Arkæobotanisk analyse fra FHM 4862 Grenåvej, Skødstrup

Transkript

1 Arkæobotanisk analyse fra FHM 86 Grenåvej, Skødstrup Moesgård Museum Kort & Matrikelstyrelsen (G.-96) Arkæobotanisk analyse fra tidlig førromersk jernalder Marianne Høyem Andreasen KO N S E RV E R I N G S - O G N AT U RV I D E N S K A B E L I G A F D E L I N G Nr. 8

2 Arkæobotanisk analyse fra FHM 86 Grenåvej, Skødstrup Arkæobotanisk analyse fra tidlig førromersk jernalder Marianne Høyem Andreasen, mag.art. Indledning I forbindelse med udgravningerne ved FHM 86 Grenåvej, Skødstrup gennemført i, der blev forestået af Michael Vinter Jensen, blev der bl.a. påtruffet bebyggelsesspor fra tidlig førromersk jernalder. Under udgravningen blev der udtaget jordprøver til flotering fra samtlige tagbærende stolper i de tre huse samt i et udvalg af nedgravninger og gruber. Prøverne blev efter udgravningssæsonen sendt til Moesgårds Konserverings- og naturvidenskabelige afdeling til videre behandling. Prøvebehandling Efter prøvemodtagelsen på Moesgård blev alle prøver indledningsvis tørret og floteret af arbejdsmand Åge Brandi på Moesgård Museums floteringsanlæg. I dette anlæg tilføres vand gennem flere dyser nederst på en skråtstillet sliske, hvor også jordprøven påhældes. Efterhånden som vandstanden stiger, frigøres elementer i jordprøven, der er lettere end vandet, såsom forkullede planterester og flyder til sidst ud over den øverste ende af slisken, hvor de opfanges i et stofnet med maskestørrelser på godt, mm. Floteringsprøven i stofnettet tørres og er nu klar til gennemsyn, mens den tunge floteringsrest, der ligger tilbage i floteringsmaskinen efter den afsluttede flotering, tørres og gemmes separat. Det kursoriske gennemsyn Resultatet af det efterfølgende arkæobotaniske gennemsyn fremgår af tabel. Det kursoriske gennemsyn viste, at kun ganske få prøver indeholdt forholdsvis store mængder planterester i form af dyrkede afgrøder og ukrudt. Af dyrkede afgrøder blev der særligt observeret byg og en smule hvede, mens det er tvivlsomt, om den fundne havre har været dyrket. Udover disse få prøver med et forholdsvist stort indhold af makrofossiler var der flere af prøverne, der var interessante på trods af deres ringe ind FHM 86 (FHM 96/9) Grenåvej, Skødstrup. Skødstrup sogn, Lisbjerg herred, Randers amt. Sted nr. 8. UTM: 89/6 Zone.

3 hold af makrofossiler. Af disse prøver indeholdt én et frø fra ærteblomstfamilien, som kun sjældent bevares, og som eventuelt kan være dyrket, mens de øvrige indeholdt bygkerner, som er relevant at få bestemt til sort (nøgen eller avnklædt) i et forsøg på at få fastslået, hvornår skiftet fra nøgen til avnklædt byg skete i Østjylland, da dette skift tilsyneladende sker på forskellig tid i landets forskellige egne. Gennemgang af de analyserede prøver På baggrund af det kursoriske gennemsyn blev i alt prøver udvalgt til endelig analyse. Prøverne stammer fra to tagbærende stolpehuller i hus samt fra diverse gruber fordelt på lokaliteten (fig. ), mens der ikke blev foretaget en nærmere analyse af prøverne fra hus, da der stort set ikke forekom makrofossiler i prøverne herfra (tabel ). Fig.. Oversigtsplan.

4 X-nr Egnet til analyse? Evt. Ja Evt. Evt. Korn < 8 * - Frø - < < < < - Trækul Intet Intet Intet Øvrige bemærkninger. Få store stykker trækul. Kornfragmenter Brændt knogle Hvede, byg Mest moderne materiale Få store stykker trækul. Havre/hejre, hvede, byg Brændt knogle. Få store stykker trækul Havre, hvede Dårligt bevaret., havre? Trækulsfnuller Flere store stykker trækul Få kornfragmenter. Få store stykker trækul Dårligt bevaret. Få store stykker trækul Få store stykker trækul. Få kornfragmenter Småkviste. Hvede. Småkviste Få store stykker trækul stort stykke trækul. Få kornfragmenter Få kornfragmenter Få store stykker trækul., hvede?, Havre/hejre Flere store stykker trækul. En del moderne materiale Mest moderne materiale Brændt knogle. Rod Få kornfragmenter.. Brændt knogle Flere store stykker trækul. Hvede, byg Trækulsfnuller. Brændt knogle Trækulsfnuller., havre/hejre Brændt knogle Få store stykker trækul Trækulsfnuller., hvede Brændt knogle Hvede, byg Brændt knogle Trækulsfnuller. Få kornfragmenter Få kornfragmenter.. Få kornfragmenter. Cf. hvede *Ærtefamilien. Bl.a. byg. Flere store stykker trækul Tabel. Den kursoriske gennemgang af floteringsprøverne. X markerer en subjektiv bedømmelse af mængden af trækul, hvor er mindst og er størst

5 Hus (prøve & ) De to nærmere analyserede prøver fra huset blev udtaget i det midterste () og det østligste () tagbærende stolpehul i den sydlige række (fig. ). I de to prøver forekom der kun korn i form af byg, muligvis domineret af nøgen byg, men mange kornkerner var så dårligt bevaret, at en nærmere identifikation ikke var mulig (tabel ). Der forekom kun ganske få ukrudtsfrø i prøverne. I de øvrige tagbærende stolpehuller i huset blev der kun fundet én kornkerne i den nordvestligste stolpe, mens der slet ikke forekom makrofossiler i de resterende tre stolper. På grund af det ringe indhold af makrofossiler i de tagbærende stolper er det ikke muligt at foretage en funktionsinddeling af hus, ligesom det heller ikke er muligt at udtale sig nærmere om diverse agerbrugsprocesser. Det er dog muligt at konkludere, at byg sandsynligvis har været den dominerende afgrøde, mens det er mere usikkert, om det er nøgen eller avnklædt byg, der har været den dominerende sort. Dette spørgsmål behandles nærmere senere i denne rapport. Fig.. Huset. Gruberne Gruberne A (9), A () og A () blev udvalgt til nærmere analyse på grund af deres forholdsvis høje antal makrofossiler, mens A88 () blev undersøgt for at undersøge, om frøet fra ærteblomstfamilien kunne identificeres. Alle de øvrige gruber blev udelukkende analyseret for at se nærmere på forholdet mellem nøgen og avnklædt byg. Grube (9) Prøven er den eneste, hvor hvede er den dominerende kornsort. Dette bør dog tages med et stort forbehold, da der kun er fundet kornkerner, hvoraf ikke kunne bestemmes til sort (tabel ). Der er i dette tilfælde, som i resten af prøverne, tale om hvedesorterne brødhvede og muligvis spelt. Disse typer forekommer på flere lokaliteter fra perioden, men prøven er usædvanlig ved, at hveden muligvis dominerer over byggen, da hvede generelt står forholdsvist svagt i jernalderen, mens den forekommer mere almindeligt i de tidligere perioder (Robinson 99).

6 I gruben fandtes enkelte spor efter andre mulige dyrkede arter. Der blev fundet 8 frø fra havre/hejre. Disse to sorters frø kan være svære at skelne fra hinanden, men umiddelbart ser det ud til, at begge sorter er repræsenteret i prøven. Det er yderst usikkert, om der er tale om dyrket havre, da kernerne fra flyve-havre og dyrket havre ikke kan skelnes fra hinanden kun hvis avnerne er bevaret, er der en chance for at bestemme havren nærmere. Dyrket havre kendes dog allerede fra yngre bronzealder og bliver så småt mere almindelig i løbet af jernalderen, men da havre på denne lokalitet kun er fundet i små mængder, må den betragtes som ukrudt (Robinson 99). Der blev også fundet to mulige frø fra hør, som dermed muligvis er blevet dyrket på lokaliteten, mens de syv frø fra ærteblomstfamilien ikke kunne identificeres nærmere. Det kunne dog ud fra størrelsen konkluderes, at der ikke var tale om en dyrket sort. Endelig blev der fundet et fragment af en hasselnøddeskal, som viser, at hasselnødder sandsynligvis er blevet indsamlet og spist. Grube A () En stor del af kornkernerne i prøven var desværre så dårligt bevaret, at det ikke var muligt at bestemme dem til sort (tabel ), men af de identificerede kornkerner fandtes der stort set kun byg. Her var nøgen byg svagt dominerende, men da ud af 6 bygkerner ikke kunne identificeres til underart, er det vanskeligt at sige, om denne forskel er reel. Ukrudtsfrøene stammer fortrinsvis fra mulige markukrudtsplanter, så i princippet kan de være indkommet på bopladsen sammen med det indhøstede korn. Den store mængde af frø fra hvidmelet gåsefod er interessant, men kan i virkeligheden stamme fra blot - planter, da denne plante giver mange frø (se nedenfor). Spændende er det dog stadig, at denne plante traditionelt betragtes som værende en indikator på velgødet jord (Gustafson 998, s. 6). Om dette helt holder stik er dog lidt usikkert, da den, selvom den foretrækker velgødet jord, sagtens kan vokse på mere magre jorde (Henriksen 99, s. 6). Grube A () Prøven fra denne grube er interessant på flere måder. For det første viser den tydeligt, at der i visse tilfælde rent faktisk er tale om havre og ikke hejre, idet der er fundet en sikker havrekerne samt tre såkaldte nåle (tabel )(fig. ), der kun kan stamme fra en eller anden underart af havre. Om der er tale om en dyrket art eller en ukrudtsart kan dog stadig ikke bevises, da det først er i nyere tid, at nålene forsvandt helt fra dyrket havre (Körber-Grohne, Bickelmann & Leist 988, s. 88), men sandsynligheden taler for, at der er tale om flyve-havre. For det andet er der fundet en rodknold fra draphavre. Draphavrens rodknolde er spiselige, og meget tyder på, at de er blevet bevidst indsamlet. Efterhånden kendes en del fund fra de kursoriske prøver særligt fra Fyn (Peter Mose Jensen i tryk), men også fra Østjylland (bl.a. Elmehøjs ager II) fra yngre bronzealders og ældre jernalders grave og bopladser. Endelig er der fundet seks frø fra sæddodder, som viser, at denne plante sandsynligvis også blev dyrket på lokaliteten. Sæddodder er meget almindelig i førromersk jernalder, men bliver senere afløst af hør. Begge planter blev bl.a. dyrket for at udnytte de olieholdige frø.

7 Prøvestørrelse ml + 9 frag frag Tabel. Nærmere analyse af udvalgte floteringsprøver fra Grenåvej, Skødstrup. X markerer en subjektiv bedømmelse af mængden af trækul, hvor er mindst og er størst. Bemærkninger: * Enkelte kan være moderne, men de få, der blev testet, var alle forkullede og gik derved til. Trækul Indet Vicia sp. Thlaspi arvense cf. Trifolium sp. Trifolium sp. Thalictrum minus cf. ssp. majus Stellaria/Cerastium sp. Spergula arvensis Silene/Melandrium sp. Rosaceae sp. Rume acetosella 6 Ranunuculus sp. Polygonum sp. Polygonum aviculare Fallopia convolvulus Persicaria merculosa/ lapathifolium Poaceae sp. 6 * 8 Hvede, avnbase Hvede Mulig spelt Mulig brødhvede Brødhvede Avnklædt byg Nøgen byg Havre nåle Havre Ubestemmelig Vikke Mulig kløver Kløver Almindelig pengeurt Mulig bugtet frøstjerne Fladstjerne / hønsetarm Spergel Limurt / pragtstjerne Rosen Rødknæ Ranunkel Pileurt Vejpileurt Snerle pileurt Ferskenbladet / blegbladet pileurt Græs Ærteblomst Tandbælg Hvidmelet gåsefod Star Havre/hejre Mulig hør Sæddodder Hasselnøddeskal Draphavre + 8 frag frag + frag + frag frag + frag frag + frag frag + frag Korn Fabaceae sp. cf. Danthonia decumbens 6 Chenopodium album 8 8 Avena/Bromus sp. Care sp. + 6 frag + frag 8 + frag + 6 frag Linum cf. usitatissimum Camelina sativa Corylus avelana Arrhenatherum elatius Cerealia indet Triticum sp., avnbase Triticum sp. 6 Triticum cf. spelta Triticum cf. aestivum Triticum aestivum Hordeum vulgare sp. 8 Hordeum vulgare var. vulgare 9 9 Hordeum vulgare var. nudum Avena sp. nåle Avena sp. X-nr

8 Fig. Derudover minder prøven meget om de øvrige prøver fra lokaliteten, idet den indeholder enkelte kornkerner fra nøgen og avnklædt byg samt enkelte hvedekerner (mulig spelt). Ukrudtsfrøene stammer fra muligt markukrudt, som sandsynligvis er slæbt ind på bopladsen i forbindelse med høstningen af kornet og sæddodderen. De øvrige gruber De resterende gruber minder meget om hinanden, idet korn findes i mindre mængder, og byg er dominerende over hvede (mulig spelt og brødhvede) (tabel ), mens det er sværere at udtale sig om forholdet mellem nøgen og avnklædt byg. I tre af prøverne (9, og 8) er der fundet kornkerner, der kunne bestemmes som værende havre, men der er stadig en del kerner, både i disse og i de øvrige prøver, der ikke kan bestemmes nærmere end til havre/hejre begge sorter kan dog med sikkerhed siges at være til stede. I 8 blev der også fundet spor efter dyrkning af sæddodder i form af tre frø samt indsamling af hasselnødder, idet der blev fundet to fragmenter af hasselnøddeskal. Med hensyn til ukrudtet er der udelukkende tale om arter, der kan findes som markukrudt, selvom visse af arterne foretrækker andre habitater. I blev der fundet en vikke, men det har desværre ikke været muligt at bestemme den til underart dog er det muligt at sige, at der ikke er tale om en dyrket art.

9 Opsamling Forholdet mellem nøgen og avnklædt byg Nøgen byg er den dominerende bygsort i neolitikum og ældre bronzealder, mens forholdet mellem de to sorter bliver mere kompliceret allerede fra yngre bronzealder (Robinson 99). Ifølge Peter Steen Henriksen bliver den avnklædte byg dominerende på Sjælland allerede i yngre bronzealder (mundtlig meddelelse), mens nøgen byg er den dominerende bygtype i Ålborg-området i førromersk jernalder, hvilket bl.a. ses i fundene fra Overbygård og Fjand m.fl. (Henriksen & Robinson 99), og det er tilmed muligt, at skiftet mellem nøgen og avnklædt byg først sker i dette område på overgangen mellem ældre og yngre romersk jernalder (Peter Steen Henriksen, mundtlig meddelelse). Hvornår overgangen fra nøgen til avnklædt byg sker i Østjylland vides endnu ikke med sikkerhed, dog tyder fundene fra motorvejsudgravningerne nord for Århus på, at nøgen byg er dominerende i ældre jernalder (Peter Mose Jensen, mundtlig meddelelse). Derfor er det vigtigt at se nærmere på denne problematik i forbindelse med makrofossilfundene fra Grenåvej, Skødstrup. I forbindelse med en udgravning på Børglumvej nord for Århus blev der fundet enkelte forkullede bygkerner, hvor nøgen byg dominerede med 8 kerner, mens avnklædt byg kun var repræsenteret med én kerne (Aaby, Robinson & Jørgensen 99). Dette er dog et meget spinkelt grundlag at tolke ud fra, men det peger dog i retning af, at nøgen byg er den dominerende bygtype på denne lokalitet. X-nr Hordeum vulgare var. nudum Hordeum vulgare var. vulgare Hordeum vulgare sp. 6 Nøgen byg Avnklædt byg Tabel. Fordelingen af bygtyper fra Grenåvej, Skødstrup. Ser man på fordelingen af bygtyperne fra Grenåvej, Skødstrup (tabel ) ud fra antal kornkerner i det samlede antal prøver, ses det, at nøgen byg tilsyneladende er den dominerende type, men at der samtidig er mange kerner, der ikke kunne bestemmes til underart, og som dermed giver et stort usikkerhedsmoment (fig. ). Vælger man derimod at se på fordelingen mellem de to bygsorter efter hvilken, der er dominerende i prøverne hver for sig, uden at medtage de kerner, der ikke kunne bestemmes nærmere, ændrer dette ikke meget ved fordelingen (fig. ). Umiddelbart ser det ud til, at nøgen og avnklædt byg har haft lige stor betydning på denne lokalitet, idet der ikke er den store forskel i antal kerner eller i antal prøver, hvor den ene eller den anden er dominerende. Man skal dog tage denne fordeling med et stort forbehold. For det første var det ikke muligt at bestemme knap % af bygkernerne nærmere end FHM 6. I de tilfælde hvor der var lige mange kerner fra nøgen og avnklædt byg, blev de begge tildelt værdien, som ellers tilfaldt den dominerende bygtype. 8

10 Nøgen byg Avnklædt byg Fig.. Fordelingen af byg efter antal kerner. Nøgen byg Avnklædt byg Fig.. Fordelingen af bygsorterne efter dominans. til byg (fig. ), og for det andet er det et meget begrænset materiale undersøgelsen bygger på. Hvis man skal tro på de tal, undersøgelsen viser, ser det dog ud til, at avnklædt byg endnu ikke har overtaget den dominerende rolle fra nøgen byg som det ses på Sjælland, men på den anden side så er nøgen byg, heller ikke klart dominerende mere, som det kendes fra andre områder i Jylland. Dermed er det heller ikke muligt ud fra makrofossilfundene fra Grenåvej, Skødstrup at udtale sig om, hvornår avnklædt byg bliver den dominerende bygtype i Østjylland. Kornets behandling Det er ikke muligt at sige ret meget om kornets behandling ud fra makrofossilfundene fra lokaliteten, da der generelt kun er forholdsvis få korn/ frø i prøverne. Fund af kløverfrø i to af prøverne (9 og ) kunne dog tyde på, at kornet er blevet høstet forholdsvis lavt på strået, hvis kløverne er blevet indhøstet sammen med kornet, da kløver er en forholdsvis lav plante. De mange fund af hvidmelet gåsefod kunne pege i retning af, at markerne er blevet gødet, men dette er meget usikkert, da hvidmelet gåsefod trives fint på mere magre jorde, selvom den foretrækker velgødet jord (Gustafsson 998, s. 6; Henriksen 99, s. 6). Indsamlede planter Ofte findes der ikke ret mange spor efter indsamling på lokaliteter fra jernalderen, og Grenåvej, Skødstrup er ingen undtagelse. På denne plads er der kun observeret ganske svage spor efter indsamling i form af hasselnød9

11 deskaller, hejrefrø og én rodknold fra draphavre. Indtil for nylig har indsamlingen af rodknolde fra draphavre været forholdvis ukendt i Danmark, men de dukker i stigende grad op i fynske og jyske fund. Indsamling har nok ikke været helt så sjælden, som det fremgår af fundene. Problemet med forhistoriske vilde bær, frø og nødder er, at de ofte ikke kom i nærheden af ild i forbindelse med en eventuel tilberedning, hvorved de ikke blev forkullet og dermed bevaret. Litteraturliste Aaby, Robinson & Jørgensen 99: En gård fra førromersk jernalder og dens omgivende landskab. Kuml 99-9, s. -. Gustafsson 998: The Farming economy in south and central Sweden during the Bronze Age. Currrent Swedish Archaeology 6, 998, s. 6-. Henriksen 99: Jernalderens landbrug beskrevet ud fra arkæologiske frøfund. NNU rapport nr., 99. Henriksen & Robinson 99: Ældre jernalders agerbrug: arkæobotaniske analyser af kornfundene fra Overbygård, Østerbølle, Fjand og Alrum. NNU Rapport nr., 99. Körber-Grohne, Bickelmann & Leist 988: Satthafer (Avena sativa L.) und Flughafer (A. Fatua L.). Fundberichte aus Baden-Württemberg bd., 988, s. 9-. Mercer, R. (ed.) 98: Farming Practices in British Prehistory. Edinburgh.

12 Planterne De dyrkede og indsamlede arter Arrhenátherum elátius L. Draphavre. 6- cm høj. Blomstrer juni-juli. Spiselige rodknolde. Findes på strandvolde, strandkrat, enge, vejkanter og jernbaneskrænter. (Hansen 99) Avena sativa L. Almindelig Havre. 6- cm høj. Optræder ofte sammen med Flyvehavre. (Hansen 99) Camelina sativa (L.) Crantz. Sæd-Dodder. Omkring. frø pr. plante. Blomstrer juni-juli, frøene modnes august sammen med hørplanten. Er tæt forbundet med hørdyrkning, og frøene er olieholdige. (Frederiksen et al. 9) Corylus avellana. Hasselnød. Hordeum vulgare nudum L. Nøgen byg. Hordeum vulgare vulgare L. Avnklædt. - cm høj. Højden kan have ændret sig på grund af avling. (Hansen 99) Linum usitatissimum L. Almindelig Hør. Højde -8 cm. (Hansen 99) Triticum aestivum L. Brødhvede. Triticum spelta L. Spelt. Højde 9- cm. (Hansen 99) Identificerede planter Chenopodium album L. Hvidmelet Gåsefod. -8 cm høj (- cm), gennemsnitlig omkring. frø pr. plante (. frø), dog frodige eksemplarer helt op til. frø. Blomstrer og frømodning juni-oktober. Udpræget sommerannuel, meget skadelig ukrudt i vårsædsmarker. Især på velgødet jord. Omkring bebyggelse, agerjord og ruderater. (Melander 998, Frederiksen et al. 9, Hansen 99, Jessen & Lind 9) Danthonia decumbens L. Tandbælg. - cm. Tæt tueformet. Strå nedliggendeopstigende. Blomstrer juni-juli. Forekommer på hedemoser, fugtige heder, overdrev, morbund i skove, ofte langs stier. (Hansen 99) Fallopia convolvulus L. Snerle Pileurt. - cm lange stængler, som enten er nedliggende eller slynger sig op om stængler, strå og blade fra andre planter, omkring - frø pr. plante. Blomstrer og frømodning juli-september. Udpræget sommerannuel, modnes sammen med korn og hør. Knyttet til kornmarkerne og forekommer almindeligt i vårsæd hvor den er mest generende samt i hør, kan fremme lejesæd i kornet. Agerjord, ved bebyggelse. (Melander 998, Frederiksen et al. 9) Polygonum aviculare L. Vej Pileurt. - cm (-6 cm) lavtvoksende med lange stængler, omkring - frø pr. plante. Blomstrer og frømodning julioktober. Typisk sommerannuel. Fortrinsvis lerede jorder, hyppigst i åbne vintersædmarker og hørmarker, sjældnere i vårsæd. (Melander 998, Frederiksen et al. 9, Hansen 99, Jessen & Lind 9) Rume acetosella L. Rødknæ. - cm høj, omkring. frø pr. plante. Flerårig. Udpræget vegetativ formering. Optræder som ukrudt i alle afgrøder på magre kalkfattige sandjorder og tørre humusagtige jorder. Grå klit, strandoverdrev, sandede overdrev og vedvarende græsmarker, vejkanter, skovrydninger, agerjord. (Frederiksen et al. 9, Hansen 99, Jessen & Lind 9) Spergula arvensis L. Alm. spergel. - cm (- cm) høj, omkring. frø pr. plante. Blomstrer og frømodner juni-september. Frøene spirer både forår og efterår, men de efterårsspirende fryser som regel bort om vinteren og kan kun overleve meget milde vintre. Kan optræde uhyre talrigt i vårsædsmarker, især på lette kalktrængende jorder. Værdsat i stubmark

13 som foder til fårene. Agerjord, især næringsfattig bund. (Frederiksen et al. 9, Hansen 99, Jessen & Lind 9) Thalictrum minus ssp. majus. Bugtet frøstjerne. - cm. Lang jordstængel. Blomstrer juni-juli. Mere eller mindre tilgroede overdrev, skrænter ved kyst. Thlaspi arvense L. Almindelig pengeurt. - cm høj. Blomstrer maj-juni. Agerjord, ruderater. (Hansen 99) Svært adskillelige planter Persicaria merculosa L. Ferskenbladet pileurt. -6 cm høj, omkring -8 frø pr. plante. Blomstrer og frømodner juli-september. Rent sommerannuel (kan også forekomme i vintersæd, Melander 998). Forholder sig som Persicaria lapathifolium. Agerjord, ofte vandlidende, ruderater. (Frederiksen et al. 9, Hansen 99, Jessen & Lind 9) og Persicaria lapathifolium L. Blegbladet pileurt. -6 cm (-8 cm) høj, omkring 8-8 frø pr. plante. Blomstrer og modner frø i juli-september. Udpræget sommerannuel plante. Kan være meget skadelig i vårsæden, især i lave noget vandlidende marker, hvor den kan forekomme meget talrigt, kan også forekomme i vintersæden. (Melander 998, Frederiksen et al. 9, Hansen 99) Planter identificeret til slægt eller familie Avena sp. Havre sp. Bromus sp. Hejre sp. Care sp. Star sp. Cerastium sp. Hønsetarm sp. Fabaceae sp. Ærteblomstfamilie Melandrium sp. Pragtstjerne sp. Poaceae sp. Græsser Polygonum sp. Pileurt sp. Potentilla sp. Potentil sp. Ranunuculus sp. Ranunkel sp. Rosaceae sp. Rosenfamilien Silene sp. Limurt sp. Stellaria sp. Fladstjerne sp. Trifolium sp. Kløver sp. Vicia sp. Vikke sp. Litteraturliste Frederiksen, H. & P. Grøntved, H.I. Petersen 9: Ukrudt og ukrudtsbekæmpelse. Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab. København Hansen, K. 99: Dansk feltflora.. udgave, 6. oplag. København. O. Høst 98: Danske Kulturplanter. DSR Forlag. Jessen, K. & J. Lind 9: Det Danske Markukrudts Historie. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter, naturvidensk. og mathem. Afd., 8 Række, VIII. København. Melander, B. 998: Beskrivelse af ukrudtsplanterne. I: Ukrudtsbekæmpelse i landbruget. Forskningscenter Flakkebjerg. Afdeling for Plantebeskyttelse.. udgave, pp -9.

14 Rapporterne fra Moesgårds Naturvidenskabelige Afdeling fremlægger resultater i forbindelse med specialundersøgelser af arkæologisk genstandsmateriale. Hovedvægten er lagt på undersøgelser med en naturvidenskabelig tilgangsvinkel. Heriblandt kan nævnes arkæobotaniske undersøgelser, vedanatomiske undersøgelser, antropologiske undersøgelser af skeletter samt arkæozoologiske undersøgelser. Der optræder også andre typer dokumentationsfremlæggelser, som f.eks. besigtigelse af marinarkæologiske lokaliteter og metodebeskrivelser af konserveringsteknisk karakter. Alle rapporterne kan downloades fra Moesgaard Museums hjemmeside. Eftertryk med kildeangivelse tilladt.