Tættere samarbejde også når det gælder rekruttering

Transkript

1

2 Rekruttering inden for bygge- og anlægsbranchen Tættere samarbejde også når det gælder rekruttering Mange milliardbyggerier er på vej ud over tegnebordene og skal igangsættes de kommende år, og der bliver derfor behov for at rekruttere en masse medarbejdere inden for bygge- og anlægsbranchen. Da arbejdsmarkedet ikke er afgrænset lokalt, regionalt eller nationalt, bliver der brug for at gå nye veje, når der skal rekrutteres til de store byggeog anlægsprojekter. Der er tradition for netværksrekruttering og rekruttering af hele sjak inden for især jord og beton. Sjakket bor måske i nærheden af hinanden og kører sammen. De kommende store byggerier vil være attraktive for mange af dem, der allerede er i branchen. Når det gælder rekruttering til de store anlægsarbejder, vil de store entreprenørfirmaer typisk rekruttere i samspil med 3F, mener afdelingschef for regionalpolitik, arbejdsmarked og uddannelse i Dansk Byggeri, Louise Pihl. Men om rekruttering gennem netværk rækker, når de store anlægsarbejder for alvor igangsættes, kan hun være i tvivl om. Rekrutteringen til de store anlægsprojekter vil sikkert betyde, at der opstår jobåbninger andre steder i branchen, som det kan blive svært at skaffe medarbejdere til. Det kan give ledige mulighed for at få job. Derfor handler det om at koordinere og holde øje med vandringerne både lokalt, regionalt og nationalt, siger Louise Pihl. Afdelingschefen i Dansk Byggeri mener, at jobcentrene kan spille en vigtig rolle i at udfylde de huller, der måtte blive med ledige. Så den ledige er arbejdsparat og eventuelt opkvalificeret. Men jobcentrene skal være klædt på til det. Intensiveret hjælp til screening og rekruttering i Region Midtjylland 10 jobcentre i Midtjylland har gode resultater af et strategisk samarbejde, hvor de har samlet de motiverede ledige med baggrund inden for bygge- og anlægsbranchen i en emnebank for at lette rekrutteringsprocessen. De samarbejdende kommuner har oprettet et fælles rekrutteringsteam, Team Bygge & Anlæg, hvor der er allokeret ressourcer med solidt branchekendskab til fokuseret at arbejde med branchen. Teamet tilbyder at hjælpe virksomhederne med professionel rekruttering, herunder annoncering og udarbejdelse af jobopslag. Samtidig forsøger de at uddanne og opkvalificere personer rettidigt til de mange bygge- og anlægsprojekter, som er i gang og på vej i Østjylland. Ønsket er, at vi som jobcentre skal være mere opsøgende og udfarende, og vi bliver faktisk godt modtaget ude på byggepladserne, siger Casper Bechgaard Andersen, der er bygge- og anlægskoordinator for Team Bygge & Anlæg. 2

3 Vi har løbende kontakt med de toneangivende entreprenører, større og mellemstore virksomheder for at skabe klarhed over virksomhedernes efterspørgsel efter konkrete kvalifikationer og kompetencer med henblik på korrekt uddannelse og opkvalificering af de ledige. Samtidige er vi også i løbende dialog med de faglige organisationer om deres syn på fremtidens bemanding i bygge- og anlægsbranchen, fortæller Carsten Bechgaard Andersen. Vi kan ikke stå alene i opgaven og derfor er sammenspillet mellem jobcentre, faglige organisationer, virksomheder og de ledige essentielt, for at vi kan nå i mål. Derfor skal virksomhederne også være parate til at tage fra, når de ledige efter endt uddannelse eller opkvalificering er klar til at træde ind på arbejdsmarkedet på ny, understreger Carsten Bechgaard Andersen. Indsatsen har givet konkrete resultater. Der var ca. 680 kandidater i den fælles emnebank, da Team Bygge & Anlæg blev etableret for knap 1,5 år siden. Ved udgangen af 2013 har vi behandlet mere end 450 jobordrer, og omkring 2/3 er kommet i arbejde af dem, vi har haft i emnebanken i 2013, fortæller Casper Bechgaard Andersen og tilføjer: Vi vil dog ikke tage æren for alle, som er kommet i job. Der er mange af de ledige, der selv har formået at skabe sig en ny mulighed på arbejdsmarkedet. Men vi er godt tilfredse med de resultater, vi foreløbigt har skabt. Samarbejde på alle niveauer Leo Larsen-udvalget kom med flere gode anbefalinger til jobcentrene. Hvis de vil spille en større rolle, skal de have et større branchekendskab for at komme tættere på dynamikken i vores branche, fastslår Louise Pihl fra Dansk Byggeri, som er erhvervsog arbejdsgiverorganisation for virksomheder inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Louise Pihl repræsenterer Dansk Byggeri i Beskæftigelsesregionernes Bygge- og anlægsgruppe, hvor også BAT-Kartellet (Bygge- Anlægs- og Træ-Kartellet), Tekniq (Installatørernes organisation) samt direktørerne for de fire beskæftigelsesregioner i Danmark deltager. Netværksgruppen har til formål at videndele, komme med input til, hvor der er jobmuligheder, skabe et tættere branchesamarbejde og bedre koordinering, også når det gælder rekruttering. Nogle af vores medlemmer har en opfattelse af, at samarbejdet med kommunerne er noget bureaukratisk. Men der er stor forskel på kommunerne, erkender Louise Pihl. Dansk Byggeri udarbejdede i 2012 manualen Én indgang for erhvervslivet opskriften på tilfredse virksomheder, som skulle inspirere og give konkrete råd til et godt samarbejde. Med konceptet ErhvervsKontakten for Odense Kommune har Dansk Byggeri udarbejdet opskriften på det gode samarbejde mellem virksomhed og kommune. 3

4 Dansk Industri udarbejdede i efteråret 2013 en spørgeskemaundersøgelse blandt af deres medlemsvirksomheders ledere og rekrutteringsansvarlige. Undersøgelsen viste, at to ud af tre arbejdsgivere, der har rekrutteret arbejdskraft via jobcentrene i det seneste år, er tilfredse med serviceniveauet. Jobcentrene får ros for deres hjælp til oprettelse af støttet beskæftigelse og for ansættelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne. Min oplevelse er også, at samarbejdet mellem virksomheder og jobcentre fungerer godt, når det gælder tilskudsjob som fx voksenlærlinge og jobrotation. Flere større virksomheder ønsker at profilere sig på samfundsansvar, og den del af rekrutteringen løser jobcentrene godt. Der bliver brug for alle gode kræfter i vores branche i årene frem, understreger Louise Pihl fra Dansk Byggeri. Foto af Louise Pihl kan downloades på: BRHS/Pressefotos/Pressefotos%20virksomhedsberedskabet.aspx Fotograf: Ricky John Molloy 4

5 Case - Brodersen A/S Specialiseret rekruttering giver bonus Når Vickie Randrup fra Brodersen A/S fra Rødovre tidligere har rekrutteret, har hun brugt forskellige rekrutteringsbureauer og jobsites, men det har været en ressourcekrævende proces og kun givet få match. Den mest effektive rekruttering har været i samarbejdet med Jobcenter København. Vi kan pludselig få en ordre, og så skal der rykkes, fortæller office manager Vickie Randrup hos Brodersen A/S, der inden for kort tid kan få brug for at rekruttere nye folk til produktionen. Virksomheden designer og producerer forskellige komplekse elektroniske produkter og kommunikationsenheder. Hovedsædet er placeret i Rødovre, og så har Brodersen afdelinger i Nordamerika, Australien og England. Det er kommet lidt bag på Vickie Randrup, hvor svært det er at rekruttere produktionsmedarbejdere. Hun har brugt de traditionelle rekrutteringsveje gennem bureauer og jobsites. Senest fik hun over 200 ansøgninger på tre uger, men der var kun fem kandidater, som kunne kaldes ind til en jobsamtale. Ny rekrutteringskanal Jeg må prøve noget andet, der er mere effektivt, tænkte Vickie Randrup. Så hun kontaktede de nærmeste jobcentre, og Jobcenter København var hurtigst. Vi vil være en kvikservice og har et mål om, at vi skal levere en kandidat inden for en uge, når virksomhederne spørger om hjælp til rekruttering fortæller virksomhedskonsulent Henrik Arborg fra Jobcenter København. Jobcenter København indgår i et 9-kommune-samarbejde i hovedstadsområdet. Samarbejdet betyder, at der udsøges kandidater til virksomhederne på tværs af kommunerne. Det kommer nu til at indgå i et landsdækkende rekrutteringssamarbejde, så virksomheder kan rekruttere på tværs af kommuner i hele landet. For at få det rigtige match handler det om præcis afdækning. Så helt ind til benet - spørgsmål for at få afdækket behov: Hvilke kvalifikationer og kompetencer ønsker virksomheden? Det vigtigste for mig i den fase er at slå lyttelapperne til, siger Henrik Arborg og tilføjer: Derefter handler det om en hurtig og præcis udsøgning og at finde de rigtige kandidater, som matcher virksomheden. Jeg sendte vores sidste stillingsopslag til Henrik Arborg, og han var god til at analysere annoncen og spørge ind til, hvad vi egentlig søgte, fortæller Vickie Randrup. 5

6 Inden for en uge fik jeg tre kandidater tilsendt, og de to har vi kaldt til samtale. Vi har brug for specialiserede medarbejdere, som både kan udføre montage- og testarbejde af specialiserede produkter til industrien, siger office manageren. Vi har ikke så mange produktionsfolk i København, de er blevet omskolet. Men det handler om at tænke bredt. Fx var nogle af de kandidater, vi fandt, overkvalificerede. Jeg havde en flymekaniker, men det vigtigste for ham var at få et job. Jeg satte ham på kandidatlisten, for det kan jo vise sig, at Brodersen kan få en ekstra bonus i form af hans kompetencer, indskyder Henrik Arborg. Samarbejde på tværs af kommunegrænser De klare fordele ved at samarbejde med jobcentret ved rekruttering er, at de laver grovsorteringen. Vi sparer en masse tid på ikke at skulle læse ansøgninger, hvor de fleste ikke er kvalificerede. Nu får jeg en stak kandidater fra jobcentret, så vælger jeg, hvem jeg vil have til samtale. Den sidste del handler om kemi og bløde værdier, og den må vi selv klare, siger Vickie Randrup. Udfordringen ved at bruge jobcentret til rekruttering er, at det bliver et ekstra led, og derfor skal vi være helt skarpe på at kommunikere, hvad vi søger, understreger Vickie Randrup, der forventer at fortsætte det gode samarbejde med jobcentret omkring rekruttering. Hendes forventninger til jobcentret er, at de rykker hurtigt ud, når hun har brug for det, og at de fortsat er skarpe på at finde de rigtige kandidater. Det er også vigtigt for hende, at hun har en primær kontakt, som kender Brodersen, så hun ikke skal starte forfra hver gang. Virksomhedskonsulent Henrik Arborg er optaget af at videreudvikle det gode samarbejde med virksomhederne. Jeg bliver da vanvittig stolt, når vi screener de rigtige kandidater, og både virksomhed og kandidat ringer og er glade. Og det sker da heldigvis ikke så sjældent, fastslår virksomhedskonsulenten. 6

7 Case - McDonald s i Ringsted Kvalificeret masserekruttering i en fart Vi går på McDonald s, når det skal gå hurtigt, og tiden bliver heller ikke spildt, når en ny restaurant skal åbnes. Jobcentret i Ringsted blev udfordret, da 43 medarbejdere skulle rekrutteres til den nystartede restaurant. Det blev startskuddet til et udbytterigt samarbejde for både McDonald s og jobcentret. Forud for at McDonald s skulle åbne i Ringsted, blev kontakten mellem McDonald s og Jobcenter Ringsted skabt. Med Julie Vilsen, der var nyudnævnt restaurantchef, og virksomhedskonsulent Lene Friis som hovedkvinder blev en detaljeret slagplan lagt. Lene Friis havde prøvet det før i forbindelse med åbningen af Ringsted Outlet i 2008, hvor der skulle rekrutteres 200 medarbejdere. Så hun vidste, at det var en større logistikopgave, som involverede mange mennesker. Jobcentret som base De første, som skulle rekrutteres, var en ledergruppe på 10 kandidater, og derfor bad jeg alle sagsbehandlere om at udsøge borgere med lederpotentiale både blandt de ledige og blandt andre jobsøgende, som også havde lagt deres cv på jobnet.dk, fortæller virksomhedskonsulent Lene Friis. Den næste gruppe var menige medarbejdere. Her var basiskrav som fleksibel, drive, engagement samt teamspiller, og så gjorde det ikke noget, om folk havde haft det svært i skolen eller havde en plet på straffeattesten, siger Lene Friis. Efter udsøgning og i nogle tilfælde en screeningssamtale med kandidaterne fik Julie Vilsen en kandidatliste af jobcentret. Min supervisor og jeg kunne så gå i gang med at afholde ansættelsessamtaler. Det var ind, ud og så den næste. Jobcentret lånte os lokaler til samtalerne, da restauranten lå i byggerod, fortæller restaurantchef Julie Vilsen. Det var en stor hjælp, at jobcentret havde lavet den første screening, det gjorde det meget nemmere for os. Derudover skulle vi også bruge nogle unge på deltid, så jobcentret hjalp også med kontakt til skolerne i Ringsted, så vi kunne få opslag op, tilføjer den unge chef, der er 25 år og har ansvar for 47 medarbejdere. Det tætte samarbejde fortsætter Julie Vilsen er netop kåret til den bedste restaurantchef blandt 87 andre McDonald schefer. Hun har blandt andet fået prisen for den højeste salgsfremgang, personlige arbejdsindsats, sine lederegenskaber og personalehåndtering samt et aktivt engagement i lokalsamfundet. 7

8 McDonald s og jobcentret har fortsat et tæt samarbejde både omkring løbende rekruttering til ordinære stillinger, men restaurantchefen har også to ansatte gennem KLAP, der formidler job til udviklingshæmmede. Jeg har to faste kontaktpersoner i jobcentret. Det er supervigtigt, at det er nogen, som kender os og vores kultur. Virksomhedskonsulenterne Emil og Claus har selv været rundt ved alle arbejdsstationerne og kender arbejdsgangen, fortæller Julie Vilsen. Restauranten har en fast aftale med sprogskolen om at få elever i sprogpraktik. Jeg er meget opmærksom på, at der skal være en balance i medarbejderflokken, men det giver rigtig meget internt, at vi er så forskellige. Fx synes mine unge medarbejdere, at det er cool, at en af de unge fra sprogskolen skal bede flere gange i sin vagt, siger den unge chef. Det er også vigtigt, at jobcentret kan rådgive mig om alle de forskellige ordninger og regler, for det er jeg ikke inde i, understreger Julie Vilsen, som glæder sig over et godt samarbejde og en god service fra jobcentret. Jobcenter Ringsted er også glade for det tætte rekrutteringssamarbejde med McDonald s, både når det gælder borgere i ordinære job, men også på særlige vilkår. HR Konsulent Claus Jeppesen fra McDonald s Danmark anbefaler alle franchisetagere og restaurantchefer at samarbejde med jobcentrene om rekruttering af nye medarbejdere ved fx åbning af nye restauranter. Foto McDonald s. Fotos kan downloades på: BRHS/Pressefotos/Pressefotos%20virksomhedsberedskabet.aspx 8

9 Case - Bladt Industries A/S Rekruttering gennem opkvalificering Da Henrik Victor Hansen fra Bladt Industries skulle bruge 200 svejsere til en ny fabrik i Lindø Industripark, stod han over for en stor udfordring. Det var svært at finde folk med de rigtige kompetencer. Men jobcentrene i Odense og Kerteminde lavede et hurtigt udrykkende beredskab. Gennem omskoling og efteruddannelse fik godt 100 tidligere Lindø-værftsansatte i første omgang job hos Bladt Industries. Den Aalborg-baserede virksomhed Bladt Industries fik en ordre på 41 stålfundamenter til havvindmøller, som skulle stilles op i den tyske del af Østersøen. Da rammerne i Aalborg havde nået grænsen, skulle man kigge efter andre steder. Bladt fik øje på det lukkede Lindø-værft i Munkebo på Fyn, som rummede de fysiske rammer, men Bladt skulle også lige bruge 200 svejsere. Vi kom meget tidligt ind i processen og holdt møder med Bladt Industries, forklarer virksomhedskonsulent Jan Klimek fra Jobcenter Odense, der sammen med sin kollega Tine S. Larsen fra Jobcenter Kerteminde har kørt parløb og været hovedaktører i rekrutteringssamarbejdet med Bladt Industries. Vi skulle bruge medarbejdere med specifikke kompetencer, da Bladts arbejdsprocesser indeholder svejseteknikker, der ikke umiddelbart er hverdagskompetencer hos en almindelig svejser, fortæller fabrikschef Henrik Victor Hansen, Bladt Industries. En hurtig udrykkende indsats gør en forskel Det skulle gå hurtigt med den store rekruttering, da produktionen efter planen skulle i gang i juni Så i løbet af tre måneder skulle der være 200 svejsere klar. Mange af de godt fyrede fra Lindø-værftet var ufaglærte, og havde fået mulighed for at omskole eller efteruddanne sig. Sammen med Bladt Industries fandt vi ud af hvilke kompetencegivende kurser eller fag, der var nødvendige for at opkvalificere de tidligere Lindø-folk, forklarer virksomhedskonsulent Jan Klimek. Vi skabte derfor kontakt mellem Henrik Victor Hansen, kandidaterne og uddannelsesstederne, så de fik de kompetencegivende kurser eller fag, Bladt Industries krævede, forklarer Jan Klimek. I samarbejde med Henrik Victor Hansen udvalgte de to virksomhedskonsulenter 200 af de tidligere ansatte fra Lindø-værftet, som derefter blev omskolet. I første omgang blev godt 100 af de tidligere Lindø-medarbejdere ansat, og det er siden blev til endnu flere. 9

10 Virksomhedskonsulenterne fra jobcentrene var supergode, fordi de vidste nøjagtigt, hvad jeg ville have uden at fortælle mig, hvad der kunne lade sig gøre i henhold til paragraf det og det, fortæller fabrikschef, Henrik Victor Hansen. Uden samarbejdet med jobcentrene, EGF-sekretariatet (den Europæiske Globaliseringsfond) og AMU-Fyn havde det ikke kunnet lade sig gøre at få produktionen op at stå på så kort tid. Hvis man fik sådan en service alle steder i det offentlige, ville det være dejligt, siger Henrik Victor Hansen. 10