Analyse af graviditetsbetinget fravær

Transkript

1 Analyse af graviditetsbetinget fravær Maj 2

2 Indholdsfortegnelse: 1. Sammenfatning Indledning Analysens opbygning Fraværet blandt gravide er steget Andelen af gravide, som har fravær under graviditeten, er steget Gravide er fraværende i længere tid under graviditeten Knap 1/3 af gravide er fraværende mere end 8 uger De helt unge gravide har det højeste fravær Lavere socioøkonomisk gruppe - højere fravær Store forskelle på gravides fravær i de forskellige sektorer Højst fravær blandt gravide i kommunerne Den private sektor/udland har størst variation i fraværet mellem aldersgrupper Størst stigning i fraværet blandt helt unge gravide ansat i staten Stor variation mellem brancher i fraværet under graviditet Højere fravær blandt gravide i mere fysisk krævende arbejdsfunktioner Fraværet er generelt lavere jo højere uddannelsesniveau Gravide med børn i forvejen har et større fravær end andre gravide Lidt højere fravær blandt enlige end blandt gifte og samlevende Gennemsnitligt mindst fravær blandt indvandrere fra vestlige lande Hvad karakteriserer de gravide, der er fraværende i længst tid? Udgifterne til dagpenge ved graviditet, fødsel og adoption Hvad siger andre kilder om gravides fravær?...25 Appendiks 1: Regler for modtagelse af syge- og barselsdagpenge...27 Appendiks 2: Kort om data

3 1. Sammenfatning Hovedparten er sygemeldt under graviditeten Det graviditetsbetingede sygefravær stiger. Flere sygemeldes og i længere tid end tidligere. I perioden var godt 2/3 sygemeldt ud over de sidste 4 uger før fødslen, hvor gravide har ret til at gå på graviditetsorlov. I gennemsnit var de sygemeldt i 48 dage. Hvis de sidste 4 uger tælles med, svarer det til, at de gravide er fraværende knap 1/3 af graviditeten (29 procent). Hvis man sammenligner med perioden 22-24, hvor det gennemsnitlige fravær var omkring 46 dage, så er det gennemsnitlige sygefravær steget med 2 dage. Samtidig er andelen af de gravide, som har fravær i over 4 uger, steget med 2,1 procentpoint fra perioden til Der er stor variation i det graviditetsbetingede sygefravær. Knap 1/3 af de gravide har fravær i mindre end 4 uger i løbet af deres graviditet, mens knap 5 pct. af de gravide var sygemeldt i over 2/3 af graviditeten. Det graviditetsbetingede fravær (ud over de sidste 4 uger før fødslen) skønnes at svare til ca. 4. fuldtidsbeskæftigede i 27. Alene i 27 var udgifterne til dagpenge til graviditetsbetinget fravær (her inklusiv de 4 uger før fødslen) godt 1,4 mia. kr. Hertil kommer lønudgifter og udgifter til vikarer mv. Størst graviditetsbetinget sygefravær blandt de unge Fraværet er størst blandt gravide mellem år og falder med alderen for så at stige en smule for gravide over 4 år. Den ældste gruppes fravær svarer dog til gennemsnittet for alle aldersgrupper. De helt unge dominerer også relativt i forhold til andre aldersgrupper, når der ses på langvarige sygemeldinger, som varer over 2/3 af graviditeten. Selv om de yngste gravide har mest fravær, er fraværet samtidig størst for kvinder, der har børn i forvejen. Det gælder også, at enlige, som er gravide, har større fravær end gifte og samboende. Sammenhæng mellem jobtype og sygefravær Jo lavere socioøkonomisk gruppe, jo højere sygefravær under graviditeten. Gravide, som er lønmodtagere på grundniveau, har omkring dobbelt så højt sygefravær som gravide topledere og lønmodtagere på højeste niveau. Det kan hænge sammen med arbejdsfunktionen, da fraværet er større for gravide i mere fysisk krævende arbejdsfunktioner (eks. rengøring) end blandt gravide i mere stillesiddende arbejdsfunktioner (eks. kontorarbejde). En variant heraf er, at det graviditetsbetingede fravær generelt er lavere, jo højere uddannelsesniveau den gravide har. 2

4 Størst graviditetsbetinget sygefravær i kommunerne På sektorniveau er det graviditetsbetingede fravær størst i kommunerne efterfulgt af den private sektor. Ansatte i staten har det laveste fravær. Disse forskelle skal ses i sammenhæng med de opgaver, som de forskellige sektorer varetager. Gravide, der arbejder med rengøring, plejearbejde og sygepleje eller er pædagoger, har typisk mere sygefravær end gennemsnittet. Læreres graviditetsbetingede fravær ligger derimod under gennemsnittet. 2. Indledning Denne analyse afdækker udviklingen, omfanget og fordelingen af graviditetsbetinget fravær. Det formodes, at det graviditetsbetingede fravær er af et vist omfang, og at det muligvis har været stigende. Der kan således være et potentiale for at øge beskæftigelsen, hvis det graviditetsbetingede fravær kan reduceres. Da denne analyse er baseret på register data, kan den imidlertid ikke sige noget om, hvorfor sygefraværet blandt gravide er steget, herunder om bl.a. holdningerne til, hvornår en gravid skal fraværsmeldes, har ændret sig, og om der har været foretaget ændringer i arbejdsgangen på den gravides arbejdsplads. Dette belyses i en opfølgende undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). Gravide kan være fraværende fra arbejde af flere årsager: 1. Almindeligt sygefravær fx influenza. 2. Ret til at gå på barsel 4 uger før fødslen. 3. Den gravide er syg som følge af graviditeten. 4. Den gravides arbejde kan udgøre en risiko for den kommende mor eller for fosteret. Denne analyse beskæftiger sig med det graviditetsbetingede fravær, som skyldes årsag 3 og 4. Det er imidlertid ikke muligt at opdele, hvor meget fravær der skyldes henholdsvis den ene og den anden grund, da årsagen til fraværet ikke registres. I resten af analysen omtales dette graviditetsbetingede fravær som fraværet blandt gravide. Gravide har ret til at gå på graviditetsorlov, når der skønnes at være 4 uger til fødslen. Fraværet i de sidste 4 uger før fødslens er derfor typisk ikke et udtryk for problemer ved graviditeten og deraf følgende fravær. Det er derfor ikke relevant at forsøge at begrænse fraværet i de 4 sidste uger op til fødslen. Men fravær i mere end 4 uger kan være et udtryk for problemer ved graviditeten. Det er derfor kun gravide, som har mere end 4 ugers fravær i løbet af deres graviditet, som indgår i analysen. Det vil sige, at medmindre andet er angivet, så angiver det gennemsnitlige fravær i analysen, alene fraværet for den gruppe af gravide, der er fraværende i mere end 4 uger. Det er således ikke det samlede fravær for alle gravide, jf. boks 1. Der er imidlertid gravide, der er ansat på overenskomster, hvor de har ret til at gå på barsel med løn i op til 8 uger før fødslen, men her har arbejdsgiver ret til refusion i de sidste 4 uger op til fødslen, hvor alle gravide har ret til barselsdagpenge, såfremt beskæftigelseskravet er opfyldt. I data indgår kun det fravær, hvor der modtages dagpenge efter reglerne om graviditetsorlov. 3

5 I analyserne anvendes data for to perioder: og Data stammer fra en særkørsel fra Danmarks Statistik. I særkørslen opgøres hvor mange gravide, der har modtaget dagpenge til graviditetsorlov, og i hvor lang tid fordelt på en række dimensioner. 1 Det er ikke alle gravide, som indgår i analyserne, men kun gravide, som er berettiget til barselsdagpenge i forbindelse med graviditetsbetinget fravær. Bemærk at opgørelsen vedrører perioder med sygdom opgjort i kalenderdage, hvor der er modtaget barselsdagpenge i løbet af graviditeten. Pga. arbejdstid (deltid), weekender, feriedage mv. svarer opgørelsen derfor ikke helt til omfanget af mistede arbejdsdage, som vil være lidt lavere. I analysen er der ikke korrigeret for, hvorledes sygefraværet generelt har udviklet sig, da der ikke findes sammenlignelige data over tid for det samlede sygefravær. En del af udviklingen i fraværet blandt gravide kan skyldes en generel ændring i, hvornår og hvorfor man kan sygemelde sig. 2.1 Analysens opbygning Analysen er opbygget således: I afsnit 3 belyses, hvor stor en andel af de gravide der er fraværende under deres graviditet, og i hvor lang tid de er fraværende. I afsnit 4 belyses, om alderen har betydning for de gravides fravær, mens det i afsnit 5 og afsnit 6 belyses om gravides fravær er forskelligt i hhv. forskellige socioøkonomiske grupper og i forskellige sektorer. I afsnit 7 ses på fraværet blandt gravide i forskellige brancher, mens der i afsnit 8 er der udvalgt seks arbejdsfunktioner, som beskæftiger cirka halvdelen af de beskæftigede kvinder. I afsnittet belyses, om der er forskelle i fraværet blandt gravide i de seks arbejdsfunktioner. I det efterfølgende afsnit 9 betragtes, om gravide med forskellig uddannelsesbaggrund har forskelligt fravær under deres graviditet. I de to efterfølgende afsnit belyses det, om det har betydning for fraværet, om den gravide har børn i forvejen, og om der er forskelle i fraværet afhængig af, om den gravide er enlig, gift eller samboende. Den sidste dimension, som belyses, er, om der er forskel på fraværet blandt gravide fra forskellige etniske grupper. Dette belyses i afsnit 12. I afsnit 13 ses på, hvad der karakteriserer de gravide, der er fraværende i henholdsvis minimum 89 procent af graviditeten og mere end 2/3 af graviditeten, i forhold til gravide generelt. I afsnit 14 betragtes udgifterne til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption, samt antallet af modtagere. I afsnit 15 er der en kort sammenfatning af, hvad andre studier af fraværet blandt gravide har fundet. Herudover er der to appendiks. I det første appendiks er der en kort beskrivelse af, hvornår gravide kan modtage barselsdagpenge og sygedagpenge. I det andet appendiks er der en kort beskrivelse af data. 1 Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) har i analysen Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet fra 25 benyttet data fra en tilsvarende særkørsel fra Danmarks Statistik, men med færre variable for perioden

6 3. Fraværet blandt gravide er steget 3.1 Andelen af gravide, som har fravær under graviditeten, er steget I perioden var der godt gravide, 2 hvoraf godt 87.4 personer eller 65,4 procent havde fravær, der varede mere end 4 uger. Til sammenligning var der i perioden knap 136. graviditeter, hvoraf knap 91.8 personer eller 67,5 procent havde fravær i mere end 4 uger i løbet af graviditeten. Andelen af de gravide, som har fravær, der overstiger 4 uger, er således steget med 2,1 procentpoint fra perioden til perioden Gravide er fraværende i længere tid under graviditeten Fraværet blandt gravide dækker over store forskelle i omfanget af fravær. Omkring 2/3 af de gravide har fravær i over 4 uger i løbet af graviditeten. Hvis man alene betragter det gennemsnitlige fravær blandt denne gruppe, så var de i perioden i gennemsnit fraværende i 46 dage, hvilket svarer til, at de var fraværende 28 procent af graviditeten (inkl. de 4 uger). I perioden steg det gennemsnitlige fravær for denne gruppe til 48 dage, svarende til, at de gravide var fraværende 29 procent af graviditeten (inkl. de 4 uger). Det gennemsnitlige fravær for gravide, der havde over 4 ugers fravær i løbet af graviditeten, steg således med 2 dage eller 5 procent fra til Boks 1. Hvorfor ses på det fravær, som ligger ud over 4 uger? Gravide har ifølge loven har ret til at gå på graviditetsorlov, når der skønnes at være 4 uger til fødslen. Hvis beskæftigelseskravet er opfyldt, har den gravide tilmed ret til barselsdagpenge, jf. appendiks 1. Gravide, der er ansat på visse overenskomster, har dog ret til løn under fravær i op til 8 uger før fødslen. I disse tilfælde gælder det, at arbejdsgiver har ret til refusion i de sidste 4 uger op til fødslen, hvor alle gravide har ret til barselsdagpenge, såfremt beskæftigelseskravet er opfyldt. Det fravær, som betragtes, i analysen er fravær, hvor der udbetales dagpenge efter reglerne om graviditetsorlov. For de overenskomster, hvor den gravide modtager løn i mere end 4 uger, vil kun den periode, hvor der modtages dagpenge indgå i fraværet. Fraværet i de sidste 4 uger er typiske ikke et udtryk for problemer ved graviditeten og deraf følgende fravær. Mens fravær i mere end 4 uger kan være et udtryk for problemer ved graviditeten. I analysen bliver der derfor anvendt et begreb, hvor der kun ses på det gennemsnitlige fravær over 4 uger blandt gravide, der har været fraværende i mere end 4 uger i løbet af deres graviditet. Det vil sige, at medmindre andet er angivet, så angiver det gennemsnitlige fravær i analysen, alene fraværet for den gruppe af gravide, der er fraværende i mere end 4 uger. Det er således ikke det samlede fravær for alle gravide. Det kan dog være, at en del af det fravær, som ligger i den 5. og 6. fraværsuge, skyldes, at 2 Det er ikke alle, der var gravide i de betragtede perioder, som indgår i opgørelserne, men kun de gravide, som var berettiget til barselsdagpenge. 5

7 den gravide føder senere end forventet. I de anvendte data indgår det ikke, hvornår den gravide er sat til at føde, men kun hvornår barnet er født. De 4 uger, som den gravide har ret til at stoppe med at arbejde før det forventede tidspunkt for fødslen, udvides til 5 eller 6 uger, hvis barnet fødes 1 eller 2 uger senere end forventet. Herved kommer den gravide til at indgå, som fraværende længere tid end de 4 uger. Det er dog ikke muligt at tage højde for dette i analysen. Tilsvarende er der en del gravide, der føder før forventet og derved ikke kommer til at holde alle 4 ugers graviditetsorlov. Dette kan gøre, at grænsen på 4 ugers fravær, som anvendes i denne analyse, overvurderer, hvor meget af fraværet der skyldes lovgivningen, og derved undervurderer omfanget af det fravær, der kan påvirkes. Herudover angiver data det samlede fravær i løbet af graviditeten, men data viser ikke, hvornår i graviditeten fraværet er. Det antages, at for gravide, som har mere end 4 ugers fravær i løbet af hele graviditeten, vil de 4 af ugerne være graviditetsorlov, hvilket vil sige de 4 uger op til det forventede tidspunkt for fødslen. For gravide, som har mindre en 4 ugers fravær under graviditeten, antages al fraværet at foregå i graviditetsorloven. Dette vil sige, at for eksempelvis en gravid, som er fraværende i samlet set 7 uger af graviditeten, så behøver fraværet ikke at være 7 ugers sammenhængende fravær lige før fødslen. Fravære kan godt være 7 uger fordelt på enkelte dage i løbet af graviditeten. Det antages dog i analysen, at de 4 af ugerne er sammenhængende og ligger lige før fødslen. Dette er de 4 uger, som bliver trukket fra i beregningerne, da det antages, at det er fraværet i graviditetsorloven. Det er fraværet i de resterende 3 uger, som belyses i denne analyse. 3.3 Knap 1/3 af gravide er fraværende mere end 8 uger I figur 1 fordeles de gravide på varigheden af deres samlede fravær under graviditeten. Blandt gravide i perioden var,5 procent fraværende i minimum 89 procent eller 236 dage i løbet af graviditeten, mens 36,4 procent kun var fraværende i mellem 29 og 56 dage, svarende til mellem 5 og 8 uger, og 32,5 procent er fraværende 28 dage eller derunder, hvilket svarer til under 4 uger. Figur 1. Andel af gravide fordelt på varigheden af deres fravær under graviditeten, dage og procent af graviditeten dage (-11 pct.) dage (11-21 pct.) dage (21-32 pct.) dage (33-44 pct.) dage (44-55 pct.) dage (55-66 pct.) dage (67-77 pct.) dage (78-89 pct.) Over 236 dage (89 pct. og derover) Anm.: Antallet af dages fravær i løbet af graviditeten er ikke nødvendigvis sammenhængende, men det er talt op, hvor mange dage den gravide var sygemeldt af graviditetsmæssige årsager i løbet af graviditeten. I data forudsættes det, at der ved en normal fødsel går 266 dage mellem undfangelsen og fødslen. Fraværet er i data kun opgjort på uger for 5-8 uge. 6

8 Det er derfor ikke muligt at lave en figur, hvor fraværet er fordelt på antallet af uger, den gravide er fraværende i løbet af graviditeten. Knap 1/3 af de gravide havde således mindre en 4 ugers fravær i løbet af gravidite- af de gravide fravær i længere tid i løbet af gra- ten, mens knap 1/3 af de gravide havde mere end 8 ugers fravær. I havde en større andel viditeten end i 22-24, jf. figur 1. Dette underbygger, at fraværet var længere i end i De helt unge gravide har det højeste fravær Det er gravide i aldersgruppen år, der har det højeste fravær, jf. figur 2. Fraværet blandt gravide er generelt faldende med alderen, dog lidt højere for de æld- Men fraværet blandt gravide, der er 4 år og derover, er på linje med gennem- ste. snittet for alle gravide. Figur 2. Gravides gennemsnitlige antal fraværsdage fordelt på alder Gns år år 3-34 år år 4 år eller derover Anm.: Moderens alder er opgjort den dag, barnet er født. Kilde: Specialkørsel i Danmarks Statistik og egne beregninger. De gravide årige har, som nævnt, mest graviditetsbetinget fravær. Gravide i denne aldersgruppe var i gennemsnit fraværende i 62 dage i perioden 25-27, hvilket er en stigning på 3 dage svarende til 4,9 procent i forhold til perioden jf. figur 2. Sammenlignet med de øvrige aldersgrupper er det blandt de årige, at den største stigning i fraværet skal findes. For gravide i alderen år var fraværet 5 dage i snit i 25-27, hvilket svarer til en stigning på 3 dage eller 7,8 procent i forhold til i Gravide i aldersgrupperne år og år udgør i begge ovennævnte perioder omkring 4 pct. af alle gravide, der har mere fravær end 4 uger, jf. tabel 1. Det fremgår endvidere af figur 2, at gravide i aldersgrupperne 3-34 år og år har det laveste fravær i både og Samtidig udgør disse al- godt halvdelen af de gravide med mere fravær end 4 ugers fravær, jf. dersgrupper tabel 1. 7

9 Tabel 1. Gravide, der har mere fravær end 4 uger, fordelt på an tal og alder Antal Aldersfordeling i pct. Antal Aldersfordeling i pct år år år år år eller derover I alt Anm.: Moderens alder er opgjort den dag, barnet er født. Kilde: Specialkørsel i Danmarks Statistik og egne beregninger. Til sammenligning fremgår det af tabel 2, hvorledes alle gravide, som er med i opgørelsen, fordeler sig aldersmæssigt, hvilket også indeholder, dem som kun har fravær i 4 uger. Ved sammenligning af tabel 1 og tabel 2 fremgår det, at aldersfor- blandt gravide, der har fravær i over 4 uger, svarer til aldersfordelingen delingen blandt alle gravide. Tabel 2. Alle gravide fordelt på antal og alder Antal Aldersfordeling i pct. Antal Aldersfordeling i pct år år år år år eller over I alt Anm.: I denne tabel fordeles alle gravide, som er med i opgørelsen, på alder. Dette omfatter, som nævnt i indledningen, ikke alle som var gravide i hhv. perioden og pe- i forbindelse med rioden 25-27, men kun gravide, som er berettiget til barselsdagpenge graviditetsbetinget fravær. Moderens alder er opgjort den dag, barnet er født. Kilde: Specialkørsel i Danmarks Statistik og egne beregninger. Sammenlignes perioden med perioden 25-27, så er andelen af gra- vide, der er under 3 år, faldet fra 42 procent til 39 procent. De gravide i alderen år har ikke alene det gennemsnitligt højeste fravær. Denne aldersgruppe har også en større andel af de gravide, som er langvarigt fraværende i over 2/3 (over 176 dage) af deres graviditet, jf. tabel 3. Eksempelvis var procent af de gravide i denne aldersgruppe fraværende i mere end 2/3 af gravidi- i perioden 25-27, mens kun 6-8 procent af de andre aldersgrupper havde teten tilsvarende fravær. Tilsvarende resultat gælder for perioden

10 Tabel 3. Gravide, der har fravær i mere end 4 uger, fordelt på alder og varigheden af fraværet, dage (11-21 pct.) dage Over 176 dage (21-66 pct.) (67 pct. eller derover) -- Pct. fordeling år år år år år eller over I alt Anm.: Antallet af dages fravær i løbet af graviditeten er ikke nødvendigvis sammenhængende, men det er talt op, hvor mange dage den gravide var sygemeldt med barselsdagpendata forudsættes det, at der ge af graviditetsmæssige årsager i løbet af hele graviditeten. I ved en normal fødsel går 266 dage mellem undfangelsen og fødslen. Kilde: Specialkørsel i Danmarks Statistik og egne beregninger. 5. Lavere socioøkonomisk gruppe - højere fravær I lighed med gravides alder har den gravides placering i socioøkonomisk gruppe også betydning for omfanget af fraværet. 3 Gravide lønmodtagere på grundniveau har det højeste fravær, og fraværet er lavere jo højere socioøkonomisk gruppe, jf. figur 3. Det højeste fravær kan således ses for gruppen af lønmodtagere på grundniveau, der i gennemsnit var fraværende 54 dage i løbet af en graviditet i perioden Dette er en stigning på 1 fraværsdag eller 2,6 pct. i forhold til Topledere og lønmodtagere på højeste niveau har det laveste fravær på 29 dage i gennemsnit i 25-27, hvilket er en stigning på 6,7 pct. i forhold til Gravide topledere og lønmodtagere på højeste niveau har således knap halvt så meget fravær som lønmodtagere på grundniveau, hvilket også var tilfældet i Gruppen af lønmodtagere på mellemste niveau har det næstlaveste fravær. Imidlertid er det i denne gruppe, at den største procentvise stigning i fraværet skal findes. Med en stigning fra 41 dage i gennemsnit i til 44 dage i gennemsnit i er fraværet for lønmodtagere på mellemste niveau således steget med 9 pct. 3 Ved socioøkonomisk gruppering er befolkningen opdelt efter sociale og økonomiske forhold. Der fokuseres på personens tilknytning til arbejdsmarkedet og eventuelle beskæftigelse, hvorved der fås information om personens kompetencer og færdigheder. 9

11 Figur 3. Gennemsnitligt antal fraværsdage for gravide, der har fravær i mere end 4 uger, fordelt på socioøkonomisk gruppe 6 5 Gns Topledere og lønmodtagere på højeste niveau Lønmodtagere på mellemste niveau Lønmodtagere på grundniv. og uden nærmere angv. Selvstændige, medarbejdende ægtefælle Kilde: Specialkørsel i Danmarks Statistik og egne beregninger. Det varierer også mellem de socioøkonomiske grupper, hvor stor en andel af de gravide, som har fravær i mere end 4 uger. Den laveste andel findes i begge perioder blandt gruppen af topledere og lønmodtagere på højeste niveau. Mens godt 6 ud af gravide topledere og lønmodtagere på højeste niveau var sygemeldt af graviditetsmæssige årsager i mere end 4 uger, så var det tilfældet det for knap 7 ud af lønmodtagere på grundniveau, jf. tabel 4. Tabel 4. Andel af de gravide, som har mere end 4 ugers fravær, fordelt på socioøkonomiske gruppe Topledere, lønmodtager på højeste niveau 59,2 61,7 Lønmodtager på mellemniveau 65, 67,4 Lønmodtagere på grundniveau og uden nærmere angivelse 67,8 69,3 Selvstændig, medarbejdende ægtefæller 59,7 62,4 I alt 65,4 67,5 Kilde: Specialkørsel i Danmarks Statistik og egne beregninger. En forklaring på, at fraværet varierer mellem socioøkonomiske grupper, kan være, at der er forskellige arbejdsopgaver knyttet til arbejdet i de forskellige socioøkonomiske grupper, som kan belaste gravide forskelligt og dermed helt eller delvist være årsag til fravær. Det må således antages, at bl.a. hårdere fysisk arbejde skal findes i gruppen af lønmodtagere på grundniveau. 6. Store forskelle på gravides fravær i de forskellige sektorer 6.1 Højst fravær blandt gravide i kommunerne Gravide i kommunerne har det højeste fravær. De var sygemeldt gennemsnitligt 53 dage pr. graviditet (udover 4 uger) i Heroverfor har gravide i staten det laveste fravær med 35 dage i 25-27, jf. figur 4. Gravide i kommunerne har dermed et fravær, der er godt 5 pct. højere end i staten. Dette gjorde sig også gældende i Fraværet er dog steget mere i staten end i kommunerne.

12 Figur 4. Gennemsnitlige antal fraværsdage for gravide, der har mere end 4 ugers fravær, fordelt på sektor 6 5 Gns Kommune Amt Stat Offentlige selskaber Privat/Udland Kilder: Specialkørsel i Danmarks Statistik og egne beregninger. Blandt gravide ansat i den private sektor/udland skal man finde den største stigning i fraværet fra 44 dage i gennemsnit i til 47 dage i gennemsnit i Det er en stigning på 7,4 pct. Det er omvendt bemærkelsesværdigt, at hvor fraværet er stigende inde for alle andre sektorer, er der et fald i fraværet blandt gravide, der er ansat i offentlige selskaber fra 5 dage i gennemsnit i til 48 dage i gennemsnit i Det svarer til et fald på 2,4 pct. Der kan være mange forklaringer på forskellene i fraværet blandt gravide i de forskellige sektorer. En forklaring kan være, at forskellige uddannelser kan føre til forskellige arbejdsfunktioner. Hvis der bliver udført mere fysisk krævende arbejde i en sektor end i en anden, vil fraværet sandsynligvis være højest i den sektor med de hårdest belastende arbejdsfunktioner. 6.2 Den private sektor/udland har størst variation i fraværet mellem aldersgrupper I perioden er det gennemsnitlige fravær blandt gravide faldende med alderen frem til de 4-årige eller derover, når der ikke fordeles på sektor, jf. tabel 5. Der er imidlertid forskel mellem sektorerne på, for hvilken aldersgruppe omfanget af fraværet vender og begynder at stige. For amterne og kommunerne vender det allerede for aldersgruppen årige. Der er stor forskel på, hvor meget fraværet varierer mellem aldersgrupperne i de forskellige sektorer. I perioden ses den største forskel i den private sektor/udland, hvor de årige har det højeste fravær på gennemsnitlig 63 dage, og de 3-39-årige har det laveste fravær på 43 dage i snit, dvs. en forskel på 2 fraværsdage, jf. tabel 5. Den mindste forskel i fraværet på tværs af aldersgrupper i perioden findes i den kommunale sektor, der samlet set har det højeste fravær blandt gravide, og i amterne. I begge disse sektorer har de årige de højeste fravær og de 3-34-årige det laveste. Forskellen på fraværet i disse aldersgrupper i de to sektorer er 9 dage. 11

13 Tabel 5. Gennemsnitlige antal fraværsdage, for gravide, der har mere end 4 ugers fravær, fordelt på sektor og alder, Stat Privat/ Udland Amt Offentlige selskaber Kommune I alt år år år år år eller derover I alt Anm.: Moderens alder er opgjort den dag, barnet er født. Kilder: Specialkørsel i Danmarks Statistik og egne beregninger. 6.3 Størst stigning i fraværet blandt helt unge gravide ansat i staten Hvis man endvidere ser på gravides alder og sektor over tid, viser det sig, at det atter er de årige, der markerer sig. I dette tilfælde hvis de er ansat i staten. Det er de årige i den statslige sektor, der har haft den største procentvise stigning i fraværet fra til I denne periode er der sket en stigning fra 4 til 48 gennemsnitlige fraværsdage, svarende til en stigning på 2 pct. Denne stigning er særlig interessant, idet gravides fravær samlet set i den statslige sektor er det laveste. Der var dog kun 2-3 gravide i staten i den aldersgruppe i de to perioder. Herudover kan det bemærkes, at fraværet blandt gravide i offentlige selskaber faldt for næsten alle aldersgrupper fra til Stor variation mellem brancher i fraværet under graviditet Det gennemsnitlige fravær under en graviditet varierer fra branche til branche, jf. figur 6. Ved fortolkningen af disse resultater skal der udvises en vis forsigtighed, da der i nogle af brancherne kun er beskæftiget få kvinder og derved kun er få gravide kvinder. Godt ¼ af de gravide i perioden var ansat inden for sociale institutioner, figur 5. 4 Til sammenligning var der meget få gravide ansat i for eksempel fiskeri og råstofudvinding. 4 Sociale institutioner dækker kommunale tilbud såsom daginstitutioner og plejehjem. 12

14 Figur 5 Gravide fordelt på branche, Sociale institutioner Forretningsservice Sundhedsvæsen Undervisning Foreninger, kultur og renovation Detailh. og reparationsvirks. undt. biler Offentlig administration Engroshandel undtagen med biler Hoteller og restauranter Finansiering og forsikring Transport Jern- og metalindustri Post og tele Føde-, drikke-, tobaksvareindustri Kemisk industri og plastindustri Udlejning og ejendomsformidling Bygge og anlæg Landbrug, gartneri og skovbrug Træ-, papir- og grafisk industri Uoplyst aktivitet Møbelindustri og anden industri Autohandel, service og tankstationer Tekstil- og læderindustri Energi- og vandforsyning Sten-, ler- og glasindustri Råstofudvinding Fiskeri Det højeste gennemsnitlige fravær under en graviditet i perioden findes indenfor fiskeriet, jf. figur 6, men der er en betydelig usikkerhed forbundet med dette resultat, da der var ansat meget få gravide indenfor fiskeriet. Den branche, hvor det gennemsnitlige fravær under en graviditet er lavest, er indenfor råstofudvinding, hvor fraværet var 27 dage i Der er dog heller ikke mange gravide ansatte i branchen råstofudvinding. Figur 6. Gennemsnitlige antal fraværsdage for gravide, der har mere end 4 ugers fravær, fordelt på branche, Gns Fiskeri* Føde-, drikke-, tobaksvareindustri Bygge og anlæg Landbrug, gartneri og skovbrug Hoteller og restauranter Sociale institutioner Detailh. og reparationsvirks. undt. Biler Tekstil- og læderindustri Post og tele Jern- og metalindustri Autohandel, service og tankstationer Uoplyst aktivitet Transport Møbelindustri og anden industri Sundhedsvæsen Forretningsservice Foreninger, kultur og renovation Sten-, ler- og glasindustri Udlejning og ejendomsformidling Kemisk industri og plastindustri Engroshandel undtagen med biler Træ-, papir- og grafisk industri Undervisning Finansiering og forsikring Offentlig administration Energi- og vandforsyning Råstofudvinding Anm.: * I Fiskeriet er der var der under ansatte, som var gravide. 13

15 De tre brancher, hvor der i perioden var ansat flest gravide, er sociale institutioner, forretningsservice 5 og sundhedsvæsen, jf. figur 6. I disse tre brancher var knap halvdelen af de gravide beskæftiget. Branchen sociale institutioner havde godt 35.6 gravide ansatte i perioden På de sociale institutioner var det gennemsnitlige fravær under en graviditet 56 dage. Fraværet i denne branche ligger således 8 dage eller 17 procent over det gennemsnitlige fravær i perioden 25-27, som var på 48 dage. Til sammenligning var der i forretningsservice og i sundhedsvæsnet ansat henholdsvis godt 15.5 gravide og knap 14.9 gravide, som gennemsnitligt havde fravær på 43 dage og 45 dage. Dette er henholdsvis,6 procent og 6,9 procent lavere end gennemsnittet. 8. Højere fravær blandt gravide i mere fysisk krævende arbejdsfunktioner Fraværet under graviditeten varierer alt afhængig af, hvilken arbejdsfunktion den gravide har. I dette afsnit er der valgt følgende 6 arbejdsfunktioner ud: Kontorarbejde, plejearbejde, rengøring, sygeplejearbejde, lærere og pædagoger. Cirka halvdelen af alle beskæftigede kvinder er ansat i en af disse arbejdsfunktioner. 6 Fraværet blandt gravide, som arbejder med rengøring, plejearbejde og sygepleje arbejde eller er pædagoger, er i begge perioder højere end gennemsnittet, jf. figur 7. Blandt disse grupper er det højeste fravær blandt gravide, som arbejder med rengøring. Denne gruppe havde et fravær på 61 dage i 25-27, hvilket er 27 procent højere end det gennemsnitlige fravær blandt gravide. Selvom det gennemsnitlige fravær i sundhedsvæsnet var under gennemsnittet, jf. afsnit 6, så har gravide, der arbejder med plejearbejde og sygeplejearbejde, et højere fravær end gennemsnittet. Gravide, som har kontorarbejde eller er lærere, har et lavere gennemsnitligt fravær, end øvrige gravide. Fraværet blandt gravide, som har kontorarbejde, var i gennemsnitligt 39 dage, mens fraværet blandt gravide lærere var 35 dage og derved markant lavere end gennemsnittet på 48 dage. Dette tyder således på, at fraværet er højere i de arbejdsfunktioner, som er mere fysisk krævende, hvor der eksempelvis skal løftes, end i mere stillesiddende arbejdsfunktioner. 5 Forretningsservice dækker bredt fra såvel konsulenter til rengøringspersonale. 6 Egne beregninger på baggrund af data fra Social Forskningsinstituttet (26): Det Kønsopdelte Arbejdsmarked En kvantitativ og kvalitativ belysning, nr. 6:2. 14

16 Figur 7. Gennemsnitlige antal fraværsdage for gravide, der har mere end 4 ugers fravær, fordelt efter arbejdsfunktion Gns Gns Rengøring Plejearbejde Sygeplejearbejde Pædagoger Kontorarbejde Lærere Fraværet for gravide inden for rengøring og plejearbejde, som er de to grupper ud af de seks med højst fravær, faldt med henholdsvis 6,4 procent og 8,7 procent fra perioden til perioden I de fire øvrige arbejdsfunktioner steg det gennemsnitlige fravær fra perioden til perioden Fraværet steg mest for lærere, hvor stigningen var på,2 procent. 9. Fraværet er generelt lavere jo højere uddannelsesniveau Gravides gennemsnitlige fravær under graviditeten er generelt faldende jo højere uddannelsesniveau. Således havde en gravid med en lang videregående uddannelse gennemsnitligt et fravær på 24 dage i perioden 25-27, når fraværet udover 4 uger betragtes, jf. figur 8. Til sammenligning var en gravid med grundskole som højeste fuldførte uddannelse gennemsnitligt fraværende 69 dage eller knap 3 gange så meget som en gravid med en lang videregående uddannelse. At fraværet er faldende med uddannelsesniveauet gælder dog ikke for korte- og mellemlange videregående uddannelser. Gravide med en mellemlang videregående uddannelse havde 18,6 procent højere fravær end gravide med korte videregående uddannelser i perioden Tilsvarende forskel var gældende i perioden Det gennemsnitlige fravær under en graviditet steg for alle uddannelsesniveauer fra perioden til perioden 25-27, undtagen for gravide med en almengymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse. Den højeste stigning var blandt gravide, der er faglærte, hvilket er dem med erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb. For denne gruppe steg fraværet med 8, procent fra perioden til perioden

17 Figur 8. Fravær under graviditet fordelt efter uddannelse Gns Grundskole Almengymnasial uddannelser Erhvervsgymnasial uddannelser Erhvervsfaglige praktik-og hovedforløb Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Bachelor Lange videregående uddannelser Forskeruddannelser Herudover er der også betydelige forskelle på, hvor stor en andel af de gravide på de forskellige uddannelsesniveauer, som har fravær, der er meget langvarigt, kortvarigt eller intet fravær udover 4 uger, jf. tabel 5. 7 Blandt gravide med en grundskole, som højeste fuldførte uddannelse, var knap hver tiende meget langvarigt fraværende under deres graviditet i 25-27, mens kun 1 procent af de gravide med en lang videregående uddannelse var meget langvarigt fraværende. Blandt gravide med en grundskole uddannelse var der således gange så stor en andel, der havde meget langvarigt fravær, som blandt gravide med en lang videregående uddannelse. Forskellene kan skyldes, at gravide med forskellig uddannelsesbaggrund er ansat i forskellige brancher og har forskellige arbejdsfunktioner, hvorved de er udsat for forskellig belastning. Men forskellene i fraværet kan også hænge sammen med forskellige holdninger til, hvor meget fravær er acceptabelt. Dette vil blive undersøgt i en opfølgende SFI-undersøgelse. 7 Her defineres meget langvarigt fravær, som fravær svarende til sammenlagt over 176 dage under graviditeten, mens kortvarigt fravær betegnes, som fravær der ligger ud over 4 uger, men som maksimalt svarer til sammenlagt 8 uger i løbet af graviditeten. 16

18 Tabel 5. Andel af gravide med intet, kortvarigt og langvarigt fravær Andel med maksimalt 4 ugers fravær (-11 pct. af graviditeten) Kortvarigt fraværende (5-8 uger) (11-21 pct. af graviditeten) Meget langvarigt fraværende (67 pct. af graviditeten eller der over) Grundskole 28,3 26, 28,1 26,9 9,2 9,6 Almengymnasial uddannelser 34,2 33,9 35,8 36,6 4,9 4,4 Erhvervsgymnasial uddannelser 39,3 34,2 38,6 38,7 3,4 3,6 Erhvervsfaglige praktik-og hovedforløb 32,4 29,4 34,6 33,4 5,2 6, Korte videregående uddannelser 38,2 36,7 4,7 39,8 2,2 2,6 Mellemlange videregående uddannelser 34,1 32,1 4,1 38,9 3,3 3,8 Bachelor 43,6 42,1 42,3 42,6 1,4 1,2 Lange videregående uddannelser 44,3 41,4 44,2 45,2,9 1, Forskeruddannelser 45,8 44,2 44,6 45,5,6,7 Anm.: Her defineres meget langvarigt fravær, som fravær svarende til sammenlagt over 176 dage under graviditeten, mens kortvarigt fravær betegnes, som fravær der ligger ud over 4 uger, men som maksimalt svarer til sammenlagt 8 uger i løbet af graviditeten.. Gravide med børn i forvejen har et større fravær end andre gravide I var en gravid, der ikke havde børn i forvejen, gennemsnitligt fraværende 43 dage, mens en gravid med børn i forvejen gennemsnitligt havde et gennemsnitligt fravær på 52 dage, jf. figur 9. Fraværet blandt gravide med børn var således 9 dage eller 21,9 procent højere end blandt gravide uden børn. Figur 9. Gennemsnitlige antal fraværsdage for gravide, der har mere end 4 ugers fravær, fordelt på om den gravide har børn i forvejen Ingen børn i forvejen Har børn i forvejen I perioden var gravide med børn gennemsnitligt fraværende 13 dage eller 32,4 procent mere end gravide uden børn i forvejen. Forskellen mellem fraværet 17

19 blandt gravide med og uden børn er således faldet fra perioden til perioden Faldet skyldes dels, at fraværet blandt gravide med børn er faldet, og dels at fraværet blandt gravide uden børn er steget fra perioden til perioden Fraværet blandt gravide med børn er faldet med 2 dage svarende til et fald på 2,9 procent, mens fraværet blandt gravide uden børn er steget med 2 dage svarende til 5,5 procent. 11. Lidt højere fravær blandt enlige end blandt gifte og samlevende I havde enlige gravide gennemsnitligt et fravær på 52 dage udover de 4 uger, mens gifte var fraværende 49 dage og samboende 47 dage, jf. figur. Enlige har således gennemsnitligt et lidt højere fravær under deres graviditet, end gifte og samlevende har. For alle tre grupper er fraværet steget med 5 procent fra perioden til perioden Figur. Gennemsnitlige antal fraværsdage for gravide, der har mere end 4 ugers fravær, fordelt på om den gravide er enlig, gift eller samboende Enlig Gift, registreret partnerskab Samlevende, samboende Gennemsnitligt mindst fravær blandt indvandrere fra vestlige lande I var gravide indvandrere fra vestlige lande gennemsnitligt fraværende i 43 dage, mens gravide indvandrere fra ikke-vestlige lande var fraværende 66 dage, jf. figur 11. Til sammenligning var gravide med dansk oprindelse (herunder efterkommere af indvandrere) gennemsnitligt fraværende 47 dage. Gravide indvandrere fra ikke-vestlige vestlige lande er således mere fraværende end gravide med dansk oprindelse og indvandrere fra vestlige lande. Dette kan skyldes, at de forskellige herkomstgrupper er ansat i forskellige brancher og har forskellige arbejdsfunktioner. De gravide vil derved være udsat for forskellig belastning under graviditeten, og der vil derfor kunne opstå forskel på længden af fraværet. Det har imidlertid ikke været muligt at korrigere forskelle i fraværet for eksempelvis brancher i særkørslen fra Danmarks Statistik. 18

20 Figur 11. Gennemsnitlige antal fraværsdage for gravide, der har mere end 4 ugers fravær, fordelt på herkomst Dansk oprindelse, herunder efterkommere Indvandrere fra vestlig lande Indvandrere fra ikkevestlige lande Hvad karakteriserer de gravide, der er fraværende i længst tid? I dette afsnit undersøges, hvad der karakteriserer de gravide, som har mest fravær i løbet af graviditeten. Der ses kun på gravide i perioden Der benyttes to definitioner af de gravide, der er mest fraværende. Den ene definition er de gravide, der er fraværende næsten hele graviditeten. Denne gruppe omfatter de gravide, der er fraværende i minimum 89 procent eller over 236 dage ud af 266 dage i løbet af graviditeten (inkl. de sidste 4 uger). Denne gruppe udgjorde,5 procent af de gravide i perioden 25-27, jf. afsnit 3.3. Da det således er en lille andel af de gravide, der er fraværende så længe, anvendes også en anden definition af de gravide, der er meget langvarigt fraværende, nemlig dem, der er fraværende mere end 176 dage (inkl. de sidste 4 uger), hvilket svarer til, at den gravide er fraværende mere end 2/3 af graviditeten. Denne gruppe udgjorde 4,7 procent af de gravide i I figur 12 fordeles de gravide, der har mest fravær, på alder. Det fremgår af figuren, at de årige og de årige udgør en større andel af de gravide, som har det meste fravær under deres graviditet, end de gør af alle gravide. De yngste gravide er således overrepræsenteret blandt gravide med det længste fravær. Tilsvarende er de ældre gravide underrepræsenteret. 19

21 Figur 12. De mest fraværende gravide fordelt på alder år år 3-34 år år 4 år eller over Alle Fraværende minimum 89 pct. af graviditeten Fraværende minimum 67 pct. af graviditeten Fordeles de gravide i stedet på, hvilken socioøkonomisk gruppe de tilhører, så fremgår det af figur 13, at det især er gravide lønmodtagere på grundniveau og uden nærmere angivelse, der er overrepræsenteret blandt de mest fraværende gravide. De gravide, der er topledere og lønmodtagere på højeste niveau, er underrepræsenteret blandt gravide, der er mest fraværende. Gravide topledere og lønmodtagere på højeste niveau udgør 2½ gange så stor en andel blandt alle gravide, som de udgør af dem, der har fravær i minimum 89 procent af graviditeten. Der er således en tendens til, at de gravide, som har mest fravær under deres graviditet, oftere tilhører en lavere socioøkonomisk gruppe. Figur 13. De mest fraværende gravide fordelt på socioøkonomisk gruppe Selvstændig, medarbejdende ægtefæller Topledere, lønmodtager på højeste niveau Lønmodtager på mellemniveau Alle Fraværende minimum 89 pct. af graviditeten Fraværende minimum 67 pct. af graviditeten Lønmodtagere på grundniveau og uden nærmere angivelse Gravide i kommunerne er overrepræsenteret blandt de gravide, som har det længste fravær i løbet af deres graviditet, mens gravide i staten og i den private sektor er underrepræsenteret, jf. figur 14. Dette kan hænge sammen med, at der er forskelle på jobbene og derved den gravides belastning i de forskellige sektorer. 2

22 Figur 14. De mest fraværende gravide fordelt på sektor Stat mv. Amt Kommune Offentlige Privat/udland selskaber Alle Fraværende minimum 89 pct. af graviditeten Fraværende minimum 67 pct. af graviditeten Gravide, der arbejder med plejearbejde, rengøring og er pædagoger, er overrepræsenteret blandt gravide, der har meget langvarigt sygefravær, jf. figur 15. Gravide, der arbejder med plejearbejde udgør,2 procent af alle gravide, men blandt dem, der har minimum 89 procent og mere end 66 procent fravær i løbet af graviditeten, udgør de henholdsvis 14,2 procent og 14,3 procent. Gravide, der arbejder med kontorarbejde eller er ansat som lærer, er underrepræsenteret blandt de langvarigt fraværende. Figur 15. De mest fraværende gravide fordelt på arbejdsfunktion Kontorarbejde Plejearbejde Rengøring Sygeplejearbejde Lærere Pædagoger Alle Fraværende minimum 89 pct. af graviditeten Fraværende minimum 67 pct. af graviditeten Blandt de brancher, hvor der er flest gravide ansat, er der tre brancher, hvor gravide med meget langvarigt fravær er overrepræsenteret, jf. figur 16. Det er brancherne: sociale institutioner, detailhandel og reparationsvirksomhed, undtagen biler og hoteller og restauranter. De brancher, hvor der er flest gravide ansat, beskæftiger 87 procent af de gravide. Branchen sociale institutioner beskæftiger 26,2 procent af de gravide og er derved den branche, der beskæftiger flest gravide. Blandt gravide, der har minimum 89 procent og mere end 66 procents fravær i løbet af graviditeten, udgør gravide ansat i sociale institutioner imidlertid henholdsvis 35,2 procent og 36,1 procent. Det vil 21

23 sige, at blandt de gravide, der har meget langvarigt fravær, er over 1/3 ansat i branchen sociale institutioner. Der er næst flest gravide ansat i branchen forretningsservice. Denne branche beskæftiger 11,4 procent af de gravide. Blandt gravide, der har minimum 89 procent og mere end 66 procents fravær i løbet af graviditeten, udgør gravide ansat i forretningsservice imidlertid henholdsvis 7,6 procent og 9,5 procent. Gravide med langvarigt fravær er således underrepræsenteret i denne branche. Figur 16. De mest fraværende gravide i de brancher, hvor der er flest gravide ansat Alle Fraværende minimum 89 pct. af graviditeten Fraværende minimum 67 pct. af graviditeten Sociale institutioner Forretningsservice Sundhedsvæsen Undervisning Foreninger, kultur og renovation Detailh. og reparationsvirks. undt. Biler Offentlig administration Engroshandel undtagen med biler Hoteller og restauranter Finansiering og forsikring Det er især gravide med en grundskole uddannelse og gravide, som er faglærte, 8 der har meget langvarigt fravær. Gravide med disse uddannelser udgør knap 2/3 af de langvarigt fraværende gravide, mens de kun udgør 44 procent af alle gravide. Til sammenligning er gravide, der har en kort videregående uddannelse eller på et højere niveau, underrepræsenteret blandt de gravide, der har mest fravær i løbet af deres graviditet, jf. figur Faglærte svarer til dem der i figuren betegnes som Erhvervsfaglig praktik- og hovedforløb. 22

24 Figur 17. De mest fraværende gravide fordelt på uddannelse Grundskole Almengymnasial uddannelser Erhvervsgymnasial uddannelser Erhvervsfaglige praktik-og hovedforløb Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Bachelor Lange videregående uddannelser Alle Fraværende minimum 89 pct. af graviditeten Fraværende minimum 67 pct. af graviditeten Forskeruddannelser Gravide, som har børn i forvejen, er overrepræsenteret blandt gravide med meget fravær i løbet graviditeten i forhold til gravide, der ikke har børn i forvejen, jf. figur 18. Figur 18. De mest fraværende gravide fordelt på, om de har børn i forvejen eller ej ,4 62,3 64, ,6 37,7 35,5 3 2 Alle Fraværende minimum 89 pct. Fraværende minimum 67 pct. af graviditeten af graviditeten Ingen børn i forvejen Har børn i forvejen I figur 19 fordeles de gravide efter, om de er gift, enlig eller samlevende. Det fremgår af figuren, at de samboende er underrepræsenteret blandt de langvarigt fraværende i forhold til den andel, de samlet set udgør af de gravide, mens enlige og gifte er overrepræsenteret. 23

25 Figur 19. De mest fraværende gravide fordelt på om de er gift, enlig eller samlevende ,1 35,9 38, , 51, 51, ,9 Alle 13,1,7 Fraværende minimum 89 pct. Fraværende minimum 67 pct. af graviditeten af graviditeten Enlig Gift, registreret partnerskab Samlevende, samboende Indvandrere fra ikke-vestlige lande udgør næsten dobbelt så stor en andel af gravide, der har fravær i minimum 89 procent af graviditeten, som de udgør af alle gravide, og er således overrepræsenteret blandt langvarigt fraværende gravide, jf. figur 2. Figur 2. De mest fraværende gravide fordelt på herkomst Alle Fraværende mere end 89 pct. Fraværende mere end 67 pct. af graviditeten af graviditeten Indvandrere fra ikke-vestlige lande Indvandrere fra vestlige lande Dansk, herunder efterkommere 14. Udgifterne til dagpenge ved graviditet, fødsel og adoption I 27 blev der udbetalt dagpenge ved graviditet, fødsel og adoption for 9.91 mio. kr., jf. tabel 6. Der blev udbetalt 1.4 mio. kr. i forbindelse med graviditeten, hvilket svarer til 15,5 procent af de samlede udgifter til dagpenge ved graviditet, fødsels og adoption. Fra 23 til 27 er der sket en stigning i udgifterne til dagpenge ved graviditet, fødsel og adoption, hvilket bl.a. kan skyldes udvidelsen af barselsperioden. Dagpenge i forbindelse med graviditet dækker både over dagpenge i forbindelse med orlov de 4 uger før det forventede tidspunkt for fødslen, og dagpenge til gra- 24

26 vide, hvor graviditeten har haft et sygeligt forløb, eller hvor arbejdet kan medføre fare for kvinden eller fosteret. Det er således disse udgifter, som svarer til den gruppe gravide, der er belyst i denne analyse. Det er desværre ikke muligt at opdele denne udgiftspost yderligere, så man eksempelvis kunne se, hvor stor en andel der udbetales til gravide i de sidste 4 uger af graviditeten og andelen, der udbetales til gravide, hvor graviditeten har haft et sygeligt forløb. Tabel 6. Udgifter til dagpenge ved graviditet, fødsel og adoption, ) kr. -- I alt Mænd Kvinder heraf Graviditet Fuldtidspersoner 2) -- I alt Mænd Kvinder heraf Graviditet Anm.: 1) Udvidelsen af barselsperioden medførte, at for alle forældre til børn født den 27. marts 22 eller senere, er forældrene omfattet af de udvidede barselsregler, jf. Lovtidende af 26. marts er ikke taget med i tabellen, da barselsreglerne blev ændret i kan derfor ikke sammenlignes direkte med de efterfølgende år. 2) Antallet af fuldtidspersoner er beregnet ved at tage antallet af uger, hvor der er udbetalt dagpenge ved graviditet, fødsels og adoption og dividere med 52. Der er dog divideret med 53 i 24, da der var 53 uger i 24. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. I 27 var der knap 57.4 fuldtidspersoner, som modtog dagpenge ved graviditet, fødsel og adoption. Heraf modtog knap 8.3 fuldtidspersoner eller 14,5 procent dagpenge i forbindelse med graviditeten. Det graviditetsbetingede fravær (ud over de 4 uger) skønnes at svare til ca. 4. fuldtidsbeskæftigede i Hvad siger andre kilder om gravides fravær? Det er sparsomt med litteratur, som belyser omfanget af fravær i løbet af en graviditet i Danmark. I dette afsnit sammenfattes resultaterne fra denne litteratur. Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd lavede i 25 analysen Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet, hvor det graviditetsbetingede fravær for kvinder, der fødte i perioden 22-24, blev belyst på baggrund af data fra en særkørsel fra Danmarks Statistik. Det er en opdatering og udbygning af disse data, som analysen i dette notat bygger på. Derfor svarer resultaterne i analysen fra FTF overordnet til dem, som der er fundet i dette notat for perioden Der kan dog forekomme mindre afvigelser, bl.a. som følge af revisioner af data fra Danmarks Statistik, jf. appendiks 2. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) evaluerer i publikationen Evaluering af den fleksible barselsorlov fra 27, hvordan forældre, kommuner og ar- 25

27 bejdspladser bruger og vurderer de barselsregler, der trådte i kraft i 22. Til analyserne benytter SFI blandt andet en survey blandt forældre til børn født i 25. På baggrund af denne survey finder SFI, at næsten hver tredje gravide er sygemeldt på grund af graviditeten, eller fordi der er forhold på arbejdspladsen, der kan skade den gravide eller fosteret. 9 Arbejdsmiljøinstituttet (AMI), nu Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), har i papiret Sygefravær i et arbejdsmiljøperspektiv fra 23 sammenfattet resultater og skøn fra forskellige kilder gennem 199 erne. Det skønnes, at 3-5 procent af de gravide fraværsmeldes i løbet af deres graviditet. Herudover angives, at lokale undersøgelser finder, at blandt gravide med fravær udgør fraværet 5-8 dage, svarende til -15 uger eller 3-5 procent af perioden fra starten af graviditeten, til at barselsorloven påbegyndes. Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik (AMK) finder ved interview af 51. gravide i 3. graviditetsuge i perioden , at omkring 8 procent fortsat arbejder i uge 3 i graviditeten, mens 16 procent er sygemeldt på fuldtid eller deltid. De øvrige har sagt op eller er blevet fyret. Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik finder, at der er store forskelle mellem brancher på, hvor stor en andel, der forsat arbejder i uge 3 i graviditeten. I de ikke-manuelt prægede brancher er der mange (83-87 procent), som fortsat arbejder i uge 3 i graviditeten, mens andelen er væsentlig lavere i brancher, hvor flere har manuelt arbejde. Herudover finder AMK, at andelen, der fraværsmeldes, afhænger af stilling. Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik finder herudover ikke tegn på, at fraværsmeldinger har ændret sig i løbet af den undersøgte periode fra 1997 til 22. Herudover finder de heller ikke tegn på, at fraværet afhænger af moderens alder. Koordinationsudvalget Nørhald, Mariager, Purhus, Langå, Hadsten og Randers henviser i en pjece til, at undersøgelser finder, at gravide medarbejdere i løbet af de første 32 uger af graviditeten (dvs. op til ca. 2 måneder før det forventede tidspunkt for fødslen) i gennemsnit er syge- eller fraværsmeldte i ca. 11 uger Kilde: Bente Marianne Olsen (red.) (27): Evaluering af den fleksible barselsorlov - Orlovsreglerne set fra forældres, kommuners og arbejdspladsers perspektiv, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), 7:29. Kilde: Lund, Thomas, Chris Jensen, Martin Lindhardt Nielsen og Vilhelm Borg (maj 23): Sygefravær i et Arbejdsmiljøperspektiv, Enheden for forskning i fravær og arbejdsophør, AMI. 11 Det skal bemærkes, at der ved deltagelse i undersøgelse var et krav til kvindens danskkundskab, hvilket kan have påvirket resultaterne. 12 Kilde: Bælum, Jesper, Anette Kærgaard og Annette Dalsgaar Vilain (maj 24): Rapport vedrørende fraværsmeldinger i udvalgte brancher Baseret på Den nationale fødselskohorte og Bedre sundhed for Mor og Barn, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik. 13 Kilde: Koordinationsudvalget Nørhald, Mariager, Purhus, Langå, Hadsten og Randers: Gravide på vores arbejdsplads Inspiration til, hvordan gravide medarbejdere kan fortsætte på job under hele graviditeten. 26

28 Appendiks 1: Regler for modtagelse af syge- og barselsdagpenge Gravides fravær fra arbejde kan skyldes tre ting: Graviditetsbetinget sygdom Den gravides arbejde kan være for risikofyldt for graviditeten Der kan være tale om andre former for sygdomme, der ikke relaterer sig til graviditeten. Til graviditetsbetinget sygdom og risikofyldt arbejde for graviditeten knytter sig retten til barselsdagpenge. Gravide kan desuden modtage sygedagpenge i de tilfælde, hvor den gravide har pådraget sig en sygdom, som ikke relaterer sig til graviditeten, som for eksempel lungebetændelse, arbejdsskade, m.v. I begge tilfælde gælder det som betingelse for retten til ydelsen, at den gravide både som lønmodtager, selvstændig erhvervsdrivende eller medarbejdende ægtefælle skal opfylde lovens beskæftigelseskrav. For at opfylde beskæftigelseskravet skal en lønmodtager enten have været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de sidste 13 uger før fraværsperiodens begyndelse og i denne periode have været beskæftiget i mindst 12 timer eller være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge. For selvstændig erhvervsdrivende gælder betingelsen, at der inden for de sidste 12 måneder har været udøvet selvstændig virksomhed i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for fraværet. En gravid har først og fremmest ret til fravær fra arbejde på grund af graviditet, når der skønnes at være 4 uger til fødslen (graviditetsorlov). Hvis beskæftigelseskravet er opfyldt har den gravide ret til barselsdagpenge. Gravide, der er ansat på visse overenskomster har ret til løn under fravær i op til 8 uger før fødslen. I disse tilfælde gælder det, at arbejdsgiver har ret til refusion i de sidste 4 uger op til fødslen, hvor alle gravide har ret til barselsdagpenge, såfremt beskæftigelseskravet er opfyldt. Det er mest udbredt, at overenskomstansatte gravide samt funktionærer modtager løn under fravær i graviditetsperioden. I disse tilfælde vil arbejdsgiverne få udbetalt en refusion svarende til dagpengene. Imidlertid kan fravær med barselsdagpenge i visse situationer begynde allerede før 4-ugersdagen for fødslen. En gravid har således ret til fravær inden 4- ugersperioden før fødslen, hvis 1) det efter en lægelig vurdering skønnes, at graviditeten har et sygeligt forløb, der ved fortsat beskæftigelse vil medføre risiko for kvindens helbred eller fosteret. Eller 2) arbejdets særlige karakter medfører risiko for fosteret, eller graviditeten på grund af offentligt fastsatte bestemmelser forhindrer hende i at varetage sit arbejde, og arbejdsgiveren ikke kan tilbyde hende anden passende beskæftigelse. Barselsdagpenge udbetales af kommunen fra 1. fraværsdag. Kommunen udbetaler ligeledes refusion til arbejdsgivere, der anmoder om refusion i tilfælde af løn under fravær fra arbejdet i forbindelse med graviditetsbetinget sygdom eller andre former for sygdomme. Det er arbejdsgiveren, der skal anmode kommunen om refusion af barselsdagpenge, som den gravide ellers ville have modtaget i perioder, hvor der i henhold til overenskomst m.v. ydes løn fra arbejdsgiveren. 27

29 Appendiks 2: Kort om data De data, som anvendes i analysen, stammer fra en særkørsel fra Danmarks Statistik. Særkørslen er en opdatering og udvidelse af en særkørsel, som Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) har anvendt til en analyse i 25 af det graviditetsbetingede fravær. 14 FTF s særkørsel omfatter perioden 22-24, mens den særkørsel, som anvendes i denne analyse også omfatter perioden Der kan forekomme mindre afvigelser i de data, som anvendes i dette notat for perioden i forhold til FTF s data. Danmarks Statistik angiver, at der kan være forskelle, da der er foretaget et par mindre revisioner i forbindelse med mødre, der har fået flere børn i perioden. Herudover kan der være foretaget revisioner i forbindelse med sager, hvor der i første omgang ikke var indberettet et personnummer for barnet, men hvor Danmarks Statistik senere har fundet personnummeret. I data betragtes afsluttede dagpengesager, hvor kommunen har ydet dagpenge efter reglerne om graviditetsorlov til lønmodtagere eller selvstændige (sagsarter 65 og 7). Registeret giver ikke mulighed for at skelne mellem, om graviditetsorloven skyldes, at graviditeten har haft et sygeligt forløb, eller om den pågældendes arbejde har kunnet udgøre en risiko for den kommende mor eller for fosteret. Data bygger på en antagelse om, at hvis perioden med graviditetsorlov har været væsentlig længere end de normale 4 uger før det forventede tidspunkt for fødslen, så har graviditeten sandsynligvis haft et sygeligt forløb eller moderen har haft et risikabelt arbejde. Graviditetssagerne er inddelt i intervaller efter, hvor mange dage i løbet af graviditeten den gravide har været sygemeldt af graviditetsbetingede årsager. Antallet af dages fravær i løbet af graviditeten er ikke nødvendigvis sammenhængende, men det er talt op, hvor mange dage den gravide var fraværende i løbet af hele graviditeten. I data forudsættes det, at der ved en normal fødsel går 266 dage mellem undfangelsen og fødslen. Danmarks Statistik bemærker, at der altid vil være usikkerhed om det skønnede tidspunkt for fødslen. Der vil derfor kunne forekomme tilfælde, hvor der ikke er noget unormalt med graviditeten, men hvor orloven varer kortere eller længere end de 4 normale uger før fødslen. Der kan ved nogle af kombinationerne af baggrundsvariablene forekomme nogle kombinationer, hvor der er få eller ingen observationer. Danmarks Statistik angiver, at få observationer ikke er en egentlig statistisk usikkerhed, da der er tale om en totaltælling. Men Danmarks Statistik bemærker dog, at få observationer kan give anledning til, at de beregnede gennemsnit kan være stærkt præget af enkelte sager, som afviger fra det normale. I afsnit 4 fordeles fraværet under graviditeten på moderens alder. Det er moderens alder den dag barnet bliver født, som anvendes. 14 Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (25): Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet. 28

30 I afsnit 5-8 fordeles fraværet blandt de gravide blandt andet på socioøkonomisk gruppe, branche, sektor og arbejdsfunktion. Danmarks Statistik anvender oplysninger fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) til denne opdeling. Disse oplysninger stammer fra november i året før barnet bliver født. Der vil derfor kunne forekomme tilfælde, hvor moderen har skiftet status i en af de betragtede dimensioner på det tidspunkt, hvor hun har fravær i forbindelse med graviditeten. Oplysninger om familietype bygger på status primo det år, hvor barnet blev født. I det overordnede gennemsnit for det graviditetsbetingende fravær er alle afsluttede graviditetssager medtaget, mens der når der fordeles på forskellige baggrundsoplysninger ikke er medtaget uoplyste i gennemsnittet. Dette medfører, at antallet af gravide varierer afhængig af, hvilken baggrundsoplysning, der fordeles med hensyn til. Dette vil bl.a. betyde, at ved de baggrundsvariable, der bygger på RAS, vil uoplyste indeholde arbejdsløse, da arbejdsløse eksempelvis ikke er tilknyttet en branche. Modtagere af arbejdsløshedsdagpenge vil normalt i forbindelse med graviditeten overgå til barselsdagpenge fra kommunen. En anden grund til, at baggrundsvariablen kan være uoplyst, er, at den gravide ikke boede i Danmark d. 1. januar, det år barnet blev født. Da data er baseret på et særudtræk i tabeller fra Danmarks Statistik, har det ikke været muligt at tage højde for flere karakteristika samtidig (multivariat analyse) og dermed afgøre, hvilke forhold der er mest afgørende for det graviditetsbetingede fravær. Analysen er derfor primært af deskriptiv karakter. 29