KOMMISSORIUM. Udarbejdet af: THEVA Udarbejdet d Version nr.

Transkript

1 KOMMISSORIUM A. Titel på projekt Forbedret patientuddannelse En antropologisk undersøgelse af hvorfor borgere med iskæmisk hjertesygdom fravælger eller falder fra de kommunale tilbud om patientuddannelse. edoc sags nr. Udarbejdet af: THEVA Udarbejdet d Version nr. B. Projektbeskrivelse Hver tredje dansker er i dag kronisk syg, og tallet er stigende. Nogle kronisk syge borgere lever et godt og aktivt liv trods sygdom. Andre kronisk syge har en dagligdag præget af dårlig livskvalitet og ringe mulighed for at klare sig selv. De er afhængige af hjælp fra andre og tilbringer en stor del af deres tid hos læger og på sygehuse. Fælles for borgere med kronisk sygdom er, at de har brug for et livslangt behandlingsforløb 1. I henhold til sundhedsaftalerne a 2008 mellem Region Syddanmark og Esbjerg kommune skal en del af rehabiliteringen af kronisk syge borgere fremover varetages i kommunalt regi i form af såkaldte patientuddannelser, hvor borgerne får hjælp til at mestre egen situation 2. For at sikre en bedre sammenhæng mellem de enkelte tiltag i den samlede indsats og dermed bedre sammenhæng på tværs i sundhedsvæsenet er der udarbejdet forløbsprogrammer for hver af diagnoserne kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), kronisk hjertesygdom samt diabetes type 2. På trods af en målsætning om et sammenhængende sundhedsvæsen er der i Esbjerg Kommune en oplevelse af, at en stor del af borgere med kroniske lidelser fravælger de kommunale patientuddannelser. Nærværende analyse er i første omgang afgrænset til at omhandle borgere med kronisk hjertesygdom. I henhold til Esbjerg Kommunes kommissorium på hjerterehabiliteringsområdet er gruppen yderligere indsnævret til borgere med iskæmisk hjertesygdom - dvs. borgere, der har haft en blodprop i hjertet, herunder borgere, der har fået foretaget ballonudvidelse eller bypas-operation. Ved at se på flowet af borgere med iskæmisk hjertesygdom gennem det nære sundhedsvæsen 3 skal analysen bidrage til et overblik over fravalg og frafald på hjerterehabiliteringsområdet. I tilfælde af et stort fravalg af de kommunale patientuddannelser, skal analysen desuden bidrage til en forståelse af, hvorfor netop disse tilbud fravælges, samt hvorvidt de kan forbedres, så de i højere grad tiltaler borgerne og passer ind i borgernes hverdag? Målgruppe: I Esbjerg kommune har patientuddannelserne for kronisk syge borgere hidtil været tilrettelagt som sygdomsspecifikke forløb. I samarbejde med Region Syddanmark og en række øvrige kommuner i regionen, afprøver Esbjerg Kommune fra 1. september 2011 et nyt koncept for patientuddannelser på tværs af diagnoser i Esbjerg kaldet Vejen Videre. Vejen Videre er opbygget af en række tilvalgsmoduler, der med mulighed for løbende optag skal resultere i en mere fleksibel patientuddannelse, hvor individuelle behov kan tilgodeses. I nærværende analyse vil det ikke være muligt kun at fokusere på Vejen Videre. Bl.a. vil den kvantitative kortlægning være bagudrettet, ligesom det sandsynligvis vil være vanskeligt at 1 Jf. rapporten Den kroniske patient, DSI Jf. 3 Det nære sundhedsvæsen vil i denne sammenhæng primært være SVS (hjerteafdeling og genoptræning), det kommunale patientuddannelsesteam, patientforeninger (i dette tilfælde hjerteforeningen) samt praktiserende læger.

2 finde tilstrækkeligt mange borgere, der har fravalgt Vejen Videre. Målgruppen for analysen kan opdeles i to: 1. Borgere med iskæmisk hjertesygdom med bopæl i Esbjerg Kommune. I henhold til stratificeringsmodellen, beskrevet i forløbsprogrammet for kronisk hjertesygdom, vil der være særligt fokus på borgere i gruppe 3 (ringe egenomsorgsevne og enkelt sygdom) og i mindre grad borgere i gruppe 2 (god egenomsorgsevne og kompleks sygdom) og 4 (ringe egenomsorgsevne og kompleks sygdom). Så vidt muligt vil der være fokus på borgere på forskellige steder på vejen gennem det nære sundhedsvæsen, ligesom der i en vis grad vil tages hensyn til en køns- og aldersspredning. 2. Aktører i det nære sundhedsvæsen i dette tilfælde: læger, fysioterapeuter og sygeplejersker på SVS, patientuddannelseteamet i Esbjerg Kommune, Fysioterapeuter og øvrigt personale i hjerteforeningens træningstilbud, praktiserende læger m.fl. Projektet igangsættes i relation til (sæt x): Sundhedspolitik _x og Strategisk pejlemærke (se virksomhedsplan for for yderligere info) Kompetente ledere og medarbejdere X Viden og evidens Innovation Borger/bruger X Partnerskab X Effekt Konkurrencedygtighed C. Formål Formålet med analysen er: 1. At bidrage til et overblik over fravalg og frafald på borgernes vej gennem det nære sundhedsvæsen i Esbjerg Kommune. 2. Gennem antropologiske metoder og tilgange at undersøge, hvorvidt der kan ske forbedringer, så flere borgere med iskæmisk hjertesygdom i fremtiden vil benytte de kommunale patientuddannelser. Den antropologiske analyse skal som udgangspunkt beskrive borgernes situation og deres oplevelse med sundhedssystemet. Hvordan udfolder hverdagslivet med en iskæmisk hjertesygdom sig? Hvordan forstår og håndterer borgere og pårørende den kroniske sygdom? Hvilke oplevelser og erfaringer har borger og pårørende med de forskellige aktører i det nære sundhedsvæsen. Hvordan oplever de patientforløbet og den information, de får undervejs? Hvordan passer patientuddannelses-tilbuddet ind i deres hverdag, og hvilke barrierer oplever de undervejs? D. Mål Formålet kan nedbrydes til følgende delmål: 1. Kvantitativ kortlægning af det nære sundhedsvæsen på hjerterehabiliteringsområdet. På baggrund af ovenstående en kortlægning af fravalg og frafald på området. 2. Afdækning af de forskellige aktører i det nære sundhedsvæsen og deres roller i relation til borgeren. 3. Indsigt i borgerens oplevelse af vejen gennem det nære sundhedsvæsen. Herunder

3 forståelse for borgerens oplevelse af egen situation og de kommunale tilbud. Viden om barrierer for borgernes valg af kommunale patientuddannelsestilbud. Sammenfattende skal ovenstående bidrage til at opnå indsigt og anbefalinger i forhold til at tilpasse og målrette de kommunale rehabiliteringstilbud baseret på borgernes reelle behov. Således vil analysen pege på muligheder og nye veje, der kan udvikles med det mål at sikre at flere borgere med kronisk hjertesygdom vælger de kommunale patientuddannelser. E. Succeskriterier (incl. målemetoder) Den kvantitative kortlægning er udarbejdet i november De kvantitative data vil danne grundlag for interviews med borgere. Interviews med sundhedsfaglige aktører (jf. afsnit L) foretages i løbet af oktober data indgår i den samlede rapport. Telefoninterviews med 12 borgere er udført med udgangen af november Data indgår i den samlede rapport. Dybdegående interviews med 6-8 borgere er udført med udgangen af november Data indgår i den samlede rapport. Mundtlig aflevering af undersøgelsens resultater december Skriftlig rapport afleveres medio januar F. Nødvendige forudsætninger Det er nødvendigt med et tæt samarbejde med ikke blot de kommunale interessenter men også SVS og Hjerteforeningen. G. IT Den mundtlige aflevering foregår som en powerpoint-præsentation, men ellers er det ikke nødvendigt med særlige IT-foranstaltninger. H. Brugerinddragelse Udgangspunktet for undersøgelsen har netop været brugerinddragelse. Således vil det metodiske afsæt for den antropologiske analyse være et flerstedet feltarbejde med udgangspunkt i den kronisk hjertesyge borgers oplevelse af egen situation og behov for rehabilitering suppleret med nedslag hos de sundhedsfaglige aktører, borgeren møder på sin vej gennem det nære sundhedsvæsen I. Afhængighed til andre projekter Undersøgelsen er afhængig af data fra de kommunale rehabiliteringstilbud på hjerteområdet. J. Tidsplan Tidsplanen kan med fordel opdeles i følgende faser: Fase 1. Kvantitativ dataindsamling og planlægning af kvalitativ dataindsamling. September Der indsamles data fra SVS, Esbjerg Kommune, Hjerteforeningen og efter behov hos de praktiserende læger. På baggrund af disse data kortlægges borgernes fravalg og frafald. Telefoninterviews og interviews med aktører i det nære sundhedsvæsen aftales. Fase 2 Kvalitativ dataindsamling - aktører i det nære sundhedsvæsen

4 I løbet af oktober 2011 udføres interviews med: 1. SVS. Interview med Marianne Thomsen, Christian Thomsen, Lena Due m.fl. 2. Patientuddannelsesteamet i Esbjerg Kommune (Susanne Brinck, Inga Frederiksen) 3. Hjerteforeningen (Ole Grinderslev m.fl.) 4. Almen praktiserende læge og lægefaglige konsulenter (Helle Klint og Janne Andersen) Fase 3 Kvalitativ dataindsamling - borgerne I løbet af november 2011 udføres borgerinterviews og -besøg: 1. Telefoninterviews med ca. 12 borgere 2. Dybdegående interviews og borgerbesøg hos ca. 6 borgere. Analyse og rapport udarbejdes i december K. Organisering (hvordan er projektet organiseret) Projektejer: Arne Nikolajsen, direktør Sundhed og Omsorg Projektleder: Thea Valbjørn, projektleder afdelingen for sundhedsfremme og forebyggelse. L. Interessenter - Borgere med kronisk hjertesygdom (lister fra patientuddannelsesteamet evt. suppleret med data fra SVS) - SVS Marianne Thomsen (ledende fysioterapeut), Christian Thomsen (adm. overlæge hjerteområdet), afdelingerne Lena Due (forløbskoordinator) samt Tina Monroe (rehabiliteringssygeplejerske). - Patientuddannelsesteamet Esbjerg Kommune - Susanne Brink (leder af patientuddannelsesteamet og ansvarlig på hjerteområdet) og Inga Frederiksen (sundhedscoach og fysioterapeut). - Praktiserende læger - Helle Klint (praksiskonsulent), Janne Andersen, Ole Busch (Kommunalt lægeligt kontaktudvalg) - Hjerteforeningen - Ole Grinderslev, Poul Berny. M. Risikoanalyse Endnu ikke udarbejdet. N. Proces Dataindsamlingen kan opdeles i 3 faser: 1. Kvantitativ dataindsamling og analyse med henblik på en kortlægning af borgerflowet gennem det nære sundhedsvæsen samt et overblik over, hvor de største frafald og fravalg sker. Analysen baseres så vidt muligt på data fra SVS og Esbjerg Kommune. 2. En række kvalitative interviews med aktører i det nære sundhedsvæsen. Der vil her gøres brug af forløbsmodeller, borgerportrætter og om muligt feltobservationer 3. Kvalitative telefoninterviews med ca. 12 borgere med iskæmisk hjertesygdom blandt hvilke 6 borgere udvælges til feltbesøg og dybdegående interviews. Feltarbejdet munder ud i 6 borgerportrætter. O. Ressourcer Fornødne ressourcer dækkes af afdelingen for Sundhedsfremme og Forebyggelse, Esbjerg Kommune.

5 P. Evaluering Fravalgsanalysen kan i sig selv betragtes som en form for evaluering. Q. Diverse Dato: Projektejer Projektleder