NORGtrS INDSKRIFTtrR MED DE ALDRE RI]NER. KILDE SKRIX'TF OND DET NORSKE HISTORISKE SOPHUS BUGGE. UDGIVNE CHRISTIANIA.

Transkript

1 NORGtrS INDSKRIFTtrR MED DE ALDRE RI]NER. UDGIVNE FOR DET NORSKE HISTORISKE I KILDE SKRIX'TF OND VED SOPHUS BUGGE. I. CHRISTIANIA. A. W. BROGGERS BOGTRYKKERI

2 - F, 69 Kapitel Y. I det foregaaende har vi fundet, at l{avnene paa 11 Runer hos Angelsakser og Nordboer er i sin Oprindelse identiske med Salzburg-Ilskr.'s tilsvarende gotiske Bogstavnavne; nemlig Navnene paa f, u, F, h, D, i, j, s, t, m, l. Det gotiske Navn pa,a m rn&nna er vistnok ikke i Form fuldstaend,ig identisk mecl det ags. Runenavn man og det oldn. madr, men dog vresentlig samme Ord og har samme Betytlning. Ligesaa er det oldnordiske Runenavn s6l vresentlig identisk med ags. syg'i'l og gob. sugil. Fremdeles er der kun en mindre vrsentlig Forslijel i Form og Betydning mellem d"et ags., det nord.iske og det gotiske Navn paa en 12te Rune b: ags. beorc, old"n. bjarkan, got. ber"cna. Hertil kommer ved. 7 Navne den oprindelige (fuld.stanclige eller vresentlige) Identitet mellem de ags. Runenavne og Salzburg- Ifskr.'s gotiske Bogstavnavne; nemlig ved g, w, p (thi ags. peorp er ialfald vresentlig identisk med got. gtertra),, R, o, d. End.elig er d.et ags. Runenavn eoh, i sin Oprind.else vresentlig identisk med d.et nordiske Runenavn yr. Altsaa lnar 20 Runer hos forsl<jellige germanslre Stammer havt Navne, som i sin Oprindelse er identiske eller vresentlig id"entiske. Derimod har vi funclet, at den Mening eller den Ordbetydning, som tillmgges et hos forskjellige germanske Stammer i sin Oprindelse identisk Runenavn, til forskjellige Tider eller paa forskjellige Steder har vruet forshjeliig. Saaled.es er det ags. Navn paa Runen for u &r i det ags. Runedigt opfattet som >{Irokse<, meclens det nordiske Navn paa Runen for u ilr i d,et norsl<e Runedigt er opfattet som >Slagger( og i det islandske Runevers sorr >Stovregn(. Det ags. I{avn paa Runen for t tir opf.attes i clet ags. Runedigt som Navn paa et Stjrernebillede, med.ens d.et nordiske Navn paa Runen for t tyr baade i det norske Runedigt og i de islandske Runeramser opfattes som den velkjendte Gucls Navn. Runenavnet for w har i Gotisk vistnok vreret opfattet som,grresland, Grresgang<, meclens det vresentlig identiske ags. Navn paa Runen for w opfattes som,x'ryd.<. Den hele Runerrekke bestaar af 24 Tegn. Naar nu 20 af. disse Tegn hos d.e forskjellige germanske Stammer har havt samme eller vresentlig det samme Navn, saa tilsiger en sund. Methode, at vi ikke uden den mest tvingende Grund tsr anlage, at nogen af de tilbagestaaende 4 Runer hos de forskjellige germanslre Stammer har havt Navne, som har vreret fuldstrendig uafhrengige af hverandre. Det ligger nrermere, hvor de bevarede Navne paa 6n og samme Rune fra forskjellige Stammer ikke stemmer oyerens, men d.og viser nogen Lighed, da at formode, at d.e ind.byrdes Afvigelser er fremkomne ved historisl<e Forandringer eller Omtyctninger, men at Grundformen har vreret 6n og den samme. Jeg skal soge at begrunde dette nrermere forst ved Runen for a. Rune 4 i den lrengere Rrekke havde oprindelig Betydningen a. Saaledes baade i gotiske og nordiske Inclskrifter, samt i vestgermanske Indskrifter fra Fastlanclet. I saedvanlig Angelsaksisk er d.erimod Runens Lydvardi forandret til o; jfr. ovenfor S. 31.

3 I t I Den ags. o-runes Navn slcives os hos Stephens 5, 8 og g. Af det foran anfwte fremgaar deit, at det ags. Runenavn 6s er opstaaet af en fsrangelsalcsisk l{avneform. *a,ns-. Det ass. Runenavn 6s forklares i clet ags. Runedigt saaledes : ( 6s) bi,fi ord,fruma blcre sptr&ce, tuisd(tmes urapu, and, eorla gehtulim u,nd, witena frbfur 6,atln'is and tbhiht.,6s er Ophavsmand. til enhver Tale, Yisd.ommens Stotte og d.e Yises Trost og for enhver Mand Lykke og Haab. Kemble og flere har m.ent, al, Runenavnet 6s her skulde vaere opfattet som det latinske Ord Ds >Mund<. 6s et opstaaet af *cuts-, vrere en sen Misopfatning. Denne Opfatning rnaatte da, eftersorn Runenavnet Men i Bosworth-Tollers Anglo- Saxon Dictionary bemmrkes om Yerslinjer:ne i det ags. Runecligt:,.. if the verse is old, the reference might be to Woden. Cf. the account of Odinn in the Ynglinga Saga: par fi6ttust Odins rnenn eiga alt traust, er hann var, c. 2. giifgastr af tjllum, ok af honum nd,mu freir allar ifrr6ttirnar: 6dinn var pvi at hann kunni fyrst allar ok p6 flestar lfann ok hofgodar hans heita lj6dasrni6ir, pvi at sfi ift6tt h6fst af peim i nordrlijndum, c.6. See also c. 7, and Salornon and Saturn, ed. by Kemble, p. 192: Saga m6 hwd,6rost b6cstafas sette? Ic 66 secge Mercurius (: lvod,en) se gygand. < Denne Opfatning af cle ags Runevers) som v. Grienberger (Arkiv XIY S. 112) tiltrred,er, er vistnok clen rette. I de reldste nordiske Indskrifter er Runens Form N, men denne forand,res efterhaanden til N og siden til 4, hvilken sidste Form er den smdvanlige i fndskrifter rned. den kortere Rmkkes Runer fra Mid.delalderen. Ogsaa Runens Ly,tvrerdi forandres efterhaand.en i Nord,en navnlig ved Indflydelse af d.e Forand,ringer, som Runens l{avn undergaar. overhoved og er d,a den eneste a-rune. Runen betegner saaledes i cte reld"ste fndskrifter I'Ien efterat Rune l-2 i den lrengere Rmkke, hvis oprind.elige Navn i Nordisk vur r'jaru, har faaet Navnets Form forand.ret til *dra,, bliver den gamle a-runes Lyclvrcrdi paa forskjellige Maader indskrrenket i Modsretning til Lyd"vrerdien af 'tdr(t,. Runen N kan cla tilclels betegne kort a. Slutningen af den Period"e, cla clen lrengere Rrekkes Runer brugtes, og i d.e reldre fndskrifter med den kortere Raekkes Rnner, betegner N sred,vanlig nasalt a, (q). Men i Inclskrifter fra Middelalderen er { blevet det regelrette Tegn for o. J.g skal her ikke gaa ind paa Enkelthederne i denne Runes Historie, som er noget forskjellig i de forskjellige norcliske Lande. a YecL Det islandske og norske l{avn paa Runen { er 6ss. Skrevet oss i 3dje gra,mm. Afh. i Sn. Ed,cla (Bj. M. Olsetts Udg. S. 5, 42). Det danske Navn paa Runen er hos Stephens 14 og i Abeced. Nordm.os; i Leid,en-Hskr. skrevet med, Runer F N 11, med latinske Bogstaver alls. I denne Optegnelse bruges Runen I i Runenavnene med Lyd"vrerd"i a. Runens Navn forklares i clet norske Runedigt saaledes: En anclen Afskrift 70 4 t lgid flestra frerd,u en skalper sumda. har lnid, underprikket (K6,1und" i >Sm6,stykkeru S. 4, I f.). I

4 Fr I li r 70 Den ags. o-runes Navn slrrives os hos stephens 5, 8 og 9' Af 6et foran anforte fremgaar ddt, at det ags. Runenavn 6s er opstaaet af en fsrangelsaksisk l{avneform *ans-. Det ags. Iiunen&vn 6s forklares i tlet ags' Runedigt saaledes : ( os) bi,p ord,fruma ktcre sltrrece, euisrl mes wrapu and, witena frbfur and, eorla gehu(un 6adn'i,s and t6ht'hl, Os er Ophavsmand til enhver TaIe, Visdommens Stotte og de Vises Trost og for enhver MancL LYkke og Haab.u Kemble og flere har ment, at Runenavnet 6s her skuld.e vrere opfattet som det latinske orcl Ds >Mund,o. Denne opfatning maatte da, eftersom Runenavnet 6s er opstaaet af *6ns-, v&re en sen Misopfatning. Men i Bosworth-Tollers Anglosaxon Dictionary bemrukes om verslinjerne i det ags. Runedigt: )) ' if the verse is olcl, the reference might be to woden. cf. the account of o6inn in the Ynglinga Saga: par p6ttust Oilins menn eiga alt traust, er hann var, c inn var gtifgastr af d[um, ok af honum nd,mu lreir anar ipr6ttirnar: pvi at hann kunni fyrst allar ok p6 flestar. Ilann ok hofgodar hans heita lj66asrni6ir, pvi at sf ipr6tt h6fst af peim i nordrlijndum, c. 6. See also a. 7, and salomon and saturn, ecl' by Kemble, p. 1-92: Saga m6. hw6, 6rost b6cstafas sette? Ic d6 secge Mercurius (: Wod,en) se gygand.< Denne Opfatning af c1e ags' I{'unevers) som v' Grienbergel (Arkiv xiv S. 112) tiltrreder, er vistnok den rette. I d"e aelclste nord.iske Indskrifter er Runens Form N, men d.enne forandres.efterhaanden til F og siden til 4, hvilrien sidste Form er d.en sredvanlige i rntlskrifter rned den kortere Rrekkes Runer fra Middelald"eren. ogsaa Runens Lydvmrd.i forandres efterhaanden i Nord,en navnlig veil rndflydelse af d-e Forantlringer' som Runens r{avn unclergaar. Runen betegner saarecles i de aeldste rndskrifter a overhoved og er da d.en eneste a-rune. Men efterat Rune 1,2 i den lrengere Rrekke, hvis oprincrerige Navn i Nordisk 'ar *iara, rrar faaet Navnets Form forandret tit *drct, bliver den gamle a-runes Lyclvrcrcli paa forskjellige Maacler inclskrmnket i Moclsretning tit Lyd,vrerilien af *drct. Runen N kan cra tilclels betegne kort a. Yecl srutningen af d"en periode, cla den rrengere Rrekkes Runer brugtes, og i cle relclre rndskrifter med den kortere Reekkes Rnner, betegner N saed-vanlig nasalt d, (g). Men i rndslcrifter fra Middelalderen er { blevet det regelrette Tegn for o. Jeg skal her ikke gaa ind. paa Enkeltheclerne i clenne Runes Historie, som er noget forskjellig i d,e forskjellige nordiske Lande' Det islandske og norske Navn paa Runen ) er 6ss. skrevet oss i 3tlje gra,mm. Afh. i Sn. Ectila (Bi.M'Olsetts IIdg'S' 5' 42)' Det danske Navn paa Runen er hos stephens L4 og i Abeced"' Nortlm'os; i Leiden-Hskr. skrevet med. Runel F r\ l, med latinske Bogstavet aue' I clenne optegnelse bruges Runen N i Runenavnene med Lyd.vrerdi a. Runens l{avn forklares i det norske Runedigt saaledes: 4,, lgi,d' f'estru frerda en skalyter surerda. En anden Afskrift har lni,d, anderprikket (Kfl,lund i >Smfl,stykkeru S' 4, I f')'

5 : i t l ti t l 7I Teksten er her, som Yersemaalet viser, forvansket. Det oprindelige er sanclsynlig (da fdr i Begyntlelsen af 2den Linje fincles i en Afskrift fra 1680): ) er f[,estra ferda fgr, en sltalpr er suerda. Jfr. mine Bemrerkninger i >Smfr,stykker< S. 106 f. og Wimmer, Runenschrift S.277. Forfatteren 6ss forklares her altsaa ved. >d.e fleste Reisers Yei<. betycter >Elvemunding(. Men cla Runens Navn, som vi ovenfor har seet, oprindelig Man ser altsaa, at af Runedigtet har opfattet Runenavnet irss som d.et oldnorske Ord, der maa have begynclt med A, maa clenne Opfatning af Runenavnet 6ss vrere en senere Omtyd.ning. En anden Opfatning af Runenavnet fincler vi i d"e islandske Runeramser (Kd,luncl S. 19, Wimmer S. 283). Her forklares Runenavnet saaledes: f (itss) er ald'i,ngautr ok dsgards jqfurr ok ualhallctr uis'i. Ifer er 6ss altsaa opfattet sorn d,et Ord, d.er ellers skrives d,ss, d.. e. )en af,leserne(. Denne Opfatning er aabenbart den oprind.elige, og denne Opfatning af Runenavnet har holctt sig ptua Island lige til l{utiden; thi hos J6n Arnason, islenzkar Fj66- stigur I S. 449 anfores en Formular til Brug ved. kuennagaldur, som lyder: Risti, eg pdr Asa dtta, I{au,d'ir niu,. Jeg har i Tidskrift for Philologi YII S. 315 tr. paavist, at a-runen N i Urnord.isk maa have hedt *anslln, og clette er blevet nrermere udviklet af Wimmer S. 194 tr. Naar \Mimmer finder d.et sandsynligt, at Runenavnets senere nord,iske Form 6ss er laant fra det ags. Runenayn, kan jeg ikke vrere enig med ham, medens jeg ctog holder d.et for muligt, at Runenavnets ags. Forrn ir.s kan have virl<et med til, at den fra riss forskjellige Form 6ss for Runenavnet hold.t sig som den saed.- vanlige. fmocl Wimrners Mening (mod. hvilken ogsa& v. Grierrberger, Arkiv XIY S. 111 udtaler sig)'taler 1) Navnet F N 11 aus i Leiden-Rrekken. I a,xrs trra,a au, betegne en af d, ved. za omlyd"t Yohal, som har vuet ud"talt mere aabent end Yokalen i forste Stavelse af l{avnet paa Runen for s, d.er i Leiden-Hskr. skrives h t\. N sowl,u. 2) Falk (Arkiv YI S. 114 tr.) og flere har godtgjort, at nasaleret d, ved. a-omlyd i Oldnorsk lydret bliver til 6. Altsaa er oldn. 6ss den lydrette Form, som er opstaaet af urnord. *ansltn, og ilss ma& vrere Analogidannelse, navnlig efter Gen. Ental d,sar, Gen. Flertal d,sa og efter Sammensretningsformen rfs-. En Antydning af, at Runen N i urnordisk Sprog havde et l{avn, som betegnede >en Aas (.r af,oserne)u, har Lyngby (Aarboger f. nord,. Oldk S. 185 f.) funclet i and.en Linje af Ind.skriften paa Benstyhket fra Linclholm. Denne begyntler med Runen F 8 Gange gjentagen. Heri fincler Lyngby Runen *ansua 8 Gange gjentagen i magisk Hensigt, og han stotter dette ved Henvisning til Udtrykket i den ovenfor anfsrte nyislandske kuennagald,ur hos Arnason, islenzkar pj6dsiigur I S. 449:

6 72 Ri,st'i, eg pdr Asa dtta I{audi,r niul). Det gotiske Navn paa Bogstaven a er i Salzburg-Hskr. aza. f det foregaaend"e har vi seet, at baade d"et ags. og det nord,iske Navn paa Runen for a oprintlelig har betegnet >en af,leserneo og har begynclt med a,ns-, samt at d"et urnordiske Navn paa Runen har vreret *a,nsun. Fremd.eles har vi seet, at hverken er de nordiske Runenavne overhoved Iaante fra Angelsaksisk eller d.e ags. fra Nord.isk, men at baade de nordiske Runenavne og d.e ags. tor lige Yeie 2). hoides for at vrere overforte fra Goterne, men ail forskjel- I{aar nu det ags. R,unenavn 6s og det nord"iske Runenavn 6ss stemmer overens d,eri, at de begge oprindelig har betegnet,en Aas (en af,leserne)u, og deri, at d"e begge henviser til en oprindelig Navnef orm d,ns- (urnorcl. *ansun), saa maa de begge vrere overforte fra et gotisk Runenavn, som har begyndt med ans- og har betyctet,en Aas (en af.aserne)u. Yidere slutter jeg: Da det saaledes gjennem d.en &gs. og d.en norcliske Runeskrifts Yidnesbyrd" lacler sig goiltgjare, at den gotiske Runeskrift, fra hvilken d"isse stammer, p&& Runen F a har havt et Navn *ans- tned. Betydning )en Aaso, og d,a Salzburg-Hskr. som d.et gotiske l{avn paa Bogstaven a har clzu,) sa& kan dette Bogstavnayr a,20, ikke "vel vrere ald"eles forsk'ielligt fra og uafhmngigt af ags. (ts og oldn. 6ss s). /Esernes Navn har ogsaa vreret kjendt hos Goterne, og et tilsvarend.e Orcl" forekommer hos Jordanes som Goternes Navn paa -ZEserne i Akkus. i Formen a,nses (semideos, id. est anses, Kap. 1-3). anses gjengiver vistnok en gotisk tr'orm, som hos Ulfila skuld.e i Nomin. pl. hede '*anseis. En tilsvarende Nominativform i Ental maatte hos Ulfila hecle *ans. Saaledes har Kirchhoff og Zucher antaget, at Runens gotiske Navn har vreret *ans og at Navnet aza i Salzburg-Hskr. er forvansket heraf. Det gotiske Ord" viser en Stamme ans'i- i Jordanes's Form a,nses og desuden i de gotiske Mandsnavne Ansi,la og Ans'iulf', Men den frellesgermanske Stamme har vistnok vreret a,n,su-. Det er allerede sagt, at Stammeformen pa,a -u foreligger i det nordiske Ord,. Og ags. l,s kan ikke forklares af en Urform *ans'iz, thi denne vilde i Ags. give *ri"s. I)erimod. kan ags. 6s meget vel forklares af en lfrform *'ctnsucz. I Ags. forekommer en Genetiv Flertal,sa. Dertil ville vel i Gotisk svare en Form *anstra7. 1) 2) 3) Arnason siger clerom:,,annab og pribja visuori bonclir til poss, ab par hafi ab eins sbadid i rirnum 1 tetid d,tta.sinnum, og i 3. visuorui l. tetiu niu sinnum." Lyngby mener, at { her maa rettes til 4, moclens Arnason, men visbnok meil nrstte, har forstaaet dsa om B"anen T$r. Saalecles sluitor cle norciiske Runenavne bjarkan og lmgatl sig nrermore oncl de tilsvarencle ags. Runenavne til gotiske Navno, metlens ornvendt d.eb ags. Runenavn sygil eller sigel slutter sig nmrmere end clet historisk-noralisko Runenavn stil til et gotisk Navn. Den eneste Kjentlsgjmrning, vecl hvilken denne min Slutning kuncle svrekkes, er thytlt i Salzburg-Hskr., som aabenbart ingon Forbinclelso har med ags. porn eller mscl okln. purs. Om thyth skal tales i det folgende. (Trykt 19. Januar 1905.)

7 -, ao Yi synes derfor i ans,ila o. s. v. at maatte antage en overgang stamme ansu'- fra til ans'i'-' en En saad.an overgang viser sig ogsaa i de Navne, m.ange d.er har tyske Ansi- som forste Led. Fremdeles i ags. Eio: delig *,lnrlta. i danske Navne En_ som Estridh : oldn. istridr. Efter det foregaaende vover j.g at forudsret te, at en gotislr Dialekt har havt Formen *ansus. r sakburg-r{skr. er Endestaversens u i det gotiske Runenav n *ilrr,s tii a i u,rae (anderledes brevet laaz : got. i {Ilfilas Sp"ogfo" m *lu,qr.rs, fe : samt i got. Bu'niui'fr'ipas i det gotiske fa,i,hr.r,), Neapel-Dokum.nt og i Frifareikeis Kalend'er' i den x'remdeles gotiske skal jeg ved Forklaringen af Bogstavnavnet burg'rrskr' chozmai sammenlignet salz_ med det nordiske Rune'avn lriun soge at gjore det sandsynligt, at n foran z i sarzburg-rrskr.'s Dialekt er svundet. Man skulde derfor som et til det ags. R'nenayn svarende Bogstavnavn i Salzburg-Ifskr. vente,t,a?az. Naar nu salzburg_hskr. som os og til det norcliske ;.,ss det gotiske Navn paa Bogstaven a har aza og,,aar man fastholder, ligere hvad. har jeg bem*ket tid- om de gotislre Bogstavrlavne i salzburg-hskr. med samrnenlignede de ags' og de nordiske Runenavne, saa bor rnan efter rnin Mening ikke vrere i Tvivl om' at der er historislr samrnenhreng mellem salzburg-hsk r.,s aae, paa den ene side og paa den anden side det ags' R'nenavn 6s og clet nordiske Runenavn 6ss' Jeg finder det hoist usandsynligt, at aza skurde vrere aldeles 'afh'rgigt af ags. 6s og nord. 6ss 1). Dette aza kunde vrere en efter salzburg-hsl<r.'s Dialekt regelret af en gotisk Gjengivelse Yokativf orm *ansre. Jeg finder det clog ikke rimeligt, form at skulde en vokativ- Yrere bleven brugt som Runenavn, da de to andre tilsvarende Bogstavnavne Betydning af tyz og enguz har Nominativendelse. Men her opmrerksomhed, fortjener at det det gotiske Dokument fra Neapel i sin sprogform Beroringspunkter har flere med sprogformen i salzburg-trskr.,s gotiske (med Navne. a) med' Jfu:. su'nia'ifripas t,.az og uu,'inne (med e) med gz,,iot og i den givelse latinske su'n'ie-' Gjen- endelig maask6 r{eape1--dokurnentets Hosbat (uden rz foran s) med salzburg-rlskr''s azcl og chozma. Nu er det at mrerlre, at Neapel-Dokumentet i nogle Personnavne beholder Norninativendelsen -.s) medens det i anclre har bortkastet denne : ufitahar'i og lti'l,jarip, samt i den latinske Tekst flere Former uden _s, ved siden af &r'nja'if*ipas' Dokumen bets Gtd,,ihr,b. Ligesaa er Nominativsmaerket -s faldt bort i arezzo- r Lighed hermecl formoder jeg, at i salzburg-rrskr.,s aza -urnord.. Nominativsmarket er faldt bort. En smrlig Grund hertil kan have vreret rrang til *a,,s,n Dissimilation, d"a e gik forud i Ordet. r) Munch (S. 15) formodede derimod i aza enfordreielse berger's af *asls : Beitrti'ge,xl ags. asc. s' 187 Brate f') antager (Bezzen_ *aslcoz' for Runen to urgermanske Af Navne, baade *ansra anclen Mo-ning end jeg er ogsaa og wimmer (s. Feil 2i2)iofor aha' r".r""a. og v' GriJnbetgui r, al aza skulcle vrere G"itr. xxr s ),_ uagtet jeg her 1o- antager ctaa for et gotislr *arrsa. og vecl ancl'6 af Bogstaoo*n"r.u i salzburg-hrri* v' Grienberger' lr.te maa jeg kan anerkj"odu"dun varo enig med paa at i;ll;*tt*oed,.orrr'g1"" forklaro,ig'g;*rdendo d'e i det gutttt" i hans rlaanclskrifi- F-orsog fl""ko*-urii" uden Antagolse r,5.*u" af Forvans"knioge". af Bogsta!,navnene Norges fndskrilter med de eklre Runer. Indtedniug. l0

8 7+ Det ags. Navn paa Runen k c (Rune 6) er cdn, skrevet ceru Stephens b, '.S(hvor derimod det Runenavn, som i Vestsaksisk hecler (pel, er skrevet oectit) og 9. Ag*. c1n m. betyder,falrliel.,, og saaledes er: Betydningen af Runenavner opfattet i det ags. Runedigt. Agt. c\tt har tidligere betydet >Fed1uru,, og horer sammen med oht. k'ien >X'uru, FuruvecJ., Tyrifakl<gl((, nht. Kiert. Orclets Yokal vilde i en tilsvarencle gotislr Form \reere et la,ngt rukket z. Det islandske og norslre Navn paa Runenf lt er lnrnr, i cle irskeafskrifter af den norske Runeraehhe ca.u11.. I{yisl. ltcrtttt n. betycler, sorn katm ln. i norslre Dialekter, >Byldo. Orclet forekommer: sorn Intetkjonsorcl allerecle i Mariu saga, S Men nu i norske Dialekter er Ordet Hankjonsord, og at dette er det oprinclelige, stottes ved, det vaesentlig tilsvarende gr. pouftc v m. Betydningen af Runenavnet kcnr"tt er opfattet sorn >Byld< i det norske Runecligt og i 4e islandske Forklaringer. Det danshe Navn paa Runen for k er skrevet i Leidel-Ilskr. ned Runer f F N $, nred latinske Bogstaver ce,l;l't. Ifos Stephens 14 er l{avnet shrevet corz. Denne Form gjengiver vistnol< en yngle clansh Ucltalefo rm kon med lanet a. I Abeced. I{orclm. chuon. Olcln. *kau,nn skulde, hvis Ordet fancltes i AEs., der regelret hecle,;,c(an,. Men d-et kunde dialektisk ogsaa skrives 'vceil.. Yi ser heraf, hvor let et til det nordiske RunenaYn *kaunt? svarende ags. Runenavn +c(an eiler +c6.n medbetyclning >Byld< k'nde blive til ags. c1n med' Betydning,Fakkel,,, naar Ordet ",c6,ctix niecl Betydni'g,,Byld< var kommet af Brug i tlette Sprog. Det synes mig clerfor indlysende (6,vad r,. Grienberger, Arkiv XV S. I ogsaa holcler for muligt), at clet ags. Run e.,.uy'_ ce?7 er en Omtyd-ning af et til det nordiske *'knuruz svarende Runenavn, som i Gotisk regelret vilde hede *kau,nsr). Et til nordisk kau,n svarend,e gotisk Runenavn, som i IIlfiIas Slrriftforur vilde hede a'kuu,ns, skuide man vente i SalzburE-Hskr. at fincle slrrevet +chonz, naar Skriveren gjengav det gotiske /r med det hoityske ch (jf". cl*oatun i samme Hskr. for got. qepcn). I{an skriver nemlig -e som Nominativsmrerke, og for den gotiske Tvelyd atl skriver han o'iino'i,cz:oldn. na,udr, samt gjengiver gol. a,i ved e. Men sorn Navn paa Bogstaven c har Salzburg-Hskr. clrcanu. Ligheden mellem dette ch'ozma og det som sandsynligt forudsatte l{avn tclrcttz,: olcln. *kaunn er s&a stor, at cler i Overensstemmelse med mine Bemmrkninger i det foregaaende om Forholdene vecl Runenavnene overhoved ingensomhelst Sandsynlighed er for, at Salzburg-Ifskr.'s chozma og det norclislce Runenavn *kattnn skulcle vrere to af hinanden ald"eles uafhaengige Navne. to l{avneformer. Det gjrelder derfor, om muligt, nrermere at bestemme Forholdet mellein de Bogstavforbindelson nz) som jeg har opfort i den forelobig foruclsatte Form *cltona,, forel<ommer ingensteds blandt d"e gotiske X'ormer i Salzburg-Hshr. Derfor har vi intet Bevis for, at n foran e af den hoityske Skriver skulde have vreret 1) Det vilcle vrcre vanskeligere at, forstaa, at et til ning,,fakkel (af Fedfuru)", som i Gotisk regelret blevet foranclret og omtyclet LiI kaun. ags, ctn svarendo Runenavn mecl Botyclskulcle hede */iarzs, i Norriisk shulcle v&re

9 75 bibeholtlt i d'e x'ormer, hvor tllfilas tilsvarend,e Former havd.e ns. Man kan clerfor ikke benegte Muligheden ef, at et tit oldn. *karnrn svarend.e gotisk *kauns Bogstav'avn i Salzburg-Skriverens Sprogform regelret skulde hede *cior. At Navnet regelret skulde hede *'cho?, ststtes d.ervecl, at Navnet paa Runen for a i Ags' og Nordisk har Former, som forudsretter Lyclforbindelsen ans- i en tilsvarende gotisk Forrn efter lllfilas skrivernaade, medens derimod Salzb'rg-Hskr. som Navn paa Bogstaven a hal a:,a, se S. 72 t.1). Hvis altsaa tit clet nordiske Runenavn *kaunn i Salzburg-Hskr. regclrot slrulde syare som gotisk Bogstavnavn a'choz, saa synes det rnig indlysende, *t der i det her virlcelig forekommende Navn choama rnaa stikke clet *choz,, sorn vi skulde vente, og at -nt'a eftet cltoe'- rnaa vrere et Tillreg, som fra forst af har vmret,;,clto.z. uvedkommende, hvordan saa end dette Tillreg er indkomrnet. Forklaring: Som en Mulighed, men kun sorn en usikker Mulighed. naevner jeg folgende r sahburg-rrelrkens original ku'de Bogstav'a\rnene have vreret slrevne i Linje efter hverandr:e. Originalens Skriver kuncle dtr rned- forelobig Forgle*rmelse af laaz umiddelbart efter clrca have skrevet rnct sorrr Begyndelse af r?tan,tq,,,,'e. ikke fortsat videre clet feilagtig her indforte orct. Efter clet foregaaend.e tror jeg, at Navnet paa Runen for k, sopr i Nordisk heder kau,n og i Ags. can, i Gotisl< i litfilas Sprogform har vreret,i,kcr,lnts, hvilket Ord havde Betydningen,Byldu2). Det ags' Navn paa Runen p p (Rune 3) er skrevet dorn Stephens b, tj og 9; jeg gjengiver clet i clet folgende ved porn. Dette Navn er i det ags. R,nedigt opfattet sonr det Ord, der betycler,tornu. Runens nolske og islanclslre Navn var ptct's. Dette forelrornrner allerede i SkirnismilL 36: fiurs r6st ek p\r. I de irske Afskrifter af den norske Runeraekl<e tter"s. Ordet pu'rs er i sin af AnvencLelsen sorn Runenavn uafhrengige Betydning en Betegnelse for en Jrette, et Trold. Saaledes er Runenar.net opfattet i de islandske Forklaringer og efter min lvfening tillige i det norsle R'necligt. Se mine Bemrerkninger til Runedigtet i,srnfr,stykkeru S Anderledes Wimmer S. 277,293. Runens danske Navn er hos Stephens 14 skrev et pors. At olcln. pu,rs >en Jretteu i Old'dansk heil pors, sees ogsaa af Genetiv Flertal por"sa i en dansk R'neoptegnelse i et engelsk Haandskrift fra omkring 1075 og af nydansk tosse; se Aarboger f, nord. Old,k S. 26T f. 1),) Det gotiske Neapel-Dokument fra 551 har NavneL Hosbat. Hvis forste Leil her, som Massmann antog, var - Ans', saa vilde i dette Doliuments Sprogfbrm rz hor vrere svundet, foran s' Vecl et Par audre Formor har jeg paavist Overenssiemtelse mellem den gotisire Sprogform i Salzburg-Ifskr. og den gotist<e Sprogform i Neapel-Dokumentet. Zacher (S' 4tr) forer clerimod clzoznra tilbage iil u" gotiskform *kaunaantct, beslegtet mecl oldn' kaun Brate (Mfi,nactsblad 1886 S. 9-22) antagir en gotisk Form *k{ruzma, som skal godtgiate, at oldn. Icaun er opstaaet af *kauzn-. i'. griuni'"rg", (Beitr. XXI S. 206 f. og Z' t' d" Ph. XXXI_I S. 302) antager tlerimod en gotisk Fo.ri nkusnm, hvilket Or.d han gjenfinder i hotl. lco,sscnt, (hos _,,Doglrep lrornkvreg ", som er beslregtet bl. a. med norsk kusma, Navn paa en Sygd.om mod H*velse i Aosi-gtot.... r I. * d t! -

10 k 76 I{avnet p^tu Runen for p er i Leiden-Hskr. skrevet med Runer p * N R h, rned" latinske Bogstd,ver dlntrs, hvol Tilfoielsen af Runen t skyldes en uheldig Paavirkning fra Gjengivelsen med latinske Bogstaver. f Abeced. Nordm. er Navnet thttr'is, hvor i vistnok er tilfaiet ved fndflydelse fra det tilsvarende tyske Ord. tr'ra Ags. overfortes rtorn siden til fslancl som Navn paa Bogstaven p i den latinske Bogskrift (ikke som Runenavn); se Sdje gramm. Afh. i Sn. Edda, Bj.M. 6hens ude. s. 13 og upsala-edda (sn. Edda ed. AM. rr s. 36b). Runenavnene ags. t'orn og nord. por"s, pu,r's er forskjellige Mening (eller Ordbetyclning), og Ordet >en Torn( end Ordet >en Tursu. af Form og er af ganske anden Oprindelse Men disse to Navne paa 6n og samme Rune har dog saa, megen Lighed med hinanden (begge begynder de med, For-), at man ikke synes ar kunne holde dem for oprindelig fuldstrendig uafhrengige af hinanden. efter mine Bemrerkninger Det ligger ovenfor om Forholdene ved Runenavnene overhoved. endog nrer at anse dem for udgaaede fua 6n og samme reldre Navneform, snarest, hos et baade fra l{ordboer og Angelsakser forskjelligt germansk Folk. Denne formodede reldre Navneform maatte da enten i det ags. eller i det nordiske l{avn Yrere bleven omtydet, eller mulig i dem begge. Men det turde vrere usikkert, " hvilket af dem er omtydet og hvilket kan have bevaret den oprindelige Ordbetydning. Wimmer S. 272 mener, at allerede Goterne har havt et Navn paa p, som havde samme Betydning som oldn. purs, og at oldn. pur"s er et reldre Navn end, ags. ltorn. Men herved. forklares det ikke, hvorledes den ags. Form por"n., som har z, ikke s, er opstaaet; derfor maa man vistnok snarest opfatte Forholdet anderled,es. Det ags' Navn betyder >Tornr. Dette Ord heder i UlfiIas Sprogform paurnusl). Men i Oldn. boies Ordet fonrtorn< som en a-stamme: Gen. sg. porns, Nom. pl. pornar", uagtet zr-starnmernes Boining i Oldnorsk er bevaret ved. flere tostavelses Stammer med lang forste Stavelse. Ogsaa ags. porn og oht. clor.n bsies som a-stammer; men i disse Sprog er zr-stammer med lang forste Stavelse for det rneste gaaet over i a-stammernes Boining. At a-stammen ved >Torn< er gammel, ser man af oldind.tf rya- m. og n.,grresstraa<. Ligesom Latinen af Trrenavne har Stammen p'ino- ved" Siden af ytontc-,, c0rn0- ved Siden af co,t"nu,-, saaled,es kan Gotisk ved Siden af Pornu,- dialektisk have havt Stammen porna-, altsaa Nornin. *porns. J.g holder det for rnuiigt, u1 'r'porvs i en gotisk Dialekt har vreret Navn paa Runer F'). f Ags. er clet da regelret blevet tii porn. Derimod gik ifolge min Forudsmtning det got. Runenavn *Porns med -s uforand.ret over til Nordboerne. nordisk lldtale rnaatte *porns siden blive tii ftors. Saaledes blev barnsqt li barsql, karls Lil' kars. hvilket man tsr Udtalen kars hsfies i Svensk allerede i forste Halvdel af 10de Aarh., slutte af den russiske Gjengivelse af et svensk lrfavn : Karscheu, d. e. Karlsefn'd (Arkiv II S. 166). f H6,vam6,l 140 nrevner Oden sonr Bqtp1rs (i Haandskriftet baulp(trs, med sarnmenslynget Oegn for a og u) Bestlu fqdur. Jeg har I 1) 2) Munch S. 15 siger, at man skulde vente et gotisk Runenavn fornus, og Zachor S. 15 opforer som gotish Runenavn rtaurnus. Munch s. 15 sigor, at man sono det gotiske ].{avn for Runen b skulcle vente et Navn som pornu,9, men Mo'atsber. s. 56 nrevner han en Form *baurns.

11 r tt i studier r s' 530 formodet' at sonr som Bprpirs saturn kaldes er en omtydning af Mythographer af porlur,is fra olcltidens firius, gyndelse' irsk slutning mac Pollu'ir. og Midderalderens Men, aar i Be- kaldes d6tti'r Gyrfaginning Bqlporns, (so. Edda igtucns, saa r s. forudsretter 46) Bes'a Batp'*';;:tH; dette urr- For.taaelse har sin af Bqtpors Grund som i, ar man HTlse udt arte rtorn, som porst). fu,"s indvende, at det.""l,rr#:,3i*:lj:.ff1':ilfj"h;l;,t";:;"; som Runenavn en Nominativform, -d." ou" saa stridende J""JT.TiTI ;:iljj:'!i,,^r'vren herr' svarer jeg, ar der ;J #ff#".t#; mrerke..s over r' Angel-"n_.:;:l 1,_iil;.T.f :xt\ilffilfi** ilffiffi[ har optaget Runenav;et hagall, der hvis strider det betyder mod 'Haglu, deres sprogs,eiendommerighed, som det forklares i det norske Runedigtz). Det saaledes af en gotisk Dialektfo rrn *pornrs mulig oprtuu.ae nordiske Runenavn pors kande i crenne Form ikke lrcnger forstaaes som >Tr Grund af overensstemmersen i Lyd tl ordcransk fors,fi1-,'ffi.t-:ffjfftr Det--synes rimeligt' at den omst*"aigi.al foran Runen *ansu'n' ut Runen i dss, Rrekken kan stod have umidderbart tydni'g virket med kan til neppe denne have omtydning. fundet sted Denne far om_ i vikine.;;": thi tidrigere hed puts #iij #r ";;1,*.: ' ;:,:;1i,; # *i;'rx;,,":^j:;;:^', *.*'itui; p.,,u nu., Det nordislre Runenav n pr'trs tr'ormodning skulde efter ved den sit i s det vise foregaaencle hen til en gotisk fremsatte at Nordboerne Grundform har faaet og- derigjennem Runerne og god deres tgjarc, l\tavne umiadibart fra Goterne og ikke #ffi1jt.:iljjifor paa den anden Side s.' Nordbou"r'. bo.r,au y.*rgu"-aner, med hvem Angelsakserne gelen af s efter ; ;'Ji,l: yr"tj:,r,m;"f..""?";:"jj,,njuu sit n og ved Man. +f :1;" fl:l.#:: # i::,ffi, i.","1.;;; ; vn n e r"u - xo,a1tr.l : JTF :fffii; t) Anderledes f - r det y;j"k'lutes Bolporn af schtick, slud. i 1o$. titt.- och religionshist. rr.s.,2. a"" r'il'd;"j-j#;1tirx?i1t,*::1""1' '1*"' ro'ruttui"t ti.'i'',1 s". Ed;;;a'. 3y r {ii,-'ei,i;;l'""t":1o Gange 7,o,",r.^ua;;;ffit?f,,}Ltt:? ffi;i';or;:f;; Jattenavn I 298)' ot' ngtpo,rr-";{;':;unns Jeg formocter, at, ;;; udtryk et Jretten*r:_{;.r; er danner er.ter *uu-at statts-for, d;;g::r"gensornhelst det a8s' ar pr,"""i /..es. skulde ikke Ru'enavn forekl;,' pornskulds huvs il;;;#i;*:*_nu, verer den Maado. rleller 2 $*.$"*,*il"i';,-,ii";tf;n;iil: il;:$i:;*;i;3ti,3;ums ') ::H,*ffi.T Man kan ol.uu sammenligne old'orske Former sc,) ratinsko ";ff;i.1#'#:"'j' is'dat' Rartan,asnilsi, pet*is,.&ii;itil'#'",;t$*:'i::# tysk Omdannetru ur deri a**a;;;,#jilj:_ ikko 4) uo ofo*rrdret dansk Form, men en Put forekommer mig foregaaet mindre sandsynjigt' n"" a"a at fr"u*,*"", omtydningeu af Runenavnet skulde vmre ;i'i;tff "i;:i*?;;'';:;ftl#,i'"i"-ff ::*l;ll*#*t:i#*y*tr'il*;

12 ?8 tr'orholclet mellem dtet nortliske Navn rtors, purs paa den ene Side og clet ags. fornpaa den anden Side synes saaled.es at tale for, at Goterne var d.e Germaner; hos hvem Runenavnene blev opfund.ne, og at Runenavnenes relclste tr'orm yar gotisk. Dog vil j.g betegne den i det foregaaende fremsatte X'orklaring af clet historiske Forholtl mellem det ags. Runenavn porn og d.et norcliske Runenavn Pors eller fiurs som en usikker X'ormotlning. Jeg Lar ikke benegte Muligheden af,at' clet norcliske Runenavn kuntle vmre oprindeligere end tlet angelsaksiske (uagtet clette forekommer mig mindre sanclsynligt paa Gruntl af n i ags. porn). Da maatte d.et gotiske Navn have vreret *pdris. I ethvert TilfreIcle fastholder jeg, at Runenavnene porn og pors ikke er to af hinand.en fuldstrendig uafhrengige Navne. I den ovenfor meddelte llclvikling om Navnet paa Runen p har jeg intet Ilensyn taget til, at Salzburg-Hskr. som Navn paa den gotiske Bogstav p opfarcr thyth. Dette Navn er umiskjendelig alcleles forskjelligt baacle fra oldn. purs og fra ags. porn og synes d.erfor, som fmimmer S. 272 antager, at maatte v&re senere inclfort hos Goterne istedenfor det Runenavn, som har svaret til ags. porn eller til olcln. Purs. Om Bogstavnavnet thyth skal jeg tale rnere i det folgende.