Status over arbejdsmarkedskrisens tabere og vindere

Transkript

1 Status over arbejdsmarkedskrisens tabere og vindere Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er siden starten af 2008 faldet med hele AEs analyse på baggrund af en specialkørsel fra Danmarks Statistik viser, at mere end 4 ud af 5 brancher i den private sektor har oplevet beskæftigelsesfald det seneste år. af chefanalytiker Frederik I. Pedersen 17. september 2009 & stud.polit. Jeppe Druedahl Analysens hovedkonklusioner Ifølge ATP-statistikken har vi på ganske få kvartaler sat ca. 2/3 af den private beskæftigelsesfremgang, som blev høstet under den seneste højkonjunktur, over styr. Alle fire private hovederhverv har oplevet faldende beskæftigelse. Ud af 96 private brancher har 82 (mere end 4 ud af 5) oplevet faldende beskæftigelse det seneste år. Industrien samt Bygge og anlæg er især hårdt ramt med årlige fald på hhv. 11,3 pct. og 14,9 pct. Ud af de 15 hårdest ramte brancher er 10 fra Industrien og 4 fra Bygge og anlæg. Det er især de tunge industrierhverv (metal-, transport og møbelindustri), brancherne i bygge og anlæg forbundet med store byggeprojekter (murer, entreprenører og tømrer) og private serviceerhverv rettet mod erhvervslivet (engroshandel og fragttransport), som er hårdt ramt. Derimod er dele af finansieringsbranchen sammen med forsyningsbrancherne og en blandet gruppe af landmænd, advokater og IT-service ikke så hårdt ramt. Vi har ikke set det sidste til nedturen på arbejdsmarkedet. AE anbefaler derfor fortsat en vækstpakke med fokus på offentlige investeringer. Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf Mobil fip@ae.dk Presseansvarlig Janus Breck Tlf Mobil jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Beskæftigelsen falder fortsat kraftigt Beskæftigelsen baseret på ATP-indbetalingerne for lønmodtagere er iflg. Danmarks Statistik faldet med fra 1. kvartal til 2. kvartal 2009 (sæsonkorrigeret). Siden toppunktet i 1. kvartal 2008 er lønmodtagerbeskæftigelsen faldet med hele Krisens omfang og styrke perspektiveres med al tydelighed i, at vi på ganske få kvartaler har sat 67½ pct. af den private beskæftigelsesfremgang, som blev høstet under den seneste højkonjunktur fra starten af 2004 til toppunktet i 2008, over styr. Det viser figur 1. Figur 1. Udviklingen i ATP-beskæftigelsen fuldtidsersoner K1 2008K3 2008K1 2007K3 2007K1 2006K3 2006K1 2005K3 2005K1 2004K3 2004K1 2003K3 2003K1 2002K3 2002K1 2001K3 2001K1 2000K3 2000K1 1999K3 1999K1 Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Tabel 1 viser, at krisen har ramt meget bredt. Fra 1. kvartal 2009 til 2. kvartal 2009 har der været beskæftigelsesfald inden for alle hovedområder af den private sektor. Industrien har dog været relativt hårdest ramt med en beskæftigelsesnedgang på Tabel 1. ATP-beskæftigelse på hovederhverv Industri 324,6-11,0-3,3-41,4-11,3 Bygge og anlæg 141,8-1,2-0,8-24,8-14,9 Private serviceerhverv 826,4-12,3-1,5-49,2-5,6 Offentlige og personlige tjenester 890,6 6,5 0,7 27,9 3,2 Restgruppe 1 46,0-0,8-1,7-0,7-1,5 I alt 2.229,4-18,8-0,8-88,2-3,8 1) Landbrug, fiskeri og råstofudvinding, energi- og vandforsyning samt uoplyst aktivitet. Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Afrunding gør, at summerne ikke nødvendigvis passer med totalerne. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Egen sæsonkorrektion. 2

3 Sammenlignes 2. kvartal 2009 med 2. kvartal 2008 er Bygge- og anlægsbeskæftigelsen faldet med (14,9 pct.), Industribeskæftigelsen faldet med (11,3 pct.), Mens beskæftigelsen i de private serviceerhverv er faldet med (5,6 pct.). Den kraftige stigning inden for offentlige og personlige tjenester det seneste år skal bl.a. ses i lyset af strejken i den offentlige sektor i 2. kvartal sidste år. Man skal altid fortolke den kvartalsvise udvikling i ATP-beskæftigelsen forsigtigt. Tallene kan være påvirket af betalingsforskydninger, forsinkede indbetalinger, påskens placering mv. Når vi ser på beskæftigelsen på brancheniveau i det følgende benyttes således den sæsonkorrigerede trend for at udglatte disse effekter 1. Mere end 4 ud af 5 brancher har haft tilbagegang De fire hovederhverv kan via en specialkørsel fra Danmarks Statistik opdeles i yderligere 95 brancher. Pga. af omlægning af ATP-bidragsatserne i 2006 er det ikke længere muligt at opdele hovederhvervet Offentlige og personlige tjenester yderligere. Tabel 2. ATP-beskæftigelse i private brancher (trend) - bund 15 Niveau kvt kvt kvt. 09 Fremst. af metal (I) , ,3 Fremst. af øvrige transportmidler (I) , ,4 Træindustri (I) , ,7 Murervirksomhed (B) , ,5 Møbelindustri (I) , ,5 Fremst. af telemateriel (I) , ,3 Beklædningsindustri (I) , ,7 Fremst. af diverse metalprodukter (I) , ,4 Trykkerier (I) , ,0 Fremst. af ovne og køleanlæg (I) , ,8 Maler- og glarmestervirksomhed (B) , ,8 Engrosh. m. øvrige råvarer (S) , ,7 Entreprenørvirksomhed (B) , ,6 Tegl-, cement og betonindustri (I) , ,1 Tømrervirksomhed (B) , ,7 Anm.: I for Industri, B for Bygge og anlæg, S for Privat Serviceerhverv og R for Restgruppen. Branchen uoplyst er ikke medtaget i opgørelsen. 1 Endvidere kan ændringer i den gennemsnitlige arbejdstid snyde i forhold til beskæftigelsen opgjort i hoveder. Brugen af arbejdsfordeling i mange danske virksomheder har reduceret den gennemsnitlige arbejdstid og ATP-beskæftigelsen, uden at beskæftigelsen er faldet i samme grad, når vi måler hoveder. ATP-beskæftigelsen overvurderer derfor formentlig faldet målt i hoveder, men det ændrer ikke ved, at arbejdsmarkedet er enormt hårdt ramt af krisen, både hvad angår hoveder og arbejdstid. 3

4 Af tabel 2 fremgår det, at industribrancherne suverænt dominerer de brancher, der har oplevet de største procentuelle beskæftigelsesfald. Således er 10 ud af 15 brancher i bund 15 tilknyttet industrien. 4 er fra bygge og anlæg, mens kun en enkelt er fra de private serviceerhverv. For de værst ramte brancher er beskæftigelsen faldet mellem 20 og 30 procent på blot et år. Der er altså tale om en meget voldsom nedgang. Omvendt forholder det sig i top 15, hvor 11 af brancherne er fra de private serviceerhverv, 1 er fra Industrien og de resterende 3 er fra restgruppen. Det ses af tabel 3. Tabel 3. ATP-beskæftigelse i private brancher (trend) - top 15 Elforsyning (R) , ,1 Vandforsyning (R) , ,0 Ejendomsmæglervirksomhed (S) , ,0 Realkreditinstitutter (S) , ,5 Finansiel service (S) , ,9 Jernbane- og busdrift (S) , ,6 Medicinalindustri (I) , ,2 Taxi- og turistvognmænd (S) , ,6 Advokatvirksomhed (S) , ,4 It-service (S) , ,8 Landbrug (R) , ,5 Supermarkeder og kolonialhandel (S) , ,1 Forsikring (S) , ,6 Revision og bogføring (S) , ,8 Skibsfart (S) , ,5 Anm.: I for Industri, B for Bygge og anlæg, S for Privat Serviceerhverv og R for Restgruppen. Brancherne Tankstationer (S) og Fremstilling af itudstyr og el-motorer (I), som begge har haft stigende beskæftigelse over det seneste år (jf. appendiks), er ikke medtaget, fordi væksten sandsynligvis kan tilskrives tekniske forhold, forstået således at en eller flere virksomheder er skiftet til disse brancher fra en eller flere andre brancher. Læder- og fortøjsindustri (I) er ikke medtaget, fordi den beskæftiger under 300 (jf. appendiks). Nogle af de brancher, der har oplevet stigende beskæftigelsen inden for det seneste år, forekommer noget overraskende. Det gælder f.eks. ejendomsmæglervirksomhed og brancher inden for den finansielle sektor. Modsat er det mindre overraskende, at beskæftigelsen er steget inden for forsyningsvirksomhed, medicinalindustrien og advokatvirksomhed om end den økonomiske krise også kunne finde på at ramme her. I det følgende ser vi nærmere på beskæftigelsesudviklingen i de private hovederhverv. I Appendiks 1 er der en oversigt over beskæftigelsesudviklingen i alle de private brancher. Bygge og anlæg Alle syv brancher inden for bygge og anlæg har oplevet kraftige fald i beskæftigelsen det seneste år. Kraftigst har faldene været inden for murere (27,5 pct.), malere (19,8), entreprenører (19,6 pct.) og tømrer (18,7). Derimod er beskæftigelsen faldet mindre for VSS-folk (7,1 pct.) og elektrikere (6,6 pct.). 4

5 Det fremgår af tabel 4. Forskellen kan skyldes, at førstnævnte i hovedsagen er involveret i større byggeprojekter, mens at sidstnævnte i højere grad er en del af mindre byggeprojekter (nyt badeværelse, nyt køkken mv.) og samtidig bliver mødt af en mindre konjunkturfølsom efterspørgsel. Tabel 4. ATP-beskæftigelsen i Bygge og anlæg (trend) Murervirksomhed , ,5 Maler- og glarmestervirksomhed , ,8 Entreprenørvirksomhed , ,6 Tømrervirksomhed , ,7 Anden bygge- og anlægsvirksomhed , ,1 VVS-virksomhed , ,1 El-installationsvirksomhed , ,6 Industri Ud af 35 brancher i Industrien har hele 33 oplevet faldende beskæftigelse det seneste år. Af tabel 5 fremgår det, at det især er den tunge del af industrien, som er hårdt ramt. I både Fremstilling af metal, Fremstilling af øvrige transportmidler, Træindustri og Møbelindustri er beskæftigelsen faldet med mere end en fjerdedel. Tabel 5. ATP-beskæftigelsen i Industri (trend) bund 10 Fremst. af metal , ,3 Fremst. af øvrige transportmidler , ,4 Træindustri , ,7 Møbelindustri , ,5 Fremst. af telemateriel , ,3 Beklædningsindustri , ,7 Fremst. af diverse metalprodukter , ,4 Trykkerier , ,0 Fremst. af ovne og køleanlæg , ,8 Tegl-, cement og betonindustri , ,1 De to eneste industribrancher, som har haft positiv beskæftigelsesudvikling det seneste år, er Fremstilling af it-udstyr og el-motorer (14,0 pct.) og Medicinalindustri (3,2 pct.). Det ses af tabel 6. Beskæftigelsesstigningen inden for Fremstilling af it-udstyr og el-motorer skyldes sandsynligvis, at en række virksomheder fra andre brancher nu registreres her, og beskæftigelsesfremgangen derfor er rent teknisk. Til gengæld vurderes fremgangen i Medicinalindustrien på knap 550 til at være reel nok. Medicinalindustrien har derfor fortsat en positiv beskæftigelsesudvikling trods den økonomiske krise. 5

6 Tabel 6. ATP-beskæftigelsen i Industri top 10 (trend) Fremst. af it-udstyr og elmotorer , ,0 Medicinalindustri , ,2 Forlagsvirksomhed , ,3 Tobaksindustri , ,0 Bygning af skibe og både , ,3 Drikkevareindustri , ,6 Fremst. af maling og sæbe , ,8 Dagbladsvirksomhed , ,6 Fremst. af medicinsk udstyr og ure , ,6 Anden fødevareindustri , ,9 Anm.: Brancher Læder- og fortøjsindustri (I) er ikke medtaget, fordi den beskæftiger under 300 (jf. appendiks). Private service Ud af 42 brancher i Privat Service er det kun 7, som har oplevet stigende beskæftigelse det seneste år. Af tabel 7 fremgår, at det især er de erhvervsorienterede serviceerhverv, som er hårdt ramt. De fire hårdest ramte brancher ( Engroshandel m. øvrige råvarer, Anden Forretningsservice, Fragtmænd og rørtransport og Engroshandel m. træ og byggematerialer ) er således alle rettet mod erhvervslivet. Endelig er transportbranchen ramt hårdt lige fra Lufttransport til Autoreparation. Tabel 7. ATP-beskæftigelse i private serviceerhverv (trend) bund 10 Engrosh. m. øvrige råvarer , ,7 Fragtvognmænd og rørtransport , ,4 Anden forretningsservice , ,5 Engrosh. m. træ og byggematerialer , ,6 Ejendomsudlejning , ,5 Lufttransport , ,0 Autohandel , ,2 Udlejning af transportmidler og maskiner , ,2 Autoreparation , ,0 Hoteller , ,0 Af tabel 8 fremgår det derimod, at der det seneste år har været overraskende beskæftigelsesstigninger inden for bl.a. Ejendomsmæglervirksomhed (8,0), Realkreditinstitutter (5,5 pct.), og Finansiel Service (4,9). Set i lyset af finanskrisen er øget beskæftigelse i hhv. Realkreditinstitutter og Finansiel 6

7 Service meget overraskende. De skal ydermere sammenholdes med svage årlige fald inden for Forsikring (-0,6 pct.) og Pengeinstitutter (-3,7 pct.), som dog er så meget større, at beskæftigelsen for disse brancher set under ét er faldet i forhold til for et år siden om end begrænset. Tabel 8. ATP-beskæftigelse i private serviceerhverv (trend) top 10 Ejendomsmæglervirksomhed (S) , ,0 Realkreditinstitutter (S) , ,5 Finansiel service (S) , ,9 Jernbane- og busdrift (S) , ,6 Taxi- og turistvognmænd (S) , ,6 Advokatvirksomhed (S) , ,4 It-service (S) , ,8 Supermarkeder og kolonialhandel (S) , ,1 Forsikring (S) , ,6 Revision og bogføring (S) , ,8 Anm.: Branchen Tankstationer (S), som har haft stigende beskæftigelse over det seneste år (jf. appendiks), er ikke medtaget, fordi væksten sandsynligvis kan tilskrives tekniske forhold, forstået således at en eller flere virksomheder er skiftet til denne branche fra en anden branche. Beskæftigelsesstigningen i ejendomsmæglerbranchen er fuldstændig uforståelig. let af ejendomshandler pr. kvartal skulle med udgangspunkt i tal fra Danmarks Statistik være faldet med over 40 pct. det seneste år. En del af stigningen kan måske skyldes det kraftige fald i beskæftigelsen indenfor Ejendomsudlejning, hvis en eller flere virksomheder her fra har skiftet branche til ejendomsmæglerbranchen. Derudover er beskæftigelsen inden for Jernbane- og busdrift steget med 4,6 pct., inden for Taxi- og turistvognmæng med 2,6 pct., advokatbeskæftigelsen er det seneste år steget med 2,4 pct., mens 1,8 pct. flere er beskæftiget inden for It-service. Det viser tabel 8. Restgruppe Ud af restgruppens 12 brancher har 9 oplevet faldende beskæftigelse det seneste år. Hårdest ramt har Gartnerier og Udvinding af grus og ler mv. været, hvor beskæftigelsen er faldet hhv. 11,6 pct. og 10,4 pct. Det viser tabel 9. Derimod har beskæftigelsesudviklingen været mere positiv inden for flere forsyningserhvervene. Varmeforsyning, Udvinding af olie og naturgas og Gasforsyning har oplevet små fald på hhv. 3,5 pct.. 2,0 pct. og 1,9 pct., mens beskæftigelsen direkte er steget i Vandforsyning (11,0) og Elforsyning (13,1). Derudover er beskæftigelsen i Landbruget overraskende steget med 1,5 pct. 7

8 Tabel 9. ATP-beskæftigelse i restgruppen (trend) Uoplyst aktivitet , ,3 Gartnerier , ,6 Udvinding af grus og ler mv , ,4 Maskinstationer og anlægsgartnere , ,8 Fiskeri , ,2 Skovbrug , ,1 Varmeforsyning , ,5 Udvinding af olie og naturgas , ,0 Gasforsyning , ,9 Landbrug , ,5 Vandforsyning , ,0 Elforsyning , ,1 Fortsat dystre beskæftigelsesudsigter I lyset af den vækst vi har haft og de vækstudsigter, der tegner sig, vil beskæftigelsen fortsætte med at falde. Det bekræftes også af de seneste konjunkturindikatorer, der rækker ind i 3. kvartal Indikatorerne peger på fortsat beskæftigelsesfald om end med mindre styrke end i 1. halvår Det viser figur 2. Figur 2. Beskæftigelsesindikatorer i de tre private hovederhverv Nettotal Nettotal Privat service Bygge og anlæg Industri Anm.: Den lodrette streg markerer overgangen til 3. kvartal Beskæftigelsesindikatoren afspejler virksomhedernes vurdering af udviklingen i måneden og de foregående to måneder undtagen sidste observation, der afspejler et gennemsnit af forventningerne til de kommende tre måneder. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Samlet set står vi efter alt at dømme til at miste hele den beskæftigelsesfremgang, der har været under den seneste højkonjunktur. Det er en katastrofal udvikling. AE anbefaler derfor stadig en vækstpakke med fokus på offentlige investeringer - eller tiltag med lignende direkte effekt på i størrelses- 8

9 orden 10 mia. kr. næste år. Det er på linje med De Økonomiske Vismænd. Krisens omfang kan endvidere vise sig så stort, at der kan blive behov for at gøre endnu mere. Appendiks. Overblik over beskæftigelsen i alle 96 private brancher Tabel A1. ATP-beskæftigelse i 96 private brancher (trend) Fremst. af metal (I) , ,3 Fremst. af øvrige transportmidler (I) , ,4 Træindustri (I) , ,7 Murervirksomhed (B) , ,5 Uoplyst aktivitet (R) , ,3 Møbelindustri (I) , ,5 Fremst. af telemateriel (I) , ,3 Beklædningsindustri (I) , ,7 Fremst. af diverse metalprodukter (I) , ,4 Trykkerier (I) , ,0 Fremst. af ovne og køleanlæg (I) , ,8 Maler- og glarmestervirksomhed (B) , ,8 Engrosh. m. øvrige råvarer (S) , ,7 Entreprenørvirksomhed (B) , ,6 Tegl-, cement og betonindustri (I) , ,1 Tømrervirksomhed (B) , ,7 Fragtvognmænd og rørtransport (S) , ,4 Glas- og keramisk industri (I) , ,2 Fremst. af landbrugsmaskiner (I) , ,9 Gummi- og plastindustri (I) , ,7 Anden forretningsservice (S) , ,5 Tekstilindustri (I) , ,8 Engrosh. m. træ og byggematerialer (S) , ,6 Ejendomsudlejning (S) , ,5 Slagterier (I) , ,1 Fremst. af byggematerialer af metal (I) , ,1 Anden bygge- og anlægsvirksomhed (B) , ,1 Papirindustri (I) , ,1 Lufttransport (S) , ,0 Fremst. af industrimaskiner (I) , ,9 Fremst. af skibsmotorer og pumper (I) , ,4 Fremst. af husholdningsapparater (I) , ,3 Autohandel (S) , ,2 9

10 Gartnerier (R) , ,6 Udvinding af grus og ler mv. (R) , ,4 Maskinstationer og anlægsgartnere (R) , ,8 Udlejning af transportmidler og maskiner (S) , ,2 Autoreparation (S) , ,0 Hoteller (S) , ,0 Engrosh. m. maskiner og udstyr (S) , ,9 Detailh. m. boligudstyr (S) , ,9 Fremst. af kemiske råstoffer (I) , ,8 Fiskeri (R) , ,2 Reklame og markedsføring (S) , ,9 Forskning og udvikling (S) , ,5 Mejerier og isfabrikker (I) , ,4 VVS-virksomhed (B) , ,1 Reparation af husholdningsapparater (S) , ,9 Detailh. m. beklædning og fodtøj (S) , ,8 Fremst. af legetøj og smykker (I) , ,6 El-installationsvirksomhed (B) , ,6 Restauranter (S) , ,3 Skovbrug (R) , ,1 Bagerier (I) , ,0 Anden fødevareindustri (I) , ,9 Post og tele (S) , ,9 Specialforretninger med fødevarer (S) , ,7 Fremst. af medicinsk udstyr og ure (I) , ,6 Dagbladsvirksomhed (I) , ,6 Engrosh. m. tekstiler og husholdningsart. (S) , ,5 Anden engroshandel (S) , ,4 Engrosh. m. korn og foderstof (S) , ,2 Fremst. af maling og sæbe (I) , ,8 Hjælpevirksomhed til transport (S) , ,7 Drikkevareindustri (I) , ,6 Detailh. fra øvrige specialforretninger (S) , ,5 Engrosh. m. fødevarer og tobaksvarer (S) , ,3 Bygning af skibe og både (I) , ,3 Varehuse og stormagasiner (S) , ,2 Tobaksindustri (I) , ,0 Pengeinstitutter (S) , ,7 Varmeforsyning (R) , ,5 10

11 Apoteker og materialister (S) , ,5 Forlagsvirksomhed (I) , ,3 Udvinding af olie og naturgas (R) , ,0 Gasforsyning (R) , ,9 Rådgiv. ingeniører og arkitekter (S) , ,7 Rengøringsvirksomhed (S) , ,5 Skibsfart (S) , ,5 Revision og bogføring (S) , ,8 Forsikring (S) , ,6 Supermarkeder og kolonialhandel (S) , ,1 Landbrug (R) , ,5 It-service (S) , ,8 Advokatvirksomhed (S) , ,4 Taxi- og turistvognmænd (S) , ,6 Medicinalindustri (I) , ,2 Jernbane- og busdrift (S) , ,6 Finansiel service (S) , ,9 Realkreditinstitutter (S) , ,5 Ejendomsmæglervirksomhed (S) , ,0 Vandforsyning (R) , ,0 Elforsyning (R) , ,1 Fremst. af it-udstyr og el-motorer (I) , ,0 Læder- og fodtøjsindustri (I) , ,2 Tankstationer (S) , ,0 Anm.: I for Industri, B for Bygge og anlæg, S for Privat Serviceerhverv og R for Restegruppen. 11