HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET DIT HELBRED. - Et forum for folkesundhed Februar Fra faldskærm til kørestol

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET DIT HELBRED. - Et forum for folkesundhed Februar 2007. Fra faldskærm til kørestol"

Transkript

1 ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE DIT HELBRED - Et forum for folkesundhed Februar 2007 Sundhedstilstanden i Danmark Helbred og livsstil Fra faldskærm til kørestol Hver 10. dansker tisser i bukserne Koks i søvnbalancen? Danmark er i de senere år raslet ned ad rangstigen, hvad forventet levetid og folkesundhed angår. Gør vi nok ved det? Side 4 Vi har kun ét, og går det i stykker, er vores livskvalitet i fare. Alligevel passer mange danskere mindre på deres helbred end på deres bil. Side 7 Jan Andersen var kaptajn i Hæren og soldat med liv og sjæl, da han fik stillet diagnosen. Hvordan lever man som et aktivt menneske med det chok, det er at få sclerose? Side 13 Alt for mange går rundt med ubehandlet inkontinens, fordi de skammer sig. Det er unødvendigt, for behandlingstilbuddene er mange. Side 10 Det er helt naturligt ikke at kunne sove og med nogle få, enkle teknikker får du søvnmønstret på plads uden vanedannende sovemidler. Side 14 Annonce Helbredsundersøgelse og 15 andre specialer. En kvalitetsoplevelse uden ventetid. Annonce Saralyst Allé Højbjerg Tlf VEDLAGT SOM UAFHÆNGIGT INDSTIK I JYLLANDS-POSTEN FEBRUAR 2007

2 Danmark er i de senere år raslet Vi har kun ét, og går det i stykker, Jan Andersen var kaptajn i Hæren Alt for mange går rundt med ubehandlet inkontinens, fordi de skam- sove og med nogle få, enkle tek- Det er helt naturligt ikke at kunne ned ad rangstigen, hvad forventet er vores livskvalitet i fare. Alligevel passer mange danskere mindre fik stillet diagnosen. Hvordan lever mer sig. Det er unødvendigt, for nikker får du søvnmønstret på plads og soldat med liv og sjæl, da han levetid og folkesundhed angår. Gør vi nok ved det? på deres helbred end på deres bil. man som et aktivt menneske med behandlingstilbuddene er mange. uden vanedannende sovemidler. det chok, det er at få sclerose? Side 4 Side 7 Side 8 Side 10 Side 14 Annonce Annonce Saralyst Allé Højbjerg Tlf DIT HELBRED ANNONCEINDSTIK Det Nationale Råd for Folkesundhed Kost, Rygning, Alkohol og Motion - KRAM - er de fire faktorer, der har ansvaret for 40 procent af al alvorlig sygdom og tidlig død i dagens Danmark. KRAM-faktorerne slår mindst 50 gange så mange ihjel som trafikken. Og dødsfald i Danmark på grund af rygning svarer til et 11. septemberangreb hver tredje måned. Hvis udviklingen fortsætter, har WHO beregnet, at dårlig livsstil vil være ansvarlig for 70 procent af al sygdom i KRAM-faktorerne klassificeres ofte som selvvalgte livsstilsfaktorer. Men den opfattelse, at livsstil altid er selvvalgt, holder ikke. Der er syv års forskel på, hvor længe man lever, afhængigt af om man har en kort eller en lang uddannelse. Hvis man bor på Nørrebro, lever man lige så længe som i Rumænien hvis man bor i Søllerød, lever man lige så længe som i Sverige. Når en stor del af danskerne har en livsstil der kapper syv år af livet, så er det ikke kun udtryk for et frit valg. Forskellen i levetid kan forklares ved en generel uhensigtsmæssig livsstil, hvad angår Kost, Rygning, Alkohol og Motion. I gruppen af personer med kort uddannelse er der flere der ryger, flere der drikker for meget, flere der er overvægtige og flere der er fysisk inaktive. Ulighed i sundhed er et komplekst begreb, som skyldes politiske, økonomiske, kulturelle, sociale og genetiske faktorer. Hvis man ser sundhed som et snævert spørgsmål om selvvalgt livsstil, så udelukker man samfundets afgørende rolle og dermed mulighed for at gøre noget ved problemerne. Livsstilsbetragtningen overser, at rygning og drikkeri er afhæng-ighed, hvor den enkelte har svært ved at ændre adfærd. Livsstilsbetragtningen overser også, at vores spiseog bevægelsesadfærd i høj grad er skabt af ydre rammer: Byplanlægning, transportsystemer, madpriser og tilgængelighed. At være kritisk over for livsstilsbetragtningen indebærer ikke at genopfinde halvfjerdser-ideologien det er samfundets skyld. Det kollektive ansvar står ikke i kontrast til, at den enkelte person kan tage fat. Men kun ved at opfatte sundhed som et fælles ansvar, kan vi udvikle slagkraftige og effektive løsningsmodeller, som kan forbedre danskernes sundhed. Selv en tilnærmelse til lighed i sundhed vil kræve analyser, tværfaglig indsats, forskning, uddannelse og at sundhed tænkes ind på alle hylder det vil kræve det lange seje træk. Der er brug for at tænke sundhed ind i vores afgifter, vores byplanlægning, vores arbejdspladser, vores bygninger og vores skoler. Når man ændrer strukturerne i dagliglivet, bliver det lettere at leve sundt. Den kendte frase, at det er billigere at forebygge end at helbrede er sand, men kun på sigt. For tiden skal politiske initiativer være omkostningsneutrale men på hvilket sigt? Fra år til år, eller på længere sigt? I dag bruger vi 1 kr. på forebyggelse, hver gang vi bruger kr. på helbredelse, omsorg og kompensation for sygdom. Et større budget til forebyggelse kan betale sig. Samtidig er der brug for et nyt syn på forebyggelse, - et udsyn, der strækker sig fra det personlige ansvar til en indsats for at påvirke vor civilisation. Bente Klarlund Pedersen Professor Formand for Det Nationale Råd for folkesundhed Indhold: ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE DIT HELBRED - Et forum for folkesundhed Februar 2007 Sundhedstilstanden i Danmark Helbred og livsstil Fra faldskærm til kørestol og 15 andre specialer. En kvalitetsoplevelse uden ventetid. VEDLAGT SOM UAFHÆNGIGT INDSTIK I JYLLANDS-POSTEN FEBRUAR 2007 Hver 10. dansker tisser i bukserne Koks i søvnbalancen? Helbredsundersøgelse Temaavisen Dit Helbred sætter fokus på danskernes folkesundhed med henblik på at opfordre læserne til at tage aktiv stilling til deres helbred. Herunder fokuserer temaet på de personlige og samfundsmæssige konsekvenser der eksisterer i forbindelse med folkesygdomme. Sundhedstilstanden i Danmark side 4 De tre stille dræbere side 6 Tag dit helbred alvorligt side 7 En ud af ti danskere har høretab side 8 Du skal ikke skamme dig over depression side 9 Hver tiende dansker tisser i bukserne side 10 Hvad er sclerose? side 12 Fra soldat til sclerosepatient side 13 Sover du godt? side 14 MED DAGSAVISENS RÆKKEVIDDE OG FAGBLADETS FOKUS DIT HELBRED - EN TITEL FRA MEDIAPLANET APS Projektleder: Kitte Olsen, Mediaplanet ApS, Produktionsleder: Frida Seiersen, Mediaplanet ApS Erhvervsudvikler: Jacob Lumby, Mediaplanet ApS Tekster: Jakob Nielsen Layout og Repro: Jane Erving Lund, Favrskov-gruppen Mediaplanet, et ledende europæisk avisforlag inden for temaaviser. For information om temaaviser i dagspressen kontakt: Landschef: Jimmi Femö, Mediaplanet ApS Distribueres med Jyllands-Posten februar Hele denne temaavis er en annonce fra Mediaplanet. NYHED NATURENS EGEN SALVE HerbaMin er en enestående universalsalve, der indeholder det bedste fra naturen, og derfor giver lindring og heling til såvel frostsprukne fingre, røde barnenumser og mange andre hudproblemer. HerbaMin Universalsalve har hjulpet mange tusinder gennem de sidste 30 år og så er den oven i købet billig. Forhandles hos helsekostbutikker og Matas. BERTHELSENS FIRKLØVER Nyhed: Berthelsens Combi Kapsel med sunde olier og vitaminer. Lad naturen hjælpe dig med at bevare din naturlige sundhed, vitalitet og styrke. Berthelsens Firkløver giver dig et samlet tilskud af alle væsentlige mineraler, vitaminer og flerumættede fedtsyrer i let optagelig form. Et godt råd: Berthelsens produkter fås hos helsekostbutikker og Matas. Berthelsen Health Group, DK-3500 Værløse. Det bedste er at tage lidt af det hele fremfor meget af en ting. Prøv f.eks. dagligt at kombinere: Combi Kapsel, Lever B, Bertelsen Mineraler og C200 med hyben

3 ANNONCEINDSTIK DIT HELBRED 3 Falck Falck beskæftiger mere end 450 kiropraktorer, fysioterapeuter, massører og zoneterapeuter. Hvert år udfører de over behandlinger og anviser øvelser, som hjælper vores abonnenter på benene igen. Falck driver 58 sundhedscentre over hele landet, og herudover assisterer vi 80 danske virksomheder med egen sundhedsklinik på arbejdspladsen. De fleste kender os for blå blink. Nu vil vi også komme uheldet i forkøbet I hundrede år er Falck kommet susende, når der var fare på færde. Det kan du roligt regne med, at vi bliver ved med. Men kunne vi blive bedre til at lure faren, endnu før den opstår, ville meget være vundet. For Falck, for dig og for regnestykket Danmark. Forebyggelse er og bliver den bedste hjælp, og af samme grund bruger Falck stadig mere tid på at lære danskerne at blive bedre til at passe på. Ikke mindst på sig selv. Med et Falck Care Plus abonnement er du ikke bare sikret adgang til behandling på sundhedscentre landet over. Du bliver også tilbudt kurser i førstehjælp, genoplivning og praktisk forebyggelse af små og store uheld i hverdagen. Og skulle du få ondt i ryg, nakke, knæ eller lignende, står et hold af specialister klar til at give dig den bedste hjælp på tværs af fysioterapi, kiropraktik, massage og zoneterapi. Det har vi skrevet en hel lille bog om. Den er gratis, og du kan bestille den på eller

4 4 DIT HELBRED ANNONCEINDSTIK Sundhedstilstanden i Danmark Vores sundhedssystem rangerer langt nede på rangstigen - gør vi nok og spares der de forkerte steder? Vi ved det godt: Vi er for tykke, vi spiser forkert, og vi motionerer for lidt. Sundheds- og indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen siger: Efterhånden er det klart for de fleste, at fysisk aktivitet er vigtig for sundheden - både for raske og for syge, børn såvel som voksne. Mange danskere bevæger sig desværre ikke nok. Vi har skabt et samfund, hvor den teknologiske udvikling har fjernet mere og mere af det fysiske arbejde fra vores dagligliv. Gør vi nok ved det? Svaret er desværre: Nej. Vores sundhedssystem rangerer langt nede på rangstigen, og i øvrigt er vi utilfredse med det. Kirurger glemmer ting i maven på deres patienter, og kræftpatienter dør på venteliste. Det ser ikke for godt ud. Et landbrugsland på godt og ondt Danmark er et landbrugsland, og sådan har det været i utallige generationer, siger direktøren for Lægemiddelindustriforeningen, Ida Sofie Jensen. Det betyder, at vi altid har haft mad nok, og det er jo godt. Men samtidig betyder det, at vi er vænnet til at spise fødevarer, som var ideelle, da hverdagen krævede hårdt, fysisk arbejde. I dag må mange af dem desværre betragtes som sundhedsskadelige, i hvert fald i de mængder, vi spiser dem i. Vi ved godt, at leverpostej ikke er specielt befordrende for sundheden. Men man lægger ikke flere hundrede års madtraditioner bag sig med et snuptag. Og skal vi som danskere ikke kunne spise en leverpostejmad? Selvfølgelig. Problemet er bare, at vi spiser for meget, og at vores motionsvaner ikke følger med. Ida Sofie Jensen nævner endnu et punkt, hvor Danmark gør det for dårligt på sundhedsområdet. De eneste forebyggende piller, der udskrives i Danmark, er stort set de svangerskabsforebyggende. Sådan er det ikke i lande, vi sammenligner os med. Der findes i dag medicin, som kan forebygge alvorlig sygdom, men vi venter, til folk er blevet syge, før vi behandler. Det er ikke kun dumt, det er også dyrere at vente med at behandle, til sygdommen er brudt ud. Det nærige sundhedssystem Direktøren for Lægemiddelindustriforeningen fortsætter: Vi screener systematisk stort set kun for livmoderhalskræft. Vi kunne komme en masse sygdomme i forkøbet, hvis vi lavede flere folkeundersøgelser og opdagede sygdom i tide. Mange lande, som vi sammenligner os med, screener for væsentligt flere sygdomme end vi. Brystkræft, for eksempel. Tyktarmskræft. Og der er flere eksempler. Herhjemme venter vi, til patienten går til lægen, og så er det i mange tilfælde for sent. Vi venter, til sygdommen er så fremskreden, at patienten går til lægen. Og så er det i mange tilfælde for sent, siger direktør for Lægemiddelindustriforeningen Ida Sofie Jensen Også blodtrykssænkende og kolesterolsænkende medicin kunne ifølge Ida Sofie Jensen være med til at spare ikke blot menneskeliv, men også penge. Vi undlader at gøre de ting, som er nødvendige for at få folk i behandling på et tidligt tidspunkt, siger hun. Det har de i de fleste andre lande i Europa for længst opdaget er en forkert fremgangsmåde. De har lagt et fast program for undersøgelse af grupper, som har risiko for at udvikle bestemte sygdomme. Herhjemme kan man ikke gå til sin læge for at få et sundhedstjek. Man skal være syg eller føle, man er det, før Den Offentlige Sygesikring dækker. Vi sparer på de forkerte steder. Det er ikke kun dumt, men også dyrere at vente med at behandle, til sygdommen er brudt ud, siger direktøren for Lægemiddelindustriforeningen, Ida Sofie Jensen. På rette vej? Formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Birthe Skaarup, synes trods alt, vi er på rette vej. Hun fremhæver, at der over en årrække er sket en forbedring af middellevetiden på i gennemsnit 2 måneder pr. år. Både Hjertehandlingsplanen og Kræfthandlingsplanen har medført forbedringer, siger hun. Og når Kræftplan 2, som blev igangsat i 2006, for alvor slår igennem, vil det for alvor gå i den rigtige retning. Også direktøren for Dansk Selskab for Almen Medicin, overlæge Torsten Sørensen, ser positive punkter. Vi forventer os meget af de nye sundhedscentre, siger han. Og foreholdt, at lægemanglen herhjemme er markant vi mangler i øjeblikket 70 praktiserende læger, og i 2015 vil tallet være 500 gør han opmærksom på, at udbygningen af lægeuddannelsen betyder, at vi i 2008 vil kunne uddanne 240 læger om året, hvor vi nu kun uddanner 200. Bumsecreme og brunsvigere Vil det så løse Danmarks sundhedsproblemer? Det spørgsmål er Torsten Sørensen til gengæld ikke meget for at svare ja til. Der skal holdningsændringer til, siger han og fortæller om en oplevelse, han havde et par timer, før vi talte med ham. Jeg stod på apoteket og kunne ikke undgå at høre en ung mand spørge personalet til råds om sine hudproblemer, siger han. Han led af fedtet hud og bumser i ansigtet. Desuden var han overvægtig. Han fik noget bumsecreme. På vej ud tog han en stor brunsviger op af en pose. Et glimt fra dagens Danmark. Er vi på rette vej? Det danske sundhedsvæsen er opbygget ud fra indarbejdede principper om fri og lige adgang til sundhedsvæsenets ydelser. Den praktiserende læge har en væsentlig rolle som gate-keeper og visitator til videre og mere specialiseret behandling. Undtaget er naturligvis akut behandling. Systemet bygger med andre ord på, at patienten selv henvender sig og dermed tager ansvar for sin behandling. Hverken læge eller sygehus er opsøgende og er dermed heller ikke forebyggende. De indarbejdede principper er gode i forhold til akut sygdom, men utidssvarende, når det handler om forebyggelse og tidlig opsporing. LÆGEMIDDELINDUSTRIFORENINGENS DIREKTØR IDA SOFIE JENSEN I SIN BLOG: PATIENTEN I CENTRUM Ventetiden kan føles meget lang... Vi hjælper gerne med råd om reglerne for udvidet frit sygehusvalg. Vore dygtige speciallæger kan tilbyde behandling og operation uden ventetid inden for: Anæstesiologi - bedøvelse, invasiv røntgenvejledt smertebehandling Brystkirurgisk klinik - undersøgelse af brystet, mammografi, nålebiopsi, brystoperation, fjernelse af lymfekirtler (skildvagtlymfeknudeteknik) Diætist - ernæringsvejledning Gynækologi - kvindesygdomme HudCenter - dermatologisk laserklinik - fjernelse af uønsket hårvækst, karudvidelser, pigmentskjolder, rynker, acne, ar og andre hudsygdomme Karkirurgi - åreknuder, bypass-operation i benene Medicinske sygdomme - hjertesygdomme, lungesygdomme, allergi, stofskiftesygdomme, helbredsundersøgelse m.fl. MR skanning - en præcis billeddiagnostisk metode til påvisning af sygdomme i organer og bevægeapparatet Neurofysiologi - EEG, ENG, EMG, SSEP Neurologi - sygdomme i nervesystemet Organkirurgi - sygdomme i mave-tarmsystemet og andre organer Ortopædkirurgi - skulder-, albue-, hånd-, hofte- og knækirurgi Overvægtskirurgi - kikkertoperation mod sygelig overvægt, gastrisk bypass og banding (indsnævring af mavesæk) Plastikkirurgi - kosmetisk og rekonstruktiv kirurgi, brystreduktion, brystforstørrelse Pædiatri - børnesygdomme RygCenter - neurokirurgi- diskusprolaps og stivgørende rygoperation, fysioterapi Røntgen Tandbehandling - i narkose Thoraxkirurgi - ansigtsrødmen og håndsved Ultralyd Urologi - urinvejssygdomme, undersøgelse og operation for prostatakræft Vaccination - i forbindelse med udlandsrejser Øjenklinik - grå stær, grøn stær, nær- og langsynethed Øre-, næse-, halsklinik Vi tager udgangspunkt i dit behov! Brummersvej Vejle. Tlf

5 ANNONCEINDSTIK DIT HELBRED 5 ANNONCE Vaginal tørhed en underbehandlet gene Foto: gettyimages Tilførsel af østrogen lokalt kan genopbygge skedens slimhinder. Tørhed, svie og kløe i underlivet samt smerter ved samleje. Selv om næsten halvdelen af alle kvinder får et eller flere af disse symptomer på vaginal tørhed efter overgangsalderen, er det et fåtal, som drøfter symptomerne med deres læge eller med andre. Vaginal tørhed er derfor både underdiagnostiseret og underbehandlet i Danmark. Der er imidlertid ingen grund til ikke at søge læge og derfor lide i stilhed, for der findes gode lokalt virkende behandlingsmetoder, som let kan hjælpe. Alder og østrogen-produktion Østrogen koncentration Menopause 51 år 60 år De fleste gener i forbindelse med vaginal tørhed efter overgangsalderen kan knyttes sammen med mangel på østrogen. Fra års alderen falder produktionen af østrogen til meget lave niveauer med tynde, skøre og mindre elastiske slimhinder i skeden til følge. Urinvejsproblemer kan have samme årsag Lavt østrogenniveau fører desuden til, at slimhinderne i urinrøret bliver tyndere, og mange kvinder i overgangsalderen døjer derfor også med urin-inkontinens og/eller gentagne urinvejsinfektioner. Sådanne symptomer kan dog også have helt andre årsager end østrogenmangel. Din læge vil kunne give dig gode råd om, hvilken behandling der passer bedst til dig. Symptomerne øges med alderen Østrogen er et naturligt kønshormon, som kvinden ikke længere producerer efter den sidste menstruation også kaldet menopausen. Denne biologiske ændring sker hos alle kvinder, men manglen på østrogen opleves alligevel meget forskelligt fra kvinde til kvinde. Hyppigheden af symptomerne på østrogenmangel øges imidlertid generelt med alderen. Tal med din læge Skeden og de nedre urinveje er kroppens mest østrogenfølsomme organer. En eventuel behandling af symptomer i skeden vil derfor sædvanligvis kunne begrænses til behandlingsformer, som virker lokalt i underlivet. Spørg din læge, om hvilke muligheder, der findes. Kilder: Klimakteriehåndbogen, Gyldendal 2004 og Mettler L, Olsen PG. Maturitas 1991, 14: Annoncen er indrykket af Novo Nordisk Scandinavia

6 6 DIT HELBRED ANNONCEINDSTIK 6 om dagen De fleste har efterhånden hørt anbefalingen om 600 gram frugt om dagen. Men mange lever ikke op til anbefalingen. Forskellige aldersgrupper har forskellige undskyldinger for ikke at få 6 om dagen. Se mere på som bla. Sundhedsstyrelsen står bag. De tre stille dræbere Man skal være på vagt og gå til lægen hvis man har mistanke om noget er galt. Problemet er, at det har man ikke altid. f.eks. kostændringer og motion. Er det over otte, skal man i de fleste tilfælde også have medicin. Kolesterolniveauet i blodet stiger med alderen. Mere end 50 procent af den danske befolkning over 45 år har et kolesteroltal på over 5,5 millimol per liter, og mindre end 10 procent har et kolesteroltal på under 4,5. Livstilssygdomme skyldes social klasse Det er efterhånden uomtvisteligt bevist, at livstilssygdomme er delvist bestemt af social klasse. Folk med høj uddannelse lider generelt mindst af livsstilssygdomme. Endnu en grund til at arbejde på at bryde den sociale arv. Virker slankekuren? Der findes uoverskueligt mange slankerelaterede tilbud. Det senere års måske største hit er Atkinskuren, der kort fortalt går ud på at undgå kulhydrater men godkender fedt i kosten. Denne kur virker i mange tilfælde. Men der er mange eksperter, der ikke mener, den er sund trods vægttab. Livsstilssygdomme som forhøjet blodsukker, forhøjet kolesterol og forhøjet blodtryk er de tre stille dræbere, og flere og flere danskere lider af dem uden at være klar over det. I andre lande lægger man vægt på sundheds-screening, siger direktør Ida Sofie Jensen fra Lægemiddelindustriforeningen. Herhjemme skal vi selv være på vagt og gå til lægen, hvis vi har mistanke om, at der er noget galt. Problemet er, at det har man ikke altid. Det ses tydeligt på væksten af livsstilssygdomme i Danmark, hvor flere og flere lider af de tre stille dræbere: Forhøjet blodsukker, forhøjet kolesterol og forhøjet blodtryk. Mange med disse symptomer er ikke i behandling, de fleste, fordi de slet ikke er klar over, at de har dem. Det betyder, at de mange alvorlige følgesygdomme hjerte-karsygdomme, blodpropper og diabetes 2, for eksempel kan være på vej, uden at man gør noget for at forebygge og stoppe dem. En tur til lægen med måling af de tre værdier kan være begyndelsen på en sundere fremtid. Hvis alle kendte risikoen, var det nok langt færre, der undlod denne lille sikkerhedsforanstaltning. Forhøjet blodsukker Blodsukkeret måles fastende om morgenen. Det vil sige, at man i ti timer før blodprøven ikke må have indtaget andet end rent vand. Blodsukkeret skal optimalt være mellem 4 6 millimol pr. liter. Et forhøjet blodsukker er dog ikke det samme som at have type-2 diabetes; men det er en påmindelse om, at man bør undersøges nærmere. Mere end en million danskere har for højt blodtryk, men kun halvdelen ved det. Og af dem er kun halvdelen i behandling Opdager man ikke sit forhøjede blodsukkerniveau, og får man derefter type 2-diabetes, er risikoen for hjerte-karsygdomme, åreforkalkning, blodpropper og andre alvorlige sygdomme stærkt forøget. Hovedparten af de nyopdagede type-2 diabetikere er over 40 år. Der er i høj grad tale om en livsstilssygdom, og ændringer i livsstilen vil kunne give en markant forbedring og i mange tilfælde overflødiggøre medicinsk behandling. De første tegn på sygdommen kan let tolkes som små alderdomsforandringer, og bliver dermed ikke opfattet som advarselssignaler. En blodprøve er en enkel måde at sikre sig på. Forhøjet kolesterol Kolesterol er et af kroppens fedtstoffer, som vi ikke kan undvære. Bliver blodets indhold af kolesterol for højt, kan det imidlertid medføre åreforkalkning, hjertesygdomme og blodpropper. Man kan ikke mærke, om ens kolesterol er for højt. Det er derfor vigtigt at få det målt. Det sker ved en enkel blodprøve, som kan foretages hos lægen eller på apoteket. Der er to typer af kolesterol: LDL-kolesterol og HDL-kolesterol, som er det såkaldt gode kolesterol. Når kolesterolindholdet måles i en blodprøve, er det mængden af alle kolesterolformer, der bestemmes. Det ideelle er et kolesterolindhold i blodet på mindre en 5,0 millimol per liter. Er kolesterolindholdet højere, stiger risikoen for følgesygdomme. Er kolesteroltallet mellem fem og otte, er det let til moderat forhøjet, og man bør sætte ind med modforanstaltninger, Forhøjet blodtryk Mere end en million danskere har for højt blodtryk, men kun halvdelen ved det. Og af dem er kun halvdelen i behandling, selv om forhøjet blodtryk er en af de alvorligste risikofaktorer for udvikling af hjertekredsløbssygdomme, herunder blodprop i hjernen og hjerneblødning. Op mod 60 % af alle hjerneblødninger skyldes for højt blodtryk, og flere end danskere rammes hvert år af en blodprop eller blødning i hjernen. De ramte personer får lammelser, taleforstyrrelser og andre handicap, som griber dybt ind i deres og deres families daglige liv. Ved at opdage og behandle forhøjet blodtryk i tide kan rigtig mange af disse tilfælde forebygges. Blodtrykket består af to værdier: Det såkaldt systoliske tryk, som skal være under 140, og det diastoliske tryk, som skal være under 90. I langt de fleste tilfælde er tilstanden forhøjet blodtryk helt symptomfri. Der er derfor kun én måde at finde ud af, om man har forhøjet blodtryk, nemlig at få det målt. Overlæge dr.med. Hans Ibsen, speciallæge i intern medicin og hjerte-kredsløbssygdomme på medicinsk afdeling M på Glostrup Amtssygehus, siger: Det er af stor vigtighed at kende sit blodtryk. Selv om man har fået målt sit blodtryk for år tilbage, er det ingen garanti for, at man ikke i den mellemliggende periode har udviklet forhøjet blodtryk. Ideelt kan man sige, at voksne personer bør få målt deres blodtryk med 1-2 års mellemrum og hyppigere, hvis det er forhøjet. Alle har brug for en god Energy Daycreme og en god solcreme I LA VIE serien fås Solcreme, Håndcreme, Liposomgel, Fugtighedsmaske, Fugtighedscreme, Energy Daycreme, Øjenkonturcreme, Ansigttonikum med BIOVIE, Intensiv rensegel med BISABOLOL Læs mere om LA VIE produkterne på De kan købes enkeltvis eller hele serien samlet til en særligt fordelagtig pris

7 ANNONCEINDSTIK Tag dit helbred alvorligt Alt for mange af os dør for tidligt. Ikke fordi vi ikke har mad nok, men fordi vi spiser for meget. DIT HELBRED 7 Vi har kun ét, og går det i stykker, er vores livskvalitet i fare. Alligevel passer mange danskere mindre på deres helbred end på deres bil. Er det, fordi en bilforsikring koster penge? Og lægehjælp og hospitalsindlæggelse er gratis? I så fald får de fleste sig en ubehagelig overraskelse. Mødet med sundhedssektoren er sjældent hverken idyllisk eller smertefrit. Det skulle være så godt, og visionerne fra begyndelsen af forrige hundrede blev til fulde opfyldt i det lille land, hvis borgere alle fik nok at spise, rigeligt med idrætstilbud og ubegrænset adgang til gratis lægehjælp. Virkeligheden ser ikke så ideel ud. Alt for mange af os dør for tidligt. Ikke fordi vi ikke har mad nok, men fordi vi spiser for meget. Ikke fordi vi ikke har muligheder for at dyrke motion og idræt, men fordi vi ikke bruger dem. Ikke fordi vi ikke har fri adgang til sundhedstjenester, men fordi læger ikke kan kurere alt specielt ikke livsstilssygdomme, som er kommet efter mange års usund levevis. Lever du sundt? Får du dine seks stykker frugt og grønt om dagen? Motionerer du mindst en halv time? Kender du dit BMI, blodtryk, kolesterolniveau og blodsukker, og er de i orden? Undgår du usundt fedt? Er du ikkeryger, og undgår du passiv røg? Holder du dig til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, hvad alkohol angår? I så fald er du sikkert veluddannet. Du har en relativt høj indtægt. Du bor i et område med høje boligpriser, læser bøger, går i teatret, lytter til musik og interesserer dig for kunst og kultur. Og hvad har det så med sundhed at gøre? Jonathan Schloss, direktør i Falck Healthcare, kender svaret: Sundheden i Danmark har social slagside. Ikke på den måde, at de mindre privilegerede ikke har adgang til gratis sundhedsydelser, for det har de. De har også adgang til den viden, der skal til for at indrette deres livsstil efter sundhedsvidenskabens anbefalinger. De gør det bare ikke. Det, vi kan se, er, at der er en utroligt stor ulighed i sundhedstilstanden mellem forskellige grupper. De ressourcestærke får motion, spiser og lever sundt, mens visse andre grupper, herunder indvandrergrupperne, ikke har taget sundhedskampagnerne til sig og stadig får flere livsstilssygdomme, siger Jonathan Schloss. Og han burde vide det. Som sundhedsdirektør i Falck Healthcare, der arbejder med forebyggelse, behandling og genoptræning for både det offentlige og erhvervslivet inden for en lang række områder, har han fingeren på pulsen, når det gælder danskernes sundhed og mangel på samme. Vi bruger én krone til forebyggelse, hver gang vi bruger tusind kroner på behandling. Det er en rigtig dårlig forretning I Næstved gør de noget ved det I Næstved arbejder fysioterapeut Helle Rechter som teamleder i et nyt sundhedscenter, som er etableret i et samarbejde mellem kommunen og Falck Healthcare. På centrets sundhedsskole gennemføres kurser for patienter, som trænger til at få lagt deres livsstil om. Her lærer de at dyrke motion på en sjov måde, at lave sund mad, og de sidder på skolebænken sammen med andre, der er diagnosticeret med livsstilssygdomme, for at lære, hvordan man redder sit helbred, før det er for sent. Patienterne har typisk rygerlunger (KOL), hjerte-karsygdomme eller diabetes 2 (gammelmandssukkersyge). Interessen er stor og kursisterne glade, siger Helle Rechter. Vi griner en masse og samarbejder med en square dance-forening om motion. Det ser ud til, at det kan lade sig gøre at få de sygdomstruede til at lave om på deres livsstil. Motion og seks stykker frugt og grønt om dagen er med til at gøre vores livstil sundere. Kan kurven knækkes? Formanden for Det Nationale Råd for Folkesundhed, professor, overlæge, dr. med. Bente Klarlund Pedersen, Rigshospitalet, slår fast, at det er på høje tid at handle, hvis vi skal undgå en national katastrofe på sundhedsområdet. USAs sundhedskurve er ti år forud for vores. Der kan vi se, hvordan det vil gå os, hvis vi ikke sætter ind imod livsstilssygdommene i tide, siger hun. Hun er netop kommet hjem fra USA, hvor den sociale skævhed i sundhedsbilledet er endnu tydeligere end her. I arbejderkvartererne bor de ekstremt overvægtige, som spiser fast food, ryger og aldrig ville drømme om at motionere. I forstæderne bor de slanke, rige og sunde, der motionerer morgen, middag og aften og går meget op i, hvad de spiser. Vi bruger én krone til forebyggelse, hver gang vi bruger tusind kroner på behandling, siger Bente Klarlund Pedersen. Det er en rigtig dårlig forretning. Hvis kurven skal knækkes, må vi investere i mere forebyggelse. Kan kurven knækkes? Det er svært at sige. Hvis ikke, bliver vi en sygdomssvækket nation. Det er til syvende og sidst op til os selv. Til dig og mig. Høj af vitalitet med Green Oil

8 8 DIT HELBRED ANNONCEINDSTIK En ud af ti danskere har høretab Problemer med hørelsen medfører ofte social isolation i større eller mindre grad. En ud af ti personer har høretab og kunne få glæde af at bruge høreapparater. Men undersøgelser viser, at fire ud af fem personer, der faktisk har behov for høreapparater, ingen har, og det på trods af, at en europæisk undersøgelse viser, at høretab er en af de lidelser, det er billigst at behandle. Du kan hjælpe Bemærker man personer i sin familie, omgangskreds eller på sin arbejdsplads, som tilsyneladende ikke hører så godt, kan det være en stor hjælp, hvis man har sat sig ind i de mest elementære fakta omkring høretab, så man kan gøre dem opmærksomme på de mange muligheder, der i dag er for at støtte hørehæmmede. Det er en overset gruppe på grund af, at deres handicap er usynligt, og de er ofte udsat for social isolation i større eller mindre grad, fordi de har vanskeligt ved at følge med i en almindelig samtale. Der er stadig en vis tabuisering omkring det at have høreapparat, selv om teknikken i dag? blandt andet på baggrund af dansk forskning og udvikling er så fremskreden, at høreapparaterne næsten ikke kan ses, med mindre man ser godt efter. I dag er der udviklet mange forskellige typer af høreapparater, som ved hjælp af digital lydbehandling kan afhjælpe forskellige former for høretab. En hørehandicappet, der bliver hjulpet til at søge læge for sit handicap og efterfølgende får et moderne høreapparat, vil typisk blomstre op og få en langt bedre livskvalitet. Morten Olsen, høreapparatbruger En af de danskere, der bruger SÅDAN KOMMUNIKERER DU BEDST MED EN PERSON, DER HAR NEDSAT HØRELSE: Tal ikke med ryggen til. Vær tæt på personen, når I taler sammen. Lydstyrken halveres ved fordobling af afstanden, og bare få meter kan være til hinder for, at budskabet bliver forstået. Sørg for at have øjenkontakt. Hvis der er flere tilstede, så start med navnet på personen, når du henvender dig. Tal tydeligt og gerne langsomt? uden at råbe. Ofte er det ikke etspørgsmål om lydstyrke, men om artikulation af det enkelte ord. Mistolkning af blot et enkelt ord kan gøre, at meningen udebliver. Omformuler dit budskab i stedet for at gentage. Undgå at sige: Det kan også være lige meget. Sådan en bemærkning fremmer den dårlige selvfølelse hos en person med høretab. Min hverdag har ændret sig utroligt meget, siden jeg har fået de høreapparater, siger Morten Olsen, landstræner høreapparat, er landstræner Morten Olsen. Før han fik høreapparat, havde høretabet stor negativ indflydelse på hans livskvalitet, både i hans professionelle virke og i privatlivet. Min hverdag har ændret sig utroligt meget, siden jeg har fået de høreapparater, siger han. Efter at have set sin mor få stadigt dårligere hørelse var han klar over, at det kun var et spørgsmål om tid, før en arvelig sygdom ville medføre, at han selv skulle have høreapparat. Alligevel udskød han det, fordi han syntes, at Jamen så gammel er du heller ikke blevet. Han havde også den opfattelse, at høreapparater stadig er forsynet med en stor snegl bag øret, og det var først, da han fandt ud af, at et høreapparat i dag ikke fylder mere end en lille øreprop, at han besluttede sig til at prøve det. Det ændrede omgående hans livskvalitet til det bedre. Som han siger: Du får en normal hverdag igen, som du selvfølgelig har savnet, og så tænker du: Dumt, at du ikke har gjort det her noget før. En europæisk undersøgelse viser, at høretab er en af de lidelser, det er billigst at behandle. Alligevel viser undersøgelser, at fire ud af fem personer, som har behov for et høreapparat, ikke har ét. Lotte Rømer, høreapparatbruger Den danske sanger og rockmusiker Lotte Rømer har også et høretab. Hun beskriver i sin bog med titlen»hva??«, hvordan hendes arvelige høretab i 30-årsalderen blev så alvorligt, at hun måtte have hjælp. Man kan sagtens lære at leve med nedsat hørelse. Men det er ikke altid lige let, og det tager tid, fortæller hun. Midt i sin karriere som sanger og rockmusiker måtte hun vænne sig til, at hendes hørelse stadig blev dårligere. Også hun bruger i dag høreapparat. Flere høreskader i fremtiden I dag har også mange unge mennesker høretab og går med den lille, diskrete prop i øret. Der forventes flere høreskader i fremtiden, bl.a. på grund af, at mange børn og unge mennesker i dag lytter til høj musik i høretelefoner. En finsk undersøgelse viser, at antallet af mennesker med høreproblemer vil fordobles over de næste år. Forældre bør derfor være opmærksomme på, hvilken lydstyrke, deres børn har Ipod?en indstillet på, og være forberedt på at gribe ind, hvis barnet eller den unge har lyttevaner, der er potentielt skadelige for hørelsen. Mortens usynlige medspiller: Widex Inteo Widex Der findes mange fordomme om høretab. Selvom min hørelse blev dårligere og dårligere, gjorde jeg ikke noget ved det. Jeg var tit usikker på, om jeg fik det hele med, men alligevel ventede jeg alt for længe med at få høreapparater. Det var en enorm lettelse for både mig og mine omgivelser, da jeg igen kunne deltage aktivt i hverdagen og høreapparatet blev min medspiller. Tlf. nr Morten Olsen, landsholdsfodboldtræner

FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om

FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om Kontinensforeningen Vester Farimagsgade 6, 1. 1029 1606 København V Tlf. 33 32 52 74 info@kontinens.dk www.kontinens.dk Tekst: Kontinensforeningen Redigering: Aase Randstoft,

Læs mere

tissetrangen Guide Sådan kommer du af med Inkontinens - et tabu sider Sådan træner du tissetrangen væk

tissetrangen Guide Sådan kommer du af med Inkontinens - et tabu sider Sådan træner du tissetrangen væk Foto: Iris Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8 sider Inkontinens - et tabu Sådan kommer du af med tissetrangen Sådan træner du tissetrangen væk INKONTINENS INDHOLD I DETTE HÆFTE:

Læs mere

Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport

Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen respondenterne... 3 Forord af Kontinensforeningen... 4 Konklusioner... 5 Hvilken slags inkontinens?... 9 Hvordan

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Forklaringer på test i rapport

Forklaringer på test i rapport Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Mølholm Forsikring. Privathospitalsforsikring. Der sikrer garanti for undersøgelse/behandling

Mølholm Forsikring. Privathospitalsforsikring. Der sikrer garanti for undersøgelse/behandling Mølholm Forsikring Privathospitalsforsikring Der sikrer garanti for undersøgelse/behandling Hvem er Mølholm Forsikring A/S Mølholm Forsikring A/S Ejes af speciallæger Mølholm Forsikring bruger primært

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Hjertekarsygdomme, dårlige øjne og nyreproblemer. Det er blot nogle af de sygdomme, som sender folk til lægen, hvorefter de kommer hjem med ikke blot én, men hele

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET Mænd er jo så dårlige til at gå til lægen og til at handle på symptomer. Jeg tror på, at der er flere mænd, der lider af HS, end man egentlig regner med.

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

KROP FYSIK. Bækkenbunden

KROP FYSIK. Bækkenbunden KROP & FYSIK Bækkenbunden Svært ved at holde tæt? Næsten hver 10. dansker (op mod 450.000) er inkontinent, dvs. kan i større eller mindre grad ikke holde tæt. Heraf er omkring 50.000 børn, ca. 150.000

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Det rammer ikke mig. Der dør en kvinde i timen i Danmark af en hjertekarsygdom!

Det rammer ikke mig. Der dør en kvinde i timen i Danmark af en hjertekarsygdom! Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Det gode råd gør forskellen Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan forebygger du selv en

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Bækkenbunden 2 www.krop-fysik.dk Svært ved at holde tæt? Næsten hver 10. dansker (op mod 450.000) er inkontinent, dvs. kan i større eller mindre grad ikke holde

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36,0 % af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 % er svært overvægtige

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Pårørende & Depression

Pårørende & Depression Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen...

Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen... Ondt i ryggen... Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen... Ny viden om rygsmerter Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen. Der har de senere år nærmest været en revolution i den måde, man

Læs mere

Det rammer ikke mig. Hver 3. kvinde i Danmark dør af en hjertekarsygdom!

Det rammer ikke mig. Hver 3. kvinde i Danmark dør af en hjertekarsygdom! www.matas.dk Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan forebygger du selv en hjertekarsygdom. Hver 3. kvinde i Danmark dør af en hjertekarsygdom!

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36, af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 er svært overvægtige Omkring

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte. Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Det gode råd gør forskellen Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler

det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler Danske læger og hospitaler Her får du information om danske læger og hospitaler. Du kan også læse om, hvor du skal

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Danmarks Lungeforenlng og Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200000 danskere har syge lunger uden at vlde det Sådan passer du på dlne lunger Det gode

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen Vandladnings problemer og polio Lise Kay, Anne Marie Eriksen Kontrol af kroppens funktioner Blærens dobbelt funktion Vandladnings symptomer Start besvær Bydende vandladnings trang Slap stråle Mangelfuld

Læs mere

KORT FORTALT 3F sundhedstjek på 10 arbejdspladser 2009

KORT FORTALT 3F sundhedstjek på 10 arbejdspladser 2009 KORT FORTALT 3F sundhedstjek på 10 arbejdspladser 2009 Baggrund og resultater En vigtig sag for 3F 3Fere forlader arbejdsmarkedet før andre pga. nedslidning, svær sygdom og for tidlig død. De trues mere

Læs mere

Facts om type 2 diabetes

Facts om type 2 diabetes Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i

Læs mere

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed 0808_AMADEUS_brochure1.indd 1 9/16/08 10:55:13 AM Amadeus Speciallægecenter Amadeus er et speciallægecenter, som hjælper dig eller

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Giv sundheden et K R A M! Kost, Rygning, Alkohol og Motion

Giv sundheden et K R A M! Kost, Rygning, Alkohol og Motion Giv sundheden et K R A M! Kost, Rygning, Alkohol og Motion Selandia Park 4-4100 Ringsted Tlf. 70 70 22 18 - www.selandiaklinikken.dk SK patientinformation KRAM vers1 070417 KOST Forekomsten af fedme i

Læs mere

Kontinensforeningen Vester Farimagsgade 6, København V Tlf

Kontinensforeningen Vester Farimagsgade 6, København V Tlf INKONTINENS skal man finde sig i det? Kontinensforeningen Vester Farimagsgade 6, 1. 1029 1606 København V Tlf. 33 32 52 74 info@kontinens.dk KONTINENS.DK Inkontinens - skal man finde sig i det? Tekst:

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder?

Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder? Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder? Der kan nemt være forskel på den alder din fødselsattest viser og kroppens tilstand. Vores generelle kost, drikkevaner samt levevis kan enten

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 2-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Type 2-diabetes Flere og flere danskere får i disse år type 2-diabetes. Tidligere blev sygdommen kaldt

Læs mere

KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE

KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE Kræft - en folkesygdom Omkring 32.000 danskere rammes hvert år af kræft. Sygdommen er kendetegnet ved, at en enkelt eller flere celler begynder at dele sig, uden at kroppen

Læs mere

En gruppe hiv-smittede spøger i mørket

En gruppe hiv-smittede spøger i mørket En gruppe hiv-smittede spøger i mørket 1000 mennesker i Danmark anslås at være hiv-smittede uden at være blevet testet. De udgør mørketallet` blandt hiv smittede. Kan man få dem i behandling, kan man bremse

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - bækkenbund. Blære- og bækkenbunds træning

Patientvejledning. Træningsprogram - bækkenbund. Blære- og bækkenbunds træning Patientvejledning Træningsprogram - bækkenbund Blære- og bækkenbunds træning Bækkenbunden er den muskelgruppe der lukker bækkenet nedadtil. Mandens bækkenbund er mindre end kvindens, da mandens bækken

Læs mere

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 2-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Type 2-diabetes Flere og flere danskere får i disse år type 2-diabetes. Tidligere blev sygdommen kaldt

Læs mere

Prostata: To-i-en pille kan forbedre livskvalitet

Prostata: To-i-en pille kan forbedre livskvalitet Prostata: To-i-en pille kan forbedre livskvalitet Pille er nu også godkendt til behandling af bl.a. vandladningsbesvær Af Torben Bagge, 21. november 2012 03 Potensmiddel gavner prostata 04 FAKTA: Cialis

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

EKSTREM. Guide. Vores normale livsstil er. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald Sådan bør en normal livsstil være

EKSTREM. Guide. Vores normale livsstil er. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald Sådan bør en normal livsstil være Foto: Iris Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8 sider Vores normale livsstil er EKSTREM Styrk dit liv med Chris MacDonald Sådan bør en normal livsstil være Normal eller ekstrem?

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

Sådan bruger du PensionDanmark Sundhedsordning. www.pension.dk/sundhed

Sådan bruger du PensionDanmark Sundhedsordning. www.pension.dk/sundhed Sådan bruger du PensionDanmark Sundhedsordning www.pension.dk/sundhed Om din sundhedsordning Hvis du har sundhedsordningen, kan du få hurtig behandling af problemer og gener i led, muskler og sener. Du

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

MR-skanning. Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed

MR-skanning. Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed MR-skanning Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed S P E C I A L I S T E R I B E V Æ G E L S E MR-skanning giver en sikker og hurtig udredning af sygdomme i kroppen Privathospitalet

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Status på Sundhedstjek-2013 KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Dagens citat Det man fokuserer på vokser Agenda KRAMS Kort gennemgang af sundhedstjek Resultat af sundhedssamtalerne Diabetes Indsatsområder

Læs mere

Status på sundhedstjek Kara/Noveren 2012

Status på sundhedstjek Kara/Noveren 2012 Status på sundhedstjek Kara/Noveren 2012 Agenda > KRAMS > Kort gennemgang af sundhedstjek > Resultat af sundhedssamtalerne > Indsatsområder >Kost >Rygning >Alkohol >Motion >Stress KRAMS 5 veje til en sundere

Læs mere

UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED

UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED En helt ny undersøgelse af 1000 unge mænd og kvinders syn på sygdomme, sundhed og brug af sundhedsvæsnet Forum for Mænds Sundhed 30. maj 2015 Undersøgelsens resultater resume:

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere