magasinet for forbundet kommunikation og sprog / nummer 68 / december / 2012

Transkript

1 magasinet for forbundet kommunikation og sprog / nummer 68 / december / 2012 Dansk Det eneste, der gør sproget levende, er at bruge det Tal, som du ville tale til din bedste ven Skal prinsesser også kunne skrive?

2 INDHOLD 6 25 / Tema: Dansk Det eneste, der gør sproget levende, er at bruge det Dansk er arbejdssprog for de fleste danskere. Men hvordan udvikler dansk sig? Kan man overhovedet styre sprogs udvikling? Skal man? I dette nummer af KOM kan du læse om det danske sprog. Vi synes, at det er vigtigt at beskæftige sig med, fordi sproglig bevidsthed er vigtig for kommunikationen. Som direktøren for Dansk Sprognævn siger det inde i bladet: - Ligesom der er en fælles forståelse for, at vi har mørkt tøj på til særlige lejligheder, så er der også en fælles forståelse for, hvad der er gængs sprogbrug, og hvad der ikke er gængs. I interaktionen mellem mennesker etablerer der sig nogle konventioner. Man bliver mere eller mindre bevidst enige om nogle normer. Man kan opfordre sprogbrugerne til at være omhyggelige med sproget og til at bruge det danske sprog så meget som muligt. Også på universiteterne, hvor store dele af både undervisning og forskning jo foregår på engelsk. Det eneste, der gør sproget levende, er at bruge det. 6 / Skal prinsesser også kunne skrive? 10 / Tal, som du ville tale til din bedste ven 14 / En hurtig guide til de vigtigste ændringer i Retskrivningsordbogen 16 / Nice. Downloadede lige den der sygt gamle Morten Cock :-) 20 / Københavnstrup og omegn 22 / Fuck, hvor kan det forvandle det sprog 24 / Eksperter i dansk 26 / Jobsøgning der lykkes Mød tre KS-medlemmer, der har lært, hvordan man søger job på en effektiv måde Læs hvorfor Dansk Squash Forbund var begejstrede, da Maiken Møller til ansættelsessamtalen trak en PowerPoint-præsentation op af tasken og nøjagtig redegjorde for, hvordan hun ville skabe værdi for dem. Hvordan Jobsøgningskurset lærte Malene at være konkret, så til samtalen om jobbet som marketingkoordinator hos Dagrofa S-Engros viste Malene sit seneste marketingkatalog frem og forklarede, hvilke resultater det havde skabt. Og at det var med ja-hatten på, at Lotte tog til samtale vedrørende et job som korrekturlæser hos SDL. I stedet kom hun derfra med et halvt års kontrakt som freelanceoversætter. 30/ Når organisationen skal fortælle sig selv Det er en krævende opgave at finde frem til og formidle en virksomheds kernefortælling. Og en mindst lige så krævende opgave at forsvare den. Og at der derfor skal tænkes i nye strategier, når organisationer skal fortælle om sig selv. 34 / Det kan stadig betale sig at forhandle løn Lønforhandling i det nuværende økonomiske klima kræver en stor portion vedholdenhed og kreativitet til at finde værdifulde alternativer til løn, men KS nye lønstatistik viser tydeligt, at det stadig kan betale sig for KS erne at forhandle. 36 / Behind every sucessful business is a human idea Suitable for Business er en bevægelse bestående af studerende på tværs af universiteter, som vil bringe human- og samfundsvidenskaben og forretning sammen. 38 / Et dødt parti skal gøres levende i en helt ny tid Både de studerende og universiteterne selv har fokus på, at de studerende skal øge deres muligheder for at få job, og erhvervslivet efterspørger kandidater, som kan omsætte teori til praksis. Derfor kommer der flere og flere projekter på universiteterne, der retter sig mod netop det.

3 3 Leder Tekst / Per Lindegaard Hjorth Foto / Carsten Snejbjerg Hvad er dit ønske for 2013? Jeg har rigtig svært ved at forstå, at vi meget snart skal rive endnu et blad af årskalenderen. Er der virkelig gået 12 måneder, siden vi sidst hentede julepynten frem fra gemmerne, bagte vaniljekranse, styrtede rundt for at nå det hele inden jul? Julen er også tidspunktet for ønsker ønsker, som formentlig varierer meget fra person til person. Kan du overhovedet huske, hvilke ønsker du havde ved samme tid for et år siden? Og fik du dem opfyldt? Sidste år havde jeg kun et enkelt ønske - faktisk det samme som året før, nemlig at der ville komme så meget gang i de danske erhvervshjul, at der kunne skabes mere vækst og dermed flere arbejdspladser til de mange, der er berørt af ledighed. Jeg har endnu ikke fået mit ønske opfyldt. Om det skyldes manglende tro eller kontakt til julemanden, skal jeg lade være usagt. Men frustrerende er det. Det er frustrerende og nedslående at tale med de medlemmer, der på egen krop nu mærker forringelserne inden for beskæftigelsesområdet, fordi de inden for kort tid mister deres ret til dagpenge. Selv regeringens aftale med Danske Regioner, KL og DA - den såkaldte akutaftale, som skal sikre job til de ledige, der står over for at miste deres dagpenge gi- ver mig ingen forhåbninger om, at mit ønske om øget vækst og dermed flere arbejdspladser for KS medlemmer bliver indfriet. Det er sympatisk, at offentlige og private arbejdsgivere er indstillede på først og fremmest at ansætte langtidsledige, men akutaftalen skaber i min optik ikke flere arbejdspladser. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at en ledigs største ønske for 2013 er et job. Det ønske kan KS desværre ikke opfylde, men KS gør og kan gøre meget, så der er større sandsynlighed for, at det lykkes. Det kan Maiken, Malene og Lotte skrive under på. Det indtryk får jeg, når jeg læser deres beretning i dette nummer af KOM om et KS-arrangement om effektiv jobsøgning. Deres beretninger gør mig rigtig glad, fordi KS har kunnet give dem nogle gode redskaber til at komme videre i deres jobsøgning, og samtidig stolt, fordi KS udbyder noget, som medlemmerne efterspørger og kan bruge. På den måde skaber KS værdi for det enkelte medlem. I dag tales der rigtig meget om værdi vi skal alle kunne fortælle, hvordan vores arbejde skaber værdi for en virksomhed. I starten af november var der repræsentantskabsmøde i KS, hvor jeg blandt andet berettede om nogle af de mange tilbud, du som KS-medlem kan gøre brug af. I gennemsnit bliver der behandlet 220 sager om måneden i KS. KS forsøger at forbedre beskæftigelsesvilkårene gennem overenskomster eller ved at påvirke politikerne til at ændre blandt andet Funktionærloven. KS har siden maj udbudt cirka 100 arrangementer rundt om i landet og med meget forskellige emner. På den måde skaber KS værdi for dig så brug dit forbund, så også du får del i den værdi. At KS er i stand til at lave så mange arrangementer, skyldes i høj grad, at en stor gruppe KS-medlemmer har valgt at bruge en stor del af deres fritid til at engagere sig i KS og dermed skabe værdi for andre medlemmer. De fortjener en kæmpetak og en masse ros for deres indsats. Jeg ønsker alle KS-medlemmer en rigtig glædelig jul og håber, at 2013 vil blive det år, hvor du får dine højeste ønsker opfyldt. Glæd dig til den kommende juletid, hvor du har muligheden for at slappe af, nyde livet sammen med familie og venner og tanke op til et forhåbentlig spændende Per Lindegaard Hjorth Formand Kommunikation og Sprog KOM magasinet ISSN: Medlemsblad for Forbundet Kommunikation og Sprog Bladet er medlem af Danske Specialmedier Redaktion Per Lindegaard Hjorth (ansvarshavende) Anne Nimb (redaktør) KOM magasinet Nr. Deadline Udgivelse 69/ /01 24/01 70/ /02 08/03 Annoncer DG Media a/s Telefon Fax [email protected] Årsabonnement 8 stk. 500 kroner for ikke-medlemmer Artikler og indlæg i bladet gengiver ikke nødvendigvis forbundets holdning. Eftertryk og publicering er tilladt med tydelig kildehenvisning. Forbundet er medlem af Akademikernes Centralorganisation (AC) Grafisk design og produktion Falk og musen grafisk design Tryk PR Offset Oplag eksemplarer Distribueret oplag ifølge Fagpressens Mediekontrol for kontrolperioden 1. juli juni 2009 Adresse Hauser Plads 20, 3. sal 1127 København K. Telefon [email protected] Hjemmeside: Postgiro Åbningstider Mandag-torsdag Fredag Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog Gl. Strand København K. Telefon

4 UPDATE Hvad ville du sige til at gå ned i løn? Den aftale om mere arbejde for mindre løn, som SAS har indgået med sine medarbejdere, har sat fokus og opmærksomhed på lønmodtagernes villighed til at gå ned i løn for at redde den virksomhed, de er ansat i. En undersøgelse viser, at hele 60 procent af danskerne foretrækker at gå ned i løn og beholde deres job. I KS har vi løbende, især i krisetider, haft sager, hvor medlemmer er blevet bedt om at gå ned i løn, hvis virksomheden har været i vanskeligheder. Men lønnedgang er heldigvis ikke det generelle billede. Inden for det seneste år har kun fire procent af de privatansatte KS ere oplevet en direkte lønnedgang. Hvordan skal du forholde dig, hvis du bliver bedt om at gå ned i løn? Du skal ikke uden videre sige ja til lønnedgang, men først undersøge, om der er andre muligheder for at finde fælles løsninger. Nye hjælperedskaber fra KS til din lønforhandling Du forbereder dig bedst til lønforhandlingen ved at gøre det løbende gennem hele året. Det gør du ved at notere alle de forhold, der kan have betydning for dit kommende lønniveau. Når lønforhandlingen nærmer sig, samler du alt, hvad du har skrevet ned gennem året, strukturerer det, og bruger det som argumenter i lønforhandlingen. KS har lavet to redskabsskemaer, som hjælper dig med at indsamle og strukturere argumenterne til lønforhandlingen. På den måde er du sikker Hvis du vælger at acceptere lønnedgang eller andre deciderede forringelser er det vigtigt at medtænke to situationer: Hvordan og hvornår skal der rettes op, når det igen, som håbet, går fremad. Og hvordan kan man gardere sig bedst muligt, hvis virksomheden alligevel skulle lukke? Du skal således gå efter at lave en tidsbegrænset aftale for eksempel seks måneder med lønnedgang - og herefter bør du få en fornyet vurdering af virksomhedens økonomi. Aftalen bør også indgås under forudsætning af, at du, hvis du bliver sagt op i nedgangsperioden, går tilbage til normal løn i opsigelsesperioden. At tage højde for disse situationer kræver individuel rådgivning. Kontakt derfor KS, inden du accepterer forringelser eller andre ændringer i dine lønog ansættelsesvilkår. på ikke at miste overblikket i en forhandlingssituation: +Overblikket (PDF) +Overblikket (Word) Læg skemaet i din skrivebordsskuffe, og udfyld det løbende gennem året +Overblikket - oversigt (PDF) +Overblikket - oversigt (Word) Udfyld skemaet umiddelbart inden lønforhandlingen, og tag det med til forhandlingsbordet Læs mere, og find skemaerne på hjemmesiden. UBVA s rettighedshaverpulje udlodning af midler Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA) er et stående udvalg under AC (Akademikernes Centralorganisation). Vi varetager på AC s vegne de ophavsretlige interesser for AC-organisationerne og deres medlemmer. Læs mere på Efter ophavsretslovens regler om aftalelicens kan skoler, biblioteker og organisationer med flere i et vist omfang bruge værker uden tilladelse fra rettighedshaverne, hvis de i stedet får en aftale med Copydan. Brugerne skal betale for aftalerne, og Copydan sender så vidt muligt pengene videre til rettighedshaverne eller deres faglige organisationer. Læs mere i UBVA s informationsbog Ophavsret for begyndere, der ligger gratis på s. 81 og frem. Danmarks Radio har indgået nogle aftaler med Copydan Arkiv, som gør det muligt for dem at lægge radio- og tv-udsendelser ud på eller genudsende dem på DR Kulturkanalen og DR Børnekanalen uden at betale de medvirkende genudsendelseshonorar. Til gengæld kan de medvirkende, som led i ovennævnte aftale, få del i de penge, Copydan har sendt til en række rettighedshaverorganisationer. UBVA får et beløb som kompensation for DR s brug af udsendelser, hvor der medvirker eksperter eller akademiske forfattere. De indgår i UBVAs rettighedshaverpulje. Du kan få penge fra puljen, hvis du kan dokumentere, at: - du i din egenskab af akademisk forfatter eller ekspert har leveret ophavsretligt beskyttet indhold til DR-udsendelser, der er lagt på eller udsendt på Kultur- eller Børnekanalen inden for de seneste 3 år, - du ifølge de aftaler, der blev indgået ved indspilningen, har krav på honorar fra DR, og - retten til honorar fra DR er faldet væk på grund af DR s aftaler med Copydan Arkiv. Du kan se vedtægterne for UBVA s rettighedshaverpulje på www. ubva.dk under punktet Legater. Ansøgning og dokumentation skal sendes pr. mail til chefkonsulent Henrik Faursby Ahlers på [email protected]. Der er ingen ansøgningsfrist - bortset fra ovennævnte 3-års-frist. På kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der udkommer

5 Endnu flere højtuddannede skal hjælpe små virksomheder med at vokse Regeringen har skudt ekstra 20 millioner kroner i videnpilotordningen. En ordning, som flere og flere KS ere har glæde af. Helle Stendorff fik et videnpilotjob gennem sit netværk, og nu arbejder hun på eventkonceptet Cool Denmark. - Jeg havde ikke fået jobbet uden videnpilotordningen, for så mange penge er der ikke i projektet lige nu. Dem skal jeg selv være med til at skabe i løbet af de 12 måneder som videnpilot. Det er jo netop meningen med ordningen, at ansættelsen skal være med til at skabe vækst og nye job i virksomheden, og jeg synes, det ser lovende ud for mit vedkommende. Sådan siger det glade KS-medlem Helle Stendorff som for snart tre måneder siden begyndte i et job som videnpilot i virksomheden Volcano Management, som blandt andet ejer en del af Volcano Concepts, der har søsat projektet Cool Denmark, som Helle arbejder med. Volcano Management holder til på Bremen Teater i København, og det er her, Helle arbejder med Cool Denmark, som er et projekt, der skal skabe synergi mellem erhvervslivet og de kulturelle brancher, så man får skabt en anderledes form for markedsføring af Danmark. - Vi har særligt fokus på BRIK-markederne, og derfor har vi netop gennemført den første event, som foregik i Brasilien i forbindelse med kronprinsparrets besøg, hvor vi skabte en event for det danske erhvervsliv derude i samarbejde med Visit Denmark, Eksportrådet og Kongehuset, forklarer Helle. Så Helle har netop været en tur i Brasilien, og de næste stop hedder Moskva, Shanghai og San Francisco. Det lyder som et helt fantastisk spændende job, og det synes Helle også, det er. Men hvordan er det gået til, at hun har været så heldig at få sådan et job? - Det er lykkedes via mit netværk, siger Helle, der under sin uddannelse til kandidat i Culture, Communication & Globalization på Aalborg Universitet var i praktik på det danske handelskontor i Toronto i Canada. - Det var via mine kontakter her, at jeg fik kendskab til dette projekt. Så da jeg blev færdig med min uddannelse i juli, gik Volcano Management i gang med at søge om midler fra videnpilotordningen til at ansætte mig, fortæller hun. Ikke meget jobkrise at spore hos seniorerne 4/5 Der er lige nu fokus på ældre og deres muligheder for at overleve fyringsrunder. Det skyldes en ny undersøgelse, som Ugebrevet A4 har foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Den viser, at der har været en markant fremgang i antallet af beskæftigede i aldersgruppen år hen over de sidste 10 år. Ser man på ledighedsstatistikkerne blandt AC erne kan vi konstatere, at hvor den gennemsnitlige ledighed i alle aldersgrupper i august 2012 var på 5,4 procent, så var ledigheden for årige 3,6 procent og for dem over 60 år 3,1 procent. For gruppen kommunikation og sprog var ledigheden 7,5 procent i alt, men 6,4 procent for årige og 5,9 procent for de over 60-årige. Det er fortsat dimittenderne, der er hårdest ramt med en ledighedsprocent på 17,9. Så de ældres ledighed er også her lidt lavere end de yngres. Vi har set på afskedigelsessagerne i KS i Dem var der i alt 158 af. Af tallene kan vi se, at godt 60 procent er i beskæftigelse i dag, lidt under 20 procent er ledige. Hvad angår den sidste gruppe, har vi ikke kunnet registrere, om de er ledige eller i job. Når man studerer aldersprofilen i disse afskedigelsessager, bekræfter det billedet af, at de ældre ikke kan siges at være dårligere stillede end de yngre. Måske nærmere tværtimod. Tallene er for små til at lave rigtig statistik, og der er dermed også kæmpe udsving fra den ene alder til den anden. Men hvis man lægger en tendenslinje ind, kan man se, at andelen af medlemmer i beskæftigelse efter en afskedigelse er stigende med alderen. Godt nok med en aftagende stigningstakt, jo ældre folk er, men dog stigende. Så også i KS kan vi konkludere, at de ældre på arbejdsmarkedet klarer sig lige så godt som de yngre mindst. Er du sikker på, at din mobil er din? Når du indgår en aftale om mobiltelefon til arbejdsbrug, skal du have en klar skriftlig aftale om, hvem mobiltelefonen tilhører. For nylig blev et af vores medlemmer sagt op og i den forbindelse fritstillet i fem måneder. I forbindelse med fritstillingen afleverede hun alt materiale til sin arbejdsgiver, herunder en laptop. Men hun beholdt sin mobiltelefon. Hun havde nemlig aftalt med sin chef, at eftersom hun ikke brugte hele det årligt afsatte beløb til telefon og netforbindelse, kunne hun købe en mobiltelefon for en del af pengene. Men nu er chefen der ikke længere, og en uge efter medlemmet fratrådte, blev hun kontaktet af virksomhedens HR-afdeling, som krævede telefonen tilbageleveret. - På den ene side er der tale om udstyr, der er købt af arbejdsgiver, og det er normalt arbejdsgivers udstyr. På den anden side har hun en aftale om, at hun kunne købe en telefon, netop fordi hun ikke brugte hele det beløb, der årligt var afsat til hende. Og telefonsummen kan jo betragtes som en del af hendes lønpakke, siger KS-konsulent Kristina Sehested, som gik ind i sagen. Den er heldigvis endt lykkeligt. Vores medlem kontaktede sin tidligere chef, som hun havde lavet aftale med i sin tid og forklarede hende sagen. Det var heldigt, for hun blev dagen efter kaldt til samtale med HR omkring aftalen om telefonen. Efterfølgende fik medlemmet så en mail om, at de ikke ville gøre krav på telefonen alligevel. Kristina Sehested råder også til, at du husker at indgå en klar aftale om mobilnummeret, hvis det er et, som du er særligt glad for. - Din arbejdsgiver kan dog godt nægte at give dig nummeret med. På den måde kan din arbejdsgiver sikre sig, at du ikke bliver kontaktet af dine tidligere kunder, siger Kristina Sehested. hver torsdag. Update-historierne her på siden er et udvalg af historier fra nyhedsbrevet.

6 Dansk Tekst / Charlotte Bredsted Tegning / Wilma og Nellie Kofod Voss Skal prins også kunn Læs i tema: Dansk At kunne skrive fængende er ikke enhver forundt. Selv for udlærte prinsesser med høje karakterer kræver det øvelse og atter øvelse. Det kan KS medlemmer skrive under på. Og når virksomheder samtidig forventer at få smukke skriverkarle i deres fold, er det op ad bakke. Heldigvis har landets universiteter fået mere fokus på skriftlighed. Og det er ganske vist. 9 / Det eneste, der gør sproget levende, er at bruge det 10 / Tal, som du ville tale til din bedste ven 14 / En hurtig guide til de vigtigste ændringer i Retskrivningsordbogen 16 / Nice. Downloadede lige den der sygt gamle Morten Cock :-) 20 / Københavnstrup og omegn 22 / Fuck, hvor kan det forvandle det sprog 24 / Eksperter i dansk

7 6/7 esser e skrive? Der var en gang en prinsesse. Prinsessen boede på et stort, smukt slot på en lille fin ø. Prinsessen lærte alt, hvad prinsesser skal lære om at være prinsesse, og en dag var hun færdiguddannet med lutter 12-taller. Klar til at gå over voldgraven og ud i den store verden for at se sig om efter et rigtigt prinsessejob. Prinsessen begyndte derfor at spørge de mennesker, hun mødte på sin vej, om de kunne bruge hendes prinsesse-ekspertise. Men de rystede bare på hovedet og forstod ikke, hvad hun talte om. På den måde opdagede prinsessen, at hun manglede at lære noget. Nemlig hvordan hun skulle fortælle, hvad det egentlig var, hun var god til så også folk uden for slottet forstod det. Du har nok gættet, at prinsessen her er akademiker på jagt efter et arbejde. Prinsessen kan alt det, prinsesser skal kunne, men hun mangler skattekisten fuld af gode råd til, hvordan hun bedst muligt frier til en virksomhed. Ligesom hun også senere i sin prinsesse-karriere får brug for mere guld og grønne skove til at skrive for eksempel fortryllende nyhedsbreve og magiske tekster til nettet. Nyhedstrekanten havde været god at kende Prinsessens problem er ikke kun forbeholdt folk med blåt blod i årerne. Ak og ve. Det er gennemgående blandt mange af vores medlemmer. Som nyligt uddannet cand.public Julie Vestergaard Nissen formulerer det: - Jeg synes, man glemmer at uddanne akademikere i at kunne sætte ord på det, de kan. At ruste os til for eksempel at skrive ansøgninger. For det er jo det næste, der sker, efter vi er færdige. Min mor er noget så jordnært som frisør i Mejrup, og det kan nogle gange være svært at forklare hende, hvad jeg egentlig kan, smiler Julie, der dog ikke selv har vanskeligt ved at skrive ansøgninger (og netop har fået job), fordi hun som en del af sin overbygning har lært det journalistiske håndværk. Et andet medlem, Inger Kristine Meder, er cand.ling. merc. og ansat som projektkoordinator på Statens Serum Institut. Inger Kristine har taget supplerende skrivekurser for bedre at håndtere udfordringer på jobbet. Hun siger: - Nyhedstrekanten, den havde været god at kende. Jeg undrer mig over, hvordan jeg overhovedet har kunnet undgå den. På den måde kan man sige, at jeg ikke er blevet klædt på til det her job fra min uddannelse. Det faldt derfor på et tørt sted, da jeg på eget initiativ begyndte at tage forskellige skriveworkshopper. Det er nødvendigt, for jeg henvender mig til rigtig mange mennesker, når jeg for eksempel skriver til deltagere i forskningsprojektet Bedre sundhed for mor og barn. Et tredje medlem, Gitte Jørgensen, der er uddannet korrespondent og i dag arbejder som projektsekretær i Business Broker, formulerer det sådan her: - Jeg vil jo gerne, at vores potentielle kunder læser det, jeg skriver. At teksterne er fængende. Det nytter ikke, at vi sender tusind salgsbreve ud og kun får én henvendelse. Derfor har jeg suppleret min faglighed med forskellige kommunikationskurser og -workshopper.

8 Fokus på flere skriftlige afleveringer De pureste prinsesse-problemer er altså gemt i mange af os. Især fordi den akademiske tilgang til at skrive er lige omvendt af den journalistiske. Lotte Rienecker er specialkonsulent i undervisningspædagogik ved Aarhus Universitet, og hun understreger, at uddannelsesinstitutionerne i dag er mere optagede af at lære de studerende at skrive. Både når det gælder store projekter og små skriftlige opgaver. - Der er rigtig mange undervisere, som er bevidste om vigtigheden af at lære de studerende flere formidlingsgenrer. For eksempel blogindlæg. Og så er der i det hele taget kommet mere fokus på flere skriftlige afleveringer i løbet af studieåret, så vi løbende træner de studerende i at skrive, forklarer Lotte Rienecker. Fra afsenderbaseret til modtagerorienteret Ikke desto mindre er der, ih du milde, mange prinsesse-studerende på KS workshopper, der blandt andet handler om at arbejde mere journalistisk med sine tekster. - Man kan ikke forvente, at uddannelsesinstitutionerne lærer de studerende at skrive on the job writing. Men man kan give de studerende en retorisk bevidsthed om, hvad der er formålet med det, de skriver, og hvilken målgruppe de henvender sig til. Man kan lære dem at være parate til at arbejde med nye genrer. Og det synes du er godt nok til at skulle skrive ansøgninger som det første? - Man lærer ikke skriftlig formidling ved én vaccination. Den akademiske disposition ligger dybt og kan være svær at aflære. Og når du nu nævner jobansøgninger, så er problemet her, at de typisk er afsenderbaseret, og at virksomheder forventer, at de er modtagerorienteret. Derfor er kurser, som dem I udbyder, ikke overflødige. Det er krævende at lære at skrive. Det handler om træning og atter træning. Hvordan kan universiteterne være med til den træning? - Universiteterne kan i højere grad lade de studerende være redigerende på hinandens opgaver. Det træner dem i at være mere modtagerorienterede. Og så kan der efter min mening fint ligge mange formidlingsfag på overbygningen. I USA har de for eksempel creative writing som en del af deres universitetsuddannelse, fortæller Lotte Rienecker. Er det også noget, I konkret arbejder på? - Ikke creative writing som sådan, men vi hjælper vores undervisere med, hvilke opgaver de kan stille, og hvordan de kan arbejde med feedback. Vi har blandt andet skabt sitet under- visermetro.au.dk, hvor der er masser af redskaber til både undervisning og feedback. Og på danmarkshistorien.dk kan historiestuderende på Aarhus Universitet øve sig i at skrive modtagerorienterede webtekster om Danmarks historie. Akademikere mangler hurtighed og vinkel Modtagerorienteret. Ja. Det er netop det, vores prinsesse har glemt at være. Og derfor er det så svært for hende at komme over voldgraven og ud på det pulserende prinsesse-arbejdsmarked. Derude hvor det vrimler med virksomheder, der forventer, at en udlært prinsesse også kan skrive. Det gør de for eksempel i DONG Energys kommunikationsafdeling, hvor evnen til at skrive fængende bliver vægtet højt. - Det er simpelthen et krav, at medarbejdere i vores kommunikationsafdeling kan skrive. Såvel her i presseafdelingen som i intern kommunikation. Vi skriver jo både til manden på kraftværket og til direktøren på hjørnekontoret, understreger pressechef Helene Aagaard. På skrivekursus i Danica Pension Hvis du også er en slags prinsesse og leder efter job, skal du måske kigge nærmere på Danica Pension. Her uddanner de nemlig deres medarbejdere i at skrive i et sprog, som også deres kunder forstår. - Vi kører sprogtjek og kommakurser på vores intranet, som alle medarbejdere kan tage. Desuden tager vi løbende stikprøver af de mails og breve, folk skriver til kunderne, og uddeler smileys - for på den måde at tjekke, hvordan det går, fortæller kommunikationschef Mette Voigt Jørgensen. Hvorfor er det vigtigt at lære medarbejderne at skrive? - Forsikringssprog indeholder en del tekniske ord, som det kan være svært for vores kunder at forstå. For eksempel er en præmie jo ikke en præmie, men en indbetaling. Og pensionsudløbet er ikke der, hvor pensionen stopper, men der, hvor du begynder at få din pension. Desuden er det et spørgsmål om bundlinje. Hvis kunden ikke forstår, hvad brevet handler om, så ringer hun, og så skal vi ansætte flere medarbejdere til at svare på spørgsmål. Mette Voigt Jørgensen understreger, at de sproglige initiativer er for alle medarbejdere - ikke kun for akademikere. - Men der er en tendens til, at jo tungere din faglighed er, desto mere indgroet er det at bruge tekniske ord i din skriftlighed. For eksempel vil mange jurister gerne have, at det hele står i én lang sætning på 10 linjer. Men selv her er der en opblødning på vej, smiler Mette. Det vil sige, at I kun ansætter journalister eller cand.comm.er? - Nej, slet ikke. Vi ansætter mennesker, der kan skrive og samtidig har deres faglighed i orden. For eksempel har jeg selv en kandidatgrad i politisk kommunikation og ledelse fra CBS, siger Helene Aagaard og tilføjer, at hun synes, at standarden på ansøgninger generelt er høj. - Grundlæggende tror jeg, at mange har en flydende pen i sig, og at akademikere ofte lærer sig at skrive selv. Akademikere har en strategisk tilgang til formidling, men de mangler hurtighed og vinkel. For specialeprocessen er jo ikke just kendetegnende ved den måde, du arbejder på, når du kommer ud, smiler Helene Aagaard. Der er ikke så mange, der kan Og så er vi tilbage ved den skattekiste, det er vigtigt at give prinsesser med på deres vej væk fra øen, over voldgraven og ud i virkeligheden. Julie Vestergaard Nissen siger: - Det har været meget, meget nyttigt at lære det journalistiske håndværk. For eksempel i formidlingen af mit speciale, som jeg fik stor ros for. Og så oplever jeg, at virksomheder synes, min profil er interessant, fordi jeg både behersker fagligheden og formidlingen, fortæller Julie, der netop er ansat af Dansk Erhverv som kommunikationskonsulent i Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker. Fra Statens Serum Institut siger Inger Kristine Meder: - Der er bud efter mig fra andre steder i organisationen. Der er ikke så mange, der kan. Og sådan viser det sig, at også prinsesser kan lære at skrive og leve lykkeligt til deres dages ende.

9 8/9 Dansk Tekst / Charlotte Bredsted Spørgsmål & Svar Det eneste, der gør sproget levende, er at bruge det Sabine Kirchmeier-Andersen, ph.d. og direktør i Dansk Sprognævn siden 2006, har svaret på spørgsmål om udviklingen i det danske sprog. S: Hvordan bærer I jer ad med at følge med i det danske sprogs udvikling i Dansk Sprognævn, og hvor mange mennesker er I til at gøre det? S: Vi følger sprogets udvikling i aviser, radio, tv og på nettet. Vi registrerer både manuelt og elektronisk hver dag og får også materiale fra for eksempel Folketinget. Og ved hjælp af vores spørgetelefon, hvor danskerne kan stille alskens sproglige spørgsmål, holder vi os ajour med, hvilke sproglige udfordringer danskerne kæmper med. Vi har et omfattende arkiv med data helt tilbage fra 1955, så vi nærmest på klokkeslæt ved, hvad der er blevet spurgt om. En af vores fornemmeste opgaver er at registrere, om der er kommet nye ord, og om de ord vi har, bliver brugt på en anden måde. For eksempel er ordet lastmover nyt, og vi er begyndt at sige stå op for nogen i betydningen at være nogens støtte. Vi er i alt 25 faste medarbejdere i Dansk Sprognævn. Heraf 14 forskere, 2 administrative medarbejdere og 9 studentermedhjælpere. S: Hvorfor er det så vigtigt, at det er danskerne selv, der bestemmer sprogbrugen? S: Det lyder, som om du mener, at danskerne hver især bestemmer sprogbrugen, og det kan de i princippet. Men ligesom der er en fælles forståelse for, at vi har mørkt tøj på til særlige lejligheder, så er der også en fælles forståelse for, hvad der er gængs sprogbrug, og hvad der ikke er gængs. I interaktionen mellem mennesker etablerer der sig nogle konventioner. Man bliver mere eller mindre bevidst enige om nogle normer. Og de normer holder vi øje med og fortæller om, når folk ringer til os. Så hvis man ønsker at bruge skriftsproget uden at virke påfaldende, går man ikke helt galt i byen ved at følge Retskrivningsordbogen. Det er ligesom med så mange andre love, der på et tidspunkt formaliserer en praksis. Og Retskrivningsordbogen er faktisk en lov, som i hvert fald offentlige institutioner som eksempelvis skoler, domstole og Folketinget skal følge. S: Kan man på nogen måde styre sprogets udvikling? S: Det tror vi ikke. Ikke i nogen bestemt retning i hvert fald. Men man kan opfordre sprogbrugerne til at være omhyggelige med sproget og til at bruge det danske sprog så meget som muligt. Også på universiteterne, hvor store dele af både undervisning og forskning jo foregår på engelsk. Det eneste, der gør sproget levende, er at bruge det. Derfor anbefaler Sprognævnet også, at man styrker dansk i skolerne. S: Hvem har den største indflydelse på udviklingen i det danske sprog? S: Det har medierne. Alle typer af medier. De når ud til så mange mennesker og er med til at etablere den norm, jeg talte om før. Det betyder også, at nogle bliver påvirket i deres dialekt, fordi de hører så meget rigsdansk på tv. Mange mener, at de sociale medier og smssproget er en trussel mod vores sprog. Det mener jeg ikke, fordi sprogbevidstheden i vores samfund gør, at folk også diskuterer, hvad der er den sproglige norm i den type medier. Desuden viser det sig, at folk bruger sms mindre og mindre, og de fleste har også snart fuldt tastatur på deres telefon. Så hvis jeg skal spå, så vil jeg sige, at vi ikke har sms-sprog om nogle år. Men måske kommer der en anden slags påvirkning, i forbindelse med at vi i højere grad begynder at styre telefoner og computere ved hjælp af stemmen.

10 Dansk Tekst / Karin Feit Almberg Foto / Carsten Snejbjerg Henrik Juul: - Jeg holder af folks svagheder. Vi danskere har det sådan, at så er vi heller ikke federe. Vi har en selvironisk tone, og vi magter ikke autoriteter.

11 10/11 Tal, som du ville tale til din bedste ven Tuborgs Det en ommer, TDC s nøgne ægtepar og DSB s kørefanatiske Harry er blot nogle af de mange kampagner, som er hoppet direkte ind i vores hjerter og har taget plads i vores daglige sprog. Reklamemanden Henrik Juul beviser gang på gang, at der er størst troværdighed ved et budskab, der bliver sagt af autentiske karakterer på en måde, som du og jeg næsten selv kunne have fundet på.

12 - Jeg har ikke lyst til at lave reklame for et politisk parti, for jeg ved, hvad jeg kan få folk til at gøre. Ordene kommer alvorligt og eftertænksomt fra reklamemanden Henrik Juul, og de siger rigtig meget om, hvad han er for en person. Ikke alle kender manden, men alle kender de reklamekampagner, han har lagt idé og sprog til gennem årene. Han ved, hvad han kan med ord og universer, og han ved, hvad man opnår, hvis man lader være med at tale til folk, som om de var idioter eller programmerbare computere. Hvor svært kan det være? KOM har bedt ham om at løfte lidt af sløret for hemmeligheden bag formen og sproget i hans succesfulde kampagner. Det skal komme fra hjertet - Det handler om at være autentisk, og det handler om at tale fra hjertet, siger Henrik Juul. Og det er præcis, hvad han gør, når han skaber karaktererne og replikkerne til eksempelvis Tuborg-reklamerne med replikken Det en ommer. Eller TDC s univers med det nøgne ægtepar, som småskændes og elsker hinanden alligevel, nøjagtig som vi gør hjemme i vores egne stuer. Vi griner af Jørgen og hans selvbegejstring for chips i alle afskygninger. Og vi opbygger sympati for den dedikerede værkstedsnørd og hans besynderlige kolleger hos Toyota. Fordi de alle sammen er uforstilte og taler uden en skjult agenda. Tal, som du gør til din bedste ven - I dag starter alle reklamer med Nye analyser viser. - Man dækker sig ind, fordi man ikke kan finde andre måder at skabe troværdighed på. Men du behøver faktisk kun at bevæge dig 40 centimeter fra hjernen ned til hjertet, siger Henrik Juul. - De følelser, du selv kender, kender andre nok også. Jeg vil hellere forføre end at forklare, siger manden, som mener, at alt for mange budskaber råbes og larmes ud i æteren. - Jeg vil hellere gennemgå en brokoperation end at se en reklameblok i dag, siger han. Selv om han er medejer af kommunikationsvirksomheden People Group i København, skal man kigge langt efter titler både på hjemmesiden og på Henrik Juuls matsorte visitkort. For nok sidder kreatøren i et New Yorker-lignende kontor på toppen af København, men der er ingen tvivl om, at han befinder sig solidt plantet med begge ben nede på fortovet. Han holder af at færdes i kredse, som man normalt ikke kommer, for det er her, han mærker og hører, hvad der rører sig i hvermand. - Alt for meget kommunikeres i et akademikersprog, hvor man pakker tingene ind i gråzoner frem for at kalde en spade for en spade. Vi har ikke et problem, vi har en udfordring, som det hedder men gu fanden har jeg et problem, når min bil ikke vil starte, og min mobil ligger i vaskemaskinen! Så enkelt er det! Folk er så bange for at forsimple. Man vil have alle nuancerne med. Fjern gråzonerne, og tal til folk som du ville tale til din bedste ven! Man merkt die Absicht Når en virksomheds budskaber kommunikeres i et kunstigt og konstrueret sprog, sker der ifølge Henrik Juul det, som han af en eller anden grund siger på tysk: Man merkt die Absicht man mærker hensigten. Og når man gør det, så mister man tillid. Og virksomheden mister troværdighed. - Salg sælger ikke, lyder hans enkle budskab. - Hvis du går ind til et selskab og siger, at du både kan synge, danse og spille klaver, er der ingen, der gider høre på dig. Men hvis du i løbet af aftenen viser, at du både kan synge og danse OG spille klaver, så får du sympatien! Henrik Juuls kampagner huskes og elskes i den brede befolkning, fordi vi får denne her det-kender-jeg-godt-følelse. Vi tager kampagnens typer og sprog til os, og det er her, tingene begynder at blive rigtig spændende. For det er her, reklamesproget bliver kultur. Henrik Juul oplevede det helt konkret, en dag han kom kørende forbi Rådhuspladsen, hvor en gruppe lærere stod og demonstrerede med bannere påskrevet teksten Det en ommer. Giv folk en referenceramme - Jeg giver folk en fælles referenceramme. De får noget at tale om! Du synes, det er morsomt, og jeg synes også, det er morsomt, så når vi siger det en ommer, så har vi et kortvarigt fællesskab, forklarer Henrik Juul. Når den brede befolkning tager kampagnereplikkerne til sig, er det ifølge Henrik Juul, fordi de er sagt på en måde, som du og jeg næsten selv kunne have fundet på. Alt for meget kommunikeres i et akademikersprog, hvor man pakker tingene ind i gråzoner frem for at kalde en spade for en spade. Vi har ikke et problem, vi har en udfordring, som det hedder men gu fanden har jeg et problem, når min bil ikke vil starte, og min mobil ligger i vaskemaskinen! Det skal være rigtige mennesker Når Henrik Juul skaber sine reklameuniverser, lægger han vægt på, at karaktererne er rigtige mennesker med fejl og mangler og skæve tænder. - Jeg holder af folks svagheder. Vi danskere har det sådan, at så er vi heller ikke federe. Vi har en selvironisk tone, og vi magter ikke autoriteter. De fleste mennesker har for lidt! Enten har de for lidt penge, for lidt udseende eller for lidt talenter. Og så er det altså rart at se, at andre har det på samme måde. For at skabe et univers, som skaber sympati, og som med tiden integreres i vores hverdagssprog, kræves en del eksponeringer. - Der er brug for måneder, understreger Henrik Juul. Persongalleriet skal have tid og plads til at gennemgå en dramaturgisk udvikling. Det tager tid at opbygge et troværdigt univers. Nøjagtig som i en roman, hvor man får tid til at tage personerne til sig som virkelige mennesker og savner dem, når man har afsluttet bogen.

13 12/13 ventilationssystem. Og når fotografen skyder portrættet, bruger han en beskæring, hvor både baggrunden og den krøllede gaffatape kommer med. Det er hverdagsrealisme, og det er udtryk for tidens bekendelseskultur, hvor vi vil se, hvad der er bagved og indeni. Medfødt medfølelse Når man bliver opmærksom på Henrik Juuls kropssprog under en samtale, får man den tanke, at han fra naturens hånd kan noget med at få andre til at føle sig set og hørt. Hænderne slår ud i en netop, du har helt ret-gestus, og man forstår på hans attitude og hans udtalelser, at man bestemt ikke behøver at forstille sig og skrue sig op til noget. Tværtimod. Hvis man gjorde, ville det straks blive gennemskuet. Henrik Juul kommer fra Esbjerg. En egn, som i nogle menneskers munde kaldes for Udkantsdanmark. Men hvad er egentlig kant, og hvad er centrum i et land med over fem millioner mennesker? - I provinsen kender man ikke det med Udkantsdanmark. For vi er jo lige her, siger Henrik Juul, som stadig har en del af sin familie solidt forankret i den jyske muld. Da han i sin tid skabte Tuborg Squash-reklamerne, var det med tanke tilbage på den lille købmand fra barndommens tid. Det er enkelt, og forholdet mellem købmanden og kunden går lige til hjertet. Det er nærliggende at tænke sig, at vi måske i virkeligheden alle har en lille udkantsdansker indeni - en skrupelløs og fuldkommen uforstilt type, der bare vil have lov at være sig selv, og som ikke skal vurderes og bedømmes gennem andres øjne fra morgen til aften. Måske er det ham og hende, som Henrik Juul rammer med sine kampagner. De unges sprog Henrik Juul: Hvis du går ind til et selskab og siger, at du både kan synge, danse og spille klaver, er der ingen, der gider høre på dig. Men hvis du i løbet af aftenen viser, at du både kan synge, danse OG spille klaver, så får du sympatien! Vis sprækken Når fotografen til denne artikel vælger sit motiv, ved han ikke, hvor symbolsk hans billede udtrykker netop det, som Henrik Juul netop har siddet og talt om forinden. Men fotografens valg af motivopbygning er alt andet end tilfældig. Fotoet er udtryk for en kendsgerning, som mange af tidens kommunikationsfolk endnu ikke har taget konsekvensen af. Nemlig, at vi ikke længere gider det selvpromoverende, selvfede og kunstige udtryk, som ikke har en tøddel med virkeligheden at gøre. Helt uden at kende indholdet af denne artikel har fotografen valgt en location, som ganske vist placerer Henrik Juul på toppen af byens tage, men med fødderne plantet ved noget så pragmatisk som et Hvilken befrielse ville det ikke være, hvis Henrik Juul finder den indre udkantsdansker frem i hjertet hos den unge generation, som er flyttet eller flygtet, som Henrik Juul ser det - ind i den virtuelle verden, hvor de kæmper for at skabe sig en imponerende, misundelsesværdig og absolut urealistisk profil med venner på Facebook, flashy partyfotos og 87 likes fra de cool og kendte. Tænk, hvilken effekt Henrik Juuls kampagne ville have, hvis det blev tilladt kun at have tre gode venner og en fest, der døde ud klokken to! Sikke en effekt, hvis denne kultur kunne smitte godt og grundigt af på afsenderen af budskabet og dennes produkter. Man ser Henrik Juuls facebook-univers for sig med et sprogbrug, som hurtigt ryger ind i de unges kultursprog og måske gør det lidt lettere at være ung. - Vi må huske, at de unge jo ikke er fra Mars, siger Henrik Juul.

14 Dansk Tekst / Torben Christiansen En hurtig guide til de vigtigste ændringer i Retskrivningsordbogen Hvis man er skrivende eller redigerende, er det nødvendigt at sætte sig ind i ændringerne i den nye retskrivningsordbog, Retskrivningsordbogen 2012, der netop er udkommet. Den nye ordbog kan medføre uro og flere opslag, for gad vide, om også dette ord eller denne regel er ændret? Hovedvægten i denne oversigt ligger på ændringer i retskrivningsreglerne. På mit fedtfattige og asynkrone gymnastikhold skiller én øvelse fårene fra bukkene: Vi skal svinge armene rundt, men i hver sin retning. Halvdelen af holdet kan ikke finde ud af det, men fægter ukoordineret med armene. Læreren kommenterer med et smil, men har resigneret. Nu har Dansk Sprognævn også resigneret. Den enkle regel om inden for som præposition i to ord kan ikke læres, så nu er inden for/indenfor blevet valgfrit. Ændringen står i 4. udgave af Retskrivningsordbogen, der afløser udgaven fra Som sædvanlig har en ny udgave fremkaldt hvasse anklager mod Sprognævnet for slaphed og undergravning af nationen på den ene fløj, mens verdensfjerne professorale forslag om ortografisk anarki er blevet luftet på den anden fløj. Ordbogen er udkommet i bogform og til gratis brug på nettet. Lærredsbindet er afløst af et nydeligt kacheret omslag. På minussiden tæller, at det valgte blanke papir giver genskin fra elektrisk lys, og at punktum ved artikelslutning er slettet. Ændringer Der er ændret i stavningen af 609 opslagsord, og når man medregner ændrede bøjningsformer, er der foretaget ændringer i retskrivningen i cirka af 3. udgaves artikler (for eksempel er det nu tilladt at skrive jobs og tests i pluralis). Tidligere var ændringslisten trykt i ordbogen, men nu offentliggøres den kun på nettet. Som gatekeeper skal man særligt være opmærksom på nye valgfrie former: Hvad er valgt i denne tekst? Nogle af ændringerne kan nok få det til at gibbe i en retskrivningsfreak se eksempler i boksen nedenfor. Mere informativ Ordbogen er vokset fra 749 til sider. Den indeholder cirka opslagsord, heraf cirka nye ord, der afspejler udviklingen i samfundet og sprogbrugen, for eksempel barista, fuck, linselus, midtlivskrise, pilates, og SMS/ sms. Til gengæld er udgået ord som balletkorps, krydserhæk og øder (sb.). AF (fork. for arbejdsformidlingen) > AF el. af affekteret el. affektert > affekteret afrikaaner el. afrikander > afrikaaner af sted > af sted el. afsted a-kraft-værk > a-kraftværk akvarium > akvarie el. akvarium alenefader el. alenefar > alenefar Hvad der fylder, er ikke mindst flere oplysninger om opslagsords betydning, for eksempel linselus UFORMELT person som er overdrevent glad for at komme i medierne, ødem en væskeansamling. Dette er en væsentlig forbedring. Der er dog ingen forklaringer af pendulord som bjørnetjeneste, forfordele og godt (for eksempel godt 100 ). Desuden er der indsat lodret streg ved mulige men ikke alle delepunkter, for eksempel opslagsordet æb le (der også kan deles æ-ble). I netversionen skulle man måske have ofret en farve på delestregen, da den ligner bogstavet l. Dobbeltformer Der er kommet nye dobbeltformer til som for eksempel gymnasium/gymnasie og IT/it, men ifølge Sprognævnet er antallet af valgmuligheder blevet reduceret, for eksempel kan cyklen/ cykelen nu kun skrives cyklen, succes en/succesen skal skrives succesen, og den fordanskede form majonæse, der kom på menukortet i 1986, er strøget. Der er kommet indviklede forhold for sammensætninger med fader, moder og broder. Således er farmoder/farmor ændret til farmor, men farmor hedder farmoderen/farmoren i bestemt form. Til gengæld er der stadig dobbeltform i jordemoder/jordemor. Forkortelser Sprognævnets forkortelsesordbog Rigtigt kort (2003) er nu delvis forældet, og den er fjernet fra Sprognævnets hjemmeside. Det er ikke afgjort, om der kommer en ny udgave. Vær opmærksom på nye tilladte initialforkortelser med stort, for eksempel EKG/ekg, TV/tv.

15 14/15 Bindestreg i gruppesammensætninger FØR væg til væg-tæppe NU væg til væg-tæppe eller væg-til-væg-tæppe. Der kan især sættes bindestreg mellem alle ordene i længere/mere lejlighedsvise sammensætninger: det-vil-jeg-ikke-finde-mig-i-attitude. Bindestreg ved forkortelser og tal FØR -adresse, 50-krone-seddel NU adresse, 50-kroneseddel Apostrof FØR Man kunne sætte apostrof foran en dansk endelse til et fremmedord, hvis stamme ender på en stum konsonant eller -c. For eksempel succes en eller succesen. NU succesen Store og små bogstaver i initialforkortelser FØR De fleste initialforkortelser, der er appellativer, skulle skrives med store bogstaver: ATP, BNP, OL. Man skulle dog skrive cd, hf, it, tv m.fl. NU ATP eller atp, BNP eller bnp, OL eller ol, CD eller cd, HF eller hf, IT eller it, TV eller tv. Nogle oprindelige forkortelser, der læses som ord og ikke som enkeltbogstaver, skrives dog med lille, for eksempel aids, epo, hiv, ufo. Valgfrihed mellem -ie og -ium FØR akvarium, gymnasium, studium (uddannelse), territorium NU Ordbogen indeholder i alt 199 opslagsord på -ium. Nogle af disse ord kan valgfrit skrives med -ie, for eksempel akvarie eller akvarium, gymnasie eller gymnasium, studie eller studium, territorie eller territorium. Der er ikke valgfrihed i for eksempel adverbium, interludium og grundstoffer som aluminium med flere. Bøjningsformer af substantiver på -en, -el, -er FØR køkkenet eller køknet, regelen eller reglen, filistere eller filistre NU køkkenet, reglen, filistre. Det er altid korrekt at bevare -e- i ord på -en. Det er næsten altid korrekt at stryge -e- i ord på -el. Bøjning af ord på -er er ordspecifik og må derfor slås op i ordbogen. Sær- og sammenskrivning af inden for/indenfor m.fl. FØR Du skal stille skoene uden for døren. Kom indenfor! NU Nogle forbindelser af adverbium + præposition kan skrives i ét eller to ord, for eksempel: Du skal stille skoene uden for døren eller Du skal stille skoene udenfor døren. Det hedder stadig kun Kom indenfor! Dette indenfor kaldes i reglerne forvirrende for en præposition uden styrelse. Da det ikke er en generel regel, opregner ordbogen 23 berørte forbindelser med inden, neden, oven, over, uden eller bag. Hertil kommer ud over/udover, frem for/fremfor (som giver det mærkelige eksempel træde frem for el. fremfor kongen ), hen ad/henad, hen imod/henimod, hen under/henunder, hen ved/henved. Valgfriheden gælder ikke for eksempel hen over, som kun kan skrives i to ord. Summa summarum: En generel regel er afløst af ordspecifikke løsninger. Officielle danske retskrivningsordbøger Svend Grundtvig: Dansk Haandordbog. Den første officielle danske retskrivningsordbog, anbefalet af kulturministeriet som rettesnor for hele det offentlige skolevæsen. Klarede sig med 144 sider Viggo Saaby: Dansk Retskrivningsordbog Dansk Retskrivningsordbog, udgivet af Undervisningsministeriets Retskrivningsudvalg Retskrivningsordbog, udgivet af Dansk Sprognævn. Ordbogen blev ikke udarbejdet af Sprognævnet, men lå stort set færdig, da nævnet blev oprettet i Retskrivningsreformen af 1948 var indarbejdet i denne første grønne ordbog: små begyndelsesbogstaver i substantiver; å i stedet for aa; præteritumsformerne kunde, skulde og vilde ændret til kunne, skulle og ville. Bogstavet å havde fået sin blivende placering som det sidste i alfabetet Retskrivningsordbogen (1. udgave). Sidetallet er fordoblet siden 1955-udgaven. Under majonæsekrigen blev det diskuteret, om man skulle indføre danske stavemåder af fremmedord, herunder en række madord; det ville resultere i dobbeltformer som mayonnaise/majonæse. Udfaldet af krigen blev, at begge former kom med i ordbogen men majonæse udgik igen i Til gengæld udskød Sprognævnet dobbeltformer af en række -ium-ord som gymnasium/gymnasie, men de kom med i Retskrivningsordbogen, 2. udgave. Til afløsning af grammatisk komma og pausekomma (tilladt siden 1918) blev der indført to kommavarianter: traditionelt og nyt komma hvilket førte til flere års kommakrig Retskrivningsordbogen, 3. udgave. Fra blev de to kommavarianter ud fra politiske ønsker beskrevet som ét grammatisk system med en undtagelse, blodfattigt benævnt som med eller uden startkomma. Antallet af dobbeltformer faldt Retskrivningsordbogen, 4. udgave. Med en sidetalsforøgelse på over 40 procent siden 3. udgave manifesterer den flere årtiers tendens til at eksplicitere opslagsord, bøjningsformer, betydning og sammensætningsmorfologi. I 1872 kunne man nøjes med for eksempel et Efteraar (en E.s-blomst, et E.s-vejr), men alt blev i de følgende retskrivningsordbøger stadig mere eksplicit og udfoldet, så afkodningen af artiklerne på sin vis krævede mindre af brugeren. Oplaget falder I de senere år er Retskrivningsordbogens oplag faldet stærkt. Det skyldes, at ordbogen er blevet tilgængelig på nettet, at tekstbehandlingsprogrammer har stavekontrol og måske almindelig sproglig ligegladhed. Udgivelsesår Oplag 1955 I alt flere end I alt Første oplag: I alt Første oplag: I alt Første oplag: Retskrivningsordbogen, 4. udgave Dansk Sprognævn, sider. Kr. 149,95. Tilgængelig på hvor der ligger mere informativt baggrundsstof om ændringerne. Artiklen bygger bl.a. på Henrik Galberg Jacobsen: Ret og skrift : officiel dansk retskrivning bind 1-2. Syddansk Universitetsforlag, 2010.

16 Dansk Tekst / Charlotte Bredsted Foto / Carsten Snejbjerg Nice. Down

17 16/17 loadede lige den der sygt gamle Morten Cock :-) Staver man penis-forlænger-creme i et eller tre ord? Må man bande i en børneudsendelse? Og hvad betyder staget? Det er oplagte spørgsmål i en tid, hvor vores sprog bærer mere præg af fuck end af filter. Mød Dansk Sprognævns eksperter Marianne Rathje og Margrethe Heidemann.

18 Hvad siger du til en cikeltur i aften?, spørger den unge Ib Mossin i Morten Korch-klassikeren Kampen om Næsbygaard fra Det var næppe gået i ungdomsklubben i dag. Så er det da i hvert fald med et smil på læben. Det orn li nice, hvis du vil med ud og skate i aften, er mere sandsynligt. Det danske sprog har været igennem en massiv forvandling de seneste 50 år. Især fordi vi i stigende grad lader os inspirere fra engelsk og bliver påvirket af, hvordan vi kan te os på sms og Facebook. Men er det et problem? Er det ikke bare kreativt og normudvidende, at vi kan lege med sproget, som vi gør især med tanke på, at EU s officielle sprogpolitik siger, at vi skal være tosprogede? Jo, lyder det fra Dansk Sprognævn. - Vores ordforråd bliver større, når vi tager engelske ord ind for ting, der ikke har et navn på dansk. Computer for eksempel. Og i den nye retskrivningsordbog er der rigtig mange med: benchmarke, bitche, boarde, helpdesk og headset for bare at tage et lille udpluk. Desuden er vi gode til at bøje ordene downloadede for eksempel - så strukturen i vores sprog stadig er dansk, fortæller seniorforsker, ph.d. Margrethe Heidemann og tilføjer, at Retskrivningsordbogens mange nye og helt almindelige danske ord som for eksempel kommunesammenlægning og klapvogn vidner om, at engelsk ikke har taget magten. Hendes kollega, forsker, ph.d. Marianne Rathje, ser, at der kan være visse steder, hvor de engelske ord skaber problemer. - Jeg har en gruppe på RUC, som skriver om ungdomsprogrammet DR Mama. Og her er der virkelig mange ord, jeg ikke forstår. Staget for eksempel. Omvendt har jeg gennemført en række samtaler mellem unge og ældre, netop for at finde ud af hvor stor udfordringen er i det talte sprog. Og her viste det sig, at hvis en ældre ikke forstod ordet, for eksempel hair extensions, så forklarede den unge bare, hvad det betød. Det vil sige, at problemerne opstår, når vi hører noget, der er rettet mod en anden aldersgruppe? - Ja, men det er jo også det, der er meningen. De unge har deres sprog, og det skal vi andre hverken bruge eller forstå, supplerer Margrethe. Uskrevne regler i det offentlige rum Dansk Sprognævn har lige fået penge til at undersøge, om unges sms-sprog smitter af på deres måde at skrive danske stile. Om de kan mestre de forskellige genrer. Marianne, der skal gennemføre undersøgelsen, vurderer, at normerne er blevet videre for, Seniorforsker, ph.d. Margrethe Heidemann og hendes kollega, forsker, ph.d. Marianne Rathje fra Dansk Sprognævn vurderer, at normerne er blevet videre for, hvordan vi kan tillade os at skrive. hvordan vi kan tillade os at skrive. Især i takt med at der i dag ikke længere er det samme filter som i Morten Korch-tiden. Kommunikationen er så at sige sluppet fri. Alligevel er der uskrevne regler i den offentlige kommunikation. - Jeg er i gang med at undersøge, hvordan folk skriver i kommentarfelterne på Ekstra Bladets Nationen, som jo er et af de mange steder uden filter. Og her ser jeg, at normerne for, hvad der er tilladt at skrive, er blevet bredere. For eksempel er Sku lige ind og kigge helt normalt. Altså at droppe subjektet og fjerne endelser. Samtidig ser jeg, at folk kommenterer og gør grin med stavefejl. Penis-forlænger-creme skrevet i tre ord og fad øl i stedet for fadøl. Den slags, siger Marianne med et smil og tilføjer, at de unge på Arto også er efter hinanden, hvis de staver forkert. For ja, stavefejl er stadig lige meningsforstyrrende, irriterende og stemplende. - Hvis folk glemmer nutids-r et i jeg invitere eller staver parentes forkert, så er det deciderede stavefejl, og det er forstyrrende. Det forestiller jeg mig, at dem, der læser jobansøgninger, kan skrive under på. Sproget er mere råt Ifølge Dansk Sprognævn er danskerne i øjeblikket mest bekymrede over det grove sprog. - Ja, i DR s børneserie Pendlerkids bruger de for eksempel mange bandeord. Og i det hele taget er der en oplevelse af, at sproget er blevet mere råt i det offentlige rum. Det afspejler sig også på Nationen og det på trods af, at redaktionen fjerner cirka 100 kommentarer om dagen, fortæller Marianne. Men betyder det så, at vi kommer til at se kandidatafhandlinger uden subjekter og danske stile proppet med fuck og fråderen? - Jeg tror, at unge mestrer de forskellige genrer. Akkurat som vi gør. Om ikke andet er det i hvert fald vigtigt, at vi lærer vores børn at skrive og tale på en måde, der passer til den situation, de er i, siger Margrethe. Og lad os så komme ud på den cikeltur

19 diplom i kommunikation Styrk dit arbejde, din karriere og din virksomhed med et enkelt kursus eller en hel diplomuddannelse i kommunikation. Kurserne er målrettet professionelle kommunikatører og journalister, som vil opdateres på den nyeste viden om strategisk kommunikation. Du er sikret de allerbedste undervisere, og med den kompetencegivende diplomuddannelse får du et stykke papir, som formelt løfter dit CV. Lige nu kan du tilmelde dig: Bladudvikling Hvad kendetegner det gode blad til kunder, medlemmer eller medarbejdere, og hvordan sikrer vi os, at det tilgodeser både afsenderens og modtagerens behov? På dette kursus ser vi nærmere på forudsætningerne for at få succes med en bladudgivelse, og på redskaber til at sikre, at både udgiveren og læserne har nytteværdi af bladet. københavn, start 4. marts underviser: Lone Krogsholm, journalist og cand.phil. Lektor ved DMJX. fortæl historien På dette kursus får du teoretisk indsigt og de nødvendige redskaber til at kunne fortælle vedkommende historier, der fastholder læseren og er til at forstå. Kurset introducerer dig til litteraturens fortælleteori og -teknikker i en journalistisk sammenhæng, og du får kendskab til forskellige fortællemodeller og fortælletekniske greb. københavn, start 3. september underviser: Tina Andersen, journalist og cand. public. Lektor ved DMJX. MoBile Medier fra strategi til løsning Er din virksomhed klar til den mobile udvikling? På dette kursus lærer du at navigere uden om al hypen og gennemskue, hvad der reelt giver værdi for din organisation og dine brugere og at forstå, hvad udviklingsprocessen indebærer, og hvordan du griber den an. københavn, start 4. februar undervisere: Jonas Friisberg Nielsen, cand. comm. og marketingkonsulent ved Visit Carlsberg. Tidl. chefrådgiver for mobile medier ved Bysted A/S. Birger Morgenstjerne, cand. ling. merc. og Strategic Planner ved Nodes Agency. Tidl. mobil chefrådgiver ved Nodes Agency. WeBvideo i virksomhedens kommunikation Webvideo er simple koncepter, som har fokus på budskabet snarere end på production value. Det handler altså ikke om at lave kompliceret tv til nettet, men om at bruge enkel video og arbejde med de sociale muligheder for at dele og udveksle. På kurset bliver du i stand til at vurdere, hvordan video kan understøtte forretningen, både internt og eksternt. københavn, start 6. februar. undervisere: Ole Rode Jensen, cand. phil og fagmedarbejder ved DMJX med speciale i onlinejournalistik og kommunikation. Annegrete Skovbjerg, cand. mag. i dramaturgi og visuel kommunikation. Fagmedarbejder ved DMJX. danmarks medie- og journalisthøjskole Læs mere om kurserne på dmjx.dk/kurser

20 Dansk Tekst / Torben Christiansen Københavnstrup og omegn Sproget virker som en yoyo, der både kan trække en person eller et sted ned i sølet og sætte dem op på en piedestal. Danmarks hovedstad kaldes Københavnstrup, når man vil trække den ned på jorden, helt ned til den bondske muld, hvor de udstrakte marker nu og da afbrydes af mindre byer med endelsen -strup, for eksempel Pederstrup og Povlstrup. Til gengæld trækker betegnelsen Nørrebronx bydelen Nørrebro op i en cool og New York-agtig sfære. Djævleøen, der bruges om både Sjælland og Amager, er ikke flatterende. Den rigtige Île du Diable er nemlig en lille ø ud for Fransk Guyana i Sydamerika, som engang var en fransk straffekoloni. På kortet over Nordsjælland og København er stednavne udskiftet med navne fra slang og dagligsprog. De er udvalgt fra Slangordbogen, der er på trapperne som app. Du kan finde flere navne på byer, lande, gader, pladser, bygninger og alt muligt andet i app en, alt belagt med autentiske citater. Slangnavnene tilhører sprogets kreative lag. Disse folkelige, uofficielle stednavne trives blandt sprogets brugere som mælkebøtter på stenbroen, og der er en voksende interesse for dem blandt navneforskere. Men Retskrivningsordbogen bliver de ikke optaget i, bortset fra det fiktive sted Langtbortistan, der blev introduceret i en Dumbo-historie i Anders And (1959). Blå bog Torben Christiansen er cand.mag., freelance redaktør og korrekturlæser, ordbogsredaktør og oversætter. Arbejder blandt andet for Nordisk Forskningsinstitut, KU, og for Det Danske Sprogog Litteraturselskab. Chokoladekrydset krydset Ballerup Byvej (Frederikssundsvej) Ring 4 i Ballerup, tæt på Toms Gruppen (Toms Fabrikker), der bl.a. fremstiller chokolade. Kendt fra trafikradioen. CPH København. Stammer formentlig fra CPH (Copenhagen) som betegnelse for Københavns Lufthavn Kastrup. Dammeren Damhussøen. Endelsen -er er produktiv i dannelsen af uformelle ord, der også indebærer en afkortning; det er typen fritter = fritidshjem. I København finder vi også Genneren (Genforeningspladsen) og Rådderen (Rådhuspladsen). Den Røde Plads bycenteret i Værløse, opkaldt efter rød klinkebelægning og rødstensbygninger. Den Røde Plads kendes også i Holstebro, men dér er det nu et officielt navn. Og så er Den Røde Plads jo en central plads i Moskva. Djævleøen 1) Amager, 2) Sjælland. Fluepapiret populær badestrand ved 1) Charlottenlund, 2) Klampenborg. Forbudssverige Sverige betragtet som et land med mange forbud og restriktioner, for eksempel mht. moral, køb af alkohol og trafiksikkerhed. Guldkysten ironisk ment navn på en beboet del ud til vandet i Sydhavnen; nabo til Lorterenden. Jeantofte [sjang tåfte] Gentofte. Den fransklignende udtale skyldes, at fransk (som er diplomatsprog) traditionelt har høj status. Udtalen kan også spille på hovedpersonen Jean de France i Ludvig Holbergs komedie»jean de France eller Hans Frandsen«(1722). KBH København. Københavnstrup København. Endelsen -strup eller -trup (af torp udflytterbebyggelse ) kendes fra navne på mindre byer, for eksempel Pederstrup, Povlstrup. Navnet København betyder købmændenes havn. Lorterenden nabo til Guldkysten. Lorteøen Amager. Øen modtog tidligere natrenovation, dvs. latrin, fra København. Nørrebronx Nørrebro. Endelse efter bydelen Bronx i New York. Bronx er opkaldt efter Jonas Bronk, der måske var dansk, og som på hollændernes vegne købte dele af området i bronx findes også på Fyn i Bolbronx (Bolbro) og i Jylland i Sønderbronx (Sønderborg). Nørrebrosten Nørrebro. Hentyder til gadekampe mellem demonstranter og politi. Hvor Ungeren (Ungdomshuset) lå engang, er der nu et gabende tomt hul kaldet Ground 69. Pestegnen Vestegnen. Områder vest for København. Kaldes også pomfritbæltet. Pløresund Øresund. Navnet blev brugt, før det blev muligt at bade i havnen. Remouladekysten Brøndby. Hentyder til fodboldklubbens gule og blå spilledragt. Sundet Øresund. Tidligere også kaldet Pløresund.»Det var tidlig morgen uden for vinduet. Langt nede ad vejen kom en knallert summende som en hveps.. Ude på Sundet dunkede en kutter.«(leif Panduro). Svensk Congo Sjælland. Kaldes også Djævleøen eller slet og ret Øen. Vejrstation Flyveløse forvanskning af Flyvestation Værløse. Navnet skyldes ringe flyveaktivitet på flyvestationen, hvis nedlæggelse blev påbegyndt i Whiskybæltet velhavende områder nord for København. Modsat pomfritbæltet, dvs. områder vest for København. Ødestaden Ørestaden. I begyndelsen var der langt mellem husene. Øen Sjælland. Kaldes også Djævleøen og Svensk Congo. Ønskeøen Amager. Tilsyneladende introduceret som en modoffensiv mod Lorteøen/Djævleøen. Navnet er måske efter James Matthew Barries ( ) fortælling om Peter Pan med eventyrøen Neverland, på dansk: Ønskeøen.

21 20/21 Forbudssverige Whiskybæltet Pløresund / Sundet Vejrstation Flyveløse Den Røde Plads Fluepapiret Chokoladekrydset Jeantofte Nørrebronx / Nørrebrosten Dammeren Københavnstrup Pestegnen Remouladekysten Lorterenden Guldkysten CPH / KBH Lorteøen / Ønskeøen / Djævleøen Ødestaden

22 Dansk Tekst / Charlotte Bredsted Foto / Agnete Schlichtkrull Fuck, hvor kan det forvandle det sprog Kan vi være med til at skabe bedre beslutninger, føre mere meningsfulde samtaler og ligefrem danne grobund for fred i verden alene ved et crash-kursus i bevidst sprogbrug? Det mener DR s sproglaborant Helle Solvang. For hende er sprogets forvandlende potentiale meget vigtigere end for eksempel at harcelere over det stigende antal engelske ord. - Jeg ville ønske, at børn havde et fag i skolen, hvor de lærte at stille neutrale, skarpe, kritiske, krævende spørgsmål. På den måde lærer de nemlig at gå ud i verden med et åbent og lyttende sind. Og de vil lære, at de kan bruge sproget til at forvandle. Sådan siger Helle Solvang, vært på Sproglaboratoriet på P1, cand.mag. i musikvidenskab, moderne kultur og kulturformidling og DR-vært siden Hun er blandt andet optaget af, hvordan vi med vores sprog kan være med til at forandre og forvandle vores relationer og omgivelser. - I stedet for at bruge krudt på, om det er godt eller skidt med engelske låneord som for eksempel smoothie og apps i det danske sprog, vil jeg hellere tale med dig og med mine lyttere om, hvordan vi kan skabe forandringer med sproget. For eksempel er der stor kvalitativ forskel på, om du ved frokostbordet udbryder Jeg synes, vi har en kikset chef, eller om du siger Jeg vil gerne høre, hvordan I har det med vores chef. Det sidste lægger op til en ægte dialog og et oprigtigt ønske om at høre andres mening og om muligt rykke ved sin egen. Det første derimod lukker samtalen og tilhører i min optik et gammelt paradigme, understreger Helle Solvang. ofte galt med kommunikationen og forståelsen mellem os. Men hvis der er ro på, kan vi begynde at opleve og tro på, at alene sprogbruget rummer kraft til forvandlinger. At vi kan sætte os ned og tale sammen, lytte til hinanden og finde løsninger baseret på den kollektive visdom. Jeg ville ønske, at virksomheder i højere grad stolede på, at deres medarbejdere selv kan finde vej ud af kriser og ind i fremtiden ved hjælp af nærhed og sproglige redskaber. Se den enorme forandringskraft i sproget Helle Solvang håber, at hun med sit program kan være med til at flytte lytternes sprogbrug bare lidt. Og dermed på et højere plan være med til at gavne menneskers relationer, trivsel og motivation til at tænke nyt. - Når vi inddrager udenlandske ord i dansk, er det en kreativ leg med ord. En lyst til at udvide og lade sig inspirere. At det overhovedet kan ske - og at det sker så hurtigt, at der bliver registreret mellem 200 og nye ord om ugen i det danske sprog - viser mig, at der er en enorm potentiel forandringskraft i sproget, påpeger sproglaboranten. Mød verden i ro Den musikfunderede studievært mener nemlig, at vi er godt på vej til et paradigmeskift, hvad angår vores måde at bruge sproget på. Et skift, der handler om at bevæge os fra ligegyldighed og overflade hen imod nærhed, empati og dybe relationer. Det vidner den store interesse for yoga og meditation blandt andet om. At vi begynder at se, hvor stor en forskel det gør at møde vores medmennesker med et sind i nogenlunde balance. - Prøv at lægge mærke til, hvordan du kan bruge sproget til at forvandle med, hvis du kommer åben og afslappet ind til et møde, sammenlignet med hvis du kommer halsende ind ad døren. Når vi er stressede, går det Klag konstruktivt Størstedelen af Sproglaboratoriets lyttere er mennesker, der er nysgerrige på sproget og stiller gode neutrale spørgsmål om det, de er i tvivl om. Enkelte er dog af den håbløst klagende slags, som kan finde på at indlede med et Kan vi dog ikke blive fri for Det er selvfølgelig i orden at klage og være kritisk. Men når jeg modtager sådan en mail, så får jeg ikke lyst til dialog. Derfor opfordrer jeg mine lyttere til for eksempel at starte deres henvendelse med Kære studievært. Måske skulle jeg lave en udsendelse om kunsten at klage konstruktivt, smiler Helle Solvang.

23 22/23 Helle Solvang KS EFTERUDDANNELSE Engelsk: Ekstern finansiel rapportering Helle Solvang xtra Inspirationskilde: Legende børn Motivation: At sprog kan skabe forandring Ønske: At vi alle bliver bedre til at lytte Aha-oplevelse: Et kursus om spørgsmålets anatomi med spørgsmålsguruen John Sawatsky Udfordring: At fi nde ind til, hvad det egentlig er, der gør, at man tydeligt kan mærke, når nogen taler fra hjertet Mysterium: Hvorfor vi mennesker igen og igen taler forbi hinanden Det gælder naturligvis også i børneopdragelse. Helle Solvang fremhæver bogen Dit Kompetente Barn af Jesper Juul, som har bragt en hel generation af litteraturlæsende forældre over i et nyt paradigme. - I stedet for at bruge automatreaktioner som Neeej, hvor er det flot og Iiih, hvor er du dygtig kan vi skabe mulighed for en ægte dialog med barnet, ved for eksempel at sige Tak, fordi du har tegnet en tegning til mig. Hvad fortæller den? Dialogen har Helle Solvang også privat. For selvom hun ikke er så optaget af engelske låneord, må hun forholde sig til dem hver dag, når ordet fuck flyver ud af munden på en skoleelev i hver tredje sætning. - Relationer er vigtige, og derfor taler jeg med min 10-årige søn om, at fuck er et forstærkerord. At det man nævner bliver markant værre eller bedre med sådan et ord. Derfor kan det være o.k. at sige Fuck, hvor er du nice, men derimod slet ikke i orden at sige Fuck, hvor er du grim. Fuck, det er en god pointe. Kurset sætter dig i stand til professionelt at arbejde med oversættelse KS til engelsk EFT ERUD af A tekster NNE LS inden E for den eksterne finansielle rapportering. EN Efter Gkurset E LSK har du et dybere kendskab til dansk/engelsk terminologi anvendt i finansiel rapportering og du er i stand til på baggrund af faglig viden at løse oversættelsesproblemer inden for finansiel rapportering. LEJERET Kurset giver dig indblik i II det regelsæt, OG der gælder for ikke-finansielle virksomheders rapportering til offentligheden: årsregnskabsloven og PROCESTERMINOLOGI de internationale regnskabsstandarder (IFRS). 1 Undervisningen kursusdag - 2 baseres emner: på Formiddag: konkrete eksempler Lejeret II fra børsnoterede E ftermid dan-ske selskabers Procesterminologi. hel- og delårsrapporter. Vælg ét eller Centrale begge emner kurser. vil for eksempel dag: Begge være: kurser totalindkomstopgørelsen, giver dig en opdatering resultatbegreber, og et overblik over af- fagterminolo og nedskrivninger, koncernforhold Du får en større og sikkerhed finansielle i at oversætte nøgletal. inden for de to områder. - gien. Med udgangspunkt i disse emner sættes du blandet andet ved hjælp af internettet og de elektroniske versioner af regnskabsordbøgerne - i stand til at løse udvalgte vanskelige passager i de finansielle rapporter. Der INFO udstedes kursusbevis efter kurset. U nderviser: Helle Pals Frandsen, translatør og cand. ling. merc. Kursusleder: Translatørernes S progtræning Tid INFO og sted: Torsdag 11. oktober 2012, kl. 09:00-16:00, Ascot Hotel, Engelsk: S tudiestræde Ekstern 61, finansiel 1554 Kbh. rapportering V Tilmeldingsdato: Kurset ledes af Torsdag Translatørernes 13. september Sprogtræning 2012 Pris: Dato: Medlemmer Onsdag af 24. Kommunikation april 2013 og kl S prog kr ,50 på Ascot ekskl. moms pr. kursus. For andre kr ,50 ekskl. moms pr. kursus Hotel, Studiestræde 61, 1554 Kbh. V Tilmelding: Tilmelding sker til [email protected] Pris: Medlemmer af Kommunikation og Sprog kr. Kursusbevis udstedes efter kurset 3.395,- ekskl. moms. For andre kr. 3,995,- ekskl. moms Læs mere, tilmeld dig, og se flere kurser i arrangementskalenderen på kommunikationogsprog.dk

24 Dansk Tekst / Anne Nimb og Jørgen Christian Wind Nielsen Eksperter i dansk Det Danske Sprogog Litteraturselskab, DSL, udgiver og dokumenterer dansk sprog og litteratur fra de ældste tider til i dag - i bogform og på nettet. Læs mere om selskabet her. Seniorredaktør Henrik Lorentzen, ledende redaktør Lars Trap-Jensen og seniorredaktør Sanni Nimb har svaret på vores spørgsmål. eget arbejde med at udvikle hjemmesider, som formidler oplysninger om det danske sprog. CST derimod forsker i nye metoder til at udvikle sprogteknologiske værktøjer, så man opnår viden, der senere kan anvendes i erhvervslivet til at udvikle selve produkterne. Og CST udvikler kun ordbøger, der anvendes som data i computerprogrammer. - DSL er primært et udgiverselskab, det vil sige en institution, der udgiver ordbøger og litteratur. Men for at udgive gode og dækkende ordbøger er man i dag nødt til at tage udgangspunkt i indsamlede tekster og se, hvilke ord man egentlig bruger i moderne dansk, hvor hyppige de er, hvilke genrer de optræder i og så videre, og tage gode sprogeksempler fra disse tekster, som man så bringer i ordbogen.? Kan man sige, at det er det almensproglige område, som DSL arbejder med? Ja, det er der, vi har vores fokus. For eksempel da man lavede både Den Danske Ordbog og tidligere Ordbog over det danske Sprog, så var det ordbøger for alle, der skriver og taler dansk.?hvem er jeres primære brugere? - Det er de bedre uddannede og dem under uddannelse. Vi har omkring daglige besøg på ordnet.dk. Folk bruger vores produkter til at undersøge, hvordan ord staves, bøjes, og hvad deres betydning er. Mange slår ord op, bare for at se om et ord findes. Der er ord i DDO og i Ordbog over det danske Sprog. - Søgningerne fordeler sig på 84,9 procent betydning og brug, 41,9 procent stavning, 29,1 procent faste udtryk og 24,9 procent på, hvor ordet kommer fra.? I er en privat organisation, men hvordan forholder det sig med den juridiske organisering og med finansieringen? - DSL er en tilskudsberettiget institution under Kulturministeriet, men vi fungerer som en slags akademi. Aktiviteterne er finansieret via ansøgninger til for eksempel fonde og lignende.? Vi har Center for Sprogteknologi, Dansk Sprognævn og så jer. Hvor ser I jer selv i forhold til de to andre? - Vi tror, at folk faktisk er ligeglade med, hvem de har fat i, og forskellen i status mellem DSL og DSN er uklar for de fleste. Men der er selvfølgelig forskelle, og det er typisk DSN, der kan svare på spørgsmål, som har en juridisk konsekvens. - DSL s formål er at udgive tekster fra den danske litteratur og ordbøger, udgivet på et videnskabeligt grundlag. Vi arbejder både med sprog og litteratur. Det er DSL, der leverer de færdige opslagsværker til danskerne. Vi interesserer os for forskning, der er direkte anvendelig i vores illustrerer sammenhængen mellem danske ord ud fra det danske wordnet og DDO s betydninger.? Hvem lægger strategien, og hvem beslutter, hvad I skal lave? - Udviklingen af ideer kommer dels fra de ansatte, dels fra medlemskredsen og eksterne initiativer.?i forhold til digitaliseringen, hvilke indsatsområder kan I så byde ind med? - Lige nu afleverer vi en større forskningsansøgning, hvor vi vil bruge oplysningerne fra Word- Net til at udarbejde semantisk opmærkning af

25 24/25 tekster. Vi står med nogle rigtig gode data, som vil kunne slå igennem, også internationalt. - DSL drømmer om at kunne lave en beskrivelse af dansk sprog fra Vikingetiden og op til i dag og udgive tekster, så vi kan beskrive det danske sprog i alle historiske perioder. Og så ønsker vi at udvide de moderne ordbøger så endnu flere danske ord kan slås op. På hjemmesiden kan man slå danske ord op og få deltaljeret viden om ordets betydninger, historie, udtale, konstruktionsmuligheder med mere.? På Sprogteknologisk Dag blev det diskuteret, at vi har et sprogligt og digitalt underskud i Danmark, medmindre vi gør noget. Hvad er efter jeres mening problemet i det? - Problemet er, at vi sammenligner os med engelsk, som får flere og flere spændende ressourcer, som betyder, at man får mange flere relevante resultater, når man arbejder med engelsk sprogteknologi. Folk, der arbejder på engelsk, oplever dette, og så vil de måske begynde at bruge engelsk mere og mere. Hvis det skal være drevet af markedskræfter, er Danmark et for lille marked til at få udviklet teknologier på samme niveau, som man har på engelsk, og derfor er maskinoversættelse til dansk temmelig elendigt i forhold til for eksempel mellem engelsk og tysk. - Et af de helt store problemer med databehandling af sprog er, at de fleste ord har flere betydninger. DSL har været med til at lave en sprogteknologisk ordbog (et såkaldt wordnet, sammen med CST), der netop beskriver betydningerne på en formaliseret måde, så et computersystem kan anvende oplysningerne. Men det er endnu ikke blevet anvendt i større systemer, for eksempel i maskinoversættelse. Der er i det hele taget ikke udviklet særlig meget oversættelsesteknologi specifikt til dansk almensprog og af danske virksomheder; meget af det, der er tilgængeligt er derimod udviklet i udlandet. - Sprogteknologiske investeringer på DSL udgør ofte den helt nødvendige baggrund for de ordbøger, vi laver, og stilles typisk samtidig til rådighed for de danske forskere, der arbejder inden for det sprogteknologiske område. For eksempel har DSL gennem mange år indsamlet og offentliggjort store, søgbare tekstmængder (korpora) med oplysninger om ordklasser med videre, og vi har som nævnt været med til at lave det danske wordnet. Vi samarbejder i det hele taget med universiteterne på dette område og deltager løbende i debatten.? Er det et problem, når de danske resultater ikke udvikles i Danmark? DSL beskæftiger cirka 30 videnskabelige medarbejdere og har cirka 100 medlemmer, som fører tilsyn med udgivelserne og udgør selskabets øverste myndighed. Selskabet blev stiftet i 1911 og modtager støtte fra Kulturministeriet, Carlsbergfondet og en række andre fonde. - Både ja og nej. Der er tilfælde, hvor det er udlændinge, der laver for eksempel talesprogssystemer, hvilket klart påvirker kvaliteten; de ved simpelthen ikke nok om udtalenuancerne i dansk. Men et eksempel på, at det er en fordel med samarbejde med udenlandske partnere er, at digitaliseringen af de ældre ordbøger er foregået i Kina, så det er kinesere, der har tastet det ind og her er det netop en fordel, at man IKKE kan sproget.? Hvad kan vi så gøre for at øge kvaliteten af den danske sprogteknologi? - Investeringen er den samme, uanset hvor stort et sprog, vi taler om. Hvis man bliver vant til, at det fungerer på engelsk, vil man ikke bruge dansk. Det er et politisk spørgsmål, om man vil sætte ressourcer af til udvikling af sprogteknologi på dansk. Danskerne forventer jo, at det skal være gratis.? Hvordan ser jeres visioner for fremtiden ud? - Vi arbejder for at få flere kunder i butikken, det vil sige principielt alle, der vil vide noget om dansk sprog. Folk skal gerne vide, at hvis man virkelig skal finde noget viden om et ord, så er det her, for der er mange flere oplysninger i vores ordbog end i for eksempel Retskrivningsordbogen. - Vi følger hele tiden med i, hvad der kommer af nye ord og talemåder. Det gør vi ved for eksempel at følge med i medier og så videre. Og så sender danskerne også nye ord til os.

26 Effektiv jobsøgning Tekst / Birgitta Herskind Jobsøgning, PowerPoint-præsentation gav Maiken job som udvikli Dansk Squash Forbund var begejstrede, da Maiken Møller til ansættelsessamtalen trak en PowerPoint-præsentation op af tasken og nøjagtig redegjorde for, hvordan hun ville skabe værdi for dem. Maiken Møller 33 år, Udviklingskonsulent hos Dansk Squash Forbund Ansat siden Cand.mag. i international virksomhedskommunikation fra Syddansk Universitet, Søgte du på et opslag, eller kontaktede du selv Dansk Squash Forbund? - Jeg søgte på hel traditionel vis jeg havde set opslaget og sendte min ansøgning. Jeg ringede ikke til Dansk Squash Forbund for at høre nærmere. Som cand.mag. i international virksomhedskommunikation fra Syddansk Universitet og med en baggrund som badmintonspiller syntes jeg, at kombinationen mellem sport og konsulent lød, som om det lige var noget for mig. 2. Hvad gjorde du for at forberede dig til samtalen? - Et par dage inden jeg skulle til samtale, var jeg på jobsøgningskursus hos Ricki Nielsen igennem Kommunikation og Sprog. Efter kurset var jeg virkelig motiveret og fuld af energi, og jeg havde lyst til at prøve at forberede mig på en helt anderledes måde, end jeg ellers ville have gjort. Jeg satte mig ned og studerede Dansk Squash Forbunds hjemmeside, deres debatfora og stillingsopslaget. Så brugte jeg både min erfaring som badmintonspiller og min faglige baggrund til at tænke over, hvordan jeg kunne hjælpe Dansk Squash Forbund. Jeg lavede en ottesiders PowerPoint-præsentation, hvor jeg stillede 10 løsningsforslag til, hvordan jeg ville gribe arbejdet som udviklingskonsulent an, og hvordan jeg ville tackle de problemstillinger, som Dansk Squash Forbund står over for. For eksempel vil Dansk Squash Forbund gerne have flere dame- og ungdomsspillere, og jeg kom med nogle bud på, hvordan man kunne tiltrække disse grupper. - Til selve samtalen fortalte jeg, at jeg havde lavet en præsentation, som jeg gerne ville fremlægge. Jeg havde lavet papirkopier til de fire deltagere. De var meget overraskede, på en positiv måde, og det betød, at jeg fra starten havde teten i samtalen og mere eller mindre styrede forløbet. Faktisk var der en af interviewerne, der sagde, man skulle tro, at du havde læst vores sidste referat, så jeg ramte tydeligvis plet. 3. Tror du, at du blev valgt ud fra din personlighed og kemien under samtalen eller ud fra din faglighed? - Min faglighed gav mig jo ballasten til at kunne udarbejde det oplæg, så uden faglighed var jeg ikke gået videre. Når det så er sagt, tror jeg, at fordelingen mellem kemi og faglighed var omkring 60/40. Hvis der ikke havde været god kemi, havde jeg ikke fået jobbet. Jeg havde en god mavefornemmelse, da jeg kørte hjem efter samtalen, for jeg følte, at vi gik godt i spænd. Der gik da også kun tre dage efter samtalen, før de ringede og tilbød mig jobbet. Vi stillede det samme spørgsmål til Maikens chef, formand for Dansk Squash Forbund, Tom Kjærbye Larsen. Han svarede: - Jeg vil sige, det var 70 procent kemi og 30 procent faglighed. Vi var yderst imponerede over Maikens gennemslagskraft, og til samtalen viste hun, at hun helt ud til fingerspidserne havde sat sig ind i de problematikker, som Dansk Squash Forbund står over for. Bagefter var vi slet ikke i tvivl om, at hun var den rette til jobbet. At det så har vist sig, efter hun startede i oktober, at hun er fuldstændig selvkørende og er startet fra en ende af med at arbejde med de ting, hun præsenterede i sit oplæg, har bare bekræftet os i, at hun er lige den udviklingskonsulent, vi ønskede os. 4. Brugte du dit netværk til jobsøgningen? - Jeg er medlem af KS-karrierenetværket på Fyn. Her har jeg været med til nogle inspirerende oplæg, vi sparrede med hinanden og læste hinandens ansøgninger igennem. Det gik heldigvis rigtig hurtigt med at få dette job, så jeg nåede ikke at bruge netværket så meget, men det var da her, jeg fik anbefalet jobsøgningskurset. 5. Har du nogen gode råd til andre jobsøgere? - Noget af det, jeg lærte på jobsøgningskurset, var at skrive ansøgninger fremadrettet og foku-

27 26/27 der lykkes ngskonsulent Marketingchefen var ikke i tvivl om, hvad hun kunne bruge Malene til sere på, hvad man kan gøre for dem, man søger hos. Det vil jeg virkelig anbefale andre at gøre. - Jeg har selv skiftet fra et højere betalt arbejde til dette job, som jeg virkelig brænder for, og det har givet mig stor glæde. Jeg kan godt råde andre til at vælge at arbejde med noget, de synes er spændende, i stedet for det, der giver den højeste løn. - Så vil jeg sige, at man skal være klar over det kæmpe arbejde, der ligger i at være jobsøgende. Det tager tid at researche, eventuelt at udarbejde et oplæg og sætte sig ind i, hvilke områder man kan hjælpe organisationen med. Til gengæld er man så godt forberedt, hvis man får jobbet. Jeg synes, man skal tage jobsøgningsprocessen som en udfordring, bruge sit netværk, være nytænkende og få noget sparring. Og så vil jeg anbefale, at man tager KS jobsøgningskursus, hvor man får et spark til at tænke anderledes! Jobsøgningskurset lærte Malene at være konkret, så til samtalen om jobbet som marketingkoordinator hos Dagrofa S-Engros viste Malene sit seneste marketingkatalog frem og forklarede, hvilke resultater det havde skabt. Malene Haustveit 33 år, cand.ling.merc. i kommunikation og formidling fra CBS, 2005 BA i engelsk og tysk erhvervssprog Salgs- og marketingskoordinator i Dagrofa S-Engros siden Søgte du på et opslag, eller kontaktede du selv Dagrofa S-Engros? - Jeg søgte på et opslag. Det, der tiltalte mig ved jobbet, var at blive en del af et team, arbejde i et større firma, end jeg har prøvet før, få nogen at sparre med, og at marketingopgaverne var så alsidige. Nu hvor jeg så har fået jobbet, svarer det helt til mine forventninger. Jeg er vild med at være her, stemningen er i top, og jeg kommer bredt omkring i firmaet, fordi størstedelen af mine 275 kolleger skal involveres i processen, når jeg f.eks. skriver et nyhedsbrev eller producerer et magasin. 2. Hvad gjorde du for at forberede dig til samtalen? - Til den første samtale havde jeg øvet og øvet på min elevatortale, så den bare sad, og jeg ikke skulle være nervøs for, hvad jeg ville sige om mig selv. Jeg har været til 10 samtaler i min jobsøgningsproces, og jeg var allerede blevet bedre til at sælge mig selv og være mere afslappet til samtalen. - Men den store forskel mellem første og anden samtale var, at jeg havde været på jobsøgningskurset. Her lærte Ricki Nielsen mig at være konkret og fokuseret på, hvad jeg kan gøre for min arbejdsgiver. Så til anden samtale viste jeg mit seneste marketingkatalog frem og forklarede, at når jeg havde skrevet nyhedsbreve, var de på en side og blev sendt til 600 forhandlere en gang om måneden. Jeg fortalte, at jeg ville kunne øge salget og forbedre kommunikationen i firmaet, blandt andet fordi mine nyhedsbreve ville reducere mængden af tid, de skulle bruge på at svare på mails. - Det var tydeligt, at det gjorde indtryk, og jeg er ret sikker på, at det også var en af grundene til, at min chef ansatte mig - hun var ikke i tvivl om, hvad hun kunne bruge mig til. Efter anden sam-

28 tale fik jeg en opringning med besked om, at der var dårligt nyt og godt nyt: Jeg havde ikke fået jobbet som marketingkoordinator, men i stedet ville de gerne ansætte mig i en stilling som salgsog marketingkoordinator, hvor de kunne udnytte endnu flere af mine kompetencer. 3. Tror du, at du blev valgt ud fra din personlighed og kemien under samtalen eller ud fra din faglighed? - Allerede da jeg trådte ind ad døren hos Dagrofa S-Engros, syntes jeg, at der var en rar stemning, og begge gange føltes det som meget ligeværdige samtaler. Så kemien var god og betød virkelig meget. Efter den sidste samtale havde jeg en rigtig god mavefornemmelse. Jeg vil vægte kemi og personlighed med 70 og faglighed med 30 procent, men uden fagligheden var jeg selvfølgelig ikke blevet kaldt til samtale. Jeg tror faktisk, at min chef ville vægte det lige omvendt og synes, at fagligheden var det vigtigste. Vi spurgte Malenes chef, marketingchef i Dagrofa S-Engros, Tine Boysen, om det var sådan, hun ville vægte det. Hun svarede: - Vi fik 200 ansøgninger til denne stilling, og de fleste havde det faglige i orden. For mig betyder fagligheden selvfølgelig meget, så jeg vil sige 50/50. Men jeg fik en positiv fornemmelse af Malene, hun gjorde et fint personligt indtryk, og der var helt tydelig god kemi. Malene var fremme i skoene med at kommunikere og virkede, som om hun ville passe godt sammen med kollegerne herude. Og så gjorde det jo ikke spor, at hun også havde fordelen af at have de faglige kompetencer i orden. 4. Hvad har været det sværeste i din jobsøgningsproces? - I begyndelsen var jeg alt for beskeden omkring mine kompetencer. Jeg syntes, det var grænseoverskridende at gå til samtale. For eksempel var jeg til en samtale, hvor jeg nærmest blev krydsforhørt i to timer. Et par steder sagde de til mig, at jeg ikke var udadvendt nok, og at de skulle hive ordene ud af mig. Jobsøgningskurset har lært mig at give noget af mig selv og snakke frit fra leveren. Og så synes jeg, at det er hårdt arbejde at søge job det kræver meget tid og energi og fylder nærmest mere end et fuldtidsjob. 5. Har du nogen gode råd til andre jobsøgere? - Vær konkret og fremadrettet. Både i ansøgningen og til samtalen virker det, når du giver eksempler på, hvad du kan gøre for organisationen. Sid fremme i stolen til samtalen, hav dine ting klar, vær velforberedt, slap af, og tro på dig selv. Tænk på, at de også skal sælge dig ideen om, at det er et spændende job. Og tag jobsøgningskurset - Rickis energi hjalp mig helt vildt og gav mig optimisme! Positiv indstillin drømmej Det var med ja-hatten på, at Lotte tog til samtale vedrørende et job som korrekturlæser hos SDL. I stedet kom hun derfra med et halvt års kontrakt som freelanceoversætter. Lotte Olsen 47 år, cand.ling.merc. i tysk fra CBS, 2007 Freelanceoversætter hos SDL på et projekt, personalekonsulent i vikarbureau en dag om ugen 1. Søgte du på et opslag, eller kontaktede du selv SDL? - Egentlig søgte jeg på et opslag om et job som korrekturlæser. Jeg syntes, det ville være attraktivt at arbejde for firmaet, der har udviklet Trados. Det job fik jeg nu ikke, men i stedet tilbød de at tilknytte mig som freelanceoversætter på et halvt års projekt. Jeg havde samtidig med mit tidligere arbejde som personalekonsulent opbygget min oversættervirksomhed, script Opus translations, som jeg mente, der var et godt grundlag for at fortsætte med. - Ved siden af arbejder jeg nu en dag om ugen som personalekonsulent i et vikarbureau, hvor jeg rekrutterer til industrien. Det er bare drømmescenariet for mig, at jeg kan sidde herhjemme og nørde sprog og så også have den udadvendte kontakt. 2. Ringede du til SDL, inden du skrev ansøgningen? - Nej, jeg syntes, det var ret tydeligt, hvad de ville have, så det mente jeg ikke, der var brug for. Set gennem mine personalekonsulentbriller synes jeg nogle gange, at folk spilder arbejds-

29 28/29 g fik Lotte til at lande obbet som freelanceoversætter givernes tid med at ringe og stille ret oplagte spørgsmål, hvor svaret allerede står i annoncen. Så hvis du skal ringe, skal du have udtænkt nogle fuldstændig relevante spørgsmål på forhånd. 3. Hvad gjorde du for at forberede dig til samtalen? - I de to og en halv måned jeg var ledig, sendte jeg 46 ansøgninger så jeg var fuldtidsjobsøgende. Jeg gjorde virkelig meget ud af at skrive ansøgningerne. Jeg gennemgik virksomhedernes hjemmesider grundigt og tjekkede kontaktpersonernes profiler på LinkedIn. Jeg skrev en ny ansøgning hver gang, genbrugte aldrig bare det samme brev, og skræddersyede også mit CV til netop det job, jeg søgte. Når jeg så blev kaldt til samtale, syntes jeg ikke, jeg havde behov for at forberede mig så meget jeg tjekkede selvfølgelig, hvad jeg havde skrevet i ansøgningen, men ellers mener jeg, at samtalen mere skal bruges til at give et indtryk af, hvem man er. - Jobsøgningskurset gjorde, at jeg fik mere struktur på detaljer i mine ansøgninger, jeg strammede op på at skrive om fremtiden og mine resultater, så mine ansøgninger blev mere interessante for virksomhederne. Og selvom oversætterjob ikke ligefrem hænger på træerne, blev jeg da indkaldt til to samtaler efter kurset. 4. Tror du, at du blev valgt ud fra din personlighed og kemien under samtalen eller ud fra din faglighed? - 99 procent kemi og personlighed! Jeg synes, at ansøgningen skal være så målrettet, at det eneste, du skal bruge samtalen til, er at tjekke, om kemien er i orden. Jeg kom til samtale på fagligheden, men samtalen viste min personlighed. Jeg synes ikke, man skal forberede sig til tænderne til en samtale, for jo mere du sidder og tænker på, hvad du har planlagt at sige, jo mindre er du spontan og dig selv. Det er ekstremt vigtigt, at man er sig selv til en samtale, at man viser sin positive indstilling og er autentisk. 5. Brugte du dit netværk til jobsøgningen? - Mit netværk brugte jeg ikke til at skaffe job, men til at holde humøret oppe. Når du har en vis kvalifikation, alder og erfaring bliver du hurtigt stemplet som overkvalificeret, så man kan godt miste modet en gang imellem. Men folk vil gerne hjælpe dig med ideer og sparring, og netværket gav mig lysten til at blive ved med at søge og kigge nye steder. Jeg deltog i en masse KS-arrangementer, jobmesser osv., som gav mig overskud, og så gav jobsøgningskurset mig en virkelig god energi. Energien og den positive indstilling er alfa og omega hvis du mister modet er du ikke så attraktiv at få ind i en virksomhed. 6. Har du nogen gode råd til andre jobsøgere? - Jobsøgning handler om din egen indstilling. Hvis du bare går rundt med nej-hatten på og ikke kan se noget positivt, dræner du dig selv og andre for energi. Man skal selvfølgelig have lov til at være ked af det, hvis man er blevet opsagt, men lad være med at dvæle ved det. Omgiv dig med positive mennesker, og tænk også over, at arbejdet ikke er hele dit liv. Få dig nogle gode interesser, og brug tiden som jobsøgende til at lære dig selv at kende. Jeg tror i høj grad, at det var, fordi jeg havde ja-hatten på og udstrålede, at jeg var glad og optimistisk, at jeg landede mit gode job. Gør noget godt for dig selv, dyrk dine interesser, så du får overskud. Og drop så skabelonen for ansøgninger, skriv en ny hver gang, og vær dig selv både i ansøgninger og CV. Vil du også være en effektiv jobsøger? På Kommunikation og Sprogs kursus i effektiv jobsøgning vil du få den nyeste viden inden for jobsøgning samt værktøjer til at implementere den i din egen søgning. Du vil lære at forstå stillingopslaget og virksomheden ud fra en netværksbaseret tilgang, og du vil få konkret og anvendelig viden om, hvordan du opbygger et resultatorienteret CV og en fremadrettet ansøgning, der kan bruges både opfordret og uopfordret. Jobsamtalen drejer sig om at opbygge relationer. Derfor er det vigtigt at kunne skabe et godt førstehåndsindtryk, og det er væsentligt at forstå, hvad der sker i hjernen hos modparten, når du møder op til en samtale, og hvilke følelser der kommer i spil. Derudover vil du blive introduceret til simple teknikker til at forberede og håndtere jobsamtalen. Netværk og jobsøgning hænger uløseligt sammen, og netværk er et vigtigt redskab for nye jobmuligheder, både online og offline. Du vil lære, hvordan du kan bruge dit eget netværk, LinkedIn og andre onlineværktøjer til at finde job samt blive inspireret til at skabe din egen stilling. Desuden vil du få mulighed for at etablere et karrierenetværk gennem Kommunikation og Sprog - med fokus på jobsøgning. Arbejdet på workshoppen er konkret, og den leverede viden vil være praktisk anvendelig. Du vil gennem effektive øvelser arbejde med dine egne succeshistorier og resultater, og du vil få feedback på dine papirer. Kurset er rettet mod medlemmer med erhvervserfaring. Kommunikation og Sprogs kursus Effektiv Jobsøgning løber over to dage. Du skal kunne deltage begge dage. Du kan kun tilmelde dig den første workshop. Når du tilmelder dig, er du automatisk tilmeldt begge dage. 15. og 22. januar 2013, til Hos Kommunikation og Sprog, Hauser Plads 20,3. Læs mere i arrangementskalenderen på vores hjemmeside.

30 Et lille p KS Pris Tekst / Anne Nimb Foto / Jørgen Christian Wind Nielsen Hvert andet år uddeler Kommunikation og Sprog en ph.d.-pris på kroner. I år gik prisen til adjunkt Trine Susanne Johansen fra Aarhus Universitet. I sin afhandling erstatter hun tanken om organisationsidentitet som naturbetinget med tanken om kludetæppet. Når identitet er lig natur, forventes organisationen at kommunikere en samlende, unik kernefortælling. Når identitet er et kludetæppe, skal der andre fortællestrategier til.

31 30/31 ortræt af en vinder Der er en klar rød tråd i Trine Susanne Johansens karriere og forskning. Allerede da hun skrev speciale, var hun optaget af, hvordan virksomheder præsenterer sig selv. Hun var fascineret af, hvor meget virksomhederne fylder både i reklamer og i det offentlige rum. - Man støder jo på dem alle vegne, også i de sociale medier, i mailboksen og så videre, som hun siger, og derfor gik hun i gang med at undersøge 25 forskellige virksomheder og fandt ud af, at det var de samme værdier, de brugte i deres selvfremstillinger. Da hun senere arbejdede som konsulent hos Wellejus International, var det med små og mellemstore virksomheder inden for btb som kunder. Her begyndte hun også et samarbejde med Teknisk Skole om et eksport trainee-program, hvor ledige blev undervist i salg og marketing for derefter at blive parret med virksomheder. Der var gode resultater, idet omkring halvdelen kom i arbejde efterfølgende. Det var her, hun opdagede, at undervisning var både sjovt og spændende. Trine blev imidlertid efterhånden træt af konsulentarbejdet og det fokus, der her er på at skaffe penge til huse. I 2004 havde Handelshøjskolen i Aarhus et opslag om deltidsundervisning, og Trine blev ansat som ekstern lektor. Efter seks måneder blev hun tilbudt en stilling som fuldtidsunderviser på kommunikation. Trine startede med at undervise i corporate communication, integrated marketing communication og introduction to business organizations på BA i marketing og management communication. - Den er blevet en af vores mest populære uddannelser. Det tiltaler mange studerende, at der både er kommunikation og business, og at undervisningen i økonomi foregår sammen med økonomerne, og undervisningen i marketing foregår sammen med de marketingstuderende. De får det bedste af flere verdener. Trine kunne godt lide at undervise. Men da der efter et par år var kommet mere og mere forskning på programmet, besluttede hun at gå den vej, og i 2007 startede hun på en ph.d. I begyndelsen var titlen noget med en interaktionistisk forståelse af corporate identity. - Det var nemlig det med identitet, der stadig fangede. Jeg troede måske nok, at den skulle være mere marketingorienteret, end den endte med at blive. Det kom mere og mere til at handle om koblingen mellem identitet og kommunikation og senere narrativitet. - Det, der optog mig, var: Hvad er det for en forståelse af identitet, der ligger gemt i nogle af de begreber, man anvender? Jeg syntes også, det var sjovt at se, hvad teori inden for andre felter, for eksempel sociologi, kunne bibringe. Trine Susanne Johansens vigtigste konstatering i afhandlingen er, at organisationsidentitet ikke er noget statisk, naturbetinget, men noget, der opstår i dialog mellem virksomheder og omverden: Den er et kludetæppe. - Det betyder, at man skal være mere opmærksom på de kontaktpunkter, hvor virksomhedens identitet bliver forhandlet. Mange virksomheder tror, at de bare kan fortælle en historie. Men de sociale medier gør det i dag meget mere synligt, at de ikke kan styre fortællingen. Det bliver sværere at ignorere andres historier, og som virksomhed bliver man nødt til at tage det udgangspunkt, at fortællingen om virksomheden også bliver skabt uden for virksomheden. Når identitet bliver skabt i en dialog, kan man så overhovedet gøre noget for at påvirke den? - Det tror jeg godt, man kan. Man skal blot holde op med at være så krampagtig, at man stædigt holder fast i, at der kun eksistere én fortælling, siger Trine Susanne Johansen og nævner DSB s nye kampagne som et eksempel på en løsning, hvor virksomheden forsøger at gå ind i den dialog, der allerede er der. CV Trine Susanne Johansen, 36 år 2010-nu: Adjunkt på Aarhus Universitet, underviser på kandidatniveau i virksomhedskommunikation og ved at blive lektorbedømt : Ph.d.-stipendiat, Handelshøjskolen i Aarhus, Aarhus Universitet : Amanuensis, Handelshøjskolen i Aarhus, Aarhus Universitet : Projektkoordinator - Wellejus International : Cand.mag. i engelsk, internationale studier og marketing, AAU Men skal virksomheden så konstatere, at den hele tiden skal være i dialog med resten af verden? - Man bliver nødt til at definere, hvilken interaktion man vil have. Det skal for eksempel være nærværende for alle virksomheder, at de skal forholde sig til, hvordan de håndterer de sociale medier. Det er også derfor, vi ser, at megen identitetskommunikation flytter fra de store kampagner og ud på mange kontaktflader. Hvad er Trine så i gang med nu? På forskningsniveau er hun blandt andet ved at skrive om organisering af kommunikation. Hvad betyder corporate communication for den måde, man organiserer kommunikation på? Målet er at få lavet en ramme for, hvordan man kan lede kommunikation under disse præmisser. Og hvordan man kan få lavet en organisationsstrategi. Derudover fortsætter hun arbejdet med organisationsidentitet denne gang i en marketingkontekst.

32 Når organisationen skal fortælle sig selv Trine Susanne Johansens takketale fra overrækkelsen af Kommunikation og Sprogs ph.d.-pris Her fortæller hun, hvorfor det er en krævende opgave at finde frem til og formidle en virksomheds kernefortælling. Og en mindst lige så krævende opgave at forsvare den. Og at der derfor skal tænkes i nye strategier, når organisationer skal fortælle sig selv. Min afhandling handler om organisation, identitet, kommunikation og narrativitet. De næste 10 minutter vil jeg søge at uddybe, hvordan disse ting hænger sammen ved kort at fortælle om afhandlingen. Men mit udgangspunkt er lidt anderledes. Jeg vil starte med at fortælle en kort historie. En historie, som mange sikkert har hørt før. En historie, der måske ikke umiddelbart har meget med min afhandling at gøre, og så måske alligevel Historien er som følger: En frø sidder ved kanten af en å. En skorpion kommer hen til den og siger: Vil du ikke lade mig sidde på din ryg og svømme mig over til den anden side?. Frøen spørger: Hvordan kan jeg vide, at du ikke stikker mig?, hvortil skorpionen svarer: Så drukner jeg jo. Frøen tager skorpionen på ryggen og begynder at svømme over åen. Da de er halvvejs, stikker skorpionen frøen. Inden de drukner, spørger frøen: Hvorfor?, og skorpionen svarer: Sådan er jeg jo. Det er min natur! Moralen af den historie er, at en skorpion nu engang er en skorpion. At den har en iboende natur, den ikke kan undslippe. Selv når omkostningerne er store, ja faktisk katastrofale. Lidt på samme måde er det med organisationer. Det antages ofte (både i forskningens og i virkelighedens verden), at organisationer er unikke enheder, der har en natur. Arbejdet med at afdække denne natur kaldes ofte identitetsarbejde. Når en organisation har afdækket sin natur, forventes den at kommunikere den til omverdenen. Gerne i form af en samlende, unik kernefortælling. Nu har skorpioner og organisationer måske ikke så meget tilfælles, når det kommer til stykket. Så i min afhandling søger jeg væk fra tanken om en organisationsidentitet som naturbetinget. I stedet undersøger jeg, hvordan denne identitet mon kan se ud, når den er socialt konstrueret. Den fortællende organisation om at arbejde med organisationsidentitet som kludetæppe Forum for virksomhedskommunikation inviterer til arrangement i KS. Her kan du blandt andet møde Trine Susanne Johansen: En organisation fortælles af mange stemmer. Dens identitet er således et kludetæppe af fortællinger. Kludetæppet forandres hele tiden. Lapper kommer til, andre skiftes ud, nye mønstre opstår. Men hvad betyder det for strategisk kommunikation? Hvilke rammer skaber kludetæppet for organisationens selvfortælling? Er det meningsfuldt at satse på den samlende kernefortælling? Eller skal der andre fortællestrategier til? Dato: Onsdag 15. maj 2013 Tid: , Hauser Plads 20, København At anskue identiteten som socialt konstrueret betyder, at den forhandles i og uden for organisationen. Den optik, jeg anlægger på denne forhandlingsproces, er en narrativ optik. Det vil sige, at jeg ser på, hvorledes organisationen fortælles. Det gør jeg med udgangspunkt i Arla Foods. Konklusionen er, at en organisation fortælles af mange forskellige stemmer. Hver af disse udtrykker forskellige opfattelser af organisationens natur. Identiteten er et kludetæppe stykket sammen af fortællinger, der er intertekstuelle, situationelle og kontekstuelle. At fortællingerne er intertekstuelle betyder, at de låner fra hinanden. At fortællingerne er situationelle betyder, at de er påvirket af den konkrete situation, de fortælles i. At fortællingerne er kontekstuelle betyder, at de er indlejret i den historiske, kulturelle og sociale virkelighed, der omgiver organisationen. Kludetæppet forandres dermed hele tiden: nye lapper kommer til, andre skiftes ud. Med den narrative optik ændres udgangspunktet for organisationens identitetsarbejde. Hvis identitet er lig natur, så er det centrale spørgsmål for organisationen hvem er vi? Eller måske hvad er vi? Men hvis identiteten er intertekstuel, situationel og kontekstuel, er der andre spørgsmål, der trænger sig på, for eksempel hvordan, hvornår og hvor er vi?

33 32/33 Hvordan er vi? knytter an til intertekstualitet og er et spørgsmål om de narrative praksisser, ressourcer og positioner, som organisationen og dens interessenter gør brug af, når de taler om organisationen. En historie står sjældent alene og afføder andre historier. Et eksempel: I min afhandling fokuserer jeg på identitetsfortælling på Arla Foods besøgsmejerier. En medarbejder fortæller om markedstendenser, der har påvirket organisationens strategi tættere på naturen. Hun nævner udfordringerne inden for miljø som noget, der kan virke foruroligende på Arla Foods, hvortil en af de besøgende, en ung mand, siger: Ellers kan ytringsfriheden vel også gøre jer bange?. Hvilket refererer til en helt anden historie. I kan selv overveje hvilken. Hvor er vi? handler om, hvilken situation, organisationen står i, og har en fysisk såvel som en abstrakt dimension. Det havde for eksempel stor betydning for de historier, der blev fortalt om Arla Foods, at de blev fortalt på mejerier. Hvornår er vi? er et spørgsmål om at forstå organisationens kontekst - med udgangspunkt i dens historie samt dens kulturelle og samfundsmæssige indlejring. I forhold til Arla Foods er det for eksempel et spørgsmål om at forstå den betydning, andelsbevægelsen har haft (og stadig har) i forhold til organisationen. For en organisation muliggør disse spørgsmål en anden måde at fortælle sig selv på. Organisationen kan gøre brug af andre fortællestrategier i stedet for den altfavnende kernefortælling. Strategier, der benytter flertydige, fælles og emergente fortællinger. At arbejde med det flertydige er et spørgsmål om at invitere interessenter til at medfortælle, for eksempel ved at fortælle den ufærdige historie; den, der muliggør (måske ligefrem kræver) fortolkning (tænk bare på den unge mands bemærkning fra før). At arbejde med fællesfortællinger er et spørgsmål om at lytte og spørge ind til interessenternes fortællinger (og give dem en stemme). At arbejde med emergente fortællinger er et spørgsmål om ikke at fastlåse organisationen i én fortælling (og dermed anerkende kludetæppets eksistens og foranderlighed). Til slut skal det siges, at hvis jeg skal udlede en central pointe fra min afhandling er det følgende: Når nu skorpioner og organisationer har så lidt til fælles, er det måske på tide, at vi holder op med at gøre organisation til skorpion. Sagt med andre ord: Måske bør organisationens kommunikationsressourcer bruges anderledes. Det er en krævende opgave at finde frem til og formidle en kernefortælling. Og en mindst lige så krævende opgave at forsvare den. Derfor skal der tænkes i nye strategier, når organisationer skal fortælle sig selv. Det er disse nye strategier, jeg ser frem til at udforske i mit fremadrettede arbejde. Med disse afsluttende bemærkninger siger jeg tak til jer (fordi I lyttede), tak til min far (fordi han har taget rejsen fra Aarhus sammen med mig), tak til familie, venner og kollegaer (fordi de er med mig i ånden) og sidst, men ikke mindst, tak til Kommunikation og Sprog for den anderkendelse, I har givet mig her i dag. studerer du? Studerer du kommunikation sprog medier marketing hr, it, salg, formidling er vi den mest specialiserede fagforening for dig! Du får gratis kurser som booster dit cv og får din ansøgning øverst i bunken adgang til mere end 200 ledige studiejob og praktikpladser og 500 fuldtidsstillinger lige til at søge gratis karriererådgivning af eksperter på dit område det kan mærkes, når du søger studiejob lønstatistik for studerende få den rigtige løn i dit studiejob *Pris på sms: almindelig sms-takst, betales via mobilregningen. Udbydes af Forbundet Kommunikation og Sprog, Hauser Plads 20, 1127 København K, telefon Hvis du vil høre nærmere, kan du sende en sms* til 1241 med teksten ksinfo så ringer vi til dig Husk, at de første 6 måneders studentermedlemskab af ks er gratis

34 Fagligt Nyt Tekst / Kirsten Olsen, juridisk konsulent, og Lise Skou, lønstatistiker i KS Det kan stadig betale si Lønforhandling i det nuværende økonomiske klima kræver en stor portion vedholdenhed og kreativitet til at finde værdifulde alternativer til løn, men KS nye lønstatistik viser tydeligt, at det stadig kan betale sig for KS erne at forhandle. Den økonomiske krise er stadig svær at komme uden om, og forhandlingsforløbet i SAS tegner et skræmmebillede af, at arbejdstiden skal op og lønnen ned, for at medarbejderne kan beholde deres job. Der er dog gode grunde til ikke at lade sig skræmme, men tage lønnen op til revision en gang om året. Lønforhandling i det nuværende økonomiske klima kræver en stor portion vedholdenhed og kreativitet til at finde værdifulde alternativer til løn, men KS nye lønstatistik viser tydeligt, at det stadig kan betale sig for KS erne at forhandle. Og husk, at selvom du ikke forhandler, er der andre, som gør. Penge er ikke alt, men det er vigtigt for din privatøkonomi, at lønnen holder trit med det stigende udgiftsniveau, eller sagt med andre ord, at reallønnen bevares. Som udgangspunkt betyder det, at din løn som minimum skal reguleres med 2,4 procent i 2012 og 2,2 procent i Et større lønefterslæb kan være vanskeligt at indhente, medmindre der er sket store forandringer i jobindholdet. Det er også værd at være opmærksom på, at lønniveauet har indflydelse på, hvor godt du føler dig tilpas i jobbet. Selvom du er glad for dit arbejde og dine kolleger, skal lønnen også være i orden, ellers giver det nemt skår i arbejdsglæden og en følelse af, at din arbejdsindsats ikke bliver påskønnet. Så hvis du har en fornemmelse af, at din løn er for lav, skal du gøre noget ved det. Forberedelse Halvdelen af lønforhandlingen ligger i en grundig forberedelse. Forberedelsen gør dig mere sikker og sætter dig i stand til at reagere hensigtsmæssigt og fleksibelt på ledelsens udspil, også selvom det i første omgang ligger langt fra dine forventninger. Forbered dig eventuelt sammen med personer fra dit netværk, eller få en løncoaching i KS. Lønnen vurderes både ud fra, hvad du har opnået i løbet af året, der er gået, og hvordan dine arbejdsopgaver kommer til at se ud næste år, så det er vigtigt at have et overblik over begge dele inden forhandlingen. Kig på dit CV, og opdater det med dine seneste arbejdsopgaver, resultater og nyerhvervede kvalifikationer, og inddrag positive kommentarer og aftaler med chefen i forbindelse med MUS-samtalen. Det, du kan, og det, du gør, på arbejdspladsen skal ikke kun være synligt for dig selv, det skal være tydeligt for kolleger og chef. Du kan eventuelt sammenligne dine resultater med de kriterier, som virksomheden lægger vægt på, for eksempel i en personalehåndbog, overenskomst, lønpolitik, og overvej, hvordan dine resultater bidrager til at fremme virksomhedens mål og strategi. Find ud af, hvordan din løn ligger i forhold til kolleger med samme eller sammenlignelige arbejdsopgaver. Det er ikke altid lige nemt, for på mange arbejdspladser ser man løn som noget privat og har ikke tradition for åbenhed på dette område. Du har ifølge lovgivningen ret til at tale med alle om din løn, og åbenhed om løn er et vigtigt skridt til at skabe reel ligeløn, blandt andet ved at I som kolleger hjælper hinanden med at finde de gode argumenter. Brug relevante lønstatistikker. KS lønstatistik giver dig indblik i, hvad KS ere i tilsvarende stillinger får i løn på andre arbejdspladser. Tjek din løn på Du kan også finde lønstatistiske oplysninger, både fra private og offentlige virksomheder, på især lønstigninger opgjort på baggrund af uddannelsesniveau og branche er meget anvendelige. Ansatte i staten kan med fordel kigge på www. loenoverblik.dk, hvor der både findes oplysninger om gennemsnittet i hele staten og helt ned til den enkelte arbejdsplads. www. fldnet.dk giver tilsvarende oplysninger for ansatte i kommuner og regioner. Du kan også med fordel inddrage andet end lønkroner i forhandlingerne, hvis der er ting, som er særlig vigtige for dig. Det kan for eksempel være pension, flere fridage, telefon, computer, netadgang, fri transport og længerevarende efteruddannelsesforløb. Overvej, hvad alternativet til en forhandlingsløsning er, så du undgår at blive presset ud i et forhandlingsresultat, som du får svært ved at leve med. Det kan være, at du med fordel kan udskyde din lønforhandling mod at lave Hvis det er svært at komme igennem med løn kan det være en mulighed at forhandle nedsat arbejdstid eller et par ekstra fridage. En årlig fridag er lig med 0,45 procent af lønnen, det vil sige at hvis du har fem feriefridage i din kontrakt, svarer det til 2,25 procent i løn. En time mere eller mindre om ugen svarer til 2,7 procent af lønnen. KS lønstatistik er beregnet på 37 timers effektiv arbejdstid. Hvis du har betalt frokostpause er den effektive arbejdstid lig med 34,5 timer om ugen, så hvis du vil sammenligne med løntabellerne i lønstatistikken skal du dividere månedslønnen med 34,5 og gange med 37. Er frokostpausen ikke betalt er den effektive ugentlige arbejdstid 39,5 timer.

35 34/35 g at forhandle løn Pension er en vigtig del af din løn, også selvom den ikke er synlig på bankkontoen. Ca. 85 % af KS ere har pt. en arbejdsgiverbetalt pensionsordning af varierende størrelse. KS anbefaler en samlet pensionsindbetaling på mellem % fra man fylder 30 år for at sikre sig en pension svarende til to tredjedele af lønnen på pensioneringstidspunktet. Som medlem af KS kan du få en fordelagtig pensionsordning i PFA enten som privatansat på individuel kontrakt, eller hvis du er ansat på en KS-overenskomst. Hvis I bliver uenige om et bestemt punkt, kan det være en god idé at parkere det og gå videre til et andet emne. Husk at samle uenighedspunkterne op til slut i forhandlingerne. Vær vedholdende, og tag ikke et nej for et nej. Forhør dig om baggrunden for svaret, og prøv at være kreativ ved at inddrage nye vinkler og synspunkter. Hold eventuelt en pause i forhandlingerne til at få klaret hovedet. Udvid forhandlingsrummet, og bring andre muligheder på banen. Styr forhandlingen sammen med ledelsen, og sørg for, at I løbende samler op. Vær positiv, når modparten kommer med indrømmelser, og kvitter for resultaterne. Lav et referat af forhandlingerne, så begge parter kan huske, hvad der blev aftalt. bindinger i forhold til den næste lønforhandling. Det kan også være, at du accepterer en lavere lønforhøjelse mod at få andre goder. Overvej dit lønudspil grundigt. Det skal være så tilpas ambitiøst, at der er noget at slå af på i forhandlingerne, og samtidig skal det være realistisk, så du ikke mister troværdighed. Tænk også modpartens mulige argumenter igennem, og find ud af, hvilket resultat du vil være tilfreds med. Forhandlingen En god forhandling forudsætter, at den opleves som en god proces, og at begge parter bliver tilfredse med forhandlingsresultatet. Derfor er det en god idé at overveje følgende: Afsæt god tid til forhandlingerne, og aftal et nyt møde, hvis tiden af en eller anden årsag bliver knap. Skab en fælles forståelse af, hvad forhandlingen overordnet skal dreje sig om, hvad der er vigtigt for begge parter og virksomhedens situation. Bliv for eksempel enige om, hvilke statistikker I vil gå ud fra. Vær lyttende, og stil spørgsmål, så du kan blive klogere på modpartens holdninger og ønsker. Vær tydelig, og afklar utydelighed hos modparten. Hav øje for interessen bag det, modparten siger. KS EFTERUDDANNELSE Skriv til nettet Når du skriver til hjemmesider eller intranet, skal du sætte kunden, KS EFT ERUD A NNE LS E borgeren eller medarbejderen i centrum, både når du selv skriver, EN og når G Edu LSK redigerer andres tekster. Du skal sætte dig i modtagerens sted, forstå personens behov og skrive så det rammer. Vi tager udgangspunkt i dine tekster, splitter LEJERET II OG dem ad og skriver dem på ny, så du finder en ensartet og optimal PROCESTERMINOLOGI måde at skrive til nettet på. Vi ser på hvordan du gør din hjemmeside kursusdag eller dit - intranet 2 emner: mere Formiddag: interaktivt, Lejeret og hvordan II du Efår ftermid kunder, - 1 dag: borgere Procesterminologi. eller medarbejdere Vælg til at ét bidrage. eller begge kurser. Begge Kurset kurser giver giver dig dig indblik en opdatering i journalistiske og et overblik principper over fagterminolo og journalistisk - gien. sprog Du på får nettet, en større så sikkerhed du bliver i at bedre oversætte til at inden skrive for til de nettet. to områder. Undervisningen veksler mellem oplæg, skriveøvelser og feedback, hvor du får trænet din evne til at skelne mellem det der virker, og det der ikke gør. INFO U nderviser: Helle Pals Frandsen, translatør og cand. ling. merc. Kursusleder: Translatørernes S progtræning Tid INFO og sted: Torsdag 11. oktober 2012, kl. 09:00-16:00, Ascot Hotel, S tudiestræde 61, 1554 Kbh. V Tilmeldingsdato: Skriv til nettet webkommunikation Torsdag 13. september 2012 Pris: Dato: Medlemmer To-dages af kursus Kommunikation april og 2013 S prog kr ,50 ekskl. moms Sted: pr. Kursuscenter kursus. For andre Østerport, kr ,50 København ekskl. moms pr. kursus Tilmelding: Pris:. Kr Tilmelding ekskl. moms. sker til [email protected] Erhvervsaktive medlemmer af KS Kursusbevis får 15 procent udstedes rabat, efter ledige kurset og studerende 25 procent rabat. Læs mere, tilmeld dig, og se flere kurser i arrangementskalenderen på kommunikationogsprog.dk

36 Behind every suc business Studerende Tekst / Anne Nimb Suitable for Business er en bevægelse bestående af studerende på tværs af universiteter, som vil bringe human- og samfundsvidenskaben og forretning sammen. Behind every sucessful business is a human idea er devisen for den gruppe humaniorastuderende, som står bag Suitable for Business. Siden 2011 har organisationen haft som mål at nedbryde grænser mellem den akademiske verden og erhvervslivet. Dette bliver gjort gennem en sammensmeltning af en klassisk akademisk konference og en case competition. Siden Suitable for Business grundlæggelse har organisationen brugt de første par år på at etablere sig. - Folk kender os nu. De studerende, som er aktive i organisationen på den ene eller anden måde, har langt nemmere ved at få praktikpladser og studiejob. Ved at arbejde konkret med erhvervslivet, får de studerende blod på tanden og beviser, at de kan bidrage med en masse frugtbar viden på baggrund af deres faglighed, siger Matias Søndergaard, der er bestyrelsesformand og medstifter af Suitable for Business. Matias studerer filosofi og erhvervsøkonomi på CBS og er i øjeblikket i gang med at skrive sit speciale. Det var en gruppe studerende fra CBS, der i 2011 fik ideen til Suitable for Business. Målet er at bygge bro mellem de studerende på human- og samfundsvidenskabelige uddannelser og erhvervslivet. Ved at skabe kontakt mellem de to tilsyneladende divergente verdener vil de studerende løse forretningsorienterede opgaver og samtidig skabe synergi mellem de to verdener. - Mange studerende fra de human- og samfundsvidenskabelige uddannelser har svært ved at se, hvad de kan bidrage med i en erhvervsvirksomhed. Ofte kender de studerende måske ikke realiteterne i forretningsverdenen, og ligeledes kender erhvervslivet måske ikke til de værktøjer, de studerende kan bidrage med. Fordommene går begge veje og er ikke til nogen af parternes fordel. Det vil vi gøre op med, siger Aske Christensen, som er ansvarlig for partnerskaber i Suitable for Business. Mange studerende har svært ved at se, hvad de kan bidrage med i en erhvervsvirksomhed. Positivt aftryk En af tankerne bag Suitable for Business er som nævnt at bidrage til nedbrydelsen af fordomme og den mentale barriere, som synes at forekomme mellem erhvervslivet og de human- og samfundsvidenskabelige studerende. Med Suitable for Business vil man vække de studerendes interesse for at engagere sig i det moderne forretningsliv, der er langt mere nuanceret, end de måske tror. - Tænk bare på CSR, siger Aske og understreger, at et af målene med Suitable for Business er, at den næste generation af akademikere får mulighed for at sætte et positivt aftryk på forretningsverdenen. Den årlige konference og case competition, som for tredje gang afholdes april 2013, giver den bedste mulighed for at præge fremtiden, både hvad angår erhvervslivet og studielivet. Sidste år deltog godt 400 studerende, akademikere og forretningsfolk i konferencen, og 45 studerende fra forskellige skandinaviske universiteter deltog i case competition en, som havde musikstedet Pumpehuset som business case. Året før var det Røde Kors, der var case-virksomhed.

37 36/37 essful is a human idea Hvis du arbejder i en virksomhed, som kunne være interesseret i projektet, eller du blot vil læse mere om Suitable for Business, kan du se mere på Du kan også like Suitable for Business på Facebook, ligesom mere end andre har gjort det. Fra case competition i forbindelse med Suitable for Business Det, vi ønsker at vise, er, hvordan humanister drasing til projektet, logistikken bag afholdelsen og samfundsvidenskabelige studerende kan bidrage til forretningslivets succes. Temaet i 2012 kedsføring for det hele. af det store arrangement og at lave PR og mar- var værdiskabelse, og det blev brugt som paraply over alle de events, som blev arrangeret. Tanker om fremtiden Suitable for Business styres udelukkende af I dag består Suitable for Business af en gruppe på omkring 20 studerende fra henholdsvis de frivillige studerende, som udgør organisationen. De står både for det organisatoriske, fun- RUC, CBS og KU. Organisationen har tanker om at udvide den frivillige gruppe med ambassadører i de andre danske universitetsbyer. Til selve case competition en vil der være deltagere fra både Danmark, Sverige og Norge. Det første år lykkedes det at skaffe omkring kroner til konferencen og case competition en. Sidst var budgettet en smule mindre. - Målet for 2013 er at skabe det bedste Suitable for Business-arrangement hidtil. Vi har aldrig haft større ambitioner, siger Sascha Lærkesen, som er konferenceudvikler i Suitable for Business og fortsætter: - Med projektet vil vi gøre det muligt for akademikerne at tage føringen og vise deres værd, når det handler om jobmuligheder. De aktive i Suitable for Business lige nu er i gang med at finde den virksomhed, der skal være case i forbindelse med eventen i 2013.

38 Studerende Tekst / Anne Nimb Et dødt parti skal gøres levende i en helt ny tid Både de studerende og universiteterne selv har fokus på, at de studerende skal øge deres muligheder for at få job, og erhvervslivet efterspørger kandidater, som kan omsætte teori til praksis. Derfor kommer der flere og flere projekter på universiteterne, der retter sig mod netop det. For nylig kom der en mail til redaktionen på KOM: Jeg har en god historie. Jeg er en studerende fra kurset medieret selvfremstilling 2012 på KUA. På kurset laver vi noget casearbejde for det lille parti Retsforbundet, som har været uden for mediernes søgelys de sidste mange år. Nu agerer vi så som kommunikationsbureau for dem og giver dem en makeover. Og det er ikke kun i teorien, vi rebrander dem de får ny hjemmeside, nyt logo, opdateret partiprogram, kampagne osv. Du må meget gerne ringe til mig og høre nærmere. Henvendelsen endte med, at redaktionen fik besøg af fire studerende på semesteret i medieret selvfremstilling på KUA. Maria Rottbøll Andersen, Anne-Sofie Anderson, Rikke Grønbæk Bruun og Mette Plambech Haugsted fortalte, at arbejdet med at give Retsforbundet en ny start er et virkelig stort stykke arbejde, som indebærer mange processer, fra at analysere til at arrangere, producere, netværke med mange forskellige kommunikationsredskaber og bringe kommunikationsteorier i bred forstand i spil. Projektet startede den 5. september 2012, hvor de studerende mødte op til første undervisning. De studerende vidste ikke, hvad der ventede dem andet end et praktisk orienteret kursus, hvor det praktiske arbejde indeholdt en løsning af en case for en ekstern rekvirent. Undervisningen startede med teambuilding og derefter en præsentation af rekvirenten. Rekvirenten blev afsløret: det gamle parti Retsforbundet. Ingen på holdet kendte Retsforbundet, og de var i starten skeptiske over for at skulle arbejde med en politisk rekvirent.

39 38/39 Men som noget af det første blev det slået fast, at det politiske ikke skulle være en del af arbejdsområdet for de studerende. Det skulle til gengæld al kommunikationen, og projektet fik derfor et overordnet mål: at udvikle bæredygtige kommunikationsprodukter, der kan hjælpe Retsforbundet med at komme i Folketinget. Ny identitet til det gamle parti Projektet tog form og skulle munde ud i to klimaksdage: en klimaksdag, hvor Retsforbundet fik præsenteret produkterne, og en klimaksdag, hvor partiet blev relanceret. De studerende har udviklet kommunikationsprodukter, der skulle være nemme for Retsforbundet at arbejde med efter projektets afslutning. De har lavet en ny visuel identitet til det lille parti på flere niveauer. Hjemmeside, logo, mailhilsner og plakater suppleres med gennemarbejdede manualer og guidelines, og der arbejdes ud fra et solidt teoretisk grundlag. Undervisningen består i seminardage hver 14. dag, hvor grupper gennemgår teori, der er relevant for det videre arbejde med casen. Teorien har en stor rolle i gruppearbejdet: - Jeg valgte kurset i medieret selvfremstilling for at udfordre mig selv og for at få en praktisk vinkel på teorien. Teorien er man nødt til at have styr på for at arbejde med casen, fastslår Rikke Grønbæk Bruun. De studerende arbejder meget i grupper, og det er ikke den mest udbredte undervisningsmetode på KUA. Gruppearbejdet er med til at optimere den tid, som holdet har sammen til de lange seminardage. Der skal tages hurtige beslutninger, så alle går fra undervisningen med en god idé om, hvor de nu skal tage fat. - Jeg er superglad for at få lavet nogle praktiske ting, som jeg også kan skrive på mit CV, siger Maria Rottbøll. Det er fedt, at man kan omsætte teori til praksis, og jeg er sikker på, det hjælper os alle til at bygge bro til erhvervslivet. Det er et hårdt, meget koncentreret forløb med undervisning hver 14. dag, og resten af tiden arbejder de studerende med projektet. Lige nu arbejder de 33 studerende mindst 7-8 timer i døgnet på projektet. Den virkelige verden - Folk er virkelig indstillet på at bruge enormt meget tid og energi på projektet. Det giver en ekstra følelse af ansvar, når man ved, at alt arbejdet havner i den virkelige verden og ikke bare ender ved overvejelserne, fortæller Mette Plambech Haugsted. Det er en hektisk hverdag, og selvom der er skåret ned på undervisningen, tager vi sagen i egen hånd og lærer en masse uden om den planlagte undervisning, fordi vi selv holder møder med rekvirenten og tager beslutninger undervejs. Det modbeviser tidligere snak i medierne om, at studerende ikke udnytter studietiden ordentligt, er på Facebook konstant og ellers dovner den af under studierne. Det er hermed modbevist. De studerende på holdet er en broget flok, men størstedelen er humanistiske studerende. - Vi trækker enormt meget på de personlige og faglige kompetencer, som folk har med. For eksempel er der nogle, der kan filme, og nogle er gode til at analysere eller skrive tekster. Derfor kan vi lave mange forskellige produkter, som et mediebureau måske ikke engang ville kunne, siger Rikke Grønbæk Bruun, og Anne-Sofie Anderson fortsætter: - Ja, vi har for eksempel lavet en kampagnevideo om opstillingsberettigelse. Det er for at problematisere den lovgivning, der faktisk spænder ben for små partier. Partier som Retsforbundet har en meget stor udfordring foran sig for at blive opstillingsberettiget. Det har vi forsøgt at få en debat i gang om, så Retsforbundet kan forsøge at deltage i den dagsordenssættende debat. Retsforbundet har netop fået præsenteret de produkter, som holdet har udarbejdet. Nu bliver udfordringen at bruge alle de redskaber, de har fået. De studerende overrakte meget symbolsk en værktøjskasse til Retsforbundets skatteordfører, Poul Gerhard Kristiansen, med alle manualer og elektroniske redskaber, som de nu kan bruge i deres fremtidige kommunikationsstrategi. Den 26. november afholdt de studerende den sidste klimaksdag, hvor Retsforbundet blev relanceret. Retsforbundet blev stiftet i 1919 og har været i Folketinget flere gange senest i Partiet har ca. 200 medlemmer rundt om i landet I forbindelse med de studerendes projekt er der blevet udnævnt nye ordførere: Skatteordfører: Poul Gerhard Kristiansen Miljøordfører: Torsten Sylvest EU-ordfører: Jan Møgelbjerg Integrationsordfører: Morten Blaabjerg Læs mere om Retsforbundet på

40 Det sker! Møder og arrangementer i Kommunikation og Sprog København 8. januar Grundkursus i LinkedIn København 8. januar 13. Lønforhandlingskursus november for Skriv privatansatte til personalet, pressen kom bag og de om prægtige forhandlingen kunder del I januar november Lønforhandlingskursus Skriv journalistisk for privatansatte forhandling i praksis del II 15. januar 16. november Kursus Effektiv i InDesign jobsøgning november januar Kursus Effektiv i Photoshop jobsøgning november Employability 19. november Kinesisk sprogvidenskab på internettet 6. december 22. november Arbejdsmiljø og trivsel - kom stress i NTIF 2012 forkøbet Billig indboforsikring 26. november 12. december Kompetenceworkshop uden selvrisiko Lønforhandlingskursus for privatansatte forhandling i praksis del II 6. december Karrieresamtaler Som studentermedlem af Kommunikation og Sprog kan du få en af landets 8. januar billigste forsikringer UDEN selvrisiko. Det betyder, at selv din iphone, Lønforhandlingskursus cykel eller computer for er dækket, privatansatte hvis de skulle blive stjålet. kom bag om forhandlingen del Hvad koster den? København eller Aarhus 109 kroner om måneden Odense 97 kroner om måneden Aalborg 69 kroner om måneden Hvis du vil høre nærmere, kan du sende en sms* til 1241 med teksten ksinfo så ringer vi til dig 24. januar 15. maj Skriv til personalet, pressen og de Den fortællende organisation prægtige kunder om at arbejde med organisationsidentitet 28. januar som kludetæppe 7. februar Esbjerg Sæt ord på din faglighed Lønforhandlingskursus for privatansatte 12. november forhandling i praksis del II Aarhus Workshop om personlig gennemslagskraft v/annette Bjerre Ryhede 7. februar 5. februar Lønforhandlingskursus for Aarhus Effektiv jobsøgning 1 privatansatte Odense 15. forhandling november i praksis del II 12. februar Skriv til personalet, pressen og de prægtige marts kunder Karrieresamtaler Effektiv 14. november jobsøgning Effektiv jobsøgning 1 Hvis du vil vide, 15. november 20. november hvornår der er gratis arrangementer Karrieresamtaler Excel for kommunikatører 19. marts i nærheden af dig, så tilmeld dig arrangementsnyhedsbrevet Effektiv 21. november jobsøgning 2 4. december på hjemmesiden. Lønforhandlingskursus for privatansatte Karrieresamtaler kom bag om forhandlingen del I 6. december Karrieresamtaler Husk, at de første 6 måneders studentermedlemskab af ks er gratis Jeg fik et tilbud fra min bank om at skifte forsikringer, men det kunne slet ikke måle sig med priserne hos KS Maibritt, cand.ling.merc-studerende på CBS *Pris på sms: almindelig sms-takst, betales via mobilregningen. Udbydes af Forbundet Kommunikation og Sprog, Hauser Plads 20, 1127 København K, telefon Hvis du vil vide, hvornår der er gratis arrangementer i nærheden af dig, så tilmeld dig arrangementsnyhedsbrevet på hjemmesiden.