Hvad skal der til? Verdensbanken og WHO:
|
|
- Helena Eskildsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvad skal der til? Verdensbanken og WHO: Øget pris på tobak Regler og lovgivning om røgfri miljøer Forbud mod reklamer m.v. Markante og stærke advarsler på pakninger Information og uddannelse Rygeafvænningsprogrammer
2 Hvad skal der til? Den gode nyhed er, at vi ved hvad der virker for at bremse rygning: Sammenhængende (comprehensive) programmer der kombinerer indsatser på skoler, i sundhedsvæsenet,i lokalsamfundet, i medierne og i politik. Gerberding, CDC l
3 Strategisk ramme for sammenhæng mellem interventioner
4 Anbefaling: En community baseret integreret multikomponent tilgang
5 Regler om røgfri miljøer Information od uddannelse Rygeafvænning
6 Sund By Netværket 2006: Ti skidt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model (Den gode regionale model)
7 Forudsætninger for kommunal tobaksforebyggelse: Politisk vedtaget plan for indsatsen Økonomi og personale Løbende kompetenceudvikling Systematisk evaluering og kvalitetssikring Inddrage en social dimension
8 Fremme af røgfri miljøer: Kommunens arbejdspladser og institutioner er røgfri Kommunens kultur - fritids og sportsinstitutioner er røgfri Kommunens arbejder for røgfrihed i den private sektor og op ungdomsuddannelser
9 Rygeafvænning (1) Kommunens ansatte tilbydes varierede rygestoptilbud Kommunens borgere tilbydes varierede rygestoptilbud
10 Varierede rygestoptilbud: Kort rådgivning (5 A er) Kort samtale om tobak Individuelt rygestop Rygestop i gruppe Internet STOP-Linien ( ) Udvikling af metoder
11 Sundhedsøkonomi : Rygestop for en 35-årig kvinde = mere end kr. sparet i livstidsperspektiv i direkte sundhedsudgifter og tabt produktion.
12 Rygeafvænning (2): Kommunen integrerer rygeafvænning i sammenhængende patientforløb Kommunen har varierede tilbud til særlige risikogrupper Kommunen tilbyder rygestop i den private sektor
13 Forebyggelse af rygestart: Kommunen har forebyggende indsatser for børn i skole og fritidsmiljø Kommunen har tobaksforebyggende indsatser for unge i årsalderen
14 24 % af befolkningen ryger dagligt 38 % er stoppet for mere end 1 år siden 40 % forsøgte rygestop i % planlægger at stoppe Rygestop er den væsentligste faktor i faldet af rygning (Gallup for SST,KB, HF DL 2008)
15 Nationale koncepter for rygeafvænning kort samtale, individuel og gruppebaseret rygeafvænning Nationalt koncept for Instruktøruddannelse
16 Kommunal kvalitetssikring (1): Markedsføring af tilbud Fysiske rammer Netværksmøder Efteruddannelse Supervision
17 Kommunal kvalitetssikring (2): Kvalitetssikring og evaluering af indsats (Rygestopbasen) Koordinering og dimensionering Tværkommunalt samarbejde og koordinering
18 Sygdomsbyrden Tobak 14.2 % Alkohol 10.7 % Fysisk akt./overvægt 9.0 % Kost/kolesterol 4,5 % Arbejdsmiljø 4.2 % Fysisk miljø 0,6 % (Diderichsen et al 2005)
19 Den sociale ulighed i sundhed Tobak 41,6 % Alkohol 14,0 % Fysisk inaktivitet 12.2 % Overvægt/fedme 7,3 % Psykosocialt arb.miljø 18,4 (Diderichsen et al.2006)
20 Social ulighed i rygning højere funktionær lavere funtionær faglært arbejder ufaglært arbejder
21 Social ulighed i rygning: Arbejdsløse kort/ingen udd % Førtidspensionister 54.2 % Kontanthjælp/revalidering 56.6 % SST: 2008
22 Social ulighed i Rygning: Socialt udsatte: 87 % ryger dagligt Alkoholmisbrugere 63.7 % Sindslidende 53.8 % Hjemløse 58.8 % Stofmisbrugere 52.8 % Fattige 49.7 % SUSY Udsat: SIF og Rådet for Socialt udsatte 2008
23 Rygning og social ulighed i sundhed Rygning blandt psyk. Patienter Schizofreni 80 % Alkohol/stoffer (?) 70 % Depression 60 % Angstlidelser 45 % (Hughes 2005)
24 Social ulighed Relativ Risiko for blodprop ved rygning Soc. Gr. I (høj) V (lav) RR (Suadicani et al. Int. J Epidem 1994)
25 Social ulighed Relativ Risiko for lungekræft ved rygning Soc.gr. I II III IV V RR I= Høj V =lav (Hein et al. Danish Med Bull 1992)
26 Rygning og social ulighed i sundhed Forsøgt at stoppe sidste år Høj. Funkt. Lav. Funkt. Fagl. Arb. Ufagl. Arb. (Monitorering af rygevaner 2006, SST m.fl.)
27 Rygning og social ulighed i sundhed Rygeophør efter uddannelses niveau (Statens Institut for Folkesundhed, 2007)
28 Rygning og social ulighed i Konklusion: sundhed Der er betydelig social ulighed i rygning Både forstået som gradient og som udsathed Medfører stor social ulighed i sundhed Ikke væsentlig social forskel på motivation Stor social forskel på stopaktivitet/succes
29 Rygning og social ulighed i sundhed Udfordringen er dobbelt: Mere målrettede til bud til særlige grupper Udvikling af metoder til særlige grupper
30 Muligheder Forebyggelsesfonden: Målgruppen er mennesker med lav uddannelse og lav løn Tværkommunalt samarbejde? (
31 Muligheder Satspuljemidler: Velfærdsministeriet melder i år en pulje ud til rygeafvænning på væresteder på 2 mio. kr. (
32 Muligheder SBN har fået satspuljemidler til modeludvikling til socialt udsatte Udvikles i regi af STOP-Linien Modeludvikling i samspil med kommuner Målet er modeller til brug lokalt og en telefonisk service 3- årigt projekt
Historisk tilbageblik og visionært
10 år med forebyggelse i kommunerne Historisk tilbageblik og visionært fremsyn Astrid Blom, Sundhedsstyrelsen og Jørgen Falk, tidligere Sundhedsstyrelsen Vores disposition Milepæle i den tobaksforebyggende
Læs mereKommunernes udfordringer i forhold til rygestop og socialt udsatte
Kommunernes udfordringer i forhold til rygestop og socialt udsatte - Kan projekterfaringerne bruges? Social ulighed i sundhed succes med rygestop, 27. november 2013 Lisbeth Holm Olsen Social ulighed i
Læs mereSundhed i nærmiljøet
Sundhed i nærmiljøet Den overordnede historie og 3 delresultater: Gavekort til rygestop et dialogværktøj En indgang til kommunens alkoholtilbud Sundhedsambassadører i hjemmeplejen og i boligområder Helle
Læs mereSocial ulighed i sundhed og sundhedsadfærd
Social ulighed i sundhed og sundhedsadfærd Knud Juel Social ulighed i sundhed Succes med rygestop! Islands Brygge, 27. november 213 Syddansk Universitet Mænd Kvinder Rygerelaterede dødsfald 1997-21 Mænd
Læs mereInternt fokus på rygestop Erfaringer fra Forebyggelsescenter Nørrebro
Internt fokus på rygestop Erfaringer fra Forebyggelsescenter Nørrebro Projektleder Kira Baun Temadag om tobaksforebyggelse Knudshoved 22/1-2014 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Sundhed
Læs mereSundhedspolitikken i MSO
Sundhedspolitikken i MSO indsatser og det tværmagistratslige samarbejde Annemarie Zacho Broe, sundhedschef i Sundhed og Omsorg og Otto Ohrt, leder af Sundhedsstrategisk Stab i Sundhed og Omsorg 1 Sundhedspolitikken
Læs mereXXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune
XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereHvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?
Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk
Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet
Læs mereRoadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg
Roadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg Endokrinologisk Amb. 02.06.2014 Anne Kristine Van der Zaag, sygeplejerske Lisbeth Jul Olsen, sygeplejerske Forebyggelsescenter
Læs mereKnud Juel. Hvad ved vi om ulighed i sundhed og i anvendelse af sundhedstilbud? Odense 24. november 2014
Knud Juel Hvad ved vi om ulighed i sundhed og i anvendelse af sundhedstilbud? Odense 24. november 2014 Årsager til ulighed i sundhed 1. Børns tidlige udvikling 2. Skolegang 3. Socialt nærmiljø 4. Indkomst
Læs mereSundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb. Idéudviklingsdagen 12.09.13
Sundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb Idéudviklingsdagen 12.09.13 Indhold Det brede sundhedsbegreb Hvordan ser det ud i Fredericia Kommune? Lighed i sundhed Hvordan skal vi
Læs mereGennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.
Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte
Læs mereTALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1029 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27.
Læs mereSystematisk registrering af livstilsrisikofaktorer og intervention i almen praksis Anders Halling Professor i almen medicin, praktiserende læge
Systematisk registrering af livstilsrisikofaktorer og intervention i almen praksis Anders Halling Professor i almen medicin, praktiserende læge Kroniske sygdomme Rehabilitering i primærsektoren Organisering
Læs mereStyrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune
Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde
Læs mereherefter kommer forslag til rygestopstrategien 2013 samt beskrivelse af forslag til indsatser.
Notat om tobak som indsatsområde 2013 Forebyggelsesudvalget besluttede på mødet den 2. oktober (sag nr. 2) at tobak skal være et af udvalgets indsatsområder i 2013. Udvalget afsatte en økonomisk ramme
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mereÅrhus Amts tobaksstrategi
Århus Amts tobaksstrategi 2004-2006 (inkl.) Sundhedsfremmeenheden, Afdelingen for Folkesundhed, maj 2003 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Den gode regionale model 3 3 Vision og principper 5 4 Mål 6
Læs mereBehandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis
Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Jørgen Falk Chefkonsulent Temamøde om tobak og alkohol, Middelfart 25. oktober 2011 Disposition Udviklingen i rygevaner Beskrivelse
Læs mereFOLKESUNDHED I UDVIKLING HVILKE TEMAER HAR VÆRET I FOKUS OG HVOR ER VI PÅ VEJ HEN MED DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE?
HVILKE TEMAER HAR VÆRET I FOKUS OG HVOR ER VI PÅ VEJ HEN MED DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE? Tine Curtis, adj. professor Syddansk Universitet og Aalborg Universitet Leder af Center for Forebyggelse i praksis,
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereKommissorium Projekt rygestoprådgiver
Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Vejen er en kommune i bevægelse, der i fællesskab med borgeren skaber rammer for trivsel, der bidrager til så mange gode leveår som muligt. Baggrund Temaplanen for
Læs mereMonitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter
Monitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter 1. Alder? 13-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år eller ældre 131 2,9 292 6,4 662 14,5 832 18,2 766 16,7
Læs mereIndgåelse i samarbejde med 6-byerne om røgfri storby.
Punkt 3. Indgåelse i samarbejde med 6-byerne om røgfri storby. 2014-5596. Forvaltningen indstiller, Sundheds- og Kulturudvalget godkender, forvaltningen indgår i samarbejde med Københavns Kommune og de
Læs mereKommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak
Kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak Knudshoved 15.6. 2015 Center for Forebyggelse i praksis. Konsulent Lisbeth Holm Olsen llo@kl.dk o Center for Forebyggelse i praksis
Læs mereAndelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.
Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé
Læs mereGenerelt gør det sig gældende for samtlige indstillede projekter med kommunen som tovholder, at projekterne:
Bilag 2 Oversigt over begrundelse for valg af indstillede projekter Bekæmpelse af rygning blandt udsatte unge kommunen som tovholder Generelt gør det sig gældende for samtlige indstillede projekter med
Læs mereKRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion
Til patienter og pårørende KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Vælg farve Sundhedsstyrelsens anbefalinger Psykiatrisk afdeling Odense - Universitetsfunktion KRAM på Psykiatrisk Afdeling Odense På Psykiatrisk
Læs mereAnsøgningsfrist 26. januar 2009, kl. 12.00. GENERELLE OPLYSNINGER
Velfærdsministeriet 15.75.22.10 Rygeadgang og røgfrit miljø på væresteder (RØG) Ansøgning sendes til: Sikringsstyrelsen, Tilskudskontoret, Landemærket 11, 1119 København K. Ansøgningsfrist 26. januar 2009,
Læs mereKnud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016
Knud Juel Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status Seminar i NETØK 4. marts 2016 80 Middellevetid i Danmark (år) 70 60 Kvinder Mænd 50 40 30 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915
Læs mereVelkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.
Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.2015 Lisbeth Holm Olsen og Eva Michelle Burchard Center for Forebyggelse
Læs mereBørns baggrund har enorm betydning for uddannelse
Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns økonomiske opvækstvilkår har enorm betydning for, hvilken uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning de efterfølgende får som unge. Analysen viser,
Læs mereAftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse
Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme
Læs mereOVERSIGT EKSTERNT FINANSIEREDE PROJEKTER SUNDHEDSOMRÅDET - FEBRUAR 2013
OVERSIGT EKSTERNT FINANSIEREDE PROJEKTER SUNDHEDSOMRÅDET - FEBRUAR 2013 1 Projekttitel Glade børn børns trivsel i udsatte familier med overvægt og andre sundhedsrisici Det overordnede mål er to-delt: 1)
Læs mereForebyggelsesafdelingen. v/morten Ørsted-Rasmussen, Forebyggelseschef mortenoer@hjerteforeningen.dk
Forebyggelsesafdelingen v/morten Ørsted-Rasmussen, Forebyggelseschef mortenoer@hjerteforeningen.dk 70 25 00 00 Én indgang Et tilbud om gratis telefonisk rådgivning til alle med hjertekarsygdom inde på
Læs mereKapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Læs mere08-03-2016 SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE - HVAD ER STATUS. SUFO Årskursus 2016. Danskeres helbred. Børns og unges sundhed
SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE - HVAD ER STATUS SUFO Årskursus 2016 Tine Curtis, Leder af Center for forebyggelse i praksis, KL og Adj. professor, Syddansk Universitet Danskeres helbred 8
Læs mereSocial ulighed i sundhed en udfordring for forebyggelse i nærmiljøet
Social ulighed i sundhed en udfordring for forebyggelse i nærmiljøet Finn Diderichsen Speciallæge Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Store bydelsforskelle
Læs mereMonitorering af rygevaner, 2005 Frekvenstabeller Alle respondenter
Monitorering af rygevaner, 2005 Frekvenstabeller Alle respondenter 1. Alder? 13-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år eller ældre 116 2,5% 303 6,6% 648 14,0% 824 17,8% 794 17,2%
Læs mere2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016
2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)
Læs mereRøgfrihed for alle tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte
Røgfrihed for alle tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte Temamøde om tidlig opsporing, Region Syddanmark 21-03-2012 Tine Curtis, marts 2012 Projekt Røgfrihed for alle Formål: At bidrage til fremadrettet
Læs mereMonitorering af danskernes rygevaner, 2010. Frekvenstabeller Alle. Total
Q2. Køn 70+ år Q3. Region Q4. Er du for tiden beskæftiget i privat eller offentlig virksomhed? Mand Kvinde Q1. Alder 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år Hovedstaden Sjælland Syddanmark
Læs mereFrivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune
Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet
Læs mereUngdomsuddannelser og arbejdet med rygning
Ungdomsuddannelser og arbejdet med rygning - Tilbud og materialer fra Kræftens Bekæmpelse Temadag om unge og tobak, København og Kolding, 19.-20. januar 2016 Lene Winther Ringgaard (lener@cancer.dk), Projektleder,
Læs mereSundhedsfremme på virksomheder.
Sundhedsfremme på virksomheder. Kommunerne og forebyggelsen 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Stk.
Læs mereHåndtering af rygning på væresteder
Håndtering af rygning på væresteder Haderslev Kommune Haderslev Kommune har ønsket at være en foregangskommune Tobaksforebyggelse kom på den politiske dagsorden i Sundhedsudvalget samtidig med kommunalreformen
Læs mereHøring om lov om røgfri miljøer
Høring om lov om røgfri miljøer Knud Juel Axelborg, 11. oktober 2010 Indhold Rygning Tobaksforurenet luft (passiv rygning) Loven fra 15/8 2007 Hvor farlig er rygning? 20-25 % af alle dødsfald er relateret
Læs mereMonitorering og forebyggelse på folkesundhedsområdet Erfaringer fra Hvordan har du det?- undersøgelserne
Seminar om tværgående monitorering 19.9.2014 Monitorering og forebyggelse på folkesundhedsområdet Erfaringer fra Hvordan har du det?- undersøgelserne Finn Breinholt Larsen programleder, seniorforsker CFK
Læs mereIndsatsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse
Indsatsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse ne omkring den patientrettede forebyggelse er sat meget højt på dagsordenen for samarbejdet mellem kommunerne, Region Sjælland og almen praksis. I den politiske
Læs mereTrivselssamtaler og sundhedstjek i projekt SundhedscenterThyholm
i projekt SundhedscenterThyholm Projektleder Åse Skytte Sundhedsstyrelsens afsluttende konference i projekt Forebyggelse i Nærmiljøet 19. marts 2015 Projekt SundhedscenterThyholm Et firårigt satspuljeprojekt
Læs mereForebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014
Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede
Læs mereAnvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet
Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål
Læs mereJob og Aktiv Jobcenter Kolding
September 2015. Job og Aktiv Jobcenter Kolding Sundstyrelsen, Sundhedscenter Kolding og Job center Kolding Tilkendelser af førtidspensioner i Kolding kommune Baggrund 3-årigt projektsamarbejde mellem Jobcenter
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereFAKTAARK: FOREBYGGELSE AF RYGNING BLANDT BØRN OG UNGE. HVAD VIRKER? 24. APRIL 2018
WWW.VIDENSRAAD.DK VIRKER? 24. APRIL 2018 BAGGRUND Omkostningerne ved rygning er store, for både samfundet og de mange, der pådrager sig tobaksrelaterede sygdomme. Jo tidligere rygestart, jo større risiko
Læs mereSundhedsindsats i boligområder.
Punkt 5. Sundhedsindsats i boligområder. 2014-14947. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at der etableres et team til en forstærket sundhedsindsats i
Læs mereHvordan er det gået med kommunernes implementering af anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker?
Hvordan er det gået med kommunernes implementering af anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker? 12. november 2015 Morten Hulvej Rod, Nanna Schneekloth Christiansen, Katia Keglberg Hærvig,
Læs mereOpfølgningsredegørelse på kvalitetskontrakt for Voksen- og Sundhedsservice
Kvalitetskontrakt Haderslev Kommune Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 15. marts Sagsident: 10/130 Sagsbehandler: Teis
Læs mereAdministrationsgrundlag for tildeling af 18-midler
Administrationsgrundlag for tildeling af 18-midler TIL FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE 18-PULJEN I Servicelovens 18 pålægges kommunen at yde økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde. Hjørring Kommune
Læs mereSundhedsplan Realisering af sundhedspolitikken - 2. status
Sundhedsplan 2016-2018 - Realisering af sundhedspolitikken - 2. status Kultur- og Sundhedsudvalget 9. november 2017 Sundhedsfremmechef Malene Herbsleb Sundhedsplan 2016-2018 Disposition Status på indsatser
Læs mereEt Nationalt forskningsprogram på det socialpædagogiske arbejdsområde
Et Nationalt forskningsprogram på det socialpædagogiske arbejdsområde Bedre resultater for den enkelte og samfundet De tilbud, samfundet giver til socialt udsatte børn og unge samt voksne mennesker med
Læs merePiger er bedst til at bryde den sociale arv
Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring
Læs mereFra evidens til anbefalinger
Fra evidens til anbefalinger National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering - Fase II rehabilitering af patienter med iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt og efter hjerteklapoperation. 1. Systematisk
Læs mereTabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,
Læs mereI N PUT TIL T E MADRØFTELSE
I N PUT TIL T E MADRØFTELSE Det nære sundhedsvæsen Kommunernes sundhedsindsats er vokset siden kommunalreformen. Hvor kommunerne i mange år har arbejdet med sundhedstjenester til børn, arbejder alle kommuner
Læs mereSammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018. Udgiver: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2,
1 Sammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018. Udgiver: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C Kontakt: sundhedspolitik@mso.aarhus.dk
Læs mereEn moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien
En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene S. Olesen, Sundhedsstyrelsen Regeringens psykiatriudvalg Vigtigt at borgere
Læs mereDit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed
Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed Sundhedsudvikling og Folkesundhed Aarhus (FSAa) har i samarbejde med Institut for Folkesundhed
Læs mereOpsøgende sundhedsarbejde på gadeplan
Opsøgende sundhedsarbejde på gadeplan Erfaringer fra Projekt Sundhed på gadeplan, august 2008 31. december 2010, V. Udviklingskonsulent Lisbeth Naver, Sundhedsafdelingen, Kort om projektet SATS-pulje projekt,
Læs mereSorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk
Læs mereMENTAL SUNDHED OG SUNDHEDSFREMME LIVSMOD VIBEKE KOUSHEDE SENIORFORSKER STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED
MENTAL SUNDHED OG SUNDHEDSFREMME LIVSMOD VIBEKE KOUSHEDE SENIORFORSKER STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED HVAD FORBINDER DU MED MENTAL SUNDHED? MENTAL SUNDHED en tilstand af trivsel, hvor individet kan
Læs mereSundhed - ét leveår mere til kommunens borgere
Den 1. januar overtog kommunerne hovedansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse. Fra nationalt hold foreslår Det Nationale Råd for Folkesundhed, at en prioritering af opgaverne tager sit udgangspunkt
Læs mereIndsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1
katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede
Læs mereSUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke
Læs mereResultater fra Sundhedsprofilen 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Resultater fra Sundhedsprofilen Den 5. marts offentliggøres den nationale sundhedsprofil og den 6. marts en profil for
Læs mereUnges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016
Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016 Pernille Due Statens InsEtut for Folkesundhed Syddansk Universitet Psykiske lidelser er hyppigere blandt unge end
Læs mereTobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.:
Tobaksområdet: Strategi og indsats Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 13. september 2007 Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Notat vedr. strategi- og indsats Indledning Tobaksområdet er i Faaborg-Midtfyn
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereSundhedsfremme og forebyggelse i Sund By Netværket
Sundhedsfremme og forebyggelse i Sund By Netværket Projekt Ung & Sund Fremdriftsmødet onsdag den 18. marts 2009 i Aarhus v/forebyggelseskonsulent Nina Povlsen, Bornholms Regionskommune Sund By Netværket
Læs mereDet handler om din sundhed
Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,
Læs merePartnerskaber Niels Them Kjær
Partnerskaber Niels Them Kjær Indsæt Tiden flyver kampagnefilm her Hvorfor partnere? Folkelig bevægelse Vi kan mere sammen Fælles vision Antal & kvalitet Inspiration Røgfri Fremtids vision og mål Visionen
Læs mereEVIDENSSTRATEGI - FORSLAG TIL MODEL. Centerleder Mette Deding SFI-Campbell, www.sfi-campbell.dk
EVIDENSSTRATEGI - FORSLAG TIL MODEL Centerleder Mette Deding SFI-Campbell, www.sfi-campbell.dk EVIDENSSTRATEGI: Forslag til model for arbejdet med evidensbaseret praksis på børne- og ungeområdet Fra målsætning
Læs mereIkast-Brande Kommune
Ikast-Brande Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015.
Læs mereSundhed på arbejdspladsen. Fra fryns til strategi
Sundhed på arbejdspladsen Fra fryns til strategi Sundhed på arbejdspladsen Historien Begreberne Handleplan Sundhed på arbejdspladsen Sundhedsfremme på arbejdspladsen har fået en markant plads på det danske
Læs mereForvaltning/område: Sygedagengeområdet
Forvaltning/område: Sygedagengeområdet Motivationsfiguren 3.1.3. - der er ca. lige stor motivation for livsforandringer blandt langvarigt syge og ikke langvarigt syge. Sygefravær ift. Sundhedsadfærd og
Læs mereOm Sund By Netværkets strategiske satsninger og prioriteringer. Skaber rammer for et godt liv for alle borgere
Om Sund By Netværkets strategiske satsninger og prioriteringer Skaber rammer for et godt liv for alle borgere Status på Sund By Netværkets aktiviteter Nyt medlem Høje Tåstrup Københavns Kommune i bestyrelsen
Læs mereVISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune
VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune 2012-2022 VISIONER OG MÅL for den psykosocial indsats i Rudersdal Kommune 2012-2022 Indledning Rudersdal
Læs mereErhvervs- og Turistpolitik
Erhvervs- og Turistpolitik SUND VÆKST Sundt erhvervsliv DET BEDSTE STED AT LEVE OG DRIVE VIRKSOMHED Indhold Erhvervs- og Turistpolitik... 3 Erhvervs- og Turistpolitik... 3 Målene for Brønderslev Byråd...
Læs mereForebyggelses- og sundhedsfremmepolitik
Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forslag til behandling på xxx møde den xx 2011 Indhold Forord.... 3 Indledning....4 Værdier...6 Målsætninger.... 7 Principper for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme...8
Læs mereOVERSIGT EKSTERNT FINANSIEREDE PROJEKTER SUNDHEDSOMRÅDET- FEBRUAR 2012 (jf. skema status eksternt finansierede projekter sundhedsområdet)
OVERSIGT EKSTERNT FINANSIEREDE PROJEKTER SUNDHEDSOMRÅDET- FEBRUAR 2012 (jf. skema status eksternt finansierede projekter sundhedsområdet) Projekttitel Formål/indhold Målgruppe Projektdeltagere Økonomi
Læs mereHvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?
Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet
Læs mereRegions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013
Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?
Læs mereSundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015
Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015
Læs mereCentrale initiativer. Henriette Zeeberg, Kontorchef, Socialstyrelsen. KABS konference: Stofmisbrug 2014 - Styr på misbrugsbehandlingen?
Centrale initiativer Henriette Zeeberg, Kontorchef, Socialstyrelsen KABS konference: Stofmisbrug 2014 - Styr på misbrugsbehandlingen? Centrale initiativer Anonym stofmisbrugsbehandling Socialministeriets
Læs mereOrientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse
Punkt 4. Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse 2018-007141 Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til Sundheds- og Kulturudvalgets orientering KL's udspil om sundhedsfremme
Læs merePolitik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune
Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling
Læs mere