NORGES II{DSKRIFTtrR MED DE,4NLDRE RI]I{ER. DE T I{ORSKE SOPHUS BUGGE. UDGIVNE CHRISTIANIA. A. W. BROGGERS BOGTRYKKERI. 1891_ 1903.

Transkript

1 i L NORGES II{DSKRIFTtrR MED DE,4NLDRE RI]I{ER. UDGIVNE FOR DE T I{ORSKE 2 HISTORISKE KILDE S KRIX' TF OND VED SOPHUS BUGGE. r. CHRISTIANIA. A. W. BROGGERS BOGTRYKKERI. 1891_ 1903.

2 :.R,:l *-l $ii.g.j Kapitel III. Runerne for g, w, p,, Q, o og d er fald.ne bort i clen kortere, srerlig nordiske Runerrekke. Derfor er disse Runers nordiske Navne jkke bevarede, og ved. d.em har vi Navnene kun i angelsaksisk Form og som de gotiske Navne paa d.e tilsvarende Bogstaver i Illfilas Skrift, der i Salzburg-Ifskr. er gjengivne af en hoitysk Skriver. (O- Navnet paa.1, hvilken Rune ogsaa er falclt bort i tlen kortere nordiske Runerrekke, se Kap. IY.) Navnet paa Runen for g (Rune 7) yar i Ags. gyfu Stephens b, geofw Stephens 8, gi'fu Stephens 9. Stephens 4 lnar geul; jfr. om denne X'orm v. Grienberger, Arkiv XY S. 30. Navnet er i tr'orm identisk mect det ags. Ilunkjonsord, sonn betyder ugave(. I det ags.runedigt er Runenavnet opfattet som clette Ord.. Det gotiske Navn for Bogstaven g er af den hoityske Skriver i Salzburg- Hskr. skrevet geuua. Dette vilde i UlfiIas Skriftform hed,e q,i,ba. Dette er d.et gotiske Ord, som svarer til ags. oi,fu >Gaveu 1). Yi tsr formode, at Navnet paa Runen for g i den lrengere nord.iske Rrekke har vreret det Ort[ fongaveu, som har svaret til ags. g,ifu, old,n. gjqf, got. g,iba. Jeg formod.er, al, vi har d.ette OrtL med Betydning >Gave< paa Brakteat Nr. 30 Stephens skrevet gwu (saaledes lmser jeg, ikke gbu), her i Akkusativ. Det maa t) Om Formen geuua, hos clen tyske Skriver jfr. v.grionberger, Beitr. XXI S. 2OZ f.

3 I trenkes udtalt *g nau,. Denne Brakteat-Inclskrift tolke i dens HeIhecI l). haaber jeg senere at skulle kunne Navnet paa Runen for w (Rune 8) skrives hos Angelsakserne uyn Stephens 8, LnAn Stephens 13, LCe?1, Stephens 5 og 9. I{ogle nyere Sprogmrend har medurette opfort som ags. Runenavn tubn med. langt e. Sideformen wyn viser, at wen 1p6y korl e. Orcl.et betyd.er i Ags. >Frydu. LUen synes egentlig at vrere en kentisk Form for wan. I det ags. Runecligt (hvor Navneformen 1'0en er sat ind" merl and.en llaanct) skal lreses (ikke : I\'6n tte britcep, rnen): Wynne2) brt'tcep, Fe can u;6an'a IYt, sd,res and sorga, and hlm sylfa ltrnfp bldd, and, bl'i,sse and 6'ac byrga gen'i,ht' >Den nycler X'ryd, som kjencler lidet af IIlykker, af Smerte og Sorger og som selv har Lykke og Gleed,e og tillige nok af Hjmlpemid'1er(?)3)u' I clen ags. Digtning forekornrner flere Gange Rr:rnetegnet I som Betegnelse for Ordet ouyn; se Bosworth-To1ler und.er Orclet u)an; Sievers anf. Stecl. Jfr. ogsaa, v. Grienberger, Arkiv XY S. 9. Laant fra Angelsaksisk er clet islandske Navn paa Bogstaven 'u i latinsk Bogslrrif t uenil, Sn. Eckla ed. AM. II (hvoraf u'indandi, Sn. Edda II ci. e.,anvend.else af -r-u). Den island.ske Form uend forud.sretter en ags. Form Luenn mecl kort e. Det gotiske Navn paa Bogstaven 1,0 er i Salzburg-Hskr. zcu'inne. l-34, Det gotiske Ord har i Utfilas Skriftform vmet ru'i,nja, som betyder >Grresgan g (ropi)uo). Dette wi,nja svarer til olilnordisk utn,grresgang, Grresland-u, navnlig i Steclsnavne, til oht. uuinne >pastum<, mht. i Ild.trykkene wurnn tmd, tua'id,, wun od,er uaid,,grresland.u. Oht. xt)?.t,nn&) wunnu) mht. 1'zu'nn'e, utinne betyder tillige som nht. Wontte og ags. tuyn >Erydu. Oht. uzunnu, og ags' wyn (af Stamme *ouunja) staar i Aflyclsforho1cl til got. r'uinja. I Salzburg-I{skr.'s Form uui,nne er, som v. Grienberger (Beitr. XXI S. 217 f.) har uclviklet, det sluttencle e opstaaet af a saaled.es, al' got. tui'nja gik over til *oui,njci vecl Incl,flydelse af. j paa clen folgende Yokal. Jfr. f. Eks. i et gotisk Dokument fra Neape1 fra Aar 551 Su,nja'ifripas og sarnmested.s som latinsk Form Sun'i'efrid,u,s. Den gotiske Form 'i'wi,njci er saa ve,i[ Ind"flyd"else fra Shriverens hoityske Sprogform bleven t'il tr'ui'nne. Den oprinilelige Betyctning af Runenavnet a'uin,ia lnr altsaa i den reld'ste germanske Runeskrift vistnok vreret ugrresgang, Grreslandu. I Ags. er Runenavnet, efterat Ordets Betyd.ning som,grresgang< der var bleven formld.et, omtydet, saa at RunenavneL ouyn i Ags. opfattes sorn d.et Ord, der betyclerufryd'u. 1) Derimocl paa Brakteat Nr. b7 Stephens forstaa" gibu heller sorn Prresens Intlik. lste,i"g Person nntat,jeg giver" encl meil Laffler som substantiv.,) En Sprogfor^"*lni (brilcep o. s. v.) viltle give sammomoning. Rettelson er foreslaael af ' Greir,, Spraohsch atz I S. tis, Brato, M6,naclsbl S. 53 og af Sievers, Anglia XIII S' 3 f. 3) Jfr. Brate, I\fflnaclsblatl 1886 S. 51 ff.,i Saaleiles rigbig Munch (S. 1b), Zachet og v. Grienborger. Kirchhoff har mecl urelte opfattet uuinne i salzburg.ilskr. som got. winna,litlelse (nd{los)".

4 l- Det tar formod-es, at l{avnet paa Runen for w i den lmngere nord.iske Rakke har vreret *u'inju, hvilken X'orm lydret vil svare til historislc old.norsk ur,n og til gol. tu'i,nja. Navnet paa Runen for p (Rune 14) skrives hos Angelsakserne peorp Stephens 5 og 9; peord, Stephens 8. Skrivemaad"en pert Shephens 4 forudsretter den northnmbriske Form *perth, jfr. v. Grienberger, Arkiv XV S. 33. Det ags. Runedigt forklarer dette Navns Betydning saaled.es: 6eror:p1 bip symble ptega unil ltlealttor' eulancu,m...) fibr uigan si,ttaft on, bl,orsele blipe retsomne. >Peorp er jrevnlig Spil og Latter for de stolte Mrend Olsalen glade tilsammenu 1). hvor Kjaemper srdder i Ord"et peorp forekommer i Ags. ikke uden sorn Runenavn) bortseet fra det nrevnte Sted af det ags. Runetligt. Dette Digts tr'orklaring lader os ikke se Ordets Betydning med Sikkerhed, og flere forskjellige X'ormodninger har d.erom vreret fremsatte 2). Af det ags. Runedigts For"klaring maa vi slutte,, at peorp betegnede noget, som.jmvnlig var forbunclet med SpiI og Latter og som kom til Anvendelse, naar Mrendene sacl brenkede i Hallen r,'ed Drikken. I et folgende Afsnit skal jeg soge at bestemme, hvad. clette var. Gotisk Navn paa Bogstaven p et i Salzburg-Hskr. pertra. Heraf maa vi slutte, at clet gotiske Runenavn har vreret *perrtra. Forholdet mellem got. *perpra og northumbr. *'per\,, vestsaks. peorp er vel snarest at opfatte saaledes, afr, andet r er svundet i Ags. ved Dissimilation. kunde det vrere muligt, at ags. peorp var dannet ved. et Suffiks -Po., med"ens got. *perpra synes at indeholde en Afledningsendelse -pro. Ensartet er Forholdet mellem det ags. Runenavn aueorp og det gotiske Bogstavnavn i Salzburg-Hskr. quertra; se i clet folgende. mar,trpr, ags. morfior til og lign. bevaret. Dog tr'orskjellige Afledningsend.elser rnaa antages vecl Forhold.et af got. ags. morp, oldn. tnord, vecl oldn. nordr ved Siden af nord-,, Af et til ags. peorp og got. 'perpra svarende nordisk Orcl er intet Spor Derfor vil jeg ikke fremsrette nogen Formodning om, hvilket l{avn Runen for p har havt i den lrengere nordiske Rrekke. 1) Efter wlancunt, rnangler nogot. Grein indsretter on micldu,na,,i Miclten", Rioger on wi,ngedrince,,voc[ Vindrikken", v. Grienberger (Beitr. XXI S. 212) x0e1'ur1?,,manil", hvilket giver gocl Mening, men stricler rnocl ]fetret. clryhtgumura vilcle passe; men der or mange anclre Mulighecler. Se bl. a. Ifirchhoff S. 39 f,, Zachor S. 7 ff., v. Grienberger, Beitr. XXI S. 210 ff. Den fra Meningens Sicle rimeligste af disse Forklaringer givel J. Grimm's Sammonstilling mecl persisk fera, Bennvnelsen paa clen anden Schakfigur, som forestiiler Feltherren, d.er staar vecl Siclen af Kongen, hvoraf fransk uierge. Men historisk synes denno Foi'klaring ikke holdbar. v. Grienbergers Forklaring som,,gurgel" flnclor jeg fra Meningens Sicle utilsteclelig. 2)

5 I t 61 NavnetpaaRunenfore(Rune19)erhosAngelsaksernee t,,saaledesstephens 5 og 8. Nuooet betyder i Ags. >Ilest<, og saaledes er clet opfattet i d'et ags. Runectigt. ordet eh >Ilestu er samme ord som old'n' 'i6r' oldsaks' elr'u' got' bevaret som forste Led a,ihua- i a,ihtucttttnd,i,tjorn ({}fuog)u. Jeg find,er en cas. obl. af samme ord. i de to sidste Runer paa Brakteat Nr. 30, hvis rndsl<rift synes mig erulisk. Jeg rreser her eh og rrorder dette for grafisk forr<ortet i orclets slutning.omdennebrakteatskaltalesmeleidetfolgende. Rrrnenforeharvelidenlrengerenord.iskeRunerrck}reenganghavtl{avnet *el*uaa, ci. e. det Ord, som havde Betydningen,Ilestu og som i sin Form har svaret til ags. eh, historisk oldn, j(tr, got. 'i'ctilttcs' Men Runens urnord'iske l{avn er ikke nu bevaret. Jeg skal her ikke gaa ind paa de x'orandringer' gjennem hvilke ordform en 't'ehlcan i oldnorsk siden blev NiI i6r' Det gotiske Navn paa Bogstaven e i salzburg-hshr' er e!/z' Til det ags' Runenavn eh, skulde regelret svare gol. 'i'arltt'us i ulfilas Sprogform' For'oten eyz i salzburg-ilskr. som Navn paa e viser, at opfinderen af Runenavnene ikke har brugt ar saaled.es som rilfila til Betegnerse af en rrort (aaben) e-lyd-' men at Runen for e har betegnet den korte Yohal e (vistnok ogsaa den lange) 1)' TiI got. ltu svarer i salzburg-hskr. ut't' i xllt'ae't" som Navn paa ulfilas Bogstav for /rzl.. Man skulde derfor som en til ags. e/z svarend"e Form vente i salzburg- Hskr. *etntz. Men Betegnelsen LLI.L for tc, sorn skriveren efter hoitysk skrivemaade bruger, forel<omrner i salzburg-hskr. kun foran YOkaler' En Form "'eln'lz t:r:red' Betyd.ning af *erua vilde stricle mod" d.et hoityske sprogs Eie'dommelighed, og d'erfor har vel Shriveren ikke sl<revet saa' IengtlzerskrevettomellemKonsonantersandsynligforLu.Mennaar skriveren til Beteg'else af ' t'eu)s ikke har sat *ettz, saa er Gr'nd'en vel d'en' at ett her snarest maatte rreses sorrr Tvelycr. Nu kjender skriveren clen gotiske Betegnelse af r,u ved.!1, da y hos ham staar som Lyd.r'rerdi foran tt'u'rnna' Denne Betegnelse a for ru har han d.erfor bibehold.t fra Gotisk ved" Navnet paa e' som han skriver eyz, d. e. *'ell;s (med.ens y i tyz er Yokaltegn)2)' Navnet sya er da' som forst Munch (s. 15) har antaget, noiagtig til det ags' Navn eh' og betydepllest<' saaledes har allerede zacher (s. 4) forklaret l{avneformen eyz' Th. v. Grienberger (Beitr. XXI S. 205) betegner denne Zacb.ets Forklaring ud.en tilstrrekkelig Grund. som >ganz falschu. selv forklarer l'an eyz som et gotisk Ord,, der i lllfilas Sprogform vilde hed.e 'i'ai,hr,uer,s og som skal betyde enten >Rytter< eller >r{ingst<. Men denne Fortrrlaring har for det forste den ulempe, at d'en forudsretter et Ord, som hverken kan paavises i Gotisk eller noget andet germansk sprog, og for d.et andet taler mod, Forklaringen den omstrendighed, at den fjeerner det gotiske Runenavn tror jeg i det foregaaend.e at have vist' fra det angelsaksiske. Men at clette ikke er nod'vendigt, 1) 1) Af moclsat Mening er Kirchhofi S' 62' Paa lignencle Maade er, som det synes, i Navnet eecci Salzburg-Hskr. a brugt i clsn Bemen ellers i Betydning af tonlost s tydnin!, som Bogstaven har i, gotiske llaand'skrifter' saale,les som i hoitvske llaanclshrifter'

6 t-- 62 o. v. Friesen (s. 23) forklarer eaa i salzburg-hskr' som et orcl, der efter rllfilas Retskrivning skulde hecle,i'egeis og som har svaret til olcln. bqir" reavo. samme Forkraring havile allerede v. Grienberger alternativt nrevnt, men clog selv afvist. Jeg kan ikke holde denne l.orklaring for rigtig. Mocl den taler 1) det, at d-en ud.en Nodvendighed fjrerner det gotiske Bogstavnavn fuldstaendig fra det ags' Runenavn. 2) clet, at Runen f,l e heller ikke i Nordisk kan have havt et til oldn' bg,i,r svarende Navn. 3) er folgencle at mrerke: I Salzburg-Hskr' er det gotiske Runenav n *' jer skrevet g0,a1". Og i samme Haald-skrift er med' gotiske Bogstaver skrevet joh qepun. Derover er med ratinske Bogstaver skrevet ia chuedan't 'i'a cl*atun. Man har da efter min Mening ikhe Ret til alene af- clet feilagtige chued,ant, som Skriveren selv har rettet, at slutte, at han kunde gjengive i et Bogstavnavn clet range gotiske e ved. e. Tvrertirnod. synes man efter gaat" og ch"atun at maatte slutte, at et gotisk Bogstavn avn *aqeds vild.e i salzhurg-hskr. sandsynlig vrere gjengivet ved. et l{avn, som begyndte med- a eller :rr.ted aa' 4) taler imod v. Friesens Forkraring (Iigesom ogsaa imod v. Grienbergers) den omstaendighed', at y ellers ikke i salzburg-hskr.'s gotiske ord. findes som Betegnelse for det lange 'd' rned.ens dette clerimod i 'i'i'a er betegnet ved' 'i't" o. v. Friesens opfatning af BogstaYnavnet eyz i salzburg-hskr' som got' *cgers,, d.er ifolge ham skar vrere e-runens oprind-elige r{avn, staar i x'orbinclelse mecl hans opfatning Ilerom skal jeg i d.et folgende tale' af Rune 13 baade med. Hensyn til Form, Lydvrerdi og Navn' Det ags. Navn paa Runen for q (Rune 22) skrives regelret 'itzg, saaledes stephens 5 og 8. Runens Lydveerdi angives hos stephens 5 som 'ing, hos stephens 8 som n, et g. Runenavnet opfattes i Runed.igtet som Navnet paa clen gudclommelige stammeheros af sarnrne Navn. Yerslinjerne om 'i'ng begynd'er med: (Ing) wns ierest mi'd' Eastdenunx gese?'uen secgunn',,iog blev forst seet af Menneskene bl"andt ost-danerne(' I Salzburg-ttskr. forekomm er engua sorn Navn pa& got'' r (d' e' clet grreske 7, som kun forekommer i grmske Frernmeclord, isrel i Navnet xn'stus)' Dette enguz vilde i rilfilas skriftform hecle,i,rguws, og LL synes her at vrere Betegnelse for ea 1). I clen gotiske Runeskrift var!'rlgtus, enguz Navn paa Runen Q, men i d"enne Betyd.ning kund.e skriveren i salzburg-hskr. ikke bruge Navnet, da den gotiske Bibelskrift ikke havcle et enkelt Bogstavtegn for r?,g eller g. Derimod trrcngte Bogstaven fr i den gotiske Bibelskrift til et Navn, og dertil er da R'unenavnet engwz, som nu her ikke k'nde have sin oprind,elige Anvendelse og som man dog gjrerne vilcle beholde som Bogstavnavn, blevet overfort, uagtet det betegnedte en!*rrrr.. and.en Lyd. encl grresk 7, og uagtet d.et Runetegn, som havde baaret Navnet enguz, ikke i Form fultlstrend.ig stemte overens med- grreslc X2)' 1) Munch S. 15 formocletlo clerirnoclen gotisk Form *Iggus. 2) Jfr. Kirchhoff S. 60 f., Wimmer s. 273 f.

7 63 Denne Kirchhoffs og Wimmers X'orklaring synes mig dog ikke fulclt tilfredsstillend.e. Men jeg kan ikke give nogen sandsynligere Forklaring af X'orbindelsen mellern Bogstaven fr og Navnet englcz i Salzburg-Hskr.1) Runenavnet maa i den reldste germanske Runeskrift vistnok have vreret skrevet med Runerne for *q*t. Runen q betegnede da heri en Stavelse, som begyndte med Yokalen t.. Den samme Lyd"vrerdi kan Runen have baade i nord.isk og i ags. Runeskrift; se i det foregaaende S. 14,32. Navnet paa den Stammeheros, som hos Angelsakserne hed. fng, havcle i historisk nordisk Sprog svag Form (baiedes som en Stamme paa -n) Ynqu'i. Mand"snavnet Ing'i, forekommer efter min Mening allerede i fndskriften paa Brakteaten Nr. 17, som jeg i det folgende haaber at skulle kunne tolke i dens Helhed. lreser der 4e (forste Rune betegnet ved < < af fuld Haide). Jeg Efter Skrivernaaden paa d.enne Brakteat formoder jeg Navnet paa d.en nrevnte Stammeheros paa et Beslag fra Yimose (Stephens I S. 301). Her er til hafue skrevet lw, som vend,er mocl venstre. TiI venstre synes at maatte lreses Runerne ( ( N vendte mod. hoire, og saalecles at Toppen af anden < beraver Toppen af N. Jeg formod.er, at clisse sidste Runer skal lpses qu og forstaaes sgm fngu,, Yokativ af Stammeherosens Navn. Jfr. fngu- i olcltyske lyavne. Lydvrerdien af den ags. Rune (Rune 23) er hos Stephens 8 opfort sorn oe og Runens l{avn sont oed'i,l. Hos Stephens 5 er Runens Lyclvrerdi opfort sorn oe og Runens Navn sorn epel. Runens l{avn er i X'orm identisk med det vestsaksiske Ord. 6pel m., som betyder,,od"el, Arvegod.s, Arveland, Hjemlancl<, og saaled.es er Runenavnet opfattet i det ags. Runecligt. I Haandslrriftet af Walclere (Blacl 1, Side 2, sidste Linje) er Ord.et 6pel i Akkusativ udtryht vecl Tegnet for Pt:unen 6pel. I)en oprindelige Lyd.vrerdi af Runen t er o. Denne Lydvrerdi er i Ag*. bleven forand.ret, fordi Runens Navn fra *'(tp'i,l (roa Ordet hed,er i Old.saks.) gik over hil, upi,l,, i Yestsaksisk lii 6pel. Se i det foregaaende S. 32. Som gotisk Bogstavnavn er i Salzburg-Hskr. efter (under) uu'inne og foran (over) enguz opfort utal. Dette vilde i lilfilas Sprogform hede *Opal n., noiagtig svarend.e til oldn. 6dal n. Dette *Apal maa have vreret det gotiske Navn paa Runen I o. Da der efter min Opfatning i den gotiske Runeskrift kun var 6n Rune for Yokalen e og da denne Rune kunde betegne den korte e-yokal, saa tor vi folgerigtig tro, at Runen for o, hvis Navn begyndte med langt o, ogsaa i den gotiske Runeskrift kunde betegne den korte o-lyd, rned,ens d,erimod UIfila betegner denne ved. au,z). Runen I har i den lrengere nordiske Runerrekke som Navn sandsynlig havt det OrcI, som i Old.nord,isk hed" (tdal, i Ag.. 6pel, i Gotisk *dpal, altsaa 'Fapala. Paa Brakteaten Nr. 56 Stephens formoder jeg enten opl- foran au som forste Sammenr) Alcleles usanclsynlig forekommer mig v. Grienbergors Tanke (Beitr. XXI S. 219), at For- 1'atteren af Alfabeteb skulcle havo fundot en tsegrebsfbrbinclelse mellem Xti.stus, Guds Son, og clen gucldommelige llelt *Ingwaz, Son af Mannus, og at delte skulcle have medvirket til, at han gav Bogstavon r Navnet enguz.!) Runen I forekommer kun en enesto Gang i en gotisk Inclskrift, nemlig paa Ringen fra Pietroassa. Iler betegner Runen, som jeg siden shal soge at viso, eb langb o.

8 ) t #:{ 6l satningslect eller, mind.re sanclsynlig, opla som Akkusativ. Paa Grund. af d.e over' ensstemmende Former i cte gammelgermanske Sprog holcler jeg dette for en for. kortet Skrivemaacle for *opal(a), og ikke for en Sideform eller Analogictannelse (vecl Inttflytlelse fra Dativ) ud.en Yokal foran l. Navnet paa Runen.for d (Rune 24) et i Ags. skrevet d,eg Stephens b,d,aeg Stephens 8, deg Stephens 9. Navnet dreg er i X'orm identisk mecl tlet Appellativ,. som betyder >Dag(,, os.saaledes er Runenavnet.opfattet i clet ags. Bunettigt. Til ags. dng syarer i Ulfitas Sprogform Ordet dags,d*gu. I S3,lzburg- Hskr. er Navnet paa Bogstaven d skrevet, daaz. Om denne Torm se ovenfor S. 55. I d,aaa betegner aa Langb a; a er blevet forlanget vecl Uttfald ^f g.' I den norcliske lrengere Rrekke har Runen for d sanclsynlig havt Navnet *d,agaa. Denne Form vil lydret sv&re til oltln. dagr, ags. dng, got, d'ags. Paa Einang-Stenen har jeg som Mandsnavn i Nominativ lrest dagan.