Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse"

Transkript

1 Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns økonomiske opvækstvilkår har enorm betydning for, hvilken uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning de efterfølgende får som unge. Analysen viser, at børn, der vokser op i familier med relativ lav indkomst, har væsentlig mindre chance for at komme i beskæftigelse eller få en uddannelse, end tilfældet er for børn fra mere velhavende familier. Endvidere viser det sig, at børn, der vokser op i relativt fattige familier, har en betydelig overrisiko for som 25-årig at være ledig, modtage kontanthjælp eller blive førtidspensionist. af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 29. november 21 Analysens hovedkonklusioner Blandt børn, der vokser op i en af de 1 pct. børnefamilier, er det 36 pct., der i 25- årsalderen ikke har afsluttet en ungdoms- eller videregående uddannelse, mens den tilsvarende andel blandt børn fra de 1 pct. børnefamilier kun er 9 pct. Blandt de 25-årige, der kommer fra de 1 pct. familier, er det 2 pct., der hverken er i beskæftigelse eller er i gang med en uddannelse. Denne andel er kun 6 pct. for de 25-årige, der er vokset op blandt de familier. Børn, der vokser op i relativt fattige familier, har som 25-årig en betydelig overrisiko for at være ledig, modtage kontanthjælp eller blive førtidspensionist. Målet om, at 95 pct. af en årgang skal afslutte en ungdomsuddannelse, kræver, at væsentlig flere børn og unge fra forholdsvis ressourcesvage familier skal tage en uddannelse. Regeringens forslag om en generel afskaffelse af SU til hjemmeboende på ungdomsuddannelser risikerer at trække i den forkerte retning i forhold til uddannelsesmålene. Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf Mobil Kommunikationsmedarbejder Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Den sociale arv Den negative sociale arv, hvor børn viderefører nogle uhensigtsmæssige livsmønstre og livsvilkår fra deres forældre, er afgørende at bryde. Det er vigtigt at bryde den negative sociale arv, sådan at alle, uanset baggrund, kan have lige muligheder for at udnytte medfødte evner. Det gælder lige muligheder i uddannelsessystemet, lige muligheder på arbejdsmarkedet og i det hele taget lige muligheder i livet. Når lige muligheder for uddannelse er så afgørende, skyldes det, at uddannelse i høj grad bestemmer voksenlivet. Uddannelse betyder, at man klarer sig bedre på arbejdsmarkedet. Og når man klarer sig bedre på arbejdsmarkedet, giver det ofte en højere løn, mindre risiko for at blive afhængig af overførselsindkomst fra det offentlige og mindre risiko for at blive marginaliseret. I det følgende vil den sociale arv blive belyst ud fra de økonomiske vilkår, børn i Danmark er vokset op under. Dette vises ved blandt andet at se på uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt de 25- årige fordelt efter familiens indkomstgruppe i barndommen. I boks 1 er opgørelsesmetoden nærmere beskrevet. Børns opvækstvilkår har stor betydning for uddannelse Der er en klar sammenhæng mellem børns økonomiske opvækstvilkår i Danmark og deres senere uddannelse. Blandt børn, der vokser op i en af de 1 pct. børnefamilier, er det 36 pct., der i 25- årsalderen ikke har afsluttet en ungdoms- eller videregående uddannelse, mens den tilsvarende andel blandt børn fra de 1 pct. børnefamilier kun er 9 pct. Børn fra de familier har således fire gange så stor risiko for at stå uden uddannelse som 25- årig, end tilfældet er for børn fra de familier. Der er således en meget tydelig (statistisk) sammenhæng mellem de økonomiske opvækstvilkår som barn og uddannelsesniveauet som ung. Dette fremgår af figur 1. Figur 1. Højeste fuldførte uddannelsesniveau fordelt efter familiens indkomst i barndommen pct pct. Ufaglært Gymnasium Faglært KVU og MVU LVU Anm: Figuren viser det højeste fuldførte uddannelsesniveau blandt 25-årige i 28 fordelt efter familiens indkomstgruppe i perioden (dvs. i 1-14 års alderen), jf. boks 1. 2

3 Denne sammenhæng afspejler grundlæggende, at der fortsat er en betydelig grad af social arv mellem forældrenes ressourcer (i bred forstand) og børnenes muligheder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet (som ung). Boks 1. Nærmere om opgørelsesmetoden Analysen viser sammenhængen mellem de økonomiske opvækstvilkår som barn og uddannelses- og beskæftigelsessituationen som ung (25-årige). Konkret er der taget udgangspunkt i uddannelses- og beskæftigelsesniveau for 25-årige i 28, og disse personer er inddelt efter familieindkomsten som 1-14-årig dvs. i perioden De 25-årige er inddelt i 1 lige store indkomstgrupper på baggrund af den gennemsnitlige husstandsækvivalerede disponible indkomst i 5-årsperioden Den indkomstmæssige decilinddeling svarer således ikke til den generelle decilinddeling for hele befolkningen, men er derimod dannet på baggrund af den gennemsnitlige husstandsækvivalerede disponible indkomst i ovennævnte 5- årsperiode. Indkomstplaceringen blandt de 1-14-årige afspejler i sagens natur langt overvejende forældrenes økonomiske vilkår, som igen er afhængige af forældrenes uddannelses- og arbejdsmarkedssituation. Sammenhængen mellem den husstandsækvivalerede disponible indkomst som barn og uddannelses- og beskæftigelsesstatus som 25-årig er således udtryk for, at der fortsat er en høj grad af social arv mellem forældre og børn. Illustrationen ovenfor viser det højeste fuldførte uddannelsesniveau blandt de 25-årige. I 25-års alderen er der imidlertid mange unge, der fortsat er under uddannelse, hvilket ikke fremgår af figur 1, da uddannelserne ikke er fuldført. I figur 2 er derfor vist, hvor stor en del der er i gang med - eller har fuldført en uddannelse som 25- årig. Hvis den 25-årige er i gang med en uddannelse, er det uddannelsesniveauet for denne uddannelse, der indgår ellers er det den højest fuldførte uddannelse. Figur 2. Afsluttede eller igangværende uddannelser efter familiens indkomst i barndommen pct pct. Ufaglært Gymnasium Faglært KVU og MVU LVU Anm: Figuren viser det højeste fuldførte uddannelsesniveau blandt 25-årige i 28 fordelt efter familiens indkomstgruppe i perioden (dvs. i 1-14 års alderen), jf. boks 1. For de unge, som voksede op blandt de 1 pct. børnefamilier, viser figuren, at 32 pct. hverken har afsluttet eller var i gang med en (ungdoms- eller videregående) uddannelse som 25-årig. Den tilsvarende andel blandt de 25-årige, der voksede op blandt de 1 pct. børnefamilier, var 7 pct. 3

4 Omvendt viser figuren, at det kun er omkring 3 pct. af de 25-årige fra de familier, der har taget eller er i gang med en videregående uddannelse, mens den tilsvarende andel blandt de unge fra de 1 pct. familier er 66 pct. Ser man på, hvor stor en andel der er i gang med (eller har fuldført) en lang videregående uddannelser, er de relative forskelle mellem indkomstgrupperne endnu større. For unge, der er vokset op blandt de 1 pct. børnefamilier, er det 29 pct., der er i gang med (eller har afsluttet) en lang videregående uddannelse, hvilket er fire gange så mange som unge, der er vokset op i de familier. Social arv i arbejdsmarkedstilknytning Ud over uddannelse, er der ligeledes en meget tydelig sammenhæng mellem arbejdsmarkedstilknytningen som 25-årige og de økonomiske opvækstvilkår som barn. Som det fremgår af figur 3, er det f.eks. 8 pct. af de 25-årige, der voksede op blandt de 1 pct. børnefamilier, der som 25-årig enten er i arbejde eller er i gang med en uddannelse. For de 25- årige, der er vokset op blandt de 1 pct. familier, er det derimod 94 pct., der enten er i arbejde eller er i gang med en uddannelse. Der er således en klar tendens til, at beskæftigelses- og uddannelsesfrekvensen (set under ét) er stigende med familiernes indkomstniveau som barn. Figur 3 viser desuden, at ud af de 8 pct. fra de familier, der enten er i beskæftigelse eller uddannelse, er hovedparten (51 pct. point) i beskæftigelse (uden samtidig at være studerende). Blandt de 25-årige, der er opvokset blandt de familier, er hovedparten derimod studerende. Figur 3. Beskæftigelses- og uddannelsesfrekvenser efter familiens indkomstgruppe i barndommen pct pct. Besk. Ufaglærte (ej stud.) Suderende i beskæftigelse Ikke i beskæftigelse eller studerende Besk m. udd. (ej stud) Studerende uden beskæftigelse Modstykket til, at der blandt de 25-årige fra de familier kun er 8 pct., der enten er i beskæftigelse eller i uddannelse, er, at 2 pct. af denne gruppe er ledige eller uden for arbejdsstyrken (uden at 4

5 være studerende). Blandt de 25-årige, der er vokset op i de familier, er det derimod kun 6 pct., der er ledig eller uden for arbejdsstyrken (uden at være studerende). Det fremgår af figur 4. Samtidig viser figuren, at unge fra relativt fattige familier bl.a. har større risiko for at være arbejdsløs, modtage kontanthjælp eller være førtidspensionist som 25-årige sammenlignet med risikoen blandt unge, der er vokset op i mere velhavende familier. Figur 4 viser arbejdsmarkedstilknytning blandt 25- årige, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse fordelt efter familiens indkomstgruppe i barndommen. Figur 4. Arbejdsmarkedstilknytning for ikke beskæftigede eller studerende pct pct. Arbejdsløse Aktivering Kontanthjælp (ikke arbejdsmarkedsparat) Førtidspension Øvrige Realisering af uddannelsesmål kræver, at flere med svag baggrund tager en uddannelse En realisering af uddannelsesmålene, om at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, forudsætter, at uddannelsesfrekvenser blandt unge med svag hjemmebaggrund øges, herunder unge der kommer fra familier med forholdsvis lav indkomst. Regeringens forslag om at afskaffe SU til hjemmeboende på ungdomsuddannelser risikerer at trække i den forkerte retning i forhold til uddannelsesmålene. Det skyldes, at nogle hjemmeboende unge (navnlig fra familier med relativ lav indkomst) muligvis vil vælge et job som ufaglært i stedet for at tage en ungdomsuddannelse på grund af de forringede økonomiske vilkår som studerende. Regeringen har godt nok afsat en pulje på 15 mio. kr. til at kompensere lavindkomstfamilier, men beregninger viser, at denne pulje kun kan kompensere unge, der vokser op blandt de 19 pct. familier (baseret på uddannelsesfrekvenser i 28), forudsat at alle med højere indkomster ikke bliver kompenseret. Og det er vel at mærke på baggrund af de lave uddannelsesfrekvenser for unge med svag hjemmebaggrund, som vi ser i dag. 5

6 Set i sammenhæng med, at en realisering af uddannelsesmålene fortrinsvis skal komme fra et løft i uddannelsesfrekvenserne blandt unge med svag hjemmebaggrund, vil der fremadrettet komme yderligere pres på denne pulje, hvis flere unge fra lavindkomstfamilier skal tage en ungdomsuddannelse. Som analysen dokumenterer, er den negative sociale arv i Danmark fortsat meget tydelig.. Der er således store grupper af unge, for hvem der er lang vej igen, hvis uddannelsesmålene skal nås. Der er desværre ikke meget, der tyder på, at denne udvikling sker af sig selv. Der skal en aktiv og styrket indsats til, hvis den sociale arv skal brydes. 6

Piger er bedst til at bryde den sociale arv

Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring

Læs mere

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte AE har analyseret til- og fraflytning i Lolland Kommune siden 199. Samtidig med, at en del af indbyggerne i Lolland Kommune er flyttet siden 199

Læs mere

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever

Læs mere

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Selv om Danmark er internationalt kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser op i, og hvor

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

af Privatøkonom Mie Dalskov 8. oktober 2009

af Privatøkonom Mie Dalskov 8. oktober 2009 Omlægning af børnechecken vil få social slagside I 2008 var knap 11.000 unge i alderen 15-17 år hverken i gang med en uddannelse eller i job. Analysen viser, at regeringens forslag om at omlægge børnefamilieydelsen

Læs mere

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Hver femte elev i 8. klasse går på privatskole, og hver sjette elev i begynder 1. klasse i privatskole. Både blandt eleverne i såvel ind- som udskolingen

Læs mere

Overførsler for de rigeste i Danmark

Overførsler for de rigeste i Danmark Overførsler for de rigeste i Danmark De rigeste familier i Danmark modtager samlet 3,4 mia. kr. i indkomstoverførsler. Det svarer til et gennemsnit på 15.500 kr. for hver af de 220.000 personer der er

Læs mere

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

Fattigdom blandt FOAs medlemmer Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden

Læs mere

Social ulighed i levetiden

Social ulighed i levetiden Danmarks Statistik offentliggjorde den. februar nye tal for udviklingen i middellevetiden i Danmark. På baggrund af de bagvedliggende registertal, har AE i samarbejde med Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?

Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? 22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større

Læs mere

Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark

Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark Antallet af børn, der lever i familier i fattigdom er vokset i Danmark gennem mange år. I dag er der næsten 65.000 børn, der lever i fattige familier,

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Mange faglærte sidder fast i ledighedskøen

Mange faglærte sidder fast i ledighedskøen Mange faglærte sidder fast i ledighedskøen På to år er antallet af langtidsledige mere end tredoblet. Alene i september måned steg antallet af langtidsledige med 1.6 fuldtidspersoner, så der nu er knap

Læs mere

Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen

Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen Hver femte afgangselev har ikke fået en ungdomsuddannelse 10 år efter folkeskolen. Zoomer man ind på de forskellige landsdele, er det især på Vest-

Læs mere

Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast

Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast Fattigdommen i Danmark bliver ved med at stige, og der er nu over.000 fattige i Danmark. Fraregnes studerende er antallet af fattige på godt.000 personer,

Læs mere

15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste

15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste Status på års skattereformer års skattereformer har tilgodeset de rigeste I løbet af de seneste år er der gennemført en række skattereformer, der har lettet skatten på arbejde. Opsummerer man ændringerne

Læs mere

Uligheden i Danmark stiger mere og mere

Uligheden i Danmark stiger mere og mere Uligheden i Danmark stiger mere og mere Uligheden fortsætter med at stige, og igen i 2007 voksede uligheden markant. Samtidig er der en klar tendens til, at jo rigere man var i 2001, desto større relative

Læs mere

Notat: Forlist, men ikke fortabt

Notat: Forlist, men ikke fortabt 1 Notat: Forlist, men ikke fortabt Tænketanken DEA sætter i denne analyse fokus på de unge på kanten. Det handler om de unge, som af forskellige årsager aldrig rigtig får fat i hverken uddannelse eller

Læs mere

Ansættelse af første akademiker i private virksomheder

Ansættelse af første akademiker i private virksomheder af forskningschef Mikkel Baadsgaard 4. december 212 Analysens hovedkonklusioner I perioden fra 1995 til 21 er andelen af private arbejdssteder med akademikere ansat steget fra 9,4 pct. til 15,3 pct. Det

Læs mere

Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere

Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til pct. vil være forbeholdt de rigeste. De ti pct. rigeste vil således

Læs mere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Praktipladsmangel giver frafald og forlænger studier

Praktipladsmangel giver frafald og forlænger studier Praktipladsmangel giver frafald og forlænger studier De nyeste tal fra undervisningsministeriet viser, at næsten 1. elever på landets erhvervsskoler lige nu står uden praktikplads. Problemet med de manglende

Læs mere

Kontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi

Kontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi Kontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi Kontanthjælpsloftet vil sende knap 12. personer under fattigdomsgrænsen, viser et nyt svar fra Beskæftigelsesministeriet. Heraf er knap 7. børn. Hvordan

Læs mere

8 ud af 10 virksomheder beholder lærlingen efter endt uddannelse

8 ud af 10 virksomheder beholder lærlingen efter endt uddannelse 8 ud af 1 virksomheder beholder lærlingen efter endt uddannelse 8 ud af 1 lærlinge finder første job i den virksomhed, hvor de stod i lære. Ser man 9 måneder efter endt uddannelse, så er 64 procent stadig

Læs mere

- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx

- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx Herning Gymnasium Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Det nye kontanthjælpsloft rammer enlige markant hårdere end tidligere

Det nye kontanthjælpsloft rammer enlige markant hårdere end tidligere Det nye kontanthjælpsloft rammer enlige markant hårdere end tidligere Det såkaldt moderne kontanthjælpsloft som er aftalt mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative rammer særlig

Læs mere

Stigende vikarbeskæftigelse

Stigende vikarbeskæftigelse De foreløbige tal fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-register viser, at vikarbeskæftigelsen siden efteråret er steget med 3-4. personer. I februar 216 var der knap 34.3 personer beskæftiget i vikarbranchen,

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Maj 6 Analysens hovedkonklusioner I maj blev der indgået en aftale om senere tilbagetrækning. Aftalen

Læs mere

Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet

Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet Den registrerede arbejdsløshed er i april overraskende faldet med. fuldtidspersoner. Antallet af fyringer er imidlertid steget med ca. den seneste

Læs mere

Helbredsindikatorer for buschauffører

Helbredsindikatorer for buschauffører Analysen belyser helbredsstilstanden blandt buschauffører ud fra en række helbredsindikatorer. Der fokuseres navnlig på, hvor stor en andel af buschaufførerne, der får diabetesrelateret medicin sammenlignet

Læs mere

Erfaringer med nulvækst 2011-13: 16.600 færre offentligt ansatte

Erfaringer med nulvækst 2011-13: 16.600 færre offentligt ansatte Erfaringer med nulvækst 2011-13: 16.600 færre offentligt ansatte Der har været offentlig nulvækst i gennemsnit over de seneste tre år. Det dækker over et stort forbrugsdyk i 2011 og begrænset vækst i både

Læs mere

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Krisen har medført en betydelig stigning i arbejdsløsheden, hvor der er i dag over 1. personer, der står uden job. Når man ser på ledigheden fordelt på uddannelsesgrupper

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

Folkeskolelever fra Frederiksberg

Folkeskolelever fra Frederiksberg Folkeskolelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2010 INDHOLD Indledning... 2 Status for uddannelse 1. oktober 2012... 3 Fuldført ungdomsuddannelse... 6 Igangværende ungdomsuddannelse...

Læs mere

Kvindernes arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvindernes arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvindernes arbejdsløshed haler ind på mændenes Før krisen var kvindernes arbejdsløshed højere end mændenes, men specielt i det første år af krisen steg mændenes arbejdsløshed markant mere end kvindernes.

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Øje på uddannelse. Årgang 1988

Øje på uddannelse. Årgang 1988 Øje på uddannelse, 2011/06 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D, 2300 København S E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524 6000 Web: www.lo.dk ISBN Print: 978-87-7735-178-5 ISBN Elektronisk:

Læs mere

Langtidsledigheden passerer 50.000

Langtidsledigheden passerer 50.000 Krisen på arbejdsmarkedet fortsætter Langtidsledigheden passerer 5. let af langtidsledige stiger voldsomt. Det seneste år er antallet af langtidsledige steget med mere end 31. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

Formue og arv i de sociale klasser i 2012

Formue og arv i de sociale klasser i 2012 Formue og arv i de sociale klasser i 212 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Fokus i analysen er på formuer, formueindkomster og arv i de fem sociale klasser.

Læs mere

Danske mænd hårdt ramt af nedturen på arbejdsmarkedet

Danske mænd hårdt ramt af nedturen på arbejdsmarkedet Danske mænd hårdt ramt af nedturen på arbejdsmarkedet Arbejdsløsheden fortsætter med at stige, og intet tyder endnu på, at nedturen på arbejdsmarkedet slutter foreløbig. Ser man dybere i tallene, er det

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Titusindevis af nye job på vej

Titusindevis af nye job på vej Beskæftigelsen er igennem mere end to år vokset måned efter måned, og siden foråret 2013 er der blevet ca. 72.500 flere lønmodtagere. De kommende år er der udsigt til et bredt funderet opsving på det danske

Læs mere

NOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES

NOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES NOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES BAGGRUND I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en spørgeskemaundersøgelse blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune

Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Slagelse Kommune (Slagelse, Korsør, Skælskør og Hashøj Kommune), herefter benævnt Slagelse Kommune. I beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Holbæk Kommune

Arbejdsmarkedet i Holbæk Kommune Arbejdsmarkedet i Holbæk Kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Holbæk Kommune (Holbæk, Tølløse, Jernløse, Svinninge og Tornved kommune), herefter benævnt Holbæk Kommune. I beskrivelsen

Læs mere

I Danmark er skatten på arbejde lavere end gennemsnit i EU

I Danmark er skatten på arbejde lavere end gennemsnit i EU I Danmark er skatten på arbejde lavere end gennemsnit i EU Skiftende regeringer har gennem en lang periode haft fokus på at lette skatten på arbejde i Danmark. Det betyder, at gennemsnitsskatten på arbejde

Læs mere

CEPOS VIL SKÆRE OFFENTLIG BESKÆFTIGELSE MED 55.000

CEPOS VIL SKÆRE OFFENTLIG BESKÆFTIGELSE MED 55.000 3. juli 27 af Martin Madsen direkte tlf. 33557718 Resumé: CEPOS VIL SKÆRE OFFENTLIG BESKÆFTIGELSE MED 55. Cepos foreslår at finansiere de 3 mia. kr. af Ny Alliances skatteforslag, der koster 52 mia. kr.,

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Tabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, 2009. Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr.

Tabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, 2009. Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr. 30. januar 2009 ad pkt. 5c) FORDELING OG LEVEVILKÅR Resumé: DE RIGESTE FAMILIER De rigeste familier i Danmark er en gruppe på knap 200.000 personer, der alle har en indkomst efter skat på over 400.000

Læs mere

Antallet af danskere i job fortsætter med at falde

Antallet af danskere i job fortsætter med at falde Beskæftigelsesindikator for april 211 Antallet af danskere i job fortsætter med at falde Nye tal peger på et fortsat fald i beskæftigelsen. Det er den første hårde indikator for lønmodtagerbeskæftigelsen,

Læs mere

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.

Læs mere

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden

Læs mere

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet

Læs mere

VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

VIDEREGÅENDE UDDANNELSER 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Tilskuddet til de videregående er i gennemsnit faldet 0,6 procent eller 400 kr. pr. studenterårsværk fra 2001 til 2004. Dette dækker dog over store

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Færre fleksjobbere gennem revalidering

Færre fleksjobbere gennem revalidering 09-0379 - Mela - 21.09.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Færre fleksjobbere gennem revalidering En ny FTF-undersøgelse viser, at antallet af fleksjobbere er steget med ca. 46.000

Læs mere

Fremrykning af velfærdsaftalen:

Fremrykning af velfærdsaftalen: Fremrykning af velfærdsaftalen: Stor effekt på kort sigt ingen på langt sigt Fremrykningen af velfærdsaftalen bidrager stort set ikke til løsningen af de langsigtede holdbarhedsproblemer i dansk økonomi.

Læs mere

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Juni 2015 Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder

Læs mere

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016 Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social

Læs mere

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse 114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Temadag 10. september 2008 Bornholms Vækstforum Indhold Befolkning... 3 Menneskelige ressourcer... 4 Beskæftigelse... 8 Økonomisk vækst... 9 Trafikal tilgængelighed... 11 Udgivet

Læs mere

Tema: Uddannelse RAPPORT ARBEJDS MARKEDS. Dansk Arbejdsgiverforening

Tema: Uddannelse RAPPORT ARBEJDS MARKEDS. Dansk Arbejdsgiverforening Tema: Uddannelse ARBEJDS 2 4 MARKEDS RAPPORT Dansk Arbejdsgiverforening Arbejdsmarkedsrapport 24 Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 13 arbejdsgiverorganisationer inden

Læs mere

Gruppen på overførsler er skrumpet de sidste 20 år

Gruppen på overførsler er skrumpet de sidste 20 år Gruppen på overførsler er skrumpet de sidste 2 år I dag er 812. personer på overførelsesindkomst og 738. personer, når man ser bort fra støttet beskæftigelse. Fra 21 er gruppen faldet med godt 45. personer

Læs mere

Som det fremgår af figur 1, er antallet af fattige stort set steget hvert år siden 1995, Figur 1. Udvikling i antal fattige, 1.

Som det fremgår af figur 1, er antallet af fattige stort set steget hvert år siden 1995, Figur 1. Udvikling i antal fattige, 1. Kapitel 3. Fattigdom og lavindkomst Benyttes samme fattigdomsgrænser, som bl.a. OECD anvender, kan antallet af fattige opgøres til 260.000 personer i 2004. Heraf er ca. 50.000 børn, svarende til omkring

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen

Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister

Læs mere

De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed

De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed De seneste tal fra Eurostat viser, at arbejdsløsheden i EU er på ca. 26 mio. personer. Det svarer til, at,6 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. I Euroområdet

Læs mere

LIGHEDSUDREDNING FOR KØBENHAVNS KOMMUNE Februar 2016

LIGHEDSUDREDNING FOR KØBENHAVNS KOMMUNE Februar 2016 LIGHEDSUDREDNING FOR KØBENHAVNS KOMMUNE Februar 216 Sammenfatning Danmark har mindre økonomisk ulighed end de fleste lande, vi normalt sammenligner os med 1. På OECD s opgørelse over ulighed er Danmark

Læs mere

Kvinder og højtuddannede rammes af 40-års-model

Kvinder og højtuddannede rammes af 40-års-model Kvinder og højtuddannede rammes af 4-års-model Dansk Folkeparti har foreslået, at der indføres et krav om mindst 4 år på arbejdsmarkedet for at kunne modtage efterløn. Denne analyse tegner et billede af,

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve

Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Andelen af beskæftigede danske lønmodtagere i pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år er fortsat et stykke under niveauet fra før krisen. Ser man bort

Læs mere

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere

VÆK FRA SKOLEBÆNKEN OG HVA SÅ? METTE DEDING, SFI

VÆK FRA SKOLEBÆNKEN OG HVA SÅ? METTE DEDING, SFI VÆK FRA SKOLEBÆNKEN OG HVA SÅ? METTE DEDING, SFI 95%-MÅLSÆTNINGEN & NEET-GRUPPEN Danmark skal rustes til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor skal 95 procent af en ungdomsårgang gennemføre

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere pendler kortere til jobbet

Ikke-vestlige indvandrere pendler kortere til jobbet 31. oktober 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Ikke-vestlige indvandrere pendler kortere til jobbet Når ledige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere finder et job, så ligger det i gennemsnit 5 km

Læs mere

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB 28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Aalborg

Bilag: Arbejdsstyrken i Aalborg Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i Kommune har 95.800 personer i arbejdsstyrken

Læs mere

Notat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016

Notat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016 Notat Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016 Resumé Økonomi og Løn har udarbejdet et notat om til- og fraflytning i Faaborg-Midtfyn kommune for perioden

Læs mere

Børns levevilkår Danmarks Statistik 2002

Børns levevilkår Danmarks Statistik 2002 Børns levevilkår Børns levevilkår Udgivet af Danmarks Statistik April 2002 Oplag: 3000 Danmarks Statistiks trykkeri ISBN 87-501-1286-4 Pris: 196 kr. incl. 25 pct. moms Adresse: Danmarks Statistik Sejrøgade

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. juli 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. juli 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen...3

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

Fælles fynske beskæftigelsesperspektiver

Fælles fynske beskæftigelsesperspektiver Fælles fynske beskæftigelsesperspektiver Baggrund De beskæftigelsespolitiske udfordringer, kommunerne på Fyn står overfor, er på mange punkter ens. Mange fynboer krydser dagligt kommunegrænsen til en anden

Læs mere

Økonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv

Økonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv Økonomisk analyse 22. maj 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Arbejdstiden øges ikke af sig selv T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Med den netop offentliggjorte 2020-plan

Læs mere

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring

Læs mere

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal

Læs mere

Skoleudvalget i Fredensborg Kommune har besluttet at ca. 10-12% lønmidlerne skal fordeles på baggrund af sociale indikatorer

Skoleudvalget i Fredensborg Kommune har besluttet at ca. 10-12% lønmidlerne skal fordeles på baggrund af sociale indikatorer Notat om fordeling af midlerne mellem Fredensborgs skoler med udgangspunkt i elevernes sociale baggrund Venturelli Consulting Oktober 2006 1 Indholdsfortegnelse 1. Resume...3 2. Baggrund...3 3. Den grundlæggende

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 47, 211 Indhold: Ugens tema Beskæftigelsesfrekvensen er faldet mere for mænd Ugens nyhed Ændringer på beskæftigelsesområdet i Finanslov for 212 Ugens tendens Flere danskere

Læs mere

Hvordan måler man arbejdsløsheden?

Hvordan måler man arbejdsløsheden? En artikel fra KRITISK DEBAT Hvordan måler man arbejdsløsheden? Skrevet af: Michel Klos Offentliggjort: 15. april 2011 Et af de væsentligste tal politikere, medier og borgere bruger til at måle rigets

Læs mere