Botræning som et aktivt læringselement

Transkript

1 Botræning som et aktivt læringselement STU i PGU. Ligeværds konference nov. 2010

2 Henriette: Pædagogisk leder i PGU Uddannelse: - merkonom med speciale i markedsføring - pædagog - konsulent, ÅKP fra udviklingskonsulenterne (systemisk teori) - forskellige lederuddannelser (systemisk teori) Erfaringer: - 10 år på behandlingshjemmet Bøgholt afdelingsleder - 5 år i PGU - eget konsulentbureau med speciale i personaleudvikling, organisationsudvikling og ledersparring.

3 PGU: - Et treårigt afklaringsforløb i forhold til arbejdsmarkedet og voksenlivet i det hele taget. - Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse - STU-forløb.

4 Målene med indsatsen: - at den unge efter 3 år har fået afklaret sit fremtidige erhvervs- og forsørgelsesmæssige grundlag. - at den unge er etableret i en blivende bolig med eller uden støtte. - at den unge har lært at bruge fritiden godt og konstruktivt.

5 Hvad sker der i de 3 år? - vi skal med udgangspunkt i de unges ressourcer med kærlig hensyntagen til deres begrænsninger og lære dem alt det, vi kan.

6 Målgruppe: unge med forskellige organiske skader. - unge som har problemer med opmærksomhed, aktivitetsniveau, impulsivitet, at vælge til og planlægge. - unge med dårlig tidsfornemmelse. - unge med indlæringsvanskeligheder og adfærdsvanskeligheder, lav selvværdsfølelse og psykisk sårbarhed.

7 Generelt: Unge der har brug for at støtte til at videreudvikle: - Personlige kompetencer. - Sociale kompetencer. - Faglige kompetencer.

8 Vores praksispædagogik tager udgangspunkt i teorier om: - Normaludvikling i pædagogisk og psykologisk forstand. - Neuropsykologi. - Anerkendende principper. - Relationer og relationsarbejde. - Systemisk teori. - Gruppepædagogik. - og meget andet..

9 Normaludvikling: Piaget - udviklingsprocesser, tilpasningstrang. Freud identitetsdannelse og spejling. Eriksson udviklingsfaser menneskets udvikling beskrives i 8 faser. Gardner de 7 intelligenser.

10 Neuropsykologi: Er den gren af psykologien, der studerer, hvorledes strukturer og processer i hjernen påvirker/regulerer adfærd og tænkning. Ved skader i hjernen vil intellekt, adfærd og personlighed blive påvirket.

11 Neuropsykologi: Eksekutive funktioner: - at vælge til, planlægge og tænkning - tidsfornemmelse - at kunne adskille følelser og tænkning

12 Neuropsykologi: - vores unge har brug for at få foræret årsag-virkningssammenhænge og for at foræret en rækkefølge.

13 Anerkendende principper: Det heliotropiske princip. Ingen er gode til alt, men alle er gode til noget

14 Anerkendende principper: - Der er altid noget, der fungerer. - Det vi fokuserer på, bliver vores virkelighed. - Det sprog vi bruger, skaber vores virkelighed.

15 Succeer: Vi samler på succeer og tror, at det er vores ansvar at skabe rammer og kontekster, der kan give vores unge succeser.

16 Vi tror på, at man vokser af: At få nye kompetencer. At tro på, at jeg kan noget selvtillid. At tro på, at jeg er noget værd selvværd. At få bevidsthed om hvad jeg kan og hvem jeg er, hvad mine muligheder og begrænsninger er selvopfattelse/selverkendelse.

17 Relationer: Nyere forskning: dokumenterer at børn og unges udvikling og læring afhænger af kvaliteten af de relationer, som de indgår i med betydningsfulde andre.

18 Relationer: Relationer til andre mennesker giver mulighed for at: udvikle sociale kompetencer. styrke gruppefølelsen og derved den enkeltes selvfølelse. Samhørigheden, som kan styrkes i en gruppe, kan have positive konsekvenser for den enkeltes identitetesfølelse. At udvikle evner til at kunne samarbejde.

19 Systemisk tænkning: er et holistisk tænkesæt, der fokuserer på måden: - et systems dele indbyrdes agerer/relaterer sig på. - hvordan et system arbejder over tid - hvordan et system agerer indenfor en kontekst af et større system.

20 Systemisk tænkning: vi har fokus på: - relationer, helheder, at forstå mønstre og sammenhænge, at forstå og afstemme, processer, at lære at lære, at udvikling sker i trin.

21 Systemisk teori: Man kan ikke forandre andre - men kun sig selv, hver gang der er noget vi vil ændre ved den anden, skal vi starte ved os selv.

22 Ansvar: Man kan tage ansvar for eller ansvar fra det er bedre at lære den fattige at fiske end at fodre ham med nok så mange fisk

23 Nuzo Vygotskys nærmeste udviklingszone

24 Gruppepædagogik: - udvikling sker i samspil med andre mennesker.

25 Gruppepædagogik: udvikling af sociale kompetencer. selvværd, selvtillid og selvopfattelse. udvikling af empatiske evner. udvikling af kommunikations- formidlingsevner. udvikling af årsags-virkning-sammenhænge. følelsen af at have indflydelse på eget liv ejerskab.

26 Struktur- planlægning som grundlag for frugtbar spontanitet: Giver: forudsigelighed, genkendelighed og meningsfuldhed. plads til at kunne være kreativ og impulsiv. mulighed for at lave noget i fællesskab med andre tilhørsforhold. Struktur kan hjælpe med at give overblik over dagen og på længere sigt den unges liv. Vi vil med struktur sikre at vores unge kan være aktive i meningsfulde og for dem på forhånd kendte - og med tiden forståelige - sammenhænge. STRUKTUREN I SIG SELV BÆRER EN DEL AF ARBEJDET

27 Struktur: - giver os mulighed for at sætte vores unge i nogle sammenhænge, hvor de bliver nød til at forholde sig til de andre unge.

28 Læring: Forberedelse Gennemførelse Evaluering

29 Systemer og skemaer: - systemer som støtteredskaber. - skemaer til at huske og forstå og skabe ro og kontrol og mindste afhængighed

30 Ugestruktur i husene: - husmøde med fast dagsorden - fast turnus på madlavning, indkøb, vaskedage, rengøring osv. - fælles opstart på dagene. - fælles afslutning på ugen med frokost før weekend.

31 Idræt: pædagogisk idræt med faste mål og god planlægning fra ansatte inden. klare aftaler om både praktiske og sociale ting.

32 Årsplan: fokus på hvad vi skal nu og hvad vi kan glæde os til. traditioner. gentagelser og genkendelighed mulighed for at gamle formidler til nye.

33 Vi konstruerer : succeer. venskaber. konfliktløsninger. hyggestunder. hierakier. normbærere

34 Botræning vs vejledning: Botræning: At udvikle praktiske kompetencer Vejledning: At udvikle personlige og sociale kompetencer. Eks. Vis at udvikle selvværd, selvforståelse, selvopfattelse. At få, forstå og fastholde relationer. At lære at være en god kammerat og kæreste.

35 STU 1. Formålet med ungdomsuddannelsen er, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse.

36 Stk. 2. Ungdomsuddannelsen skal indeholde fag og aktiviteter, herunder boundervisning, der 1) fremmer den unges personlige udvikling og mulighed for at deltage selvstændigt og aktivt i samfundslivet, 2) fremmer den unges evne til at indgå i sociale sammenhænge og til at få et selvstændigt og aktivt fritidsliv og 3) er rettet mod udvikling af kompetencer til brug i uddannelses- eller beskæftigelsessituationer.

37 Den praktiske organisering af boundervisning : Botræning og vejledning i PGU: 6 elever med en fast tilknyttet vejleder i hvert hus. Fast ugestruktur skemaer og planer. Mål for den kommende periode laves hver 3 måned.

38 Udvikling af: Personlige kompetencer Sociale kompetencer Faglige kompetencer

39 STU: Undervisning i..

40 STU: Undervisning og praksislæring i

41 Udfordringer og barriere: Dokumentation Skematiseret undervisning

42 Dokumentation: Uddannelsesplaner Generelle undervisningsplaner Individuelle undervisningsplaner

43 Skematiseret undervisning: Særlige behov kræver: - særlig fokus og hensyntagen til kontekst tid, sted, motivation, meningsfuldhed. - tanker om læring - praksislæring