Indhold. Tekstafsnit. Tabeloversigt

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Tekstafsnit. Tabeloversigt"

Transkript

1 Indhold Tekstafsnit Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Bilag 4. Bilag 5. Bilag 6. Bilag Særlige forhold ved offentliggørelsen ult. september Månedlig indberetning af A indkomst, MIA MIA som kvartalsvis indikator for job og beskæftigelse i ATR MIA erstattes af eindkomst i Beregning af gnsntl. beskæftigelse og gnsntl. antal job i ATR Beregning af præsterede timer i ATR Beregning af lønsum for lønmodtagere i ATR Overgang mellem job og lønsum i ATR og Erhvervsbeskæftigelsen Overgang mellem beskæftigelse i ATR og den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik Beskæftigelsen for selvstændige og medarbejdende ægtefæller Branchefordeling af arbejdsstedernes og ikke firmaernes aktiviteter Tabeloversigt Overgangstabel Oversigtstabel Figur Overgangstabel for lønmodtagerjob i EBS og ATR Overgangstabel for lønsummen i EBS og ATR Overgangstabel for lønmodtagerbeskæftigelsen i RAS og ATR Overgangstabel for selvstændige i RAS og ATR Overgangstabel for medarbejdende ægtefæller i RAS og ATR ATP-fuldtidsbeskæftigede før og efter arbejdsstedskonvertering ATP-fuldtidsbeskæftigede underopdelt på 9 branchegrupper branchegrupperingen undervisning (8000) i ATR branchegrupperingen forlystelser, kultur og sport (920000) i ATR ATP-fuldtidsbeskæftigede før og efter arbejdsstedskonvertering

2 Bilag Særlige forhold ved offentliggørelsen ult. september 2009 I forbindelse med offentliggørelsen d. 28. september 2009 af det kvartalsvise Arbejdstidsregnskab for 2. kvartal 2009 og offentliggørelsen af det årlige ATR d. 1. oktober 2009 er der følgende ændringer i forhold til tidligere: Bilag 2 Arbejdstidsregnskabet er blevet forsinket i forhold til en normal offentliggørelsesrytme, hvor ATR ville kunne udkomme medio september. Årsagen er, at en af de kilder der indgår i ATR, lønsumsstatistikken, har fået dataindberetninger senere end normalt på grund af omlægningen af Momsloven. Ændringerne i Momsloven indebar, at virksomhedernes indberetninger og indbetalinger af moms og arbejdsmarkedsbidrag kunne udskydes. Indberetningerne af arbejdsmarkedsbidrag udgør grundlaget for udarbejdelse af lønsumsstatistikken. Omlægningen af Momsloven vil betyde forsinkelser af arbejdstidsregnskabet for offentliggørelserne af 1. kvartal-3. kvartal Både det kvartalsvise og det årlige ATR offentliggøres nu også på den nye branchegruppering, DB07 / NACE rev.2. I statistikbanken foreligger arbejdstidsregnskabets opgørelser med data fra og med 1995 konverteret til de nye branchegrupper i ATR11, ATR11KV. Arbejdstidsregnskabets oplysninger er fra og med 1. kvartal 2008 beregnet blandt andet på baggrund af indberetninger af A-indkomst, som SKAT har modtaget via det nye eindkomst system. Frem til udgangen af 2007 blev de samme opgørelser beregnet på baggrund af SKATs oplysninger om månedlige indberetninger af A-indkomst (MIA). De to forskellige indberetningsformer før og efter 2008 betyder, at usikkerheden på den udvikling, der kan opgøres fra 2007 til 2008 og 2009, er større end den ellers ville være. Dermed er usikkerheden på tallene i arbejdstidsregnskabet fra 1. kvartal 2008 og frem større end ved tidligere kvartalsopgørelser. Med indeværende offentliggørelse er strukturdata for 2007 indarbejdet i ATR. Når ATR benytter konjunkturkilderne lønsumsstatistik, ATP-statistik og MIA, konverteres oplysningerne fra SENR relaterede oplysninger til arbejdssteds relaterede oplysninger. Udgangspunktet for denne konvertering er arbejdsstedsrelaterede beskæftigelsesoplysninger fra de senest tilgængelige strukturstatistikker (den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik og erhvervsbeskæftigelsen). Med indeværende offentliggørelse foreligger der dermed arbejdsstedsoplysninger, der inkluderer ændringer som følge af strukturreformen. Opdaterede oplysninger til justering af lønsum i 2006 samt de arbejdsstedfordelte oplysninger i 2007 har endvidere medført behov for at revidere data for Det betyder større revisioner fra og med 2006 i forhold til tidligere opgørelser af ATR Månedlig indberetning af A indkomst, MIA Formål og historie SKAT har siden juli 1995 modtaget månedlige indberetninger fra virksomhederne om, hvilke personer der har fået udbetalt A-indkomst fra den pågældende virksomhed i den pågældende måned. Indberetningssystemet kaldes månedlig indberetning af A indkomst forkortet MIA. 2

3 I starten var der kun indberetningspligt for virksomheder med mindst 10 ansatte. Fra og med juni 2000 har MIA i princippet været en totaltælling, da indberetningspligten kom til at gælde for alle virksomheder, der udbetaler A-indkomst. Danmarks Statistik har siden maj 1997 modtaget MIA data ugentligt fra SKAT. Dataleverancen indeholder fortrinsvis oplysninger vedrørende den seneste måned, men kan også indeholde oplysninger vedrørende tidligere måneder og i enkelte tilfælde senere måneder. Indberetningen skal ske senest den 10. i den efterfølgende måned, som A-indkomsten vedrører. Indberetning for december skal dog ofte først foretages omkring d. 16. januar. Oplysninger i MIA Indberetningspligten til MIA omfatter kun ganske få oplysninger. Den månedlige indberetning omfatter: 1. Den indberetningspligtiges SE-nummer 2. Indkomstmodtagerens CPR-nummer 3. Hvilken A- skatteperiode (måned) indkomsten vedrører Datamaterialet indeholder ingen oplysninger om beløbsstørrelser. Der er heller ikke oplysninger om, hvilken periode indenfor måneden der er tale om, eller oplysninger om arbejdsintensitet, der ellers indirekte havde kunnet give oplysning om beskæftigelsesomfang. MIA er derfor en bruttoopgørelse af job for lønmodtagere, som indeholder oplysninger om alle lønmodtagere der har været berørt af lønnet beskæftigelse. Fejlretning Anvendelse i ATR Forskelle mellem MIA og ATP-statistikken Datamaterialet bliver behandlet, således at indberetninger, som ikke vedrører beskæftigelse (bl.a. pension, kontanthjælp, SU), bliver frasorteret, før disse bliver anvendt i ATR. Endvidere indgår kun job for lønmodtagere bosat i Danmark, svarende til afgrænsningen i den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. I ATR er kvartalsudviklinger fra MIA indarbejdet som konjunkturkilde til beskrivelse af sæsonudviklingen hen over året i såvel job som beskæftigelsesserierne for lønmodtagere. Dog er 4. kvartal i ATR fikseret til opgørelserne af job og beskæftigelse i strukturstatistikkerne EBS (erhvervsbeskæftigelsen) og RAS (den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik). MIA og ATP-statistikken som beskæftigelsesindikatorer bygger på hvert sit sæt af forudsætninger, og tolkningen af resultaterne er derfor også forskellige. En markant forskel er, at MIA medtager alle som har lønnet beskæftigelse, mens ATP-statistikken kun dækker beskæftigelsesforhold med minimum 9 arbejdstimer ugentligt. Derudover gælder det, at der i MIA ikke skelnes mellem heltidsbeskæftigelse og deltidsbeskæftigelse, mens deltidsansatte indgår i den beregnede ATP fuldtidsbeskæftigelse, med vægte som indirekte afspejler ugentligt timetal med beskæftigelse. Derudover er betalingsmønstret i ATP-statistikken en årsag til forskelle mellem MIA og ATP fuldtidsbeskæftigelsen, ikke kun på niveauerne, men antageligvis også på de relative udviklinger i beskæftigelsen. Sammenligner man MIA populationen med samme aldersinddeling som i ATPstatistikken, får man, at det samlede antal job for perioden fra juni 2000 og frem i MIA ligger i intervallet mellem og , mens fuldtidsbeskæftigelsen i ATP-statistikken til sammenligning ligger i intervallet mellem og Bruttoopgørelsen af ansættelsesforhold i MIA giver dermed udslag i, at det samlede antal job i MIA ligger markant højere end ATP-statistikkens beregnede antal fuldtidsbeskæftigede. ATP-statistikken i ATR Ud over at fungere som kontrol i ATR benyttes ATP-statistikken til at tilbageskrive MIA i perioden før denne blev en totaltælling. 3

4 2.2. MIA som kvartalsvis indikator for job og beskæftigelse i ATR MIA beskriver udvikling i job- og beskæftigelse for lønmodtagere RAS lægger niveau for den gnsntl. beskæftigelse i 4. kvt. Baggrunden for 2004-revisionen af ATR var erkendelse af, at usikkerheden baseret på de eksisterende statistikker var for stor, når det drejede sig om en meget detaljerede brancheopdelt beskrivelse af sæson hen over året. Siden april 2004 har indsatsen derfor været rettet mod at finde bedre data. Det har vist sig, at månedlige indberetninger af A-indkomst (MIA) er en god kilde til opgørelser af job og beskæftigelse for lønmodtager hen over året selv på detaljerede branchegrupper. I ATR er niveauet for den gennemsnitlige beskæftigelse i 4. kvartal bestemt af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). Den gennemsnitlige årlige beskæftigelse er beregnet som et gennemsnit af de 4 kvartalers gennemsnitlige beskæftigelse. Nogle brancher har sæsonudsving, der også påvirker niveauet for den gennemsnitlige årlige beskæftigelse. For at illustrere hvilken betydning anvendelsen af MIA får for niveauet af den årlige beskæftigelse, er beskæftigelsesudviklingen for lønmodtagere vist ved at bruge MIA i forhold til at bruge et simpelt gennemsnit af to RAS ultimo novemberopgørelser. Figur branchegrupperingen undervisning (8000) i ATR Gnsntl. antal beskæftigede Beskæftigede i RAS Beskæftigede i ATR Anm.: Kommunalreformen har medført sammenlægning af kommuner, dannelse af regioner, samt store omflytninger af opgaver inden for den offentlige sektor fra 1. januar Det har bl.a. betydning for opgørelser afgrænset til 27 branchegrupperingen undervisning (8000). Figur branchegrupperingen forlystelser, kultur og sport (920000) i ATR Gnsntl. antal beskæftigede Beskæftigede i RAS Beskæftigede i ATR

5 Sæson påvirker den årlig gnsntl. beskæftigelse I nogle brancher vil RAS gennemsnittet ikke repræsentere den årlige beskæftigelse retvisende. Således har fx den overordnede branchegruppe undervisning et tydeligt sæsonmønster, hvor beskæftigelsen er lavest i 3. kvartal (sammenfaldende med sommerferien) og højest i 4. kvartal. Netop fordi beskæftigelsen er højest i 4. kvartal, vil den gennemsnitlige årlige beskæftigelse være overvurderet, hvis RAS alene blev brugt til at beskrive den årlige beskæftigelse. Tilsvarende bliver beskæftigelse i forlystelse, kultur og sport overvurderet, når gennemsnittet af to RAS opgørelser anvendes MIA erstattes af eindkomst i 2008 Fra 1. januar 2008 er MIA erstattet af løbende indberetninger af A-indkomst, som SKAT har modtaget via det nye eindkomst system. De to forskellige indberetningsformer, som ligger til grund for dataene før og efter 2008, betyder, at usikkerheden på den udvikling, der kan opgøres fra 2007 til 2008 og 2009, er større end den ellers ville være. Bilag Beregning af gnsntl. beskæftigelse og gnsntl. antal job i ATR Beregning af den gnsntl. beskæftigelse og gnsntl. antal job Den gnsntl. beskæftigelse (og gnsntl. antal job) i året er i ATR beregnet som et gennemsnit af årets 4 kvartalers gennemsnitlige beskæftigelse (henholdsvis 4 kvartalers gennemsnitlige antal job). Det er således kvartalssystemet, der danner grundlag for beregning af beskæftigelse og job i det årlige ATR 1. Udgangspunktet for beregningen i ATR er oplysninger om antal beskæftigede i den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) og antal primære og sekundære job i Erhvervsbeskæftigelsen ultimo november. Beskæftigelsesstatistikregister bruges som kilde Årsagen til at beskæftigelsesstatistikregisteret vælges som kilde til at beregne beskæftigelse og job i ATR er, at der her er adgang til en totalpopulation af beskæftigede og job med meget detaljerede oplysninger. Det er ikke muligt på baggrund af beskæftigelsesstatistikregisteret alene at beregne beskæftigelse/job i løbet af året, da datomarkeringerne i beskæftigelsesstatistikregisteret kun er gode, når de vedrører ultimo november, men ikke i resten af året. Oplysninger om beskæftigelse og job fra beskæftigelsesstatistikregisteret er i ATR aggregeret til: 6-cifret branchekode (DB) markedsmæssig/ikke-markedsmæssig produktion (på baggrund af funktionskoden i Erhvervsregisteret) opdeling på statusgrupper (lønmodtagere, medarbejdende ægtefæller og selvstændige) opdeling på primære og sekundære job køn 4 grupper af arbejdsomfang (opdelt på baggrund af ATP-bidrag, svarende til 0-8 timer om ugen, 9-17 timer om ugen, timer om ugen, eller over 27 timer om ugen) 1 For øvrige begreber i ATR (præsterede timer og lønsum) er kvartalssystemet udgangspunkt for beregningen af foreløbige årlige værdier. Men ved beregningen af gnsntl. antal job og gnsntl. beskæftigelse danner kvartalssystemet grundlag for årsværdierne i hele perioden som tidsserien dækker, og altså ikke kun for den periode hvor strukturkilder ikke er til rådighed. 5

6 Fremskrivning hen over året for lønmodtagere Konjunkturkilder benyttes i ATR til fremskrivning af beskæftigelse og job hen over året. For lønmodtagere beregnes udviklingen hen over året i ATR ved at kombinere strukturopgørelserne ultimo november og den kvartalsvise konjunkturkilde MIA. Data fra MIA er opdelt på den 6-cifrede Dansk Branchekode, en funktionel opdeling på produktion af markedsmæssig/ikke-markedsmæssig varer og tjenester samt køn. Således fremskrives beskæftigelse med ligning (1) og antal job med ligning (2): MIA i. t t 1 = 4 4 MIAt 1 i i 4 MIAt. antal job t = EBS( antal job) t 1, i = 1,.., 4 4 MIAt 1 i 4 t (1) gns beskæftigelse = RAS( beskæftigelse), i 1,.., kvt (2) gns kvt Fremskrivning hen over året for selvstændige og medarbejdende ægtefæller Niveauet fastlægges af RAS/EBS opgørelserne For selvstændige og medarbejdende ægtefæller er jobudviklingen alene beregnet som en jævn udvikling fra én strukturopgørelse til den næste (af henholdsvis beskæftigede i RAS og antal job i Erhvervsbeskæftigelsen). Dog er årsopgørelser fra AKU benyttet til fremskrivning af data for den periode, der ligger efter seneste strukturopgørelse (dvs. fra og med 4. kvartal 2007) 3. For at mindske stikprøveusikkerheden er det den helt overordnede beskæftigelsesudvikling for hhv. selvstændige og medarbejdende ægtefæller fra AKUs årsopgørelser, der er benyttet som indikator i fremskrivningsperioden. De kvartalsvise opgørelser ligger til grund for arbejdstidsregnskabets årlige opgørelser af beskæftigelse. Såfremt de fremskrevne værdier for gennemsnitlig beskæftigelse og gnsntl. antal job ikke rammer de registerbaserede opgørelser, der repræsenterer gennemsnittet for 4. kvartal i året, vil differencen blive fordelt som en jævn udvikling hen over året. Således vil 25 pct. af differencen lægges til i 1. kvartal, 50 pct. af differencen lægges til i 2. kvartals, 75 pct. af differencen lægges til i 3. kvartal og den samlede differencen (100 pct.) lægges til opgørelserne i 4. kvartal. På den måde sikrer man, at fremskrivningerne fikseres til strukturopgørelsernes niveau i 4.kvartal. Når nye årlige oplysninger indarbejdes i ATR, vil nye differencer for disse år blive beregnet og fordelt, og nye niveauer for job og beskæftigelse vil blive beregnet for perioden efter seneste strukturopgørelse. 3 De årlige opgørelser fra AKU, der benyttes i ATR er såkaldte rullende årsopgørelser, dvs. opgørelser af de seneste 4 kvartaler. 6

7 Bilag Beregning af præsterede timer i ATR Beregning af præsterede timer Præsterede timer beregnes ved at multiplicere gnsntl. ugentlige præsterede timer (eksklusiv ubetalte timer) pr. kvartal fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) med antal uger i kvartalet og det gnsntl. antal primære og sekundære job i kvartalet fra ATR (se bilag 3). Når kvartalsudviklingen i timetal for lønmodtagere beregnes i ATR, er data fra AKU kun opdelt på køn og arbejdsomfang, således at sæson i timetallet i høj grad er bestemt af udviklingen i job for lønmodtagere på baggrund af MIA. Det er ikke muligt at opdele oplysninger om beskæftigelse for selvstændige og medarbejdende ægtefæller efter arbejdsomfang, idet denne gruppe ikke er omfattet af ATP-ordningen. Da selvstændige og medarbejdende ægtefæller generelt arbejder mange timer, antages det, at de arbejder på fuld tid. Dog er timetallet for sekundære job for selvstændige og medarbejdende ægtefæller sat til det halve af timetallet for de tilsvarende grupper på fuld tid. Da jobbene for selvstændige er beregnet på baggrund af rullende årsopgørelser, er der i ATR forsøgt at introducere sæson i timetallet ved at opdele timetal for selvstændige på 9 branchegrupper. Det antages at selvstændige er relativt gode til at vurdere, hvilken branche de er ansat i. Af hensyn til stikprøveusikkerheden er timetallet for medarbejdende ægtefæller beregnet uden opdeling. Opregning til års niveau Lønmodtagertimerne er herefter opregnet til det niveau, der er fastlagt ud fra strukturopgørelser i ATR. Timeoplysningerne baserer sig her på detaljerede indberetninger fra virksomhederne. Præsterede timer i det årlige ATR inkluderer også timeoplysninger i de job, der ligger ud over personens hovedbeskæftigelse og største bijob. Timebegrebet afgrænses således i det årlige ATR ud fra internationale retningslinier. Herefter står kvartalssystemet for at tilføre data sæson og fremskrive niveauerne for den periode, der ligger efter de seneste årsopgørelser. Når de foreløbige kvartalsopgørelser af lønmodtagertimer skal beregnes for perioden efter den seneste strukturopgørelse, er der ikke noget strukturniveau at opregne til. I stedet tages udgangspunkt i de differencer mellem kvartals tal før og efter årsopregning i det seneste år med struktur tal. Således lægges differencen for 1. kvartal til alle fremtidige 1. kvartaler, differencen for 2. kvartal lægges til fremtidige 2. kvartaler osv. Disse foreløbige opgørelser revideres, når nye strukturopgørelser indarbejdes. For selvstændige og medarbejdende ægtefæller er AKU den eneste kilde til rådighed med timeoplysninger. Timeoplysningerne i AKU er ugentlige timeoplysninger i primære og sekundære job baseret på indberetninger fra de beskæftigede selv. Når årlige timer for selvstændige og medarbejdende ægtefæller er beregnet, er der taget udgangspunkt i årlige timeoplysninger for lønmodtagere. Disse oplysninger er dog korrigeret med, hvor meget mere selvstændige (henholdsvis medarbejdende ægtefæller) siger de arbejder i forhold til lønmodtagere i AKU. På den måde forsøges der at korrigere for niveauforskelle som følge af forskellige typer indberetninger (virksomhedsindberetninger eller indberetninger baseret på de beskæftigedes egne oplysninger). Samtidig overføres implicit oplysninger om årlige job længder (dvs. oplysninger om jobbenes varighed) fra lønmodtagere. Oplysninger om job varighed foreligger ellers ikke for selvstændige og medarbejdende ægtefæller. Det er de herved beregnede årlige timeoplysninger for selvstændige og medarbejdende ægtefæller, som kvartals tallene opregnes til. 7

8 Bilag Beregning af lønsum for lønmodtagere i ATR Overblik Lønsummen i ATR er grundlæggende beregnet i års systemet. Her er udgangspunktet den offentliggjorte lønsum i Erhvervsbeskæftigelsen (EBS), der justeres med en række mikro- og makrobaserede løn komponenter, således at løn begrebet bliver defineret i overensstemmelse med det løn begreb, der anvendes i Nationalregnskabet. Løn komponenter, der alene findes på aggregeret niveau, fordeles til beregningsniveauet (mikro niveau fra og med 2000). Sideløbende med det løn begreb der anvendes i ATRs nationale offentliggørelser, defineres et andet løn begreb, der anvendes til EU s korttidsforordning (STS). Årlig lønsum for lønmodtagere Beskæftigelsesstatistikregistret indeholder oplysninger om A-indkomst for samtlige lønmodtagere og udgør derfor hovedkilden til lønsumsopgørelsen i ATR. Beskæftigelsesstatistikregistret er også leverandør af følgende oplysninger, der anvendes til justering af lønsummen i ATR; refusioner af syge- og barselsdagpenge, ATP samt pensioner med løbende udbetalinger. De fleste af løn komponenter, der skal bruges i arbejdstidsregnskabets, findes i Erhvervsbeskæftigelsens lønsum 5 ; løn, feriegodtgørelse og søgnehelligdagsbetaling, tilskud/løntillæg af enhver art samt indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede kapitalpensionsordninger. Lønsummen i EBS mangler dog følgende komponenter i forhold til lønsummen i ATR; præmier til arbejdsskadeforsikring, visse frynsegoder, jubilæumsgratiale, fratrædelsesgodtgørelse og gaver, ATP-bidrag, indbetalinger til pensioner med løbende udbetaling samt bidrag til tjenestemandspensioner. Til gengæld indeholder lønsummen i EBS også den del, der eventuelt måtte blive refunderet fra det offentlige i form af syge- og barselsdagpenge, som ikke skal medregnes i ATR. Neden for er de forskellige justeringer af lønsum fra EBS beskrevet. Lønsum i ATR= lønsum i EBS over 15 år +arbejdsskadeforsikring skattemæssig værdi bil og telefon +frynsegoder i markedspriser +jubilæumsgratialer, fratrædelsesgodtgørelse og gaver +rederibidrag +ATP +pensioner med løbende udbetaling +tjenestemandspension refusion af barselsdagpenge refusion af sygedagpenge Kvartalsvis fremskrivning hen over året Lønsummen i ATR fremskrives kvartalsvist på baggrund af sæsonudviklingen i Lønsumsstatistikken. Lønsumsstatistikken er baseret på den arbejdsmarkedsbidragspligtige del af lønsummen og er indberettet på virksomhedsniveau (SE- nummer). Inden der gøres brug af lønsumsstatistikken, er den konverteret til arbejdsstedets og ikke virksomhedens brancheplacering samt en opdeling på markedsmæssig/ikkemarkedsmæssig produktion. Den kvartalsvise lønsum opregnes til det niveau, der er gældende i det årlige ATR. 5 Offentliggørelsen af Erhvervsbeskæftigelsen sker på baggrund af oplysninger i Beskæftigelsesstatistikregisteret, hvor oplysninger om antal primære og sekundære job samt antal arbejdssteder ultimo november i året offentliggøres sammen med oplysninger om antal ATP- fuldtidsbeskæftigede og A-indkomst (inklusiv kapitalpension) i året. 8

9 Den kvartalsvist fremskrevne lønsum ligger til grund for beregning af foreløbige årlige opgørelser af lønsum i ATR, for perioden efter den seneste opgørelse af Erhvervsbeskæftigelsen (EBS). lønsumt, i WSUM t, i = WSUM t 1, i + diff ( i), i = 1,.., 4kvt lønsum t 1, i Opregning til årsniveau Hvis lønsummen i årets fire kvartaler ikke summer til det årsniveau, der fremgår af Beskæftigelsesstatistikregisteret, fordeles differencen ud på lønsummen i de enkelte kvartaler ud fra kvartalets andel af den årlige lønsum. Når de foreløbige kvartalsopgørelser af lønsum skal beregnes for perioden efter den seneste strukturopgørelse, er der ikke noget strukturniveau at justere disse til. Justeringen sker derfor i praksis ved at se på forskellen før og efter justeringen i det sidste år med strukturoplysninger. Denne årlige difference fordeles ud på de fire kvartaler ud fra kvartalets andel af den samlede lønsum i de fire kvartaler. I fremskrivningsperioden lægges differencen for 1. kvartal også til fremtidige 1. kvartaler, differencen for 2. kvartal lægges til fremtidige 2. kvartaler osv. Disse foreløbige opgørelser revideres når nye endelige (struktur-) data forefindes. 9

10 Bilag 6 Beskrivelse af overgange mellem ATR og inputkilder til ATR Overgangen fra ATR til NR vil blive beskrevet i Nationalregnskabets publikationer, da ATR er inputkilde til Nationalregnskabet. Således er den indeværende version af ATR ikke indarbejdet i Nationalregnskabet før december Overgang mellem job og lønsum i ATR og Erhvervsbeskæftigelsen Erhvervsbeskæftigelsen indeholder en opgørelse af antallet af job for lønmodtagere. Der er dog visse områder, hvor Erhvervsbeskæftigelsen medtager job, der ligger uden for afgrænsningen af Arbejdstidsregnskabet. Derfor justeres oplysningerne fra Erhvervsbeskæftigelsen i ATR. Se oversigtstabel Oversigtstabel Overgangstabel for lønmodtagerjob * 2008 * Lønmodtagerjob i den tilbageskrevne Erhvervsbeskæftigelse ultimo november Primære job besat med personer under 15 år Primære job besat med personer på barsel Lønmodtagerjob 4. kvartal Lønmodtagerjob 3. kvartal Lønmodtagerjob 2. kvartal Lønmodtagerjob 1.kvartal Lønmodtagerjob for året De årlige lønmodtagerjob udregnes som gennemsnit af de 4 kvartaler. * Foreløbige tal. antal Job besat af personer under 15 år Justering for længerevarende fravær Gnsntl. antal job i året Fra antallet af job i Erhvervsbeskæftigelsen fratrækkes antal primære og sekundære lønmodtagerjob, der er besat med personer under 15 år. Denne nedre grænse svarer til den fælleseuropæiske (EUROSTAT s) afgrænsning af arbejdsstyrken. Arbejdstidsregnskabet omfatter kun de aktive job, dvs. de job, der er besat med personer, som er på arbejde eller som kun er kortvarigt fraværende fra arbejdsmarkedet. Derfor fratrækkes omfanget af barselsorlov i det primære og sekundære ansættelsesforhold, fordi det er et længerevarende fravær. Det jobbegreb, der herved opnås, er sat til at repræsentere det gennemsnitlige antal job i 4. kvartal. Når gennemsnitlige job beregnes for de øvrige kvartaler i året, sker dette ved at overføre sæsonmønsteret for det tilsvarende jobbegreb fra MIA, samtidig med at 4. kvartal altid rammer niveauet fra det justerede jobbegreb fra Erhvervsbeskæftigelsen. Det gennemsnitlige antal job i året beregnes som et gennemsnit af de 4 kvartalers job opgørelser. 10

11 Oversigtstabel Overgangstabel for lønsummen * Erhvervsbeskæftigelsens lønsum Lønsum for personer under 15 år Arbejdsskadeforsikring Frynsegoder Skattemæssig værdi af fri bil og fri telefon Jubilæumsgrat., fratrædelsesgodtg. og gaver Rederibidrag ATP (både arb.giver- og lønmodt.bidrag) Pensioner med løbende udbetalinger Tjenestemandspension Refusion for barselsdagpenge Refusion for sygedagpenge Rettelser i forbindelse med konsistenskontrol Arbejdstidsregnskabets lønsum mio. kr. 1 Det offentliggjorte tal fra Erhvervsbeskæftigelsen er mindre end tallet i oversigtstabellen, fordi løn optjent på arbejdssteder under aktivitetsgrænsen ikke indgår i Erhvervsbeskæftigelsen. 2 Fra og med 1/ overtog Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES) erhvervssygdomsdelen af arbejdsskadeforsikringen. Arbejdsskadeforsikringen er inkl. præmieindtægten i AES. * Foreløbige tal. Løn begrebet i Erhvervsbeskæftigelsen indeholder de fleste af arbejdstidsregnskabets løn komponenter; løn, feriegodtgørelse og søgnehelligdagsbetaling, tilskud/løntillæg af enhver art samt indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede kapitalpensionsordninger. Lønsummen i Erhvervsbeskæftigelsen (EBS) mangler dog følgende komponenter i forhold til arbejdstidsregnskabets lønsum; præmier til arbejdsskadeforsikring, visse frynsegoder, jubilæumsgratiale, fratrædelsesgodtgørelse og gaver, ATPbidrag, indbetalinger til pensioner med løbende udbetaling samt bidrag til tjenestemandspensioner. Til gengæld indeholder lønsummen i Erhvervsbeskæftigelsen sygeog barselsdagpenge, som arbejdsgiveren har fået refunderet af det offentlige, og som derfor ikke skal medregnes. I oversigtstabel er de forskellige justeringer af Erhvervsbeskæftigelsens lønsum beskrevet. Personer under 15 år Arbejdsskadeforsikring Frynsegoder Skattemæssig værdi af fri bil og fri telefon Arbejdstidsregnskabet omfatter beskæftigede personer på 15 år og derover. Derfor fratrækkes lønsummen i job, der er besat med personer under 15 år. Arbejdsgiverne er ved lov forpligtiget til at betale præmie til arbejdsskadeforsikring for deres ansatte. Dette beløb lægges til lønsummen, da det er en del af arbejdsgiverens udgifter til sociale ordninger. De samlede indbetalte præmier til arbejdsskadeforsikring fordeles på de enkelte brancher ud fra deres andel af ATPfuldtidsbeskæftigede, idet virksomhedens indbetalinger er afhængige af antallet af fuldtidsbeskæftigede i virksomheden. Yderligere opdeling på undergrupper sker herefter ud fra oplysninger om antal job i undergrupperne. Frynsegoder er løn udbetalt som naturalier. Justeringen for frynsegoder omfatter den markedsmæssige værdi af kantinetilskud, fri avis, fri pc, fri rejse, fri bolig, fri bil og telefon som lægges til lønsummen i Erhvervsbeskæftigelsen. Oplysningerne stammer oprindeligt fra det Centrale Oplysningsseddelregister som opgørelser af skattemæssige værdi af de enkelte frynsegoder, hvor de findes for hvert lønmodtagerjob i årets løb. Disse oplysninger, der er opgjort i skattemæssig værdi, er i Nationalregnskabet konverteret til opgørelser i markedsmæssig værdi. Opgørelserne fra Nationalregnskabet er summeret til nationalregnskabets 130-branchegruppering. Oplysningerne disaggregeres igen på baggrund af den relative andel af frynsegoderne i undergrupperne opgjort i skattemæssig værdi. Imidlertid inkluderer lønsummen i Erhvervsbeskæftigelsen allerede den skattemæssige værdi af fri bil og fri telefon, hvorfor den skattemæssige værdi af fri bil og fri telefon skal fratrækkes og erstattes af opgørelserne i markedsmæssig værdi jf. ovenfor. 11

12 Jubilæumsgratialer, fratrædelsesgodtgørelse og gaver Rederibidrag ATP Pension med løbende udbetaling Tjenestemandspensioner Refusion af barselsog sygedagpenge Værdien af jubilæumsgratialer, fratrædelsesgodtgørelse og gaver hentes fra det Centrale Oplysningsseddelregister. Oplysningen findes for hvert lønmodtager job i årets løb og værdien lægges til erhvervsbeskæftigelsens lønsum. Oplysninger om rederibidrag hentes fra den seneste statistik over Skatter og afgifter og fordeles på undergrupper til den private del af branchegruppen skibsfart ud fra undergruppernes relative andel af lønsummen i undergrupperne. I lønsummen i Erhvervsbeskæftigelsen er indbetalingerne til Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) ikke medtaget. De samlede indbetalinger - fra både lønmodtagere og arbejdsgivere - hentes fra beskæftigelsesstatistikregistret. Lønsummen i Erhvervsbeskæftigelsen omfatter kun indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede kapitalpensioner. Indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensioner med løbende udbetalinger skal derfor lægges til. Dette beløb hentes fra det Centrale Pensionssystem for den enkelte lønmodtager og henføres til det ansættelsesforhold hvor lønmodtageren har haft sin største løn i årets løb. Ved tjenestemandspensioner optjener lønmodtageren rettigheder til pensioner, men beløbet bliver ikke indbetalt til hverken forsikringsselskab, pengeinstitut eller pensionskasse. I statistikken over Offentlige finanser beregnes et beløb, der svarer til de optjente rettigheder. Arbejdstidsregnskabet modtager disse oplysninger fordelt på nationalregnskabets branchegrupper og opdeling på offentlig/privat, men omfordeler og disaggregerer disse ud fra fordelingen af tjenestemandspension indberettet til lønstatistikken. Oplysninger om refusion af barsels- og sygedagpenge hentes fra sygedagpengestatistikregistret for hver enkelt dagpengemodtager. Såfremt en lønmodtager har haft flere job i årets løb henføres refusionerne af barsels- og sygedagpenge til det ansættelsesforhold hvor lønmodtageren har haft sin største løn i årets løb. 6.2 Overgang mellem beskæftigelse i ATR og den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik I oversigtstabel for lønmodtagerbeskæftigelsen vises forskellene mellem beskæftigelsen i den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik og ATR. For mere præcist at udtrykke beskæftigelsesbegrebet i ATR, er antallet af primære lønmodtagerjob, der er besat med personer under 15 år, fratrukket fra beskæftigelsen i den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Denne beskæftigelsesopgørelse ultimo november antages at repræsentere den gennemsnitlige beskæftigelse i 4. kvartal i året. 12

13 Oversigtstabel Overgangstabel for lønmodtagerbeskæftigelsen * 2008 * i den tilbageskrevne Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik ultimo november Primære job besat med personer under 15 år kvartal kvartal kvartal kvartal for året antal 1 Den tilbageskrevne RAS refererer til, at data fra før ultimo november 2002 er justeret i forhold til de ændringer som databruddet i RAS gav i forbindelse med opgørelsen af beskæftigelsen ultimo november 2002/befolkningen 1. januar En nærmere beskrivelse af bruddet kan findes på: 2 De årlige lønmodtagerbeskæftigelse udregnes som gennemsnit af de 4 kvartaler. * Foreløbige tal Beskæftigelsen for selvstændige og medarbejdende ægtefæller Arbejdstidsregnskabet er den eneste arbejdsmarkedsstatistik, der medregner de sekundære job for selvstændige og medarbejdende ægtefæller. I Arbejdstidsregnskabet afgrænses beskæftigelsen for selvstændige og medarbejdende ægtefæller på samme vis som i den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Selvstændige består således af følgende 4 grupper: arbejdsgivere, momsbetalere, arbejdsløshedsforsikrede selvstændige og øvrige selvstændige. Der foretages i øvrigt de samme justeringer i afgrænsningen af beskæftigelse for selvstændige og medarbejdende ægtefæller som for lønmodtagere. 13

14 Oversigtstabel Overgangstabel for selvstændige * 2008 * Beskæftigede selvstændige i den tilbageskrevne Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik ultimo november Primære job besat med personer under 15 år Beskæftigede selvstændige 4. kvartal kvartal kvartal kvartal Beskæftigede selvstændige for året antal 1 Den tilbageskrevne RAS refererer til, at data fra før ultimo november 2002 er justeret i forhold til de ændringer som databruddet i RAS gav i forbindelse med opgørelsen af beskæftigelsen ultimo november 2002/befolkningen 1. januar En nærmere beskrivelse af bruddet kan findes på: 2 Den årlige beskæftigelse for selvstændige udregnes som gennemsnit af de 4 kvartaler. * Foreløbige tal. Oversigtstabel Overgangstabel for medarbejdende ægtefæller * 2008 * Beskæftigede medarbejdende ægtefæller i den tilbageskrevne Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik ultimo november Primære job besat med personer under 15 år Beskæftigede medarbejdende ægtefæller 4. kvartal kvartal kvartal kvartal Beskæftigede medarbejdende ægtefæller for året antal 1 Den tilbageskrevne RAS refererer til, at data fra før ultimo november 2002 er justeret i forhold til de ændringer som databruddet i RAS gav i forbindelse med opgørelsen af beskæftigelsen ultimo november 2002/befolkningen 1. januar En nærmere beskrivelse af bruddet kan findes på: 2 Den årlige beskæftigelse for medarbejdende ægtefæller udregnes som gennemsnit af de 4 kvartaler. * Foreløbige tal. 14

15 Bilag Branchefordeling af arbejdsstedernes og ikke firmaernes aktiviteter I arbejdstidsregnskabet er oplysninger fra MIA, ATP-statistikken og lønsumsstatistikken konverteret til arbejdsstedernes branche og sektor. Indberetningerne til disse kilder sker på SE-nummer, der normalt kun vil muliggøre en opdeling på det overordnede firmas branche og sektor tilhørsforhold. Dette er sket ved at benytte beskæftigelsesstatistikregisterets fordelinger af lønsum, ATP-fuldtidsbeskæftigelse og antal job på underliggende arbejdssteder. For at kunne belyse effekten af arbejdsstedskonverteringen, er oplysninger om ATPfuldtidsbeskæftigede fra ATP-statistikken før og efter arbejdsstedskonvertering sammenlignet. Figur 7.1. ATP-fuldtidsbeskæftigede før og efter arbejdsstedskonvertering Før arbejdsstedskonvertering Efter arbejdsstedskonvertering Landbrug, gartneri og skovbrug Fiskeri Råstofudvinding Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Tekstil- og læderindustri Træ-, papir- og grafisk industri Kemisk industri og plastindustri Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Møbelindustri og anden industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Autohandel, service og tankstationer Engroshandel undtagen med biler Detailh. og reparationsvirks. undt. biler Hoteller og restauranter Transport Post og tele Finansiering og forsikring Udlejning og ejendomsformidling Forretningsservice Offentlig administration Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner Foreninger, kultur og renovation Uoplyst aktivitet ATP-fuldtidsbeskæftigede 15

16 Når man ser på 27-branchegrupperingen er der stor afvigelse mellem antal ATPfuldtidsbeskæftigede før og efter arbejdsstedskonvertering i offentlige og personlige tjenester. Oversigtstabel 7.1. ATP fuldtidsbeskæftigede før og efter arbejdsstedskonvertering Underopdeling af offentlige og ATP-fuldtidsbeskæftigede i 3. kvt personlige tjenester på 27- branchegruppering: Før arbejdsstedskonvertering Efter arbejdsstedskonvertering Offentlig administration Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner Foreninger, kultur og renovation Bemærk at før arbejdsstedskonverteringen lå offentlig administration på et meget højere niveau ( ) end den er, når vi opgør samme statistik på arbejdsstedsniveau ( ). Der er en forskel på ATP fuldtidsbeskæftigede i 3. kvartal Til gengæld stiger antal ATP-fuldtidsbeskæftigelsen markant efter arbejdsstedskonvertering inden for undervisning, sundhedsvæsen, sociale institutioner samt foreninger, kultur og renovation. Da beregningen af ATP-fuldtidsbeskæftigede før arbejdsstedskonvertering sker via en virksomheds SE nummer, er branchefordelingen af ATP-fuldtidsbeskæftigede ikke så præcis som den er efter arbejdsstedskonverteringen. Det skyldes, at et SE- nummer kan være hovednummer for flere arbejdssteder med forskellige aktiviteter. Virksomhedens aktiviteter er uden arbejdsstedskonvertering branchefordelt efter hovedaktiviteten på summen af de underliggende arbejdssteder. Et eksempel på at firma-branchefordelingen ikke alene betyder forskydninger i beskæftigelsesniveauerne mellem brancher, men også kan påvirke beskæftigelsesudviklingen i de forskellige brancher, er vist i oversigtstabel 7.2. Her ses, at ATPfuldtidsbeskæftigelsen fra 2. kvartal 2004 til 2. kvartal 2005 steg med næsten 12 pct. inden for energi- og vandforsyning. Årsagen hertil er, at Københavns Energi ifølge erhvervsregistrets firma-brancheoplysninger var placeret i offentlig administration i 2. kvartal 2004, selv om kun få pct. af de ATP- fuldtidsbeskæftigede arbejder i offentlig administration mens 93 pct. arbejder inden for energi og vandforsyning. Det skyldes, at Københavns Energi før 2. kvartal 2005 var en offentlig virksomhed som altid placeres i branchegruppen offentlig administration. I 2. kvartal 2005 blev den privat og derfor flyttet til firmabranchen energi og vandforsyning, hvilket selvfølgelig medførte en stigning i ATP-fuldtidsbeskæftigelsen indenfor energi og vandforsyning. Havde Københavns Energi været placeret i branchen energi og vandforsyning i ATP- statistikken i 2. kvartal 2004, ligesom størstedelen af den er i ATR (93 pct.), ville der have været et fald i ATP-fuldtidsbeskæftigelsen på omkring 7 pct., som i ATR. 16

17 Oversigtstabel 7.2. ATP-fuldtidsbeskæftigede underopdelt på 9 branchegrupper ATP-fuldtidsbeskæftigede (ikke sæsonkorrigerede tal) Før arbejdsstedskonvertering Årlig stigning Efter arbejdsstedskonvertering 2. kvt kvt kvt kvt Årlig stigning fuldtidsbeskæftigede pct. fuldtidsbeskæftigede pct. I alt , ,7 Landbrug, fiskeri og råstofudvinding , ,4 Industri , ,9 Energi- og vandforsyning , ,3 Bygge- og anlæg , ,0 Handel, hotel og restauration , ,6 Transport, post og tele , ,6 Finansiering og forretningsservice , ,6 Offentlige og personlige tjenester , ,1 17

Indhold. Tekstafsnit. Tabeloversigt

Indhold. Tekstafsnit. Tabeloversigt Indhold Tekstafsnit Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Bilag 4. Bilag 5. Bilag 6. Bilag 7. 1.1. Særlige forhold ved offentliggørelsen marts 2011......................... 2 2.1. Månedlig indberetning af A indkomst,

Læs mere

Indhold. Tekstafsnit. Tabeloversigt

Indhold. Tekstafsnit. Tabeloversigt Indhold Tekstafsnit Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Bilag 4. Bilag 5. Bilag 6. Bilag 7. 1.1. Særlige forhold ved offentliggørelsen september 2011..................... 2 2.1. Månedlig indberetning af A indkomst,

Læs mere

Indhold. Tekstafsnit. Tabeloversigt

Indhold. Tekstafsnit. Tabeloversigt Indhold Tekstafsnit Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Bilag 4. Bilag 5. Bilag 6. Bilag 7. 1.1. Særlige forhold ved offentliggørelsen marts 2012.......................... 2 2.1. Månedlig indberetning af A indkomst,

Læs mere

Indhold. Tekstafsnit. Tabeloversigt

Indhold. Tekstafsnit. Tabeloversigt Indhold Tekstafsnit Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Bilag 4. Bilag 5. Bilag 6. Bilag 7. 1.1. Særlige forhold ved offentliggørelsen september 2010.................... 2 2.1. Månedlig indberetning af A indkomst,

Læs mere

Databrud i ATR ved overgang til eindkomst

Databrud i ATR ved overgang til eindkomst Databrud i ATR ved overgang til eindkomst Arbejdstidsregnskabet (ATR) off1entliggjorde et revideret kvartalsregnskab d. 13. december 2012 og et revideret årsregnskab d. 18.december 2012. Tidsserien for

Læs mere

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND Marts 2008 BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7000 FLERE JOB PÅ ET ÅR Godt 7.000 flere job er der skabt i Nordjylland

Læs mere

Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor

Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor 29.11.2006 Notat 14571 Poul Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor Danmarks Statistik har netop udsendt tallene for lønudviklingen for den private sektor for 3. kvartal 2006. Den 12. december

Læs mere

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008 AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007

BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 7. juni 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 ATP-beskæftigelsen peger på fortsat kraftig beskæftigelsesfremgang i 1. kvartal 2007. På trods

Læs mere

Lønudviklingen 4. kvartal 2007

Lønudviklingen 4. kvartal 2007 07-0347 - poul - 28.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen 4. kvartal 2007 Lønudviklingen i den private sektor er stigende. For 4. kvartal 2007 viser Danmarks Statistik

Læs mere

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland.

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Den nye kommunestruktur gælder først fra den 1. januar 2007. Det er dog muligt at beregne kommunernes beskæftigelsestal ud fra de opgørelser,

Læs mere

Databrud i ATR ved overgang til AMR

Databrud i ATR ved overgang til AMR Databrud i ATR ved overgang til AMR Den 15. september 2016 blev et revideret arbejdstidsregnskab offentliggjort for data fra og med 2008 til og med 2. kvartal 2016. Nedenfor er beskrevet baggrunden og

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Voldsomt beskæftigelsesfald: Krisen kradser i alle brancher

Voldsomt beskæftigelsesfald: Krisen kradser i alle brancher 25. februar 2009 af Specialkonsulent Erik Bjørsted Direkte tlf.: 33 55 77 15 Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Direkte tlf.: 33 55 77 12 Voldsomt beskæftigelsesfald: Krisen kradser i alle brancher Dagens

Læs mere

Analyse af graviditetsbetinget fravær

Analyse af graviditetsbetinget fravær Analyse af graviditetsbetinget fravær Maj 2 Indholdsfortegnelse: 1. Sammenfatning...2 2. Indledning...3 2.1 Analysens opbygning...4 3. Fraværet blandt gravide er steget...5 3.1 Andelen af gravide, som

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Juni 2004 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003 x 1. januar 2003 var der 170.910 arbejdspladser i Århus Kommune. x Antallet af arbejdspladser i Århus

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

ARBEJDSMARKED STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2013:2 15. marts Arbejdstidsregnskabet 4. kvt Gennemsnitlig beskæftigelse

ARBEJDSMARKED STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2013:2 15. marts Arbejdstidsregnskabet 4. kvt Gennemsnitlig beskæftigelse STATISTISKE EFTERRETNINGER ARBEJDSMARKED 2013:2 15. marts 2013 Arbejdstidsregnskabet 4. kvt. Resumé: I fjerde kvartal faldt beskæftigelsen med 6.100 personer eller 0,2 pct. i forhold til kvartalet før.

Læs mere

Lokale beskæftigelsespolitiske indsatser

Lokale beskæftigelsespolitiske indsatser Lokale beskæftigelsespolitiske indsatser Hvordan ser det ud? Beskæftigelsespolitiske udfordringer - landsplan! "! # Arbejdsstyrken fra 199 til 2 Arbejdsstyrken i Region Nordjylland Arbejdsstyrken i Ny

Læs mere

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal

Læs mere

Er der tegn på skjult ledighed?

Er der tegn på skjult ledighed? Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juni 2006 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1999

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1999 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2000 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1999 Stor stigning i antallet af arbejdspladser i Århus Kommune. Den 1. januar 1999 var der 167.103

Læs mere

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK 3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Danmarks Statistik, Arbejdsmarked September 2014 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede

Læs mere

Antallet af optimistiske virksomheder halveret

Antallet af optimistiske virksomheder halveret 2. februar 2009 Antallet af optimistiske virksomheder halveret Erhvervskonjunkturer. Antallet af virksomheder, der forventer at skulle ansætte nye medarbejdere og antallet af virksomheder, der forventer

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Mange job med relativt få timer om ugen

Mange job med relativt få timer om ugen 11. oktober 2016 2016:17 Mange job med relativt få timer om ugen Af Thomas Thorsen, Jesper Grunnet-Lauridsen og Michael Drescher Fra 1. oktober 2016 betyder 225-timersreglen, at kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Det årlige Arbejdstidsregnskab før 2012-revision

Det årlige Arbejdstidsregnskab før 2012-revision Side 1 af 7 Det årlige Arbejdstidsregnskab før 2012-revision 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet Seneste opdatering 06. januar 2015 0.1 Navn Det årlige Arbejdstidsregnskab før 2012- revision

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2000

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2000 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2001 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2000 Antal arbejdspladser for hele landet ændret den 20. april 2001 p.g.a. rettelser fra Danmarks

Læs mere

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 1995-1999.

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 1995-1999. NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Nr. 8 maj 2000 Resumé Udiklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 5-9. Antallet af arbejdspladser steg

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 47 Indhold: Ugens tema Internationalt Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Normalisering af lønmodtagerbeskæftigelsen efter lockout EU-kommissionen:

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2004 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69

Læs mere

2. Den danske jobkrise

2. Den danske jobkrise 2. Den danske jobkrise 2.1 Sammenfatning 65 2.2 Den private sektor i jobkrise 66 2.3 Krisen har ramt brancherne forskelligt 72 2.4 Krisen har ramt Danmark skævt 75 Bilag 2.1 Regional beskæftigelse 80 2.2

Læs mere

Midtjysk konkurrenceevne

Midtjysk konkurrenceevne Midtjysk konkurrenceevne - statistisk portræt af byerhvervene i Region Midtjylland November 2008 Region Midtjylland Regional udvikling Virksomheds- og kompetenceudvikling Forord Med denne publikation ønsker

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1998

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1998 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 1999 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1998 1. januar 1998 var der 161.884 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Midtjylland

BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Midtjylland BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Overblik over arbejdsmarkedet i Midtjylland 1. halvår 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE UDBUD OG EFTERSPØRGSEL EFTER ARBEJDSKRAFT 2 Den aktuelle arbejdsmarkedsbalance

Læs mere

Virksomheders brug af oplevelser og sponsorater i Region Midtjylland

Virksomheders brug af oplevelser og sponsorater i Region Midtjylland 22. september 2008 Virksomheders brug af oplevelser og sponsorater i Region Midtjylland Oplevelsesøkonomi. Virksomheder i Region Midtjylland køber oplevelser til deres medarbejdere, kunder, leverandører

Læs mere

DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN

DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN 19. november 2004 Af Annett Melgaard Jensen, direkte tlf.: 33557714 DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN Resumé: Vi vil i dette notat se nærmere på den seneste udvikling i beskæftigelsen. Beskæftigelsen

Læs mere

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED v/ MONA LARSEN, SFI Seminar Hvorfor stadig lønforskel forklaringer på uligeløn, SFI, d. 4. juni 2010 LØNFORSKELLE MELLEM MÆND

Læs mere

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012 Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Ufaglærte udgør 36 pct. af de ledige i

Læs mere

Arbejdsmarkedsregnskab. Brugergruppemøde d. 25. september 2015

Arbejdsmarkedsregnskab. Brugergruppemøde d. 25. september 2015 Arbejdsmarkedsregnskab Brugergruppemøde d. 25. september 2015 1 Hvem er jeg? 1996: Ansat i forskningsservice med ansvar for IDA-databasen 1998: Ansat i arbejdsmarked med ansvar for RAS og projekt medarbejder

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 37 Indhold: Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Ledige er længere uden arbejde hos andre aktører

Læs mere

MÆND, KVINDER OG MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT

MÆND, KVINDER OG MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT MÆND, KVINDER OG MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT Beskæftigelsesregion Nordjylland, juli 2007 RESUMÉ Opdeling i mænds job og kvinders job er nogle af de mest sejlivede strukturer, der findes på arbejdsmarkedet.

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Beskæftigelsen i Grønland 2003

Beskæftigelsen i Grønland 2003 Arbejdsmarked 2005:1 Beskæftigelsen i Grønland 2003 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsen i Grønland i 2003........................................ 4 Et lille fald i den samlede beskæftigelse i 2003............................

Læs mere

STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID

STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID 12. april 2007 af Signe Hansen dir. tlf. 33557714 og Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 Resumé: STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID Den samlede præsterede arbejdstid steg med hele 2,6 pct.

Læs mere

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127 Arbejdsmarked 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige 1981-2001 Procent 100 90 80 70 60 80 85 90 95 00 Mænd I alt Kvinder Flere kvinder på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedsstatistikken

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Virksomhedernes rekruttering 2007 Figur 1

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Virksomhedernes rekruttering 2007 Figur 1 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2007 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 2. halvår af 2007. Undersøgelsens

Læs mere

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse 114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed

Læs mere

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE i:\jan-feb-2001\8-a-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 22 RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte

Læs mere

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Energi Registrerede motorkøretøjer Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Ved årsskiftet 2013-2014 kørte der mere end ti gange så mange personbiler rundt på de grønlandske veje som for knap 50

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Virksomhedernes rekruttering 2008 Figur 1

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Virksomhedernes rekruttering 2008 Figur 1 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår 2008 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 1. halvår af 2008. Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 UIndhold:U HTUgens analyseth HTUgens temath HTFærre ledige og aktiverede i august TH Ny strategi skal sikre arbejdsmiljø HTUgens tendenserth HTal om konjunktur og arbejdsmarkedth

Læs mere

Copyright Sund & Bælt

Copyright Sund & Bælt Copyright Sund & Bælt Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Rapportens hovedkonklusioner Mange vil benytte broen over Femer Bælt Markederne udvides og omsætningen øges Optimal placering for virksomhederne

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 Nr. 6.04 December 1996 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 1. januar 1995 var der 154.887 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i Århus Kommune er steget med godt 1.300 fra 1994

Læs mere

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk København, september 2012 Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

LØN- OG PRISSTATISTIK

LØN- OG PRISSTATISTIK LØN OG PRISFORHOLD Side 128 Statistisk Årbog 2000 LØN OG PRISSTATISTIK Tabel 1. Årlige prisstigninger i procent, fordelt på arter 9091 9192 9293 9394 9495 9596 9697 9798 9899 9900 0001 1.0 Lønninger (ekskl.

Læs mere

Når forældre er arbejdsgivere: tilskud til privat børnepasning

Når forældre er arbejdsgivere: tilskud til privat børnepasning Når forældre er arbejdsgivere: tilskud til privat børnepasning Når forældrene ansætter en børnepasser, skal de overholde lovgivning, bl.a. om skat, ATP, forsikring, feriegodtgørelse mv. Vejledningen her

Læs mere

Afrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd. Marts 2014

Afrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd. Marts 2014 Jobcenter og Borgerservice Dato: 1-3-1 Sagsnr. 11/311 Dokumentnr. 11 Sagsbehandler: Karsten Troelsgaard Afrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd - Marts 1 1 Indholdsfortegnelse: 1. Målopfyldelse

Læs mere

Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark

Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark Mens udenlandsk arbejdskraft fra de nordiske lande og Vesteuropa er faldet de seneste fire år så stiger antallet af lønmodtagere i Danmark fra Østeuropa.

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juli 2012 Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2011 Pr. 1. januar 2011 var der 176.359 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune.

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye

Læs mere

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Resumé: Samlet gik 4.029 virksomheder konkurs i 2015. Dermed er konkurstallet stort set identisk med 2014, hvor 4.049 virksomheder gik konkurs. Det viser udtræk fra

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

8 Detailomsætningsindekset

8 Detailomsætningsindekset 85 8 Detailomsætningsindekset 8.1 Grundlæggende information om indekset 8.1.1 Navn Detailomsætningsindekset. Der offentliggøres indeks for udviklingen i detailhandlen i alt samt for de tre hovedgrupper

Læs mere

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 10. september 2015 September 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen i Hovedstaden målt

Læs mere

FRAVÆRSSTATISTIK 2014

FRAVÆRSSTATISTIK 2014 24. SEPTEMBER 2015 FRAVÆRSSTATISTIK 2014 REKORDLAVT SYGEFRAVÆR PÅ DA-OMRÅDET Sygefraværet på DA-området er faldet fra 3,1 pct. til 2,9 pct. af den mulige arbejdstid fra 2013 til 2014, jf. tabel 1. Det

Læs mere

Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst

Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst Nye indikatorer for arbejdsmarkedet, der dækker hele 3. kvartal 21, peger ikke på, at arbejdsmarkedet har fået det bedre. Mens der vækstmæssigt er fremgang

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 20-06-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Krisen har medført en betydelig stigning i arbejdsløsheden, hvor der er i dag over 1. personer, der står uden job. Når man ser på ledigheden fordelt på uddannelsesgrupper

Læs mere

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2005 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri Pris: 126,00 kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: 87-501-1478-6

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2008. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2008

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2008. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2008 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2008 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 2. halvår af 2008. Undersøgelsens

Læs mere

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken for selskaber 2013 Sammenfatning Hermed offentliggøres Regnskabsstatistikken for selskaber 2013. Oversigter og tabeller som er benyttet i talfremstillingen

Læs mere

Kvinder og højtuddannede rammes af 40-års-model

Kvinder og højtuddannede rammes af 40-års-model Kvinder og højtuddannede rammes af 4-års-model Dansk Folkeparti har foreslået, at der indføres et krav om mindst 4 år på arbejdsmarkedet for at kunne modtage efterløn. Denne analyse tegner et billede af,

Læs mere

Nye ministermål for beskæftigelsesindsatsen på Jobindsats.dk

Nye ministermål for beskæftigelsesindsatsen på Jobindsats.dk Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 11, 16. maj 2011 Nye ministermål for beskæftigelsesindsatsen på Jobindsats.dk, side 1 Ny måling af rettidighed for samtaler med sygedagpengemodtagere,

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal februar 2015

Status på udvalgte nøgletal februar 2015 Status på udvalgte nøgletal februar 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Endnu en måned med blandet udvikling i de forskellige nøgletal fortæller,

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Nordjylland - et indledende visitkort

Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Nordjylland - et indledende visitkort Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Nordjylland - et indledende visitkort Fane 1: Befolkningsudviklingen Fane 2: Beskæftigedes og lediges uddannelsesniveau Fane 3: Indvandrere/efterkommeres andel

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.13 Okt. 2001 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere