Plan for fiskepleje i tilløb til Aabenraa Fjord og Genner Bugt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Plan for fiskepleje i tilløb til Aabenraa Fjord og Genner Bugt"

Transkript

1 Plan for fiskepleje i tilløb til Aabenraa Fjord og Genner Bugt Distrikt 11, vandsystem 46a-58 Plan nr Af Hans-Jørn Aggerholm Christensen

2 Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri og økologi, nr Titel: Plan for fiskepleje i tilløbene til Aabenraa Fjord og Genner Bugt, distrikt 11 vandsystem 46a - 58 Forfatter: Hans-Jørn A. Christensen Udgiver: DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri og økologi URL: Udgivelsesår: 2012 Bedes citeret: Hans-Jørn A. Christensen, 2012, Plan for fiskepleje i tilløbene til Aabenraa Fjord og Genner Bugt. Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri og økologi, nr Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Internetversion: Rapporten og tilhørende kort er tilgængelig i elektronisk format (pdf) på

3 Indholdsfortegnelse I. Indledning 3 Metode 4 Resultater 5 Forslag til forbedring af de fysiske forhold 7 II. Bedømmelse af de enkelte vandløb 9 1

4 2

5 Plan for fiskepleje i tilløb til Aabenraa Fjord og Genner Bugt Distrikt 11 - vandsystem 46a - 58 I. Indledning Denne plan for fiskepleje er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskebiologiske tilstand i tilløb til Aabenraa Fjord og Genner Bugt. Undersøgelsen er foretaget i perioden august 2011 af DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi, kaldet DTU Aqua i resten af denne rapport. Sportsfiskerforeningen Aabenraa har assisteret med feltarbejdet og Aabenraa Kommune har været behjælpelig med oplysninger om vandløbsrestaurering og passageforhold. Denne plan for fiskepleje i tilløb til Aabenraa Fjord og Genner Bugt er en revision af den tidligere udsætningsplan fra Planen er udarbejdet som led i de aktiviteter, der sker i forbindelse med den generelle fiskepleje, herunder restaurering af vandløb ved udlægning af gydebanker m.m. Eventuelle udsætninger i vandløbene bliver varetaget af Sportsfiskerforeningen Aabenraa. Naturligt produceret ørredyngel fra gydning i vandløbet kommer normalt frem fra gydebanken om foråret. Der bliver ikke udsat yngel i det år, hvor DTU Aqua undersøger vandløbene. Derfor viser forekomsten af ½-års ørreder i denne undersøgelse den naturlige forekomst af yngel fra gydning og dermed hvor godt vandløbet virker som gyde- og opvækstvand for ørred. Denne viden kan bruges i det lokale arbejde med at forbedre miljøtilstanden i vandløbene. Mangel på yngel kan f.eks. skyldes mangel på gydefisk på grund af spærringer i vandsystemet, forurening, tilsanding af gydebanker eller hårdhændet vedligeholdelse. Naturstyrelsen har det formelle ansvar for at overvåge og beskrive vandmiljøets tilstand. Styrelsens vandplaner indeholder en beskrivelse af de problemer, der skal løses sammen med nogle overordnede anbefalinger af, hvordan det kan gøres. Kommunerne er vandløbsmyndighed og skal sikre, at problemerne løses. DTU Aquas opgørelse af fiskebestandens sammensætning i de enkelte vandløb samt beskrivelsen af de problemer, der forhindrer etablering af naturlige bestande, kan anvendes i dette arbejde, idet det dog skal fremhæves, at DTU Aqua ikke nødvendigvis kender alle lokale problemer i vandløbene. Naturstyrelsens vandplaner for vandløbene i perioden er ikke baseret på fiskeundersøgelser, kun på undersøgelser af vandløbenes smådyr (faunaklassen). Vandrammedirektivet indeholder dog også krav om naturlige fiskebestande, hvorfor der i senere vandplaner vil indgå krav om fisk. Derfor nævner Naturstyrelsen i vandplanen for , at man er enig med DTU Aqua i: at der så vidt muligt etableres fuld faunapassage ved total fjernelse af menneskeskabte spærringer i vandløb samt at der i forbindelse med udlægning af sten og grus for at sikre opfyldelse af miljømålet om en bestemt faunaklasse samtidig sikres gydeområder for laksefisk, lampretter m.fl. Man kan finde meget viden og gode råd om dette på 3

6 Metode Feltundersøgelserne på de besøgte stationer består af en besigtigelse, som ofte er suppleret med en elektrobefiskning, hvor de fangne fiskearter er registreret. Planen er inddelt i 3 overordnede afsnit (I-III) med tilhørende bilag. Bilag 1 er en tabel over resultaterne fra de undersøgte stationer. Bilag 2 er tilhørende oversigtskort. På oversigtskortet er der udlagt et stationsnet de steder i vandsystemet, hvor der er en undersøgelses- eller udsætningsstation. I teksten i afsnit II, hvor de enkelte vandløb er beskrevet, er alle stationsnumrene nævnt, men alle stationer er ikke nødvendigvis besigtiget eller befisket ved undersøgelsen. På oversigtskortet vil en station fremstå som et punkt med stationsnummer. Såfremt der bliver anbefalet udsætning, vil stationen være vist ved et symbol, der samtidig angiver hvilken aldersgruppe af ørred, der kan blive udsat på stationen. Bestandstætheden af ørred er beregnet ud fra resultaterne ved elektrofiskeri, hvor man har anvendt udtyndingsmetoden, som forudsætter minimum 2 befiskninger over samme strækning. På stationer hvor der bliver fanget 10 eller færre ørreder pr. 50 m vandløbsstrækning, er der kun fisket 1 gang. I disse tilfælde er bestandstætheden beregnet ud fra den gennemsnitlige fangsteffektivitet i vandsystemet. Bilag 1 viser en oversigt over befisket areal og biotopbedømmelse af de enkelte stationer. Endvidere indeholder bilaget oplysninger om vandløbets egnethed som ørredvand. Et vandløbs egnethed som ørredvand er vurderet efter en skala på 0-5, hvor 5 er bedst. Naturforholdene på lokaliteten, herunder bundens beskaffenhed og naturlige skjul er afgørende i denne forbindelse. Derfor er bedømmelsen af udsætningsbehovet samt den anviste mængde og fiskenes alder vurderet konkret for den enkelte lokalitet. Desuden er der angivet hvilke øvrige fiskearter, som er observeret på de enkelte stationer. Det fundne antal ørred er angivet i bilaget som antal fisk pr. 100 m 2 vandløbsbund og opdelt i ½-års yngel og ældre ørred. Hvor bestandstætheden for ½-års yngel er 50 stk./100 m 2 eller mere anses biotopen for hensigtsmæssigt besat. For større fisk (12-20 cm.) er en bestand på 20 stk./100 m 2 vurderet som tilfredsstillende, og for ørred over 20 cm. en tæthed på 7 stk./100 m 2. I vandløb med en naturlig ½-års tæthed, der nærmer sig de ovennævnte tætheder vil der som udgangspunkt ikke blive anbefalet en udsætning. Udsætningsmængderne er beregnet ud fra tabel 1. Tabel 1. Sammenhæng mellem de forventede tætheder af ørred i forskellige aldersgrupper i forhold til biotopen. Antal ørred pr. 100 m 2 Biotopskarakteren Yngel ½-års 1-års Store

7 Resultater Undersøgelsen har omfattet i alt 53 stationer. Af disse er 13 stationer besigtiget, mens der på de resterende 40 stationer er foretaget kvantitativ bestandsanalyse ved elektrofiskeri. I figur 1 og tabel 2 er resultaterne fra denne og tidligere bestandsanalyser samlet for at give et overblik over udviklingen i ørredbestanden i perioden fra 1989 til Figur 1. Udvikling i den %-vise andel af befiskede stationer med ørredyngel (½-års ørreder). I opgørelsen undgår befiskede stationer med biotopskarakteren 1-5. Tabel 2. Oversigten viser antal befiskede stationer de enkelte år. Ligeledes er vist den %-vise andel af befiskede stationer med hhv. ½-års og ældre ørred. I beregningerne indgår befiskede stationer med biotopskarakteren 1-5. År Antal befiskede stationer Stationer med ½-års Stationer med ældre På antal st. % På antal st. % Som det fremgår af tabellen er i denne undersøgelse fundet ½-års (naturlig yngel) på 80 % af de befiskede stationer, hvilket ligger på samme niveau som i undersøgelserne i 1996 og For ældre ørred er der tilsvarende sket et mindre fald fra 92 % i 2004 til 85 % i

8 Figur 2. Udvikling i mediantæthed af ½-års og ældre ørreder på de befiskede stationer med biotopskarakter 1-5. Der er sket en nedgang i den gennemsnitlige yngeltæthed, fra 112 stk./100 m 2 i 2004 til 94 stk./ 100 m 2 i 2012 (tabel 3). Tilsvarende er medianværdierne (figur 2) i samme periode ændret fra 64 stk./100 m 2 til 75 stk./100 m 2 (tabel 3). Selv om der er fundet en mindre nedgang i den naturlige reproduktion, er denne dog fortsat på et meget højt niveau. Den gennemsnitlige tæthed af ældre ørred er øget fra 24 stk./100 m 2 i 2004 til 36 stk./100 m 2 i Medianværdien er tilsvarende øget fra 15 stk./100 m 2 til 19 stk./100 m 2. Tabel 3. Oversigten viser antal befiskede stationer de enkelte år. Den gennemsnitlige tæthed er beregnet på baggrund af befiskede stationer med biotopskarakteren 1-5. Mediantætheden er den midterste værdi i et sorteret datasæt. År Antal befiskede stationer Gns. tæthed af ½- års (stk./100 m 2 ) Gns. tæthed af ældre ørred (stk./100 m 2 ) Mediantæthed af ½-års (stk./100 m 2 ) Mediantæthed af ældre ørred (stk./100 m 2 ) Det samlede smoltudtræk i tilløbene til Aabenraa Fjord og Genner Bugt fra vandløbets naturlige produktion er i 2012 beregnet til 6939 stk. En evt. mundingsudsætning er beregnet ud fra hele vandløbssystemets aktuelle produktionsareal. I beregningen indgår størrelsen af den oprindelige smoltproduktion og herfra fratrækkes vandsystemets nuværende naturlige smoltproduktion samt smoltproduktion baseret på udsætninger af yngel, ½-års og 1-års. En eventuel difference mellem vandløbets oprindelige smoltproduktion og den aktuelle giver antal smolt til mundingsudsætning. Der er markant fremgang i den naturlige forekomst af yngel i Skelbæk (st.3), Farversmølle Bæk (st.2), Svolms Å (st.9), Slangmade Bæk (st.4), Møllebæk (st.3), og Elsted Bæk ved Rundemølle (st.6). 6

9 Tilsvarende har der været markant nedgang i yngeltætheden i Mølleå (st.2, 3 og 5), Hesselbæk (st.14), Bøgelunds Bæk, Dyrhave Bæk (st.2) og Elsted Bæk (st.3). I modsætning til gennemgangen af vandløbene i 2004 er der ved denne undersøgelse registreret naturligt forekommende ørredyngel i den genåbnede Mølleskov Mosebæk. Den generelt høje tæthed af yngel, sammenholdt med at de hidtidige udsætninger af disse ophører i Laksmølle Bæk, Skelbæk, Farversmølle Bæk og Elsted Bæk gør at der i perioden frem til den næste revision af planen ikke anbefales udsætning i tilløbene til Aabenraa Fjord og Genner Bugt. Forslag til forbedring af de fysiske forhold Passageforhold Med henblik på at opnå en så stor naturlig selvreproducerende fiskebestand som muligt er det nødvendigt at give vandrefiskene fri op- og nedstrøms passage i vandløbene. Dette kan man bl.a. opnå ved at frilægge rørlagte strækninger, så der bliver skabt fri passage for ørreder m.m. til opstrømsliggende gydeområder. Dårlige passageforhold ved vejunderføringer kan udbedres ved udlægning af sten og gydemateriale. I denne undersøgelse blev der observeret spærringer i form af opstemninger eller rørlægninger i Rørmose Bæk (udløb), Dyrbæk (st.1), Rudbæk (st.1), Laksmølle Bæk (st.2 og 3), Skelbæk (st.1 og 2), Farversmølle Bæk (st.2), Hesselbæk (st.10), Bøgelunds Bæk (st.2), Avbæk (opstemning ved Æ Knapp ), Slangmade Bæk (st.4), Dyrhave Bæk (st.1), Møllebæk (Barsbæk st.1) og i Elsted Bæk (st.2 og 5). En nærmere beskrivelse af spærringer i ovennævnte vandløb kan findes i teksten under bedømmelsen af de enkelte vandløb. Vedligeholdelse Det er af afgørende betydning, at vandløbsvedligeholdelsen foregår så skånsomt som muligt, dvs. at oprensningen ikke ødelægger skjulesteder samt fjerner sten og gydebund. Der er ved denne gennemgang konstateret hårdhændet vedligeholdelse i Dyrbæk (st.1) og Elsted Bæk (Strygedamsbækken st.2). En nærmere beskrivelse af hvor vedligeholdelsen er vurderet som hårdhændet kan findes i teksten under bedømmelsen af de enkelte vandløb. Tilgroning Ved vandløb der har tendens til tilgroning med vandplanter vil vandstanden typisk øges og strømhastigheden falde. Her kan skyggevirkningen fra træbeplantninger langs bredden eller en mere regelmæssig skånsom vedligeholdelse være med til at begrænse væksten af grøde. Der blev fundet kraftig tilgroet vandløbsstrækning i Elsted Bæk (Kirkebæk st.8). En nærmere beskrivelse af observerede problemer med tilgroning kan findes i teksten under bedømmelsen af de enkelte vandløb. Gydegrus og skjulesten Udlægning af gydegrus kan være relevant på strækninger, hvor de rette forhold så som et passende fald på vandløbsbunden, en passende vandhastighed og en god vandkvalitet er til stede. I forbindelse med etablering af gydebanker kan det være nødvendigt at etablere sandfang, der bør placeres umiddelbart opstrøms gydebankerne. Ud over på denne måde at skabe flere egnede gydepladser er 7

10 det ligeledes vigtigt at skabe en større fysisk variation i vandløbene. Dette kan gøres ved udlægning af større sten, indsnævring af vandløbet for at skabe strømrender samt genslyngning af regulerede vandløbsstrækninger. Disse tiltag vil resultere i flere skjul, standpladser og dermed øge den fysiske variation for både fisk og anden vandløbsfauna. I følgende vandløb er der observeret mangel på skjulesten og gydemateriale: Rudbæk (st.2), Skelbæk (st.3), Skovfogedbæk (st.4), Farversmølle Bæk (st.3 og 4), Møllebæk (st.3) og Elsted Bæk (st.6). En nærmere beskrivelse af mulige strækninger til udlægning af gydegrus og skjulesten kan findes i teksten under bedømmelsen af de enkelte vandløb. Sandvandring Et stort problem i mange vandløb er tilsanding af gyde- og opvækstområder. For at reducere sandvandringen kan det være nødvendigt at etablere sandfang eller genslynge udrettede vandløbsstrækninger, hvilket nedsætter strømhastigheden og dermed erosionen af brinkerne. En medvirkende faktor til øget sandtransport kan være husdyr, der nedtræder brinkerne pga. manglende indhegning af afgræsningsarealer. Etableres der sandfang er det vigtigt, at dimensionen er rigtig og der løbende er kontrol med behov for tømning. Der er konstateret betydelig sandvandring i Rørmose Bæk ved Vold (st.2), Skelbæk (st.3), Skovfogedbæk (st.4), Farversmølle Bæk (st.3 og 4), Svolms Å (st.9) og Hesselbæk (st.13). En nærmere beskrivelse af observerede strækninger med sandvandring kan findes i teksten under bedømmelsen af de enkelte vandløb. Forurening Der blev fundet tegn på forurening med urenset spildevand fra rørledning i Elsted Bæk nedstrøms Haderslevvej ved Gennerhule (st.5). Fremtidig revidering af Plan for Fiskepleje På grund af de ændringer, der sker i vandløbene med hensyn til passageforbedringer, vedligeholdelse, restaurering og forureningstilstand bør resultaterne af planens virkning kontrolleres efter en 7-8- årig periode af DTU Aqua. Øvrige udsætningsplaner og planer for fiskepleje i distrikt 11: Udsætningsplan for tilløb til Hejlsminde Nor, vandsystem 82-84, 2009 Udsætningsplan for tilløb til Flensborg Fjord og Als Fjord, vandsystem 28-46, 2010 Plan for Fiskepleje i Alsiske vandløb, vandsystem 1-27d, 2011 Plan for Fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig, vandsystem 59-81,

11 II. Bedømmelse af de enkelte vandløb Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal 11-46a Rørmose Bæk (1-2) Strækningen omkring den øverste station ved vejen Nørskov har stort fald, talrige skjul og yderst gode gyde- og opvækstforhold. Ved Vold er bækken omlagt, og der er skabt bedre passage gennem et stenstryg. Der er stor sandtransport, og det udlagte gydegrus nedstrøms stryget er dækket af store sandaflejringer. Vandløbet udmunder i Varnæs Vig, hvor de sidste 75 m ud mod kysten er rørlagt. Rørmose Bæk har fortsat en meget stor naturlig bestand af årets yngel og ældre ørred. Lgd.: ca. 2,0 km, gbr.: 1,0 m, Dybde: 2-15 cm Dyrbæk (1) (2-3) I april 2011 konstaterede Aabenraa Kommune massiv fiskedød i Dyrbæk på strækningen nedstrøms rørtilløbet fra Varnæs Vestermark. Bækkens øvre løb er reguleret og bærer præg af hård vedligeholdelse. Der er ringe fald, og en længere strækning nedstrøms Varnæsvej er rørlagt. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 1,0 km, gbr.: 1,6 m, Dybde: 20 cm. Ned gennem Vesterskoven ændrer vandløbet sig til en naturligt bugtet skovbæk med glimrende fysiske forhold. Bortset fra en kortere sandet strækning ved kysten er bunden dækket af gydegrus og sten, der sammen med grene og trærødder giver fine skjul. Ved befiskning på den nederste station, ca. 100 m før udløbet i fjorden, blev der fundet en ganske høj tæthed af yngel, som tilsyneladende har overlevet forureningen i april. Dyrbæk er følsom over for sommerudtørring, hvilket var tilfældet i 2004, hvor der var 9

12 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Dyrbæk (2-3) fortsat samlet store mængder yngel i de små tilbageblevne vandpytter. Lgd.: ca. 1,6 km, gbr.: 0,9 m, Dybde: 2-10 cm Rudbæk (1) (2) Mølleskov Mosebæk (3) Den øvre del af Rudbæk er ikke undersøgt ved denne gennemgang, men ifølge Aabenraa Kommune er der tale om et fint skovvandløb med gode gyde- og opvækstforhold. Kommunen fandt ved elfiskeri i efteråret 2011 en mindre forekomst af ældre ørred og enkelte yngel på denne strækning. Ved Krusmølle spærrer et højt stemmeværk ved møllesøen for adgang til den øvre del af bækken. Nedstrøms opstemningen er der fine gyde- og opvækstforhold, stort fald og mange skjul. Der blev fundet en rimelig bestand af yngel og ældre ørred. Lgd.: ca. 4,7 km, gbr.: 2,2 m, Dybde: 5-20 cm. Opstrøms Varnæsvej gennemløber Rudbæk Felsbæk Møllesø. Forløbet nedstrøms Varnæsvej har god strøm og varierende dybde. Der er fine standpladser for alle størrelser af ørred ved sten, underskårne brinker og ellerødder, men forekomsten af ørred er ganske beskeden. Der kan udlægges gydegrus på strækningen. Hvis Rudbæks potentiale som gyde- og opvækstvand skal forbedres vil det kræve en omlægning af bækken uden om Felsbæk Møllesø og møllesøen ved Krusmølle. Lgd.: ca. 1,2 km, gbr.: 3,0 m, Dybde: cm. Pligtudsætning fra Krusmølle Dambrug: Mølleskov Mosebæk løber til Rudbæk umiddelbart nedstrøms Felsbæk Møllesø og er ikke tidligere medtaget i denne undersøgelse. Den nedre del var tidligere rørlagt, men Aabenraa Kommune har genåbnet strækningen og lagt 675 stk. 2-års 10

13 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Mølleskov Mosebæk (3) fortsat bækken tilbage i et slynget forløb. Der er samtidig udlagt store mængder gydegrus og skjulesten. Strækningen op mod Møllevej løber som et naturligt vandløb med gode fysiske forhold. I juni 2011 viste elfiskeri, udført af Aabenraa Kommune, en stor naturlig forekomst af både yngel og ældre ørred. Lgd.: ca. 1,1 km, gbr.: 0,8 m, Dybde: 5-30 cm Laksmølle Bæk (1-3) Bækken udspringer i Stubbæk Skov og løber til Aabenraa Fjord øst for Enstedværket ved Laksmølle, hvor en 5 m høj opstemning kort før fjorden spærrer for optrækkende fisk. Forløbet opstrøms Stubbæk Stenbro har ringe bundforhold og periodevis ringe vandføring. Strækningen ned gennem skoven ændrer gradvis karakter, og ved Flensborgvej fremstår vandløbet som en naturligt slynget skovbæk med ideelle gyde- og opvækstforhold for ørred. Ved den lange rørunderføring under Flensborgvej er der ringe opstrøms passage. Trods årlige yngeludsætninger har der ikke etableret sig en ørredbestand, og de umulige adgangsforhold til bækken ved Laksmølle gør at de hidtidige yngeludsætninger ophører. Lgd.: ca. 2,0 km, gbr.: 1,9 m, Dybde: 5-25 cm Skelbæk (1) Den øverste del er rørlagt ned til Røllum Skovvej ved Nyværk. Herefter løber Skelbæk som en lille bæk med stor fysisk variation og overvejende stenet-gruset bund. Der er sket en markant forbedring af de fysiske forhold siden undersøgelsen i

14 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Skelbæk (1) fortsat (2-3) Skovfogedbæk (4) Der blev trods dette ikke registreret ørred, hvilket formodentlig hænger sammen passageproblemer længere nedstrøms ved Årup Skovvej. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 0,5 km, gbr.: 0,8 m, Dybde: 5-15 cm. Ved Årup Skovvej spærrer et 35 cm højt fald fra rørunderføringen og stort fald i selve røret for optrækkende fisk. Her kan etablering af hvilebassiner med store sten, der hæver vandløbsbunden, give adgang til fine gyde- og opvækstpladser opstrøms. Strækningen ved Årup Skovvej er et glimrende gyde- og opvækstvand for ørred. Strømmen er frisk, og der er utallige skjul ved sten, trærødder og nedfaldne grene. Ved Skelbækvej får bækken et reguleret forløb med kun stedvis forekomst af grusbund, hvilket skyldes en ganske betydelig sandvandring. Ved undersøgelsen i 2004 var der nærmest ingen naturlig reproduktion i bækken. Ved denne gennemgang viste befiskningerne så stor fremgang i bestanden af årets yngel og ældre ørred, at der ikke længere er behov for supplerende udsætninger. Lgd.: ca. 2,6 km, gbr.: 1,1 m, Dybde: 2-40 cm. En lille sandet bæk med beskedne områder med grus og stenbund. Der er betydelig sandvandring og ørredbestanden består af enkelte ældre ørred. Det vil være nødvendigt at reducere sandvandringen og tilføre gydemateriale for at skabe en selvreproducerende ørredbestand i Skovfogedbæk. Da denne bæk er den eneste i denne undersøgelse, hvor der reelt set er et begrænset udsætningsbehov (500 stk. yngel) anbefales det at undlade udsætning og i stedet restaurere vandløbet. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 2,4 km, gbr.: 0,9 m, Dybde: 5-20 cm. 12

15 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Farversmølle Bæk (1) fortsat (2-4) Bækken udspringer som en blødbundet sandet skovbæk med ringe vandføring. Opstemningen nedstrøms ved Farversmølle spærrer for opgang til den øvre del af vandløbet. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 1,2 km, gbr.: 0,6 m, Dybde: 2-5 cm. Strækningen nedstrøms Farversmølle har langt de bedste fysiske forhold i vandløbet. Faldet er stort, og der er store arealer med sten og gydebund. Der er nu meget stor tæthed af årets yngel, hvilket er bemærkelsesværdigt, da vandløbet ved undersøgelsen i 2004 nærmest ikke havde nogen selvreproduktion. Neden for gangbroen ved Farversmølle danner ellerødder et ganske højt styrt. Herefter får bækken et reguleret sandet forløb med moderate forhold for ørred. Der er etableret sandfang bag De Vanføres Boligselskab ved Rugkobbel, men sandvandringen er fortsat betydelig, og der er udtalt mangel på gydearealer i den nedre del af vandløbet. Ørredbestanden består her overvejende af ældre fisk. Det vil være nødvendigt med yderligere begrænsning af sandvandringen og etablering af gydesteder for at øge den naturlige ørredbestand. Ikke udsætningsbehov. Lgd.: ca. 1,7 km, gbr.: 1,3 m, Dybde: 5-30 cm Mølleå (1) Mølleå er, med tilløbene Svolms Å og Hesselbæk, det største vandsystem med tilløb til Aabenraa Fjord. Både hovedløb og tilløb har generelt stor fysisk variation og en fin naturlig bestand af yngel og ældre ørred. Mølleå udspringer ved Rise og er reguleret på den øvre del. Ved den øverste station, øst for Rise, er bækken langsomt ved at gendanne et mere bugtet forløb. Der er gode strømforhold, 13

16 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Mølleå (1) fortsat (2-5) og bunden veksler mellem sandede og grusede partier. Yngel og ældre ørred forekommer i pæne tætheder. Ikke udsætningsbehov. Lgd.: ca. 1,5 km, gbr.: 0,9 m, Dybde: cm. Strækningen fra motorvejen til sammenløbet med Hesselbæk har stort fald og helt idelle fysiske forhold. Bunden består langt overvejende af sten og gydegrus, og der er stor variation i dybde og bredde samt egnede standpladser for alle størrelser af ørred. Sammenlignet med 2004 er der generelt nedgang i yngel og ældre ørred, men bestanden er fortsat god. På station 3, opstrøms Nymøllevej, blev der fundet et stk. 1-års laks på 13 cm. Lgd.: ca. 4,4 km, gbr.: 2,9 m, Dybde: 5-40 cm. (6-7) Neden for sammenløbet med Hesselbæk er Mølleå et bredt reguleret vandløb med sandet bund. Den undersøgte station ved Ringridderpladsen viste derfor en beskeden forekomst af især ældre ørred. Ved Slotsmøllen løber åen i dammen, og afløbet sker enten ved møllen, hvor der ikke længere stemmes, eller gennem rørunderføringen under vejen Møllemærsk. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 1,6 km, gbr.: 6,2 m, Dybde: cm. Tilløb til Mølleå, højre side Svolms Å (9) Svolms Å er tidligere fejlagtigt beskrevet at udspringe ved st.8 i den vestlige ende af Søst Skov. Udspringet er i stedet syd for Mønterhøj og st.8 er således et tilløb til Svolms Å. Svolms Å er et fint naturligt snoet tilløb til Mølleå med stort fald og gode gydeforhold. 14

17 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Svolms Å (9) fortsat Tilløb til Svolms Å fra Søst Skov (8) Hesselbæk (10) (11-13) (14) Der forekommer en del sandvandring ved Svolms-havehus. Bestanden af yngel og ældre ørred er markant forbedret siden sidste undersøgelse. Lgd.: ca. 2,5 km, gbr.: 1,8 m, Dybde: 5-20 cm. En ganske lille skovbæk i Søst Skov med fin gydebund. Vandføringen er beskeden og der forekommer sandsynligvis årlige perioder med udtørring. Der blev ikke fundet ørred i vandløbet. (Tilløbet er tidligere fejlagtigt angivet som det øverste af Svolms Å). Ikke udsætningsvand pga vandføring. Lgd.: ca. 0,8 km, gbr.: 0,9 m, Dybde: 2-15 cm. Hesselbæk udspringer ved Gallehus og er her en svagstrømmende nedgravet grøft med leret bund. De første ca. 40 m nedstrøms Gl. Tøndervej er rørlagt. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 0,5 km, gbr.: 0,8 m, Dybde: 10 cm. Strækningen fra Tøndervej og videre ned til Nørre Hesselmark er en naturligt slynget skovbæk med frisk strøm og glimrende bundforhold. Vandløbet veksler mellem hurtigstrømmende gydestryg og dybere høller. Der er fortsat en stor naturlig bestand af årets yngel og ældre ørred. Ved Nørre Hesselvej (st.13) er der betydelig sandvandring. Lgd.: ca. 2,5 km, gbr.: 1,5 m, Dybde: 5-30 cm. Den nederste del af Hesselbæk er reguleret og skjul forekommer ved nedhængende bredvækster og lidt underskårne brinker. Vedligeholdelsen foregår nu skånsomt, hvilket betyder at der forekommer områder med gydegrus. 15

18 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Hesselbæk (14) fortsat Den naturlige reproduktion er mindre end i 2004, men fortsat over det forventede for biotopen. Lgd.: ca. 0,8 km, gbr.: 0.8 m, Dybde: cm. Hesselbæk blev efterfølgende i februar 2012 ramt af en gylleforurening med omfattende fiskedød. Ifølge Aabenraa Kommune blev 90% af ørredbestanden slået ihjel ved udslippet Bøgelunds Bæk (1-2) Vandløbet udspringer i den nordlige del af Jørgensgård Skov og løber ned forbi den gamle jernbane som en friskstrømmende naturlig slynget skovbæk. Der er perfekte fysiske forhold med varierende bredde og dybde. De utallige skjul ved underskårne brinker, sten, trærødder og nedfaldne grene giver optimale betingelser for alle aldersgrupper af ørred. Den nederste station er flyttet nedstrøms Reberbanen, hvor bækken er reguleret og har stor dybde og overvejende stenet bund. Ud over yngel og en pæn tæthed af ældre ørred, blev der her fundet havørred, regnbueørred, karudse, trepigget hundestejle, kutling og skrubbe. Under Reberbanen samler et metalgitter en masse grene, der giver ringe mulighed for passage. Den sidste strækning før udløbet i Aabenraa Havn er rørlagt. Generelt er der nedgang i den naturlige yngelforekomst, men tætheden er fortsat over det forventede. Lgd.: ca. 2,3 km, gbr.: 1,7 m, Dybde: 5-70 cm. 16

19 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Avbæk (1) (2-3) Slangmade Bæk (4) Avbæk udspringer vest for Løjt Skovby og den øvre del af bækken, ned til mølledammen ved Æ Knapp, har udmærkede forhold for ørred. Ved møllesøen hindrer et ca. 5 m højt stem for adgang til ca. 1 km fint gyde- og opvækstvand. Der udsættes ikke på denne strækning, da nedtrækkende fisk formodentlig ikke overlever faldet ved opstemningen. Lgd.: ca. 1,5 km, gbr.: 1,4 m, Dybde: cm. Neden for opstemningen og videre til udløbet vest for Dyrhave er Avbæk et rimeligt stort vandløb med friskstrømmende vand og varierende dybde. Bunden består overvejende af sten og gydegrus. Avbæk har fortsat en meget stor naturlig bestand af yngel og ældre ørred neden for opstemningen. Lgd.: ca. 0,9 km, gbr.: 2,2 m, Dybde: 5-80 cm. Slangmade Bæk er et mindre og lidt okkerpåvirket tilløb til Avbæk neden for Æ Knapp. Okkerpåvirkningen virker til at være aftagende, og der er fine gyde- og opvækstforhold for ørred. Den naturlige yngelbestand er i fortsat fremgang. Der er nu mere end 1 ørred pr. meter vandløb. I den nedre del af bækken giver en større samling grene ringe passageforhold for større fisk. Lgd.: ca. 2,2 km, gbr.: 1,1 m, Dybde: 3-20 cm a Dyrhave Bæk (1-2) Den øvre del har ganske beskeden vandføring og sandet-gruset bund. Ved rørunderføringen under vejen Dyrhave er der ikke mulighed for opstrøms passage. Bortset fra de nederste 100 m er der gode gyde- og strømforhold op gennem skoven. 17

20 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Dyrhave Bæk (1-2) fortsat Der er nedgang i yngeltætheden i forhold til 2004, hvilket formodentlig skyldes en meget stor bestand af ældre ørred. Lgd.: ca. 1,5 km, gbr.: 0,6 m, Dybde: 2-20 cm Møllebæk (Barsbæk) (1) Den øverste del af Møllebæk benævnes Barsbæk. Forløbet opstrøms Barsmark Bygade er reguleret og uegnet for ørred pga ringe strøm og bundforhold. En længere strækning nedstrøms Barsmark Bygade er rørlagt. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 1,0 km, gbr.: 1,2 m, Dybde: 30 cm. (2-3) Omkring Dalholt Møllebro løber Møllebæk som en naturlig skovbæk med stor variation i bredde og dybde. Der er store gydearealer og friske strømforhold. Den nederste del af vandløbet, bag campingpladsen ved Loddenhøj, er reguleret og har en overvejende fast sandet bund. Her er der mulighed for at skabe bedre variation ved udlægning af gydegrus og skjulesten. Trods moderate forhold er der i modsætning til tidligere en stor tæthed af årets yngel. Lgd.: ca. 2,7 km, gbr.: 2,0 m, Dybde: 5-40 cm Vandløb til Dybvig Bugt (1) To små skovbække i Nørreskov løber sammen og danner dette lille tilløb til Dybvig Bugt. De to grene har godt fald og stedvis gruset bund. Fra sammenløbet til bugten er bunden sandet med skjul ved rødder, underskårne brinker, grene og blade. Ved normale forhold er vandføringen ganske beskeden, men ifølge Aabenraa Kommune er der naturlig ørredyngel i den nedre del af vandløbet. Øverst i den vestlige gren er der etableret en sø til fjernelse af N/P. 18

21 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Vandløb til Dybvig Bugt (1) fortsat Vandløbet er blot besigtiget, da kraftig regn gjorde det umuligt at køre til stationen. Ingen udsætning. Lgd.: ca. 1,2 km, gbr.: 0,8 m, Dybde: 5-10 cm Elsted Bæk (Strygedamsbækken) (1-2) (3-4) (5-6) Elsted Bæk udspringer syd for Hesselbjerg, hvor den afvander Stavmose. Den øvre del benævnes Strygedamsbækken og er præget af regulering og brunligt mosevand. Bortset fra en ganske kort stenet-gruset strækning umiddelbart nedstrøms Øster Lygumvej er forholdene uegnet for ørred. Ifølge lodsejer er der et par styrt m nedstrøms Øster Lygumvej og bækken udtørrer årligt. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 3,0 km, gbr.: 1,7 m, Dybde: cm. Ned mod Genner bedres de fysiske forhold gradvist. Vandløbet er reguleret, men der er stedvis grusbund og skjul ved sten, underskårne brinker og trærødder. Ørredbestanden er undersøgt ved Tingvej, og her er der fundet færre yngel og ældre fisk end i Tætheden er dog stadig passende for biotopen. Lgd.: ca. 2,0 km, gbr.: 1,3 m, Dybde: 5-40 cm. Ved Gennerhule, nedstrøms Haderslevvej, har Elsted Bæk ideelle forhold som gyde- og opvækstvand for ørred. Stort fald og variende bredde og dybde sikrer skjul til alle aldersgrupper af ørred. Under Haderslevvej løber bækken gennem to stenkister, hvor der er bedst passage gennem den sydlige. Der ledes urenset spildevand til vandløbet fra Genner Hoel Camping. Ved Rundemølle er opstemningen fjernet, og passage sker nu gennem et snoet stenstryg. Stationen er rykket lidt opstrøms til skovstien over bækken. Her er der stedvis grusbund, men 19

22 Vandløbets navn og st. nr. på bilag 1 Bedømmelse Udsætningsmateriale og antal Elsted Bæk (Strygedamsbækken) (5-6) fortsat Tilløb til Strygedamsbæk fra Roland Mose (7) Kirkebæk (8) mangel på egnede skjul. Der kan udlægges sten for at øge den fysiske variation. Den bedre passage ved Rundemølle gør at den naturlige yngeltæthed er øget voldsomt. Der er, som ved Gennerhule, omkring 5 ørred pr. meter vandløb. Lgd.: ca. 1,8 km, gbr.: 2,2 m, Dybde: 3-30 cm. Et ganske lille tilløb fra Lerskov Plantage, der ved gennemgangen i 2004 var udtørret. Denne gang var der, efter meget nedbør, en lille vandføring og langt overvejende sandet bund. Ved Kølsigvej blev der fundet en enkelt ældre ørred. De fysiske forhold er ringe for ørred. Ikke udsætningsvand. Lgd.: ca. 2,8 km, gbr.: 0,9 m, Dybde: cm. Kirkebæk havde efter meget nedbør en rimelig vandføring på stationen ved Nørbyvej. Ringe fald og bundforhold samt tilgroning gør imidlertid den øvre del uegnet for ørred. Er tidligere fundet udtørret. Ikke ørredvand. Lgd.: ca. 2,4 km, gbr.: 1,0 m, Dybde: 30 cm. 20

23 III. Udsætningsmateriale Den generelt høje tæthed af yngel, sammenholdt med at de hidtidige udsætninger af disse ophører i Laksmølle Bæk, Skelbæk, Farversmølle Bæk og Elsted Bæk gør at der i perioden frem til den næste revision af planen ikke anbefales udsætning i tilløbene til Aabenraa Fjord og Genner Bugt. På baggrund af denne undersøgelse vil udsætningsbehovet i tilløbene til Aabenraa Fjord og Genner Bugt således fremover kunne dækkes ved årlig udsætning af: Yngel ½-års 1-års Mundingsudsætning 0 stk. 0 stk. 0 stk. 0 stk. Praktiske anbefalinger for udsætning af ørred Denne plan omfatter ikke længere et særskilt udsætningsskema (afsnit IV), da der ikke er behov for supplerende udsætninger. For interesserede er de generelle anbefalinger og regler i forbindelse med udsætning af fisk nævn i det følgende. Yngel og ½-års skal spredes over de strækninger, der er angivet i udsætningsskemaerne. De anviste udsætningsmængder må ikke overskrides, men kan deles til udsætning over flere gange, når blot udsætningerne bliver foretaget inden for den fastlagte periode: 1. Yngel og 1-års foretages i april 2. ½-års foretages i september/oktober 3. Mundingsudsætning foretages i marts-april, uge Yngel Den udsatte yngel skal være fuldt svømmedygtig og have opbrugt blommesækken samt være forfodret i mindst 3 uger. Udsætning af yngel skal foregå på de mest lavvandede steder (helst under 10 cm dybde), hvor strømmen er frisk og hvor der er skjulmuligheder mellem grus og/eller vegetation. Det er en forudsætning for en høj overlevelse, at ynglen bliver spredt videst muligt på den angivne strækning. ½-års Det er en forudsætning for en høj overlevelse, at fiskene bliver spredt videst muligt på den angivne strækning. Mundingsudsætning Angiver udsætning af smoltificerede 1- eller 2-års fisk (større end 14 cm., ca. 30 gr.) nederst i vandsystemet. Denne udsætning foretages i marts-april (uge 13-15) måned og fastsættes ud fra en vurdering af vandsystemets oprindelige og nuværende smoltproduktion. Regler for udsætning af fisk Det anbefales, at planen så vidt muligt opfyldes med fisk, som er afkom af vandsystemernes egne ørredstammer. Før en fiskeriforening går i gang med en sådan produktion skal de veterinære problemer imidlertid afklares med Fødevarestyrelsen, Sektionen for akvakultur. De ørreder, som udsættes i forbindelse med pligtudsætninger, skal i det omfang det er muligt, være afkom af vildfisk opfisket i vandløbet. Man skal dog være opmærksom på, at der gælder særlige 21

24 veterinære krav til det udsætningsmateriale, som skal anvendes opstrøms dambrug der er fri for IPN (Infektiøs Pancreas Necrose) og/eller BKD (Bakteriel nyresyge). De love, man skal være opmærksomme på, når man beskæftiger sig med udsætning af fisk, er blandt andet: Landbrugsministeriets Bekendtgørelse nr. 508 af 2.oktober 1984 om bekæmpelse af smitsomme sygdomme hos ferskvandsfisk samt diverse vejledninger vedrørende desinfektion af transportmateriel og beklædning mv. En afløser for Bekendtgørelse nr. 508 forventes snarest, og vil dække samme område samt regler i forhold til IPN og BKD. Endvidere er der Fødevareministeriets Bekendtgørelse nr af 12.december 2008 om autorisation og drift af akvakulturbrug samt om markedsføring af akvatiske organismer og produkter heraf, og Bekendtgørelse nr af 12.december 2008 om overvågning og bekæmpelse af visse smitsomme sygdomme hos akvatiske organismer. I forbindelse med VHS-syge (Viral Haemorrhagisk Septikæmi), også kaldet Egtvedsyge, skal foreningen være opmærksom på reglerne vedrørende flytning af laksefisk (gælder i øvrigt alle ferskvandsdyr) mellem landsdelene. Efter udryddelsen af det sidste VHS udbrud i ferskvand i marts 2009 er en række zoner og segmenter erklæret fri for VHS (Kategori I). Resten af ferskvandsområderne er under et overvågningsprogram for VHS (Kategori II). Denne overvågning er planlagt afsluttet medio 2013, hvorefter Danmark vil ansøge EU om en godkendelse af hele det danske ferskvandsområde som VHS frit område. Opmærksomheden skal, som tidligere beskrevet, også henledes på bestemmelserne vedrørende udsætning af fisk i frivand ovenfor visse nærmere angivne dambrug, hvor det også kræves, at udsætningsmaterialet er IPN og/eller BKD frit. Før udsætning finder sted, skal nærmere oplysninger indhentes hos Sektion for Akvakultur, Fødevareregion Vest, Tysklandsvej 7, 7100 Vejle, tlf.: , telefax , Silkeborg, marts 2012 Fiskeritekniker Hans-Jørn A. Christensen 22

25 Bilag 1 - Tilløb til Åbenrå Fjord og Genner Bugt DisVs Stat UTM Biotop Br. Ar. Yn Æld Ål Andre arter Bem. WGS84 Ørred (m) (m2) antal/100m2 Obs 11 46a Rørmosebæk Y: a Rørmosebæk Y: Dyrbæk ,6 Ikke befisket Dyrbæk Y:5 0,4 Ikke befisket Dyrbæk Y:4 ½:4 1, Rudbæk Y:4 ½:4 2, Ged Rudbæk : Skrub, HavØ Rudbæk Y:4 0, Laksemølle Bæk ½:1 1, Laksemølle Bæk Y:5 ½:5 1, Laksemølle Bæk ,5 Ikke befisket Skelbæk Y:4 0, Karud, Suder Skelbæk Y:5 ½: Skelbæk ½:3 1:3 1, Skrub, 3-pig Skelbæk Y:2 ½:2 0, pig Faversmølle Bæk ,6 Ikke befisket Faversmølle Bæk Y:4 ½:4 1, Faversmølle Bæk ½:2 1, Skrub Faversmølle Bæk ½:2 1:2 1, pig, Skrub Mølleå ½:3 0, Mølleå Y:4 ½:4 1:4 3, Karud Mølleå Y:5 ½:5 1: HavØ, Laks Mølleå Y:5 ½:5 1: Mølleå ½:4 1:4 2, BLamp, HavØ, Karud, 9-pig, RudSk, Skrub, 3-pig Mølleå :2 5, Karud, 3-pig Mølleå :2 7 Ikke befisket Mølleå Y:5 0, Mølleå Y:3 ½:3 1, BLamp, Karud Mølleå ,8 Ikke befisket Mølleå Y:4 ½:4 1, Mølleå Y:5 ½: Mølleå Y:4 ½:4 1, HavØ, BLamp Mølleå Y:3 ½:3 0, HavØ Bøgelunds Bæk Y:5 ½:5 1, Bøgelunds Bæk :3 1, HavØ, Karud, Kutl, RegnØ, Skrub, 3-pig Avbæk Y:3 ½:3 1,4 Ikke befisket Avbæk Y:5 ½:5 1:5 2, Avbæk Y:4 ½:4 1:4 2, HavØ, Skrub, 3-pig Avbæk Y:4 1, pig 11 55a Dyrhave Bæk Y:3 0,4 Ikke befisket 11 55a Dyrhave Bæk Y:3 ½:3 0, Skrub Møllebæk ,2 Ikke befisket Møllebæk Y:4 ½:4 1:4 2, pig Møllebæk ½:2 1, pig Vandl t Dybvig Bugt Y:4 0,8 Ikke befisket Elsted Bæk Ikke befisket Elsted Bæk :1 1, Elsted Bæk Y:3 ½:3 1, Elsted Bæk Y:2 ½:2 1,2 Ikke befisket Elsted Bæk Y:5 ½:5 2, Elsted Bæk Y:3 ½:3 2, Elsted Bæk ½:1 0, Elsted Bæk Ikke befisket

26 2011 DTU.. rapport - Planer for fiskepleje Nr. 10 Plan for fiskepleje i Ørum Å/Rohden Å / Peter Geertz-Hansen Nr. 11 Plan for fiskepleje i alsiske vandløb / Peter Geertz-Hansen Nr. 12 Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer i området mellem Sandbjerg Vig nord for Juelsminde og Kalø Vig (Århus Bugt) / Jørgen Skole Mikkelsen Nr. 13 Plan for fiskepleje i vandløb på Lolland, Falster og Møn / Morten Carøe Nr. 14 Plan for fiskepleje i Gudenå, delområde 2 / Michael Kaczor Holm og Morten Carøe Nr. 15 Plan for fiskepleje i Gudenå, delområde 3 / Hans-Jørn A. Christensen og Jørgen Skole Mikkelsen 2012 Nr. 16 Plan for fiskepleje i tilløb til Aabenraa Fjord og Genner Bugt / Hans- Jørn Aggerholm Christensen Nr. 17 Plan for fiskepleje i mindre tilløb til Randers Fjord / Jørgen S. Mikkelsen Nr. 18 Plan for fiskepleje i Bangsbo, Lerbæk og Elling Å / Peter Geertz-Hansen Nr. 19 Plan for fiskepleje i Århus Å / Jørgen Skole Mikkelsen Nr. 20 Plan for fiskepleje i Skals Å / Jørgen Skole Mikkelsen og Morten Carøe Nr. 21 Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer mellem Limfjorden (Hals), Skagen og Svinkløv Klitplantage / Michael Kaczor Holm, Morten Carøe og Peter Geertz-Hansen. Nr. 22 Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig / Hans-Jørn Aggerholm Christensen Nr. 23 Plan for fiskepleje i Karup Å / Michael Kaczor Holm

27 DTU Aqua Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej Silkeborg Tlf:

Plan for fiskepleje for alsiske vandløb Distrikt 11 - vandsystem 01-27d. I. Indledning

Plan for fiskepleje for alsiske vandløb Distrikt 11 - vandsystem 01-27d. I. Indledning Plan for fiskepleje for alsiske vandløb Distrikt 11 - vandsystem 01-27d I. Indledning Denne plan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand i de alsiske vandsystemer.

Læs mere

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12 Vandsystem 01a Odderbæk Vandsystem 01b Grønsbæk Vandsystem 02 Binderup Mølleå Vandsystem 04 Dalby Mølleå Vandsystem 05a Marielundsbækken Vandsystem

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing Distrikt 25, vandsystem 01-20 Plan nr. 44-2015 Af Michael Holm Indholdsfortegnelse I. Indledning... 3 Metode... 4 Resultater... 5

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å Distrikt 26, vandsystem 01-20 Plan nr. 45-2015 Af Michael Holm Indholdsfortegnelse I. Indledning... 3 Metode... 4 Resultater... 5 Resultater

Læs mere

Plan for fiskepleje i tilløb til Køge Bugt

Plan for fiskepleje i tilløb til Køge Bugt Plan for fiskepleje i tilløb til Køge Bugt Distrikt 02, vandsystem 15-18 Distrikt 05, vandsystem 01-13 Plan nr. 43-2015 Af Hans-Jørn Christensen og Morten Carøe Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Metode...

Læs mere

Udsætningsplan for mindre vandløb mellem Kalø Vig (inkl.) og Randers Fjord Distrikt 14 - vandsystem 1-31. I. Indledning

Udsætningsplan for mindre vandløb mellem Kalø Vig (inkl.) og Randers Fjord Distrikt 14 - vandsystem 1-31. I. Indledning Udsætningsplan for mindre vandløb mellem Kalø Vig (inkl.) og Randers Fjord Distrikt 14 - vandsystem 1-31 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske

Læs mere

Plan for fiskepleje i Vejle Å

Plan for fiskepleje i Vejle Å Plan for fiskepleje i Vejle Å Distrikt 12, vandsystem 16 Plan nr. 46-2015 Af Jørgen Skole Mikkelsen Indholdsfortegnelse Metode... 4 Resultater... 5 Forslag til forbedringer af de fysiske forhold... 7 Passageforhold...

Læs mere

Udsætningsplan for tilløb til Limfjorden i det tidligere Nordjyllands Amt. I. Indledning

Udsætningsplan for tilløb til Limfjorden i det tidligere Nordjyllands Amt. I. Indledning Udsætningsplan for tilløb til Limfjorden i det tidligere Nordjyllands Amt Distrikt 18 - vandsystem 1-24 Distrikt 19 - vandsystem 1-16 & 46-51 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Plan for fiskepleje i tilløb til Roskilde Fjord

Plan for fiskepleje i tilløb til Roskilde Fjord Plan for fiskepleje i tilløb til Roskilde Fjord Distrikt 03, vandsystem 01-26 Plan nr. 35-2014 Af Jørgen Skole Mikkelsen og Morten Carøe Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer,

Læs mere

Udsætningsplan for vandløb til Roskilde Fjord Distrikt 3 - vandsystem 1-26. I. Indledning

Udsætningsplan for vandløb til Roskilde Fjord Distrikt 3 - vandsystem 1-26. I. Indledning Udsætningsplan for vandløb til Roskilde Fjord Distrikt 3 - vandsystem 1-26 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand i vandløb til

Læs mere

Plan for fiskepleje i Karup Å

Plan for fiskepleje i Karup Å Plan for fiskepleje i Karup Å Distrikt 23, vandsystem 03 Plan nr. 23-2012 Af Michael Kaczor Holm Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri og

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer i området mellem Sandbjerg Vig, nord for Juelsminde og Kalø Vig (Århus Bugt) I.

Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer i området mellem Sandbjerg Vig, nord for Juelsminde og Kalø Vig (Århus Bugt) I. Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer i området mellem Sandbjerg Vig, nord for Juelsminde og Kalø Vig (Århus Bugt) Distrikt 13, vandsystem 1-24 I. Indledning Denne plan er udarbejdet på baggrund af

Læs mere

Udsætningsplan for mindre vandsystemer mellem Ringkøbing og Varde Distrikt 26 - vandsystem 01-20. I. Indledning

Udsætningsplan for mindre vandsystemer mellem Ringkøbing og Varde Distrikt 26 - vandsystem 01-20. I. Indledning Udsætningsplan for mindre vandsystemer mellem Ringkøbing og Varde Distrikt 26 - vandsystem 01-20 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske

Læs mere

Plan for fiskepleje i Skals Å Distrikt 22, vandsystem 05

Plan for fiskepleje i Skals Å Distrikt 22, vandsystem 05 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 07, 2016 Plan for fiskepleje i Skals Å Distrikt 22, vandsystem 05 Carøe, Morten Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

Plan for fiskepleje i Karup Å Distrikt 23, vandsystem 03

Plan for fiskepleje i Karup Å Distrikt 23, vandsystem 03 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 04, 2016 Plan for fiskepleje i Karup Å Distrikt 23, vandsystem 03 Holm, Michael Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

Fiskenes krav til vandløbene

Fiskenes krav til vandløbene Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre tilløb til Kolding Fjord

Plan for fiskepleje i mindre tilløb til Kolding Fjord Plan for fiskepleje i mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12, vandsystem 01a, 01b, 02, 04, 05a, 05b, 07 og 08 Plan nr. 26-2013 Af Michael Kaczor Holm Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut

Læs mere

Plan for fiskepleje i Binderup Å

Plan for fiskepleje i Binderup Å Plan for fiskepleje i Binderup Å Distrikt 18, vandsystem 09 Plan nr. 24-2013 Af Michael Kaczor Holm Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

ABC i vandløbsrestaurering

ABC i vandløbsrestaurering ABC i vandløbsrestaurering Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige forhold for fisk, dyr og planter Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Vandløbene er naturens blodårer Genskab naturlige forhold

Læs mere

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse

Læs mere

Plan for fiskepleje i Århus Å

Plan for fiskepleje i Århus Å Plan for fiskepleje i Århus Å Distrikt 13, vandsystem 20 Plan nr. 19-2012 Af Jørgen Skole Mikkelsen Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 6

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 6 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 6 VANDLØB OG FISK I GUDENÅENS VANDSYSTEM FRA UDSPRINGET TIL MOSSØ VANDLØB OG FISK I GUDENÅENS VANDSYSTEM FRA UDSPRINGET TIL MOSSØ GudenåkomitGen.

Læs mere

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015 Notat Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 20 Indledning Der har igennem mange år været udført restaurering i Tryggevælde Å med gydegrus og sten samt genslyngning ved Tinghusvej (Fluestykket) for at forbedrede

Læs mere

Sådan laver man gydebanker for laksefisk

Sådan laver man gydebanker for laksefisk Sådan laver man gydebanker for laksefisk - genskabelse af naturlige stryg med et varieret dyre- og planteliv Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk Udlægning af gydegrus og sten

Læs mere

Stallingen en spændende laksefisk

Stallingen en spændende laksefisk Stallingen en spændende laksefisk Jan Nielsen, biolog/cand. scient Fiskeplejekonsulent Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vor es rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx Hvad er

Læs mere

A Spærring ved markoverkørsel er ikke vedligeholdt. 1 Stk. Fjerne betonspærring med gravemaskine. Nej

A Spærring ved markoverkørsel er ikke vedligeholdt. 1 Stk. Fjerne betonspærring med gravemaskine. Nej Station Strækning Problem Størrelse Enhed (m/stk./m3) Virkemiddel Virkemiddel til målopfyldelse 0-163 A Spærring ved markoverkørsel er ikke vedligeholdt. 1 Stk. Fjerne betonspærring med gravemaskine. A

Læs mere

Vedligeholdelse og restaurering af vandløb

Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Jan Nielsen, biolog/cand. scient. Fiskeplejekonsulent Direkte tlf. 89 21 31 23 Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vores rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 12

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 12 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 12 VANDLØB OG FiSK I NØRREÅENS VANDSYSTEI\I VANDLØB OG FISK I NØRREÅENS VANDSYSTEM Gudenåkomiteen. Rapport nr. 12. Rapport udarbejdet af Jan

Læs mere

Krafttak for Laksen i. Danmark

Krafttak for Laksen i. Danmark Krafttak for Laksen i Historie. Tiltag. Udfordringer. Forvaltning. Målsætninger. Danmark Danmarks Center for Vildlaks Hvem arbejder med laksen i Danmark? Naturstyrelsen Overordnet ansvar laksen i Danmark!

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 10

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 10 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 1 VANDLØB OG FISK I DE MINDRE TILLØB TIL GUDENÅEN MELLEM TANGE OG RANDERS VANDLØB OG FISK I DE MINDRE TILLØB TIL GUDENÅEN MELLEM TANGE OG RANDERS

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer mellem Limfjorden (Hals), Skagen og Svinkløv Klitplantage

Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer mellem Limfjorden (Hals), Skagen og Svinkløv Klitplantage Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer mellem Limfjorden (Hals), Skagen og Svinkløv Klitplantage Distrikt 16, vandsystem 23-29 Distrikt 17, vandsystem 02-42 Distrikt 19, vandsystem 52-53 Plan nr. 21-2012

Læs mere

Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig

Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig Distrikt 11, vandsystem 59 Plan nr. 22-2012 Af Hans-Jørn Aggerholm Christensen Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014 Fiskeundersøgelser i Gjern Å 7.-8. nov. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 8-9. november fiskeundersøgelser i Gjern Å på en ca. km lang strækning fra hovedvej 6 (Århusvej) til Gjern Ås udløb

Læs mere

Udsætningsplan for Sjællandske vandløb til Kattegat og Øresund. Distrikt 02, vandsystem 1-14. I. Indledning

Udsætningsplan for Sjællandske vandløb til Kattegat og Øresund. Distrikt 02, vandsystem 1-14. I. Indledning Udsætningsplan for Sjællandske vandløb til Kattegat og Øresund. Distrikt 02, vandsystem 1-14 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand

Læs mere

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms. Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Idom Å 27. nov. 1. dec. 2014

Fiskeundersøgelser i Idom Å 27. nov. 1. dec. 2014 Fiskeundersøgelser i Idom Å 7. nov.. dec. 04 Holstebro Kommune Fiskeundersøgelser i idom Å 04, af Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for: Holstebro Kommune Foto: Danmarks Center

Læs mere

Detailprojekt Vandplanprojekt Rømers Bæk og Uggerby Å.

Detailprojekt Vandplanprojekt Rømers Bæk og Uggerby Å. Bilag Detailprojekt Vandplanprojekt Rømers Bæk og Uggerby Å. AAL - 9350 Indsatsen har til formål at skabe kontinuitet i Rømers Bæk, ved genåbning af rørlægningen 29,2m. Indsatsen ligger i NBL 3 område

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2012 Michael Deacon, Jakob Larsen Indledning: Råsted Lilleå, der har sit udspring øst for

Læs mere

FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE

FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. Indledning 1 2. Historie 1 3. Beskrivelse af projektet 1 4. Grundlag for projektering 2 5. Projektering af faunapassage 2 6. Krydsning af ledninger

Læs mere

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Naturlig og dårlig restaurering grundkursus Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Arbejd aktivt med vandløbets fald, så det udnyttes Det skal ikke udlignes.

Læs mere

- St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011.

- St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011. - St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011. Publiceret af Bjørnens Sportsfiskerforening Kjeld Willerslev 1 St.

Læs mere

Plan for fiskepleje i sjællandske vandløb til sydlige Kattegat og Storebælt

Plan for fiskepleje i sjællandske vandløb til sydlige Kattegat og Storebælt Plan for fiskepleje i sjællandske vandløb til sydlige Kattegat og Storebælt Distrikt 04, vandsystem 01-19 Distrikt 06, vandsystem 01-12 Plan nr. 37-2014 Af Hans-Jørn A. Christensen og Michael Kaczor Holm

Læs mere

RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å

RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å Fokus på fysiske forhold Restaurering 2003 Restaurering 2004 Restaurering 2005 Skovsø-Gudum Å Slagelse Kommune har sat fokus på vandløbenes

Læs mere

Projektbeskrivelse Projektet er ændret på følgende punkter siden første udkast pr. 20-04- 2015:

Projektbeskrivelse Projektet er ændret på følgende punkter siden første udkast pr. 20-04- 2015: Kvitbæk Vandløbsrestaurering Postadresse: Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 Projektbeskrivelse Projektet er ændret på følgende punkter siden første udkast pr. 20-04-

Læs mere

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker?

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,

Læs mere

Plan for fiskepleje i Trend Å Distrikt 19, vandsystem 13

Plan for fiskepleje i Trend Å Distrikt 19, vandsystem 13 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 22, 2017 Plan for fiskepleje i Trend Å Distrikt 19, vandsystem 13 Mikkelsen, Jørgen Skole Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to

Læs mere

Sådan laver man gydebanker for laksefisk

Sådan laver man gydebanker for laksefisk Sådan laver man gydebanker for laksefisk Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk. Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39 Tlf. 35 88 31 00 janie@aqua.dtu.dk Institut for 8600

Læs mere

Naturgenopretning for fisk i danske vandløb

Naturgenopretning for fisk i danske vandløb Naturgenopretning for fisk i danske vandløb Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Der er mange slags fisk i vandløbene, og de trives alle

Læs mere

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens.

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. - Et samarbejdsprojekt om udviklingen af et bæredygtigt fiskeri. Af Stuart James Curran og Jan Nielsen Vejle Amt 2002 Udgiver Vejle Amt, Forvaltningen

Læs mere

Plan for fiskepleje i bornholmske vandløb Distrikt 01, vandsystem 01-42

Plan for fiskepleje i bornholmske vandløb Distrikt 01, vandsystem 01-42 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 22, 2015 Plan for fiskepleje i bornholmske vandløb Distrikt 01, vandsystem 01-42 Geertz-Hansen, Peter; Christensen, Hans-Jørn Aggerholm Publication date: 2013 Document

Læs mere

Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt

Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt Side 1 af 5 Forslag til indsatsprogram 2015-2021 Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt 02-07-2014 Samlet økonomisk opgørelse af valgte virkemidler for hele hovedvandopland 2.4 Køge Bugt : 2.4 Genslyngning

Læs mere

Plan for fiskepleje i tilløb til Isefjorden

Plan for fiskepleje i tilløb til Isefjorden Plan for fiskepleje i tilløb til Isefjorden Distrikt 03, vandsystem 22-42 Plan nr. 36-2014 Af Michael Kaczor Holm Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Kalø Vig (inkl.) og Randers Fjord Distrikt 14, vandsystem 01-31

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Kalø Vig (inkl.) og Randers Fjord Distrikt 14, vandsystem 01-31 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 11, 2015 Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Kalø Vig (inkl.) og Randers Fjord Distrikt 14, vandsystem 01-31 Mikkelsen, Jørgen Skole Publication date: 2013

Læs mere

Udsætningsplan for Simested Å Distrikt 22 - vandsystem 04. I. Indledning

Udsætningsplan for Simested Å Distrikt 22 - vandsystem 04. I. Indledning Udsætningsplan for Simested Å Distrikt 22 - vandsystem 04 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand i Simested Å. Undersøgelsen er

Læs mere

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé 5 8800 Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Kettinghøj Bæk. Det private vandløb Kettinghøj Bæk

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé 5 8800 Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Kettinghøj Bæk. Det private vandløb Kettinghøj Bæk Teknik & Miljø Natur og Vand Prinsens Allé 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og Vand Prinsens Allé 5 8800 Viborg hsjen@viborg.dk viborg.dk Ansøgning om vandløbsrestaurering i Kettinghøj

Læs mere

Projektet er samtidig sendt til udtalelse hos berørte myndigheder og klageberettigede

Projektet er samtidig sendt til udtalelse hos berørte myndigheder og klageberettigede TEKNIK OG MILJØ Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8087 ngodl@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer: 06.02.03-G01-1-13 Offentlig høring vandløbsrestaurering i

Læs mere

Vandløbsrestaurering i Elbæk (AAR 58 955)

Vandløbsrestaurering i Elbæk (AAR 58 955) Vandløbsrestaurering i Elbæk (AAR 58 955) Forundersøgelse inkl. detailprojekt Projektet er finansieret af Den Europæiske Union og Miljø- og Fødevareministeriet: 1 Vandløbsrestaurering i Elbæk (AAR 58 955)

Læs mere

Nedlæggelse af dambrug i Himmerlandske vandløb

Nedlæggelse af dambrug i Himmerlandske vandløb Nedlæggelse af dambrug i Himmerlandske vandløb Skov- og Naturstyrelsens projekter særligt i Villestrup Fokus på retablering af de oprindelige passage-, bund- og faldforhold samt naturlig ådalstopografi

Læs mere

Transport af fisk, dyreetiske og zoosanitære regler m.v.

Transport af fisk, dyreetiske og zoosanitære regler m.v. Transport af fisk, dyreetiske og zoosanitære regler m.v. Dyrlæge Morten Fruergaard - Andreasen Akvakultur, Vejle Fødevarestyrelsen Silkeborg d.28. januar 2016 Program Dyreetiske regler Transportmiddel

Læs mere

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å 2016 Effektundersøgelse i øvre Holtum Å Kim Iversen Danmarks Center for Vildlaks 05-12-2016 For Ikast-Brande Kommune Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Fiskeundersøgelsen... 2 Effektvurdering... 5 Kommentarer...

Læs mere

Notat. Naturstyrelsen Ribe. 1 Indledning... 2

Notat. Naturstyrelsen Ribe. 1 Indledning... 2 Notat Naturstyrelsen Ribe 16. maj 2011 Projekt nr. 14.882.00 Udarbejdet af ERI Kontrolleret af BJP Godkendt af ERI 1 Indledning... 2 2 Design af faunapassage i Ribe jævnfør projektforslag... 2 2.1 Den

Læs mere

- vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de

- vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de Danske vandløb - vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de grundlæggende mekanismer Torben Larsen Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet TL@civil.aau.dk Foredrag for LandboNord, Brønderslev

Læs mere

Detailprojekt Vandplanprojekt Skrævad Bæk og Nordentoft Bæk

Detailprojekt Vandplanprojekt Skrævad Bæk og Nordentoft Bæk Detailprojekt Vandplanprojekt Skrævad Bæk og Nordentoft Bæk Ref. 680. Statens kommentarer: Restaurering. Strækningen er på 732 m Tilstødende arealer er naturbeskyttet. Da denne strækning løber gennem en

Læs mere

Den vedlagte projektbeskrivelse med kort viser området på Gørløse Å, hvor der udlægges gydebanker og sten samt hvor der graves bundmateriale væk.

Den vedlagte projektbeskrivelse med kort viser området på Gørløse Å, hvor der udlægges gydebanker og sten samt hvor der graves bundmateriale væk. Hillerød Kommune Trollesmindealle 27 3400 Hillerød By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2143 Fax 7232 3213 lbso@hillerod.dk Sag 219-2015-28906 03. november 2015 Restaureringstilladelse

Læs mere

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i vandområdeplanerne for 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter

Læs mere

Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel.

Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Artsdiversitet og bestandsestimater for ørred. Feltrapport 03-2015 d Denne feltrapport omfatter en beskrivelse af elektrofiskeri udført den 4. marts

Læs mere

Udsætningsplan for Kolding Å Distrikt 12- vandsystem 05. I. Indledning

Udsætningsplan for Kolding Å Distrikt 12- vandsystem 05. I. Indledning Udsætningsplan for Kolding Å Distrikt 12- vandsystem 05 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand i Kolding Å vandsystem. Undersøgelsen

Læs mere

Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk

Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk Esbjerg Kommune Att.: Tomas Jensen Teknik & Miljø, Vej & Park Torvegade 74 6700 Esbjerg Ribe, den 7. maj 2013 Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk Haulund Bæk (Havlund

Læs mere

Salling, Mors, Thyholm og tilløb til sydvestlige del af Limfjorden Udsætningsplan

Salling, Mors, Thyholm og tilløb til sydvestlige del af Limfjorden Udsætningsplan Salling, Mors, Thyholm og tilløb til sydvestlige del af Limfjorden Udsætningsplan Distrikt 19, vandsystem 18-42 Distrikt 21, vandsystem 1-18, 23-25 og 34-43 Distrikt 23, vandsystem 1-9 Udsætningsplan 9-2010

Læs mere

Den vestjyske laks i markant fremgang

Den vestjyske laks i markant fremgang i markant fremgang Den oprindelige ægte danske laksebestand findes stadigvæk og er i fremgang. Artiklen beskriver det store genopretningsarbejde som er og har været gennemført af kommuner og amter i Skjern

Læs mere

Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi

Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Til udsætningsforeninger Dato: 12.03.2015 Ref.: J.nr.: Meddelelse om udsætning af ørred, laks og helt i 2015 finansieret af Fiskeplejeordningen Handlingsplanen

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT NATURINDSATSEN

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT NATURINDSATSEN GRØNT 2. Vandløb og søer Udviklingsmål Der udarbejdes en vandløbsplan, som skal indeholde en prioriteret liste over projekter, der skaber synergi med bl.a. Vand- og Natura 2000-planerne. Mindst 25 km vandløb

Læs mere

Opgangen af laks i Skjern Å 2011

Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Niels Jepsen & Anders Koed, DTU Aqua Resume Opgangen af laks i Skjern Å blev i 2011 estimeret til 4176 laks. Sidste undersøgelse i 2008 viste en opgang på 3099 laks. Indledning

Læs mere

Høring af vandløbsrestaureringsprojekt "Fri passage i Hasager Bæk"

Høring af vandløbsrestaureringsprojekt Fri passage i Hasager Bæk Postadresse: Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup Pos Fav Lan Sko 838 Tlf. 8964 1010 Tlf. favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk fav ww Høring af vandløbsrestaureringsprojekt "Fri

Læs mere

Hvorfor er brakvandet så vigtigt?

Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvad er problemet?! Bestandene kan blive slået ud i situationer med stor indtrængen af saltvand! De er udsatte for overfiskeri af garn og ruseredskaber! Anden predation

Læs mere

Høring af reguleringsprojekt af Sunds Nørreå ved Nr. Aagaard Dambrug

Høring af reguleringsprojekt af Sunds Nørreå ved Nr. Aagaard Dambrug TEKNIK OG MILJØ Se liste Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8084 mynwp@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer.: 06.02.03-P20-10-15 Høring af reguleringsprojekt

Læs mere

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,

Læs mere

Plan for fiskepleje i Brede Å

Plan for fiskepleje i Brede Å Plan for fiskepleje i Brede Å Distrikt 29, vandsystem 09 Plan nr. 30-2013 Af Morten Carøe Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri og økologi,

Læs mere

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Havørred Rapport til Næstved Kommune Udarbejdet 9. oktober 2003 af Biotop v/rådgivende biolog Jan Nielsen Ønsbækvej

Læs mere

Plan for fiskepleje i Gudenå, delområde 3

Plan for fiskepleje i Gudenå, delområde 3 Plan for fiskepleje i Gudenå, delområde 3 Distrikt 15, vandsystem 06 Plan nr. 15-2011 Af Hans-Jørn Aggerholm Christensen og Jørgen Skole Mikkelsen Indholdsfortegnelse: Plan for Fiskepleje i Gudenåen del

Læs mere

Forslag til restaureringsprojekt Et forslag til et restaureringsprojekt skal jævnfør vandløbsloven indeholde følgende:

Forslag til restaureringsprojekt Et forslag til et restaureringsprojekt skal jævnfør vandløbsloven indeholde følgende: Alle lodsejere og interessenter 26-06-2015 Sags id.: 13/181 Sagsbehandler: Jørgen Grundvad Nielsen Høring af forslag til vandløbsrestaurering, Studsdal Bæk Fredericia Kommune ønsker at gennemføre restaureringstiltag

Læs mere

Alle projektarealer ejes af Torben Fejer Nielsen og Simon Brøndgaard Madsen.

Alle projektarealer ejes af Torben Fejer Nielsen og Simon Brøndgaard Madsen. Teknik & Miljø Natur og Vand Prinsens Allé 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og Vand Prinsens Allé 5 8800 Viborg roc@viborg.dk viborg.dk Ansøgning om myndighedsgodkendelse af vandløbsrestaurering

Læs mere

Restaurering af gydebanker i Seerdrup Å og Tude Å

Restaurering af gydebanker i Seerdrup Å og Tude Å Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 thhil@slagelse.dk www.slagelse.dk Restaurering af gydebanker i Seerdrup Å og Tude Å - et grønt samarbejde mellem Slagelse Kommune og de lokale sportsfiskerforeninger

Læs mere

Udsætningsplan for Sæby Å. Distrikt 17 - vandsystem 06

Udsætningsplan for Sæby Å. Distrikt 17 - vandsystem 06 Udsætningsplan for Sæby Å. Distrikt 17 - vandsystem 06 I Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand i Sæby Å vandsystem. Undersøgelsen

Læs mere

VSF Fangstrapport for 2014

VSF Fangstrapport for 2014 Vejle, d. 19. nov. 2014 VSF Fangstrapport for 2014 1 Generelt... 1 2 Oversigt... 1 3 Havørred... 2 3.1 Vejle Å... 3 3.2 Rohden Å... 6 3.3 Øvrige åer... 7 3.4 Analyse af smolt-årgange... 7 4 Laks... 9 5

Læs mere

Arternes kamp i Skjern Å!

Arternes kamp i Skjern Å! Arternes kamp i Skjern Å Foto: Scanpix. Området omkring Ringkøbing Fjord og Skjern Å ligger centralt på skarvens rute, når fuglene trækker nord og syd på om for- og efteråret. Skarven har tidligere været

Læs mere

Udsætningsplan for Flynder Å

Udsætningsplan for Flynder Å Udsætningsplan for Flynder Å Distrikt 25 - vandsystem 04 Plan nr. 47-2016 Af Morten Carøe Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi,

Læs mere

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

Plan for fiskepleje i sjællandske vandløb til Kattegat og Øresund

Plan for fiskepleje i sjællandske vandløb til Kattegat og Øresund Plan for fiskepleje i sjællandske vandløb til Kattegat og Øresund Distrikt 02, vandsystem 01-14 Plan nr. 42-2015 Af Morten Carøe Indholdsfortegnelse Metode... 4 Resultater... 5 Højbro Å... 6 Søborg Kanal...

Læs mere

Fotos: Benn Lodbjerg Jensen, Klaus Balleby, Kaare Manniche Ebert og Finn Sivebæk.

Fotos: Benn Lodbjerg Jensen, Klaus Balleby, Kaare Manniche Ebert og Finn Sivebæk. Laksen i Ribe Å fra forvaltningsplan til arbejdsplan Maj 2005 1 Udgivet af: Sønderjysk Landboforenings vandløbslaug i Hjortvad Å, Fladså, Gram Å, Nørreå og Gelså og Samarbejdsudvalget for Ribe Å-systemet.

Læs mere

Vandkvalitet i vandløb, Skørping Kommune

Vandkvalitet i vandløb, Skørping Kommune Amtsgården Skørping Kommune Skørpingvej 7 9575 Terndrup Niels Bohrs Vej 30 Postboks 8300 9220 Aalborg Øst Telefon 9635 1000 - Telefax 9815 6089 Teknik og Miljø Vandmiljøkontoret E-mail nja@nja.dk Den 1.

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet

Læs mere

Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering

Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering BEK nr 1785 af 16/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 019-00522 Senere ændringer til

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

Offentlig høring 9. juli til 4. september

Offentlig høring 9. juli til 4. september Offentlig høring 9. juli til 4. september Udkast til restaureringsprojekt i Ballegård Møllebæk Sønderborg Kommune ønsker at gennemføre et restaureringsprojekt i Ballegård Møllebæk. Forslag til projekt

Læs mere

Slutrapport. Vandplanprojekt Grårup Bæk. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune. Den Europæiske Fiskerifond

Slutrapport. Vandplanprojekt Grårup Bæk. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune. Den Europæiske Fiskerifond Slutrapport Vandplanprojekt Grårup Bæk Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune Den Europæiske Fiskerifond: Danmark og Europa investerer i bæredygtigt fiskeri og akvakultur Den

Læs mere

RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug

RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug R A P P O R T T I L V I B O R G K O M M U N E Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT UDARBEJDET FOR Teknik & Miljø Natur og Vand Søvej 2 8800 Viborg

Læs mere

Århus Å. Etablering af gydebanker. Detailprojektering A A R H U S K O M M U N E

Århus Å. Etablering af gydebanker. Detailprojektering A A R H U S K O M M U N E A A R H U S K O M M U N E Århus Å Etablering af gydebanker Detailprojektering 2014-05-28 Version: 1 Udarbejdet af: EAKR Kvalitetssikring: KARA Sags. nr.: 105731 Skanderborgvej 190 8260 Viby J Danmark Tlf.:

Læs mere