KØR SMART KØR SAMMEN TRANSPORT. Analyserapport juni Samkørsel er også en sag for samfundet. Indhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KØR SMART KØR SAMMEN TRANSPORT. Analyserapport juni 2014. Samkørsel er også en sag for samfundet. Indhold"

Transkript

1 KØR SMART KØR SAMMEN Analyserapport juni 2014 TRANSPORT Samkørsel er også en sag for samfundet Det er afsættet for denne rapport om, hvad der skal til for at accelerere samkørsel i pendlingen i hovedstadsregionen. Rapporten giver et overblik over samkørsel i Danmark i 2014 og en række interessenters syn på udfordringer og muligheder med samkørsel. Målsætningen med rapportens forslag til at accelerere samkørsel er, at samkørte ture skal øges fra at udgøre fem procent af turene i pendlingen i dag til at udgøre 15 procent i Indhold DEL 1 State of the art for samkørsel DEL 2 Interessenters syn på udfordringer og muligheder DEL 3 Plan for at accelerere samkørsel INSIGHT 21

2 Rapporten er udarbejdet af: Gate 21, i samarbejde med Future Navigator, Københavns Kommune og Vejdirektoratet, juni 2014 Tak til: Gomore.dk, Ants, Pendlernet, Vejdirektoratet, Region Hovedstaden, Region Sjælland, Movia, Metroselskabet, Trekantområdet, Herlev Hospital, Køge Kommune, Ballerup Kommune, Dansk Erhverv, Veksø Mobility og Carma Bergen. Støttet af Gate 21 er ansvarlig for rapportens indhold. Rapporten er ikke Trafikstyrelsens produkt.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 Samkørsel er også en sag for samfundet men hvordan?... 2 State of the art indenfor samkørsel... 3 Interessenternes syn på udfordringer og muligheder... 4 Forslag til acceleration af samkørsel i pendlingen frem til KØR SMART KØR SAMMEN... 9 Baggrund At planlægge for fremtidens trafikant Opbygning af rapporten DEL 1: State of the art for samkørsel Om samkørsel Samkørselsplatforme Projekter der fremmer pendlingssamkørsel Erfaringer med fysiske tiltag og planlægning DEL 2: Interessenters syn på udfordringer og muligheder Præsentation af interessenter Rundbordssamtaler Interessentanalyse Emner, som interessenterne har drøftet Hvad kan hver interessent gøre? DEL 3: Plan for at accelerere samkørsel Vision Udrulningsplan... 67

4

5 SAMMENFATNING Denne rapport om samkørsel er blevet til på baggrund af drøftelser mellem en række interessenter om, hvad der skal til for at accelerere samkørsel i pendlingen i hovedstadsregionen. Rapporten indeholder en State of the art af samkørsel i Danmark og erfaringer fra projekter i ind- og udland. Der gives også et bud på en udrulningsplan med aktiviteter, der kan få samkørsel til at blive et reelt og attraktivt supplement til kollektiv trafik og øge kapacitetsudnyttelsen i den eksisterende infrastruktur. Dette kapitel opsummerer rapportens konklusioner Kør Smart Kør Sammen - Analyserapport juni 2014 Side 1

6 Samkørsel er også en sag for samfundet men hvordan? Det er afsættet for denne rapport om, hvad der skal til for at accelerere samkørsel i pendlingen i hovedstadsregionen. I hver bil, der kører på vejene i Danmark, er der i gennemsnit 1.08 person. Det betyder, at der er cirka tre ledige pladser i hver bil i myldretiden. I pendling er der fem procent af turene, der er samkørsel 1. Samkørsel bruges oftest i fritiden og på længere strækninger mellem landsdelene. I Danmark er der endnu ikke nogle offentlige strategiske tiltag, der understøtter eller fremmer samkørsel, og der er ikke nogle offentlige myndigheder, der har samkørsel som ansvarsområde. Der er derfor grund til at tro, at der er et uudnyttet potentiale i at øge samkørsel i pendlingen og derved forbedre kapacitetsudnyttelsen af vejnettet i myldretiden. Fra 2010 til 2030 forventes persontrafikken i hovedstadsregionen blive fordoblet 2. Det betyder, at vi vil opleve et endnu større pres på tilgængelighed til arbejdspladser, et pres på kapaciteten for biler på vejene og et pres på kapaciteten i den kollektive trafik i myldretiden. For at sikre at regionen er attraktiv for virksomheder, er det afgørende, at der er kvalificeret arbejdskraft, som let kan komme på arbejde. Anbefalingerne fra trængselskommissionen (2013) peger på, at en indsats til fordel for mobility management, der aktivt tager hensyn til medarbejdernes transportbehov, kan medvirke til, at flere vælger miljøvenlige transportformer som den kollektive trafik eller udnytter bilernes kapacitet bedre eksempelvis igennem samkørsel. Samlet anbefaler kommissionen derfor, at samkørsel underkastes en nærmere analyse. Samkørsel opfattes som en privat sag og et personligt valg. Men skal vi begrænse trængslen og reducere transportens CO 2 -udledning, er vi som samfund nødt til at se på alle transportformer i et integreret system. I et visionært projekt i Bergen i Norge anses alle ledige sæder, hvad enten det er i bus, privat bil eller taxi, som en mulighed for den rejsende. I denne rapport har vi ønsket at se samkørsel som en vigtig brik i det samlede transportsystem. Rapporten indeholder en opsamling på State of the art indenfor samkør- 1 Tallet stammer fra efterundersøgelsen i projektet Formel M, hvor 8700 medarbejder på 25 arbejdspladser svarede på, hvor mange gange de har kørt sammen med andre til arbejde i den foregående uge (læs mere på formelm.dk). 2 Regional Udviklingsplan 2012, Region Hovedstaden. Kør Smart Kør Sammen - Analyserapport juni 2014 Side 2

7 sel i Danmark anno 2014 samt udvalgte best practice projekter og systemer fra andre lande. Desuden gives et bud på, hvad der ud fra en trafikfaglig vurdering skal til af tiltag og aktiviteter for at udnytte samkørselspotentialet i Danmark en udrulningsplan. Rapporten udpeger endvidere områder, hvor der er behov for mere viden og analyse for, at vi bedre forstår potentialet og mulighederne for samkørsel. State of the art indenfor samkørsel I første del af rapporten er der indsamlet viden om State of the art indenfor samkørsel. Teknologi og platforme Teknologiske services som hjemmesider, apps og interne sites der kan fremme samkørsel mellem mennesker er velfungerende og udvikles stadig med større og større hastighed. Potentialer med at integrere web og app med sociale medier udvikles hurtigt. Vi står overfor en omfattende udvikling indenfor information, data, brug af virale netværk og bilteknologier, som kan revolutionere vores brug og køb af transport. Der er i dag ingen informationsservices, der hjælper pendlerne med at søge på rejser på tværs af samkørsel, kollektiv trafik, dele- og bycykler og delebiler. Samkørselssystemerne har stadig svært ved at få skabt gode funktioner for pendlere. Pendler.net er det eneste system, som kun tilbyder mulighed for at finde et match, mens andre systemer faciliterer, at man løbende tilbyder og søger ture. I begge typer systemer er der behov for en endnu større masse for, at man kan finde match, der går fra dør til dør. Fysisk planlægning Fysiske tiltag og planlægning er et vigtigt element, hvis samkørsel skal gøres mere attraktivt. Tiltag, som er blevet afprøvet med positive resultater i andre lande, er eksempelvis samkørselspladser, samkørselsbaner og reserverede parkeringspladser. I Danmark er erfaringerne med forskellige fysiske tiltag begrænsede, og denne rapport anbefaler derfor en mere målrettet evaluering af eksisterende tiltag i Danmark samt flere forsøg med fysiske tiltag på det danske vejnet, herunder for eksempel samkørselsbaner, -pladser og -stoppesteder. Erfaringer fra forsøg med samkørsel De forsøgsordninger med samkørsel, som er gennemført indenfor de sidste 10 år, viser, at en målrettet markedsføring er helt central, hvis flere medarbejdere skal køre Kør Smart Kør Sammen - Analyserapport juni 2014 Side 3

8 sammen til arbejde. At opnå en kritisk masse er en anden vigtig konklusion. Endelig er mange projekter kortvarige, og der er ikke lagt en driftsplan ind for at understøtte samkørsel på længere sigt. Der er grund til at tro at åbne platforme og fælles informationsplatforme på tværs af transportformer er vigtige for at opnå en kritisk masse af brugere der tilbyder og søger lift. Ligeledes viser erfaringerne, at platformene bør udvikles så det både er muligt at finde faste samkørselsmakkere og ture, således at platformene kan opfylde brugernes behov i begge tilfælde, og derved gøre samkørslen synlig, både for projektejerne og for dem der søger lift. Alt i alt kan det konkluderes, at der stadigvæk ikke er nok viden omkring lokale understøttende aktiviteter, der fremmer samkørsel. Der er derfor gode grunde til at fortsætte med at udvikle og afprøve samkørselsordninger specifikt henvendt til arbejdspladser og deres medarbejdere. Der findes en masse viden og erfaringer, som kan inddrages i udviklingen af nye projekter. Interessenternes syn på udfordringer og muligheder I rapportens del to er der indsamlet viden om, hvilke perspektiver og muligheder forskellige interessenter ser for at fremme samkørsel. De repræsenterede interessenter, som har været involveret via rundbordssamtaler, er Gomore.dk, Ants, Pendlernet, Vejdirektoratet, Region Hovedstaden, Region Sjælland, Movia, Metroselskabet, Trekantområdet, Herlev Hospital, Københavns Kommune, Køge Kommune, Ballerup Kommune, Dansk Erhverv, Gate 21 og Future Navigator. Interessenterne peger på følgende udfordringer og muligheder: Det er en udfordring, at der ikke er en klar interesse i at investere i samkørsel Samkørsel er en transportform, der falder mellem privatbilisme og kollektiv transport og måske netop derfor er det en transportform, der har svært ved at opnå offentlig bevågenhed og støtte, hvorimod tiltag der fremmer eksempelvis cyklisme er mere og mere fremhævet politisk. Kommunerne investerer i cyklisme eksempelvis i form af supercykelstier og apps og i elbilisme i form af ladestandere og parkeringspladser. Modsat bliver der ikke investeret i samkørsel og det gør samkørsel til en usynlig transportform. Kør Smart Kør Sammen - Analyserapport juni 2014 Side 4

9 Samkørsel er ikke en synlig transportform i det offentlige rum Synlig samkørsel er noget, der arbejdes med i andre lande. Eksempelvis eksisterer der i USA kilometervis af HOV-vejbaner (high-occupancy vehicle), som kun kan bruges af samkørere. Lignende vejbaner findes også i et pilot-projekt i Norge og bruges i Sverige i forbindelse med vejarbejde. Vejbanerne giver pendlere, der sidder i kø et incitament til at køre sammen. Synlighed for samkørsel i gadebilledet vil betyde en øget bevidsthed om samkørsel hos den enkelte borger. Det kan eksempelvis være gennem synligt afmærkede parkeringspladser for samkørere. Samkørere, som bruger eksisterende samkørselssystemer som eksempelvis GoMore, Ants og Pendlernet, mødes ofte på tankstationer eller lignende. Hvis der blev etableret synlige samkørselspladser (matchpoints) med ventefaciliteter og Wi-Fi ville det både synliggøre samkørsel og gøre det mere attraktivt. Samkørsel kræver holdnings- og kulturændringer Samkørsel kræver i sidste ende adfærdsændringer. Men der er en række psykologiske og sociale barrierer, som er svære at gøre op med. Hvad enten det er holdninger til fleksibilitet, tid, økonomi, logistik eller om det kan lade sig gøre, så er det emner, der kan arbejdes med ved at få folk til at afprøve samkørsel og ved at arbejde med at afhjælpe barriererne, så fordelene kan få mere vægt. Der er en række nye tendenser i tiden som deleøkonomi, fleksibilitet i transporten og mere social interaktion, som kan bidrage til egentlige adfærdsændringer i forhold til alenekørsel i bil og bilejerskab. Dette kan få meget stor betydning for samkørsel, delebiler og elbiler på længere sigt. På kort sigt vil der være behov for målrettede aktiviteter, der påvirker holdning og kultur omkring det at køre sammen. Hvad kan interessenterne gøre for at fremme samkørsel? På baggrund af tre rundbordsdiskussioner med drøftelser af erfaringer fra projekter fra ind- og udland er følgende anbefalinger til interessenter indenfor samkørsel blevet udledt: Kør Smart Kør Sammen - Analyserapport juni 2014 Side 5

10 Tabel 1 Anbefalinger til interessenter Kommuner Staten Offentlige og privat samarbejde Private og offentlige arbejdspladser Investér i samkørsel lokalt Skab lokalt engagement Indret byrum for samkørsel og kommunikér det Investér i samkørsel nationalt Gennemfør yderligere analyser af fysiske tiltag og samtænkning af samkørsel og offentlig transport Synliggør fordelene ved samkørsel for både borgere og arbejdspladser Etabler gode muligheder for samkørsel blandt medarbejderne Private udbydere Trafikselskaber Henvis til kollektiv trafik fra samkørselssitet, for at sikre bedst mulig information til brugerne. Tilbyd koncepter for matchpoints, hvor der er gode mødesteder/skiftesteder mellem transportformer (bike&ride, ride&bus) Afprøv sammenhængende rejseinformation mellem kollektiv transport og samkørsel. Forslag til acceleration af samkørsel i pendlingen frem til 2024 Rapportens tredje del opstiller et forslag til en udrulningsplan til acceleration af samkørsel Visionen for udrulningsplanen ser ud som følger: Om 10 år er andelen af ture, som er pendlingssamkørsel, steget fra fem til 15 procent i hovedstadsregionen. Samkørsel er anset som et initiativ, der afhjælper trængsel og fremmer mobiliteten. Om 10 år er samkørsel en realistisk og attraktiv valgmulighed, når du skal til og fra arbejde. Om syv år har offentlige institutioner og myndigheder en solid viden om muligheder og svagheder ved samkørsel i pendlingstransporten. Mere viden har betydet, at trafikselskaber og myndigheder har fundet ud af det rigtige samspil, og hvordan samkørsel kan supplere kollektiv trafik bedst og har sat effektive initiativer i gang. Kør Smart Kør Sammen - Analyserapport juni 2014 Side 6

11 Tabel 2 Plan for acceleration af samkørsel i hovedstadsregionen Fase Fase Fase VIDEN OG STRATEGI Igangsætte videnopbygning og forundersøgelser til forsøg. Etablering af en pulje til forsøgsordninger. FORSØG OG OPMÆRKSOMHED Forsøgsprojekter med pendlingskorridorer, fysiske anlæg og udvikling af platforme igangsættes af såvel centrale som decentrale aktører. Evaluering af samkørselens effekter, funktion og omkostninger. FORANKRING Regional strategi for samkørsel. Integration af faciliteter og services for samkørsel i planlægning af trafiksystemer. Integration af samkørsel og kollektiv trafik på eksempelvis informationsplatforme. Vejledninger til myndigheders fremme af samkørsel. Der etableres først og fremmest et videncenter, som har til formål at indsamle viden, igangsætte analyser og søsætte forsøgsprojekter i samarbejde med de relevante aktører. Videncenteret kan placeres i Vejdirektoratet, Trafikstyrelsen, Region Hovedstaden eller i sammenhæng med et tværgående Mobility Management center. I fase to gennemføres og evalueres forsøg med mange forskellige virkemidler til at fremme samkørsel for at få en forståelse af sammenhængen til det kollektive trafiksystem, om borgernes interesse og muligheder for samkørsel og endelig at få erfaring og viden om investeringer og gevinster. Desuden øges almindelig opmærksomhed og kendskab til samkørsel i offentligheden. Der skal skabes alment kendskab for at få samkørsel ind i transportbilledet. Derfor skal samkørsel debatteres offentligt. Endelig udarbejdes i fase tre af forsøgsprogrammet en fælles regional strategi for samkørsel. Strategien skal identificere, hvilken rolle samkørsel skal spille i transportsystemet, hvad målsætningen er for andel af ture, sammenhængen med andre transportformer og integrationen i informationsservices. Strategien kan f.eks. indeholde en beslutning om de offentlige myndigheders rolle og opgaver for at fremme samkørsel. Endvidere kan strategien beskrive yderligere storskala indsatser, som har vist sig interessante at igangsætte og afprøve. Kør Smart Kør Sammen - Analyserapport juni 2014 Side 7

12 Videncentret vil i fase 3 endvidere have fokus på strukturel forankring ved at udgive vejledninger og udarbejde forslag til f.eks. lovgivning, sektor politiker, incitamentsmuligheder mv. Kør Smart Kør Sammen - Analyserapport juni 2014 Side 8

13 KØR SMART KØR SAMMEN I dette kapitel præsenteres baggrunden for projektet Kør Smart Kør Sammen samt projektets formål og vision. Kør Smart Kør Sammen - Analyserapport juni 2014 Side 9

14 Baggrund Denne rapport er inspireret af den svenske rapport Marknadsanalys samåkningssystem, udgivet af Energikontor Sydost 3. Den svenske rapport analyserer svenske og udenlandske samkørselssystemer og giver en oversigt over forskellige systemers tilbud og økonomi. Analyserapporten er udarbejdet af Gate 21 i samarbejde med Future Navigator og en række primære interessenter for samkørsel. Rapporten har til formål at levere en analyse af, hvordan det er muligt at accelerere overgangen fra stort potentiale til kritisk masse i antallet af samkørere i bilpendlertrafikken i hovedstadsregionen. Samkørsel er af COWI udpeget, som et af de mest cost-effective tiltag, der kan begrænse transportens CO 2 -udledning. Samkørsel bidrager til kapacitetsudnyttelse på vejnettet ved, at tomme bilsæder bliver udnyttet, og derved bidrager samkørsel til at reducere trængslen. Samkørsel er støt stigende i fritidstransporten, men det er stadig mest selvorganiseret og i mindre skala i pendlingstrafikken. Med teknologiudviklingen indenfor smartphones, gps og realtime informationer er der imidlertid bedre og bedre muligheder for at udnytte samkørsel som en del af transportsystemet i pendlingen og derved få endnu flere rejsemuligheder og bedre kapacitetsudnyttelse af bilerne i myldretiden. Endelig er det Trængselskommissionens anbefaling, at der igangsættes en analyse af, hvordan samkørsel bedst fremmes i hovedstadsområdet og på Sjælland. Rapporten er støttet af Trafikstyrelsens Center for biler og grøn transport. I projektet Kør Smart Kør Sammen udarbejdes en rapport om samkørsel og en udrulningsplan. Projektet vil gennem en række interessentmøder forsøge at mobilisere offentlige og private aktører til en fælles indsats for at udbrede samkørsel i hovedstadsregionen. På interessentmøderne identificeres de tiltag, der skal til for at accelerere samkørsel i pendlingen med henblik på at reducere transportens CO 2 -udslip og trængsel. Rapportens formål er at give anbefalinger til, hvordan de primære interessenter kan bidrage til at accelerere pendlersamkørsel i hovedstadsregionen, således at andelen af ture, der er samkørt, stiger fra 5 til 15 procent i Energikontor Sydost Marknadsanalys Samåkningssystem, version Kør Smart Kør Sammen - Analyserapport juni 2014 Side 10

15 Det vurderes, at det er muligt at opnå 15 procent samkørte ture i pendlingen, fordi der ikke tidligere har været offentlige eller større strategiske initiativer, der har fremmet samkørsel, og at en række teknologier og trends hjælper i samme retning. Det vurderes derfor, at potentialet er stort. At planlægge for fremtidens trafikant Bag ved målsætningen om at fremme samkørsel ligger en vision om at planlægge for fremtidens trafikant - Mobilisten - gennem mobilitetsplanlægning. Mobilisten er udviklet i projektet Formel M og fungerer som et pejlemærke for arbejdet med transport i Gate 21. MOBILISTEN Mobilisten er visionen om det moderne menneske, der omdanner rejsetid til kvalitetstid ved at være fleksibel i sit transportvalg. En mobilist er ikke bare knyttet til ét sted og ser ikke stedet som en begrænsning. Arbejde kan løses fra hjemmet eller i S-toget, og møderne kan holdes hvorsomhelst via bærbar eller smartphone. Mobilisten er fleksibel i sine transportvalg: Kører til arbejde med kolleger den ene dag, cykler den næste og tager bussen den tredje. Mobilisten lader sig ikke begrænse af afgangstider eller myldretider. Ved hjælp af tidens informationstjenester og -udstyr holder mobilisten sig altid opdateret om transportmuligheder og vælger sin rejse undervejs. For mobilisten er rejsetiden kvalitetstid og ikke bare spildtid. Hvert minut har flere formål: Mens mobilisten transporterer sig fra A til B ordnes netbanken, mails til vennerne eller et par arbejdsmails. Eller også bruges rejsen til afslapning. Mobilisten skåner klimaet og styrker sit helbred gennem mere bevægelse og mindre CO2- udslip i hverdagen. Visionen for mobilitetsplanlægning i fremtiden er: I fremtiden planlægges der for mobilisten, som er det moderne menneske, der omdanner rejsetid til kvalitetstid ved at være fleksibel i sit transportvalg. I fremtiden skabes rammevilkår som gør det nemmere og mere attraktivt at være mobilist. Incitamenter og planlægning som påvirker transportvalg, skal trække i den samme retning mod mere attraktiv bæredygtig transport. Der etableres en fælles platform for smart rejse, som varetager mobilistens behov, og som samler alle interessenter (transportudbydere, efterspørgselssiden, forskningen og myndigheder) for at skabe synergi mellem hver deres ressourcer Kør Smart Kør Sammen - Analyserapport juni 2014 Side 11

16 og kompetencer. Platformen understøtter fokus på den rejsende og sikrer helhedstænkning på alle planniveauer. Samkørsel opfattes som en privat sag og et personligt valg, men skal vi begrænse trængslen og reducere transportens CO 2 -udledning, er vi som samfund nødt til at se på alle transportformer i et integreret system. I denne rapport har vi ønsket at se samkørsel som en vigtig brik i det samlede transportsystem. Opbygning af rapporten Denne rapport indeholder en baggrundsrapport om State of the art indenfor samkørsel (del 1), en interessentinvolvering (del 2) og et bud på en udrulningsplan (del 3). Baggrundsrapporten afdækker økonomiske, teknologiske og organisatoriske muligheder og aktiviteter, der støtter op om samkørsel. Interessentdelen (del 2) giver interessenternes erfaringer og perspektiver på udviklingen af samkørsel, og endelig opstiller Gate 21 med input fra interessenterne en udrulningsplan for samkørsel, der bygger på aktørernes interesser, muligheder og ressourcer til at øge samkørsel i hovedstadsregionen. Rapportens tre dele kan læses uafhængigt af hinanden. Kør Smart Kør Sammen - Analyserapport juni 2014 Side 12

17 DEL 1: State of the art for samkørsel Dette kapitel indeholder fire dele. Første del beskriver samkørsel og gennemgår en række tal og fakta på området. Anden del præsenterer en række danske og udenlandske samkørselsplatforme og deres funktioner. Tredje del præsenterer en række forsøgsordninger fra Danmark og udlandet. Fjerde og sidste del præsenterer erfaringer fra ind- og udland med fysiske tiltag og planlægning, som kan fremme samkørsel. Kør Smart Kør Sammen - Analyserapport juni 2014 Side 13

18 1.1 Om samkørsel Dette kapitel beskriver samkørsel og præsenterer en række tal og fakta om samkørsel i Danmark. Samkørsel defineres som mindst to personer, der rejser dele af eller en hel strækning i samme bil, og at rejsen ikke udføres af en kommerciel aktør (som for eksempel taxakørsel). For den enkelte findes der mange forskellige grunde til at samkøre: Økonomisk, idet omkostningerne kan fordeles mellem fører og passagerer. Praktisk kan det lette hverdagen, fordi man skiftes til at køre til og fra arbejde eller ikke har behov for at have sin egen bil, hvis man kan køre med andre. Miljømæssigt er det gunstigt, at flere bilrejser erstattes med én fælles rejse. Socialt er samkørsel en værdi i form af udvidede netværk eller hjælp til udsatte grupper. Det opleves som en værdi at dele, være en del af et fællesskab og møde andre mennesker. De samfundsmæssige gevinster ved samkørsel i pendlingen er: Optimering af bilanvendelsen Kapacitetsudnyttelse på vejnettet CO 2 -udslippet fra transport mindskes Trængslen mindskes Yderområdernes mobilitet styrkes Behov for bilejerskab falder Samkørsel er udbredt i hele verden. Eksempelvis i USA mellem de større byer og i flere europæiske lande. I Europa er carpooling.com som den største udbyder med over seks mio. brugere i 14 europæiske lande 4. Samkørsel er meget udbredt i lande, hvor bilen er det vigtigste transportmiddel for at kunne komme rundt. I Danmark er samkørsel mest udbredt på længere fritidsture, hvor der planlægges lidt tid i forvejen, og hvor der er en gensidig økonomisk gevinst. Samkørsel i pendlingen organiseres ofte på arbejdspladser af en ildsjæl eller pendlerklub. Det organiseres ved hjælp af et excel-ark eller anden form på intranettet. Disse ordninger fungerer især i virksomheder, som er flyttet, og hvor medarbejderne derfor har fået længere transport. Her er samkørsel relevant, fordi flere medarbejdere kører fra et sted i omegnen af virksomhedens tidligere beliggenhed til den nye. Samkørsel er 4 Kør Smart Kør Sammen - Analyserapport juni 2014 Side 14

19 også brugt af pendlere mellem Sverige og Danmark. Pendlere, der bor i Sverige, organiserer samkørsel over broen og sparer derved penge. Endelig er der familiemedlemmer, der pendler sammen. Pendlersamkørsel kan også søges af enkeltpersoner på hjemmesiden pendlernet.dk. Her kan man se, om der er nogen, der pendler samme vej, og man kan oprette sin faste pendlerrute. Sitet fungerer som et matching site, hvor brugerne selv tager over, når de har fundet et godt match. Samkørsel kan opdeles i fritidssamkørsel og pendlingssamkørsel, og herunder kan man have spontan samkørsel. Samkørsel kan være privat aftalt mellem personer der kender hinanden eller være organiseret via forskellige services mellem personer, der ikke nødvendigvis kender hinanden på forhånd. Samkørsel i fritiden Organiseret samkørsel i fritiden er mest brugt på længere strækninger for eksempel mellem landsdelene i Danmark, til Sverige eller syd over til andre europæiske lande. Den, der søger lift, er ofte mere fleksibel både i forhold til afgangstidspunkt og ankomsttidspunkt og i forhold til sted for opsamling og afsætning. Skal man eksempelvis fra København til Aarhus en forlænget weekend, vil man ofte være åben for, at afgangstidspunktet kan ligge i løbet af en formiddag, samt at afgangsstedet er i nærheden af en station i hovedstadsområdet, som man let kan komme til. Samkørsel i fritiden kan også være en fyldt bil med hele familien eller venner. Dette tæller i undersøgelserne som samkørsel, fordi man er flere i bilen. Samkørsel i pendlingen Pendlingssamkørsel fungerer ofte der, hvor der pendles over afstande på kilometer, og hvor man sparer penge (broafgift, benzin) og/eller tid ved at man kan deles om at sidde bag rettet. Har man for eksempel 50 kilometer til arbejde, er det aflastende at deles om at køre og være passager. Når man er passager, kan man bruge tiden til at sove eller forberede sig til arbejdsdagen. Der er også økonomiske gevinster ved at køre sammen på de lange pendlingsafstande, eller hvis man skal over broer med broafgifter. Pendlingssamkørsel fungerer ofte ved, at man finder en kollega fra arbejdspladsen, som skal samme vej. Det kan være, at arbejdspladsen har et sted på intranettet, hvor man kan finde hinanden. Har man fundet en at køre sammen med, så fortsætter man ofte med at køre med den sammen person. Kør Smart Kør Sammen - Analyserapport juni 2014 Side 15

20 Hvis man skal lave organiseret pendlingssamkørsel stiller det større krav til samkørslen. Der er behov for at ankomme regelmæssigt eller til aftalt tid og den omkostning, der er forbundet med, at man skal tilpasse sig et lift, skal nogenlunde svare til den gevinst, man oplever. Opsamlingspunkt og afsætningspunkt skal være nemt og ligetil. Det, der er afgørende for, at pendlere kan begynde at samkøre, er, at de finder et godt match til deres transport til og fra arbejde. Dynamisk eller spontan samkørsel Dynamisk eller spontan samkørsel betyder, at man udnytter den smarte informationsteknologi til at finde lift, og derved i højere grad kan tomle på en smart måde. Der er mange forventninger til brug af smartphones, gps og realtidsvisning af chauffører, men der er også lidt vej endnu, før vi opnår en kritisk masse, således at det er muligt at finde en chauffør impulsivt på sin tur. Dynamisk samkørsel vil kunne fungere i en tætbefærdet transportkorridor, hvor mange biler kører mellem to større områder. Teknologi kan hjælpe til at matche bilister og passagerer umiddelbart, når begge skal samme vej på samme tid. Spontan samkørsel er endnu ikke så brugt i Danmark. Carma i Bergen arbejder med spontan samkørsel. Denne rapport beskæftiger sig med at fremme pendlingssamkørsel. Tal og fakta om samkørsel DTU s transportvaneundersøgelser viser, at der ved ture til arbejde i gennemsnit i Danmark er 1,05 personer i bilen. Set på alle ture, er bilerne lidt bedre udnyttet, da der her er 1,37 personer i hver bil. Men der er stadig mange ledige sæder i bilerne. Det er i pendlingen til arbejde, at belægningen i personbiler ligger lavest. Kør Smart Kør Sammen - Analyserapport juni 2014 Side 16

21 Figur 1: Det gennemsnitlige antal personer i hver personbil fordelt på formål med turen 5 1,8 1,71 1,6 1,46 1,4 1,2 1,05 1,17 1,10 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Arbejdsplads Uddannelsessted Ærinde Fritid Erhverv Arbejdsplads Uddannelsessted Ærinde Fritid Erhverv Ifølge TeResa modellen, som er Statens samfundsøkonomiske analysemodel for transportanlæg, fremgår det, at der er 1,08 personer i hver bil i pendlingen, 1,8 personer i hver bil på fritidsture og 1,18 personer i hver bil på erhvervsture. Grunden til at tallene er lidt anderledes, selvom de også bygger på DTU undersøgelsen, er, at til brug for tidsværdier er det vedtaget, at personer under 18 år kun vejer halvt. Der er således 1,05 eller 1,08 personer i hver bil i pendlingen afhængig af, hvilke tal man bruger. Gode vilkår for samkørsel Tidligere undersøgelser af samkørsel opstiller en række faktorer, som er vigtige for, at pendling til og fra arbejde kan lykkes: At pendlerne har samme destination At pendlerne kender hinanden At pendlerne kører på de samme regelbundne tider At pendlerne har samme køn kvinder vil helst køre sammen med andre kvinder 5 K ilde: DTU Transportvaneundersøgelsen Kør Smart Kør Sammen - Analyserapport juni 2014 Side 17

22 At der skal køres en lang distance mindst 20 kilometer hver vej At der kun er et lille tidstab sammenlignet med at skulle køre alene At der er dårlige offentlige forbindelser og få alternativer til bilkørsel At der er få eller dyre parkeringspladser 6 For den enkelte person er der en række lokale incitamenter og gulerødder, der kan spille en rolle for samkørsel. Dette kan være prioriterede parkeringspladser for samkørere, billigere parkering for samkørere og garanti for at kunne komme hjem, hvis turen aflyses. I projektet Formel M er der gennemført transportvaneundersøgelser blandt medarbejdere. På spørgsmål om samkørsel i pendlingen angiver medarbejderne især ønske om en garanti for at kunne få et lift hjem. Figur 2: Tiltag, der kan have betydning for samkørsel 7 Skatteregler Samkørsel påvirker ikke den enkeltes ret til befordringsfradrag. Betaling for samkørsel til chaufføren er heller ikke skattepligtig: De skattepligtige kan ved samkørsel bruge fradraget efter LL 9 C uden hensyn til, hvilket transportmiddel der benyttes. At fx tre naboer kører sammen fra bopælen til deres respektive arbejdspladser i den enes bil, påvirker ikke fradraget. Fradraget opgøres, som om hver enkelt havde befordret sig alene mellem hjem og arbejdsplads. ( ) Eventuel betaling fra samkørerne til ejeren af 6 Publikation 2006:135, Samåkning i Sverige Kilde: Formel M Kør Smart Kør Sammen - Analyserapport juni 2014 Side 18

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere

MOBILITET I DANSKE KOMMUNER

MOBILITET I DANSKE KOMMUNER MOBILITET I DANSKE KOMMUNER Inspiration og resultater fra Danmarks største mobilitetsprojekt Formel M FORORD Med denne folder bevæger du dig ind i et univers, der handler om at planlægge og udvikle en

Læs mere

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv.

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv. Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 308 Offentligt Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv. Samrådsspørgsmål P - TRU

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Kør Smart Kør Sammen

Kør Smart Kør Sammen Kør Smart Kør Sammen State of the art Teknologi, tilbud og muligheder v. Ulrik Bandak, GOMORE Erfaringer fra Landsby Nabokørsel v. Anne From, Trekantområdet Erfaringer fra Kollegakørsel v. Annette Precht-Sparre,

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Kollektiv transport og delebiler en samlet mobilitetsløsning. Delebiler langs bus 350S rute - Ballerup til Dragør

Kollektiv transport og delebiler en samlet mobilitetsløsning. Delebiler langs bus 350S rute - Ballerup til Dragør Kollektiv transport og delebiler en samlet mobilitetsløsning Delebiler langs bus 350S rute - Ballerup til Dragør Busser og delebiler Vigtigt projekt for Region Hovedstaden Led i den regionale udviklingsplan

Læs mere

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN BRUG SJÆLDENT TAXI SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN - tips og anbefalinger til grøn, sund og effektiv transport BRUG BIL BRUG BUS OG TOG BRUG CYKLEN BRUG rejsefri møder Smart transport i arbejdstiden I projektet

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics Den alternative trængselskommission.. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne Vibeke Forsting, COWI Economics 1 Disposition Agenda 1. Definitioner og fakta om trængsel 2. Et tanke-eksperiment

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

"Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi"

Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi Workshop: "Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi" Mødeleder: Jan Kildebogaard, CTT, DTU Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 101 Workshop: Teknologi" "Trafikinformatik på nettet - Organisation

Læs mere

DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund

DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011 Udbetaling/baggrund Move About ApS modtog tilsagn om tilskud fra Energistyrelsens støtteordning for elbiler d. 8. marts 2010 på i alt 439.556 kroner. Heraf

Læs mere

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet?

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Jakob Høj, Tetraplan A/S Tetraplan arbejder indenfor alle dele af transportsektoren, gods- og persontransport, kollektiv og individuel

Læs mere

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer FYNBUS STRATEGI FOR Flere passagerer 2015 1 Indhold Om FynBus strategi for flere passagerer 2015... 3 Strategiens grundlag... 4 Fra strategi til virkelighed... 5 Strategiens indsatsområder... 6 Strategi

Læs mere

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Hvorfor lave en pendlerplan? Transport med privatbil til og fra arbejde foregår som regel på tidspunkter, hvor alle andre også skal enten til eller fra arbejde. Trafi

Læs mere

Trafikbestillerrollen

Trafikbestillerrollen Trafikbestillerrollen Hvordan har vi arbejdet med den i Ballerup Tina Wexøe Ertbjerg twe@balk.dk www.ballerup.dk Agenda Præsentation VORES bus Udfordringerne i den lokale trafikbestillerrolle Samarbejde

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Husk cykelhjelm! Der kommer en lastbil! Se dig for! METER CYKELUDSTYRET SVERIGE. Pas på dig selv og husk cykellygten! DRENGENAVN Flot klaret!

Husk cykelhjelm! Der kommer en lastbil! Se dig for! METER CYKELUDSTYRET SVERIGE. Pas på dig selv og husk cykellygten! DRENGENAVN Flot klaret! Cykelinspiration Vi brænder for cyklisme, og det er der allerede en lang række kommuner, der har nydt godt af. Hvis der er noget her, der inspirerer dig, må du endelig ikke tøve med at kontakte os. Vi

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3.

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. Dagsorden Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. sal Side 1 af 6 16. september 2015 Til medlemmerne af Chaufførkontaktudvalget

Læs mere

Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012

Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 Massiv investering i kollektiv trafik -Letbanelangs Ring 3 - Udbygge metro-systemet i København Fremkommelighed og mobilitet Byrådet sætter fokus på fremkommelighed og

Læs mere

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik Kontorchef Lasse Winterberg Hovedpunkter i oplæg 1) Baggrund for ny aftale om takstnedsættelser og investeringer 2)

Læs mere

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 EFFEKTIVE ITS TILTAG ITS DANMARK er en uafhængig netværksorganisation, der samler danske interessenter indenfor ITS. Organisationen

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Hvad er Smart City Frederiksberg? En smart city er fremtidens by hvor beslutningstagerne har redskaberne og data til at træffe bedre beslutninger, forudse problemer

Læs mere

Letbanen blot et led i mobilitetskæden

Letbanen blot et led i mobilitetskæden Letbanen blot et led i mobilitetskæden Af Mette Olesen, Phd., Plan og trafik, COWI. Letbaner bliver ikke en succes alene, de skal ses i helhed med de øvrige transportmidler og tiltag der fremmer deres

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE SMART MOBILITET. Ændring af transportadfærd et billigt og miljøvenligt bidrag til at sikre mobilitet i Aarhus 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig):

Læs mere

Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer

Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer Baggrund i projekter for Region Hovedstaden Hvilken rolle spiller den kollektive trafik i betjeningen af de eksisterende sygehuse og hvilke udfordringer

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv Mogens Fosgerau DTU Transport 5. December 2011 Punkter Virker det? Er det godt? Hvor skal ringen ligge? Hvor stor skal taksten være? Hvordan skal den variere

Læs mere

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Region Hovedstaden CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Indledning I Region Hovedstaden ser vi elbilen som en central brik i omstillingen til et grønnere samfund, der er uafhængigt af fossile

Læs mere

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Artikel til Vejforum 2011 Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Civilingeniør Troels Andersen, Fredericia Kommune, troels.andersen@fredericia.dk CykelScore er et helt nyt kampagnekoncept til

Læs mere

Movias forretningsplan og strategi

Movias forretningsplan og strategi Movias forretningsplan og strategi Trafikbestillerkonference, 3. juni 2015 Camilla Struckmann, sekretariatschef cst@moviatrafik.dk Strategiens samspillende faktorer Selvfinansieringsgrad Åben kollektiv

Læs mere

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik 20-08-2013 En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik - Løsningen er ved at blive implementeret og arbejdet er i gang. Der er blot brug for

Læs mere

Hvordan kan mobility management blive løftestang for fremtidens mobilitetsplanlægning?

Hvordan kan mobility management blive løftestang for fremtidens mobilitetsplanlægning? Hvordan kan mobility management blive løftestang for fremtidens mobilitetsplanlægning? Nogle erfaringer fra Formel M Lise Drewes Nielsen, Aslak Kjærulf, Malene Freudendal-Pedersen & Katrine Hartmann-Petersen

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Workshop: Hvad kræver realisering af trafikforligets målsætning om passagervækst? Dagsorden 1. Indledning ved Johan Nielsen og Uffe Nielsen, Danske

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Befordring i landdistrikter

Befordring i landdistrikter Befordring i landdistrikter udfordringer og muligheder Resultater fra Favrskovundersøgelsen Niels Agerholm Niels Agerholm Ph.d., Civilingeniør, Adjunkt Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Arkitekt,

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

røn Køreplan SIEMENS WIND POWER, Aalborg

røn Køreplan SIEMENS WIND POWER, Aalborg G røn Køreplan Brochure Siemens.indd 1 SIEMENS WIND POWER, Aalborg 30-06-2010 10:39:58 Brochure Siemens.indd 2 30-06-2010 10:39:58 Forord SIEMENS WIND POWER Aalborg arbejder for at bidrage til en bæredygtig

Læs mere

Det 63. danske Byplanmøde 26. 27. september 2013 på Frederiksberg SMARTE OMGIVELSER. Ved Filip Zibrandtsen (fzi @realdaniaby.dk)

Det 63. danske Byplanmøde 26. 27. september 2013 på Frederiksberg SMARTE OMGIVELSER. Ved Filip Zibrandtsen (fzi @realdaniaby.dk) Det 63. danske Byplanmøde 26. 27. september 2013 på Frederiksberg SMARTE OMGIVELSER Ved Filip Zibrandtsen (fzi @realdaniaby.dk) MIN SKY IVÆRKSÆTTER INNOVATION RÅDGIVER BYUDVIKLING FREMTIDENS BY KØBENHAVNS

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Cykelregnskab for Region Hovedstaden Baggrundsrapport Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Gennemgående geografisk opdeling 3 1.2 Baggrundrapportens opbygning 3 2 Cykling i tal 4 2.1

Læs mere

Aabenraa Kommune. Oplæg, PR og kommunikation. Markedsføring af bybusserne

Aabenraa Kommune. Oplæg, PR og kommunikation. Markedsføring af bybusserne Aabenraa Kommune Oplæg, PR og kommunikation Markedsføring af bybusserne Indhold Baggrund Formål & målsætninger Målgrupper Budskab og koncept Mediestrategi Proces og timing Baggrund og situation Med det

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER 11 VIRKSOMHEDER I SKEJBY

UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER 11 VIRKSOMHEDER I SKEJBY UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER VIRKSOMHEDER I SKEJBY Dato December 0 Citat fra undersøgelsen: "Jeg behøver ikke bestikkelse for at cykle" Citat fra undersøgelsen: "Af ideologiske grunde ser jeg ikke nogen

Læs mere

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Baggrund og formål: El, varme og transport er skyld i det største CO2-udslip i Danmark og flere og flere kommuner

Læs mere

Mobility Management i Novo Nordisk. Kasper Dam Mikkelsen, NIRAS På vegne af Søren Spielberg-Winther Transform21, 21. november 2012

Mobility Management i Novo Nordisk. Kasper Dam Mikkelsen, NIRAS På vegne af Søren Spielberg-Winther Transform21, 21. november 2012 Mobility Management i Novo Nordisk Kasper Dam Mikkelsen, NIRAS På vegne af Søren Spielberg-Winther Transform21, 21. november 2012 Mobility Mgt. i Måløv Mobilitetsnetværksmøde Veksø 8. marts 2012 Slide

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Initiativet er kun kort beskrevet i handlingsplanen og derfor uddybes muligheder for og potentialer ved at udbrede delebiler i dette notat.

Initiativet er kun kort beskrevet i handlingsplanen og derfor uddybes muligheder for og potentialer ved at udbrede delebiler i dette notat. NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget 01-10-2012 Sagsnr. Delebiler: Muligheder og potentialer I forbindelse med Teknik- og Miljøudvalgets behandling af Handlingsplan for Grøn Mobilitet d. 10. september 2012

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport. TØF d. 2.10.2012

Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport. TØF d. 2.10.2012 Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport Projekt i 2 faser 1.Analyse 2.Løsninger Regional tilgængelighed med kollektiv transport Hva snakker vi om? Hvad er regionale rejsemål?

Læs mere

Grøn Køreplan. Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Grøn Køreplan. Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Grøn Køreplan Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Forord Aalborg Kommune har i Bæredygtighedsstrategi 2008-11 en erklæret strategi om, at gennemføre adfærdsregulerende tiltag, der kan flytte

Læs mere

NOTAT UDKAST. Arbejdsgruppe 1: Indre bydele. Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene

NOTAT UDKAST. Arbejdsgruppe 1: Indre bydele. Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene UDKAST NOTAT Arbejdsgruppe 1: Indre bydele Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene Opgavebeskrivelse Arbejdsgruppen beskæftiger sig med tiltag til reduktion

Læs mere

Nye forretningsmodeller for personlig mobilitet

Nye forretningsmodeller for personlig mobilitet Nye forretningsmodeller for personlig mobilitet Oplæg ved konferencen Delebiler fremtidens transportløsning? Christiansborg, 13. januar 2012 Søren Have soren.have@paconsulting.com PA har dyb erfaring med

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Politisk dokument med resume. 17 Ejerskab og finansiering af trafikanlæg. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument med resume. 17 Ejerskab og finansiering af trafikanlæg. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 19. december 2014 Mads Lund Larsen 17 Ejerskab og finansiering af trafikanlæg Indstilling: Administrationen indstiller, At administrationen i dialog

Læs mere

Hvordan klares koordineringsopgaven nu og i fremtiden

Hvordan klares koordineringsopgaven nu og i fremtiden 10-10-2011 FlexDanmark 1 Hvordan klares koordineringsopgaven nu og i fremtiden v/ NTL@flexdanmark.dk Teletaxi Patienttransport Kommunal service kørsel Handicap kørsel Flextrafik Institutions kørsel Grundtanken

Læs mere

Delebiler og trængsel grundlæggende vilkår og virkemidler

Delebiler og trængsel grundlæggende vilkår og virkemidler 1. oktober 2012 Delebiler og trængsel grundlæggende vilkår og virkemidler Notatet er forfattet af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden. Delebilfonden driver delebilordningen LetsGo. I det følgende

Læs mere

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY STATUSMARKØRER: FØR: Bil, hus, taske og tv IDAG: Tid, sundhed, motion, børn, fritid. 1. BILENS ROLLE 4 BILEN ER = MOBILITET OG BILPRODUCENTERNE

Læs mere

Den Gode Cykelstation

Den Gode Cykelstation Knud Trubbach, DSB Niels Hoé-Svendsen, DSB S-tog Kristoffer Kejser, DSB Indledning Hvordan kan man indrette en station, så cyklister for alvor føler sig velkomne? Hvordan kan man sikre, at cykelparkeringen

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

DelebilFonden. Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter. Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC.

DelebilFonden. Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter. Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC. DelebilFonden 28. november 2011 Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC. Nærværende notat giver et overblik over udbredelsen

Læs mere

Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet. Vejforum 8. december 2010

Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet. Vejforum 8. december 2010 Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet Vejforum 8. december 2010 Agenda Forslag til kvalitetsmål Hvorfor cykelsuperstier? Proces og samarbejde hvad har vi lært? Hvad er en cykelsupersti Første pilotrute

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Archimedes projektet i Aalborg CIVITAS ACHIMEDES. Jan Øhlenschlæger. Kollektiv Trafik Aalborg Kommune

Archimedes projektet i Aalborg CIVITAS ACHIMEDES. Jan Øhlenschlæger. Kollektiv Trafik Aalborg Kommune Archimedes projektet i Aalborg CIVITAS ACHIMEDES Jan Øhlenschlæger Kollektiv Trafik Aalborg Kommune Sidste projekt i en lang række af EUprojekter: Hvad er ARCHIMEDES? Kort om de 20 delprojekter i Aalborg

Læs mere

Hvad er trængsel. Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 21. JANUAR 2013 HVAD ER TRÆNGSEL

Hvad er trængsel. Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 21. JANUAR 2013 HVAD ER TRÆNGSEL Hvad er trængsel Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 1 2 Projekt Trængsel Problemformulering Hvad er trængsel og med hvilke parametre kan den opgøres? Hvor stort er trængselsproblemet i Københavnsområdet

Læs mere

Grøn mobilitet i Transportnetværk Amager

Grøn mobilitet i Transportnetværk Amager Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

GUIDE TIL GRØNNERE TRANSPORT PÅ OFFENTLIGE ARBEJDSPLADSER

GUIDE TIL GRØNNERE TRANSPORT PÅ OFFENTLIGE ARBEJDSPLADSER Guide til grønnere transport på offentlige arbejdspladser 2014 GUIDE TIL GRØNNERE TRANSPORT PÅ OFFENTLIGE ARBEJDSPLADSER Udgivet af Grønt Mobilitetskontor 1. udgave, august 2014 1 Guide til grønnere transport

Læs mere

ROSKILDE DANMARKS BEDSTE TRAFIKBY. Ved Jesper Nygård Kristensen

ROSKILDE DANMARKS BEDSTE TRAFIKBY. Ved Jesper Nygård Kristensen ROSKILDE DANMARKS BEDSTE TRAFIKBY Ved Jesper Nygård Kristensen Trafikbestillerkonferencen 2014 12. juni 2014 ROSKILDE KOMMUNE: DEN KOLLEKTIVE BUSTRAFIK ER HØJT PRIORITERET +WAY VISION Politisk besluttet

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Region Hovedstaden vil være førende elbilregion

Region Hovedstaden vil være førende elbilregion Region Hovedstaden vil være førende elbilregion Sekretariatschef Kåre Albrechtsen, Region Hovedstaden, Copenhagen Electric. Agenda - Baggrund - Aktiviteter - Erfaringer - Hvad gør I nu Baggrund Elpersonbiler

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Hvordan fremmes delebilisme

Hvordan fremmes delebilisme 7. januar 2008 Til politikere og beslutningstagere med indflydelse på trafikplanlægning Hvordan fremmes delebilisme Bilismen stiger markant i disse år, og koster samfundet mange penge. Bilisme betragtes

Læs mere