Sådan laver man gydebanker for laksefisk

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sådan laver man gydebanker for laksefisk"

Transkript

1 Sådan laver man gydebanker for laksefisk Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk. Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39 Tlf Institut for 8600 Silkeborg Mob Akvatiske Ressourcer Fax juni 2015

2 Indholdsfortegnelse med sidetal Sammendrag 3 1. Vandløbenes naturlige stryg skaber liv 4 2. Lidt om æggenes og ynglens krav til gydebanken 6 3. Hvor kan og bør man genskabe gydemuligheder? 7 4. Opskrift på gydegrus og tykkelsen af gruslaget 9 5. Gydebankens hældning og længde Undgå uønsket opstuvning Planlagt opstuvning med gydebanker ved rørunderføringer Afstanden mellem gydebankerne Skjulesten Træer Lodsejere, lovgivning og myndigheder Rådgivning fra fiskeplejekonsulenterne Søg penge til restaurering 22 Kontrolskema ved udlægning af gydegrus 23 2

3 Sammendrag Alle laksefisk og en del andre arter gyder på lavvandede stryg i vandløb med en gruset og stenet bund. Derfor kan bestandene af ørred, laks og stalling øges væsentligt ved anlæg af gydebanker, hvis de naturlige gyde- og opvækstmuligheder er blevet forringet eller ødelagt. Det samme gælder formentlig andre arter som f.eks. de sjældne lampretter, der gyder på de samme stryg som laksefiskene. Der er desværre eksempler på, at gydebanker er blevet anlagt forkert, fordi man ikke i tilstrækkeligt omfang har forsøgt at genskabe naturlige forhold i vandløbet. Det sker som regel, når man anlægger gydebankerne med et unaturligt stejlt fald på bunden, laver gydebankerne for korte eller bruger forkerte materialer. Det er også vigtigt at sikre de rette skjul for ynglen, specielt i de større vandløb. Ellers vil en stor del af ynglen omkomme efter fremkomsten fra gydebanken. Denne vejledning fortæller, hvordan man bedst muligt genskaber gydebankerne, så de ligner naturlige gydebanker og sikrer ynglens overlevelse. Det beskrives f.eks., hvordan et lille fald på blot 5 cm på vandløbets bund kan udnyttes til at skabe 200 m 2 gydeareal i et 8 m bredt vandløb. Udlægning af gydegrus i Hvillum Bæk, et tidligere reguleret vandløb, hvor der nu i en årrække har været en god naturlig ørredbestand fra gydning. Gydegruset består af småsten på størrelse med valnødder. Når fiskene har gydt deres æg, kan man se gydegravningen som et lyst område i grusbunden, hvor gydegruset er blevet hvirvlet op. Her ses en brugt gydeplads fra en stor havørred. 3

4 Den naturlige ørredbestand fra gydning i en menneskeskabt strækning af Kvak Møllebæk, der blev etableret som en god ørredbæk med gydebanker i Der har lige siden været en meget stor naturlig ørredproduktion fra gydning (se figur). 1. Vandløbenes naturlige stryg skaber liv Der kan naturligt være flere ørreder pr. m vandløb fra gydning i mange af vores km vandløb. Det kræver dog, at der er lavvandede gydestryg med gydegrus (småsten), hvor ørrederne kan gyde deres æg. Andre fiskearter som laks, stalling, elritse, lampretter m.fl. er også afhængige af gruset, hvor æggene og de nyklækkede larver er beskyttet mod at blive ædt af fisk og smådyr. Fiskelarverne forlader gruset, når de har brugt deres blommesæk. Da ørred- og lakseæg ligger flere måneder i gydegruset, er det afgørende, at gruset ikke tilsander. Sker det, kan der ikke strømme frisk vand gennem gruset. Så kan æggene dø, og evt. nyklækket yngel kan ikke finde vej op gennem gruset til selve vandløbet. Så dør ynglen også. Gydebankerne virker kun, hvis de har den rette, naturlige hældning på bunden, så vandet strømmer naturligt i vandløbet. Gydegrusets sammensætning i naturlige gydebanker er ret ens i vores vandløb, hvor gruset generelt består af småsten på størrelse med valnødder. Det skyldes vandløbets fald, der skaber en tilpas vandhastighed til at skylle fine partikler væk, samtidig med at gydegruset bliver liggende. Det naturlige fald i vandløbet og en naturlig vandhastighed er således en forudsætning for at skabe gode fiskebestande samt et varieret dyre- og planteliv. Det er vigtigt at gøre sig klart, at der i det flade Danmark kun er et begrænset antal meters fald fra udspringet til udløbet i havet. Udspringet af Odense Å ligger f.eks. kun 31 m over havet, og Gudenåen har et samlet fald på blot 65 m på sine 4

5 ca. 160 km fra udspringet til Randers Fjord. Hvis man vil tilgodese naturen ved en restaurering, skal man derfor prioritere det højt at udnytte det naturlige fald på vandløbets bund til at skabe eller genskabe gydemuligheder for ørred m.m.. Hver eneste cm naturligt fald i vandløbet bør udnyttes til at genskabe lavvandede stryg med naturligt fald og gydegrus, hvis vandløbet er ødelagt ved opgravning eller opstemning. Det er nøglen til god vandløbsrestaurering. En restaurering, hvor man skaber unaturlige forhold uden gydemuligheder og undlader at udnytte faldet til at genskabe naturlige forhold, er kun en lappeløsning. DTU Aqua har lavet en videofilm om ørredens krav til sine gydeområder, som bl.a. også viser, at der lever mange rentvandskrævende smådyr og andre fisk på strygene. Filmen hedder Ørredens gydeområder vandløbets stryg skaber liv og kan ses her: Link. Gudenåen opstrøms Vilholt Mølle, hvor en dæmning blev fjernet i 2008, er et eksempel på en rigtig restaurering, hvor de naturlige foshold blev genskabt. Der blev straks genskabt en stor naturlig ørredbestand på en flere km lang strækning opstrøms møllen, hvor de naturlige gydestryg i over 100 år havde været dækket af dybt vand uden gydning af ørred. Det har DTU Aqua også lavet en videofilm om, som hedder Da ørrederne kom tilbage til Gudenåen omkring Vilholt Mølle og kan ses her: Link. Der er en stor naturlig ørredbestand i mange vandløb, hvor der er naturligt varierede forhold og rent vand (Jeksen Bæk ved Århus). Fiskeundersøgelse på et naturligt gydestryg i et stort vandløb (Gudenåen ved Vilholt). Stryget har et fald på 2-3 promille, dvs. at bunden falder med 2-3 cm pr. 10 m. 5

6 Der er en tæt bestand af årsyngel i de brednære områder ved Vilholt, hvor vanddybden er under 20 cm. De ældre ørreder findes overalt på stryget, hvor de største ørreder træffes på det dybeste vand. 2. Lidt om æggenes og ynglens krav til gydebanken De befrugtede æg ligger beskyttet i hulrummene mellem gydegruset i flere måneder fra gydningen først på vinteren til om foråret. Hvis stenene er for store, kan de gydende fisk ikke flytte dem, og æggene kan skylle ud af de store hulrum. Hvis stenene er for små, er der ikke plads til æg i hulrummene, og de sander nemt til eller stenene skyller væk. Nyklækket ørredlarve med blommesæk. Larverne klækker i marts-april og ligger stadig i gydebanken, mens de fortærer næringsstofferne i blommesækken og udvikler sig til små fisk med finner. Ørredyngel på ca. 3 cm, sidst i april, hvor ynglen søger skjul ved vandløbenes bredder på lavt vand under ca. 20 cm. Lakseyngel foretrækker også lavt vand i tiden lige efter klækningen. Antallet af skjul ved bredderne bestemmer ofte, hvor meget ørredyngel, der overlever, til de senere spreder sig i vandløbet. 6

7 Det er meget vigtigt med stor variation på bunden og gode skjul på lavt vand ved bredden, hvis ynglen skal kunne overleve. Manglen på egnede skjul i forårsmånederne er ofte skyld i en unødvendigt stor dødelighed i ørredynglens første levetid. Den kan undgås eller minimeres ved at sikre gode levesteder ved bredden. DTU Aquas Planer for fiskepleje kan bruges som udgangspunkt for planlægningen af, hvor man kan genskabe gydemuligheder for ørreder m.m. 3. Hvor kan og bør man genskabe gydemuligheder? Man kan etablere gydemuligheder i mange vandløb, men ikke alle steder. Hvis man bruger lidt tid på planlægning, kan man bedst muligt sikre sig et godt resultat. DTU Aqua har undersøgt de fleste danske vandløb, der kan være egnede for ørreder og beskrevet resultaterne i Planer for fiskepleje (tidligere kaldet udsætningsplaner). De seneste planer med beskrivelser af de enkelte vandløb kan downloades fra hjemmesiden sammen med kort over de undersøgte strækninger. Ud fra devisen pluk de lavthængende frugter først, skab flest fisk for pengene kan man ved at gennemgå planerne finde de vandløb, der beskrives som ørred- 7

8 vandløb, og hvor der allerede er en lille ørredbestand, gerne med forekomst af lidt yngel fra gydning. Her er vandet generelt rent nok til, at ørreden kan klare sig - men gyde- og opvækstmulighederne kan forbedres ved udlægning af gydegrus samt evt. skjulesten m.m., hvis der mangler skjul. Det er også en god ide at gennemse de vandplaner, der er udarbejdet af Naturstyrelsen som led i arbejdet med at opfylde EU s krav om en god økologisk tilstand i vandløbene (et godt plante- og dyreliv). Her kan man bl.a. finde oplysninger om, hvor der er spærringer for fiskenes vandringer samt hvor der er krav om at skabe faunapassage i den periode, vandplanen gælder en bedømmelse af faunaklassen i vandløbet (dvs. hvor godt er livet af smådyr, bedømt på en skala fra 1-7 det siger meget om vandets renhed og hvor fysisk varieret, vandløbet er) hvor skal de fysiske forhold forbedres ved udlægning af grus og sten, så faunaklassen kan forbedres og opnå vandplanens krav. Det er kommunens opgave at opfylde de krav, der er beskrevet i vandplanen for et vandområde. Det kan f.eks. være at skabe fiskepassage og udlægge grus og sten i de vandløb, der er udpeget i vandplanerne. Set i forhold til fiskene anbefaler Naturstyrelsen og DTU Aqua, at man samtidig sikrer gode gyde- og opvækstmuligheder for laksefisk, enten ved fjernelse af opstemninger/opstuvningszoner og/eller ved udlægning af gydegrus og sten på den måde, der er anbefalet i denne vejledning. Man kan ikke forvente gode resultater ved udlægning af gydegrus i vandløb med en unaturligt kraftig vandhastighed. Det kan skylle gydegruset væk, skylle æg og larver ud af gruset og forringe mulighederne for, at evt. ynglen kan overleve efter fremkomsten fra gydebanken. Den kraftige vandhastighed kan skyldes at vandløbet er blevet rettet ud, så det er blevet kortere (så kan det genslynges) at vandløbet er et unaturligt stejlt stenstryg, der er anlagt som faunapassage ved en eksisterende opstemning (opstemningen kan f.eks. fjernes, så det naturlige vandløb kan genskabes) at der er anlagt en menneskeskabt gydebanke med unaturligt stejlt fald) Man kan heller ikke forvente gode resultater ved udlægning af gydegrus i isolerede vandløb uden gydefisk (opstrøms faunaspærringer) i forurenede vandløb (spildevand, kraftig okkerforurening etc.) i stillestående vandløb (f.eks. nær havet eller i opstuvningszoner opstrøms opstemninger) i vandløb med meget kraftig sandvandring, så gydebankerne sander til. 8

9 Man kan ikke etablere gydemuligheder for ørreder i den unaturligt dybe opstuvningszone ved opstemninger eller i unaturligt stejle stenstryg, der er anlagt som faunapassage. Her ses en opstemning i Odense Å ved Dalum, hvor opstemningen påvirker 3,6 km af Odense Å med opstuvning, og hvor der er anlagt et stejlt stenstryg uden gydemuligheder. Sådan er størrelsen på det gydegrus, der findes naturligt i de danske vandløb landet over dvs. småsten på størrelse med valnødder. Ærtegrus og håndsten duer ikke som gydegrus. Der er meget granit i gydegrus, og der kan forekomme flint, afhængigt af de lokale jordbundsforhold. 4. Opskrift på gydegrus og tykkelsen af gruslaget Undersøgelser af naturligt gydegrus fra danske vandløb har vist, at godt gydegrus primært består af "nøddesten" blandet med lidt større sten, kaldet "singels". En af fordelene ved at anvende "singels" er, at den spæde yngel kan skjule sig ved de større sten. Dette kan bidrage til at øge den samlede overlevelse af ynglen, som kun er 2-3 centimeter lange, når de kommer op fra gydegruset. Hulrum mellem sten er også vigtige for lakseyngel, specielt om vinteren. I vandløb, der er bredere end ca. to meter, bør man anvende følgende blanding: 75 % sten på mm (nøddesten) 25 % sten på mm (singels + håndsten) Bækkene, der er mindre end ca. to meter, kan ofte producere et meget stort antal ørredyngel. Her kan man med fordel øge mængden af de små sten, således at blandingen er følgende: 85 % sten på mm (nøddesten) 15 % sten på mm (singels + håndsten) 9

10 Det er meget vigtigt at bruge det rigtige gydegrus, så æggene kan ligge beskyttet i hulrummene mellem stenene og få tilført frisk vand uden at skylle væk. Derfor skal man anvende den rette kornstørrelse og udlægge sten og grus, der er så tæt på det naturlige for vandløbet som muligt. Ellers sker der en uønsket geologisk forurening, og det er uvist, om fiskene vil kunne gyde med succes. Derfor er det bedst at få sten og grus fra nærtliggende områder. Skarpkantet flint kan være skadeligt for de gydende fisk, så det frarådes generelt at udlægge gydegrus med et højt indhold af flint. I visse landsdele er der dog meget flint i jorden og derfor er det også naturligt med flint i vandløbene. Her skal man så vidt muligt sikre sig, at flinten ikke er blevet skadet i grusgraven, så den er blevet skarp. Hvis der bliver udlagt for groft grus, kan mindre fisk ikke flytte det. Hvis store fisk alligevel gyder i det, vil der være risiko for, at æggene skyller ud af de store hulrum. Der er også eksempler på, at der bliver brugt for finkornet grus, hvor hulrummene mellem de enkelte sten er for små til, at der kan være æg, og vandgennemstrømningen er for lille til, at æggene kan overleve. Der er også eksempler på, at man har anvendt strandsten og andet materiale, der ikke er naturligt for vores vandløb. Ørredens æg ligger typisk cm nede i gydebanken. Derfor bør man om muligt lægge gydegruset i et mindst cm tykt lag. Det vil også sikre, at gydebanken virker i mange år med stor gydeaktivitet, store fisk, kraftige regnskyl etc. Men hvis det giver en uacceptabel opstuvning opstrøms, kan man blive nødt til at lægge et tyndere lag ud. Det er vigtigt, at man udlægger gruset på lige strækninger, hvor der naturligt vil være stryg, og (specielt i mindre vandløb) lægger det lidt op ad brinkerne, så vandet ikke kan skylle udenom. 5. Gydebankens hældning og længde Vand løber altid nedad, og ørreden og de andre laksefisk kan kun gyde de steder, hvor vandet løber tilpas hurtigt hen over (og delvist igennem) en gruset og stenet bund. Der er en stærkere hældning i små vandløb end i større (sådan er det naturligt). En forståelse af faldforholdenes betydning er derfor fuldstændig afgørende, når man skal etablere gydeområder i vandløb. Erfaringen viser desværre, at mange gydebanker bliver anlagt forkert, selv om man måske har brugt den rigtige grusblanding. Men gydebankens hældning og længde skal også være rigtig, og gydebankerne må ikke ligge for tæt på hinanden, så de påvirker hinanden ved opstuvning. Gydebankerne skal have et passende, naturligt fald. Et for stort fald på gydebanken 10

11 (som i mange regulerede eller menneskeskabte vandløb) vil medføre, at gydegruset skyller væk. Ligeledes kan et for lille fald eller en påvirkning fra opstemninger betyde, at gydebanken er uegnet til gydning pga. for lav vandhastighed. Det er også vigtigt at lave gydebankerne så lange som muligt, mindst 10 m lange i små vandløb, gerne mindst m i de større. Ellers vil gruset flytte sig i takt med gydning, stor afstrømning etc. Gruset fra en kort gydebanke vil således hurtigt blive spredt så meget, at der er risiko for, at der ikke længere er nok gydegrus at gyde i. Ønsker du at skabe et gydeområde, kan du ud fra vandløbets størrelse og den ønskede hældning på gydebanken beregne, hvor lang en gydebanke, du kan udlægge på en optimal måde. Et fald i vandstanden hen over gydebanken på kun 5 cm kan og bør således udnyttes til at skabe gydebanker, der er m lange, afhængigt af vandløbets bredde (figur 1, tabel 1). DTU Aqua har lavet en videofilm, der understøtter denne vejledning og fortæller, hvordan man udlægger gydebanker uden at skabe uønsket opstuvning. Filmen hedder Hjælp bækkens ørreder sådan laver man en gydebanke og kan ses her: Link De typiske fejl ved anlæg af gydebanker er, at de anlægges med et for stejlt fald, så gydegruset skyller væk eller æggene skylles ud af gydebankerne. Andre steder ser man, at småstyrt på måske cm udlignes med korte stenstryg, hvor man udligner faldet for at skabe fiskepassage i stedet for at udnytte faldet til at genskabe store gydeområder. Det er ærgerligt. DTU Aqua kan anbefale følgende: I små vandløb med en bredde under 3 meter, vil et fald på ca. 5 på gydebanken være naturligt, selv om det naturlige fald i vandløbet generelt er større. Hvis vandløbet har et stærkere fald end den anbefalede hældning på gydebanken (f.eks. i regulerede vandløb eller små vandløb i bakket terræn), kan man evt. genslynge det regulerede vandløb (så det bliver længere/faldet på bunden reduceres), eller man kan anlægge gydebanken på en delstrækning med ringere fald, som svarer til den anbefalede hældning på gydebanken. I vandløb, som er bredere end 3 meter, vil et naturligt fald på gydebanken være ca. 3, mens det anbefales med 2 fald i vandløb over ca. 8 m. I de helt store vandløb med bredder på m kan et fald på 1 promille formentlig være passende. Hvis man f.eks. i et stort vandløb med en bredde på 8 m anlægger en 10 m lang gydebanke med et fald på 5 (5 cm fald over gydebanken), er der meget stor risiko for, at gydegruset eller æggene i gydebanken skyller væk, så man ikke får noget ud af det. Hvis man i stedet anlægger en 25 m lang gydebanke, har den et fald på 2 o/oo, og man får herved 200 kvadratmeter gydebund, der ikke skyller væk. 11

12 Figur 1 Principskitse af nyetableret gydebanke i vandløb med et relativt lavt fald, hvor man kan skabe et kontrolleret fald hen over gydebanken, der svarer til faldet på et naturligt stryg. Tabel 1 Anbefalet længde på gydebanker i små og store vandløb, hvor vandstanden over en gydebanke falder 5 cm. Hældningen måles normalt i promille ( ), dvs. tusindedele (5 betyder f.eks. et fald på 5 cm over en strækning på 10 m = cm). I de helt store vandløb med bredder på m kan et fald på 1 promille formentlig være passende. Bæk (under 3 m bred) Lille å (ca. 3-8 m bred) Stor å (over ca. 8 m) Hældning Længde på gydebanke ca. Hældning Længde på gydebanke ca. Hældning Længde på gydebanke ca m 3 17 m 2 25 m 12

13 Man skal altid sikre sig, at anlæg af gydebanker og anden restaurering ikke hindrer afstrømningen af vand fra dræn og andre afløb til vandløbet. 6. Undgå uønsket opstuvning Man skal altid sikre sig, at vandstanden ikke stiger uønsket opstrøms den strækning, hvor man udlægger gydegrus og sten. Det kan skabe problemer for afløb fra dræn m.m. og skabe uønskede oversvømmelser. I meget flade vandløb med ringe fald vil selv en ringe opstuvning kunne række langt opstrøms. Desuden skal man altid overveje, hvordan man kan udnytte faldet optimalt, så man bedst muligt genskaber naturlige faldforhold og velfungerende gydestryg i vores vandløb. Det er f.eks. vigtigt at sikre, at gydebankerne ikke påvirker hinanden med opstuvning og stillestående vand. Man kan beregne opstuvningszonens længde, hvis man kender faldet på vandløbsbunden (figur 2). Oplysninger om faldet kan findes i de regulativer, der er udarbejdet for alle offentlige vandløb, og som kommunen kender. Man kan ofte finde regulativerne på kommunens hjemmeside, eller også kan man kontakte kommunen og spørge efter dem. Der er normalt ikke udarbejdet regulativer for private vandløb, hvor man sjældent kender faldet. De private vandløb er som regel de små vandløb, som lodsejeren selv skal vedligeholde, og hvor der ofte er et relativt godt fald. Uanset, om man kender faldet, bør man holde øje med vandstanden det sted, hvor vandstanden ikke må stige, så man kan stoppe med at udlægge gydegrus nedstrøms, når vandet stiger. Det kan f.eks. gøres vha. en målepind (figur 3). 13

14 Figur 2 Beregning af opstuvningszonens længde i vandløb med forskelligt fald på vandløbets bund. Opstuvningszonen er længst i vandløb med ringe fald. Der er ofte små styrt i vandløbene, som kan udnyttes til at udlægge en gydebanke, uden at det stuver vandet op over styrtet. Her kan der f.eks. udlægges 10 m gydebanke nedstrøms et styrt på 5 cm, uden at det overhovedet påvirker vandstanden opstrøms styrtet. 14

15 En målepind med afsatte mærker for den ønskede vandstand er et simpelt og godt redskab til at sikre sig, at vandstanden holdes på det ønskede niveau. Her er der afsat et mærke ved vandstanden inden restaureringen og et mærke 5 cm over, som markerer den aftalte opstuvning ved en gydebanke. Figur 3 Principskitse for, hvordan man vha. målepinde kan sikre sig, at man ikke påvirker opstrøms beliggende områder, når man udlægger en eller flere gydebanker. 15

16 Vejunderføring, som er svær at passere i opstrøms retning for fiskene og den øvrige fauna. 7. Planlagt opstuvning med gydebanker ved rørunderføringer Fisk og smådyr kan have meget svært ved at passere opstrøms gennem rørlagte strækninger af vandløb, enten pga. styrt, lav vanddybde eller for hurtig vandstrøm. Sådanne rør bør fjernes eller lægges om, så fiskene nemt kan svømme igennem. Hvis rørene skal bevares, som f.eks. ved korte rør under vejdæmninger, vil det ofte være nødvendigt at skabe passage ved en hævning af vandstanden i røret, så opstrøms passerende fauna kan gennemsvømme røret. I sådanne situationer har man tidligere brugt håndsten til at stuve vandet op med stejle stenstryg eller små styrt uden gydemuligheder, men her er der en oplagt chance for at skabe gode gydeforhold. I små vandløb kan man f.eks. skabe 10 m gydebanke for hver 5 cm opstuvning. Hvis vandstanden f.eks. skal hæves 15 cm, kan man udlægge tre gydebanker a 10 m som en slags trappetrin, hvor bunden af vandløbet falder 5 cm ved hver gydebanke. Der bør anvendes gydegrus til at opstuve og hæve vandstanden i røret, ikke sten. Det er vigtigt at starte opstuvningen og stryget nogle meter nedstrøms rørets udløbsende, så vandet fra røret taber sin kraft i det dybe vand, der opstår mellem røret og stryget. Ellers risikerer man, at gydegruset skyller væk. Det dybe område vil samtidig blive til et godt levested for større fisk og give skjul for de store ørreder, der gyder på gydebanken. Hvis man er usikker på, om gydegruset vil skylle væk umiddelbart nedstrøms røret, kan man evt. starte opstuvningen ved røret med at udlægge nogle sten på tværs af vandløbet nogle meter nedstrøms røret og pakke efter med gydegrus, hvorefter man anlægger gydebanken fra stenene og nedstrøms med det ønskede fald. 16

17 Opstuvning af vandstanden med sten, hvor faldet blev fordelt på tre små styrt. Det anbefales, at man i stedet stuver vandet op med gydebanker som vist på de næste fotos.. Vandstanden i dette rør skulle hæves 15 cm. Derfor blev der anlagt 3 gydebanker nedstrøms røret, hvor den første gydebanke stuver 15 cm i røret og de to næste ligger 10 cm hhv. 5 cm lavere. Gydebankerne ligger som en slags trappetrin adskilt af strækninger med dybere vand (se princippet i figur 3), så der samtidig er genskabt et vandløb med stor fysisk variation. 17

18 8. Afstanden mellem gydebankerne Yngel af ørred og laks flytter sig ikke ret langt væk fra gydebankerne, højst nogle få hundrede meter. Det er desuden farligt for dem at flytte sig væk fra det lave vand og ud på dybere vand. Det samme gælder formentlig for lampretter og en del andre fisk. Derfor bør der højst være m mellem gydebankerne, gerne mindre. På denne måde sikrer man sig bedst, at vandløbet bliver fyldt op over hele forløbet med yngel fra gydning. Mange smådyr foretrækker at sidde på sten, der er større end gydegrus, og stenene giver gode skjul for ørreder og andre fisk. Det er specielt vigtigt om vinteren og i skove, hvor der ikke er vandplanter. Ved udlægning af skjulesten skal man sørge for at udlægge sten i forskellig størrelse og på en rodet måde, så det ser naturligt ud. 9. Skjulesten Mange smådyr foretrækker at sidde på sten, der er større end gydegrus, og stenene giver gode skjul for ørreder og andre fisk. Ørreden er territoriehævdende, så der er plads til flest ørreder i et vandløb med mange skjul. Stenene er særligt vigtige i vandløb uden vandplanter i skove og om vinteren, hvor mange vandplanter forsvinder. Hvis de naturlige sten er blevet fjernet, er der behov for at udlægge skjulesten for at genskabe variation. Stenene bør udlægges rodet i forskellige størrelser, som svarer til naturlige forhold. Der er stor variation i den naturlige forekomst af større sten i vandløbene. Nogle steder er der mange sten, mens der andre steder er få eller ingen sten. Det skal man tage højde for, når man udlægger skjulesten. Vandløbet skal se ud som et naturligt vandløb efter restaureringen, dvs. som vandløbet oprindeligt ville have set ud. Et passende antal skjulesten uden for selve gydebankerne er generelt ca. 2 håndsten pr. m 2. I små vandløb vil det være naturligt med sten i størrelsen cm (flest små sten), mens der også kan være større sten i større vandløb. Men det afhænger som nævnt af de lokale forhold, som man bedst kan bedømme ved at se på jordens indhold af sten samt ved at studere lokale vandløb, hvor stenene ikke er blevet fjernet. 18

19 Man skal ikke udlægge så mange sten på selve gydestryget, at det forhindrer fiskene i at grave æggene ned ved gydningen. Man bør normalt undgå at udlægge sten i starten af en gydebanke (den opstrøms ende), idet gydende fisk ofte foretrækker at gyde her, hvor vandet naturligt vil blive presset ind gennem gydegruset til de befrugtede æg. 10. Træer Det er naturligt, at der vokser træer langs vandløbene, f.eks. elletræer og ask. De skygger, hvilket begrænser grødevækst og holder vandtemperaturen nede. Elletræer har et godt rodnet og kan tåle at stå med fødderne i vand. Rødderne holder på brinkerne og giver fiskeskjul, og bladene er vigtig føde for vandløbenes smådyr. Nedfaldne grene, trærødder etc. skaber variation i vandløbet og giver gode levesteder for mange smådyr og fisk. Mange smådyr finder også gode levesteder under barken på grenene. Derfor bør man lade nedfaldne grene etc. ligge i vandløbet, hvis de ikke forhindrer den nødvendige afstrømning. Man kan også med fordel udlægge grene, små træer, træstubbe etc. i vandløb for at skabe skjul og levesteder for smådyr og fisk. Sikring af naturlig variation i vandløbene med træer, grene etc. bør i højere grad end hidtil tænkes ind i arbejdet med restaurering, så man også på denne måde kan sikre naturlige skjul og levesteder for fisk og smådyr. Det kan være en fordel at plante elletræer omkring gydestrygene, så de sikrer brinkerne, skaber fiskeskjul og med deres skygge sikrer, at stryget ikke gror til i vandplanter, hvilket kan gøre det svært for fiskene at gyde. Man skal dog være opmærksom på, at der kan være særlige bestemmelser om, at der af landskabelige grunde ikke må være træer langs vandløbene. Der er mange ørreder i denne bæk, bl.a. fordi der er mange gode skjul for fisk og smådyr ved trærødder, nedfaldne grene og væltede træer. 19

20 Nyrestaureret bæk i skov, hvor der ud over gydegrus og skjulesten også er udlagt grene fra skovbunden for at skabe en naturlig fysisk variation med ekstra skjul for fisk og smådyr. Det kan ikke anbefales at plante pil langs vandløbene, da de gror voldsomt og ukontrolleret. Pil har ikke så godt et rodnet som elletræet i forhold til at sikre brinkerne og er svære at fjerne igen, hvis man fortryder. Spørg altid kommunen, om det er i orden at plante træer langs vandløbene, og i hvilket omfang, der kan udlægges træer, grene etc.. Kommunen er vandløbsmyndighed og er ansvarlig for, at restaureringstiltag ikke skaber unødige problemer for afstrømningen. 11. Lodsejere, lovgivning og myndigheder Man skal først og fremmest sikre sig accept hos lodsejerne, herunder fortælle dem, hvorfor man ikke skaber problemer med uønsket opstuvning af vandet ved udløb af drænrør etc. Anlæg af gydebanker, fjernelse eller ændringer af opstemninger, anlæg af vådområder etc. i og ved vandløb skal også vurderes i forhold til flere love. Kommunen skal give tilladelse efter vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven. I forhold til vandløbsloven vil man primært vurdere, om projektet kan give problemer med opstuvning af vand i vandløbet (om det f.eks. kan give oversvømmelser), så det er vigtigt at have overvejet dette på forhånd. I forhold til naturbeskyttelsesloven vil man ofte opleve, at ånære arealer er udpeget som beskyttede i forhold til naturbeskyttelseslovens 3, ofte pga. et særligt planteliv, 20

21 hvor bestemte arter skal beskyttes. En ændring af vandstanden i vandløbet vil her kunne påvirke 3-områderne så meget, at man ofte afviser projektet. Det er imidlertid vigtigt at vide, at kommunen kan give en dispensation for at genskabe en tilfredsstillende natur- og miljøkvalitet i vandløbet og således godkende projektet alligevel. Alle projekter, der kan have betydning for fiskepassage, fiskeri og fiskefauna, skal desuden sendes til høring ved Fiskerikontrollen (Fiskerilovens 81), der samarbejder med DTU Aquas biologer om at komme med ideer til evt. forbedringer af projekterne. Det vil her være en stor fordel med en kontakt til Fiskerikontrollen/DTU Aqua allerede i idefasen og tidligt i forløbet, inden man lægger sig fast på et bestemt projekt. Det sikrer de bedste projekter og et hurtigt sagsforløb. Endelig kan der være tale om, at projekterne skal vurderes efter anden lovgivning, da naturområder kan være udpeget som habitatområder, okkerfølsomme områder etc.. Spørg kommunen, hvis I er i tvivl. 12. Rådgivning fra fiskeplejekonsulenterne Man kan finde mange oplysninger om fisk samt gode råd om fiskepleje på DTU Aquas hjemmeside der bl.a. præsenterer den viden, som DTU Aquas forskere indsamler i forbindelse med undersøgelser og det internationale samarbejde med eksperter fra andre lande. Ønsker du rådgivning om fiskepleje, herunder vandpleje, opdræt og udsætning af fisk i ferskvand, kan du kontakte DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Finn Sivebæk eller Jan Nielsen. Du kan f.eks. også finde en artikel om deres arbejde med at genskabe sunde fiskebestande i en sund natur her. DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Finn Sivebæk (t.v.) og Jan Nielsen rådgiver om alt vedr. fiskepleje for ferskvandsfisk og afholder bl.a. kurser i vandløbsrestaurering. Formålet er at brede kendskabet til den bedst mulige fiskepleje ud til alle interesserede, der vil gøre noget for at forbedre vandmiljøet og vildfiskebestandene i Danmark. Dvs. myndigheder, organisationer, privatpersoner m.fl.. 21

22 13. Søg penge til restaurering Lystfiskerforeninger kan få betalt gydegrus og skjulesten, blot de udlægger materialet i samarbejde med kommunen. Kommunerne kan tilsvarende søge midler hos NaturErhvervstyrelsen til de restaureringsprojekter, der kræves i Naturstyrelsens vandplaner. En samlet oversigt over tilskudsordninger kan findes på her. Mange frivillige vandplejemedlemmer fra sportsfiskerklubber yder en stor indsats med at restaurere vandløb. Her ses deltagerne på DTU Aquas grundkursus i restaurering 2012 efter udlægning af gydebanker. Fotos: Der er anvendt fotos af Jan Nielsen, Finn Sivebæk, Kaare Manniche Ebert, Thorkild Kristensen, Niels Åge Skovbo og Jonas Høholt. 22

23 Kontrolskema ved udlægning af gydegrus Udført den: / 20 Kommune: Vandløb: Lokalitet: Evt. koordinat: Udført af (forening o. lign.): Skema udfyldt af (navn, tlf.): I alt udlagt gydegrus: m 3 fordelt på antal gydebanker udlagt: Gydegruset sammensætning: % i str mm % i str mm I alt udlagt skjulesten: m 3 i str. (diameter): cm Andet (grene o. lign.): Nøgletal for de enkelte gydebanker Gns. vanddybde til fast bund inden udlægning af gydegrus (cm) Gns. vanddybde efter udlægning af gydegrus (cm) Gydebanke nr Længde af gydebanke (m) Gns. bredde af vanddækket gydebanke efter restaurering (fx 2,4 m) Hævet vandstand ved start på gydebanke (cm) (målt på landmålerstok, se oversigtstegning) Målt længde af opstuvningszone ved restaureringen (m), se oversigtstegning Skema udarbejdet af Jan Nielsen og Finn Sivebæk, DTU Aqua Se også DTU Aquas vejledning Sådan laver man gydebanker for laksefisk, hentes på

Sådan laver man gydebanker for laksefisk

Sådan laver man gydebanker for laksefisk Sådan laver man gydebanker for laksefisk - genskabelse af naturlige stryg med et varieret dyre- og planteliv Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk Udlægning af gydegrus og sten

Læs mere

Naturgenopretning for fisk i danske vandløb

Naturgenopretning for fisk i danske vandløb Naturgenopretning for fisk i danske vandløb Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Der er mange slags fisk i vandløbene, og de trives alle

Læs mere

ABC i vandløbsrestaurering

ABC i vandløbsrestaurering ABC i vandløbsrestaurering Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige forhold for fisk, dyr og planter Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Vandløbene er naturens blodårer Genskab naturlige forhold

Læs mere

Sådan laver man gydebanker for laksefisk

Sådan laver man gydebanker for laksefisk Sådan laver man gydebanker for laksefisk Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk. Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39 Tlf. 35 88 31 00 janie@aqua.dtu.dk Institut for 8600

Læs mere

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Naturlig og dårlig restaurering grundkursus Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Arbejd aktivt med vandløbets fald, så det udnyttes Det skal ikke udlignes.

Læs mere

Fiskenes krav til vandløbene

Fiskenes krav til vandløbene Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever

Læs mere

Stallingen en spændende laksefisk

Stallingen en spændende laksefisk Stallingen en spændende laksefisk Jan Nielsen, biolog/cand. scient Fiskeplejekonsulent Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vor es rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx Hvad er

Læs mere

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker?

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,

Læs mere

Vedligeholdelse og restaurering af vandløb

Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Jan Nielsen, biolog/cand. scient. Fiskeplejekonsulent Direkte tlf. 89 21 31 23 Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vores rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx

Læs mere

Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og, hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund.

Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og, hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og, hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter. NÅR REGNVAND

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan laver man gydebanker for laksefisk - genskab de naturlige stryg med et varieret dyre- og planteliv

VEJLEDNING. Sådan laver man gydebanker for laksefisk - genskab de naturlige stryg med et varieret dyre- og planteliv VEJLEDNING Sådan laver man gydebanker for laksefisk - genskab de naturlige stryg med et varieret dyre- og planteliv Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk Udlægning af gydegrus

Læs mere

Bilag 2A Detailprojekt Vandplanprojekt Burskovbæk

Bilag 2A Detailprojekt Vandplanprojekt Burskovbæk Bilag 2A Detailprojekt Vandplanprojekt Burskovbæk AAL 673 Indsatsen har til formål at skabe kontinuitet i den øverste del af Glimsholt Å ved åbningen af rørlægningen med reference AAL-673 på 197 meter.

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing Distrikt 25, vandsystem 01-20 Plan nr. 44-2015 Af Michael Holm Indholdsfortegnelse I. Indledning... 3 Metode... 4 Resultater... 5

Læs mere

Kolonisation af padder i erstatningsvandhuller for Kanalforbindelsen

Kolonisation af padder i erstatningsvandhuller for Kanalforbindelsen v/ Lars Briggs, Syddanske Forskerparker, Forskerparken 10, 5230 Odense M, SE nr.: 1669 3502, tlf: 6315 7143, fax: 6593 2309, mobil: 2161 0797, email: nd@amphi.dk Kolonisation af padder i erstatningsvandhuller

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å Distrikt 26, vandsystem 01-20 Plan nr. 45-2015 Af Michael Holm Indholdsfortegnelse I. Indledning... 3 Metode... 4 Resultater... 5 Resultater

Læs mere

Projektbeskrivelse Projektet er ændret på følgende punkter siden første udkast pr. 20-04- 2015:

Projektbeskrivelse Projektet er ændret på følgende punkter siden første udkast pr. 20-04- 2015: Kvitbæk Vandløbsrestaurering Postadresse: Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 Projektbeskrivelse Projektet er ændret på følgende punkter siden første udkast pr. 20-04-

Læs mere

Vejledning til vedligholdelse af vandløb

Vejledning til vedligholdelse af vandløb Vejledning til vedligholdelse af vandløb Vejledning til at vedligeholde vandløb Det er vigtigt at vide hvad der er tilladt inden du går i gang med at oprense dine vandløb. Herved kan undgås lange, tunge

Læs mere

Den vedlagte projektbeskrivelse med kort viser området på Gørløse Å, hvor der udlægges gydebanker og sten samt hvor der graves bundmateriale væk.

Den vedlagte projektbeskrivelse med kort viser området på Gørløse Å, hvor der udlægges gydebanker og sten samt hvor der graves bundmateriale væk. Hillerød Kommune Trollesmindealle 27 3400 Hillerød By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2143 Fax 7232 3213 lbso@hillerod.dk Sag 219-2015-28906 03. november 2015 Restaureringstilladelse

Læs mere

Plan for fiskepleje i Vejle Å

Plan for fiskepleje i Vejle Å Plan for fiskepleje i Vejle Å Distrikt 12, vandsystem 16 Plan nr. 46-2015 Af Jørgen Skole Mikkelsen Indholdsfortegnelse Metode... 4 Resultater... 5 Forslag til forbedringer af de fysiske forhold... 7 Passageforhold...

Læs mere

Hvordan ligger verdenshjørnerne i forhold til den måde, du ønsker huset placeret?

Hvordan ligger verdenshjørnerne i forhold til den måde, du ønsker huset placeret? 20 Vi bygger hus Trin 3: Find grunden Trin 3: Find grunden I dette kapitel ser vi nærmere på overvejelserne omkring køb af selve grunden til byggeriet. Her skal du blandt andet sikre dig, at drømmehuset

Læs mere

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse

Læs mere

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé 5 8800 Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Kettinghøj Bæk. Det private vandløb Kettinghøj Bæk

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé 5 8800 Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Kettinghøj Bæk. Det private vandløb Kettinghøj Bæk Teknik & Miljø Natur og Vand Prinsens Allé 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og Vand Prinsens Allé 5 8800 Viborg hsjen@viborg.dk viborg.dk Ansøgning om vandløbsrestaurering i Kettinghøj

Læs mere

Høring af vandløbsrestaureringsprojekt "Fri passage i Hasager Bæk"

Høring af vandløbsrestaureringsprojekt Fri passage i Hasager Bæk Postadresse: Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup Pos Fav Lan Sko 838 Tlf. 8964 1010 Tlf. favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk fav ww Høring af vandløbsrestaureringsprojekt "Fri

Læs mere

Forslag til restaureringsprojekt Et forslag til et restaureringsprojekt skal jævnfør vandløbsloven indeholde følgende:

Forslag til restaureringsprojekt Et forslag til et restaureringsprojekt skal jævnfør vandløbsloven indeholde følgende: Alle lodsejere og interessenter 26-06-2015 Sags id.: 13/181 Sagsbehandler: Jørgen Grundvad Nielsen Høring af forslag til vandløbsrestaurering, Studsdal Bæk Fredericia Kommune ønsker at gennemføre restaureringstiltag

Læs mere

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Havørred Rapport til Næstved Kommune Udarbejdet 9. oktober 2003 af Biotop v/rådgivende biolog Jan Nielsen Ønsbækvej

Læs mere

Notat om oversvømmelser december 2015

Notat om oversvømmelser december 2015 Notat om oversvømmelser december 2015 Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Anlæg Indledning I det følgende vil forvaltningen først opridse kommunens opgaver på vandløbsområdet for at fortælle om rammerne

Læs mere

Plan for fiskepleje i tilløb til Køge Bugt

Plan for fiskepleje i tilløb til Køge Bugt Plan for fiskepleje i tilløb til Køge Bugt Distrikt 02, vandsystem 15-18 Distrikt 05, vandsystem 01-13 Plan nr. 43-2015 Af Hans-Jørn Christensen og Morten Carøe Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Metode...

Læs mere

Selve beboelsesbygningerne på ejendommene er placeret imellem kote 7,2-9,5 m. Ejendommene har afløb til søen i den østlige side af Vasen.

Selve beboelsesbygningerne på ejendommene er placeret imellem kote 7,2-9,5 m. Ejendommene har afløb til søen i den østlige side af Vasen. Bilag 17 NOTAT Notat Projekt Vådområdeprojekt Alling Å Kunde Naturstyrelsen Kjeld Lundager Jørgensen Notat nr. 2 Dato 07-02-2012 Til Fra Kopi til Kjeld Lundager Jørgensen Mads Bøg Grue Peter Bønløkke Adamsen

Læs mere

FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE

FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. Indledning 1 2. Historie 1 3. Beskrivelse af projektet 1 4. Grundlag for projektering 2 5. Projektering af faunapassage 2 6. Krydsning af ledninger

Læs mere

Regulering af Storå i Holstebro.

Regulering af Storå i Holstebro. Regulering af Storå i Holstebro. Beskrivelse af projektets indvirkning på Storå - 2008. Principmodel af projektet omkring Storå, set fra Storebro mod Sønderbro. Denne projektbeskrivelse er udarbejdet med

Læs mere

VÅDOMRÅDE VED BYGHOLM ENGE, STORE HANSTED Å TEKNISK - OG EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE

VÅDOMRÅDE VED BYGHOLM ENGE, STORE HANSTED Å TEKNISK - OG EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE VED BYGHOLM ENGE, STORE HANSTED Å TEKNISK - OG EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE TEKNIK OG MILJØ HORSENS KOMMUNE VÅDOMRÅDE VED BYGHOLM ENGE, STORE HANSTED Å TEKNISK - OG EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE

Læs mere

Projektet er samtidig sendt til udtalelse hos berørte myndigheder og klageberettigede

Projektet er samtidig sendt til udtalelse hos berørte myndigheder og klageberettigede TEKNIK OG MILJØ Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8087 ngodl@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer: 06.02.03-G01-1-13 Offentlig høring vandløbsrestaurering i

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 6

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 6 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 6 VANDLØB OG FISK I GUDENÅENS VANDSYSTEM FRA UDSPRINGET TIL MOSSØ VANDLØB OG FISK I GUDENÅENS VANDSYSTEM FRA UDSPRINGET TIL MOSSØ GudenåkomitGen.

Læs mere

RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å

RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å Fokus på fysiske forhold Restaurering 2003 Restaurering 2004 Restaurering 2005 Skovsø-Gudum Å Slagelse Kommune har sat fokus på vandløbenes

Læs mere

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015 Notat Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 20 Indledning Der har igennem mange år været udført restaurering i Tryggevælde Å med gydegrus og sten samt genslyngning ved Tinghusvej (Fluestykket) for at forbedrede

Læs mere

Skånsom vedligeholdelse. en genvej til bedre, små vandløb

Skånsom vedligeholdelse. en genvej til bedre, små vandløb Skånsom vedligeholdelse en genvej til bedre, små vandløb Servicedeklaration Skånsom vedligeholdelse en genvej til bedre, små vandløb Indhold: Bækken kan selv...side 4 Strømrenden nøglen til et godt vandløb...side

Læs mere

FOR LIDT VAND OG FOR MEGET:

FOR LIDT VAND OG FOR MEGET: FOR LIDT VAND OG FOR MEGET: BELYSNING AF FAGLIGE PROBLEMSTILLINGER I RELATION TIL VANDLØBS- OG ÅDALSNATUREN. Annette Baattrup-Pedersen, Daniel Graeber og Dagmar Kappel Andersen UDVIKLINGEN I AFSTRØMNINGEN

Læs mere

Plan for fiskepleje i tilløb til Aabenraa Fjord og Genner Bugt

Plan for fiskepleje i tilløb til Aabenraa Fjord og Genner Bugt Plan for fiskepleje i tilløb til Aabenraa Fjord og Genner Bugt Distrikt 11, vandsystem 46a-58 Plan nr. 16-2012 Af Hans-Jørn Aggerholm Christensen Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer,

Læs mere

Spærringerne fjernes ved udskiftning af to rørbroer, bundhævning af to delstrækninger og forlægning af en 120 meter lang strækning af Eltang Bæk.

Spærringerne fjernes ved udskiftning af to rørbroer, bundhævning af to delstrækninger og forlægning af en 120 meter lang strækning af Eltang Bæk. Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tilladelse til etablering af faunapassager i Eltang Bæk ved Birkemosevej og Sletteskovvej Kolding Kommune, Natur og Vand, har søgt

Læs mere

Fremlæggelse af forslag om vandløbsrestaurering af Skidenkær Bæk

Fremlæggelse af forslag om vandløbsrestaurering af Skidenkær Bæk TEKNIK & MILJØ Vandmiljø Dato: 13. juni 2016 Sagsnr.: 16/9826 Kontaktperson: Søren Vinsløv Sendt til nedenstående Dir. tlf.: 7996 6260 E-mail: sv@vejen.dk Fremlæggelse af forslag om vandløbsrestaurering

Læs mere

Fiskebestanden på udvalgte strækninger i Lille Vejleå, Ishøj

Fiskebestanden på udvalgte strækninger i Lille Vejleå, Ishøj Fiskebestanden på udvalgte strækninger i Lille Vejleå, Ishøj September 5 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 5. Konsulent: Carsten Bjørn Indledning og resumé Miljøkontoret i Ishøj Kommune har

Læs mere

Efter eventuelle tilretninger efter indsigelser, kaldes projektforslaget for et projekt.

Efter eventuelle tilretninger efter indsigelser, kaldes projektforslaget for et projekt. Odsherred Sportsfiskerforening Vandløbsplejegruppen jagg@novonordisk.com Den 18. februar 2016 Natur, Miljø og Trafik Høring i forbindelse med ansøgning om udlægning af grus og sten i Annebjerg Sørende

Læs mere

Uge 29: Færdiggørelse af dræn på Parken 5.

Uge 29: Færdiggørelse af dræn på Parken 5. Uge 29: Færdiggørelse af dræn på Parken 5. De 3 vigtigste ting for en greenkeeper og pasning af en golfbane er dræn, dræn og dræn. Jo mere vand vi kan få arbejdet væk fra jorden desto bedre får græsset

Læs mere

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er

Læs mere

Plan for fiskepleje i tilløb til Roskilde Fjord

Plan for fiskepleje i tilløb til Roskilde Fjord Plan for fiskepleje i tilløb til Roskilde Fjord Distrikt 03, vandsystem 01-26 Plan nr. 35-2014 Af Jørgen Skole Mikkelsen og Morten Carøe Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer,

Læs mere

Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1

Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1 Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1 Sikker Slank Kort fortalt Af John Buhl e-bog Forlaget Nomedica 1. udgave juni 2016 ISBN: 978-87-90009-34-2 Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen

Læs mere

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. 16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer

Læs mere

Krafttak for Laksen i. Danmark

Krafttak for Laksen i. Danmark Krafttak for Laksen i Historie. Tiltag. Udfordringer. Forvaltning. Målsætninger. Danmark Danmarks Center for Vildlaks Hvem arbejder med laksen i Danmark? Naturstyrelsen Overordnet ansvar laksen i Danmark!

Læs mere

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12 Vandsystem 01a Odderbæk Vandsystem 01b Grønsbæk Vandsystem 02 Binderup Mølleå Vandsystem 04 Dalby Mølleå Vandsystem 05a Marielundsbækken Vandsystem

Læs mere

Restaurering af gydebanker i Seerdrup Å og Tude Å

Restaurering af gydebanker i Seerdrup Å og Tude Å Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 thhil@slagelse.dk www.slagelse.dk Restaurering af gydebanker i Seerdrup Å og Tude Å - et grønt samarbejde mellem Slagelse Kommune og de lokale sportsfiskerforeninger

Læs mere

BIOLOGISKE EFFEKTER AF VANDINDVINDING PÅ VANDLØB

BIOLOGISKE EFFEKTER AF VANDINDVINDING PÅ VANDLØB AARHUS UNIVERSITET BIOLOGISKE EFFEKTER AF VANDINDVINDING PÅ VANDLØB Peter Wiberg-Larsen, Daniel Graeber m.fl. 5. NOVEMBER 2015 FOKUS PÅ INDVINDING AF GRUNDVAND VANDFØRING OG LEVESTEDER Vegetation Vandføring

Læs mere

Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej

Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Figur 1 2/7 Modelområde samt beregnet grundvandspotentiale Modelområdet måler 650 x 700 m Der er tale om en kombination af en stationær og en dynamisk

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Detailprojekt Vandplanprojekt Rømers Bæk og Uggerby Å.

Detailprojekt Vandplanprojekt Rømers Bæk og Uggerby Å. Bilag Detailprojekt Vandplanprojekt Rømers Bæk og Uggerby Å. AAL - 9350 Indsatsen har til formål at skabe kontinuitet i Rømers Bæk, ved genåbning af rørlægningen 29,2m. Indsatsen ligger i NBL 3 område

Læs mere

Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex

Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Fiskebestandene har været undersøgt i 100 år Elektrofiskeri har været anvendt siden 1950 erne DTU Aqua forsker

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 10

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 10 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 1 VANDLØB OG FISK I DE MINDRE TILLØB TIL GUDENÅEN MELLEM TANGE OG RANDERS VANDLØB OG FISK I DE MINDRE TILLØB TIL GUDENÅEN MELLEM TANGE OG RANDERS

Læs mere

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i vandområdeplanerne for 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter

Læs mere

Vandløbsrestaureringsprojekt i kommunevandløb H35 Høring

Vandløbsrestaureringsprojekt i kommunevandløb H35 Høring Vandløbsrestaureringsprojekt i kommunevandløb H35 Høring Fjernelse af tre spærringer i det offentlige vandløb H35 for at forbedre dyrelivets vandring i vandløbet. 1. Offentliggørelse Kommunen agter at

Læs mere

Vandløbs vedligeholdelse i Holbæk

Vandløbs vedligeholdelse i Holbæk Vandløbs vedligeholdelse i Holbæk Dialog med kommunen hvad virker? Jeg tror, der er mange måder at få det til at fungere på. Men at tror, at selvom vi bare er lidt flinke, at så kommer vandløbsmyndigheden

Læs mere

Tilladelse til ny sø på ejendommen Rådbjergvej 17, Jyderup

Tilladelse til ny sø på ejendommen Rådbjergvej 17, Jyderup Lene og Morten Toft Kulle Rådbjergvej 17 Rådbjerg 4450 Jyderup HOLBÆK KOMMUNE Dato: 29. januar 2016 Sagsb.: Morten Holme Sagsnr.: 15 / 64229 Dir.tlf.: 72366291 E-mail: moho@holb.dk Tilladelse til ny sø

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014 Fiskeundersøgelser i Gjern Å 7.-8. nov. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 8-9. november fiskeundersøgelser i Gjern Å på en ca. km lang strækning fra hovedvej 6 (Århusvej) til Gjern Ås udløb

Læs mere

- St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011.

- St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011. - St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011. Publiceret af Bjørnens Sportsfiskerforening Kjeld Willerslev 1 St.

Læs mere

HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN

HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN Projektbeskrivelse for Udlægning af 4 gydebanker i Odense Å. Vandpleje Fyn har den 15. april 2015 søgt om godkendelse til at udlægge 4 gydebanker på 4 delstrækninger

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider

Beskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 239 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider

Læs mere

UDVIKLINGSPLAN FOR GOLFBANEN. Hovedsponsor: - ET REDSKAB FOR GOLFKLUBBENS BESTYRELSE

UDVIKLINGSPLAN FOR GOLFBANEN. Hovedsponsor: - ET REDSKAB FOR GOLFKLUBBENS BESTYRELSE UDVIKLINGSPLAN FOR GOLFBANEN Hovedsponsor: - ET REDSKAB FOR GOLFKLUBBENS BESTYRELSE Denne folder er en introduktion til hvorledes klubben lægger en plan for banens udvikling. Sammen med folderen er der

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer i området mellem Sandbjerg Vig, nord for Juelsminde og Kalø Vig (Århus Bugt) I.

Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer i området mellem Sandbjerg Vig, nord for Juelsminde og Kalø Vig (Århus Bugt) I. Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer i området mellem Sandbjerg Vig, nord for Juelsminde og Kalø Vig (Århus Bugt) Distrikt 13, vandsystem 1-24 I. Indledning Denne plan er udarbejdet på baggrund af

Læs mere

Vandløbsrestaurering i Elbæk (AAR 58 955)

Vandløbsrestaurering i Elbæk (AAR 58 955) Vandløbsrestaurering i Elbæk (AAR 58 955) Forundersøgelse inkl. detailprojekt Projektet er finansieret af Den Europæiske Union og Miljø- og Fødevareministeriet: 1 Vandløbsrestaurering i Elbæk (AAR 58 955)

Læs mere

Rapport for hovedvandoplandet: 2.5 Smålandsfarvandet 08-07-2014

Rapport for hovedvandoplandet: 2.5 Smålandsfarvandet 08-07-2014 Side 1 af 6 Forslag til indsatsprogram 2015-2021 Rapport for hovedvandoplandet: 2.5 Smålandsfarvandet 08-07-2014 Samlet økonomisk opgørelse af valgte virkemidler for hele hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet

Læs mere

Holmgård Mølle Å, spærring AAL-1185 og restaurering ref. 453

Holmgård Mølle Å, spærring AAL-1185 og restaurering ref. 453 Thisted Kommune: Holmgård Mølle Å, spærring AAL-1185 og restaurering ref. 453 FORUNDERSØGELSE AF HOLMGÅRD MØLLE Å, SPÆRRING AAL-1185 OG RESTAURERING REF. 453, PROJEKT 1 - SYDTHY Rekvirent Rådgiver Thisted

Læs mere

VEJLEDNING FORSKELSBEHANDLING HANDICAP OG OPSIGELSE

VEJLEDNING FORSKELSBEHANDLING HANDICAP OG OPSIGELSE VEJLEDNING FORSKELSBEHANDLING HANDICAP OG OPSIGELSE INDHOLD FORSKELSBEHANDLINGSLOVEN... 3 Kort om forskelsbehandlingsloven... 3 HANDICAP.... 3 Hvornår er en lidelse et handicap?... 3 Særligt om stress....

Læs mere

Til Kommunalpolitikerne i Jammerbugt Kommune

Til Kommunalpolitikerne i Jammerbugt Kommune DN Jammerbugt Afdeling Formand: Søren Rosenberg Perikumvej 18, 9440 Aabybro Telefon: 30 24 18 34 el. 98 24 18 24 s.rosenberg@bbnpost.dk Til Kommunalpolitikerne i Jammerbugt Kommune Kan det virkelig passe,

Læs mere

Detailprojekt Vandplanprojekt Skrævad Bæk og Nordentoft Bæk

Detailprojekt Vandplanprojekt Skrævad Bæk og Nordentoft Bæk Detailprojekt Vandplanprojekt Skrævad Bæk og Nordentoft Bæk Ref. 680. Statens kommentarer: Restaurering. Strækningen er på 732 m Tilstødende arealer er naturbeskyttet. Da denne strækning løber gennem en

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis

Læs mere

Plan for fiskepleje i Karup Å

Plan for fiskepleje i Karup Å Plan for fiskepleje i Karup Å Distrikt 23, vandsystem 03 Plan nr. 23-2012 Af Michael Kaczor Holm Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri og

Læs mere

Holstebro Kommune. Teknik og Miljø. Holstebro Kommune Forebyggende sikring mod oversvømmelse

Holstebro Kommune. Teknik og Miljø. Holstebro Kommune Forebyggende sikring mod oversvømmelse Holstebro Kommune Teknik og Miljø Holstebro Kommune Forebyggende sikring mod oversvømmelse Holstebro Kommune Denne pjece handler om udfordringen ved at bo tæt på hav, fjord og vandløb. Pjecen skal betragtes

Læs mere

Læring under åben himmel

Læring under åben himmel Tirsdagsture Som noget nyt vil Natur- og Sejlklubben tilbyde at børnehuse og dagplejere, kan komme på tirsdagsture til Natur- og Sejlklubben. På tirsdagsturene vil der være forskellige aktiviteter, der

Læs mere

En gennemgang af nogle af de tiltag og aktiviteter, der er blevet gennemført på vandløbsdelen i Herning Kommune i 2010.

En gennemgang af nogle af de tiltag og aktiviteter, der er blevet gennemført på vandløbsdelen i Herning Kommune i 2010. Vandløb og Søer En gennemgang af nogle af de tiltag og aktiviteter, der er blevet gennemført på vandløbsdelen i Herning Kommune i 2010. Vandløbsvedligeholdelsen Vandløbsvedligeholdelsen i Herning Kommune

Læs mere

NOTAT BILAG 1. 1. Jordhåndtering

NOTAT BILAG 1. 1. Jordhåndtering NOTAT BILAG 1 Projekt Kastbjerg Ådal Kunde Naturstyrelsen Aalborg Notat nr. 04 Dato 04. september 2012 Til Peter Noe Markmann, NST Fra Peter Bønløkke Adamsen, Mads Bøg Grue Kopi til [Name] 1. Jordhåndtering

Læs mere

Variabel- sammenhænge

Variabel- sammenhænge Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende

Læs mere

Plejebolig. Kvalitetsstandard

Plejebolig. Kvalitetsstandard Plejebolig Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for plejebolig Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om plejebolig. Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af det serviceniveau,

Læs mere

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 Afstrømningsmæssige forhold...

Læs mere

starten på rådgivningen

starten på rådgivningen p l a n f o r 2.1 starten på rådgivningen Ved det første møde bør der som minimum afsættes 40 minutter. Denne vejledning retter sig mod den første indledende del af dette møde. Her er målet at skabe en

Læs mere

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 12

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 12 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 12 VANDLØB OG FiSK I NØRREÅENS VANDSYSTEI\I VANDLØB OG FISK I NØRREÅENS VANDSYSTEM Gudenåkomiteen. Rapport nr. 12. Rapport udarbejdet af Jan

Læs mere

Karup Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker ved Munklinde Juli 2015

Karup Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker ved Munklinde Juli 2015 Karup Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker ved Munklinde Juli 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 2 EKSISTERENDE FORHOLD... 2 PROJEKTFORSLAG... 3 KONSEKVENSER... 4 ØKONOMI...

Læs mere

Gurli voksede op, hun spurgte sin mor om alt, og lærte mange ting om livet.

Gurli voksede op, hun spurgte sin mor om alt, og lærte mange ting om livet. 1 Væslen Gurli For længe længe siden, måske er det 100 år, var der i en tunnelmørk granskov en brændestabel. Sådan en stabel, hvor skovhuggerne lægger det træ, de fælder. Sådan nogle er der mange af i

Læs mere

Gravsteder vestre kirkegård

Gravsteder vestre kirkegård Gravsteder vestre kirkegård Kære pårørende Denne oversigt er udarbejdet til familien, som skal vælge gravsted på Vestre Kirkegård. Det er vigtigt at vælge rigtigt fra begyndelsen; I skal derfor ikke forhaste

Læs mere

Til de klageberettigede

Til de klageberettigede Til de klageberettigede Postadresse: Favrskov Kommune Teknik og Miljø Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk Godkendelse af vandløbsrestaureringsprojekt i Tilløb til

Læs mere

dyrenes strategier for tilpasning og optagelse af ilt

dyrenes strategier for tilpasning og optagelse af ilt Alle skal bruge ilt LÆRERINFO: dyrenes strategier for tilpasning og optagelse af ilt Relaterede fag: Natur/teknik, Biologi Klassetrin: 4.-7. klasse Tidsforbrug: 5-6 lektioner, en lektion inden, en dag

Læs mere

Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager

Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager Ajourføring - Ejendomme J.nr. Ref. lahni/pbp/jl/ruhch Den 7. marts 2013 Introduktion til notatet... 1 Begrebsafklaring... 1 Hvorfor er det aktuelt

Læs mere

Vejdirektoratet har behandlet en klage af 17. april 2014 over Kommunens afgørelse af 4. april 2014 om belysning af den private fællesvej, H haven.

Vejdirektoratet har behandlet en klage af 17. april 2014 over Kommunens afgørelse af 4. april 2014 om belysning af den private fællesvej, H haven. Dato 1. oktober 2014 Dokument 14/05911-16 Side 1/5 Klage over Kommunens afgørelse om belysning på den private fællesvej H haven. Vejdirektoratet har behandlet en klage af 17. april 2014 over Kommunens

Læs mere

Vordingborg Kommune. Præstegårdsgrøften og Askeby Landkanal Reguleringsprojekt. Februar 2009

Vordingborg Kommune. Præstegårdsgrøften og Askeby Landkanal Reguleringsprojekt. Februar 2009 Vordingborg Kommune Præstegårdsgrøften og Askeby Landkanal Reguleringsprojekt Februar 2009 NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4200 Telefax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk Web www.niras.dk

Læs mere

Kundskapsuppbyggnad och spridning av resursnåla vattenvårdsåtgärder för att minska effekterna av övergödning. Emne: Vandløbsrestaurering

Kundskapsuppbyggnad och spridning av resursnåla vattenvårdsåtgärder för att minska effekterna av övergödning. Emne: Vandløbsrestaurering Kundskapsuppbyggnad och spridning av resursnåla vattenvårdsåtgärder för att minska effekterna av övergödning Emne: Vandløbsrestaurering www.rent-vatten.com InterregIIIA: Kundskapsuppbyggnad och spridning

Læs mere

Intro - Std.Arb. Version: 2014-12-11

Intro - Std.Arb. Version: 2014-12-11 Noterne til værktøjet indeholder de supplerende informationer og emner, som underviser kan anvende til at opnå en dybere indsigt i værktøjet. Noterne bør erstattes af undervisers egne erfaringer og oplevelser

Læs mere

Ansøgning Per Aarsleff A/S har d. 23. februar 2016 søgt om tilladelse til grundvandssænkning og udledning af grundvand på åben mark.

Ansøgning Per Aarsleff A/S har d. 23. februar 2016 søgt om tilladelse til grundvandssænkning og udledning af grundvand på åben mark. Dato: 15-04-2016 Sagsnr.: 16/4435 Kontaktperson: Iben Nilsson E-mail: teknik@vejen.dk Per Aarsleff A/S Lokesvej 15 8230 Aabyhøj Sendt pr. mail til: sub@aarsleff.com Tilladelse til midlertidig grundvandssænkning

Læs mere

Emne: Mangfoldighed er grundlaget for en sund frugtavl.

Emne: Mangfoldighed er grundlaget for en sund frugtavl. Verner Andersen Bellingehus Frugtplantage Sammendrag til økologi kongres 2011-10- 28 Emne: Mangfoldighed er grundlaget for en sund frugtavl. Et mangfoldigt liv i et jordbrug kan dannes på mangfoldige måder,

Læs mere

Badevandsprofil. Fynshoved Camping

Badevandsprofil. Fynshoved Camping Badevandsprofil Fynshoved Camping Ansvarlig myndighed: Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde wwwkertemindedk Email: kommune@kertemindedk Tlf 65 15 15 15 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase

Læs mere

Besøgshunde kan gøre en stor forskel i jeres hverdag

Besøgshunde kan gøre en stor forskel i jeres hverdag Fællesskab Viden Glæde TrygFonden Besøgshunde er kærligt selskab i en ensartet hverdag. Samvær med en hund kan tænde lys i øjnene, mindske ensomhed og starte nye samtaler. Når en hund logrer med halen,

Læs mere

Vands bevægelse i kanaler

Vands bevægelse i kanaler Vands bevægelse i kanaler Væskemængde pr tid Væskemængden pr tid Q i et lukket rør er defineret som det volumen ΔV, der passerer et givet sted i røret i løbet af tidsrummet Δt. Dvs at V Q (1) t Hvis rørets

Læs mere