Diana Benneweis MISS FLORENS. Gøglerkongen Dr. Chango PANIK I MANEGEN. socialt familiecirkus. cirkusdirektør med skrøbeligt sind

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diana Benneweis MISS FLORENS. Gøglerkongen Dr. Chango PANIK I MANEGEN. socialt familiecirkus. cirkusdirektør med skrøbeligt sind"

Transkript

1 h u sfo r bi nr. 87 juli 2009 pris 20 kr. 8 kr. går til sælgeren køb kun af sælgere med synligt id-kort CIRKUS Gøglerkongen Dr. Chango PANIK I MANEGEN socialt familiecirkus Diana Benneweis cirkusdirektør med skrøbeligt sind MISS FLORENS primaballerina og opvasker

2 h u sfo r bi leder UDGIVER: Foreningen Hus Forbi Tornebuskegade 1, baghuset 2., 1131 København K Tlf , ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Stig Tarnow REDAKTØRTEAM: Tina Juul Rasmussen, tlf Karen Pedersen, tlf SALGSMEDARBEJDER: Leif Baran, tlf SÆLGERREPRÆSENTANT SJÆLLAND: Preben Larsen, tlf DEBATINDLÆG OG ANNONCER: Næste nummer udkommer den 31. juli. BIDRAG: Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på kontonummer (9541) Mærk indbetalingen bidrag. DISTRIBUTION: Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse m.m. kan fungere som distributør for Hus Forbi dvs. være udleveringssted af avisen til sælgerne. Kontakt os på: tlf (se listen af distributører på ABONNEMENT: Standardabonnement: 340 kr. (12 numre om året inkl. moms, porto og gebyr). Støtteabonnement: 540 kr. Henvendelser om abonnement på tlf eller FORSIDEILLUSTRATION: Hanne-Louise Nielsen CIRKUSVIGNETTER: Hanne-Louise Nielsen LAYOUT: salomet grafik TRYK: Medieselskabet Nordvestsjælland OPLAG: LÆSERTAL: (2. halvår 2008) jf. Index Danmark/Gallup ANTAL SÆLGERE: ca. 500 ISSN: OM HUS FORBI: Hus Forbi udkom første gang i 1996, avisen kommer nu en gang om måneden. Hus Forbi sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker det, man under ét kan kalde skæve eksistenser. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og evt. kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP. Vi støtter Hus Forbi Vil du også støtte Hus Forbi? Det koster kr. om året at få sit firmalogo her på siden. Send en mail til Er der puls? Slangemennesker, kæmpekvinder, dværge og klovne. Cirkus med dets dragende, frastødende og anderledes mennesker har til alle tider begejstret og fascineret store og små. Hvem har ikke som barn drømt om at løbe hjemmefra og rejse rundt med et cirkus eller tivoli bare for en sommer? Nu har du chancen. I dette nummer af Hus Forbi byder vi velkommen i sommercirkus! Det gør vi velvidende, at livet ikke er lutter cirkus og gøgl for hverdagens skæve eksistenser. Meget trænger sig på for at skabe bedre forhold for dem. Derfor var vi også glade, da vi i foråret fik ny socialminister eller rettere fik en socialminister igen i stedet for en velfærdsminister. Vi har brug for en minister, der kan tage vare på de mest udsattes interesser. Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) er de hjemløses nye minister. Har du et budskab til narkomanerne og de hjemløse, lød et af spørgsmålene, da hun blev præsenteret i april. Ikke på nuværende tidspunkt, svarede ministeren og Hvad mener socialministeren selv? Har hun nogen visioner på området? Gemmer der sig et menneske af kød og blod bagved de formelle ord? Er der overhovedet puls? forsikrede i samme åndedrag, at de hjemløse og narkomanerne kunne være både glade for og trygge ved den borgerlige regering. Siden har der været ret så stille, og det har været småt med socialpolitiske budskaber fra den efterhånden ikke helt så nye socialminister. Så derfor gik vi til ministeren med en håndfuld spørgsmål fra en gruppe af hendes kernebrugere. Vi opsøgte hjemløse og misbrugere på Mændenes Hjem i København og bad dem tage pulsen på deres nye minister. Spurgte dem, hvad de ville spørge Karen Ellemann om. Blev de klogere? Blev vi klogere? Ikke meget, desværre. Flere af brugerne var optaget af ministerens syn på fixerum eller sundhedsrum: Som det er i dag, ligger der kanyler og blodige servietter overalt på Vesterbro, og vi narkomaner er nødt til at sidde rundt om på trapper og fixe. Der burde være et fixerum både af hensyn til narkomaner og beboere. Er det noget du vil gøre noget for? ville én naturligt nok gerne vide. Men det ville Karen Ellemann ikke forholde sig til. Hus Forbi det er sundhedsministerens bord, lød meldingen. Underligt. For ideen med sundhedsrum er jo netop, at sundhedstilbuddet at man kan indtage sine stoffer et rent og roligt sted uden at stresse skal gå hånd i hånd med tilbud om social støtte og rådgivning? Behøver vi sige, at ministeren heller ikke ønskede at svare på, hvordan det går med statsheroin til de mest belastede narkomaner? Sundhedsministerens bord, lød det igen. På de øvrige spørgsmål henviser ministeren flittigt til eller citerer direkte fra regeringens hjemløsestrategi. Og på spørgsmålet om behovet for væresteder, hvor man ikke bliver smidt ud klokken syv om morgenen, lirer hun en formel remse af om, at kommunalbestyrelsen ifølge loven har ansvaret for, at der er de nødvendige antal pladser i botilbud til hjemløse... Jo tak, det er vi godt klar over. Men kunne vi komme et spadestik dybere? Hvad mener socialministeren selv? Har hun nogen visioner på området? Gemmer der sig et menneske af kød og blod bag ved de formelle ord? Er der overhovedet puls? Vi er ærlig talt ikke helt trygge. Hus Forbis redaktørteam Tina Juul Rasmussen og Karen Pedersen 2 HUS FORBI nr. 87 juli 2009

3 indhold 4-22 tema CIRKUSLIV TEMA cirkus Kunsten at være menneske Hus Forbi-sælger Jens Jarslet møder cirkusdirektør Diana Benneweis Gøglerkongen Alt kan ske, når Dr. Chango optræder med sine cirkusbørn. Sommertivoli Når tivoli kommer til byen, er der garanti for fest. Cirkus Panik Familiecirkus med socialt engagement. Tårnspringerens sidste spring Nogle tilskuere husker stadig den skæbnesvangre dag i Frederikshavn. Kunsten at tie stille Værestedsbruger vandt pris for sit Ti stille-plaster Cirkusarbejder anno 2009 Den moderne cirkusarbejder kommer fra Østeuropa eller Marokko spørgsmål til socialministeren Klovnen i Tårnstudiet Kurt Ravig har altid vidst, at han ville være klovn kommentar - Spørg din Hus Forbi-sælger og gutten nede i baggården, der sover mellem papkasserne, om deres behov og meninger. Cirkushistorie Fra kæmpekvinder og hesteshows til motorsavsjonglører. Tag underbukser på! New Zealands mest berømte hjemløse elsker opmærksomhed. 23 noter et billede fra gaden foto Holger Henriksen 30 læserne skriver Hundetjek. Dyrlægeassistent Mette ser til Hus Forbi-sælger Jimmys hund, Siki. Mette Aamand Sørensen er frivillig dyrlæge i Projekt Udenfor og med i H.C. Ørstedsparken i København om lørdagen, hvor projektets madbil også rykker ud. 30 sommerkonkurrence 31 vorherres køkkenhave 32 historie fra gaden Hjulpet på vej af gøgl og fodbold er Topper ved at få styr på sit liv. HUS FORBI nr. 87 juli

4 kunsten at være et menneske Hus Forbi-sælger Jens Jarslet mødtes med Diana Benneweis i en cirkusvogn i Hillerød. Det blev til en snak om rodløshed og rakkerliv, om ensomhed og modet til at være sig selv. 4 HUS FORBI nr. 87 juli 2009

5 af Birgitte Ellemann Höegh foto Flemming Schiller Det store cirkustelt med flag i toppen er slået op, og i en halvcirkel omkring det står campingvogne med Benneweis-logoer og en masse private vogne til artisterne. Her er elefanter og kameler på græsset, en hundegård med forskellige racer, der løber rundt efter hinanden, og en gammel køkkenvogn i mørkebrunt træ gemt af vejen allerbagerst. Diana Benneweis tager sammen med sine to hunde, Bocco og Sonja, imod Hus Forbi-sælger Jens Jarslet. På væggene i vognen er der billeder af cirkusmomenter med alt fra Dronning Margrethe og Eli Benneweis til en ualmindelig smuk Diana i dragt og fjer anno Jens har gået på landevejen de seneste 20 år og har ud over sine aviser og sit overlevelsesgrej lidt gøgl i sin barnevogn. Her er blandt andet en trylleboks, djævlestok, nogle ildfakler og bolde, som han tager frem og underholder børnene med de steder, han slår sig ned. For hvem vil ikke gerne købe en avis af en mand, der netop har underholdt ens børn? Skærslibere til kråsesuppe Diana og Jens føler hinanden på tænderne. Hun byder på kaffe, men Jens vil hellere holde sig til sin sodavand. Mens vandet koger, fortæller hun om en hjemløs mand, der de sidste par dage har siddet nede i hjørnet af teltpladsen med et hav af poser og cigaretpakker spredt omkring sig. Hun har været nede og tilbyde ham mad et par gange, men han har ikke været interesseret. - Jeg skal sgu ikke i manegen mere. Sådan er vi så forskellige. Jens skal have sin lille vodka i flasken, og jeg skal have min frihed. Diana Benneweis, cirkusdirektør - Sådan er det jo bare. Der skal være plads til det hele, siger Diana og griner. - Jo, jo, længe leve mangfoldigheden, følger Jens op. Og så er kaffen færdig. Diana sætter sig og begynder at fortælle. - Nu er jeg jo vokset op med hjemløse. Dengang var det skærslibere, og hos min bedstemor var der altid et måltid mad og en femkrone til dem, der kom forbi. Jo, jo, Irene Benneweis var kendt for sin madlavning, og folk kom fra hele Danmark for at smage hendes åle- og kråsesuppe. - Havde I så skærslibertegn uden for teltpladsen, så man kunne se, om man var velkommen? spørger Jens. - Det har jeg aldrig lagt mærke til. Men da jeg var barn, bestod hele vores medarbejderstab af straffede personer. Der var pædofile, der var blevet fysisk kastrerede, der var et par voldsforbrydere, bedragere, tyve for mig er vi alle sammen lige for Gud. Nogle har været heldigere end andre, men for nogle er det jo et valg, siger Diana. - Det er et valg for mig. Jeg har været kastet rundt mellem institutioner, siden jeg var barn, og har aldrig haft et fast ståsted. Og efter jeg har arbejdet med Rudolf Steiners principper med dyr og grøntsager, har jeg valgt at leve i det fri, fortæller Jens. Man lærer at beskytte sig De taler lidt om de gamle løsarbejdere i cirkus, som man kaldte for knyster. For det omflakkende cirkusliv, hvor man rejser fra sted til sted for at bygge op og brække ned, har nogle fællesnævnere med de hjemløses præmisser. I dag hedder cirkusarbejderne tekniske medarbejdere, er i reglen fastansatte, kommer fra Østeuropa og har familier og børn i deres hjemland. - Man kan ikke få danskere til det her, for de kan få mere i understøttelse, end de kan få hos mig. Men især Polen og Rusland er specialiseret i cirkusteknisk personale, som ikke bestiller andet. Mange af dem har været her i år. I gamle dage var der også nogle faste Beskidte Jens, Hurtig Karl og Lars Etben ha, ha, og min barnepige var homoseksuel, for så var min far sikker på, at han ikke forgreb sig - Når jeg går rundt med mit gøgl og sælger aviser, har jeg også kun min egen lille manege, som jeg skal magte at gå ind i. Jens Jarslet, Hus Forbi-sælger på mig. Han hed Mo, og jeg elskede ham højt, griner Diana. Men hvad er det for et liv, man lever, når man hver sæson får en masse mennesker ind ad døren i nogle måneder ad gangen? Diana, der siden barndommen har måttet forholde sig til nye ansigter hver sæson, lærte hurtigt ikke at involvere sig følelsesmæssigt. - I cirkus siger man: Darling, I love you, but the season is over! Og det er noget, man får ind med modermælken. I en del af min barndom har jeg lidt af et knust hjerte over de her mennesker, men inden jeg var fyldt 11 år, svor jeg, at det aldrig skulle gentage sig mere. Jeg er blevet god til at beskytte mig selv, og mine børn har lært det samme de knytter sig ikke, siger Diana. Hun har to tvillinger på 22 år, som hun adopterede fra Polen, da hun var 40 år, og de har gået i skole hele deres barndom og haft et liv uden for Cirkus Benneweis. Afhængig af ensomhed - Men selvfølgelig fik jeg en kæreste her. Det kunne ikke undgås for en pige, der så nogenlunde godt ud, men jeg har aldrig villet giftes eller få børn i cirkus. Jeg tror ikke på ægteskabet, siger hun og banker bestemt i bordet. - Det gør jeg heller ikke. Men det har nok noget at gøre med den måde, vi er opvokset på. Vi beskytter os selv. For man skal kunne tåle at være alene og kunne klare sig selv. Når jeg går rundt med mit gøgl og sælger aviser, har jeg også kun min egen lille manege, som jeg skal magte at gå ind i, siger Jens. - Det er nok rigtigt. I det hele taget synes 4 diana benneweis Er 62 år og administrerende direktør i Cirkus Benneweis. Bor dels i Dronningmølle, dels i Sverige. Har to voksne børn på 22 år, som hun har adopteret fra Polen. Er født ind i cirkusdynastiet Benneweis. Hendes biologiske forældre var ganske unge, da de fik hende, og Dianas bedstemor, Irene Benneweis, valgte at adoptere hende. Det var dog bedstemorens plejesøn, cirkusdirektør Eli Benneweis, og hans kone, der kom til at fungere som hendes forældre. Har optrådt fra treårsalderen med smånumre i manegen, men fik sin egentlige debut som selvstændig artist som 14-årig med hestedressur, der har været hendes speciale siden. Har været gift i otte år med den polske artist Marek Zielinski. Bor i dag sammen med Freddy Bergmann Kolding, daglig administrativ leder i Cirkus Benneweis. HUS FORBI nr. 87 juli

6 Jens Jarslet og Diana Benneweis falder hurtigt i hak, og snakken kommer vidt omkring. De taler blandt andet om de omkostninger, det har for deres børn, at Jens er hjemløs og Diana er psykisk syg. 4 jeg, at den eksistentielle ensomhed er angstprovokerende og cirkus er jo et af de steder, hvor man kan opleve den største ensomhed. Jeg har selv en backup hjælpegruppe, for det er ikke altid, at jeg er lige rask. Jeg har været psykisk syg, men nu har jeg kvittet medicinen, og når jeg ikke er rask, så bliver jeg besat af, at jeg skal hjælpe alle dem, der henvender sig. Folk tror, at jeg har et fantastisk liv, fordi jeg er helt ude af psykofarmaka, men til gengæld har jeg fundet ud af, at jeg er afhængig af ensomhed hvis jeg ikke får den, så kan jeg ikke trives, siger Diana. - Hvornår får du den frihed? spørger Jens. - Når jeg er færdig med jer, så er jeg væk. Jeg er ikke bange for mennesker, men jeg ved, hvornår jeg skal tanke op igen. Jeg har jo altid været i fokus og har måttet gøre vold på mig selv, for jeg har nok fået det forkerte job og var en lille indadvendt pige, der af livets finurlige tilfældigheder blev tvunget til at være udadvendt. Det har nogle konsekvenser, siger Diana og får tårer i øjnene. - Jeg kender det godt, men det er rart at kunne dele det med andre, siger Jens. - Jeg tror, at det er dig, Jens, der påvirker mig. Men du virker jo glad. Jeg sidder bare og tænker, at tingene er uretfærdigt fordelt. Jeg håber i hvert fald, at du er glad i det liv, du har Men har du virkelig selv valgt at gå på landevejen? - Ja, måske fordi jeg aldrig har oplevet en kernefamilie, så er det lettere for mig at gå ud blandt andre på gaden og få folk til at smile, siger Jens. - Hvor får du penge fra? spørger Diana. - Jeg sælger Hus Forbi, og det kan jeg sagtens leve af og kan også hjælpe venner, siger Jens. - Okay, godt. Det har du stort talent for det kan jeg se. Jeg synes bare, at goderne er uretfærdigt fordelt. Hvad har du blandet i den der? spørger Diana og peger på sodavandsflasken. - Vodka, og jeg fik også en Fernet Branca på vejen herop, men nu går jeg ud og tager en smøg, siger han og rejser sig. Skal ikke i manegen mere Imens fortæller Diana om tiden efter, at hun blev psykisk syg. - Jeg skal sgu ikke i manegen mere. Sådan er vi så forskellige. Jens skal have sin lille vodka i flasken, og jeg skal have min frihed. Når man har været psykisk syg, bliver man meget mere følsom over for andres reaktioner. Pludselig kunne jeg fornemme, hvordan det må være at være hjemløs, siger Diana. - Det har vel også noget med dit liv at gøre, siger Jens, der er tilbage igen. - Ja, mine forældre skulle aldrig have adopteret mig. De havde aldrig tid. Jeg er opfostret af min bedstemor, for min far og mor rejste altid. Vi havde 80 heste, over 100 rovdyr og 13 elefanter. Derfor var der altid travlt, travlt, siger Diana. - Hvad laver du så nu, når du holder helt fri? spørger Jens - Det er et godt spørgsmål. Jeg lever i min egen, dejlige verden, og jeg taler med Gud. Jeg brugte så mange år på at separere den syge del af mig fra den raske, og det gik rigtigt dårligt, og jeg var rigtig bange. Men så var der en eller anden, der sagde, at det jo er en del af mig, og det har jeg tænkt meget over. Det er ikke noget, jeg snakker om normalt, men nu sidder vi jo her Når jeg er i Sverige (her ligger Dianas ene faste bolig på en smuk naturgrund ned til en sø, red.) kan jeg gøre det højt, for der er ingen, der kan høre det, siger Diana og griner. - Jeg er jo vokset op med hjemløse. Dengang var det skærslibere, og hos min bedstemor var der altid et måltid mad og en femkrone til dem, der kom forbi. Diana Benneweis, cirkusdirektør Diana og Jens taler om de omkostninger, det har for deres børn, at Diana er psykisk syg, og Jens er hjemløs. De er begge godt klar over, at det ikke er optimalt. Jens har en datter, Nynne på 18 år, der skal leve med en far, der er på farten og drikker en hel del alkohol. Derfor har Jens også et håb om, at han snart i en alder af 46 år kan finde ud af at slå sig ned. Fars ring bringer held Vi forlader køkkenvogn nummer ni for at gå en tur over i Dianas egen husvogn. Det er en ordentlig kleppert med en fin karnap, som man ved hjælp af elektronik kan køre ud af hovedbygningen. Der er sofa og puder, blomster, en firarmet lysestage med en kinesisk løve i messing og en fugl i bur, der fløjter lystigt. Diana prøver at lokke den ud af buret, og for første gang kan man for alvor høre, at det er en ægte cirkusdronning, vi er i stue med. - Charlie komm raus zu Mamma, komm schnell raus. Kakkaaaa, komm schnell, schnell raus zu Mamma, siger hun med cirkusaccent. Fuglen kommer langsomt ud, men holder sig på ydersiden af buret. - Bravo Charlie Jeg har haft den, siden min tante døde. Hun kunne dårligt gå og var så ulykkelig, så den blev hendes et og alt, fortæller Diana og viser sin cirkus-talisman frem. En guldkæde med en række ringe i, som følger hende overalt. - Hvis I så, hvad jeg har derhjemme, ville I dø af grin. Da djævlen var efter mig, havde jeg ikoner og kors alle vegne. Det var mine beskyttere, men nu har jeg ikke behov for at blive beskyttet mere. Men denne her talisman 6 HUS FORBI nr. 87 juli 2009

7 Den godmodige elefant har været fast inventar i Cirkus Benneweis i 20 år. Den føjer domptøren i et og alt i manegen. består af min fars og mors smykker. Og min fars ring gnider jeg altid på, når der er fuldt hus, siger Diana. En rød jademønt til Diana Og det må man så håbe, at hun får hele sæsonen. Ovre fra cirkusteltet lyder der trompetmusik og trommesoloer. Høje stemmer giver lyd i en mikrofon Oooog hoplaaaa. Vi går over og kigger på de sidste prøver inden aftenens show. - Gen Dobre, siger Diana, hver gang hun møder et menneske. Det betyder goddag på polsk, og dem, hun passerer, hilser med et lille høfligt buk. Inde i salen bevæger en pige sig mekanisk omkring i manegen med opspilede øjne, bag hende står en kæmpe version af en spilledåse med nøgle i. Da nummeret er slut, klapper Diana kraftfuldt. Vi ser et par numre mere og slutter ovre hos elefantdomptøren, der fortæller, at han har passet den godmodige elefant de sidste 20 år. Så er det nemmere at forstå, at den føjer ham i et og alt i manegen. Jens hiver en indonesisk fin rød jademønt op af lommen, som han synes Diana skal have, og hun tager glad imod. - Måske havner den i din talisman, siger Jens. Da vi forlader cirkuspladsen, følger Diana os på vej, for hun vil lige op og se, om den hjemløse mand er kommet tilbage. Det er han ikke. Der ligger bare en cigaretpakke fra ham, som Diana smider i skraldespanden og sender os en sidste hilsen med løftet hånd. Artiklen er en del af serien Hende/ham vil jeg gerne møde, hvor Hus Forbi-sælgere interviewer et af deres forbilleder i samarbejde med redaktionen. jens jarslet Er 46 år. Boede de første par år hos sin mor, men flyttede på institution, fordi hun havde en voldelig mand. Tilsammen er det blevet til 38 institutioner og otte plejefamilier. Snusede på Bustrup Efterskole for første gang til gøgl og cirkus, da han i et tremåneders forløb fik undervisning af et par artister fra Benneweis. Har som voksen boet i Thylejren og arbejdet hos Tvind, som blandt andet bragte ham til Indien og Marokko som lastbilchauffør. Har rejst i 66 lande. Har en datter på 19 år, som bor sammen med sin mor i Nordjylland. Har i de sidste 25 år on and off gået på landevejen nu med sin barnevogn, hvorfra han sælger Hus Forbi og laver gøgl. Overvejer for første gang for alvor en fast bopæl, da livet på landevejen både slider på ham selv, hans krop og hans venner og familie. HUS FORBI nr. 87 juli

8 Før i tiden var arbejdet med at sætte cirkus op forbeholdt teltknystere, som ofte kom fra forsorgshjem eller herberger. I dag kommer de fleste cirkusarbejdere fra Østeuropa og Marokko. Cirkusarbejderen hedder Den danske arbejdskraft er for længst væk. Åbne grænser og ubekvemme arbejdstider har efterhånden også fået polakkerne til at overlade manegen til folk fra østlande som Ukraine og Hviderusland. 8 HUS FORBI nr. 87 juli 2009

9 Det tager fire timer at rejse teltet, der er 12 meter højt og 36 meter i diameter. Raschid Nouri er også staldmester og sørger for Dannebrogs elefanter og heste. Han er en af de eneste, der kan styre den hvide hingst. - Der er ingen danskere, der gider at arbejde i cirkus. De går op på bistandskontoret, hvor de kan få lige så mange penge, som vi kan give. Det handler også om, at der ikke er nogen eventyrere tilbage. Dennie Enoch, Cirkus Dannebrog Igor eller Raschid af Tine Bjerre Larsen foto Søren Holm/Chili Igor Bobuta er sjakbajs for de ukrainske cirkusmedarbejdere i Cirkus Dannebrog, som er ved at slå lejr i endnu en by. Han står bag rullebordet og trykker på knapper, som får hejst teltdugen op via elektronik og det spil, som har erstattet den gammeldags pumpe. Indimellem råber han korte beskeder til sine folk, og pludselig løber otte mand i en række af sted med teltdugen hævet over hovedet og får indersiden hejst op. Det tager fire timer at få teltet, som er 36 meter i diameter og 12 meter højt, bygget op. Ud over den ukrainske gruppe teltarbejdere er der også en gruppe fra Marokko. De er ca. 30 ansatte i alt. - Vi har tidligere haft polakker, men de forsvandt, da EU åbnede grænserne, og de kunne rejse til Tyskland og få arbejde alle mulige steder. De er ved at komme tilbage nu, men vi er så glade for de ukrainere og marokkanere, vi har brugt i de sidste fem år. De ved præcis, hvilken snor de skal have fat i, siger Dennie Enoch, cirkusdirektørens søn og ham, der skal have styr på det hele. Teltknystere fra herberger Det er længe siden, at den danske arbejdskraft forsvandt fra cirkus, og man har været nødt til at søge efter folk uden for landets grænser. I gamle dage var cirkusjobbet forbeholdt teltknysterne. Folk, som slog teltene op og gik til hånde, blev samlet op fra herberger og forsorgshjem, når cirkus kom til byen. Men det er længe siden, at job i cirkus blev varetaget af dem, som havde svært ved at passe ind på det etablerede arbejdsmarked. I dag, hvor alting er automatiseret, er arbejdet helt anderledes krævende, og arbejdstiderne og det omflakkende cirkusliv afholder nok også mange fra jobbet. - Det er rigtigt længe siden, at vi har haft dansk arbejdskraft. Selv i 1977, hvor vi tog forbi Christiania og var ude på Arbejdsformidlingen for at sætte sedler op, var det svært at finde folk. Der er ingen danskere, der gider arbejde i cirkus. De går op på bistandskontoret, hvor de kan få lige så mange penge, som vi kan give. Det handler også om, at der ikke er nogen eventyrere tilbage. Når de får en kæreste, så savner de hende, og hun vil heller ikke have, at de bare tage af sted et halvt år fra familien, siger Dennie Enoch. Først kom polakkerne I begyndelsen af 1980 erne kom polakkerne til Danmark for at arbejde i cirkusbranchen. I det kommunistiske Polen havde man et statscirkus og en speciel uddannelse til teltarbejder, og de polske teltarbejdere kunne derfor få tilladelse til at rejse til Danmark og arbejde uden at konkurrere med dansk arbejdskraft. På den måde opstod traditionen, men siden 80 erne har de polske teltarbejdere fået konkurrence fra de andre tidligere østlande og fra folk endnu længere øst- eller sydfra. Igor Boubata, 29, har været tilknyttet Cirkus Dannebrog i de seneste fem år, og i år har han fået lov at få sin kone og datter med på hele turnéen. Når sæsonen er færdig i september, tager han hjem til Kiev ligesom sine kolleger og landmænd. Raschid Nouri, 31, der er formand for den marokkanske gruppe i Cirkus Dannebrog, tager ikke hjem til Agadir, som de fleste af de andre marokkanske teltarbejdere, der arbejder som landmænd eller bygger huse 4 HUS FORBI nr. 87 juli

10 4 hjemme i Marokko uden for sæsonen. Raschid Nouri har boet fast i Danmark i mange år. Først var han gift med en dansk kvinde, men de blev skilt, og i dag har han kone i Marokko og et barn på vej. Elsker cirkuslivet - Jeg bor i Danmark, og min kone kommer herop indimellem. Nogle gange er hun med, når vi tager rundt fra by til by, men det er lidt anstrengende for hende, siger han. Hans mor, som har tre sønner i Danmark to, der arbejder med cirkus, og en, der kører lastbil kommer også indimellem på besøg. - Vi er ni søskende og en glad familie, siger Raschid, der tidligere har arbejdet med cirkus i Sverige og i det hele taget rejst meget. Han taler godt dansk og en masse andre sprog. - Jeg taler polsk, russisk, fransk, arabisk selvfølgelig, tysk og engelsk, italiensk og spansk, fortæller Raschid, der også er staldmester og sørger for, at elefanterne og hestene har det godt. Det er hårdt at flytte rundt fra dag til dag og kun sove nogle timer ad gangen. Alligevel elsker han cirkuslivet og er nærmest en del af familien Enoch. - Vi har et fantastisk sammenhold, og jeg kan godt lide at rejse og snakke med folk. Jeg kender alle byer i Danmark og ved, at der er forskel på folk. I Århus og København er folk mere åbne. I de små byer er de lukkede og bryder sig ikke så meget om fremmede. Stormvejr er farligt Det blæser kraftigt på pladsen, og Dennie Enoch kommer løbende, da de er nået til at hejse toppen af teltet. En af teltarbejderne ifører sig sikkerhedsudstyr, inden han kravler op i den høje metalmast og får sat de runde gondoler eller mastehager på. - Det er meget farligt, når det stormer som i dag, for dugen kan flyve væk. Det er kun et par af dem, som jeg kan give den opgave. Det er ligesom sømænd, der skal have forstand på at sætte sejl, siger Dennie Enoch. Teltet er oppe og ser flot ud i de røde-hvide farver på den helt blå himmel. Men teltarbejderne kan ikke hvile sig endnu. Nu skal siderne laves, og der er en larm af trykluftshamre for at få teltpløkker og metalstænger sat forsvarligt fast i jorden. Når aftenens forestilling er spillet, skal alt materialet pilles ned og pakkes i de 20 lastbiler, som fragter cirkus videre til næste by, hvor cirkusmedarbejderne kan starte forfra med at sætte det op. Cirkus kan man ikke opgive Dennie Enoch har arbejdet i Cirkus Dannebrog hele sit liv, og han kunne ikke drømme om at bytte med et almindeligt 8-16-job. Dennie Enoch er vokset op i manegen som sin far. Han lever og ånder for cirkus, men slås også med myndigheder og knokler for at få butikken til at løbe rundt. af Tine Bjerre Larsen foto Søren Holm/Chili Dennie Enoch er født med cirkusblod i årene. Da han kom til verden i 1955, tog familien hjem fra Sydfrankrig og startede Cirkus Dannebrog, som første gang blev etableret helt tilbage i Dennies far og mor, Haddy og Solveig Enoch, havde rejst hele jorden rundt som cykelartister, men kom tilbage til Danmark for at realisere den gamle familiedrøm. Håndværket med at køre og beherske artistcyklen har sønnen lært af papa. - Jeg har også gået på artistskole i København og lært ballet, men ellers handler det bare om at træne og træne. Jeg er cykelartist, og min søster er cykel- og håndstandsartist, siger Dennie Enoch. Sammen var de Haddies junior, og siden har Dennies søn, Jimmy, optrådt med nummeret i mange år. Fordi Dennie Enoch altid har været interesseret i mekanik, har det også været ham, der har ordnet hele vognparken. - I år har vi for første gang en dansk mekaniker med, og det er en kæmpe hjælp, fordi jeg kan tage af sted fra pladsen. - Dannebrog dør ikke. Ellers ville jeg ikke have arbejdet for det hele livet. Dennie Enoch er utilfreds med at ligge fem kilometer uden for centrum af Århus, og han har problemer med at få skaffet vand. - Vi har ingen vand på pladsen, og vi er 110 personer. Vand er altid problemet. Strøm har vi selv. Jeg har lige ringet til vandværket, og de vil have 529 kr. bare for at tilslutte os og 200 kr. i afgift pr. uge, og så kan vi ikke engang få vandet leveret helt herover, siger han let forarget og prøver igen at ringe til kommunen. Det kræver sin gøgler og forretningsmand at få det til at løbe rundt. Pladsen koster kr. om dagen, og før de har fået installeret sig, er udgifterne løbet op i Derudover kommer løbende investeringer i vogne og udstyr, syning af alle lastbiler, løn til artister osv. Ud at lede efter papa Alligevel overvejer Dennie Enoch ikke at opgive cirkuslivet og finde et almindeligt lønarbejde. - Aldrig. Man er så langt ude i spinaten, at man ikke kan opgive. Hvor skulle vi gøre af alt materialet? Vi har for flere millioner kroner, som vi ikke kan få ind. Og min søn brænder for det her cirkus. Nej, Dannebrog dør ikke. Ellers ville jeg ikke have arbejdet for det hele livet. I vinterhalvåret holder cirkusset til i Jylland. - Vi kører vognene og dyrene til vores gård ved Vojens, hvor vi har specielle stalde til elefanterne. Lastbilerne skal synes, og vi reparerer udstyr. Ellers rejser vi en del. Vi tager til Monte Carlo for at få inspiration og til cirkusfestivaler andre steder, fortæller Dennie Enoch. Mobilen ringer konstant. Nu er det cirkusdirektøren, der er i røret. - Nej, papa, du skal køre tilbage. Du har taget den forkerte vej i rundkørslen, men nu kommer jeg ud og leder efter dig. - Papa er 74 år og gammel cykelartist, der har cyklet i 32 lande, siger Dennie Enoch og starter bilen for at køre ud efter sin far. 10 HUS FORBI nr. 87 juli 2009

11 Cirkus Renz ved åbningen af Cirkusbygningen i København, Fra hesteshows til motorcykler i dødsdrom Trapezartisterne flyver gennem luften, og de dresserede dyr giver pote. Cirkus har altid været skævt, imponerende og gerne lidt farligt. Kæmpekvinder, kunstryttere og klovne, dyretæmmere og motorsavsjonglører har tegnet cirkushistorien. Artisterne i det franske nycirkus Cirque Archaos var kendt for at jonglere med motorsave, køre i brændende biler og lave motorcykelshows i dødsdromer til tonerne af høj rockmusik. af Lisbeth Rindholt foto Cirkusmuseet, Det Kongelige Bibliotek og Polfoto Kom. Se. Forbavses! Kun kort tid. Kæmpekvinden Rosa Rosalia. Entré 10 øre. Sådan stod der på en markedsplakat i København omkring år Rosa Rosalia tiltrak opmærksomhed på grund af sin størrelse hun vejede knap 200 kilo og på grund af sin styrke: Hun kunne ved hjælp af et jernkorset bære den tungeste mand blandt publikum opretstående på sit bryst. Siden renæssancen (1400-ca.1650) har man i Europa kendt til fremvisninger af mennesker, der skilte sig ud, fordi de f.eks. som Rosa Rosalia var meget store, havde dværgvækst eller var vanskabte, f.eks. havde to hoveder. De tjente til livets ophold ved at vise deres kroppe frem og lave kunster på markeder og ved festdage i byerne. På markederne kunne man også opleve dyretæmmere, spåkoner og et hav af gøglere, der optrådte med bl.a. 4 HUS FORBI nr. 87 juli

12 Svejtseren Rocky Rendall optrådte som slangemenneske verden over i 42 år. Dværgklovnene Kiki og Antonio fra Cirkus Schumann. Hvis artisterne kunne udfordre naturlovene og flyve som fugle, kunne de dresserede dyr i cirkus til gengæld lave kunster, der efterlignede menneskets adfærd. Domptøren Teddy Naumann med et af sine løvenumre. 4 akrobatik og tryllekunster eller som slangemennesker og linedansere. Underholdningen med dresserede dyr, anderledes udseende mennesker og gøgleri gav et afbræk i hverdagen og tiltrak både land- og byfolk fra alle samfundslag. Det imponerende, skæve og farlige virkede dragende, og de elementer er stadig trækplaster i det cirkus, vi kender i dag. Et cirkus, der tog form i sidste halvdel af 1700-tallet. Slog cirkel om forestillingen Mange af de optrædende fra markedspladsen blev med tiden en del af cirkus, men i starten bestod det udelukkende af hestenumre. I 1700-tallet rejste beriderselskaber rundt i Europa og viste deres færdigheder og kunster med dresserede heste. Man kunne f.eks. opleve beriderselskaber i Dyrehaven i Nordsjælland, hvor også den populære sundhedskilde, Kirsten Pils Kilde, lå med tilhørende kræmmer- og gøglermarked. Englænderen Philip Astley var en af dem, der fik succes med sine heste. Han var tidligere underofficer i kavaleriet og en dygtig rytter og berider, bl.a. kunne han stå på to heste i bevægelse. I 1768 fandt Astley på at lave en cirkel rundt om hesteforestillingen, og dermed var cirkusmanegen skabt. Hestene løb nu rundt i en manege, der målte ca. 13 meter i diameter. Cirkelformen gjorde det ikke bare muligt for publikum at se forestillingen fra alle vinkler, med cirklen kunne Astley også udnytte centrifugalkraften, så det var nemmere for rytteren at holde sig fast, mens han udførte de svære numre på hesteryg. Astleys kunstryttershows vakte begejstring og beundring, men hans forestillinger blev endnu mere populære, da han introducerede klovne i manegen, som gjorde grin med rytterne. Fra markedspladserne hentede han desuden akrobater, linedansere og pantomimekunstnere, som også blev en del af cirkus. August-klovnen, som vi ofte forbinder med cirkus, kom dog først på banen efter et uheld i det tyske Cirkus Renz i 1860 erne. Dummer August skulle publikum efter sigende have råbt, da en de optrædende i cirkusset kom til at snuble ud af manegen. Dummer August betyder klodsmajor, og hermed kom den sympatiske klovn med den røde næse og de alt for store sko til verden. Han har siden været en fast karakter i cirkus. Byggede cirkus i cement Cirkus Renz var et af de største cirkus i Europa i 1800-tallet. På det tidspunkt rejste mange rundt i de europæiske byer og opførte gæstespil i enkle bygninger af træ, der var meget brandfarlige. Cirkusdirektør Ernst Renz begyndte at opføre mere sikre, grundmurede cirkusbygninger i mange af storbyerne, og i 1886 fik også København sin egen cirkusbygning. Bygningen blev indviet af Cirkus Renz selv med cirkusshow og folkefest. Nu kunne man leje sig ind i cirkusbygningen, og bl.a. Cirkus Schumann og Cirkus Benneweis har haft base her. Benneweis-familien turnerede dog samtidig landet rundt med deres teltcirkus i sommersæsonen. Både i Cirkusbygningen og i teltcirkusserne var det stadig klovnene, de dresserede dyr, cirkusprinsesserne og akrobaterne, som trak folk til. Især luftakrobaterne blev dygtigere og dygtigere. I 1859 introducerede franskmanden Jules Leótard den flyvende trapez, hvor han bl.a. udførte det såkaldte dødsspring ved at bevæge sig fra én svingende trapez til en anden. De syntes at flyve mellem de raslende gynger, skrev forfatteren Herman Bang i sin novelle De fire djævle (1890) om en trup luftakrobater. Og hvis artisterne kunne udfordre naturlovene og flyve som fugle, kunne de dresserede dyr i cirkus til gengæld lave kunster, der efterlignede menneskets adfærd. Ud over heste havde mange cirkus bl.a. hunde, søløver, tigre og ikke mindst elefanter, som man kunne lære bl.a. at sidde, dreje rundt og gå på række ved hjælp af bestemte kommandoer. Hestenumre forblev en fast bestanddel af det klassiske cirkus, men rovdyrene fik ikke lov til at blive. Jonglerede med motorsave I 1962 kom en ændring af Dyreværnsloven i Danmark, dresserede rovdyr i cirkus blev forbudt. Nu var det ikke længere lovligt f.eks. at fremvise løver, der gav pote, eller tigre, som sprang gennem brændende tøndebånd. Loven gik især ud over Cirkus Benneweis, som på det tidspunkt havde en stor rovdyrbestand. Men den betød også, at lidt af det farlige og eksotiske blev taget ud af cirkus. I nycirkus, der opstod i Frankrig midt i 1970 erne, sløjfede man helt dyrenumrene, men indførte til gengæld en anden type skævhed og farlighed. Nycirkus var ikke et oprør mod det klassiske cirkus, men en alternativ måde at lave cirkus på, der mindede om teaterformen med lydeffekter og dramaturgi, og hvor manegen i mange tilfælde var skiftet ud med en scene. På scenen optrådte akrobater, jonglører og trapezartister som i det klassiske cirkus, men de brugte andre virkemidler i deres shows. Artisterne i det franske nycirkus Cirque Archaos var f.eks. kendt for at jonglere med motorsave, 12 HUS FORBI nr. 87 juli 2009

13 Underholdning i form af dresserede dyr, anderledes udseende mennesker og gøgleri gav et afbræk i hverdagen og tiltrak både landog byfolk fra alle samfundslag. Det imponerende, skæve og farlige virkede dragende. køre i brændende biler og lave motorcykelshows i dødsdromer til tonerne af høj rock-musik. Også det danske Zirkus Nemo har introduceret en ny og skæv form for cirkus, som dog ikke kan kaldes nycirkus i fransk forstand. I Zirkus Nemo har cirkusdirektør Søren Østergaard siden 1997 f.eks. haft en Puch Maxi i dødsdromen og genindført nogle af markedspladsens attraktioner, såsom fremvisning af en tohovedet kalv, en typisk fiskerfamilie fra Esbjerg og afrikaneren Elvis, der kan løfte ting med munden. Det hele under overskriften Nu med neger. Ikke ulig og 1800-tallets markeder, hvor man kunne trække mange mennesker til sin bod ved at reklamere med: Kom og se negeren. De nuværende største klassiske cirkus i Danmark er Cirkus Arena, Cirkus Benneweis og Cirkus Dannebrog, der turnerer rundt i landet i sæsonen. Kilder: Kurt Møller Madsen: Markedsgøgl og cirkusløjer, Martin Zerlang: Underholdningens historie. Fra antikkens gladiatorer til nutidens tv-serier, Søren Nancke-Krogh: Elefanter og andre store artister, Michael Eigtved (red.): Det teatrale cirkus. Essays om cirkus, artister, kunst og kultur, Miss Florens primaballerina og opvasker Cirkus, varieté og markeder havde også skæve eksistenser på plakaten. Sangerinden og danserinden Miss Florens var en af dem, som fik stor succes med sin optræden. af Lisbeth Rindholt foto Cirkusmuseet Varietéens gæster piftede og jublede i det øjeblik, Miss Florens trådte ind på scenen, og når hun sluttede sit nummer med en spagat, regnede det med en- og toører over hende. Bagefter måtte hun ofte hjælpes på benene igen. Miss Florens trak fulde huse med sine synge- og dansenumre på Dyrehavsbakkens varietéer i erne. Numre, som var åbenlyst talentløse. Hun sang med en falsk pibestemme og fremførte i balletkostume, slangekrøller og med kraftig sminke sine egne, originale dansenumre. Denne optræden var efter sigende ikke en parodi. Hun opfattede sig selv som primaballerina. Boede på kvindehjem Miss Florens blev født i 1891 og døbt Jeppine Kristine Hansen. I sine yngre dage var hun husassistent i København og brugte sine sparepenge på at tage dansetimer. Hun kom til Bakken i 1933 og ernærede sig i sommermånederne med sine succesfulde shows. Til gengæld havde hun svært ved at klare sig om vinteren. Hun lavede gæstespil i provinsen, hvor hun bl.a. opførte Svanens død til Hawaii-musik. Men ofte var hun nødt til at arbejde som bl.a. opvasker og rengøringskone, og i en årrække boede hun på kvindehjemmet på Jagtvej i København, hvor hun var kendt og elsket som Missen. Miss Florens døde i Når Miss Florens gik i spagat, regnede det med en- og toører. Ofte måtte hun have en hånd til at komme på benene igen bagefter. HUS FORBI nr. 87 juli

14 Gøglerkongen af Birgitte Ellemann Höegh foto privat Rundt omkring på landets markedspladser og gader kan man møde Cirkus ChangHigh med Dr. Chango i spidsen. Med sine høje spøjse hatte med horn, fuglevinger, pels og ild ud af, spraglede kostumer og et iltert langt gråsort hår og skæg leder han tankerne tilbage til 1800-tallets gøglere. I hans selskab er altid fem til otte børn, der ligesom ham selv kan jonglere med ildkegler, cykle på ethjulere højt oppe i luften og fascinere publikum med tryllekunst, artisteri, linedans og charmerende gøgl. Publikum skal være med Dr. Chango hedder i virkeligheden Jean Ascher og er en granvoksen herre, der siden begyndelsen af 1980 erne har været synlig på de danske pladser sammen med sine veltrænede cirkusbørn. I de første 15 år optrådte de fast hver lørdag på Kultorvet i København og brugte stedet som en slags træningsbase, hvor de udviklede numre foran et publikum. Nu er der gået ca. 30 år, og omkring 150 børn har været igennem Cirkus ChangHigh. Med tiden har truppen fundet andre maneger, men den optræder stadig med den samme form for gøgl og tager stadig skarpt afstand fra de mere etablerede cirkus i Danmark: - Jeg prøver at finde bag om den fine glamouragtige cirkusfacade, som f.eks. Benneweis og Schumann præsenterer. En af de store fejl ved traditionelt cirkus er, at de benytter sig af envejskommunikation. Der er ofte en direktør og nogle få artister, der siger noget, og så skal publikum acceptere, hvad der bliver leveret. Sådan fungerer det ikke i gøglerverdenen. Her er der dialog og samarbejde med publikum, som går langt ud over at klappe. Publikum råber til artisterne eller brokker sig over, at det, de laver, er kedeligt. En gøgler har kun rammen, mens nummeret er en udveksling, der foregår mellem publikum og artister, og derfor er et nummer aldrig ens, siger Jean Ascher. Det manifesterede sig f.eks. ved markedsfesten ved Døllefjelde-Musse på Sydsjælland, hvor Cirkus ChangHigh optrådte for nylig. En ældre dame med nogle børn gik hen og snakkede med en bondemand midt i det hele. Det ville Dr. Chango ikke finde sig i, så han stoppede sit show og spurgte bondemanden, om han var ved at score damen og insisterede på, at de så hellere måtte holde hinanden i hånden. Et andet sted blandt publikum sad en dreng med en tøjdyrselefant på skødet, som Dr. Chango syntes lignede en rotte. Drengen holdt fast i, at det var en elefant, og det skændtes de så lidt om. Derpå gik Dr. Chango hen til en pige med en skødehund og byttede hunden ud med drengens elefant. Og publikum morede sig kongeligt. Cyklen var tortur Cirkus ChangHigh fik sin begyndelse nærmest ved et tilfælde en sommer i 1979, hvor Jeans datters cykel gik i stykker, og han gik til den lokale smed for at få den lavet om til en ethjulet cykel, som han havde set i et Disney show. - Det kunne cykelsmeden selvfølgelig ikke, men han vidste, hvor man kunne købe én, og så tog vi til Bornholm på sommerferie med den ethjulede i bagagerummet. Min datter gav op og bad mig om at prøve og det var jo 14 HUS FORBI nr. 87 juli 2009

15 En gøgler har kun rammen, mens nummeret er en udveksling, der foregår mellem publikum og artister. Har man én gang oplevet Cirkus ChangHigh, glemmer man det aldrig. Gøgler, cirkusdirektør og gadeartist Dr. Chango adskiller sig markant fra tidens mainstream-cirkus ved at optræde i det fri med gøgl, professionelle cirkusbørn på ethjulede cykler, jonglering, linegang og ild. den rene tortur. Jeg måtte købe pudderpulver til hele skridtet, knæ og min hudløse rumpet, fortæller Jean Ascher. Men han var stædig, og efter ferien blev han ved med at øve sig i pauserne fra sin undervisning som musikterapeut, og i foråret 1980 mestrede han pludselig den ethjulede. På Christiania, hvor Jean havde et hus, øvede han sig på en cementplads, fandt et cykelvrag med et hjul, som han tog af og jonglerede med, samlede en pind op fra jorden, viklede klude om, satte ild til og vupti havde han en fin fakkel. Folk, der kom forbi, begyndte at stoppe op og morede sig særligt, når han spillede små numre som Bim Bam Busse på sin klarinet i sine egne, lidt sælsomme forkerte tonelejer. Nogle børn kom til, han konstruerede sine egne cykeltaxaer, som han kunne balancere omkring på sammen med børnene, og langsomt blev de også ferme til at cykle, ønskede sig højere og højere cykler, og så var Cirkus ChangHigh i luften. Skal tåle at blive beskidt I dag bor Jean Ascher på Fyn. I vinterhalvåret træner han med børnene, og om foråret og sommeren er de ude at optræde. - Lige nu har jeg otte-ni børn i truppen. Der kommer faktisk ikke flere børn til mig, end jeg kan bruge, og de, der kommer, dur som regel som gøglere måske fordi, der skal en del til, for at man møder op hos mig. Man skal kunne klare at blive beskidt og have nogle arbejdsfunktioner i en gruppe, fortæller han. Børnene kommer fra alle samfundslag og baggrunde, men fælles for dem er, at de gerne vil finde en identitet i gøglerverdenen. - Det er børn, som er kreative indvendig og har en trang til at udforske nye territorier. Børn, der synes, det er sjovt at komme på kræmmermarked og være noget med en gruppe. Børnene optræder alle vegne, på markedspladser, skoler og biblioteker, til bryllupper, modeshows og reklameevents, ligesom de hver sommer tager til Europas største rastafarifestival i Køln. - Vi synes jo, det er sjovt og kan blive helt høje og euforiske af de ture. Vi har prøvet meget og kan godt have ironi og distance til det hele, for der er ikke det tivoli eller det skrammelmarked, vi ikke har set. Men vi hygger os, møder en masse mennesker, også de hjemløse, dem der kører med hestevogn, og dem, der går med barnevogn. Cirkus i cyberspace Men med årene er de ældre børn faldet fra, fordi de har svært ved at skelne mellem klovneri og gøgl og vil ikke grines af, forklarer Jean Ascher. Så han har måttet justere aktiviteterne i forhold til, hvad de yngre børn kan mestre. Men Jean er ikke sådan at slå af pinden. Sideløbende har han dyrket sin anden store interesse i livet grafisk design og laver nu også cirkus i cyberspace. Det foregår i Second Life på nettet, hvor han sammen med virkelige verdensmusikere har avancerede forestillinger med sine egne virtuelle cirkustruppe på blandt andet Versailleslottet i Paris med artister, der balancerer på elefanter og roterer i trapezer. Og det kan få den nu 63-årige cirkusdirektør til at fortsætte sine gøglershows langt ud i fremtiden fra sit landsted på Fyn, hvor han i hverdagen passer på nogle gæs, kalkuner, ænder og høns. HUS FORBI nr. 87 juli

16 Tiv li kommer til byen Hus Forbi er taget til tivoli i Svendborg. Det er den særlige foranderlige aftentime, hvor lysene begynder at tændes, hvor musikken bliver højere, hvor det endnu ikke er sengetid for byens børn, og hvor de første grupper af mænd og kvinder begynder at søge mod ølteltet, mens Lady Gaga og Lars Lilholt synger deres hits ud over festpladsen i den sydfynske provinsby. af Birgitte Svennevig foto Nils Lund Magnus på to år er vild med radiobilerne og det lille tog. Far Thomas Andersen, 21 år, i lære som alu-tømrer, bliver selv søsyg af de vilde forlystelser, så det passer ham ganske udmærket at holde sig til radiobilerne med Magnus. I baggrunden står mor Jeanette med parrets andet barn i barnevognen, lille Mathias på 17 dage. 16 HUS FORBI nr. 87 juli 2009

17 Egzon Krasniqi på 17 år knalder til boksebolden, mens hans ven Fifty Juvenal på 15 år ser til. Egzon går på kostskole i Toftlund, og Fifty går på efterskole i Kolding. Denne weekend er de to venner hjemme i Svendborg, og de glæder sig til en lang og sjov aften. Saimen Lichtenstein, 40 år, er karruselbestyrer. Han er født ind i tivoli-verdenen, for hans far var ejer af tivoliet Folkeparken. Som lille var Saimen og hans mor med i alle weekender og ferier, og da han blev voksen, fortsatte han i branchen. Han vil ikke bytte sit job med noget andet, og han elsker at hygge med de andre pladsholdere om natten, når der er lukket og om formiddagen, inden forlystelserne åbner. På vej ind i spøgelseshuset. Mikkel Christensen på 14 år og Andreas Skovmose på 15 år er klar. Det bliver vådt derinde, har de fået at vide af nogle piger, de har mødt, men det afskrækker dem ikke. Begge drenge går på en heldagsskole i Svendborg for unge med særlige vanskeligheder. HUS FORBI nr. 87 juli

18 Panik Familieforetagendet Cirkus Panik fungerer bedst, når det hele er lidt uforudsigeligt og skæve eksistenser beriger altid forestillingerne, som bygger bro mellem mennesker. af Helle Jørler foto Flemming Schiller Man ved ikke i månedsvis i forvejen, hvor og hvornår Cirkus Panik optræder. Det er nemlig ikke et almindeligt cirkus; snarere et bestillings-cirkus-gøgleri-foretagende, som, ved siden af forestillingerne, også lejer telte ud, laver cirkusskole og firma-arrangementer. Oftest tager cirkusset ud. Til sociale boligforeninger, gadefester, asylcentre, fængsler og udsatte børn. Men der er trods alt plads til en lille manege i lagerbygningen i Vanløse, hvor ethjulede cykler, stole, telte, underlag, dimser og dutter ellers fylder op, pænt ordnet på reoler. Poul Panik, som sammen med sin kone og partner, Tatiana, udgør rygraden i foretagendet, svarer lidt uldent på spørgsmålet om, hvad entréen er til en forestilling. - Hmmm det kommer sådan lidt an på, mumler han, og man forstår, at det nærmest er efter evne og forgodtbefindende. Sådan er det hele vejen igennem. Det sociale og politiske engagement gennemsyrer alt, hvad parret siger. Og gør. Sågar også det miljøpolitiske. - Vi prøver at blive et CO 2 - neutralt cirkus, smiler Poul og peger op på lagerets glastag, hvor de overvejer at installere solfangere og anlægge en have. Cirkus Panik er et familiecirkus, der har turneret rundt i landet i næsten 20 år. De optræder med en blanding af cirkus og gøgl, og publikum er altid en vigtig del af forestillingerne. Bidt af et galt cirkus Poul Steen, som er hans borgerlige navn, er uddannet arkitekt sidst i halvfjerserne, hvor linjefaget Visuel Kommunikation på Arkitektskolen vitterligt var yderst kreativt og 18 HUS FORBI nr. 87 juli 2009

19 i manegen Poul og Tatiana regner med at blive ved med at optræde til de er over 70 år. - Mine forældre er da i manegen endnu, siger Tatiana her med hovedet nedad. politisk bevidstgørende. Gadeteater blev ét af de nye visuelle kommunikationsmidler, og her blev kimen lagt til Cirkus Panik. Efterhånden lærte Poul flere og flere klassiske cirkusdyder og blev efterhånden bidt af et galt cirkus. Tatiana er rundet af akrobatforældre, Birgit og Flemming Thomsen, og optrådte fra hun var bette, til hun var 14. Som 18-årig, i 1984, dukkede hun pludselig op hos Poul og hans nystartede cirkus og begyndte uden videre at træne med rekvisitterne. Han fik efterhånden øje på hende blandt de mange, som kom og gik. Men hun gik ikke. Hun blev og højnede arbejdsdisciplinen betragteligt i truppen, ifølge Poul. Hendes forældre hjalp med træningen og var en årrække en del af truppen, indtil de blev headhuntet af selveste Cirque du Soleil; et mageløst fransk cirkus. Forældrene er nu pensionerede, men leder af og til træningen i Cirkus Panik eller giver gode råd. Hele familien i manegen Med tiden udviklede partnerskabet sig amourøst. Poul og Tatiana blev kærester og fik to børn, Miranda på 17 år og Mads på 14 år. Sammen med Pouls søn af første ægteskab, Emil på 23 år, indgår de også i manegeriet. Emil, som arbejder fuld tid for Cirkus Panik, har bl.a. et tallerkennummer og ethjulet cykel på repetoiret. Miranda trives i trapezens højder og underviser selv når hun ikke, som nu for tiden, har orlov for at gå i gymnasiet. Mads er klovn og sublim ethjuls-cyklist. - Det er rigtig skønt at arbejde sammen med sine børn, smiler Tatiana. - Jeg er jo også vant til det fra min familie, og finder det naturligt. Selvfølgelig opstår der konflikter. Men det er godt at tage hinanden i brug, og hvis hver især fokuserer på dét, de er gode til, hjælper det. For resten skal de jo alligevel tjene nogle lommepenge, griner hun. Poul supplerer, at alle medvirkende må kunne aktivere pauseknappen, når de går i manegen og på et splitsekund skal kunne komme fra skænderi til professionel optræden. Der er ikke dyr i Cirkus Panik. Det ligger meget fjernt fra familiens ideologi at bure levende væsener inde. Dog dukker en tøjudgave af Finansgrisen af og til op. Mongoler er guld værd Til gengæld er publikum en vigtig del af forestillingerne. Og Cirkus Panik er vilde med at spille for dem, der er lidt anderledes. - Mongoler er guld, hævder Tatiana med et glimt i øjet. - De er totalt til stede i nuet, de lever sig helt ind i, hvad der foregår og er ikke hæmmede, men afbryder med højlydte kommentarer, som er det, der bringer liv og fremdrift i forestillingen. Alle kan jo forstå gøgl, det er et universelt sprog med grundlæggende menneskelige ting. Vi får så meget sjov og uforudsigelighed ud af medspil fra u(s)polerede mennesker: Børn, fulderikker, hjemløse, fængselsindsatte, asylbørn en læge mente i øvrigt, at vores arbejde dér for disse oplevelses-drænede børn, var bedre end psykologisk behandling, siger hun med stolthed. Tolerante over for de rige Cirkus Panik står også for en årligt tilbagevendende firedages cirkus-skole i et socialt boligbyggeri i Høje Gladsaxe i Københavns omegn. - Her tør villabørnene godt pible frem og mødes med ghettobørnene, og derved opstår der nye, frugtbare legerelationer, som måske ikke ellers ville være kommet på tale. Mødrene laver normalt mad til os, personer, men en dag fik sutterne fra bænken lov at overtage potter og pander, og det blev en stor succes. Det ændrede nogles syn på dem. Og man kan fint spørge dem, om de vil vogte vores ting i teltet; det gør de med stor nidkærhed, siger Poul. Det hænder også, at de giver en forestilling op langs Kystbanen. Tatiana rynker lidt på næsen, suger på smøgen og prøver at udtrykke sig diplomatisk. - Joeh, jamen det er da o.k. men de er sådan lidt altså, når man har mange penge allerede fra en ung alder jo federe jord, jo tungere i røven, siger man vist lidt blaserte, ikke? Men vi er meget tolerante over for de rige også, griner hun hæst og slår med håret. - Vi får så meget sjov og uforudsigelighed ud af medspil fra u(s)polerede mennesker: Børn, fulderikker, hjemløse, fængselsindsatte, asylbørn Tatiana, Cirkus Panik Tre forestillinger på én dag kan mærkes. Cirkus Panik optræder for udsatte børn, i boligforeninger, på skoler, i fængsler, på festivaler mv. HUS FORBI nr. 87 juli

20 Verdens mindste maske kalder Kurt Ravig den røde næse. Så snart man får den på, sker der noget, mener han. Klovnen spiller stadig en vigtig rolle Kurt Ravig har altid vidst, at han ville være klovn. Men ikke den klovn, der ler på bekostning af andre. For ham spiller figuren en vigtig samfundsmæssig rolle den kan tage alvorlige emner op med en humor og hjælper os med at finde ind til kernen i os selv. af Marisa Matarese foto Flemming Schiller På døren står der Tårnstudiet skolen for livskunst. Kurt Ravig tager imod i tårnet over Vesterbros tage. Her hænger et portræt af ham selv med rød næse ved siden af en væg med signerede portrætter af smukke kvinder i sort/hvid og diademer, boksere, balletdansere og skuespillere, som Kurt har arbejdet med igennem tiden. Kurt Ravig blev ad omveje uddannet klovn i 1970 erne i Paris. Umiddelbart virker han ydmyg og lidt genert, han taler sagte og svarer høfligt på spørgsmål. Men så snart han tager sin røde næse på, lyser øjnene frækt, han springer op på bordet, står på hovedet og laver grimasser i et væk. - Den røde næse er verdens mindste maske. Så snart man får den på, føler man sig anderledes. På én gang skjuler den dig og åbner dig, siger Kurt Ravig. Han sidder rank på en spisebordsstol i en sal med spisebord, stole, skænk og spejle fra 1930 erne mellem sofabordet og et opslået flygel. Møblerne stammer fra barndomshjemmet, som også lå på Vesterbro. Familiens sorte får Kurt Ravig blev født i Faren var massør, og moren arbejdede på kontor. - Min far syntes, jeg skulle have rettet ryggen, så derfor tog han mig med hen på Pantomimeteatret i Tivoli, hvor han arbejdede som sports- og teatermassør. Og inden Kurt vidste af det, var han ansat som balletdanser. - Jeg vidste godt, at jeg ikke skulle være balletdanser. Jeg skulle være klovn. Jeg har altid været klassens klovn og familiens sorte får. Jeg har altid haft svært ved at gå i takt, fortæller han og siger videre: - At være klovn er en måde at protestere over, at man ikke bliver forstået. Jeg tror, der 20 HUS FORBI nr. 87 juli 2009

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Farv denne skønne løve i alle de. cirkusfarver du kan finde på! Tryllesøstrene. Manden på ethjulet cykel har skifte køretøj

Farv denne skønne løve i alle de. cirkusfarver du kan finde på! Tryllesøstrene. Manden på ethjulet cykel har skifte køretøj Manden på ethjulet cykel har skifte køretøj Manden på ethjulet cykel skifter køretøj til en lille cykel Skrevet af Ardeshir og Noah Manden på den ethjulede cykel skiftede køretøj til en tohjulet lille

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Vi skal lave cirkus. Elevernes faktaark

Vi skal lave cirkus. Elevernes faktaark Vi skal lave cirkus Elevernes faktaark Tryllekunstner Hvad laver tryllekunstneren? Tryllekunstneren får publikum til at tro, at han har magiske evner ved for eksempel at trylle ting væk eller frem. Det

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson To af samme køn By Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson SCENE 1 EXT UDENFOR SKOLEN DAG Anna er i gang med at parkere sin cykel. Hun hører musik. Laura kommer trækkende med sin cykel,

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag Endnu en skøn dag Der bliver lavet drager, dukker og teater på højt tryk. Alle børnene hygger sig sammen med deres venner. Vi har talt med to dejlige unger, Mikkel og Anna, fra 2 og 3 klasse. Mikkel og

Læs mere

Skriftlig del Læseforståelse 1

Skriftlig del Læseforståelse 1 Skriftlig del Læseforståelse 1 Navn (PR-nummer ato Prøvenummer Prøveafholdende udbyder Prøvegruppenummer Tilsynsførendes underskrift !, Instruktion:. svar. Cykelsmeden Jakob Hansen på 60 år bor i en lille

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg kan finde Robin Hood-bladet. Mor siger, at jeg roder,

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

MGP i Sussis klasse.

MGP i Sussis klasse. Side 1. MGP i Sussis klasse. Hans Chr. Hansen. Alrune. Side 2. 1. MGP i 2.b. Sussi har musik i skolen. Det har alle jo. Hun elsker de timer. De laver alt muligt i musik. De slår rytmer. De leger. De synger

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet.

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet. Politi Fastelavnsfesten var en fest på skolen. Altså nul alkohol til elever og andre under 18. Forældre som var med de mindre elever kunne købe øl! De kunne også købe kaffe og alt det andet. Jens kunne

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

Familien Kaputskis cirkus

Familien Kaputskis cirkus BilagKFU_120306_pkt.04_20 Familien Kaputskis cirkus Cirkusmuseet Familien Kaputskis cirkus Cirkusmuseet 2011 Tryk: HvidovreRådhusTrykkeri 2011 Ide, tekst og layout: Museumsinspektør Mikkel Knudsen Fotos

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Lærer Kitti Sommer Kjær

Lærer Kitti Sommer Kjær Sjov med lærerne i uge 4 Uge 4 på Buerup skole Denne uge på Buerup skole er ikke en almindelig uge, for de har nemlig en cirkusuge. To af journalisterne på Buerup skole, har interviewet fem af lærerne.

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie.

Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie. Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) Af 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie. SC. 1 INT. S VÆRELSE [PLEASEINSERT\PRERENDERUNICODE{ÂĂŞ}INTOPREAMBLE]

Læs mere

Speedy 27/06/06 12:57 Side 1. Historien om. Speedy. En beretning om hunden der ikke ville sidde stille

Speedy 27/06/06 12:57 Side 1. Historien om. Speedy. En beretning om hunden der ikke ville sidde stille Speedy 27/06/06 12:57 Side 1 Historien om Speedy En beretning om hunden der ikke ville sidde stille Speedy 27/06/06 12:57 Side 2 Hejsa Tamara. Ja, jeg synes lige jeg ville skrive og fortælle dig lidt om

Læs mere

UNGDOMSKOLLEGIETS EGEN AVIS APRIL 2012

UNGDOMSKOLLEGIETS EGEN AVIS APRIL 2012 UNGDOMSKOLLEGIETS EGEN AVIS APRIL 2012 KOLLEGIE NYT Thomas M., Rasmus, Søren, Sabrina og Camilla sammen med Mikkel Hansen kåret som verdens bedste håndboldspiller. VIGTIGT: Kollegienyt kan endvidere ses

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Kalle 3 år. En fiktiv historie om drengen Kalle. En formiddagsfortælling, om det at være ny i børnehaven.

Kalle 3 år. En fiktiv historie om drengen Kalle. En formiddagsfortælling, om det at være ny i børnehaven. Kalle 3 år. En fiktiv historie om drengen Kalle. En formiddagsfortælling, om det at være ny i børnehaven. Kalle står sammen med mor og kigger rundt. Der sidder nogle børn sammen med en voksen og laver

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

Nis. skal giftes. Medvirkende: I skal bruge: Nis. Tre rotter Søren Banjomus En kat Mille Gamle Nis En masse nisser Tea Teas mor Teas far En fortæller

Nis. skal giftes. Medvirkende: I skal bruge: Nis. Tre rotter Søren Banjomus En kat Mille Gamle Nis En masse nisser Tea Teas mor Teas far En fortæller Et nisseskuespil for børn i indskolingen Nis skal giftes Medvirkende: Nis Tre rotter Søren Banjomus En kat Mille Gamle Nis En masse nisser Tea Teas mor Teas far En fortæller I skal bruge: To store puder

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Prinsesse Anne og de mange ting.

Prinsesse Anne og de mange ting. 1 Prinsesse Anne og de mange ting. Der var engang en konge og en dronning, de boede på det største slot i landet. Slottet havde spir og høje tage. Det var så stort og så smukt. Dronningen fødte en dag

Læs mere

Manden med stenhjertet

Manden med stenhjertet LEKTIE Manden med stenhjertet Sabbat Lav denne uges aktivitet på side 0. Disciplene spurgte Jesus om tilgivelse. Han reagerede ved at fortælle dem følgende lignelse. Mens du læser, så tænk over, hvilken

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke

Konflikthåndtering mødepakke Indledning af historie Trin 1 Her er Louise. For et halvt år n købte hun en mobiltelefon til 2500 kr. hos jer, men nu er bagcoveret i stykker, og hun er kommet for at bytte den. Her er Kasper. Han er lidt

Læs mere

Flot ydre og indre skønhed

Flot ydre og indre skønhed Flot ydre og indre skønhed Det første man lægger mærke til når man kører op ad alléen til Sydvestjyllands efterskole er den flotte hovedgård der lægger op til skolen. En smuk bygning med rustik murstensbelægning

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

Kæreste nej tak- opgaver

Kæreste nej tak- opgaver Kapitler Spørgsmål teori med eksempler side 2 Kapitel 1 Mikkel side 3 Kapitel 2 Sport side 4 Kapitel 3 Arbejde side 5 Kapitel 4 Posthuset side 6 Kapitel 5 Chefen side 7 Kapitel 6 Postbud side 8 Kapitel

Læs mere

Den Talende Kamel. Den Talende Kamel. 2.a s storyline om Aladdin. Børnenes historier sammenskrevet til et teater-stykke: MB 2006

Den Talende Kamel. Den Talende Kamel. 2.a s storyline om Aladdin. Børnenes historier sammenskrevet til et teater-stykke: MB 2006 Den Talende Kamel MB 2006 2.a s storyline om Aladdin Børnenes historier sammenskrevet til et teater-stykke: Den Talende Kamel Den Talende Kamel Ørkenscene: Troldmand, 3 kameler: Ali og den bedrøvede og

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS!

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS! FOR FANDEN, JENS! 31 En personlig beretning af Jens Rønn om faglige ambitioner og angsten for at blive syg igen. Af Jens Rønn Jeg hører sjældent musik. Ja, det er ikke mange gange i mit liv, jeg har hørt

Læs mere

Danseskolen. Et manuskript af 9.b, Marie Jørgensens Skole. endelig gennemskrivning, august 2010

Danseskolen. Et manuskript af 9.b, Marie Jørgensens Skole. endelig gennemskrivning, august 2010 Danseskolen Et manuskript af 9.b, Marie Jørgensens Skole endelig gennemskrivning, august 2010 SC 1. INT. Foyer - Dag (25) og (24)står og venter i foyeren. Louise har langt lyst hår. Hun har stramme bukser,

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning

Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning 1. Int. Jakobs værelse. Dag. Jakob (14 år, kedeligt tøj: matte farver, gør ikke noget ud af sit hår) sidder ved sit skrivebord. Der ligger en stak

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 28. Emne: Familie og arbejde HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 28 Emne: Familie og arbejde side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 28. Emne: Familie og arbejde HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 28 Emne: Familie og arbejde side 1 Uge 28 Emne: Familie og arbejde Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 28 Emne: Familie og arbejde side 1 HIPPY HippHopp Uge28_familie_arbejde.indd 1 06/07/10 11.44 Uge 28 l Familie og

Læs mere

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 I: Hvilke nogle lektioner har I haft i dag? L: Hvilke nogle lektioner vi har haft i dag, vi har haft engelsk og samfundsfag.

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på

»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på 1. Søde Sally Bølle-Bob og Lasse kommer gående i byen. De ser Smukke Sally på den anden side af gaden.»hende gider vi ikke snakke med,«siger Lasse.»Nej.«Bølle-Bob kigger den anden vej.»hun gider heller

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Jeg bygger kirken -5

Jeg bygger kirken -5 Jeg kirken - Udholdenhed og forfølgelse Mål: At være kristen er ikke bare nemt og dejligt. Det vil koste os alt. Mange gange vil vi føle en trang til at opgive, og tit oplever vi, at andre er imod os,

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere