GENEREL ERHVERVSSTATISTIK

Transkript

1 GENEREL ERHVERVSSTATISTIK 2005:6 30. marts 2005 Erhvervsbeskæftigelsen 2003 Arbejdssteder med færre end fem job udgjorde i november 2003 over 61 pct. af samtlige registrerede arbejdssteder. Antallet af job på disse arbejdssteder udgør imidlertid kun ti pct. af samtlige job. Andelen af arbejdssteder med 5-19 job var 28 pct., mens andelen af arbejdssteder med 20 job derover var 10 pct. Erhvervsbeskæftigelsen er en årsstatistik, der omfatter oplysninger om antal arbejdssteder antal job ultimo november samt fuldtidsbeskæftigelse lønsum i løbet af året. Som udgangspunkt er arbejdsstederne defineret ud fra Danmarks Statistiks Erhvervsregister på det aktuelle tællingstidspunkt. Antal arbejdssteder ultimo november er opgjort som de arbejdssteder, der er henført job til på dette tidspunkt. Jobbene kan være i form af selvstændige, medarbejdende ægtefæller beskæftigede lønmodtagere. 1. Indledning Erhvervsbeskæftigelsen (EBS) er en årsstatistik, der omfatter oplysninger om: antal registrerede arbejdssteder job opgjort pr. ultimo november fuldtidsbeskæftigelse lønsum i løbet af året. Udbygning af arbejdsstedsstatistikken EBS er en udbygning af arbejdsstedsstatistikken, der blev udarbejdet for perioden Udbygningen består i: at arbejdssteder ultimo november omfatter alle virksomheder med beskæftigelse - så virksomheder, hvor kun en indehaver er beskæftiget at job ultimo november omfatter såvel selvstændige medarbejdende ægtefæller som lønmodtageres ansættelsesforhold at job ultimo november kan beskrives med følgende variable: socioøkonomisk status, køn, alder uddannelse. Forbedret opgørelses metode fra 2002 Fra med opgørelsen for 2002 er der indarbejdet en ny forbedret opgørelsesmetode for erhvervsbeskæftigelsen. Det medfører betydelige ændringer, nærværende opgørelse er derfor ikke direkte sammenlignelig med opgørelserne for årene før Metodeændringerne er nærmere beskrevet i Generel erhvervsstatistik, 2004:13 (Statistiske efterretninger). En af ændringerne er, at Erhvervsbeskæftigelsen fra 2002 kun medregner arbejdssteder knyttet til reelt aktive firmaer, dvs. at firmaer uden eller med kun ubetydelig aktivitet (aktivitetsgrænsen) ikke længere er omfattet af statistikken. Det svarer til den afgrænsning, der så benyttes i andre erhvervsstatistikker, som regnskabsstatistikken firmastatistikken. Statistikken er koordineret med RAS EBS-2003 er dannet ud fra samme grundmateriale, som er anvendt ved den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) 1. januar 2004, opgørelserne er koordinerede, jf. afsnit 4 i denne artikel.

2 2 2005:6 2. Datagrundlaget dets bearbejdning Datagrundlag Arbejdspladsprojektet Datagrundlaget er uddrag af flere administrative statistiske registre, primært uddrag af arbejdsgivernes oplysninger til Told- Skattestyrelsen om udbetalt løn indbetalte ATP-bidrag, uddrag af erhvervsregistret af arbejdsklassifikationsmodulet. I den videre bearbejdning afgrænsning suppleres der med oplysninger fra en række registre. Da EBS giver detaljerede oplysninger om antal arbejdssteder antal job fordelt på gerafiske områder branchegrupper, kræver det ajourførte oplysninger om samtlige erhvervsenheder helt ned til arbejdsstedsniveau. Dette sker årligt i forbindelse med arbejdspladsprojektet. For job i staten hos private arbejdsgivere tager arbejdspladsprojektet udgangspunkt i de oplysningssedler, som alle arbejdsgivere hvert år skal indsende til Told- Skattestyrelsen for hver ansat lønmodtager. Oplysningssedlen indeholder identifikation af såvel lønmodtageren (personnummeret) som arbejdsgiveren (arbejdsgivernummeret). For arbejdsgivere med mere end ét arbejdssted skal det desuden gennem en arbejdsstedskode markeres, hvilket af arbejdsstederne oplysningssedlen vedrører. Danmarks Statistik udsender hvert år sammen med oplysningssedlerne til hver enkelt arbejdsgiver med flere arbejdssteder en»arbejdsstedsfortegnelse«med angivelse af, hvilke arbejdsstedskoder arbejdsgiveren skal benytte for de enkelte arbejdssteder. Arbejdsstedsfortegnelsen udarbejdes på grundlag af oplysninger fra Told- Skattestyrelsen om aktive virksomhedsnumre kombineret med erhvervsregistrets oplysninger om arbejdssteder. Arbejdsgiverne anmodes om at ajourføre arbejdsstedsfortegnelsen med de arbejdssteder, som er oprettet eller nedlagt, således at virksomhedens korrigerede arbejdsstedsfortegnelse indeholder de enheder, der i den gældende oplysningsperiode (året) har haft tilknyttet lønmodtagere (ansættelsesforhold). For hvert enkelt ansættelsesforhold påfører arbejdsgiveren herefter den relevante arbejdsstedskode. For kommunale arbejdsgivere anvendes oplysningssedlen ikke som grundlag for arbejdspladsprojektet. De enkelte ansættelsesforhold deres tilknytning til arbejdsgiveren indberettes fra de kommunale lønsystemer til Danmarks Statistik sammen med oplysningerne til lønstatistikkerne. Arbejdsstedsoplysningerne indhentes direkte fra de kommunale arbejdsgivere i forbindelse med udsendelse af en særlig»arbejdsstedsfortegnelse«, der indeholder de administrative koder, som arbejdsstederne er registreret med i lønsystemerne. Kontrol af data fejlopretning Så snart datagrundlaget foreligger, omkring fire måneder efter statistikårets udløb, starter en nødvendig grundig fejlretning af oplysningerne fra de forskellige kilder. Dette indbefatter bl.a.: Kontrol korrektion for ændringer i datastrukturen i donorregistrene En maskinel forkontrol af de indberettede oplysningers validitet Sandsynlighedskontrol, bl.a. ved at sammenholde materialet med forrige års materiale Kontakt med en del arbejdsgivere for præcisering korrektion af de indberettede oplysninger Kontrol af oplysningerne fra anvendte statistikregistre dels af validiteten dels for at sikre, at alle oplysninger relaterer til samme tidspunkt.

3 2005:6 3 Behandling af uoplyste job Har et firma flere arbejdssteder, mangler der i nle tilfælde oplysninger om, hvilket af arbejdsstederne, det enkelte job skal optælles på. Er det ikke muligt ved den ovenfor beskrevne fejlretning at indhente oplysninger herom, bliver jobbet maskinelt henført til det mest sandsynlige arbejdssted, hvilket bl.a. sker ved en afvejning af oplysninger om arbejdsstedernes størrelse afstand fra bopælskommunen. 3. Anvendte begreber 3.1 Arbejdssteder Et arbejdssted er defineret som en organisatorisk afgrænset del af et firma, der er beliggende på en adresse producerer én - eller overvejende én - slags varer tjenester. Ultimo november Fiktive Antal arbejdssteder ultimo november er opgjort som de arbejdssteder, der er henført beskæftigelse til på dette tidspunkt. Der kan enten være tale om, at arbejdsstedet har én eller flere lønmodtagere ansat, eller så er en selvstændig erhvervsdrivende beskæftiget på arbejdsstedet. Erhvervsbeskæftigelsen medregner kun arbejdssteder knyttet til reelt aktive firmaer, dvs. at firmaer uden eller med kun ubetydelig aktivitet (aktivitetsgrænsen) ikke er omfattet af statistikken. I visse tilfælde arbejder de ansatte ikke på nen af arbejdsgivernes registrerede arbejdssteder, men de tager ud fra deres bopæl, eller arbejdet udføres nær deres bopæl eller på flere forskellige arbejdssteder. Dette gælder fx inden for rengøringsvirksomhed, forsikringsvirksomhed social- sundhedsvæsen (dagplejemødre, hjemmesygeplejersker). Ansættelsesforholdene bliver i disse tilfælde henført til såkaldte fiktive arbejdssteder. Disse fiktive arbejdssteder indgår d ikke i opgørelserne over antal arbejdssteder. 3.2 Enkelte job i kommunal sektor flyttes væk fra administrationsadresser placeres på fiktive arbejdssteder For den kommunale sektor benyttes oplysningerne i lønsystemerne til placering af de ansatte på arbejdssteder. For nle af de ansatte er de direkte oplysninger om arbejdsstedsplacering i lønsystemerne imidlertid ikke tilstrækkelig præcise til uden videre bearbejdning at indgå i statistikken. Ansatte som fx dagplejemødre, hjemmesygeplejersker m.fl., der ikke har et fast arbejdssted, placeres i lønsystemerne som om de har arbejdssted på administrationsadressen, dvs. på rådhusene. Sådanne personer bliver ved udarbejdelse af EBS RAS flyttet væk fra rådhusene ud til et fiktivt arbejdssted vha. Disco-lønkoder, der angiver færdighedsniveauer for den enkelte ansatte (jf. beskrivelsen s. 7-8). Antallet af job, der på denne måde er flyttet fra rådhusene, udgør i Antal job ultimo november Afgrænsning En person kan være tilknyttet arbejdsmarkedet ultimo november på en eller flere af følgende måder: Som selvstændig, medarbejdende ægtefælle, beskæftiget lønmodtager, på orlov fra beskæftigelse, arbejdsløs, på overgangsydelse eller som efterlønsmodtager. Bruttobestanden af lønmodtagere arbejdsløse er opdelt efter, om de er heltids eller deltids på arbejdsmarkedet. Først afgrænses bruttobestandene, det afgøres i hvilke af dem, hver enkelt person indgår ultimo november.

4 4 2005:6 Indgår en person i mere end en bestand, prioriteres de i følgende rækkefølge, når EBS RAS dannes: 1. Personer på orlov 2. Arbejdsløse 3. Arbejdsgivere 4. Lønmodtagere heltids på arbejdsmarkedet 5. Momsbetalere over aktivitetsgrænsen 6. Lønmodtagere, deltids på arbejdsmarkedet eller i uoplyst omfang 7. Momsbetalere under aktivitetsgrænsen 8. Modtagere af efterløn eller overgangsydelse 9. Arbejdsløshedsforsikrede selvstændige 10. Øvrige selvstændige 11. Medarbejdende ægtefæller 12. Personer uden for arbejdsstyrken. Herefter udvælges de to vigtigste job. I EBS-opgørelser ultimo november indgår job, der er en persons vigtigste eller næstvigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet. Ved opgørelsen af job i EBS ultimo november indgår bestandene 3, 4, 5, 6, 11 i det omfang, de tilhørende juridiske enheder har en aktivitet, der ligger over den tidligere nævnte aktivitetsgrænse. Nedenfor gennemgås i hovedtræk grundlaget for, at en person tilknyttes en eller flere af de relevante bruttobestande ultimo november. Job ultimo november For lønmodtagere vurderes det, om ansættelsen gjaldt ultimo november; men i vurderingen indgår kun lønmodtagere, der opfylder følgende: Personer, der i løbet af året i alt har fået en løn svarende til mindst 80 timer med garantiløn, dvs kr. i 2003 Personer, der ikke var tilmeldt Arbejdsformidlingen som fuldt ledige i sidste uge af november Personer, som har registreret bopæl i Danmark ved årets udgang. For at undersøge, om ansættelsen var gældende ultimo november, vurderes derefter oplysninger fra det centrale oplysningsseddelregister fra lønstatistikken for den offentlige sektor. Indikerer datomarkeringerne, at jobbet relaterer sig til ultimo november, eller svarer ATP-bidragets størrelse til beløbet for en heltids-/helårsansat, medregnes ansættelsesforholdet. Desuden vurderes oplysninger fra arbejdsløshedsstatistikregistret. Er personerne arbejdsløshedsforsikret, medtages de, med mindre de er i en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning, hvor der ikke udbetales løn. Endelig medtages nle ansættelsesforhold ved lodtrækning blandt de ansættelsesforhold, hvor det ikke med bestemthed kan afgøres, om de er gældende ultimo november. Ved denne lodtrækning vokser sandsynligheden for, at ansættelsesforholdet medtages med det indbetalte ATP-beløb. For personer, der har været ansat flere steder ultimo november gælder, at kun det vigtigste (primære) næstvigtigste (sekundære) job medregnes i bruttobestanden. For at en person skal blive placeret som beskæftiget lønmodtager i den sekundære tilknytning til arbejdsmarkedet kræves imidlertid, at det for det første direkte er angi-

5 2005:6 5 vet, at personen var ansat på opgørelsestidspunktet i det ansættelsesforhold, der betragtes som det sekundære. For det andet kræves, at der i dette ansættelsesforhold er indtjent en løn over løngrænsen på kr. Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, medregnes det sekundære ansættelsesforhold ikke ultimo november. Selvstændige medarbejdende ægtefæller I bestanden af selvstændige indgår to grupper: Arbejdsgivere, afgrænset som personer, der ejer eller er medejere af en virksomhed, hvor mindst én person i bruttobestanden af beskæftigede lønmodtagere er ansat. Har firmaet flere filialer bliver indehaverne en eventuel medarbejdende ægtefælle henført til hovedafdelingen Momsbetalere, afgrænset som personer, der i den primære tilknytning til arbejdsmarkedet er ejere eller medejere af en virksomhed, der er oprettet ikke afmeldt ultimo november, som har indberettet til momsregistret mindst ét kvartal i løbet af året. Medarbejdende ægtefæller omfatter personer, der har deres væsentligste indkomst i løbet af året som medarbejdende ægtefælle er gift med en person, der indgår i bruttobestanden af selvstændige. Definitionen af medarbejdende ægtefæller er alene knyttet til de tilfælde, hvor ægtefællen får overført indkomst. Hvis der i stedet foreligger en lønaftale, betragtes ægtefællen som ansat lønmodtager på linje med eventuelle andre ansatte. 3.4 Fuldtidsbeskæftigede Definition Beregningen Dette mål skal ses som udtryk for den samlede arbejdsmængde, der præsteres af virksomhedens ansatte, det uanset om de arbejder heltid eller deltid, eller om de har været ansat hele året eller kun en del af året. Antallet af fuldtidsbeskæftigede beregnes således: Summen af indbetalinger til ATPordningen for alle ansatte (idet der d er korrigeret, så hver person maksimalt indgår med, hvad der svarer til ATP-årsbidraget for en fuldtidsansat) på et arbejdssted divideret med ATP-årsbidraget for en fuldtidsansat. Personer under 16 år eller over 66 år omfattes ikke af ATP-ordningen. For disse personer er der ud fra lønnens størrelse beregnet et fiktivt ATP-beløb, som så er blevet lagt til arbejdsstedets øvrige ATP-indbetalinger. ATP-bidraget varierer efter arbejdstidens længde hos samme arbejdsgiver. ATP-bidragssatserne er inddelt i fire grupper: Under 9 timers ugentlig arbejde - betales ingen ATP 9-17 timers ugentlig arbejde, 1/3 fuldt bidrag timers ugentlig arbejde, 2/3 fuldt bidrag 27 timer derover pr. uge, fuldt bidrag. Dvs. at personer, med under 9 timers arbejde pr. uge ikke indgår i opgørelsen af antallet af fuldtidsbeskæftigede. Visse, midlertidigt ansatte, udenlandske statsborgere indbetaler heller ikke ATP. Disse indgår derfor ikke ved beregningen af antal fuldtidsansatte. Opgørelsen ultimo november omfatter som nævnt tidligere udelukkende personer bosat i Danmark ultimo året. Denne afgrænsning gælder ikke for opgørelsen af fuldtidsbeskæftigede løn.

6 6 2005:6 3.5 Årlig lønsum Definition A-indkomst Den årlige lønsum defineres på arbejdsstedsniveau som summen af de ansattes A-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag eventuelle samlede bidrag til arbejdsgiveradministrerede kapitalpensionsordninger. A-indkomsten fremgår af lønoplysningssedlens rubrik 13. Dette felt dækker: Løn, honorarer lignende. Heri er medregnet feriegodtgørelse, løn under sygdom barsel, A-skattepligtige tilskud af enhver art, vederlag til medlemmer af bestyrelser, udvalg mv. samt pensionslignende ydelser til tidligere ansatte. Alle de oplyste beløb i denne rubrik er bruttobeløb, altså inklusive indeholdt arbejdsmarkedsbidrag indeholdt særlig pensionsopsparing. Jubilæumsgratiale samt bidrag til pensionsordninger (herunder ATP) er ikke medregnet. Arbejdsgiveradministrerede kapitalpensionsordninger Oplysninger om den enkelte persons samlede bidrag til arbejdsgiveradministrerede kapitalpensionsordninger udtrækkes særskilt fra Told- Skattestyrelsens Centrale Pensions System. 4. Job ultimo november i EBS RAS Som udgangspunkt sker der en fælles afgrænsning af bestanden af beskæftigede ultimo november for EBS RAS, men der er d nle grupper af job, der medtages i den ene opgørelse ikke i den anden vice versa. I oversigtstabel 1. er vist en opgørelse af antal job i forskellige grupper i hhv. EBS RAS. Oversigtstabel 1. Job i EBS beskæftigede i RAS Job i EBS Beskæftigede i RAS før brug af under over Beskæftigede Heraf aktivitets- aktivitets- aktivitets- Socioøkonomisk status grænsen grænsen grænsen i alt i arbejde på orlov Job i alt Selvstændige i alt Heraf: Arbejdsgivere Momsbetalere CRAM-selvstændige AKM-selvstændige Medarbejdende ægtefæller i alt Heraf: I primær status I sekundær status Knyttet til selvstændige, der ikke indgår i EBS Lønmodtager ansættelsesforhold i alt Heraf: Topledere Højeste niveau Mellemniveau Grundniveau Andre lønmodtagere Lønmodtagere u. nærmere angivelse Sekundære lønmodtagere

7 2005:6 7 I RAS-statistikken optælles personens vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet, hvorimod EBS medregner såvel en persons vigtigste som næstvigtigste arbejdsmarkedstilknytning blandt jobbene. Personer på orlov fra beskæftigelse ultimo november 2003 betragtes som beskæftigede i RAS men medregnes ikke som job i EBS. EBS medregner kun selvstændige, der enten er momspligtige i deres primære tilknytning til arbejdsmarkedet eller er arbejdsgivere, mens RAS herudover blandt selvstændige medregner personer, der ikke er registreret med anden tilknytning til arbejdsmarkedet, end at de er forsikret i en a-kasse for selvstændige (CRAM-selvstændige) eller har vigtigste indkomst i løbet af året fra selvstændig virksomhed (AKMselvstændige). Af oversigtstabellen fremgår antal job i de grupper, der medregnes i begge statistikker i de grupper, der alene medregnes i den ene statistik. Job knyttet til juridiske enheder under aktivitetsgrænsen indgår ikke i EBS, men medregnes som beskæftigede i RAS. Oversigtstabellen viser bl.a. at personer, der er på orlov, alene medregnes som beskæftigede i RAS, at job i form af lønmodtagerbeskæftigelse i den sekundære tilknytning til arbejdsmarkedet (»sekundære lønmodtagere«) alene medregnes blandt jobbene i EBS. 5. Variable Socioøkonomisk status for lønmodtagere færdighedsniveau Oplysningen om socioøkonomisk status for lønmodtagere, der er ansat i stat, kommuner eller amter, er hentet fra lønstatistikken for henholdsvis den statslige- kommunale sektor. For de privat ansatte lønmodtagere stammer oplysningen enten fra lønstatistikken for den private sektor, fra oplysningen om arbejdsløshedskasse i arbejdsløshedsstatistikregistret eller fra de pågældendes uddannelsesoplysninger i uddannelsesklassifikationsmodulet. Opdelingen af lønmodtagerne er en opdeling efter færdighedsniveauer baseret på DISCO Færdighedsniveauet kan være opnået gennem såvel en formel uddannelse som gennem oplæring praksis. Den socioøkonomiske status anvendes til beskrivelse af de primære job. I nærværende artikel opdeles de primære lønmodtagere i følgende grupper: 1. Topledere i virksomheder, organisationer den offentlige sektor 2. Lønmodtagere i et arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau 3. Lønmodtagere i et arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemste niveau 4. Lønmodtagere i et arbejde, der forudsætter færdigheder på grundniveau 5. Andre lønmodtagere 6. Lønmodtagere uden nærmere angivelse. Gruppe 1 omfatter ledelsesarbejde på øverste administrative plan i virksomheder organisationer - uanset deres størrelse arbejdets krav til færdighedsniveau. Arbejdet består i at beslutte, planlægge, styre etc. Gruppe 2 omfatter arbejde, der forudsætter højeste færdighedsniveau, her klassificeres personer med fagbetegnelser som fx fysiker, aktuar, bygningsingeniør, arkitekt, læge, jordemoder, lærer, advokat, revisor, bibliotekar, journalist, skuespiller, musiker præst. 1 Danmarks Statistik: DISCO-88, Danmarks Statistiks Fagklassifikation, 1. udgave 1996.

8 8 2005:6 Gruppe 3 omfatter arbejde, der forudsætter mellemste færdighedsniveau. Det består i teknisk arbejde ved produktion transport samt assistance ved handel administration. Desuden omfattes undervisnings- omsorgsarbejde i dag- døgninstitutioner samt sygepleje assistentarbejde inden for sundhedssektoren. Som eksempler kan nævnes laborant, prrammør, fotraf, skibsfører, sygeplejerske, børnehavelærer, ejendomsmægler, told- politibetjente. Fælles for arbejdet i gruppe 4 er, at det forudsætter færdigheder på grundniveau. Gruppen omfatter almindeligt kontorarbejde, kundeservice, service i forbindelse med personlige tjenester, overvågnings- redningsarbejde, arbejde inden for landbrug, gartneri etc., håndværkspræget arbejde samt arbejde, der består i betjening /eller overvågning af procesmaskiner andre stationære maskiner. Gruppe 5 er en restgruppe, der omfatter det arbejde, der ikke kræver specifikke færdigheder. Som eksempel på arbejdsopgaver i denne hovedgruppe kan nævnes rengøringsarbejde, budtjeneste, vagtarbejde samt pakke- transportarbejde uden brug af maskiner. Gruppe 6 indeholder personer, der ikke kan dannes socioøkonomisk status for ved hjælp af de nævnte statistikregistre. Et karakteristika er, at personerne ofte er ansat i virksomheder, der ikke indberetter til lønstatistikken (private virksomheder med under 10 fuldtidsbeskæftigede eller virksomheder inden for landbrug fiskeri), at personerne ligeledes ikke er forsikret i en a-kasse. Forbedret kobling af færdighedsniveau til beskæftigelsen i november Tidligere var færdighedsniveauet for lønmodtagerne koblet til lønmodtagerens vigtigste job i årets løb. Dermed kunne der være uoverensstemmelse mellem færdighedsniveauet beskæftigelsen i november. Med denne offentliggørelse sker der nu en direkte kobling til beskæftigelsen i november i de tilfælde hvor oplysningen kommer fra lønstatistikken. Færdighedsniveauet kan underopdeles i en lang række stillingskategorier, der følger DISCO-88 nomenklaturen. Flere lønmodtagere u.n.a. Uddannelse Opmærksomheden henledes på, at oplysningerne om a-kasse medlemskab ikke længere anvendes i samme grad som tidligere som kilde til dannelsen af den socioøkonomiske status for lønmodtagere, pga. mere frit a-kasse valg. Dermed stiger antallet af lønmodtagere uden nærmere angivelse. Den højeste fuldførte uddannelse er den længst normerede uddannelse, som den enkelte person har fuldført. I de tilfælde, hvor der til personen er registreret en højeste fuldført erhvervskompetencegivende uddannelse, vil denne være den højeste fuldførte uddannelse. Hvis personen ikke har fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse, vil den højeste fuldførte uddannelse være personens højeste fuldførte almene uddannelse (grundskole eller gymnasial uddannelse). Hvis der til en person ikke er registreret nen fuldført uddannelse, vil ovennævnte værdier være uoplyst. Oplysninger om højeste fuldførte uddannelse knytter sig til et bestemt tidspunkt på året, nemlig den 1. oktober hentes fra grundmaterialet til uddannelsesstatistik. Mere detaljerede uddannelsesoplysninger findes i EBS' grunddata, kan leveres ved specialkørsler på materialet. Oplysninger er i denne sammenhæng grupperet i en række hovedkategorier: Grundskole. Grundskoleniveauet udgøres af folkeskolens 1. til 10. klasser. Almengymnasial uddannelse omfatter uddannelserne i gymnasieskolen, hf studenterkurser. Erhvervsgymnasial uddannelse omfatter højere handelseksamen, højere teknisk eksamen samt adgangseksamen til ingeniøruddannelserne. Uddannelserne foregår typisk ved handelsskoler tekniske skoler.

9 2005:6 9 Erhvervsfaglig uddannelse omfatter eud, efg, lærlingeuddannelser tilsvarende. Uddannelserne foregår typisk ved handelsskoler tekniske skoler. Kort videregående uddannelse omfatter uddannelser som fx akademiøkonom, datamatiker laborant. Uddannelserne foregår eksempelvis på handelsskoler, laborantskoler mv. Mellemlang videregående uddannelse omfatter uddannelser til fx folkeskolelærer, sygeplejerske pædag. Uddannelserne foregår eksempelvis på seminarier, sygeplejerskeskoler mv. Bachelorer omfatter eksempelvis erhvervssprlige uddannelser HA'ere. Endelig omfatter lang videregående uddannelse kandidatuddannelser som fx tandlæge, cand.polit, ingeniør mv. Uddannelserne foregår eksempelvis på universiteter eller andre højere læreanstalter. Offentlig privat sektor Afgrænsningen mellem privat offentlig sektor er i overensstemmelse med de internationale aftaler, der er fastlagt i nationalregnskabsmanualen ENS. Offentlig forvaltning service består af de statslige, amtskommunale kommunale institutioner samt de sociale kasser fonde, der producerer offentlige ydelser. Ved offentlige ydelser forstås tjenester, der ikke omsættes på det frie marked, men stilles til rådighed for borgerne enten vederlagsfrit eller mod ikke omkostningsbestemt betaling. Offentligt ejede selskaber offentlige selskabslignende virksomheder, der producerer sælger varer tjenester til markedspriser er ikke medregnet i offentlig forvaltning service. Medregnes disse offentligt ejede selskaber offentlige selskabslignende virksomheder sammen med offentlig forvaltning service fås den offentlige sektor, som er den samlede sektor, hvor det offentlige har en aktiv kontrol indflydelse. Afgrænsningerne er baseret på en klassifikation af arbejdsstedsenheder i Danmarks Statistiks erhvervsregister. Det betyder, at opdelingen mellem offentlig privat sektor fordelingen på delsektorer inden for den offentlige sektor ikke stemmer fuldstændig overens med den afgrænsning, der foretages i forbindelse med statistikken vedrørende offentlige finanser, hvor afgrænsningen er baseret på en klassifikation af udgiftsposterne på de offentlige regnskaber. Branche gerafisk beliggenhed Med hensyn til brancheplacering afgøres den af branchekoden i erhvervsregistret for det bestemte arbejdssted, lønmodtageren eller den selvstændige er beskæftiget på. Dette gælder både de private offentlige arbejdssteder. Brancheopdelingen er i erhvervsgrupperingsbilag kort defineret gennem reference til de sekscifrede branchenumre i Danmarks Statistiks Dansk Branchekode2003 (DB03). Rederiernes aktiviteter, der vedrører langfart, henføres i den gerafiske opdeling til kategorien»uden for landet«. Alder De beskæftigedes alder er opgjort pr. 30. november Grunddata indeholder detaljerede aldersoplysninger, som kan leveres ved specialkørsler på materialet.

10 :6 6. Tabelfortegnelse Tabeller 1. Antal arbejdssteder, antal job, antal fuldtidsbeskæftigede lønsum fordelt efter branche eller amt 2. Antal arbejdssteder antal job fordelt efter arbejdsstedernes størrelse branche 3. Hovedresultater fordelt efter branche 4. Antal arbejdssteder fordelt efter størrelse branche 5. Antal arbejdssteder fordelt efter størrelse branche 6. Antal job fordelt efter arbejdsstedernes størrelse branche 7. Antal job fordelt efter arbejdsstedernes størrelse branche 8. Antal job fordelt efter socioøkonomisk status, køn arbejdsstedernes størrelse 9. Antal job fordelt efter højeste fuldførte uddannelse, køn arbejdsstedernes størrelse 10. Antal job fordelt efter alder, køn arbejdsstedernes størrelse 11. Hovedresultater fordelt efter sektor 12. Antal arbejdssteder fordelt efter størrelse sektor 13. Antal job fordelt efter arbejdsstedernes størrelse sektor 14. Hovedresultater for hver enkelt kommuner 15. Antal arbejdssteder fordelt efter størrelse kommuner 16. Antal job fordelt efter arbejdsstedernes størrelse kommune 17. Antal arbejdssteder fordelt efter størrelse, amt branche 18. Antal job fordelt efter arbejdsstedernes størrelse, amt branche Det fremgår af tabellerne, at enkelte oplysninger om job ultimo november er udeladt af diskretionshensyn. I disse tilfælde er i stedet anført to prikker. 7. Yderligere opgørelser Arbejdsstederne RAS Danmarks Statistikbank Specialkørsler Henvendelse I årene beskrev arbejdsstedsstatistikken den generelle erhvervsbeskæftigelse. Nle af tabellerne i Erhvervsbeskæftigelsen 1998 kan findes tilsvarende i tidligere udgaver af arbejdsstedsstatistikken Generel erhvervsstatistik handel (Statistiske Efterretninger) fra 1980 til 1989, men naturligvis på den gamle brancheopdeling, DSE77. I Erhvervsbeskæftigelsen 2002 gælder det tabellerne 1-7, Arbejdsstedsstatistikken omfattede d udelukkende erhvervsenheder med lønmodtagere ansat. Den sidste opgørelse af denne art»arbejdssteder 1989«er offentliggjort i Generel erhvervsstatistik handel 1991:13 (Statistiske Efterretninger). Datamaterialet anvendt i EBS indgår som tidligere omtalt så i RAS. RAS belyser den samlede befolknings tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november, indeholder således så oplysninger om arbejdsløse personer uden for arbejdsstyrken. RAS indeholder detaljerede beskrivelser af befolkningen fordelt efter alder, køn, statsborgerskab, uddannelse samt efter branchen for de erhvervsenheder, hvor personerne er beskæftigede. Seneste opgørelse af RAS er relateret til 1. januar Den offentliggøres senere i Arbejdsmarked (Statistiske Efterretninger). Detaljerede oplysninger fra EBS om arbejdssteder på kommuneniveau er indlagt i Danmarks Statistikbank, der fra med den 1. januar 2001 har været gratis tilgængelig på Ud over de opgørelser, som er vist i tabellerne i denne artikel, giver datamaterialet mulighed for en række andre kombinationer af variablene. Specialkørsler af denne type kan leveres på servicebasis mod betaling. Hanne Albrechtsen, tlf , hal@dst.dk En tilsvarende opgørelse for 2002 er offentliggjort i indeværende serie 2004:13.

11 2005:6 11 Bilag. Branchegruppekoder DB93 1 Landbrug, fiskeri, råstofudvinding Landbrug , Gartnerier Maskinstationer anlægsgartnere Skovbrug Fiskeri Udvinding af olier naturgas Udvinding af grus ler mv , , Industri Slagterier Mejerier isfabrikker Bagerier Anden fødevareindustri , , Drikkevareindustri Tobaksindustri Tekstilindustri Beklædningsindustri Læder- fodtøjsindustri Træindustri Papirindustri Dagbladsvirksomhed Forlagsvirksomhed , Trykkerier Mineralolieindustri Fremst. af kemiske råstoffer Fremst. af maling sæbe , Medicinalindustri Gummi- plastindustri Glas- keramisk industri Tegl-, cement- betonindustri Fremst. af metal Fremst. af byggematerialer af metal Fremst. af metalprodukter Fremst. af skibsmotorer pumper Fremst. af ovne køleanlæg Fremst. af landbrugsmaskiner Fremst. af industrimaskiner Fremst. af husholdningsapparater Fremst. af it-udstyr el-motorer Fremst. af telemateriel Fremst. af medicinsk udstyr ure Bygning af skibe både Fremst. af øvrige transportmidler , Møbelindustri Fremst. af legetøj smykker Energi- vandforsyning Elforsyning Gasforsyning Varmeforsyning Vandforsyning

12 :6 Bilag (fortsat). Branchegruppekoder DB93 4 Bygge anlæg Entreprenørvirksomhed Murervirksomhed El-installationsvirksomhed VVS-virksomhed Tømrervirksomhed Maler- glarmestervirksomhed Anden bygge- anlægsvirksomhed , , , , , Handel, hotel restauration Autohandel , Autoreparation Tankstationer Engrosh. m. korn foderstof Engrosh. m. fødevarer tobaksvarer Engrosh. m. tekstiler husholdningsart Engrosh. m. træ byggematerialer Engrosh. m. øvrige råvarer , Engrosh. m. maskiner udstyr Anden engroshandel , Supermarkeder kolonialhandel Specialforretninger med fødevarer Varehuse stormagasiner Apoteker materialister Detailh. m. beklædning fodtøj Detailh. m. boligudstyr Detailh. fra øvrige specialforretninger Reparation af husholdningsapparater Hoteller Restauranter Transport, post tele Jernbane- busdrift Taxi- turistvnmænd Fragtvnmænd rørtransport Skibsfart Lufttransport Hjælpevirksomhed til transport Post tele Finansiering forretningsservice Pengeinstitutter Realkreditinstitutter Forsikring Finansiel service Ejendomsudlejning Ejendomsmæglervirksomhed , Udlejning af transportmidler maskiner It-service Forskning udvikling Advokatvirksomhed Revision bføring Rådgiv. ingeniører arkitekter Reklame markedsføring Rengøringsvirksomhed

13 2005:6 13 Bilag (fortsat). Branchegruppekoder DB Anden forretningsservice , , Offentlige personlige tjenester , Generel offentlig administration Offentlig sektoradministration , Forsvar, politi retsvæsen Folkeskoler Gymnasier erhvervsfaglige skoler Videregående udd.institutioner Voksenundervisning Hospitaler Læger, tandlæger dyrlæger Institutioner for børn unge , Institutioner for voksne , Renovation Organisationer foreninger Forlystelser, kultur sport Anden servicevirksomhed , Uoplyst aktivitet

14 :6 Tabel 1. Hovedresultater. Ultimo november/årene Antal arbejdssteder ultimo november Antal job ultimo november Antal fuldtidsbeskæftigede Årlig lønsum Branche Landbrug, fiskeri, råstofudvinding Industri Energi- vandforsyning Bygge anlæg Handel, hotel restauration Transport, post tele Finansiering forretningsservice Offentlige personlige tjenester Uoplyst aktivitet Amt Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholm Christiansø Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Uden for landet Uoplyst mio. kr.

15 2005:6 15 Tabel 2. Hovedresultater for antal arbejdssteder antal job. Ultimo november 2002 Antal job på arbejdsstederne Fiktive enheder antal arbejdssteder Landbrug, fiskeri, råstofudvinding Industri Energi- vandforsyning Bygge anlæg Handel, hotel restauration Transport, post tele Finansiering forretningsservice Offentlige personlige tjenester Uoplyst aktivitet antal job Landbrug, fiskeri, råstofudvinding Industri Energi- vandforsyning Bygge anlæg Handel, hotel restauration Transport, post tele Finansiering forretningsservice Offentlige personlige tjenester Uoplyst aktivitet Tabel 2a. Hovedresultater for antal arbejdssteder antal job. Ultimo november 2003 Antal job på arbejdsstederne Fiktive enheder antal arbejdssteder Landbrug, fiskeri, råstofudvinding Industri Energi- vandforsyning Bygge anlæg Handel, hotel restauration Transport, post tele Finansiering forretningsservice Offentlige personlige tjenester Uoplyst aktivitet antal job Landbrug, fiskeri, råstofudvinding Industri Energi- vandforsyning Bygge anlæg Handel, hotel restauration Transport, post tele Finansiering forretningsservice Offentlige personlige tjenester Uoplyst aktivitet

16 :6 Tabel 3. Hovedresultater fordelt efter branche. Ultimo november/året 2003 Antal job ultimo november Heraf antal primære job Antal arbejdssteder ultimo november Antal fuldtidsbeskæftigede Årlig lønsum Landbrug, fiskeri, råstofudvinding Landbrug Gartnerier Maskinstationer anlægsgartnere Skovbrug Fiskeri Udvinding af olie naturgas Udvinding af grus ler mv Industri Slagterier Mejerier isfabrikker Bagerier Anden fødevareindustri Drikkevareindustri Tobaksindustri Tekstilindustri Beklædningsindustri Læder- fodtøjsindustri Træindustri Papirindustri Dagbladsvirksomhed Forlagsvirksomhed Trykkerier Mineralolieindustri Fremst. af kemiske råstoffer Fremst. af maling sæbe Medicinalindustri Gummi- plastindustri Glas- keramisk industri Tegl-, cement- betonindustri Fremst. af metal Fremst. af byggematerialer af metal Fremst. af diverse metalprodukter Fremst. af skibsmotorer pumper Fremst. af ovne køleanlæg Fremst. af landbrugsmaskiner Fremst. af industrimaskiner Fremst. af husholdningsapparater Fremst. af it-udstyr el-motorer Fremst. af telemateriel Fremst. af medicinsk udstyr ure Bygning af skibe både Fremst. af øvrige transportmidler Møbelindustri Fremst. af legetøj smykker Energi- vandforsyning Elforsyning Gasforsyning Varmeforsyning Vandforsyning mio. kr.

17 2005:6 17 Tabel 3 (fortsat). Hovedresultater fordelt efter branche. Ultimo november/året 2003 Antal job ultimo november Heraf antal primære job Antal arbejdssteder ultimo november Antal fuldtidsbeskæftigede Årlig lønsum 4 Bygge anlæg Entreprenørvirksomhed Murervirksomhed El-installationsvirksomhed VVS-virksomhed Tømrervirksomhed Maler- glarmestervirksomhed Anden bygge- anlægsvirksomhed Handel, hotel restauration Autohandel Autoreparation Tankstationer Engrosh. m. korn foderstof Engrosh. m. fødevarer tobaksvarer Engrosh. m. tekstiler husholdningsart Engrosh. m. træ byggematerialer Engrosh. m. øvrige råvarer Engrosh. m. maskiner udstyr Anden engroshandel Supermarkeder kolonialhandel Specialforretninger med fødevarer Varehuse stormagasiner Apoteker materialister Detailh. m. beklædning fodtøj Detailh. m. boligudstyr Detailh. fra øvrige specialforretninger Reparation af husholdningsapparater Hoteller Restauranter Transport, post tele Jernbane- busdrift Taxi- turistvnmænd Fragtvnmænd rørtransport Skibsfart Lufttransport Hjælpevirksomhed til transport Post tele Finansiering forretningsservice Pengeinstitutter Realkreditinstitutter Forsikring Finansiel service Ejendomsudlejning Ejendomsmæglervirksomhed Udlejning af transportmidler maskiner It-service Forskning udvikling Advokatvirksomhed Revision bføring Rådgiv. ingeniører arkitekter Reklame markedsføring Rengøringsvirksomhed Anden forretningsservice mio. kr.

18 :6 Tabel 3 (fortsat). Hovedresultater fordelt efter branche. Ultimo november/året 2003 Antal job ultimo november Heraf antal primære job Antal arbejdssteder ultimo november Antal fuldtidsbeskæftigede Årlig lønsum 8 Offentlige personlige tjenesteydelser Generel offentlig administration Offentlig sektoradministration Forsvar, politi retsvæsen Folkeskoler Gymnasier erhvervsfaglige skoler Videregående udd.institutioner Voksenundervisning Hospitaler Læger, tandlæger dyrlæger Institutioner for børn unge Institutioner for voksne Renovation Organisationer foreninger Forlystelser, kultur sport Anden servicevirksomhed Uoplyst aktivitet mio. kr. Tabel 4. Antal arbejdssteder fordelt efter størrelse branche. Ultimo november 2003 Antal job på arbejdsstederne Landbrug, fiskeri, råstofudvinding Landbrug Gartnerier Maskinstationer anlægsgartnere Skovbrug Fiskeri Udvinding af olie naturgas Udvinding af grus ler mv Industri Slagterier Mejerier isfabrikker Bagerier Anden fødevareindustri Drikkevareindustri Tobaksindustri Tekstilindustri Beklædningsindustri Læder- fodtøjsindustri Træindustri Papirindustri Dagbladsvirksomhed Forlagsvirksomhed Trykkerier Mineralolieindustri Fremst. af kemiske råstoffer Fremst. af maling sæbe Medicinalindustri

19 2005:6 19 Tabel 4 (fortsat). Antal arbejdssteder fordelt efter størrelse branche. Ultimo november 2003 Antal job på arbejdsstederne Gummi- plastindustri Glas- keramisk industri Tegl-, cement- betonindustri Fremst. af metal Fremst. af byggematerialer af metal Fremst. af diverse metalprodukter Fremst. af skibsmotorer pumper Fremst. af ovne køleanlæg Fremst. af landbrugsmaskiner Fremst. af industrimaskiner Fremst. af husholdningsapparater Fremst. af it-udstyr el-motorer Fremst. af telemateriel Fremst. af medicinsk udstyr ure Bygning af skibe både Fremst. af øvrige transportmidler Møbelindustri Fremst. af legetøj smykker Energi- vandforsyning Elforsyning Gasforsyning Varmeforsyning Vandforsyning Bygge anlæg Entreprenørvirksomhed Murervirksomhed El-installationsvirksomhed VVS-virksomhed Tømrervirksomhed Maler- glarmestervirksomhed Anden bygge- anlægsvirksomhed Handel, hotel restauration Autohandel Autoreparation Tankstationer Engrosh. m. korn foderstof Engrosh. m. fødevarer tobaksvarer Engrosh. m. tekstiler husholdningsart Engrosh. m. træ byggematerialer Engrosh. m. øvrige råvarer Engrosh. m. maskiner udstyr Anden engroshandel Supermarkeder kolonialhandel Specialforretninger med fødevarer Varehuse stormagasiner Apoteker materialister Detailh. m. beklædning fodtøj Detailh. m. boligudstyr Detailh. fra øvrige specialforretninger Reparation af husholdningsapparater Hoteller Restauranter Transport, post tele Jernbane- busdrift Taxi- turistvnmænd Fragtvnmænd rørtransport Skibsfart Lufttransport Hjælpevirksomhed til transport Post tele

20 :6 Tabel 4 (fortsat). Antal arbejdssteder fordelt efter størrelse branche. Ultimo november 2003 Antal job på arbejdsstederne Finansiering forretningsservice Pengeinstitutter Realkreditinstitutter Forsikring Finansiel service Ejendomsudlejning Ejendomsmæglervirksomhed Udlejning af transportmidler maskiner It-service Forskning udvikling Advokatvirksomhed Revisions bføring Rådgiv. ingeniører arkitekter Reklame- markedsføring Rengøringsvirksomhed Anden forretningsservice Offentlige personlige tjenesteydelser Generel offentlig administration Offentlig sektoradministration Forsvar, politi retsvæsen Folkeskoler Gymnasier erhvervsfaglige skoler Videregående udd.institutioner Voksenundervisning Hospitaler Læger, tandlæger dyrlæger Institutioner for børn unge Institutioner for voksne Renovation Organisationer foreninger Forlystelser, kultur sport Anden servicevirksomhed Uoplyst aktivitet Tabel 5. Antal arbejdssteder fordelt efter størrelse branche. Ultimo november 2003 Antal job på arbejdsstederne Landbrug, fiskeri, råstofudvinding Industri Energi- vandforsyning Bygge anlæg Handel, hotel restauration Transport, post tele Finansiering forretningsservice Offentlige personlige tjenester Uoplyst aktivitet