Arkæobotanik: Overvejende Analysen af fortidige frø, frugter, sten og kerner

Transkript

1 Arkæobotanik: Overvejende Analysen af fortidige frø, frugter, sten og kerner

2 Oftest forkullet bevaring dvs. planter udsat for ild/varme Dette betyder, at visse processer er oftere bevarede end andre, og at visse planterester, der bevares dårligt forkullet (rodfrugter, blade etc.) kun findes sjældent. Det samme gælder f.eks. brød Også kun få spor efter f.eks. haveplanter

3 Forhistorisk agerbrug inddelt i blokke 1: Agerbruget i bondestenalder og ældre bronzealder (4000 f.kr.- ca f.kr) 2: Agerbruget i yngre bronzealder og ældre jernalder (1000 f.kr. 200/300 e.kr) 3: Agerbruget i yngre jernalder og vikingetid (200/300 e.kr. ca e.kr)

4 Efter Jørgensen 2000, fig.3

5 Skoven integreres i agerbruget Svend Jørgensen og J. Troels-Schmith fælder træer med neolitiske flintøkser under Draved-eksperimentet i 1953 (efter Steensberg 1979, pl.i)

6 Dyrkede arter i Tragtbægerkulturen Emmer Nøgenbyg Brødhvede Enkorn Avnklædt byg (En smule spelt sent i perioden) Emmer og herefter nøgenbyg vigtigst Desuden er fundet masser af især indsamlede hasselnødder! = Bl.a. af denne grund og pga. få kornfund især i begyndelsen af perioden er agerbrugets betydning i forhold til indsamling og dyrehold vanskelig at fastslå

7 Fordeling af korn og ukrudt i bondestenalder og bronzealder Betydning af først byg og senere spelt stiger

8 Overblik over korndyrkningen i bondestenalder og ældre bronzealder (4000 f.kr ca f.kr.) byg/hvede agerbruget Baseret overvejende på dyrkning af nøgen seksradet byg og emmer (til sidst også spelt) I begyndelsen er emmer vigtigst Fra ca f.kr. bliver byg klart vigtigst i hvert fald i Vest Danmark Fra dette tidspunkt bliver hvede (emmer og senere spelt igen vigtigere) Ofte ses ses nu kombinationen nøgenbyg-emmer og nøgenbyg-emmer-spelt Fra slutningen af bondestenalderen 2400 f.kr. og frem findes meget store kornfund agerbrug vigtigere?

9 Nøgen seksradet byg Gilmosevej ca f.kr Spelt Gilmosevej ca f.kr Emmer Enkehøj ca f.kr

10 Andre træk ved byg/hvede agerbruget: Indsamling f.eks. Af hasselnødder, agern og æbler havde også en betydning = skoven sikkert stor betydning Sommerafgrøder: typisk ukrudt er f.eks. blegferskenpileurt, snerlepileurt og hejre Høst forholdsvist lavt på strået Ekstensive marker ofte ses kombinationen ardspor boplads gravhøje Oplagring af nøgne afgrøder som kerner og dækkede kornsorter (f.eks. Emmer/spelt) som småaks

11 Skift fra toskibet til treskibet langhus midt i ÆBA Bedre muligheder for oplagring af afgrøder Opstaldning af dyr = beskyttelse af udsatte dyr og bedre muligheder for indsamling af gødning Byglager Byglager Hvedelager Afskalningsaffald, hvede Tre-skibet langhus, Kongehøj I

12 Agerbrugsrelaterede ændringer i yngre bronzealder/ældre jernalder: Landsbydannelser i starten af førromersk jernalder. Flere bosættelser = tættere befolkning Landsbyen Grøntoft (efter Jensen 2006)

13 Agerbrugsrelaterede ændringer i yngre bronzealder/ældre jernalder: Oldtidsagre sandsynligvis fra midten af bronzealderen og indtil ca. 200/300 e.kr. Mere permanente marker. Opdyrkning af marginaljorder

14 Altså! En del tegn på tættere befolkning En del tegn på opdyrkning af marginalområder En del tegn på mere permanente marker. Og hvordan passer det så med afgrøderne?

15 Agerbruget ca f.kr. 200/300 e.kr. De mange dyrkede arter ÆBA: Nøgenbyg, avnklædt byg, emmer, spelt, brødhvede, enkorn YBA: Nøgenbyg, avnklædt byg, emmer, spelt, brødhvede, enkorn, hirse, havre? Sæddodder?, hør? ÆJA: Nøgenbyg, avnklædt byg, emmer, spelt, brødhvede, hirse, havre, Sæddodder, hør, almindelig spergel? hestebønner, ærter + vilde frø

16 Fordele ved dyrkning af mange arter: Større sikkerhed for udbytte Flere arter dækker større ernæringsmæssigt behov Bedre muligheder for rotation (f.eks. Bælgplanter gode til rotation) Bedre muligheder for udnyttelse af forskellige jordtyper, som f.eks. Marginaljorder = Dyrkning på marginalområder og større markpermanens

17 Andre træk ved agerbruget i yngre bronzealder-ældre jernalder Mere specialisering i bestemte afgrøder på de enkelte pladser bedre tilpasningsevne til forskellige dyrkningsforhold Skift fra nøgenbyg til avnklædt byg ca. år 0 men med regionale forskelle tegn på intensivering? Færre fund af indsamlede arter fra skoven passer med pollendiagrammer, der tyder på åbning af landskabet Udnyttelse af ukrudtsfrø i hvert fald i Jylland

18 Ændringer indenfor agerbruget: fødeudnyttelse af vilde frø Kendes især fra ældre jernalder Kendes som lagre og som maveindhold Kendes fra Jylland Arter er almindeligt markukrudt (hvidmelet gåsefod, Pileurt (bleg/fersken og snerle-), spergel? Både stort set rene ukrudtsfund med få arter men oftest blandet med en smule korn

19 Fødeudnyttelse af ukrudtsfrø Dyrket? indsamlet? Restprodukt fra kornrensning? Pga. næringsværdien eller smagen? Pga. en mere udflydende grænse mellem dyrket afgrøde og ukrudt? (ses også i udnyttelsen af havre og rug og i forholdet mellem hør, sæddodder og alm. spergel. Udnyttelse fordi der var mere ukrudt på marken?

20 Opsummerende: Tegn på intensivering indenfor agerbruget Tegn på større markpermanens Sker intensivering som følge af pres (befolkningspres?) eller frivilligt?

21 Agerbrugsskift ca. 200/300 e.kr.: Rug kommer til og bliver gradvist mere almindelig. I løbet af germansk jernalder består fleste afgrødefund langt overvejende af avnklædt byg og rug = gradvist færre afgrøder i fundene først i Sydvestjylland Redskabsmæssige ændringer (drejekværn + kortle og mere vinkelret segl). Oldtidsagre opgives hvad kommer efter? Drejekværn (efter Jensen 1979) Kortle og jernsegl (efter Jensen 1979)

22 Jernudvinding i Sydvestjysk slaggegrubeovn:

23 Agerbrugsskift mod slutningen af vikingetiden: Rugpollenstigning ca e.kr. Større rugkerner = import? Havre stiger i betydning Vendeploven udbredes sandsynligvis i 900 tallet. Højryggede agre udbredes samtidig med vendeploven. Hjulplov (efter Porsmose 1988)

24 Vikingetidens agerbrug: Koncentreret om dyrkning af byg, rug og havre. Dog mange arter: F.eks hør, hvede (mest nævnt i litteraturen), hirse, bønner, ærter. Også andre arter, f.eks. kål og gulerod fra York, vild selleri, kvan, hyldebær fra Hedeby etc. Havebrug i de indhegnede gårde i romersk jernalder vikingetid? Tegn på import (f.eks. fersken + valnødder fra Hedeby). Også rugen fra Fyrkat

25 Spørgsmål Hvorfor kombinationen byg-hvede-emmer i det tidlige agerbrug? mange arter i ældre jernalder og byg-rug-og til sidst havre i yngre jernalder/vikingetid Hvordan ændres skovens rolle i agerbruget? Forholdet mellem haver og marker og hvor er haverne?...

26 .og hvad med de rituelle madvarer Eksempel: rodknolde fra knoldet draphavre i bronzealder og jernalder