Noter i PSYKIATRI. Indholdsfortegnelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Noter i PSYKIATRI. Indholdsfortegnelse"

Transkript

1 Noter i PSYKIATRI (Noter gjort på baggrund af Psykiatri af Per Vestergaard et al og Akut psykiatri af Sigurd Benjaminsen et al.) Indholdsfortegnelse 1. Psykiatriske grundbegreber s Den psykiatriske samtale og undersøgelse s Organiske, psykiske lidelser s Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af psykoaktive stoffer s Skizofreni og beslægtede psykoser s Affektive sindslidelser s Nervøse og stressrelaterede tilstande s Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser s Personlighedsforstyrrelser s Psykiatrisk behandling s Retspsykiatri s

2 1. Psykiatriske grundbegreber Psykopatologi Læren om de psykiatriske symptomer og de abnorme, psykiske fænomener. -Deskriptiv psykopatolog: Beskrivelse og definition af patientens symptomer ud fra det, lægen ser og hører. Dette sker uafhængigt af teorier om symptomernes årsager og formål. -Fænomenologisk psykopatologi: Dybdegående søgen efter forståelse af symptomers udvikling, indbyrdes sammenhæng og formål, baseret på patientens subjektive oplevelse af sin tilstand. -Dynamisk psykopatologi: Beskrivelse af psykiatriske symptomer med udgangspunkt i de freudianske teorier om det ubevidstes betydning. De psykopatologiske elementer kan opdeles i forhold til, hvilke psykologiske funktioner der er forstyrrede. I den deskriptive psykopatologi tager opdelingen sig således ud: Perceptionsforstyrrelser Perceptionen eller opfattelsen af omgivelserne fordrer intakte sanser samt evne til opmærksomhed. Intensiteten af en perception kan være forandret. Depersonalisation er, når pt oplever selvet og egen person som fremmed og uvirkelig. Derealisation er, når ting og personer i omgivelserne opleves som uvirkelige. I begge tilfælde opfatter pt sig følelsesmæssigt afkoblet fra egen person eller fra omgivelserne. -Illusioner: Mistydning af reelle sanseindtryk. Optræder især, når sanseindtryk er svage, når opmærksomhed og koncenration er andetstedsrettet, ved sygdomssvækket bevidsthed og ifm stærke følelsesudbrud. -Hallucinationer: Perception, der opleves uden tilgrundliggende sansestimulation. Kan opfattes både som indefra og udefra kommende. Intensiteten af en perception kan også være forandret Hørelseshallucinationer (auditiv hallucinose): Hyppigste. Stemmer kan tale til pt (andenpersonshallucinationer) eller om pt (tredjepersonshallucinationer; kommenterende og diskuterende stemmer). Pt kan opleve tankehørlighed (egne tanker er højttalende). Ses ofte ifm skizofreni. Skizofrene oplever initialt stemmer som indefra kommende, senere som udefra kommende. 2

3 Synshallucinationer (visuel hallucinose): Lysglimt, hele figurer. Ses ofte ifm organiske sindslidelser, men også ved skizofreni. Lugt- og smagshallucinationer (olfaktorisk og gustatorisk hallucinose): Usædvanlige. Oplevelse af giftig smag eller rådden lugt. Ses ifm organiske hjernesygdomme (fx epilepsi), ved skizofreni. Berøringshallucinationer (taktil/somatisk hallucinose): Elektriske stød, brændende og kravlende fornemmelse. Er udbygning af koenæstesier, der er glimtvist forekommende kropssensationer. Bizarre kropsfornemmelser som fx trækken i tarmene. Ses ved skizofreni, organiske lidelser og ifm stofmisbrug (fx kokain og amfetamin). Tankeforstyrrelser -Formelle tankeforstyrrelser: Tankeforstyrrelser røbes i det talte sprog. Måden, der tænkes og tales på, er ændret. Frem for en klar og logisk tankegang kendetegnet ved relevante svar på stillede spørgsmål ses vagt, omstændigt, usamlet, abstrakt, springende og afsporet sprog. Privat logik, tankestop, neologisme, metonymi, pars pro toto, konkret tænkning, inkohærens og manieret sprog. -Overflødige idéer: Overoptagethed af en bestemt idé (ofte af altruistisk karakter). Sker på bekostning af almindelig dømmekraft og sund fornuft. -Tvangstanker (obsessioner): Tilbagevendende, ofte ubehagelige, tanker (i form af tilskyndelser, billeder, melodier), der dukker op i pt s bevidsthed imod dennes vilje, og som pt ikke kan frigøre sig fra trods ønsket herom. Tvangstanker virker urimelige og absurde. De er egodystone, idet pt ved, tankerne er opstået hos pt selv. Obsessioner er tilbagevendende tanker, forestillinger (billedrige forestillinger, som pt vedvarende og obsessivt kredser om og vender tilbage til), ruminationer (længere tankerækker, der ustandseligt bemægtiger sig pt s tankevirksomhed), impulser (angstvoldende trang til ofte makabre handlinger) og tvivl (ofte om udeladelser). -Tvangshandlinger (kompulsioner): Ofte forbundet med tvangstanker. Tvangshandlinger er gentagne, stereotype men også tilsyneladende hensigtsmæssige handlinger, som pt føler sig tvunget til at udføre. Dette trods oplevelse af handlingerne som værende irrationelle. Kompulsioner består ofte i kontrol, rengøring, ordenopretholdelse samt at tælle og regne. Tvangshandlinger tjener ofte det formål at reducere spændinger og angst forårsaget af plagsomme tvangstanker. -Tankeflugt: Ændringer i strømmen og hastigheden af tanker. Tanker og idéer kan strømme hurtigt og frit (ved mani), møjsommeligt og langsomt (ved depression) eller gå helt i stå, decideret tankestop (ved skizofreni). 3

4 Tankeindhold -Vrangforestillinger: En urokkelig, ofte falsk overbevisning, der ikke lader sig påvirke af rationelle argumenter og modbeviser og som ikke er forventelig i den givne kultursammenhæng. Er oftest bizarre, sælsomme og åbenlyst absurde. Kan en sjælden gang indeholde en kerne af sandsynlighed (fx om en partners utroskab). Men præget af bagvendt logik (præmisser udledes af konklusionen) og den stædige fastholdelse og forklaringsiver vedbliver, hvorfor urimeligheden og vrangagtigheden bliver uafviselig. Det er netop og i særdeleshed den dominans, som vrangforestillingen indtager ift andre idéer og forestillinger i patientens liv, der er med til at afgøre forestillingens sygelige karakter. Opdeling af vrangforestillinger kan være overbliksgivende. Primære vrangforestillinger (vrangperceptioner): Ingen forudgående hændelser, der kan forklare deres udvikling. Ses ved skizofreni. Sekundære vrangforestillinger: Hyppigste. Ofte forudgået af andre usædvanlige oplevelser som fx hørelseshallucinationer. Persekutoriske vrangforestillinger: Hyppigste. Pt oplever sig efterstræbt på livet af andre personer (naboen, Gestapo, rockerne). Ses ved skizofreni, organiske og affektive psykoser. Selvhenførende vrangforestillinger: Pt mener, at i øvrigt fuldstændigt tilfældige handlinger, tegn og bemærkninger i omgivelserne har en særlig betydning for netop ham. Ses ofte ved skizofreni. Megalomane/grandiose vrangforestillinger: Vrangagtige forestillinger om egen storhed. Omnipotente/magiske vrangforestillinger: Vrangagtige forestillinger om magiske evner (omnipotens). Nihilistiske vrangforestillinger: Vrangagtige forestillinger i form af svær skyld, overbevist rigtighed af urimelige selvbebrejdelser, pludselig fattigdom, tab og forfald. Hypokondre vrangforestillinger: Vrangagtige forestillinger om særlige sygdomstegn (hypokondri). Jalousirelaterede vrangforestillinger: Vrangagtige forestillinger om en partners utroskab (jalousi). Endelig kan man se influensfænomener (styringsoplevelser), der er en oplevelse af udefra kommende styring af tanker og bevægelser (tankefradrag og påføring). Tanker kan også opleves transmitteret i medier (tankeudspredning). 4

5 Transitivisme er, når pt ikke kan afgrænse eget jeg fra andre. Stemningsleje Sindsstemningen kan være forsænket (fx ved depression), eleveret/opstemt/løftet (fx ved mani) eller svingende. Kan også være euforisk med eksalteret opstemthed. Affekttilstand Den ændrede sindsstemning kan have forskellige præg: Apati (mangel på følelser, ingen tristhed, vrede eller glæde). Anhedoni (glædesløshed). Affektlabilitet (følelserne skifter hurtigt og abrupt). Affekteksplosivitet (voldsomme og pludselige vredesudbrud). Anspændthed. Affektaffladethed (forsvundet evne til at variere følelser). Grådlabilitet, grædende. Verbal og/eller fysisk aggression. Emotionel inkontinens (følelserne strømmer over i alle retninger på mindste foranledning). Stemningskongruent eller stemningsinkongruent affekt (sam- eller misstemmende forhold mellem situation og reaktion, fx glæde ved oplevelse af noget sørgeligt). Glæde med smittende humør. Inadækvat affekt. Vrede og angst (se senere kapitler for nærmere detaljer). Psykomotorik I forbindelse med psykiatrisk sygdom observerer man ofte ændret motorik, kropsudtryk og adfærd. Ansigtsudtryk, kropsholdning og gang er tit sigende om sindsstemningen. Psykomotorisk hæmning: Langsomhed og underaktivitet. Træghed af tankegangen, tankefattigdom, fåmælthed, manglende spontan tale, latenstid på svar, stilleståenhed, initiativløshed, dødhed i følelserne, fattig og stivnet mimik, få bevægelser. Katalepsi og fleksibilitas cerea. Ses ved depression. Stupor: Svær grad af psykomotorisk hæmning, hvor pt næsten er helt ubevægelig. Ses ved organiske hjernelidelser og svære, alvorlige depressioner. Psykomotorisk agitation: Rastløshed, uro og hyperaktivitet uden formål. Negativisme og ekkopraksi. Ses ved depression, delirium og demens. Øget psykomotorisk tempo: Hurtige, livlige associationer, taletrang, livlig mimik, øget emotionalitet, hurtige bevægelser og hyperaktivitet. Agitation og excitation. Tics. Katatoni: 5

6 Udtalte psykomotoriske forstyrrelser i form af mutisme, bevægelsesstereotypier, bizarre ceremonier, rituelle handlinger, mannerismer, grimasseren, sære manerer, svær rigiditet, formålsløs uro og automatisk lydighed. Ses bl.a. ved skizofreni. Kontaktforstyrrelser Den formelle kontakt er pt s evne til at opfatte og forstå samtalens emne. Den emotionelle kontakt er pt s evne til at engagere sig følelsesmæssigt i samtalens emne og indstille sig mentalt på et andet menneske og dets situation. Autisme er en manglende samklang i kontakten med andre samt en vedvarende tendens til at opretholde en unormal følelsesmæssig afstand til andre. Man ser på, om kontakten er garderet, mistroisk, venlig, præget af samarbejdsvillighed og utilpasset adfærd. Blikkontakt noteres. Forstyrrelser i de kognitive funktioner De kognitive funktioner omfatter hukommelse, bevidsthed, opmærksomhed (vigilitet), koncentration (tenacitet), abstraktions- og perceptionsevne samt dømmekraft. Hertil kommer evnen til at formulere sig skriftligt og mundtligt, til at læse, regne og tegne samt beherskelse af motoriske færdigheder. -Hukommelsen: Den umiddelbare genkaldelse er evnen til straks at kunne gentage det, man præsenteres for, fx navnet på en person. Korttidshukommelsen er evnen til at huske det præsenterede efter få minutters forløb. Langtidshukommelsen er evnen til at genkalde begivenheder efter timers eller års forløb. -Bevidstheden: Bevidsthedsintensiteten eller vågenheden strækker sig fra fuldstændigt nærvær og opmærksomhed, somnolens, sopor til koma. Ved bevidsthedsuklarhed og plumring ses en tilstand karakteriseret ved svækket opmærksomhed, koncentration og hukommelse, forvirret tankegang samt nedsat reaktion på sansestimuli. Stupor er kropslig ubevægelighed og bevidsthedsændring, hvor pt er tavs og nonresponderende på stimuli. Konfusion er usammenhængende tankegang og motorisk agitation. -Opmærksomhed og koncentration: Opmærksomhed (vigilitet) er evnen til at fokusere på bestemte personer og begivenheder. Koncentration (tenacitet) er evnen til at opretholde fokus gennem længere tid. Endelig ses på intelligensniveau, almen viden, dømmekraft og sygdomserkendelse. Den psykotiske patient Alvoren af psykisk sygdom afgøres oftest ved at fastslå, om en pt er psykotisk eller ej. Dette er særdeles betydningsfuldt ifm psykiatrilovens bestemmelser om anvendelse af tvang og i retspsykiatrien, hvor det er afgørende for fastlæggelsen af sanktioner, om en pt er psykotisk eller ej. 6

7 Psykosebegrebet er ikke definitorisk objektiviserbart eller klart og entydigt afgrænset. Vigtigste element er den defekte realitetstestningssans evnen til at vurdere om oplevelser og forestillinger har virkelighedspræg og om de deles af andre, raske personer. De psykiatriske diagnoser Den gældende sygdomsklassifikation bygger på Verdenssundhedsorganisationen WHOs internationale sygdomsklassifikationssystem, nr 10, kaldet ICD-10. F00-09 Organiske psykiske lidelser (dvs. lidelser eller tilstande, der skyldes beskadigelse eller sygdom, der påvirker hjernens funktion (demens)) F10-19 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol eller andre psykoaktive stoffer F20-29 Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide psykoser, akutte forbigående psykoser samt skizoaffektive psykoser F30-39 Affektive sindslidelser F40-49 Nervøse og stressrelaterede tilstande samt tilstande med nervøst betingede, legemlige symptomer F50-59 Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser og fysiske faktorer (spise- og søvnforstyrrelser) F60-69 Forstyrrelser og forandringer af personlighedsstruktur og adfærd (seksuelle forstyrrelser, kønsidentitetsforstyrrelser, vane- og impulshandlinger, sygdomsefterligning) F70-79 Mental retardering (åndssvaghed) F80-89 Psykiske udviklingsforstyrrelser (herunder autisme) F90-98 Adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser opstået i barndom eller adolescens F99 Psykisk lidelse eller forstyrrelse, ikke på anden måde specificeret I USA anvendes ICD-10 ikke. I stedet benyttes her diagnostic and statistical manual of mental disorders, nr 4, kaldet DSM-IV. Den er udgivet af den amerikanske psykiaterorganisation APA. -De alfanumeriske diagnosekoder: I ICD-10 bruges F for psykiatrifaget, fx F Det første ciffer: betegner én af de 11 mulige sygdomsgrupper i F-kapitlet. Det andet ciffer: betegner en bestemt sygdom inden for én af disse 11 sygdomsgrupper. Dernæst følger et punktum og så yderligere to cifre, der muliggør detaljeret specifikation. Det tredje ciffer (første ciffer efter punktum): betegner sygdommens art. Det fjerde ciffer (andet ciffer efter punktum): en yderligere specifikation. Således angiver F32.11 sygdom indenfor de affektive sindslidelser (F3), depressiv enkeltepisode (F32), af moderat grad (første 1-tal efter punktum) og endvidere melankoliform (andet 1-tal efter punktum). I diagnosegruppe F1 er det alfanumeriske system benyttet lidt anderledes: Det første ciffer: sygdom knyttet til indtagelsen af misbrugsstoffer Det andet ciffer: misbrugsstoffet, der har forårsaget lidelsen. Det tredje ciffer: betegner sygdommens art. Det fjerde ciffer: yderligere specifikation. 7

8 Således angiver F10.41 delir (4-tallet) med kramper (1-tallet efter punktum) psykisk lidelse eller forstyrrelse forårsaget af alkoholbrug (F10). -Diagnosticeringsregler: Når psykiatriske ptt har mere end én diagnose, betegnes den vigtigste hoveddiagnosen/aktionsdiagnosen. Denne har altid det laveste nummer i ICD-10-nummerhierarkiet. De øvrige benævnes bidiagnoser. Undtagelsen fra denne regel er misbrugsdiagnoserne i F1. Disse er altid bidiagnoser. Eventuelle somatiske sygdomme tildeles en associeret diagnose, medens den psykiatriske er hoveddiagnosen. -Diagnostik i klinisk praksis: Det er karakteristisk for psykiatriske diagnoser, at de ikke kan stilles på basis af nødvendige og tilstrækkelige kriterier, der entydigt fastslår diagnosen, en monotetisk diagnose, som tilfældet kan være i andre lægespecialer. De psykiatriske diagnoser er polytetiske. Diagnosen kan stilles, når et vist antal symptomer er til stede. Brugen af polytetiske diagnoser, som hviler på symptombeskrivelse og traditionsbundne vedtagelser og tilnærmelser, er almindeligt overalt i lægeverdenen. Ætiologi I psykiatrien er der oftest multiple årsager til den enkelte patients sygdom. De psykiatriske diagnoser bygger sjældent på et kendskab til de tilgrundliggende mekanismer i sygdomsudviklingen fra årsagsfaktorer til fuldt udviklet syndrom. Den psykiatriske behandling er sjældent ætiologisk (fjerner ikke altid de skadevoldende årsager), men dæmper eller fjerner symptomer. Kendskab til mulige risikofaktorer kan på gunstig vis bidrage til forebyggelse af nye sygdomsudbrud, mildne kroniske sygdomsforløb og reducere myter og diskrimination ifm sygdommen. Faktorer, der indgår i udviklingen af den enkelte patients sygdom, er overordnet opstillet: -Disponerende faktorer: nedarvede gendefekter, cerebrale skader i fosterliv, fødselsforløb, tidlige barndom og psykologiske defekter i personlighedsudviklingen. -Udløsende faktorer: belastende livsbegivenheder (somatisk sygdom, personlige tab (af børn, partner, arbejde) samt sociale problemer, ulykker, krig, katastrofer). -Vedligeholdende faktorer: social og familiemæssig nød i form af ensomhed, fattigdom, arbejdsløshed, boligmisere, kronisk somatisk sygdom samt misbrug og vold i nære familie. -Det komplekse og multiple årsagssamspil: I udforskningen af årsager til psykisk sygdom findes bidrag fra: Genetik og genealogi, epidemiologi, biokemi, farmakologi, neurofysiologi og anatomi, psykologi, molekylærbiologi, sociologi og humaniora. 2. Den psykiatriske samtale og undersøgelse 8

9 Den psykiatriske patientkontakt Psykiatrien i dag hviler på et ateoretisk og nonætiologisk grundlag, idet brugen af den deskriptive psykopatologi nu benyttes. Dette ses ved, at de psykiatriske diagnoser i ICD-10 anvendes. Disse er operationelt definerede, således at man i den psykiatriske behandling og hverdag i højere grad kan løsrive sig årsagsorienterede hensyn og opfattelser til praktisk og behandlingsmæssig gavn for patienten. Komplians er centralt i læge-patientforholdet. I psykiatrien er dette ingen undtagelse. Årsager til, at ptt er nonkompliante, er bivirkninger til medicin, ambivalens, manglende sygdomserkendelse og indsigt, paranoide giftfrygtsforestillinger, alkohol- og stofmisbrug (dobbeltdiagnoser) og dårligt udviklet terapeutisk alliance læge og pt imellem. Overføring er et freudiansk begreb. Herved forstås, at pt ubevidst gentager og overfører følelser, tanker, holdninger og forventninger fra pt s barndom til en nutidig person, fx overførsel af fortidige holdninger og opfattelser af forældrene til lægen. Modoverføring er lægens egne overføringer på pt. Det er alle de følelser, holdninger og forventninger, som lægen overfører på pt, uanset om de er bevidste eller ubevidste og om det er naturlige reaktioner på pt s adfærd eller beror på dybt forankrede konflikter hos lægen. Den psykiatriske anamnese Ifm den psykiatriske samtale er det vigtigt for lægen at danne grundlag for en god og opbyggelig, terapeutisk alliance med patienten. Samtalen og kontakten med den psykiatriske pt er en situation struktureret i flere faser: 1. Forberedelsen, før pt ankommer. Vigtigt at få så mange oplysninger som muligt om pt, før denne ankommer (diagnose, medikamentel behandling, suicidal og/eller voldelig adfærd m.m.). Man skal orientere sig, om der er frivillighed i pt s henvendelse. Om nødvendigt må der rådgives om proceduren ved tvangsindlæggelse. Ved behov lægges på forhånd en slagplan, især mhp sikkerhedsforanstaltninger. 2. De første minutter til vurdering af de mest presserende forhold. Et umiddelbart skøn dannes over pt s aktuelle tilstand. Man ser på, om det øjeblikkelige behandlingsbehov peger i retning af indlæggelse, ambulant behandling eller evt overnatning på fx skadestuen til nærmere observation. Det første, man søger afklaret, er: -Hvorfor kommer pt? -Hvorfor kommer han netop nu og ikke hos sin sædvanlige behandler i morgen? -Hvad har han selv og eventuelle pårørende gjort for at løse problemet? -Hvad vil han gerne have hjælp til? Ikke hvad han tror, at vi kan gøre. Det skal til stadighed, så vidt det er muligt, påpeges patienten ansvaret for eget liv og handlinger. Hele tiden skal lægen huske, at samspillet mellem denne og pt er afgørende for de oplysninger, der fremkommer og for, hvor troværdige disse er. 9

10 3. En fase med anamneseoptagelse, undersøgelse, diagnostik og akut behandling. Den psykiatriske samtales vigtigste formål er at opnå: -information om de psykiske problemer og deres baggrund -fornemmelse af pt s tanker, følelser og holdninger -en arbejdsdiagnose -en terapeutisk alliance Det er i undersøgelsen af og samtalen med patienten vigtigt at afklare især følgende: -Risiko for vold -Selvmordsfare (det er væsentligt at spørge direkte og åbent hertil) -Akut, somatisk sygdom (herunder medicinforgiftning, hypoglykæmi, delir eller en sygdom, der giver psykiatriske symptomer) -Psykose Samtalen følger en fast plan. I begyndelsen stilles åbne spørgsmål. Uddybende spørgsmål stilles til upræcise, uforståelige eller uklare og ulogiske udsagn. Vigtigt hele tiden at undre sig. De enkelte symptomer uddybes. Lad pt tale ud. I anamnesen bør man bruge pt s egne ord ved beskrivelsen af symptomerne. Herefter begynder man at stille specifikke spørgsmål (til allergi, medicin, misbrug osv iht journaloptagelseskonceptet). Dette mhp at få indtryk af pt s emotionalitet og indhente konkret information. En systematisk udspørgen giver ro, virker på patienten professionelt og neutralt. Endelig kan der ofte med stor fordel indhentes oplysninger fra pårørende, hvilket altid skal ske med pt s samtykke. Dette for at undgå skabelse af antiterapeutiske alliancer uden om pt. 4. En afslutningsfase med visitation og patientinformation. Ved afslutningen af en samtale bør lægen informere om, hvilke undersøgelser og behandlinger han vil foreslå. Patienten har krav på en fyldig og letfattelig information, der skal være såvel realistisk som tryghedsskabende. Journalkonceptet består således i (se fx lærerbøgernes eller FADLs psykiatriske journalkoncept for nærmere detaljer): -Anamnesen (herunder ovenstående og netop gennemgåede forhold og punkter). -Objektiv, somatisk undersøgelse. -Objektiv, psykiatrisk undersøgelse, herunder en vurdering af selvmordsfare og om pt har indsigt i sin sygdom. -Konklusion, plan, indhentet samtykke, tentativ diagnose og ordinationer. 3. Organiske, psykiske lidelser Der skal være en påviselig forstyrrelse af hjernens funktion, når årsagen til de organiske, psykiske lidelser forklares. ICD-10-klassifikation af organiske (inkl. symptomatiske), psykiske lidelser: F00 Demens ved alzheimersk sygdom 10

11 F01 F02 F03 F04 F05 F06 F07 F09 Vaskulær demens Demens ved andre sygdomme klassificeret andet sted Demens, uspecificeret Organisk amnestisk syndrom, ikke fremkaldt af alkohol eller andre psykoaktive stoffer Delir, ikke fremkaldt af alkohol eller andre psykoaktive stoffer Andre psykiske lidelser forårsaget af hjernebeskadigelse eller dysfunktion eller af legemlig sygdom Personligheds- og adfærdsforstyrrelse forårsaget af sygdom, beskadigelse eller dysfunktion af hjernen Organisk eller symptomatisk sindslidelse eller personlighedsforstyrrelse, uspecificeret Demens Demens er et syndrom karakteriseret ved forstyrrelser af højere hjernefunktioner som hukommelse, tænkeevne, orientering, sprog, planlægning, dømmekraft samt følelsesliv og adfærdsytringer. Bevidstheden upåvirket. -Forekomst: 5-7% af befolkningen over 65 år og 30-40% over 85 år. -Ætiologi: Årsagerne er: Degenerative sygdomme i CNS Intrakranielle sygdomme Vaskulære sygdomme Ekstrakranielle sygdomme Forgiftninger Alzheimersk demens udgør 50-60% og vaskulær demens 20-30%. 1. Svækkelse af hukommelsen (især for nyere data) og glemsomhed. -Alzheimersk sygdom -Picks sygdom -Huntingtons sygdom -Parkinsonisme -Lewy Body-demens -Tumorer -Subduralt hæmatom -Encefalitis -Creutzfeldtjakobsk sygdom -AIDS -Hjernetraumer -Cerebrale infarkter -Subkortikal arteriosklerotisk encefalopati -Arteriitis af forskellige årsager -Myxødem -Hjerte- og lungesygdomme med hypoksi -Lever- og nyresvigt -Vitaminmangelsygdomme (B-vitaminer) -Alkohol -Psykoaktive stoffer -Kulilte 11

12 2. Svækkelse af andre kognitive funktioner (abstraktion, dømmekraft, tænkning, planlægning). 3. Bevaret bevidsthed (i et omfang tilstrækkeligt til at bedømme 1. og 2.). 4. Svækkelse af emotionel konktrol, motivation eller social adfærd med 1 af følgende: -Emotionel labilitet -Irritabilitet -Apati -Forgrovet social adfærd. 5. Varighed 6 måneder. Svækkelsen af de kognitive funktioner spænder fra affektion af den daglige funktion til regelret pleje- og overvågningsbehov kontinuerligt. Sproget ændres, udtyndes og bliver ordfattigt. Tankegangen bliver langsommelig, koncentrationsbesværet og let afledelig. Orientering i tid og sted forsvinder, medens orientering i egne data bevares længe. Genkendelse af nære pårørende aftager vedvarende. Apraksi og agnosi. Vedvarende hallucinationer og vrangforestillinger (sent i forløbet). Primitive reflekser som gribe- og sutterefleks (i slutstadium). -Paraklinik: Undersøgelsen af den demente pt falder i tre faser: 1. Mistanke om mentalt funktionssvigt. Pårørende er ofte de første, der bemærker demenstegn (hukommelsesbesvær og adfærdsændringer). Der kan laves MMSE-test ( mini-mental-state-examination -test). 2. Basale, kliniske undersøgelser. Hvis de under 1. nævnte forhold giver mistanke om demens, skal de kliniske kriterier for demens tilses (se under symptomer ). Dertil undersøgelse for intrakranielle og almenmedicinske forhold, der kan forårsage demens. Dette via us. af kliniske og neurologiske forhold, BT, syn og hørelse, blodpøver (hgb, elektrolytter, S-kreatinin, Ca, TSH, faste-bs, B12, folat og levertal), rtg af thorx samt CT- eller MR-scanning af hjernen. 3. Specielle undersøgelser. Ved fortsat tvivl yderligere udredning ved neurologiske eller gerontopsykiatriske specialister. -Differentialdiagnoser: 1. Delir (den demente er bevidsthedsklar). 2. Depression. 3. Misbrug. 4. Afasi. 5. Svækket syn og hørelse. 6. Bivirkninger til medicin. Metaboliske og endokrine lidelser, tumorer, traumer og infektioner. 1. Medicin (obs. bivirkninger, øget medicinsk følsomhed på receptorniveau, relativ overdosering pga mindsket medicinsk omsætning i leveren og nonkomplianse). 12

13 Psykofarmakologisk præparatvalg afhænger af de behandlingskrævende symptomer (antipsykotika, antidepressiva, stemningsstabiliserende midler). Specifik antidementiel medicin er acetylkolinesterasehæmmere (donepezil, rivastigmin og galantamin). Disse bevarer de kognitive funktioner. 2. Kombineret psykosocial behandling og omsorg, herunder plejemæssige forhold, psykologiske og psykosociale faktorer og forklaringer søges forstået samt fjernelse af mulige belastninger og etablering af mere hensigtsmæssigt miljø. -Prognose: Dårlig. Næsten alle dementielle tilstande er kroniske og fremadskridende. Beskedent udbud af behandlingsmuligheder. Demens ved alzheimersk sygdom F00 Hyppigste årsag til demens. Tidlig form (før 65. leveår) med hurtig progression og multiple forstyrrelser af højere hjernefunktioner. Sen form (efter 65. leveår) med langsom progression. -Forekomst: Udgør 50-60% af demenstilfælde. Lidt hyppigere hos kvinder. Ellers som under demens ovenfor. -Ætiologi: Se ovenfor under demens. -Patologi: Degenerativ hjernelidelse med global hjerneatrofi. Histologiske forandringer er senile plaques og neurofibrillære degenerationer (sammenfiltringer). Der findes dominant arvelige, familiære former (udgør mindre end 1% af de alzheimerske tilfælde) og sporadiske tilfælde. Symptomer som ovenfor under demens. Hjerneorganiske årsager skal udelukkes. Mest karakteristisk er hukommelsesforstyrrelser, rumlige orienteringforstyrrelser, apraksi, agnosi og afasi. Debuterer snigende. Forløbet er støt progredierende. Få somatiske symptomer. Normal gangfunktion. -Paraklinik: Som ovenfor under demens. Som ovenfor under demens. -Prognose: Som ovenfor under demens. 13

14 Vaskulær demens F01 -Forekomst: Udgør 20-30% af demenstilfælde. Hyppigere hos mænd. Debuterer efter 40. -Ætiologi: Skyldes multiple infarkter i hjernen hos arteriosklerotiske ptt. Ellers som ovenfor under demens. -Patologi: Multiple, cerebrale infarkter og lokaliseret atrofi med breddeforøgelse af hjerneventrikler. Aterogene forandringer i hjernens store kar. 1. Fluktuerende, kognitive forstyrrelser og ledsagende, fokale neurologiske symptomer. 2. Faldtendens, gang- og mobilitetsforstyrrelser. 3. Transistorisk cerebral iskæmi eller apopleksi. Debuterer abrupt. Forløbet er trinvist og fluktuerende. Mange somatiske symptomer. Ellers som ovenfor under demens. -Paraklinik: Der bør foretages CT- eller MR-scanning mhp påvisning af infarkter. Ellers som ovenfor under demens. Som ovenfor under demens. Demens ved andre hjernelidelser F02 Picks sygdom F02.0 Creutzfeldtjakobsk sygdom F02.1 Huntingtons sygdom F02.2 Dementia paralytica Er en cerebral manifestation af neurosyfilis, år efter den treponemale smitte. Lewy body-demens Har lighedstegn med alzheimersk sygdom. Forårsages af degenerativ hjernelidelse, der består i særlige patoanatomiske forandringer (Lewy-bodies) i cellerne. Hyppigt synshallucinationer og parkinsonismelignende bevægelsesforstyrrelser. Organisk amnestisk syndrom F04 Korsakows syndrom. -Ætiologi: 14

15 Ses ved B-vitaminmangelsygdomme, hovedtraumer, intrakranielle tumorer, herpes simplexencefalitis og hypoksi. 1. Anterograd (manglende evne til at lagre nye minder i hukommelsen efter sygdommens start) 2. Retrograd amnesi (manglende evne til at mobilisere hukommelsesmateriale fra før sygdommens start). 3. Konfabulationer (til udfyldelse af erindringslakuner). 4. Svære indlæringsvanskeligheder. 5. Desorientering i tid. 1. Rettes mod den tilgrundliggende årsag. Delirium F05 Akut opstået, i reglen korterevarende og generaliseret forstyrrelse af hjernens funktion. -Forekomst: Ses hos 10-30% af hospitalsindlagte. -Ætiologi: Årsagerne er: Farmaka og giftstoffer Intrakranielle sygdomme Ekstrakranielle sygdomme Postoperative forløb -Antikolinerge farmaka -Anxiolytika og hypnotika -L-dopa -Organiske opløsningsmidler -Steroider -Alkohol -Encefalitis -Hjernetraume -Tumorer -Intrakranielle blødninger -Medicin- og alkoholabstinens -Infektioner (pulmonalt og vesikalt) -Hypoksi -Lever-, nyre-, hjerte- og lungesvigt -Endokrinopatier (thyreoideært) -Hypoglykæmi -Vitaminmangelsygdomme (B-vitamin) -Elektrolytderangement Samtidig demens og psykosocial belastning er en betydelig risikofaktor. Delir hos ældre skyldes ofte banale infektioner. 15

16 1. Bevidsthedsuklarhed i form af nedsat opfattelse af omgivelserne (apperception) og svækket opmærksomhed (vigilitet og tenacitet). 2. Kognitive forstyrrelser (svækkelse af umiddelbar genkaldelse og korttidshukommelse med relativ velbevaret langtidshukommelse & desorientering i tid og sted). 3. Psykomotorisk forstyrrelse med 1 af følgende: Hurtige skift fra hypo- til hyperaktivitet, øget reaktionstid, øget eller nedsat talestrøm, tendens til sammenfaren. 4. Forstyrret nattesøvn med 1 af følgende: -Søvnløshed eller inverteret søvnrytme -Natlig forværring af symptomerne -Urolige drømme og mareridt -Eventuelt med hypnopompe hallucinationer eller illusioner 5. Akut indsættelse og fluktuerende forløb. 6. Evidens for hjerneorganisk ætiologi. Tilstanden kan udvikle sig til et livstruende akut delir. -Paraklinik: Undersøgelsen af den delirøse pt skal rettes dels mod de under ætiologi nævnte faktorer og dels mod fastslåelse af delirets sværhedsgrad. Undersøgelsen består i grundig medicinsk og neurologisk us, BT, syn og hørelse, laboratorieundersøgelser (urinstix, blodprøver (hgb, elektrolytter, S-kreatinin, Ca, TSH, faste-bs, B12, folat og lever- og nyretal)), rtg af thorax, CT- eller MR-scanning, lumbalpunktur, A-punktur, saturation, udredning for lægemiddel- og CO-forgiftning, T. -Differentialdiagnoser: 1. Demens (den delirøse er bevidsthedsplumret). 2. Wernickes encefalopati (delir, oftalmoparese og ataksi). 3. Malignt neuroleptikasyndrom. 4. Serotoninergt syndrom. 5. Akut, forbigående polymorf psykose. 6. Depression. 7. Nonkonvulsiv, epileptisk status. 8. Skizofreni og bipolare, affektive sindslidelser. 1. Behandling af den tilgrundliggende, organiske årsag. 2. Symptomatisk behandling. Genetablering af normal søvnrytme. Seponering af ikke-livsnødvendig medicin. God observation af pt ift bevidsthedsniveau, pt s orienteringsevne, puls, T, BT, farve, vejrtrækning og væskeindtagelse. Fast overvågning ved fast vagt i stabilt og roligt miljø. Medicin (trilafon, cisordinol, serenase) ved psykomotorisk agitation, aggresivitet eller psykose. Ved benzodiazepiner vælges oxazepam. 3. ECT. 16

17 -Prognose: Afhænger af, hvor hurtigt den tilgrundliggende, organiske årsag findes og behandles. Deliret varer typisk fra få dage til få uger. Generelt god prognose. Andre psykiske lidelser som følge af hjerneskade, hjernedysfunktion eller af legemlig sygdom F06 De psykotiske symptomer ved F20-, F30- og F40-sygdomme kan alle være ledsagefænomener til hjerneorganiske lidelser. -Ætiologi: Neurologisk og somatisk sygdom. Langvarigt alkohol- og stofmisbrug. 1. Evidens for hjerneorganisk lidelse. 2. Tidsmæssig sammenhæng (± 2 måneder). 3. Remission ved bedring af hjernelidelsen. 4. Ingen evidens for anden ætiologi. -Differentialdiagnoser: 1. Delir og demens (disse skelnes fra organisk hallucinose, idet bevidstheden her er klar og de kognitive funktioner intakte). 1. De under symptomer nævnte organisk betingede sygdomme behandles som beskrevet under F20-, F30- og F40-sygdomsbehandlingsangivelserne. Man skal udvise ekstraordinært stor omhu ved medicinsk behandling af organisk betinget, psykisk sygdom og således reducere dosis. Gælder antipsykotika, antidepressiva og anxiolytika. Vedligeholdelsesbehandling med disse er ikke sædvane. 2. Psykoterapi i form af psykoedukation og kognitive teknikker. Organisk hallucinose F06.0 Er organisk betingede syns- og hørelseshallucinationer. Bevidstheden er klar og de kognitive funktioner intakte. Organisk, kataton sindslidelse F06.1 Præges af psykomotoriske ændringer, stupor eller excitation. Organisk, skizofreniform sindslidelse F06.2 Præges af bizarre vrangforestillinger og tankeforstyrrelser. Organisk, manisk F06.30 eller organisk, depressiv sindslidelse F06.32 Karakteriseres ved ændringer i grundstemning, affekt- og aktivitetsniveau. 17

18 Organisk angsttilstand F06.4 Er organisk betinget generaliseret angst eller panikangst. Organisk, dissociativ tilstand F06.5. Personligheds- og adfærdsforstyrrelser forårsaget af sygdom, beskadigelse eller dysfunktion af hjernen F07 -Ætiologi: Permanente adfærds- og personlighedsændringer ses især ved beskadigelse af hjernens frontallapper eller det limbiske system. 1. Generelle kriterier opfyldte: -Evidens for hjerneorganisk lidelse -Ikke bevidsthedsforstyrrelse eller hukommelsesbesvær -Ingen evidens for anden ætiologi 2. 3 af følgende gennem 6 måneder: -Nedsat evne til målrettet fastholden - 1 af følgende (emotionel labilitet, eufori eller fatuitet, irritabilitet eller aggressive udbrud, apati) -Uhæmmet, impulsdrevet adfærd -Kognitive forstyrrelser (mistroiskhed, mistydningstendens; monoman religiøsitet eller drømmetendens -Ændret sproglig udføldelse (omstændighed, perseveration, overinklusivitet, hypergrafi) -Ændret seksualadfærd (hyposeksualitet, perversioner) -Det postencefalitiske syndrom F07.1 ses efter bakterielle eller virale hjerneinfektioner. Personlighedsændringer og neurologiske symptomer. -Det posttraumatiske hjernesyndrom F07.2 karakteriseres ved personlighedsændringer, hovedpine, træthed, støjoverfølsomhed, koncentrationsbesvær og søvnløshed. 1. Socialpædagogiske foranstaltninger. 2. Psykoterapi. 3. Medicin (beskeden anvendelse som fx mod søvnløshed). Psykisk sygdom i alderdommen Psykologisk ses, at omstillingsevne, fleksibilitet og hurtighed svækkes hos den ældre. Somatisk ses ofte et betydeligt antal af legemlige lidelser. Socialt findes isolation, fattigdom og bolignød. Af psykiske sygdomme er de hyppigste demens, depression, skizofreni (tidligere kaldt parafreni) og misbrugsproblemer. 18

19 Til behandling af ældre ptt knytter sig en del omstændigheder, der skal være øget opmærksomhed omkring. 1. Medicin. Betydelige bivirkninger, øget medicinsk følsomhed på receptorniveau, relativ overdosering pga mindsket medicinsk omsætning i leveren og alderdomsrelateret nonkomplianse. Ældre skal have mindst mulig medicin, i mindst mulige doser og i så kort tid som muligt. 2. ECT. 3. Psykoterapeutisk behandling (støttende samtaler, kognitiv terapi og adfærdstræning). 4. Kombineret psykosocial behandling og omsorg. Omsorgen over for og behandlingen af ældre er en betydelig, tværfaglig opgave: -Gerontopsykiatri -Somatisk lægebehandling -Psykologi -Hjemmesygepleje -Hjemmehjælp -Socialrådgivning 4. Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af psykoaktive stoffer Psykoaktive stoffer kendetegnes ved, at de afficerer højere, psykiske funktioner (bevidsthedsniveau, stemningsleje, tænkning). De indtages især for at opnå en særlig ændring af disse psykiske funktioner, specielt i retning af eufori. Der optræder ofte blandingsmisbrug. De vigtigste misbrugsstoffer er alkohol, sedativa og hypnotika samt opioider, cannabinoider og centralstimulantia. De nævneværdigste, psykiske følger er: -Akut intoksikation -Skadelig brug (påviselig somatisk (fx hepatitis) eller psykisk skade (fx depression)) -Afhængighedssyndrom -Abstinenstilstand (i værste fald visende sig ved delirøs abstinenstilstand) -Delirøs abstinenstilstand -Psykotisk tilstand (uro, hallucinoser, vrangforestillinger, desorientering) -Amnestisk syndrom -Sent indsættende psykoser Misbrugsstoffernes indtagelsesmåde og de typiske følgetilstande: Gruppe Stoffer (eksempler) Administration Akut toksicitet Afhængighed Tolerans Abstinenser Abstinenspsykose Akut psykose Social deroute Alkohol Etanol p.o Opioider Morfin, p.o., heroin sniffing, 19

20 Cannabinoider Sedativa og hypnotika Kokain Andre centralstimulantia Hallucinogener Hash, marihuana Benzodiazepiner Amfetamin, ecstasy rygning, i.v. Rygning, p.o. p.o., i.v p.o., sniffing, rygning, i.v p.o., i.v LSD, p.o meskalin - (ikke til stede), + (let), ++ (middel), +++ (udtalt) Misbrugsstoffer inddeles i hovedgrupper i henhold til deres kemiske forhold: ICD-10-klassifikation af misbrugsstoffer: F10 Alkohol (lovligt stof) F11 Opioider F12 Cannabinoider F13 Sedativa og hypnotika (lovlige stoffer) F14 Kokain F15 Andre centralstimulantia (inkl. kokain) F16 Hallucinogener F17 Tobak F18 Flygtige opløsningsmidler F19 Multiple elle andre psykoaktive stoffer Misbrug og afhængighed af alkohol F10 Alkoholrelaterede lidelser er uden sammenligning det mest betydelige misbrugsproblem i Danmark pga disses udbredelse og omfattende psykiatriske, socialmedicinske og socioøkonomiske følger. -Forekomst: Kun 5% af befolkningen er helt alkoholvægrende. Da således 95% regelmæssigt indtager alkohol, er det formålstjenligt at skelne mellem alkoholbrug uden sundhedsmæssige risici og de ved alkoholmisbrug forskellige følgetilstande. I Danmark udgør alkohol et sundhedsmæssigt problem for omkring Alkoholintoksikation F Velkendt klinisk billede. 2. Løftet stemningsleje, veltilpashed, afslappelse og livligere associationer. 20

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Odense Efterår 2011 Udarbejdet af cand. med. Huong Hoang Epidemiologi Myter og fordomme om skizofreni Hvad er psykose? Symptomer på skizofreni Case

Læs mere

Den normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient:

Den normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: Hjernens funktion hos den misbrugende retspsykiatriske patient Den normale hjernes funktionhvad skal der til Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: 1. Retslig foranstaltning 2. Skizofreni

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Misbrug Fysioterapiuddannelsen Forår 2011 PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Rusmidler generelt En urgammel tradition alkohol, opium, svampe De seneste 100 år syntetiske stoffer Prisen på designerdrugs

Læs mere

DEMENS, DEPRESSION OG

DEMENS, DEPRESSION OG DEMENS, DEPRESSION OG DELIR SYGEPLEJESKOLEN FEBRUAR 2011 Lone Vasegaard Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen, som skaber sanseindtrykkene.

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet?

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Neuroleptica bloker afgiften af DOPAMIN 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Indhold. Forfattere 12 Forord 13. Psykiatriens grundbegreber 15. Den psykiatriske samtale og undersøgelse 33. Kapitel 2

Indhold. Forfattere 12 Forord 13. Psykiatriens grundbegreber 15. Den psykiatriske samtale og undersøgelse 33. Kapitel 2 Indhold Forfattere 12 Forord 13 Kapitel 1 Psykiatriens grundbegreber 15 Symptomer på psykisk sygdom deskriptiv psykopatologi 15 Perceptionsforstyrrelser 16 Tankeforstyrrelser 17 Ændret sindsstemning 21

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

Redegørelse vedrørende fordele og ulemper ved at udvide ordningen med lægeordineret heroin med lægeordineret kokain

Redegørelse vedrørende fordele og ulemper ved at udvide ordningen med lægeordineret heroin med lægeordineret kokain Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 473 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Sendt per e-mail Redegørelse vedrørende fordele og ulemper

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Jeppe drikker og vi ved hvorfor - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Psykiatrisk Center Hvidovre Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen

Jeppe drikker og vi ved hvorfor - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Psykiatrisk Center Hvidovre Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen Jeppe drikker og vi ved hvorfor - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Psykiatrisk Center Hvidovre Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen æ å 50 40 Underordnet Dominant 30 20 * * 10 0 S.003.01.03.1

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå NOTER I PSYKIATRI asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd af Asma Bashir fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Myter og fakta om Alkohol og demens

Myter og fakta om Alkohol og demens Myter og fakta om Alkohol og demens Seminar DKDK Birgitte Bo Andersen Nationalt Videnscenter for Demens Alkohol og demens 10. september 2015 Hvor stort er problemet i DK? Danmark: 860.000 er alkoholstorforbrugere

Læs mere

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Fup eller fakta Oversigt Definitioner Misbrug i befolkningen Misbrug i psykiatrien Misbrug i kriminalforsorgen Misbrug i retspsykiatrien Kriminalitet og misbrug

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Cannabis i et biologisk perspektiv. Henrik Rindom overlæge i psykiatri

Cannabis i et biologisk perspektiv. Henrik Rindom overlæge i psykiatri Cannabis i et biologisk perspektiv Henrik Rindom overlæge i psykiatri Cannabinol Cannabinol I Cannabinol er der fundet mindst 60 forskellige cannabinoler, hvor de to vigtigste er: 1. THC = Tetra-hydro-cannabinol

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved medikamentel behandling

Læs mere

14/11/12. Hvad bruger man disse piller til? Poul Videbech Professor, dr.med. Ledende overlæge

14/11/12. Hvad bruger man disse piller til? Poul Videbech Professor, dr.med. Ledende overlæge 14/11/12 Poul Videbech Professor, dr.med. Ledende overlæge Hvad bruger man disse piller til? Angst Apoplexi. Patologisk gråd. Smerter Så hvorfor får 25% af gamle sådanne præparater? Kilde: Lægemiddelstyrelsen:

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug

Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug æ æ å Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug å æ 50 40 Underordnet Dominant 30 20 * * 10 0 S.003.01.03.1 Cocaine (mg/kg/) Morgan, D. et al., Nature Neuroscience, 2002. Posttraumatisk

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Alkohol og depression

Alkohol og depression Alkohol og depression Dansk Selskab for Affektive Sindslidelser 21.11 2013 Speciallæge, dr.med., phd. Jakob Ulrichsen 1 Alkohol & depression 1998 Artikel Ralf Hemmingsen Ophør med alkoholmisbrug 80 % ville

Læs mere

BPSD. Definitionen lægger op til, at BPSD kun omfatter symptomer, der skyldes demens

BPSD. Definitionen lægger op til, at BPSD kun omfatter symptomer, der skyldes demens BPSD Behavioral and Psychological Symptoms of Dementia (adfærdsmæssige og psykiske symptomer ved demens) Deskriptiv samlebetegnelse vedtaget ved konsensuskonference i 1999 (IPA) Definition: Symptomer på

Læs mere

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk Oversigt Syn på Skizofreni tidligere

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser

Læs mere

Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET. Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet

Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET. Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet Tine Houmann 2 Komorbiditet ved ADHD Over 50%: Adfærdsforstyrrelser,

Læs mere

Trondheim 15-16 marts 2010. Hvilke patienter har mest gavn af OP - team

Trondheim 15-16 marts 2010. Hvilke patienter har mest gavn af OP - team Trondheim 15-16 marts 2010 Hvilke patienter har mest gavn af OP - team Forventede resultater af ACTmodellen (MTV-raporten) Udgiftneutral Færre indlæggelser Stabilitet i behandlingen Færre misbrugsproblemer

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor

Læs mere

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med.

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketinget Per Per Hove Hove Thomsen Sundheds-og forebyggelsesudvalget, november 2014 Børne-og Ungdomspsykiatri anno 2014 Følgende

Læs mere

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Hvad er kognition? Mentale processer som inkluderer opmærksomhed,

Læs mere

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Belønnings centeret Tilbagefaldshyppighed ved alkoholafhængighed og andre kroniske sygdomme 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50 til 70 % Alkohol Sukkersyge Hjerte

Læs mere

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Henrik Rindom Overlæge i Lænkeambulatorierne Psykiatrisk center Hvidovre Stofrådgivningen rindom@dadlnet.dk Sociale stressfaktorer ændre hjernens dopamin funktion

Læs mere

Nervøse og angstrelaterede tilstande

Nervøse og angstrelaterede tilstande Nervøse og angstrelaterede tilstande Fysioterapeuter 2011 Plan l Angst l Obsessiv kompulsiv tilstand l Kriser l Dissociativ tilstand l Somatoforme tilstand Angst Fysioterapiuddannelsen Sept 2010 Baggrund

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

LÆS HER OG TAG STILLING FAKTA OM STOFFER

LÆS HER OG TAG STILLING FAKTA OM STOFFER LÆS HER OG TAG STILLING FAKTA OM STOFFER STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer? Mange unge bliver tilbudt stoffer, men langt fra alle siger ja. Det er godt 30% af unge mellem 16-20 år, der

Læs mere

Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri

Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri ADHD Starter før det 7 år, symptomer skal have stået på i mindst 6 måneder Opmærksomhedsforstyrrelse Hyperaktivitet: sidder uroligt,

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes)

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes) Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: Dansk: Andet 4. Sprog / / 5. Alder. OBS! Kontaktperson: Tlf.: Dato:.. 6. Samlivssituation

Læs mere

Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder.

Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder. Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder. 6. Samlivssituation Enlig Samlevende Gift 7. Samlet doms

Læs mere

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er symptomerne på depression hos

Læs mere

Introduktion til psykiatri

Introduktion til psykiatri Introduktion til psykiatri Jesper Karle Speciallæge, dr. med. PPclinic Temaer Introduktion til det psykiatriske område Psykiatriske diagnoser Psykotiske versus ikke-psykotiske tilstande Gennemgang af de

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord... 9. Forfattere... 11. 5 Delir... 113. 1 Den akutte, psykiatriske patient... 13. 6 Demens... 131

Indholdsfortegnelse. Forord... 9. Forfattere... 11. 5 Delir... 113. 1 Den akutte, psykiatriske patient... 13. 6 Demens... 131 Indholdsfortegnelse Forord... 9 Forfattere... 11 1 Den akutte, psykiatriske patient... 13 Oversigt... 13 Den akutte situation... 14 Akut psykiatrisk undersøgelse... 17 Akut almen psykopatologi... 23 2

Læs mere

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer

Læs mere

Rusmidlerne og konsekvenserne

Rusmidlerne og konsekvenserne Rusmidlerne og konsekvenserne Henrik Rindom Overlæge i Lænkeambulatorierne Stofrådgivningen Kriminalforsorgen rindom@dadlnet.dk Afhængighed Aktiv dosis / dødelig dosis Hvor skadelige er stofferne 40 L

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 27. oktober 2010 Eksamensnummer: 250 27. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Afasi

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Attesten udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser, skal det danske udtryk tilføjes. Lægen skal

Læs mere

Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri

Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Belønningscenteret

Læs mere

Forebyggelse & Depression

Forebyggelse & Depression Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Demens. Tinna Klingberg. Assisterende leder, Videnscenter for demens, Aalborg kommune. Udannet sygeplejerske 1997. Socialfaglig Diplomuddannelse 2010.

Demens. Tinna Klingberg. Assisterende leder, Videnscenter for demens, Aalborg kommune. Udannet sygeplejerske 1997. Socialfaglig Diplomuddannelse 2010. Demens. Tinna Klingberg. Assisterende leder, Videnscenter for demens, Aalborg kommune. Udannet sygeplejerske 1997. Socialfaglig Diplomuddannelse 2010. Marte Meo terapeut. Med forfatter til bogen, se, hvad

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Belønningscenteret % of Basal DA

Læs mere

Fra stress til PTSD Hvad sker der i hjernen? Jes Gerlach

Fra stress til PTSD Hvad sker der i hjernen? Jes Gerlach Fra stress til PTSD Hvad sker der i hjernen? Jes Gerlach Sct Hans Hospital Caroline og Glarmesteren Caroline, 1852-1936 Glarmesteren 1878-1958 William Skotte Olsen 1945-2005 indlagt SHH 1975-78 PTSD- symptomer

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

FÅ D T H LE M D FAKTA OM STOFFER

FÅ D T H LE M D FAKTA OM STOFFER FÅ D T H LE M D FAKTA OM STOFFER STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer? Mange unge bliver tilbudt stoffer, men langt fra alle siger ja. Det er 40% af unge mellem 16-24 år, der har prøvet

Læs mere

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Side 1 af 7 Forord Hvordan være sikker på, at en medarbejder har et problem med alkohol, medicin eller stoffer? Det kan være svært at vurdere,

Læs mere

manan.dk - Side 1 af 59 -

manan.dk - Side 1 af 59 - Indholdsfortegnelse: ORGANISKE PSYKISKE LIDELSER... 3 Vaskulær demens... 4 Organisk paranoid eller skizofreniform sindslidelse... 7 Organisk angsttilstand... 7 Organisk dissociativ tilstand... 7 Organisk

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

MIDDELFART. Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin

MIDDELFART. Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin MIDDELFART Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin Misbrugsbehandlingens årtier Opiat Overlevelse Stabilisering Kronicitet Livskvalitet Årti 1970 erne 1980 erne 1990 erne 00 erne 10 erne

Læs mere

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri og misbrug

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri og misbrug 92 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri misbrug Begrebskortet viser at mødet mellem læge patient kan skyldes forskellige henvendelsesårsager, som opstår i spændet mellem normalitet afvigelse.

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

HoNOS Health of the Nation Outcome Scales (Resultatskalaer for folkesundheden)

HoNOS Health of the Nation Outcome Scales (Resultatskalaer for folkesundheden) HoNOS Health of the Nation Outcome Scales (Resultatskalaer for folkesundheden) Dansk oversættelse Juni 1997 Psykiatrisk Forskningsenhed Psykiatrisk Sygehus Dyrehavevej 48 3400 Hillerød Danmark Tel: (+45)

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser?

Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser? Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser? Videndeling og budskaber fra Lægemiddelindustriforeningens konference 4. juni 2013 Juli 2013 Indledning Psykiske

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Vurdering, formulering og planlægning af behandling af psykologisk traumatiserede personer Læringsmål At beskrive

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Kort om den neurofysiologiske model Primære og sekundære tinnitusgener - sat i relation til konkrete fokuspunkter Opmærksomhedszoner

Læs mere

Har du patienter med alkoholproblemer?

Har du patienter med alkoholproblemer? Har du patienter med alkoholproblemer? Information til hjemmesygeplejersker om alkoholmisbrug, antabus og abstinenser Glostrup Har du patienter med alkoholproblemer? Om mennesker med overforbrug eller

Læs mere