magasinet for forbundet kommunikation og sprog / nummer 68 / december / 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "magasinet for forbundet kommunikation og sprog / nummer 68 / december / 2012"

Transkript

1 magasinet for forbundet kommunikation og sprog / nummer 68 / december / 2012 Dansk Det eneste, der gør sproget levende, er at bruge det Tal, som du ville tale til din bedste ven Skal prinsesser også kunne skrive?

2 INDHOLD 6 25 / Tema: Dansk Det eneste, der gør sproget levende, er at bruge det Dansk er arbejdssprog for de fleste danskere. Men hvordan udvikler dansk sig? Kan man overhovedet styre sprogs udvikling? Skal man? I dette nummer af KOM kan du læse om det danske sprog. Vi synes, at det er vigtigt at beskæftige sig med, fordi sproglig bevidsthed er vigtig for kommunikationen. Som direktøren for Dansk Sprognævn siger det inde i bladet: - Ligesom der er en fælles forståelse for, at vi har mørkt tøj på til særlige lejligheder, så er der også en fælles forståelse for, hvad der er gængs sprogbrug, og hvad der ikke er gængs. I interaktionen mellem mennesker etablerer der sig nogle konventioner. Man bliver mere eller mindre bevidst enige om nogle normer. Man kan opfordre sprogbrugerne til at være omhyggelige med sproget og til at bruge det danske sprog så meget som muligt. Også på universiteterne, hvor store dele af både undervisning og forskning jo foregår på engelsk. Det eneste, der gør sproget levende, er at bruge det. 6 / Skal prinsesser også kunne skrive? 10 / Tal, som du ville tale til din bedste ven 14 / En hurtig guide til de vigtigste ændringer i Retskrivningsordbogen 16 / Nice. Downloadede lige den der sygt gamle Morten Cock :-) 20 / Københavnstrup og omegn 22 / Fuck, hvor kan det forvandle det sprog 24 / Eksperter i dansk 26 / Jobsøgning der lykkes Mød tre KS-medlemmer, der har lært, hvordan man søger job på en effektiv måde Læs hvorfor Dansk Squash Forbund var begejstrede, da Maiken Møller til ansættelsessamtalen trak en PowerPoint-præsentation op af tasken og nøjagtig redegjorde for, hvordan hun ville skabe værdi for dem. Hvordan Jobsøgningskurset lærte Malene at være konkret, så til samtalen om jobbet som marketingkoordinator hos Dagrofa S-Engros viste Malene sit seneste marketingkatalog frem og forklarede, hvilke resultater det havde skabt. Og at det var med ja-hatten på, at Lotte tog til samtale vedrørende et job som korrekturlæser hos SDL. I stedet kom hun derfra med et halvt års kontrakt som freelanceoversætter. 30/ Når organisationen skal fortælle sig selv Det er en krævende opgave at finde frem til og formidle en virksomheds kernefortælling. Og en mindst lige så krævende opgave at forsvare den. Og at der derfor skal tænkes i nye strategier, når organisationer skal fortælle om sig selv. 34 / Det kan stadig betale sig at forhandle løn Lønforhandling i det nuværende økonomiske klima kræver en stor portion vedholdenhed og kreativitet til at finde værdifulde alternativer til løn, men KS nye lønstatistik viser tydeligt, at det stadig kan betale sig for KS erne at forhandle. 36 / Behind every sucessful business is a human idea Suitable for Business er en bevægelse bestående af studerende på tværs af universiteter, som vil bringe human- og samfundsvidenskaben og forretning sammen. 38 / Et dødt parti skal gøres levende i en helt ny tid Både de studerende og universiteterne selv har fokus på, at de studerende skal øge deres muligheder for at få job, og erhvervslivet efterspørger kandidater, som kan omsætte teori til praksis. Derfor kommer der flere og flere projekter på universiteterne, der retter sig mod netop det.

3 3 Leder Tekst / Per Lindegaard Hjorth Foto / Carsten Snejbjerg Hvad er dit ønske for 2013? Jeg har rigtig svært ved at forstå, at vi meget snart skal rive endnu et blad af årskalenderen. Er der virkelig gået 12 måneder, siden vi sidst hentede julepynten frem fra gemmerne, bagte vaniljekranse, styrtede rundt for at nå det hele inden jul? Julen er også tidspunktet for ønsker ønsker, som formentlig varierer meget fra person til person. Kan du overhovedet huske, hvilke ønsker du havde ved samme tid for et år siden? Og fik du dem opfyldt? Sidste år havde jeg kun et enkelt ønske - faktisk det samme som året før, nemlig at der ville komme så meget gang i de danske erhvervshjul, at der kunne skabes mere vækst og dermed flere arbejdspladser til de mange, der er berørt af ledighed. Jeg har endnu ikke fået mit ønske opfyldt. Om det skyldes manglende tro eller kontakt til julemanden, skal jeg lade være usagt. Men frustrerende er det. Det er frustrerende og nedslående at tale med de medlemmer, der på egen krop nu mærker forringelserne inden for beskæftigelsesområdet, fordi de inden for kort tid mister deres ret til dagpenge. Selv regeringens aftale med Danske Regioner, KL og DA - den såkaldte akutaftale, som skal sikre job til de ledige, der står over for at miste deres dagpenge gi- ver mig ingen forhåbninger om, at mit ønske om øget vækst og dermed flere arbejdspladser for KS medlemmer bliver indfriet. Det er sympatisk, at offentlige og private arbejdsgivere er indstillede på først og fremmest at ansætte langtidsledige, men akutaftalen skaber i min optik ikke flere arbejdspladser. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at en ledigs største ønske for 2013 er et job. Det ønske kan KS desværre ikke opfylde, men KS gør og kan gøre meget, så der er større sandsynlighed for, at det lykkes. Det kan Maiken, Malene og Lotte skrive under på. Det indtryk får jeg, når jeg læser deres beretning i dette nummer af KOM om et KS-arrangement om effektiv jobsøgning. Deres beretninger gør mig rigtig glad, fordi KS har kunnet give dem nogle gode redskaber til at komme videre i deres jobsøgning, og samtidig stolt, fordi KS udbyder noget, som medlemmerne efterspørger og kan bruge. På den måde skaber KS værdi for det enkelte medlem. I dag tales der rigtig meget om værdi vi skal alle kunne fortælle, hvordan vores arbejde skaber værdi for en virksomhed. I starten af november var der repræsentantskabsmøde i KS, hvor jeg blandt andet berettede om nogle af de mange tilbud, du som KS-medlem kan gøre brug af. I gennemsnit bliver der behandlet 220 sager om måneden i KS. KS forsøger at forbedre beskæftigelsesvilkårene gennem overenskomster eller ved at påvirke politikerne til at ændre blandt andet Funktionærloven. KS har siden maj udbudt cirka 100 arrangementer rundt om i landet og med meget forskellige emner. På den måde skaber KS værdi for dig så brug dit forbund, så også du får del i den værdi. At KS er i stand til at lave så mange arrangementer, skyldes i høj grad, at en stor gruppe KS-medlemmer har valgt at bruge en stor del af deres fritid til at engagere sig i KS og dermed skabe værdi for andre medlemmer. De fortjener en kæmpetak og en masse ros for deres indsats. Jeg ønsker alle KS-medlemmer en rigtig glædelig jul og håber, at 2013 vil blive det år, hvor du får dine højeste ønsker opfyldt. Glæd dig til den kommende juletid, hvor du har muligheden for at slappe af, nyde livet sammen med familie og venner og tanke op til et forhåbentlig spændende Per Lindegaard Hjorth Formand Kommunikation og Sprog KOM magasinet ISSN: Medlemsblad for Forbundet Kommunikation og Sprog Bladet er medlem af Danske Specialmedier Redaktion Per Lindegaard Hjorth (ansvarshavende) Anne Nimb (redaktør) KOM magasinet Nr. Deadline Udgivelse 69/ /01 24/01 70/ /02 08/03 Annoncer DG Media a/s Telefon Fax Årsabonnement 8 stk. 500 kroner for ikke-medlemmer Artikler og indlæg i bladet gengiver ikke nødvendigvis forbundets holdning. Eftertryk og publicering er tilladt med tydelig kildehenvisning. Forbundet er medlem af Akademikernes Centralorganisation (AC) Grafisk design og produktion Falk og musen grafisk design Tryk PR Offset Oplag eksemplarer Distribueret oplag ifølge Fagpressens Mediekontrol for kontrolperioden 1. juli juni 2009 Adresse Hauser Plads 20, 3. sal 1127 København K. Telefon Hjemmeside: Postgiro Åbningstider Mandag-torsdag Fredag Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog Gl. Strand København K. Telefon

4 UPDATE Hvad ville du sige til at gå ned i løn? Den aftale om mere arbejde for mindre løn, som SAS har indgået med sine medarbejdere, har sat fokus og opmærksomhed på lønmodtagernes villighed til at gå ned i løn for at redde den virksomhed, de er ansat i. En undersøgelse viser, at hele 60 procent af danskerne foretrækker at gå ned i løn og beholde deres job. I KS har vi løbende, især i krisetider, haft sager, hvor medlemmer er blevet bedt om at gå ned i løn, hvis virksomheden har været i vanskeligheder. Men lønnedgang er heldigvis ikke det generelle billede. Inden for det seneste år har kun fire procent af de privatansatte KS ere oplevet en direkte lønnedgang. Hvordan skal du forholde dig, hvis du bliver bedt om at gå ned i løn? Du skal ikke uden videre sige ja til lønnedgang, men først undersøge, om der er andre muligheder for at finde fælles løsninger. Nye hjælperedskaber fra KS til din lønforhandling Du forbereder dig bedst til lønforhandlingen ved at gøre det løbende gennem hele året. Det gør du ved at notere alle de forhold, der kan have betydning for dit kommende lønniveau. Når lønforhandlingen nærmer sig, samler du alt, hvad du har skrevet ned gennem året, strukturerer det, og bruger det som argumenter i lønforhandlingen. KS har lavet to redskabsskemaer, som hjælper dig med at indsamle og strukturere argumenterne til lønforhandlingen. På den måde er du sikker Hvis du vælger at acceptere lønnedgang eller andre deciderede forringelser er det vigtigt at medtænke to situationer: Hvordan og hvornår skal der rettes op, når det igen, som håbet, går fremad. Og hvordan kan man gardere sig bedst muligt, hvis virksomheden alligevel skulle lukke? Du skal således gå efter at lave en tidsbegrænset aftale for eksempel seks måneder med lønnedgang - og herefter bør du få en fornyet vurdering af virksomhedens økonomi. Aftalen bør også indgås under forudsætning af, at du, hvis du bliver sagt op i nedgangsperioden, går tilbage til normal løn i opsigelsesperioden. At tage højde for disse situationer kræver individuel rådgivning. Kontakt derfor KS, inden du accepterer forringelser eller andre ændringer i dine lønog ansættelsesvilkår. på ikke at miste overblikket i en forhandlingssituation: +Overblikket (PDF) +Overblikket (Word) Læg skemaet i din skrivebordsskuffe, og udfyld det løbende gennem året +Overblikket - oversigt (PDF) +Overblikket - oversigt (Word) Udfyld skemaet umiddelbart inden lønforhandlingen, og tag det med til forhandlingsbordet Læs mere, og find skemaerne på hjemmesiden. UBVA s rettighedshaverpulje udlodning af midler Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA) er et stående udvalg under AC (Akademikernes Centralorganisation). Vi varetager på AC s vegne de ophavsretlige interesser for AC-organisationerne og deres medlemmer. Læs mere på Efter ophavsretslovens regler om aftalelicens kan skoler, biblioteker og organisationer med flere i et vist omfang bruge værker uden tilladelse fra rettighedshaverne, hvis de i stedet får en aftale med Copydan. Brugerne skal betale for aftalerne, og Copydan sender så vidt muligt pengene videre til rettighedshaverne eller deres faglige organisationer. Læs mere i UBVA s informationsbog Ophavsret for begyndere, der ligger gratis på s. 81 og frem. Danmarks Radio har indgået nogle aftaler med Copydan Arkiv, som gør det muligt for dem at lægge radio- og tv-udsendelser ud på eller genudsende dem på DR Kulturkanalen og DR Børnekanalen uden at betale de medvirkende genudsendelseshonorar. Til gengæld kan de medvirkende, som led i ovennævnte aftale, få del i de penge, Copydan har sendt til en række rettighedshaverorganisationer. UBVA får et beløb som kompensation for DR s brug af udsendelser, hvor der medvirker eksperter eller akademiske forfattere. De indgår i UBVAs rettighedshaverpulje. Du kan få penge fra puljen, hvis du kan dokumentere, at: - du i din egenskab af akademisk forfatter eller ekspert har leveret ophavsretligt beskyttet indhold til DR-udsendelser, der er lagt på eller udsendt på Kultur- eller Børnekanalen inden for de seneste 3 år, - du ifølge de aftaler, der blev indgået ved indspilningen, har krav på honorar fra DR, og - retten til honorar fra DR er faldet væk på grund af DR s aftaler med Copydan Arkiv. Du kan se vedtægterne for UBVA s rettighedshaverpulje på www. ubva.dk under punktet Legater. Ansøgning og dokumentation skal sendes pr. mail til chefkonsulent Henrik Faursby Ahlers på Der er ingen ansøgningsfrist - bortset fra ovennævnte 3-års-frist. På kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der udkommer

5 Endnu flere højtuddannede skal hjælpe små virksomheder med at vokse Regeringen har skudt ekstra 20 millioner kroner i videnpilotordningen. En ordning, som flere og flere KS ere har glæde af. Helle Stendorff fik et videnpilotjob gennem sit netværk, og nu arbejder hun på eventkonceptet Cool Denmark. - Jeg havde ikke fået jobbet uden videnpilotordningen, for så mange penge er der ikke i projektet lige nu. Dem skal jeg selv være med til at skabe i løbet af de 12 måneder som videnpilot. Det er jo netop meningen med ordningen, at ansættelsen skal være med til at skabe vækst og nye job i virksomheden, og jeg synes, det ser lovende ud for mit vedkommende. Sådan siger det glade KS-medlem Helle Stendorff som for snart tre måneder siden begyndte i et job som videnpilot i virksomheden Volcano Management, som blandt andet ejer en del af Volcano Concepts, der har søsat projektet Cool Denmark, som Helle arbejder med. Volcano Management holder til på Bremen Teater i København, og det er her, Helle arbejder med Cool Denmark, som er et projekt, der skal skabe synergi mellem erhvervslivet og de kulturelle brancher, så man får skabt en anderledes form for markedsføring af Danmark. - Vi har særligt fokus på BRIK-markederne, og derfor har vi netop gennemført den første event, som foregik i Brasilien i forbindelse med kronprinsparrets besøg, hvor vi skabte en event for det danske erhvervsliv derude i samarbejde med Visit Denmark, Eksportrådet og Kongehuset, forklarer Helle. Så Helle har netop været en tur i Brasilien, og de næste stop hedder Moskva, Shanghai og San Francisco. Det lyder som et helt fantastisk spændende job, og det synes Helle også, det er. Men hvordan er det gået til, at hun har været så heldig at få sådan et job? - Det er lykkedes via mit netværk, siger Helle, der under sin uddannelse til kandidat i Culture, Communication & Globalization på Aalborg Universitet var i praktik på det danske handelskontor i Toronto i Canada. - Det var via mine kontakter her, at jeg fik kendskab til dette projekt. Så da jeg blev færdig med min uddannelse i juli, gik Volcano Management i gang med at søge om midler fra videnpilotordningen til at ansætte mig, fortæller hun. Ikke meget jobkrise at spore hos seniorerne 4/5 Der er lige nu fokus på ældre og deres muligheder for at overleve fyringsrunder. Det skyldes en ny undersøgelse, som Ugebrevet A4 har foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Den viser, at der har været en markant fremgang i antallet af beskæftigede i aldersgruppen år hen over de sidste 10 år. Ser man på ledighedsstatistikkerne blandt AC erne kan vi konstatere, at hvor den gennemsnitlige ledighed i alle aldersgrupper i august 2012 var på 5,4 procent, så var ledigheden for årige 3,6 procent og for dem over 60 år 3,1 procent. For gruppen kommunikation og sprog var ledigheden 7,5 procent i alt, men 6,4 procent for årige og 5,9 procent for de over 60-årige. Det er fortsat dimittenderne, der er hårdest ramt med en ledighedsprocent på 17,9. Så de ældres ledighed er også her lidt lavere end de yngres. Vi har set på afskedigelsessagerne i KS i Dem var der i alt 158 af. Af tallene kan vi se, at godt 60 procent er i beskæftigelse i dag, lidt under 20 procent er ledige. Hvad angår den sidste gruppe, har vi ikke kunnet registrere, om de er ledige eller i job. Når man studerer aldersprofilen i disse afskedigelsessager, bekræfter det billedet af, at de ældre ikke kan siges at være dårligere stillede end de yngre. Måske nærmere tværtimod. Tallene er for små til at lave rigtig statistik, og der er dermed også kæmpe udsving fra den ene alder til den anden. Men hvis man lægger en tendenslinje ind, kan man se, at andelen af medlemmer i beskæftigelse efter en afskedigelse er stigende med alderen. Godt nok med en aftagende stigningstakt, jo ældre folk er, men dog stigende. Så også i KS kan vi konkludere, at de ældre på arbejdsmarkedet klarer sig lige så godt som de yngre mindst. Er du sikker på, at din mobil er din? Når du indgår en aftale om mobiltelefon til arbejdsbrug, skal du have en klar skriftlig aftale om, hvem mobiltelefonen tilhører. For nylig blev et af vores medlemmer sagt op og i den forbindelse fritstillet i fem måneder. I forbindelse med fritstillingen afleverede hun alt materiale til sin arbejdsgiver, herunder en laptop. Men hun beholdt sin mobiltelefon. Hun havde nemlig aftalt med sin chef, at eftersom hun ikke brugte hele det årligt afsatte beløb til telefon og netforbindelse, kunne hun købe en mobiltelefon for en del af pengene. Men nu er chefen der ikke længere, og en uge efter medlemmet fratrådte, blev hun kontaktet af virksomhedens HR-afdeling, som krævede telefonen tilbageleveret. - På den ene side er der tale om udstyr, der er købt af arbejdsgiver, og det er normalt arbejdsgivers udstyr. På den anden side har hun en aftale om, at hun kunne købe en telefon, netop fordi hun ikke brugte hele det beløb, der årligt var afsat til hende. Og telefonsummen kan jo betragtes som en del af hendes lønpakke, siger KS-konsulent Kristina Sehested, som gik ind i sagen. Den er heldigvis endt lykkeligt. Vores medlem kontaktede sin tidligere chef, som hun havde lavet aftale med i sin tid og forklarede hende sagen. Det var heldigt, for hun blev dagen efter kaldt til samtale med HR omkring aftalen om telefonen. Efterfølgende fik medlemmet så en mail om, at de ikke ville gøre krav på telefonen alligevel. Kristina Sehested råder også til, at du husker at indgå en klar aftale om mobilnummeret, hvis det er et, som du er særligt glad for. - Din arbejdsgiver kan dog godt nægte at give dig nummeret med. På den måde kan din arbejdsgiver sikre sig, at du ikke bliver kontaktet af dine tidligere kunder, siger Kristina Sehested. hver torsdag. Update-historierne her på siden er et udvalg af historier fra nyhedsbrevet.

6 Dansk Tekst / Charlotte Bredsted Tegning / Wilma og Nellie Kofod Voss Skal prins også kunn Læs i tema: Dansk At kunne skrive fængende er ikke enhver forundt. Selv for udlærte prinsesser med høje karakterer kræver det øvelse og atter øvelse. Det kan KS medlemmer skrive under på. Og når virksomheder samtidig forventer at få smukke skriverkarle i deres fold, er det op ad bakke. Heldigvis har landets universiteter fået mere fokus på skriftlighed. Og det er ganske vist. 9 / Det eneste, der gør sproget levende, er at bruge det 10 / Tal, som du ville tale til din bedste ven 14 / En hurtig guide til de vigtigste ændringer i Retskrivningsordbogen 16 / Nice. Downloadede lige den der sygt gamle Morten Cock :-) 20 / Københavnstrup og omegn 22 / Fuck, hvor kan det forvandle det sprog 24 / Eksperter i dansk

7 6/7 esser e skrive? Der var en gang en prinsesse. Prinsessen boede på et stort, smukt slot på en lille fin ø. Prinsessen lærte alt, hvad prinsesser skal lære om at være prinsesse, og en dag var hun færdiguddannet med lutter 12-taller. Klar til at gå over voldgraven og ud i den store verden for at se sig om efter et rigtigt prinsessejob. Prinsessen begyndte derfor at spørge de mennesker, hun mødte på sin vej, om de kunne bruge hendes prinsesse-ekspertise. Men de rystede bare på hovedet og forstod ikke, hvad hun talte om. På den måde opdagede prinsessen, at hun manglede at lære noget. Nemlig hvordan hun skulle fortælle, hvad det egentlig var, hun var god til så også folk uden for slottet forstod det. Du har nok gættet, at prinsessen her er akademiker på jagt efter et arbejde. Prinsessen kan alt det, prinsesser skal kunne, men hun mangler skattekisten fuld af gode råd til, hvordan hun bedst muligt frier til en virksomhed. Ligesom hun også senere i sin prinsesse-karriere får brug for mere guld og grønne skove til at skrive for eksempel fortryllende nyhedsbreve og magiske tekster til nettet. Nyhedstrekanten havde været god at kende Prinsessens problem er ikke kun forbeholdt folk med blåt blod i årerne. Ak og ve. Det er gennemgående blandt mange af vores medlemmer. Som nyligt uddannet cand.public Julie Vestergaard Nissen formulerer det: - Jeg synes, man glemmer at uddanne akademikere i at kunne sætte ord på det, de kan. At ruste os til for eksempel at skrive ansøgninger. For det er jo det næste, der sker, efter vi er færdige. Min mor er noget så jordnært som frisør i Mejrup, og det kan nogle gange være svært at forklare hende, hvad jeg egentlig kan, smiler Julie, der dog ikke selv har vanskeligt ved at skrive ansøgninger (og netop har fået job), fordi hun som en del af sin overbygning har lært det journalistiske håndværk. Et andet medlem, Inger Kristine Meder, er cand.ling. merc. og ansat som projektkoordinator på Statens Serum Institut. Inger Kristine har taget supplerende skrivekurser for bedre at håndtere udfordringer på jobbet. Hun siger: - Nyhedstrekanten, den havde været god at kende. Jeg undrer mig over, hvordan jeg overhovedet har kunnet undgå den. På den måde kan man sige, at jeg ikke er blevet klædt på til det her job fra min uddannelse. Det faldt derfor på et tørt sted, da jeg på eget initiativ begyndte at tage forskellige skriveworkshopper. Det er nødvendigt, for jeg henvender mig til rigtig mange mennesker, når jeg for eksempel skriver til deltagere i forskningsprojektet Bedre sundhed for mor og barn. Et tredje medlem, Gitte Jørgensen, der er uddannet korrespondent og i dag arbejder som projektsekretær i Business Broker, formulerer det sådan her: - Jeg vil jo gerne, at vores potentielle kunder læser det, jeg skriver. At teksterne er fængende. Det nytter ikke, at vi sender tusind salgsbreve ud og kun får én henvendelse. Derfor har jeg suppleret min faglighed med forskellige kommunikationskurser og -workshopper.

8 Fokus på flere skriftlige afleveringer De pureste prinsesse-problemer er altså gemt i mange af os. Især fordi den akademiske tilgang til at skrive er lige omvendt af den journalistiske. Lotte Rienecker er specialkonsulent i undervisningspædagogik ved Aarhus Universitet, og hun understreger, at uddannelsesinstitutionerne i dag er mere optagede af at lære de studerende at skrive. Både når det gælder store projekter og små skriftlige opgaver. - Der er rigtig mange undervisere, som er bevidste om vigtigheden af at lære de studerende flere formidlingsgenrer. For eksempel blogindlæg. Og så er der i det hele taget kommet mere fokus på flere skriftlige afleveringer i løbet af studieåret, så vi løbende træner de studerende i at skrive, forklarer Lotte Rienecker. Fra afsenderbaseret til modtagerorienteret Ikke desto mindre er der, ih du milde, mange prinsesse-studerende på KS workshopper, der blandt andet handler om at arbejde mere journalistisk med sine tekster. - Man kan ikke forvente, at uddannelsesinstitutionerne lærer de studerende at skrive on the job writing. Men man kan give de studerende en retorisk bevidsthed om, hvad der er formålet med det, de skriver, og hvilken målgruppe de henvender sig til. Man kan lære dem at være parate til at arbejde med nye genrer. Og det synes du er godt nok til at skulle skrive ansøgninger som det første? - Man lærer ikke skriftlig formidling ved én vaccination. Den akademiske disposition ligger dybt og kan være svær at aflære. Og når du nu nævner jobansøgninger, så er problemet her, at de typisk er afsenderbaseret, og at virksomheder forventer, at de er modtagerorienteret. Derfor er kurser, som dem I udbyder, ikke overflødige. Det er krævende at lære at skrive. Det handler om træning og atter træning. Hvordan kan universiteterne være med til den træning? - Universiteterne kan i højere grad lade de studerende være redigerende på hinandens opgaver. Det træner dem i at være mere modtagerorienterede. Og så kan der efter min mening fint ligge mange formidlingsfag på overbygningen. I USA har de for eksempel creative writing som en del af deres universitetsuddannelse, fortæller Lotte Rienecker. Er det også noget, I konkret arbejder på? - Ikke creative writing som sådan, men vi hjælper vores undervisere med, hvilke opgaver de kan stille, og hvordan de kan arbejde med feedback. Vi har blandt andet skabt sitet under- visermetro.au.dk, hvor der er masser af redskaber til både undervisning og feedback. Og på danmarkshistorien.dk kan historiestuderende på Aarhus Universitet øve sig i at skrive modtagerorienterede webtekster om Danmarks historie. Akademikere mangler hurtighed og vinkel Modtagerorienteret. Ja. Det er netop det, vores prinsesse har glemt at være. Og derfor er det så svært for hende at komme over voldgraven og ud på det pulserende prinsesse-arbejdsmarked. Derude hvor det vrimler med virksomheder, der forventer, at en udlært prinsesse også kan skrive. Det gør de for eksempel i DONG Energys kommunikationsafdeling, hvor evnen til at skrive fængende bliver vægtet højt. - Det er simpelthen et krav, at medarbejdere i vores kommunikationsafdeling kan skrive. Såvel her i presseafdelingen som i intern kommunikation. Vi skriver jo både til manden på kraftværket og til direktøren på hjørnekontoret, understreger pressechef Helene Aagaard. På skrivekursus i Danica Pension Hvis du også er en slags prinsesse og leder efter job, skal du måske kigge nærmere på Danica Pension. Her uddanner de nemlig deres medarbejdere i at skrive i et sprog, som også deres kunder forstår. - Vi kører sprogtjek og kommakurser på vores intranet, som alle medarbejdere kan tage. Desuden tager vi løbende stikprøver af de mails og breve, folk skriver til kunderne, og uddeler smileys - for på den måde at tjekke, hvordan det går, fortæller kommunikationschef Mette Voigt Jørgensen. Hvorfor er det vigtigt at lære medarbejderne at skrive? - Forsikringssprog indeholder en del tekniske ord, som det kan være svært for vores kunder at forstå. For eksempel er en præmie jo ikke en præmie, men en indbetaling. Og pensionsudløbet er ikke der, hvor pensionen stopper, men der, hvor du begynder at få din pension. Desuden er det et spørgsmål om bundlinje. Hvis kunden ikke forstår, hvad brevet handler om, så ringer hun, og så skal vi ansætte flere medarbejdere til at svare på spørgsmål. Mette Voigt Jørgensen understreger, at de sproglige initiativer er for alle medarbejdere - ikke kun for akademikere. - Men der er en tendens til, at jo tungere din faglighed er, desto mere indgroet er det at bruge tekniske ord i din skriftlighed. For eksempel vil mange jurister gerne have, at det hele står i én lang sætning på 10 linjer. Men selv her er der en opblødning på vej, smiler Mette. Det vil sige, at I kun ansætter journalister eller cand.comm.er? - Nej, slet ikke. Vi ansætter mennesker, der kan skrive og samtidig har deres faglighed i orden. For eksempel har jeg selv en kandidatgrad i politisk kommunikation og ledelse fra CBS, siger Helene Aagaard og tilføjer, at hun synes, at standarden på ansøgninger generelt er høj. - Grundlæggende tror jeg, at mange har en flydende pen i sig, og at akademikere ofte lærer sig at skrive selv. Akademikere har en strategisk tilgang til formidling, men de mangler hurtighed og vinkel. For specialeprocessen er jo ikke just kendetegnende ved den måde, du arbejder på, når du kommer ud, smiler Helene Aagaard. Der er ikke så mange, der kan Og så er vi tilbage ved den skattekiste, det er vigtigt at give prinsesser med på deres vej væk fra øen, over voldgraven og ud i virkeligheden. Julie Vestergaard Nissen siger: - Det har været meget, meget nyttigt at lære det journalistiske håndværk. For eksempel i formidlingen af mit speciale, som jeg fik stor ros for. Og så oplever jeg, at virksomheder synes, min profil er interessant, fordi jeg både behersker fagligheden og formidlingen, fortæller Julie, der netop er ansat af Dansk Erhverv som kommunikationskonsulent i Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker. Fra Statens Serum Institut siger Inger Kristine Meder: - Der er bud efter mig fra andre steder i organisationen. Der er ikke så mange, der kan. Og sådan viser det sig, at også prinsesser kan lære at skrive og leve lykkeligt til deres dages ende.

9 8/9 Dansk Tekst / Charlotte Bredsted Spørgsmål & Svar Det eneste, der gør sproget levende, er at bruge det Sabine Kirchmeier-Andersen, ph.d. og direktør i Dansk Sprognævn siden 2006, har svaret på spørgsmål om udviklingen i det danske sprog. S: Hvordan bærer I jer ad med at følge med i det danske sprogs udvikling i Dansk Sprognævn, og hvor mange mennesker er I til at gøre det? S: Vi følger sprogets udvikling i aviser, radio, tv og på nettet. Vi registrerer både manuelt og elektronisk hver dag og får også materiale fra for eksempel Folketinget. Og ved hjælp af vores spørgetelefon, hvor danskerne kan stille alskens sproglige spørgsmål, holder vi os ajour med, hvilke sproglige udfordringer danskerne kæmper med. Vi har et omfattende arkiv med data helt tilbage fra 1955, så vi nærmest på klokkeslæt ved, hvad der er blevet spurgt om. En af vores fornemmeste opgaver er at registrere, om der er kommet nye ord, og om de ord vi har, bliver brugt på en anden måde. For eksempel er ordet lastmover nyt, og vi er begyndt at sige stå op for nogen i betydningen at være nogens støtte. Vi er i alt 25 faste medarbejdere i Dansk Sprognævn. Heraf 14 forskere, 2 administrative medarbejdere og 9 studentermedhjælpere. S: Hvorfor er det så vigtigt, at det er danskerne selv, der bestemmer sprogbrugen? S: Det lyder, som om du mener, at danskerne hver især bestemmer sprogbrugen, og det kan de i princippet. Men ligesom der er en fælles forståelse for, at vi har mørkt tøj på til særlige lejligheder, så er der også en fælles forståelse for, hvad der er gængs sprogbrug, og hvad der ikke er gængs. I interaktionen mellem mennesker etablerer der sig nogle konventioner. Man bliver mere eller mindre bevidst enige om nogle normer. Og de normer holder vi øje med og fortæller om, når folk ringer til os. Så hvis man ønsker at bruge skriftsproget uden at virke påfaldende, går man ikke helt galt i byen ved at følge Retskrivningsordbogen. Det er ligesom med så mange andre love, der på et tidspunkt formaliserer en praksis. Og Retskrivningsordbogen er faktisk en lov, som i hvert fald offentlige institutioner som eksempelvis skoler, domstole og Folketinget skal følge. S: Kan man på nogen måde styre sprogets udvikling? S: Det tror vi ikke. Ikke i nogen bestemt retning i hvert fald. Men man kan opfordre sprogbrugerne til at være omhyggelige med sproget og til at bruge det danske sprog så meget som muligt. Også på universiteterne, hvor store dele af både undervisning og forskning jo foregår på engelsk. Det eneste, der gør sproget levende, er at bruge det. Derfor anbefaler Sprognævnet også, at man styrker dansk i skolerne. S: Hvem har den største indflydelse på udviklingen i det danske sprog? S: Det har medierne. Alle typer af medier. De når ud til så mange mennesker og er med til at etablere den norm, jeg talte om før. Det betyder også, at nogle bliver påvirket i deres dialekt, fordi de hører så meget rigsdansk på tv. Mange mener, at de sociale medier og smssproget er en trussel mod vores sprog. Det mener jeg ikke, fordi sprogbevidstheden i vores samfund gør, at folk også diskuterer, hvad der er den sproglige norm i den type medier. Desuden viser det sig, at folk bruger sms mindre og mindre, og de fleste har også snart fuldt tastatur på deres telefon. Så hvis jeg skal spå, så vil jeg sige, at vi ikke har sms-sprog om nogle år. Men måske kommer der en anden slags påvirkning, i forbindelse med at vi i højere grad begynder at styre telefoner og computere ved hjælp af stemmen.

10 Dansk Tekst / Karin Feit Almberg Foto / Carsten Snejbjerg Henrik Juul: - Jeg holder af folks svagheder. Vi danskere har det sådan, at så er vi heller ikke federe. Vi har en selvironisk tone, og vi magter ikke autoriteter.

11 10/11 Tal, som du ville tale til din bedste ven Tuborgs Det en ommer, TDC s nøgne ægtepar og DSB s kørefanatiske Harry er blot nogle af de mange kampagner, som er hoppet direkte ind i vores hjerter og har taget plads i vores daglige sprog. Reklamemanden Henrik Juul beviser gang på gang, at der er størst troværdighed ved et budskab, der bliver sagt af autentiske karakterer på en måde, som du og jeg næsten selv kunne have fundet på.

12 - Jeg har ikke lyst til at lave reklame for et politisk parti, for jeg ved, hvad jeg kan få folk til at gøre. Ordene kommer alvorligt og eftertænksomt fra reklamemanden Henrik Juul, og de siger rigtig meget om, hvad han er for en person. Ikke alle kender manden, men alle kender de reklamekampagner, han har lagt idé og sprog til gennem årene. Han ved, hvad han kan med ord og universer, og han ved, hvad man opnår, hvis man lader være med at tale til folk, som om de var idioter eller programmerbare computere. Hvor svært kan det være? KOM har bedt ham om at løfte lidt af sløret for hemmeligheden bag formen og sproget i hans succesfulde kampagner. Det skal komme fra hjertet - Det handler om at være autentisk, og det handler om at tale fra hjertet, siger Henrik Juul. Og det er præcis, hvad han gør, når han skaber karaktererne og replikkerne til eksempelvis Tuborg-reklamerne med replikken Det en ommer. Eller TDC s univers med det nøgne ægtepar, som småskændes og elsker hinanden alligevel, nøjagtig som vi gør hjemme i vores egne stuer. Vi griner af Jørgen og hans selvbegejstring for chips i alle afskygninger. Og vi opbygger sympati for den dedikerede værkstedsnørd og hans besynderlige kolleger hos Toyota. Fordi de alle sammen er uforstilte og taler uden en skjult agenda. Tal, som du gør til din bedste ven - I dag starter alle reklamer med Nye analyser viser. - Man dækker sig ind, fordi man ikke kan finde andre måder at skabe troværdighed på. Men du behøver faktisk kun at bevæge dig 40 centimeter fra hjernen ned til hjertet, siger Henrik Juul. - De følelser, du selv kender, kender andre nok også. Jeg vil hellere forføre end at forklare, siger manden, som mener, at alt for mange budskaber råbes og larmes ud i æteren. - Jeg vil hellere gennemgå en brokoperation end at se en reklameblok i dag, siger han. Selv om han er medejer af kommunikationsvirksomheden People Group i København, skal man kigge langt efter titler både på hjemmesiden og på Henrik Juuls matsorte visitkort. For nok sidder kreatøren i et New Yorker-lignende kontor på toppen af København, men der er ingen tvivl om, at han befinder sig solidt plantet med begge ben nede på fortovet. Han holder af at færdes i kredse, som man normalt ikke kommer, for det er her, han mærker og hører, hvad der rører sig i hvermand. - Alt for meget kommunikeres i et akademikersprog, hvor man pakker tingene ind i gråzoner frem for at kalde en spade for en spade. Vi har ikke et problem, vi har en udfordring, som det hedder men gu fanden har jeg et problem, når min bil ikke vil starte, og min mobil ligger i vaskemaskinen! Så enkelt er det! Folk er så bange for at forsimple. Man vil have alle nuancerne med. Fjern gråzonerne, og tal til folk som du ville tale til din bedste ven! Man merkt die Absicht Når en virksomheds budskaber kommunikeres i et kunstigt og konstrueret sprog, sker der ifølge Henrik Juul det, som han af en eller anden grund siger på tysk: Man merkt die Absicht man mærker hensigten. Og når man gør det, så mister man tillid. Og virksomheden mister troværdighed. - Salg sælger ikke, lyder hans enkle budskab. - Hvis du går ind til et selskab og siger, at du både kan synge, danse og spille klaver, er der ingen, der gider høre på dig. Men hvis du i løbet af aftenen viser, at du både kan synge og danse OG spille klaver, så får du sympatien! Henrik Juuls kampagner huskes og elskes i den brede befolkning, fordi vi får denne her det-kender-jeg-godt-følelse. Vi tager kampagnens typer og sprog til os, og det er her, tingene begynder at blive rigtig spændende. For det er her, reklamesproget bliver kultur. Henrik Juul oplevede det helt konkret, en dag han kom kørende forbi Rådhuspladsen, hvor en gruppe lærere stod og demonstrerede med bannere påskrevet teksten Det en ommer. Giv folk en referenceramme - Jeg giver folk en fælles referenceramme. De får noget at tale om! Du synes, det er morsomt, og jeg synes også, det er morsomt, så når vi siger det en ommer, så har vi et kortvarigt fællesskab, forklarer Henrik Juul. Når den brede befolkning tager kampagnereplikkerne til sig, er det ifølge Henrik Juul, fordi de er sagt på en måde, som du og jeg næsten selv kunne have fundet på. Alt for meget kommunikeres i et akademikersprog, hvor man pakker tingene ind i gråzoner frem for at kalde en spade for en spade. Vi har ikke et problem, vi har en udfordring, som det hedder men gu fanden har jeg et problem, når min bil ikke vil starte, og min mobil ligger i vaskemaskinen! Det skal være rigtige mennesker Når Henrik Juul skaber sine reklameuniverser, lægger han vægt på, at karaktererne er rigtige mennesker med fejl og mangler og skæve tænder. - Jeg holder af folks svagheder. Vi danskere har det sådan, at så er vi heller ikke federe. Vi har en selvironisk tone, og vi magter ikke autoriteter. De fleste mennesker har for lidt! Enten har de for lidt penge, for lidt udseende eller for lidt talenter. Og så er det altså rart at se, at andre har det på samme måde. For at skabe et univers, som skaber sympati, og som med tiden integreres i vores hverdagssprog, kræves en del eksponeringer. - Der er brug for måneder, understreger Henrik Juul. Persongalleriet skal have tid og plads til at gennemgå en dramaturgisk udvikling. Det tager tid at opbygge et troværdigt univers. Nøjagtig som i en roman, hvor man får tid til at tage personerne til sig som virkelige mennesker og savner dem, når man har afsluttet bogen.

13 12/13 ventilationssystem. Og når fotografen skyder portrættet, bruger han en beskæring, hvor både baggrunden og den krøllede gaffatape kommer med. Det er hverdagsrealisme, og det er udtryk for tidens bekendelseskultur, hvor vi vil se, hvad der er bagved og indeni. Medfødt medfølelse Når man bliver opmærksom på Henrik Juuls kropssprog under en samtale, får man den tanke, at han fra naturens hånd kan noget med at få andre til at føle sig set og hørt. Hænderne slår ud i en netop, du har helt ret-gestus, og man forstår på hans attitude og hans udtalelser, at man bestemt ikke behøver at forstille sig og skrue sig op til noget. Tværtimod. Hvis man gjorde, ville det straks blive gennemskuet. Henrik Juul kommer fra Esbjerg. En egn, som i nogle menneskers munde kaldes for Udkantsdanmark. Men hvad er egentlig kant, og hvad er centrum i et land med over fem millioner mennesker? - I provinsen kender man ikke det med Udkantsdanmark. For vi er jo lige her, siger Henrik Juul, som stadig har en del af sin familie solidt forankret i den jyske muld. Da han i sin tid skabte Tuborg Squash-reklamerne, var det med tanke tilbage på den lille købmand fra barndommens tid. Det er enkelt, og forholdet mellem købmanden og kunden går lige til hjertet. Det er nærliggende at tænke sig, at vi måske i virkeligheden alle har en lille udkantsdansker indeni - en skrupelløs og fuldkommen uforstilt type, der bare vil have lov at være sig selv, og som ikke skal vurderes og bedømmes gennem andres øjne fra morgen til aften. Måske er det ham og hende, som Henrik Juul rammer med sine kampagner. De unges sprog Henrik Juul: Hvis du går ind til et selskab og siger, at du både kan synge, danse og spille klaver, er der ingen, der gider høre på dig. Men hvis du i løbet af aftenen viser, at du både kan synge, danse OG spille klaver, så får du sympatien! Vis sprækken Når fotografen til denne artikel vælger sit motiv, ved han ikke, hvor symbolsk hans billede udtrykker netop det, som Henrik Juul netop har siddet og talt om forinden. Men fotografens valg af motivopbygning er alt andet end tilfældig. Fotoet er udtryk for en kendsgerning, som mange af tidens kommunikationsfolk endnu ikke har taget konsekvensen af. Nemlig, at vi ikke længere gider det selvpromoverende, selvfede og kunstige udtryk, som ikke har en tøddel med virkeligheden at gøre. Helt uden at kende indholdet af denne artikel har fotografen valgt en location, som ganske vist placerer Henrik Juul på toppen af byens tage, men med fødderne plantet ved noget så pragmatisk som et Hvilken befrielse ville det ikke være, hvis Henrik Juul finder den indre udkantsdansker frem i hjertet hos den unge generation, som er flyttet eller flygtet, som Henrik Juul ser det - ind i den virtuelle verden, hvor de kæmper for at skabe sig en imponerende, misundelsesværdig og absolut urealistisk profil med venner på Facebook, flashy partyfotos og 87 likes fra de cool og kendte. Tænk, hvilken effekt Henrik Juuls kampagne ville have, hvis det blev tilladt kun at have tre gode venner og en fest, der døde ud klokken to! Sikke en effekt, hvis denne kultur kunne smitte godt og grundigt af på afsenderen af budskabet og dennes produkter. Man ser Henrik Juuls facebook-univers for sig med et sprogbrug, som hurtigt ryger ind i de unges kultursprog og måske gør det lidt lettere at være ung. - Vi må huske, at de unge jo ikke er fra Mars, siger Henrik Juul.

14 Dansk Tekst / Torben Christiansen En hurtig guide til de vigtigste ændringer i Retskrivningsordbogen Hvis man er skrivende eller redigerende, er det nødvendigt at sætte sig ind i ændringerne i den nye retskrivningsordbog, Retskrivningsordbogen 2012, der netop er udkommet. Den nye ordbog kan medføre uro og flere opslag, for gad vide, om også dette ord eller denne regel er ændret? Hovedvægten i denne oversigt ligger på ændringer i retskrivningsreglerne. På mit fedtfattige og asynkrone gymnastikhold skiller én øvelse fårene fra bukkene: Vi skal svinge armene rundt, men i hver sin retning. Halvdelen af holdet kan ikke finde ud af det, men fægter ukoordineret med armene. Læreren kommenterer med et smil, men har resigneret. Nu har Dansk Sprognævn også resigneret. Den enkle regel om inden for som præposition i to ord kan ikke læres, så nu er inden for/indenfor blevet valgfrit. Ændringen står i 4. udgave af Retskrivningsordbogen, der afløser udgaven fra Som sædvanlig har en ny udgave fremkaldt hvasse anklager mod Sprognævnet for slaphed og undergravning af nationen på den ene fløj, mens verdensfjerne professorale forslag om ortografisk anarki er blevet luftet på den anden fløj. Ordbogen er udkommet i bogform og til gratis brug på nettet. Lærredsbindet er afløst af et nydeligt kacheret omslag. På minussiden tæller, at det valgte blanke papir giver genskin fra elektrisk lys, og at punktum ved artikelslutning er slettet. Ændringer Der er ændret i stavningen af 609 opslagsord, og når man medregner ændrede bøjningsformer, er der foretaget ændringer i retskrivningen i cirka af 3. udgaves artikler (for eksempel er det nu tilladt at skrive jobs og tests i pluralis). Tidligere var ændringslisten trykt i ordbogen, men nu offentliggøres den kun på nettet. Som gatekeeper skal man særligt være opmærksom på nye valgfrie former: Hvad er valgt i denne tekst? Nogle af ændringerne kan nok få det til at gibbe i en retskrivningsfreak se eksempler i boksen nedenfor. Mere informativ Ordbogen er vokset fra 749 til sider. Den indeholder cirka opslagsord, heraf cirka nye ord, der afspejler udviklingen i samfundet og sprogbrugen, for eksempel barista, fuck, linselus, midtlivskrise, pilates, og SMS/ sms. Til gengæld er udgået ord som balletkorps, krydserhæk og øder (sb.). AF (fork. for arbejdsformidlingen) > AF el. af affekteret el. affektert > affekteret afrikaaner el. afrikander > afrikaaner af sted > af sted el. afsted a-kraft-værk > a-kraftværk akvarium > akvarie el. akvarium alenefader el. alenefar > alenefar Hvad der fylder, er ikke mindst flere oplysninger om opslagsords betydning, for eksempel linselus UFORMELT person som er overdrevent glad for at komme i medierne, ødem en væskeansamling. Dette er en væsentlig forbedring. Der er dog ingen forklaringer af pendulord som bjørnetjeneste, forfordele og godt (for eksempel godt 100 ). Desuden er der indsat lodret streg ved mulige men ikke alle delepunkter, for eksempel opslagsordet æb le (der også kan deles æ-ble). I netversionen skulle man måske have ofret en farve på delestregen, da den ligner bogstavet l. Dobbeltformer Der er kommet nye dobbeltformer til som for eksempel gymnasium/gymnasie og IT/it, men ifølge Sprognævnet er antallet af valgmuligheder blevet reduceret, for eksempel kan cyklen/ cykelen nu kun skrives cyklen, succes en/succesen skal skrives succesen, og den fordanskede form majonæse, der kom på menukortet i 1986, er strøget. Der er kommet indviklede forhold for sammensætninger med fader, moder og broder. Således er farmoder/farmor ændret til farmor, men farmor hedder farmoderen/farmoren i bestemt form. Til gengæld er der stadig dobbeltform i jordemoder/jordemor. Forkortelser Sprognævnets forkortelsesordbog Rigtigt kort (2003) er nu delvis forældet, og den er fjernet fra Sprognævnets hjemmeside. Det er ikke afgjort, om der kommer en ny udgave. Vær opmærksom på nye tilladte initialforkortelser med stort, for eksempel EKG/ekg, TV/tv.

15 14/15 Bindestreg i gruppesammensætninger FØR væg til væg-tæppe NU væg til væg-tæppe eller væg-til-væg-tæppe. Der kan især sættes bindestreg mellem alle ordene i længere/mere lejlighedsvise sammensætninger: det-vil-jeg-ikke-finde-mig-i-attitude. Bindestreg ved forkortelser og tal FØR -adresse, 50-krone-seddel NU adresse, 50-kroneseddel Apostrof FØR Man kunne sætte apostrof foran en dansk endelse til et fremmedord, hvis stamme ender på en stum konsonant eller -c. For eksempel succes en eller succesen. NU succesen Store og små bogstaver i initialforkortelser FØR De fleste initialforkortelser, der er appellativer, skulle skrives med store bogstaver: ATP, BNP, OL. Man skulle dog skrive cd, hf, it, tv m.fl. NU ATP eller atp, BNP eller bnp, OL eller ol, CD eller cd, HF eller hf, IT eller it, TV eller tv. Nogle oprindelige forkortelser, der læses som ord og ikke som enkeltbogstaver, skrives dog med lille, for eksempel aids, epo, hiv, ufo. Valgfrihed mellem -ie og -ium FØR akvarium, gymnasium, studium (uddannelse), territorium NU Ordbogen indeholder i alt 199 opslagsord på -ium. Nogle af disse ord kan valgfrit skrives med -ie, for eksempel akvarie eller akvarium, gymnasie eller gymnasium, studie eller studium, territorie eller territorium. Der er ikke valgfrihed i for eksempel adverbium, interludium og grundstoffer som aluminium med flere. Bøjningsformer af substantiver på -en, -el, -er FØR køkkenet eller køknet, regelen eller reglen, filistere eller filistre NU køkkenet, reglen, filistre. Det er altid korrekt at bevare -e- i ord på -en. Det er næsten altid korrekt at stryge -e- i ord på -el. Bøjning af ord på -er er ordspecifik og må derfor slås op i ordbogen. Sær- og sammenskrivning af inden for/indenfor m.fl. FØR Du skal stille skoene uden for døren. Kom indenfor! NU Nogle forbindelser af adverbium + præposition kan skrives i ét eller to ord, for eksempel: Du skal stille skoene uden for døren eller Du skal stille skoene udenfor døren. Det hedder stadig kun Kom indenfor! Dette indenfor kaldes i reglerne forvirrende for en præposition uden styrelse. Da det ikke er en generel regel, opregner ordbogen 23 berørte forbindelser med inden, neden, oven, over, uden eller bag. Hertil kommer ud over/udover, frem for/fremfor (som giver det mærkelige eksempel træde frem for el. fremfor kongen ), hen ad/henad, hen imod/henimod, hen under/henunder, hen ved/henved. Valgfriheden gælder ikke for eksempel hen over, som kun kan skrives i to ord. Summa summarum: En generel regel er afløst af ordspecifikke løsninger. Officielle danske retskrivningsordbøger Svend Grundtvig: Dansk Haandordbog. Den første officielle danske retskrivningsordbog, anbefalet af kulturministeriet som rettesnor for hele det offentlige skolevæsen. Klarede sig med 144 sider Viggo Saaby: Dansk Retskrivningsordbog Dansk Retskrivningsordbog, udgivet af Undervisningsministeriets Retskrivningsudvalg Retskrivningsordbog, udgivet af Dansk Sprognævn. Ordbogen blev ikke udarbejdet af Sprognævnet, men lå stort set færdig, da nævnet blev oprettet i Retskrivningsreformen af 1948 var indarbejdet i denne første grønne ordbog: små begyndelsesbogstaver i substantiver; å i stedet for aa; præteritumsformerne kunde, skulde og vilde ændret til kunne, skulle og ville. Bogstavet å havde fået sin blivende placering som det sidste i alfabetet Retskrivningsordbogen (1. udgave). Sidetallet er fordoblet siden 1955-udgaven. Under majonæsekrigen blev det diskuteret, om man skulle indføre danske stavemåder af fremmedord, herunder en række madord; det ville resultere i dobbeltformer som mayonnaise/majonæse. Udfaldet af krigen blev, at begge former kom med i ordbogen men majonæse udgik igen i Til gengæld udskød Sprognævnet dobbeltformer af en række -ium-ord som gymnasium/gymnasie, men de kom med i Retskrivningsordbogen, 2. udgave. Til afløsning af grammatisk komma og pausekomma (tilladt siden 1918) blev der indført to kommavarianter: traditionelt og nyt komma hvilket førte til flere års kommakrig Retskrivningsordbogen, 3. udgave. Fra blev de to kommavarianter ud fra politiske ønsker beskrevet som ét grammatisk system med en undtagelse, blodfattigt benævnt som med eller uden startkomma. Antallet af dobbeltformer faldt Retskrivningsordbogen, 4. udgave. Med en sidetalsforøgelse på over 40 procent siden 3. udgave manifesterer den flere årtiers tendens til at eksplicitere opslagsord, bøjningsformer, betydning og sammensætningsmorfologi. I 1872 kunne man nøjes med for eksempel et Efteraar (en E.s-blomst, et E.s-vejr), men alt blev i de følgende retskrivningsordbøger stadig mere eksplicit og udfoldet, så afkodningen af artiklerne på sin vis krævede mindre af brugeren. Oplaget falder I de senere år er Retskrivningsordbogens oplag faldet stærkt. Det skyldes, at ordbogen er blevet tilgængelig på nettet, at tekstbehandlingsprogrammer har stavekontrol og måske almindelig sproglig ligegladhed. Udgivelsesår Oplag 1955 I alt flere end I alt Første oplag: I alt Første oplag: I alt Første oplag: Retskrivningsordbogen, 4. udgave Dansk Sprognævn, sider. Kr. 149,95. Tilgængelig på hvor der ligger mere informativt baggrundsstof om ændringerne. Artiklen bygger bl.a. på Henrik Galberg Jacobsen: Ret og skrift : officiel dansk retskrivning bind 1-2. Syddansk Universitetsforlag, 2010.

16 Dansk Tekst / Charlotte Bredsted Foto / Carsten Snejbjerg Nice. Down

17 16/17 loadede lige den der sygt gamle Morten Cock :-) Staver man penis-forlænger-creme i et eller tre ord? Må man bande i en børneudsendelse? Og hvad betyder staget? Det er oplagte spørgsmål i en tid, hvor vores sprog bærer mere præg af fuck end af filter. Mød Dansk Sprognævns eksperter Marianne Rathje og Margrethe Heidemann.

18 Hvad siger du til en cikeltur i aften?, spørger den unge Ib Mossin i Morten Korch-klassikeren Kampen om Næsbygaard fra Det var næppe gået i ungdomsklubben i dag. Så er det da i hvert fald med et smil på læben. Det orn li nice, hvis du vil med ud og skate i aften, er mere sandsynligt. Det danske sprog har været igennem en massiv forvandling de seneste 50 år. Især fordi vi i stigende grad lader os inspirere fra engelsk og bliver påvirket af, hvordan vi kan te os på sms og Facebook. Men er det et problem? Er det ikke bare kreativt og normudvidende, at vi kan lege med sproget, som vi gør især med tanke på, at EU s officielle sprogpolitik siger, at vi skal være tosprogede? Jo, lyder det fra Dansk Sprognævn. - Vores ordforråd bliver større, når vi tager engelske ord ind for ting, der ikke har et navn på dansk. Computer for eksempel. Og i den nye retskrivningsordbog er der rigtig mange med: benchmarke, bitche, boarde, helpdesk og headset for bare at tage et lille udpluk. Desuden er vi gode til at bøje ordene downloadede for eksempel - så strukturen i vores sprog stadig er dansk, fortæller seniorforsker, ph.d. Margrethe Heidemann og tilføjer, at Retskrivningsordbogens mange nye og helt almindelige danske ord som for eksempel kommunesammenlægning og klapvogn vidner om, at engelsk ikke har taget magten. Hendes kollega, forsker, ph.d. Marianne Rathje, ser, at der kan være visse steder, hvor de engelske ord skaber problemer. - Jeg har en gruppe på RUC, som skriver om ungdomsprogrammet DR Mama. Og her er der virkelig mange ord, jeg ikke forstår. Staget for eksempel. Omvendt har jeg gennemført en række samtaler mellem unge og ældre, netop for at finde ud af hvor stor udfordringen er i det talte sprog. Og her viste det sig, at hvis en ældre ikke forstod ordet, for eksempel hair extensions, så forklarede den unge bare, hvad det betød. Det vil sige, at problemerne opstår, når vi hører noget, der er rettet mod en anden aldersgruppe? - Ja, men det er jo også det, der er meningen. De unge har deres sprog, og det skal vi andre hverken bruge eller forstå, supplerer Margrethe. Uskrevne regler i det offentlige rum Dansk Sprognævn har lige fået penge til at undersøge, om unges sms-sprog smitter af på deres måde at skrive danske stile. Om de kan mestre de forskellige genrer. Marianne, der skal gennemføre undersøgelsen, vurderer, at normerne er blevet videre for, Seniorforsker, ph.d. Margrethe Heidemann og hendes kollega, forsker, ph.d. Marianne Rathje fra Dansk Sprognævn vurderer, at normerne er blevet videre for, hvordan vi kan tillade os at skrive. hvordan vi kan tillade os at skrive. Især i takt med at der i dag ikke længere er det samme filter som i Morten Korch-tiden. Kommunikationen er så at sige sluppet fri. Alligevel er der uskrevne regler i den offentlige kommunikation. - Jeg er i gang med at undersøge, hvordan folk skriver i kommentarfelterne på Ekstra Bladets Nationen, som jo er et af de mange steder uden filter. Og her ser jeg, at normerne for, hvad der er tilladt at skrive, er blevet bredere. For eksempel er Sku lige ind og kigge helt normalt. Altså at droppe subjektet og fjerne endelser. Samtidig ser jeg, at folk kommenterer og gør grin med stavefejl. Penis-forlænger-creme skrevet i tre ord og fad øl i stedet for fadøl. Den slags, siger Marianne med et smil og tilføjer, at de unge på Arto også er efter hinanden, hvis de staver forkert. For ja, stavefejl er stadig lige meningsforstyrrende, irriterende og stemplende. - Hvis folk glemmer nutids-r et i jeg invitere eller staver parentes forkert, så er det deciderede stavefejl, og det er forstyrrende. Det forestiller jeg mig, at dem, der læser jobansøgninger, kan skrive under på. Sproget er mere råt Ifølge Dansk Sprognævn er danskerne i øjeblikket mest bekymrede over det grove sprog. - Ja, i DR s børneserie Pendlerkids bruger de for eksempel mange bandeord. Og i det hele taget er der en oplevelse af, at sproget er blevet mere råt i det offentlige rum. Det afspejler sig også på Nationen og det på trods af, at redaktionen fjerner cirka 100 kommentarer om dagen, fortæller Marianne. Men betyder det så, at vi kommer til at se kandidatafhandlinger uden subjekter og danske stile proppet med fuck og fråderen? - Jeg tror, at unge mestrer de forskellige genrer. Akkurat som vi gør. Om ikke andet er det i hvert fald vigtigt, at vi lærer vores børn at skrive og tale på en måde, der passer til den situation, de er i, siger Margrethe. Og lad os så komme ud på den cikeltur

19 diplom i kommunikation Styrk dit arbejde, din karriere og din virksomhed med et enkelt kursus eller en hel diplomuddannelse i kommunikation. Kurserne er målrettet professionelle kommunikatører og journalister, som vil opdateres på den nyeste viden om strategisk kommunikation. Du er sikret de allerbedste undervisere, og med den kompetencegivende diplomuddannelse får du et stykke papir, som formelt løfter dit CV. Lige nu kan du tilmelde dig: Bladudvikling Hvad kendetegner det gode blad til kunder, medlemmer eller medarbejdere, og hvordan sikrer vi os, at det tilgodeser både afsenderens og modtagerens behov? På dette kursus ser vi nærmere på forudsætningerne for at få succes med en bladudgivelse, og på redskaber til at sikre, at både udgiveren og læserne har nytteværdi af bladet. københavn, start 4. marts underviser: Lone Krogsholm, journalist og cand.phil. Lektor ved DMJX. fortæl historien På dette kursus får du teoretisk indsigt og de nødvendige redskaber til at kunne fortælle vedkommende historier, der fastholder læseren og er til at forstå. Kurset introducerer dig til litteraturens fortælleteori og -teknikker i en journalistisk sammenhæng, og du får kendskab til forskellige fortællemodeller og fortælletekniske greb. københavn, start 3. september underviser: Tina Andersen, journalist og cand. public. Lektor ved DMJX. MoBile Medier fra strategi til løsning Er din virksomhed klar til den mobile udvikling? På dette kursus lærer du at navigere uden om al hypen og gennemskue, hvad der reelt giver værdi for din organisation og dine brugere og at forstå, hvad udviklingsprocessen indebærer, og hvordan du griber den an. københavn, start 4. februar undervisere: Jonas Friisberg Nielsen, cand. comm. og marketingkonsulent ved Visit Carlsberg. Tidl. chefrådgiver for mobile medier ved Bysted A/S. Birger Morgenstjerne, cand. ling. merc. og Strategic Planner ved Nodes Agency. Tidl. mobil chefrådgiver ved Nodes Agency. WeBvideo i virksomhedens kommunikation Webvideo er simple koncepter, som har fokus på budskabet snarere end på production value. Det handler altså ikke om at lave kompliceret tv til nettet, men om at bruge enkel video og arbejde med de sociale muligheder for at dele og udveksle. På kurset bliver du i stand til at vurdere, hvordan video kan understøtte forretningen, både internt og eksternt. københavn, start 6. februar. undervisere: Ole Rode Jensen, cand. phil og fagmedarbejder ved DMJX med speciale i onlinejournalistik og kommunikation. Annegrete Skovbjerg, cand. mag. i dramaturgi og visuel kommunikation. Fagmedarbejder ved DMJX. danmarks medie- og journalisthøjskole Læs mere om kurserne på dmjx.dk/kurser

20 Dansk Tekst / Torben Christiansen Københavnstrup og omegn Sproget virker som en yoyo, der både kan trække en person eller et sted ned i sølet og sætte dem op på en piedestal. Danmarks hovedstad kaldes Københavnstrup, når man vil trække den ned på jorden, helt ned til den bondske muld, hvor de udstrakte marker nu og da afbrydes af mindre byer med endelsen -strup, for eksempel Pederstrup og Povlstrup. Til gengæld trækker betegnelsen Nørrebronx bydelen Nørrebro op i en cool og New York-agtig sfære. Djævleøen, der bruges om både Sjælland og Amager, er ikke flatterende. Den rigtige Île du Diable er nemlig en lille ø ud for Fransk Guyana i Sydamerika, som engang var en fransk straffekoloni. På kortet over Nordsjælland og København er stednavne udskiftet med navne fra slang og dagligsprog. De er udvalgt fra Slangordbogen, der er på trapperne som app. Du kan finde flere navne på byer, lande, gader, pladser, bygninger og alt muligt andet i app en, alt belagt med autentiske citater. Slangnavnene tilhører sprogets kreative lag. Disse folkelige, uofficielle stednavne trives blandt sprogets brugere som mælkebøtter på stenbroen, og der er en voksende interesse for dem blandt navneforskere. Men Retskrivningsordbogen bliver de ikke optaget i, bortset fra det fiktive sted Langtbortistan, der blev introduceret i en Dumbo-historie i Anders And (1959). Blå bog Torben Christiansen er cand.mag., freelance redaktør og korrekturlæser, ordbogsredaktør og oversætter. Arbejder blandt andet for Nordisk Forskningsinstitut, KU, og for Det Danske Sprogog Litteraturselskab. Chokoladekrydset krydset Ballerup Byvej (Frederikssundsvej) Ring 4 i Ballerup, tæt på Toms Gruppen (Toms Fabrikker), der bl.a. fremstiller chokolade. Kendt fra trafikradioen. CPH København. Stammer formentlig fra CPH (Copenhagen) som betegnelse for Københavns Lufthavn Kastrup. Dammeren Damhussøen. Endelsen -er er produktiv i dannelsen af uformelle ord, der også indebærer en afkortning; det er typen fritter = fritidshjem. I København finder vi også Genneren (Genforeningspladsen) og Rådderen (Rådhuspladsen). Den Røde Plads bycenteret i Værløse, opkaldt efter rød klinkebelægning og rødstensbygninger. Den Røde Plads kendes også i Holstebro, men dér er det nu et officielt navn. Og så er Den Røde Plads jo en central plads i Moskva. Djævleøen 1) Amager, 2) Sjælland. Fluepapiret populær badestrand ved 1) Charlottenlund, 2) Klampenborg. Forbudssverige Sverige betragtet som et land med mange forbud og restriktioner, for eksempel mht. moral, køb af alkohol og trafiksikkerhed. Guldkysten ironisk ment navn på en beboet del ud til vandet i Sydhavnen; nabo til Lorterenden. Jeantofte [sjang tåfte] Gentofte. Den fransklignende udtale skyldes, at fransk (som er diplomatsprog) traditionelt har høj status. Udtalen kan også spille på hovedpersonen Jean de France i Ludvig Holbergs komedie»jean de France eller Hans Frandsen«(1722). KBH København. Københavnstrup København. Endelsen -strup eller -trup (af torp udflytterbebyggelse ) kendes fra navne på mindre byer, for eksempel Pederstrup, Povlstrup. Navnet København betyder købmændenes havn. Lorterenden nabo til Guldkysten. Lorteøen Amager. Øen modtog tidligere natrenovation, dvs. latrin, fra København. Nørrebronx Nørrebro. Endelse efter bydelen Bronx i New York. Bronx er opkaldt efter Jonas Bronk, der måske var dansk, og som på hollændernes vegne købte dele af området i bronx findes også på Fyn i Bolbronx (Bolbro) og i Jylland i Sønderbronx (Sønderborg). Nørrebrosten Nørrebro. Hentyder til gadekampe mellem demonstranter og politi. Hvor Ungeren (Ungdomshuset) lå engang, er der nu et gabende tomt hul kaldet Ground 69. Pestegnen Vestegnen. Områder vest for København. Kaldes også pomfritbæltet. Pløresund Øresund. Navnet blev brugt, før det blev muligt at bade i havnen. Remouladekysten Brøndby. Hentyder til fodboldklubbens gule og blå spilledragt. Sundet Øresund. Tidligere også kaldet Pløresund.»Det var tidlig morgen uden for vinduet. Langt nede ad vejen kom en knallert summende som en hveps.. Ude på Sundet dunkede en kutter.«(leif Panduro). Svensk Congo Sjælland. Kaldes også Djævleøen eller slet og ret Øen. Vejrstation Flyveløse forvanskning af Flyvestation Værløse. Navnet skyldes ringe flyveaktivitet på flyvestationen, hvis nedlæggelse blev påbegyndt i Whiskybæltet velhavende områder nord for København. Modsat pomfritbæltet, dvs. områder vest for København. Ødestaden Ørestaden. I begyndelsen var der langt mellem husene. Øen Sjælland. Kaldes også Djævleøen og Svensk Congo. Ønskeøen Amager. Tilsyneladende introduceret som en modoffensiv mod Lorteøen/Djævleøen. Navnet er måske efter James Matthew Barries ( ) fortælling om Peter Pan med eventyrøen Neverland, på dansk: Ønskeøen.

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8)

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Og nu står vi her på trappen på det øverste trin Nyorienteringsfasen, måske med den ene fod på trinnet lige under, nemlig i Bearbejdningsfasen.

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

Sådan får virksomheder succes med LinkedIn

Sådan får virksomheder succes med LinkedIn Sådan får virksomheder succes med LinkedIn Ny bog fyldt med præcise vejledninger giver tip til, hvordan virksomheder kan få noget kommercielt ud af LinkedIn. Af Ulla Bechsgaard, Ledersucces.dk Arbejd professionelt

Læs mere

PowerPoints i verdensklasse

PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse Lær at lave effektive og inspirerende præsentationer Effektiv formidling gennem PowerPointpræsentationer De fleste kan genkende, hvordan det føles

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede er mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, naturvidenskab, samfundsfag og sundhedsvidenskab.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 Uge 17 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge17_sund og stµrk.indd 1 06/07/10 12.06 Uge 17 l Sund og stærk Det er en

Læs mere

Skriv bedre tekster. Dette kursus hjælper dig til at skrive knivskarpe tekster, der på en levende måde formidler præcis det, du gerne vil sige.

Skriv bedre tekster. Dette kursus hjælper dig til at skrive knivskarpe tekster, der på en levende måde formidler præcis det, du gerne vil sige. Skriv bedre tekster Dette kursus hjælper dig til at skrive knivskarpe tekster, der på en levende måde formidler præcis det, du gerne vil sige. Det er helt utroligt, hvordan alle AROS undervisere formår

Læs mere

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012.

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Kulturminister Per Stig Møller Nybrogade 2 1203 Kbh. K Udkast til brev. Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Med henvisning til Lov

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Jeg skal et stykke ud på isen. Jo tættere man er på bredden, jo tykkere er isen. Jeg skal så langt ud, at isen bare lige kan holde mig, men der skal

Jeg skal et stykke ud på isen. Jo tættere man er på bredden, jo tykkere er isen. Jeg skal så langt ud, at isen bare lige kan holde mig, men der skal 1 youtube.com Fessor har flest views. 977. Men fuck det. Nu får han så meget baghjul, at han aldrig gider se den film igen. Jeg har forberedt mig til den her dag i flere måneder. Høj frost og solskin.

Læs mere

Hvor svært kan det være? salgs3ner.dk Træning med vilje JohnHarmsen.dk

Hvor svært kan det være? salgs3ner.dk Træning med vilje JohnHarmsen.dk Salg Hvor svært kan det være? Dagsorden 10.00-11:15 Velkomst & Generelle salgsværktøjer 11.15-12.00 Gruppearbejde & Fremlæggelse 12.00-12.30 Frokost 12.30-14.00 Gruppearbejde & Fremlæggelse 14.00-14.30

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser?

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser? De spanske medier og arbejdsløsheden - Hvordan dækker de en af landets største kriser? Jeg ankom til Madrid den 14. november 2012 og blev mødt af demonstrationer, lyden af megafoner og graffiti malet over

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 Kursusmappe Uge 16 Emne: Eventyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge16_Eventyr.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 16 l Eventyr Det har sneet, og alt er hvidt. Hipp

Læs mere

Superbrand: Anders Samuelsen.

Superbrand: Anders Samuelsen. Superbrand: Anders Samuelsen. Patrick, Mathias og Rolf. 2.q Charlotte Waltz, Jeppe Westengaard guldagger Intro til opgave 1 Da vores opgave går ud på at analyserer Anders Samuelsen. Altså en selvvalgt

Læs mere

RANDERS BIBLIOTEK. Introduktion til Facebook

RANDERS BIBLIOTEK. Introduktion til Facebook RANDERS BIBLIOTEK Introduktion til Facebook Indhold 1. Facebook derfor!... 3 1.1. Hvorfor bruge Facebook?... 3 1.2. Hvad får jeg ud af at bruge Facebook?... 3 2. Biblioteket på Facebook... 4 2.1. Facebook-ansvarlige...

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø. Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351. E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk

Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø. Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351. E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351 E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk Kære elever og forældre i 6. klasse Med profillinjerne ønsker vi at styrke

Læs mere

Kunsten at formulere udfordringer

Kunsten at formulere udfordringer Kunsten at formulere udfordringer Sådan formulerer du udfordringer, så de motiverer og frister til nytænkning! Af Lise Damkjær og Lene Bornemann Innovationsstrategi Her får du vores bud på Danmarks nye

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

Præsentationsteknik med gennemslagskraft

Præsentationsteknik med gennemslagskraft Præsentationsteknik med gennemslagskraft Præsentationsteknik med gennemslagskraft Brænd igennem, og gør indtryk på dine tilhørere Kom igennem med dit budskab At få folk med sig og skabe opbakning er en

Læs mere

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole ELLIOT Et manuskript af 8.B, Henriette Hørlücks skole 5. Gennemskrivning, april 2008 1 SC 1. EXT. SKOLEGÅRDEN DAG LEA(15) har kun sort tøj på, og mørk make-up. Hun sidder alene i skolegården og kigger

Læs mere

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM Dansk Magisterforening DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM for kommunikatører DM (Dansk Magisterforening) er mødested for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, samfundsfag, naturvidenskab

Læs mere

PowerPoints i verdensklasse

PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse Effektiv formidling gennem PowerPoint-præsentationer De fleste kan genkende, hvordan det føles at være vidne til en kedsommelig og ustruktureret PowerPointpræsentation med dårlige

Læs mere

Forord. Klædt af på nettet

Forord. Klædt af på nettet Forord Klædt af på nettet personlige beretninger fra den virtuelle verdens gråzone Morten Bang Larsen Det kan være svært at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert, når man kun er 14 år, og hele verden

Læs mere

Hvad synes du om indholdet af kurset?

Hvad synes du om indholdet af kurset? Oversigt 2011 Evaluering af brugerundervisning Randers Bibliotek. Evaluering har i 2011 været op til underviserne om det skulle på programmet cirka 220 svar. Hvad synes du om indholdet af kurset? 86 40%

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Nyhedsbrev for maj 2010

Nyhedsbrev for maj 2010 Nyhedsbrev for maj 2010 Indhold i denne udgave Hvad er meningen med din virksomhed 1 Innovation er kreativitet der lykkes 2 Den hovedløse leder 2 Coaching eller mentoring 3 Når vi arbejder med forandring

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Cykelhandler projekt KOM / IT

Cykelhandler projekt KOM / IT 2015 Cykelhandler projekt KOM / IT Indhold Indledning... 2 Tidsplan... 2 Fase 1 - Problemanalyse... 3 Informations problem... 3 Markedsundersøgelse... 3 Analyse af deres eksisterende medieprodukter...

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Nyhedsbrev Oktober 2013. Til Kalenderen ;-) Offentligt foredrag og debatmøde om voksenmobning Arrangeret af Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak!

Nyhedsbrev Oktober 2013. Til Kalenderen ;-) Offentligt foredrag og debatmøde om voksenmobning Arrangeret af Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! Nyhedsbrev Oktober 2013 Kære medlemmer og læsere af Landsforeningens nyhedsbrev Heri kan du læse seneste nyt fra satspuljeprojektet, og hvad der ellers rører sig. Til Kalenderen ;-) Offentligt foredrag

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) AVU092-DSGSP Torsdag den 3. december 2009 kl.9.00-10.00 Dansk som andetsprog, niveau G Sproglig prøve Opgavesættet består af følgende

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

kommunikationsrådgiver

kommunikationsrådgiver UDDANNELSE Strategisk kommunikationsrådgiver Et udviklings- og uddannelsesforløb med udgangspunkt i dine udfordringer! Strategisk kommunikation Den gode rådgivers profil Din gennemslagskraft Din funktion,

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier Skrive-/fototeam Fortæl hele KLF, Kirke & Medier, hvad vi laver. Tag med til arrangementer eller følg med i debatter, og lav en artikel til hjemmesiden og nyhedsbrevet. Hvorfor har KLF et skrive/foto-team

Læs mere

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing.

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. 5 Først må du gerne lige fortælle dig navn, din alder, hvilken klasse du går i, og hvor du bor. Ja. Jeg hedder Line, og

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Thailand. Navn: Grith Walløe E-mail: Tlf. nr. Evt. rejsekammerat: Hjem-institution: Slagelse sygeplejeskole Holdnummer:Sep05C Rejsebrev fra udvekslingsophold Værts-institution/Universitet:

Læs mere

En professionel Networkers historie

En professionel Networkers historie En professionel Networkers historie Hele mit liv har jeg set, hvordan mine forældre har Networket som en naturlig del af deres hverdag - både privat og erhvervsmæssigt. For mig er det derfor kommet meget

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 9. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 9 Emne: Nørd side 1. Uge9_nørd.indd 1 06/07/10 11.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 9. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 9 Emne: Nørd side 1. Uge9_nørd.indd 1 06/07/10 11. Kursusmappe Uge 9 Emne: Nørd Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 9 Emne: Nørd side 1 HIPPY HippHopp Uge9_nørd.indd 1 06/07/10 11.26 Uge 9 l Nørd Hopp øver sig i at fløjte. Hun spidser munden og

Læs mere

Tips til Model og Fotograf

Tips til Model og Fotograf Tips til Model og Fotograf af Signe Mørkeberg Sjøstrøm Tips til modeller MÅL For at kunne leve som fashion model i Danmark, er der desværre nogle kropsmål man skal kunne leve op til. Det betyder IKKE,

Læs mere

Kampagne Kommunikation/it Eksamens opgave. 30-04-2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Mette Møller Jensen

Kampagne Kommunikation/it Eksamens opgave. 30-04-2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Mette Møller Jensen Kampagne Kommunikation/it Eksamens opgave 30-04-2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Mette Møller Jensen Indhold Indledning... 3 Budskab... 3 Målgruppe... 4 Medie... 4 Kommunikationsmodel... 5 Produkt... 6

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag 1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?

Læs mere

Eventyret om det skæve slot

Eventyret om det skæve slot 24 Eventyret om det skæve slot Tema I Børnekulturhus Ama r er et eventyr om, hvordan det lykkedes at bygge landets første børnekulturhus opført fra grunden på baggrund af hårdt arbejde fra en ildsjæl og

Læs mere

Dette kursus hjælper dig til at skrive kvivskarpe tekster, der på en levende måde formidler præcis det, du gerne vil sige.

Dette kursus hjælper dig til at skrive kvivskarpe tekster, der på en levende måde formidler præcis det, du gerne vil sige. Dette kursus hjælper dig til at skrive kvivskarpe tekster, der på en levende måde formidler præcis det, du gerne vil sige. Det er helt utroligt, hvordan alle AROS undervisere formår at sætte sig ind i

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Titel: Replik til Kirsten Rasks anmeldelse af RO 2012 (bragt i NyS 44) Forfatter: Anita Ågerup Jervelund og Jørgen Nørby Jensen Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier 45, 2013, s. 141-145 Udgivet af: URL:

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013.

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Jørgen og Fie - et makkerpar 17. august 2013 Jørgen Madsen elsker hunde og kan slet ikke få nok. Halvdelen af hans liv har han arbejdet med hunde, og hans passion for at træne

Læs mere

som er blevet en del af min ånd og min krop og min sjæl

som er blevet en del af min ånd og min krop og min sjæl Appetizer: Tænk at få at vide at det menneske som jeg elsker som jeg deler liv med som er blevet en del af min ånd og min krop og min sjæl ikke skal være her mere.. vil forlade mig, fordi han eller hun

Læs mere

På dansk ved Ida Farver

På dansk ved Ida Farver På dansk ved Ida Farver LØRDAG DEN 31. AUGUST Nogle gange tror jeg, min mor er hjernedød. Nogle gange ved jeg, hun er det. Som i dag. Dramaet startede her i morges, da jeg henkastet spurgte hende, om ikke

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Guide til markedsføring af lokale foreningsevents

Guide til markedsføring af lokale foreningsevents Guide til markedsføring af lokale foreningsevents Hvorfor denne guide? Formålet med denne guide er at give jer som forening og frivillige nogle konkrete idéer til, hvordan I markedsfører jeres lokale foreningsevent

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Kristoffer Thurøe +45 2980 8128

Kristoffer Thurøe +45 2980 8128 Wonderful Copenhagen Gammel Kongevej 1 1610 København V Danmark MED KØBENHAVN I HJERTET OG KOMMUNIKATION I HJERNEN Lige siden jeg startede på Journalisthøjskolen, har jeg ønsket at komme i praktik hos

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

Det danske sprog går amok

Det danske sprog går amok Det danske sprog går amok Af Birgitte Rahbek, torsdag den 18. juli 2013 - Berlingske De sociale medier ændrer vores sprog i et hæsblæsende tempo. Nogle hilser udviklingen velkommen. Andre frygter, at fejl

Læs mere