BRUG BOLDEN FOREBYG LIVSSTILSSYGDOMME OG AKTIVER UDSATTE BORGERE

Transkript

1 BRUG BOLDEN FOREBYG LIVSSTILSSYGDOMME OG AKTIVER UDSATTE BORGERE SUNDT, SJOVT OG SOCIALT MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD FLEKSIBEL MOTIONSFODBOLD FOR VOKSNE DBU.DK/

2 KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunikation Grafik: DBU Grafisk Foto: DasBüro Mikal Schlosser Fodboldbilleder.dk KIIK.dk KOLOFON: INDHOLD Fodbold Fitness... 3 Forskernes dom: Fodbold er sundt... 4 Muligheder for din kommune... 5 Aktivering af udsatte unge... 6 Aktivering af arbejdsledige... 7 Fodbold bedst i test... 8 Fodbold fastholder folk... 9 Hold hjertet sundt med fodbold Flere muligheder for samarbejde Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: Marianne Løth Pedersen, DBU Grafik: Lise Fabricius Skovgaard, DBU Foto: Duc Minh Phung, DasBüro Forskning: Peter Krustrup med flere, Københavns Universitet. FORORD Er livsstilssygdomme en udfordring i din kommune? Og finder I det ressourcekrævende at aktivere udsatte borgere? DBU s koncept Fodbold Fitness er oplagt til kommuner, der ønsker at tilbyde sine voksne borgere sundhedsfremmende og inkluderende aktiviteter. Konceptet er fleksibelt og giver kommuner og fodboldklubber en unik mulighed for sammen at skræddersy et tilbud, der passer til lokalområdet. Konkrete cases fra tre forskellige kommuner vil blive gennemgået i hæftets første del for at give illustrative og konkrete bud på, hvordan kommuner kan bruge Fodbold Fitness som redskab. Hæftets anden del vil kortlægge den omfattende forskning, der dokumenterer de mange sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende aspekter forbundet med motionsfodbold. Undersøgelserne viser, at motionsfodbold uanset færdighedsniveau er en alsidig og effektiv træningsform, der besidder et stort potentiale til at forbedre voksnes fysiske form og til at indgå i behandlingen af livsstilsrelaterede sygdomme. Derfor har vi skabt Fodbold Fitness et attraktivt motionstilbud til specifikke målgrupper som fx borgere med livsstilssygdomme, pensionister, voksne med anden etnisk baggrund eller borgere i aktivering. Konceptet skal udbydes i samarbejde med fodboldklubber for at sikre konsistens og øge sandsynligheden for fastholdelse gennem opbygning af netværk og tilhørsforhold. God læsning, DBU Fodbold Fitness SIDE 2

3 CITAT Fodbold Fitness er oplagt for kommuner, der skal sikre rammerne for borgernes aktive fritidsliv. Konceptets fleksibilitet er genialt, og jeg ser et stort potentiale overfor især kvinder men også overfor virksomheder, der ønsker at indføre fysisk aktive pauser i løbet af arbejdsdagen. Kurt Smidt, Idræts- og fritidschef i Vejle Kommune! FAKTA Forskning viser, at fodbold kombinerer det bedste fra flere motionsformer og derfor er en optimal metode til at forbedre den fysiske form og forebygge livsstilssygdomme for utrænede mænd og kvinder i alle aldre. Krustrup et al FODBOLD Fodbold Fitness er fleksibel motionsfodbold for voksne mænd og kvinder, der ønsker en sund, sjov og social træningsform. Konceptet kan variere i form og indhold fra klub til klub og fra kommune til kommune. Det kan være fodbold i sin simpleste form med spil på to mål, men det kan også kombinere fodbold og fitness eller indgå som element i et større projekt, der fx også involverer undervisning, frivilligt arbejde eller kurser. Ønsker klubben eller kommunen et fast program, har DBU udviklet 12 ugers træningsforløb målrettet henholdsvis kvinder og mænd, der sikrer løbende progression med varierende øvelser. Med disse forløb er træningsindholdet på plads, og det kræver mindre arbejde for tovholderne at stå for Fodbold Fitness. Kvindeforløbet er målrettet kvinder både med og uden fodbolderfaring, så der også er plads til helt nye fodboldspillere uanset alder. Væk er det ensidige fokus på turneringskampe og den traditionelle tankegang om, at fodbold kun kan spilles på stor bane. I Fodbold Fitness spilles der på mindre baner, så den enkelte spiller oftere rører bolden, og der er ingen turneringskampe. Det er med andre ord selve træningen og ikke kampresultater, der er i højsædet. Fodbold er sundt, sjovt og socialt. Med Fodbold Fitness håber vi at kunne give flere glæde af sporten og den gode træning. SIDE 3

4 FODBOLD FORSKERNES DOM: FODBOLD ER SUNDT Fodbold er en sjov, social og effektiv måde at forbedre den fysiske form, forebygge sygdomme og mindske overvægt på. Det beviser adskillige videnskabelige undersøgelser med professor Peter Krustrup og professor Jens Bangsbo fra Institut for Idræt, Københavns Universitet, i spidsen. Den videnskabelige gruppe med 50 forskere fra syv forskellige lande har studeret motionsfodbold på både fysiske, psykiske og sociale parametre, og resultaterne har vist sig at være bemærkelsesværdigt positive. Konklusionerne peger nemlig i én retning: Fodbold er sundt, sygdomsforebyggende og kan bruges som effektivt element i behandlingen af de mest udbredte livsstilssygdomme i Danmark. SIDE 4! FORSKNING VISER: Fodbold kombinerer det bedste fra flere motionsformer og er derfor en optimal metode til at forbedre den fysiske form og forebygge livsstilssygdomme for utrænede mænd og kvinder i alle aldre. Fodboldtræning kan anbefales som en del af behandlingen af forhøjet blodtryk og har vist sig at være markant bedre end almindelige råd om sund og aktiv livsstil. Fodbold skaber en dybtfølt indre motivation og skaber en tilstand, der ansporer spillerne til at gentage fysisk aktivitet. Fodbold er en effektiv og alsidig træning for spillere i alle aldre uanset køn, erfaring og social baggrund.

5 MULIGHEDER FOR DIN KOMMUNE Motionsfodbold er en oplagt mulighed for kommuner, der ønsker at sikre sine borgere sunde aktivitetstilbud. De mange sundhedsmæssige fordele forbundet med fodbold er videnskabeligt dokumenteret, og samtidig gør sportens fællesskabsfølelse det lettere at fastholde folk i sporten. Især fastholdelsesaspektet vil være afgørende for befolkningsgrupper, der ikke er vant til at motionere. Danske kommuner får med Fodbold Fitness en unik chance for at samarbejde med DBU og fodboldklubber, der har både erfaringerne og rammerne til at skabe et succesfuldt projekt.» CASE 1: FODBOLD SKAL FORBEDRE FOLKESUNDHED Et nyt samarbejde mellem Danmarks Idræts-Forbund, fire specialforbund og københavnske forebyggelsescentre skal medvirke til at gøre foreningsidræt til en aktiv medspiller overfor borgere med livsstilssygdomme. Blandt de fire specialforbund er Dansk Boldspil-Union, der med Fodbold Fitness som redskab og konkret aktivitet vil bidrage til at skabe livsstilsændringer for voksne københavnske borgere. Motionsfodbolden vil blive udbudt i fire forskellige fodboldklubber og kan komme til at spille en vigtig rolle både socialt og fysisk. Rekrutteringen til de særlige motionstilbud sker gennem forebyggelsescentrene, mens foreningerne skal opkvalificeres til at modtage målgruppen med kompetente trænere. Det afgørende bliver at fastholde borgerne i det aktive foreningsliv på længere sigt, og projektet forventer samlet at opnå kontakt med borgere. Kommuner kan indgå i projektsamarbejder med fokus på konkrete målgrupper, men der er også mulighed for udelukkende at støtte Fodbold Fitness klubbers udviklingsprojekter med konsulentbistand eller økonomisk tilskud. Fodbold Fitness nytænker Danmarks mest populære sportsgren og gør fleksibilitet til nøgleordet. Dette gælder både i forhold til organisering og gennemførelse. Fodbolden skal tilrettelægges fleksibelt, så den passer ind i en travl hverdag men samtidig bibeholder de fordelagtige sociale og helbredsmæssige aspekter. CITAT Med Fodbold Fitness får vi et motionstilbud med fokus på leg og fællesskab, der især har et stort potentiale overfor midaldrende mænd. Samtidig kan tilbuddet skabe et unikt netværk i foreningslivet, der kan medvirke til at fastholde borgeren i aktiviteten på lang sigt. Bjarne Rasmussen, fungerende folkesundhedschef i Københavns Kommune SIDE 5

6 CITAT Fodbold Fitness har aktiveret vore kursister rent fysisk og givet dem et tilhørsforhold til fodboldklubben, hvor de er blevet en del af et netværk og har oplevet at gøre en synlig forskel. Begge dele har været meget værdifuldt. Projektleder, Jørgen Rassi Rasmussen CASE 2: AKTIVERING AF UDSATTE UNGE Et unikt samarbejde mellem Lolland Kommune, Jobcenter Lolland og Nakskov Boldklub har på under et år gjort en forskel for 35 marginaliserede unge. Med projektet Kom Ind i Kampen Fodbold Fitness (forkortet KIIK) har de tre samarbejdsparter gjort en indsats for at få udsatte unge ind i kampen om en plads på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Projektet integrerer fysisk, social og mental sundhed samt klubmiljø, hvilket adskiller det markant fra aktiveringsforløb i jobcentrenes traditionelle rammer. Ved at gøre Fodbold Fitness til en fast del af forløbet, er kursisternes sundhed blevet forbedret, men det har samtidig været muligt at indarbejde de værdier, der er forbundet med det at være en del af et hold og en forening. De unge i KIIK-projektet er placeret i Matchgruppe 2 og 3, der betegnes som henholdsvis indsatsklare eller midlertidigt passive. I løbet af de ti første måneder har 35 unge været i berøring med projektet, og heraf er flere blevet hjulpet ud på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Derudover fungerer tre af kursisterne nu som fodboldtrænere i Nakskov Boldklub. CITAT Lolland Kommune og Jobcenter Lolland har i samarbejde med Nakskov Boldklub gjort en indsats overfor marginaliserede unge, og Fodbold Fitness har spillet en vigtig rolle. Sportsforeninger har en lang tradition for at kunne rumme alle typer mennesker, hvilket i høj grad skyldes de frivilliges særlige metodik og ufarlighed overfor unge. Kommunen har store forventninger til samarbejdet. Klaus Marius Hansen, kommunaldirektør i Lolland Kommune SIDE 6

7 ! FAKTA Forskning viser, at fodbold er en effektiv og alsidig træning for spillere i alle aldre uanset køn, erfaring og social baggrund. Krustrup et al CASE 3: AKTIVERING AF ARBEJDSLEDIGE Et nyt samarbejdemellem job- og forebyggelsescenteret i Gladsaxe Kommune og Bagsværd Boldklub skal sikre et aktivt tilbud til arbejdsløse i Både mænd og kvinder tilbydes Fodbold Fitness ugentligt i formiddagstimerne, hvor fodboldbanerne i Bagsværd ofte står tomme. Dermed får de arbejdsledige et attraktivt tilbud om motion, mens boldklubben udnytter sine faciliteter til at tage imod en helt ny gruppe af spillere. Både en fodboldtræner og en jobkonsulent vil være til stede under træningerne, der efter planen skal køre året rundt. Målet med tilbuddet er at aktivere borgerne på en ny måde, der både tilfører energi og skaber netværk, hvilket skal medvirke til at føre dem tilbage til arbejdsmarkedet. CITAT Fodbold Fitness er sundt, sjovt og socialt og kan blive et vigtigt redskab i forebyggelsesindsatsen. Deltagerne vil opnå mere overskud og glæde og blive en del af et netværk, der kan hjælpe dem igennem og ud af deres ledighedsperiode. Tina Oure, Motionsvejleder, Gladsaxe Kommunes Forebyggelsescenter! 20 ANBEFALINGER Tre idrætsforskere har i samarbejde med TrygFonden udgivet en hvidbog, der blandt andet giver 20 anbefalinger til kommuner, der ønsker at starte projekter med motionsfodbold. Find bogen her: rapporter/2011/hvidbog/hvidbog_web.pdf SIDE 7

8 MODEL 2 ÆNDRING I FEDTPROCENT PÅ 3 MDR. MODEL 3 FREMGANG I KONDITAL PÅ 3 MDR. (%) (%) FODBOLD JOG INTERVAL FODBOLD JOG INTERVAL Model 2 Fodbold og jog (lange løbeture) giver det største fald i fedtprocenten (Peter Krustrup, Københavns Universitet). Model 3 Fodbold og intervalløb giver den største fremgang i konditallet (Peter Krustrup, Københavns Universitet). FODBOLD BEDST I TEST Idrætsforskningen viser, at fodbold ikke blot er sundt men også sundere end oplagte alternativer. Motionsfodbold er en intens og effektiv kombinationstræning, som både indeholder kredsløbs- (fx kondital, hjertefunktion, blodtryk, fedtprocent og kolesterol) og styrketræning (fx muskelmasse, hurtig muskelstyrke, knoglemineralisering og postural balance). I modellerne på denne og næste side vises resultaterne af tre måneders motionsfodbold set i forhold til tre måneders jogging (lange løbeture), fitness (styrketræning) og intervalløb (5 x 2 minutter, 1 minuts pause).! FAKTA Forskning viser, at fodboldtræning kan anbefales som en del af behandlingen af forhøjet blodtryk og har vist sig at være markant bedre end almindelige råd om sund og aktiv livsstil. Krustrup et al SIDE 8

9 MODEL 4 STIGNING I MUSKELMASSE PÅ 3 MDR. (kg) (Hårdhedsskala fra 0-10) 2,0 8 MODEL 5 SELVOPLEVET BELASTNINGSGRAD UNDER TRÆNING 1,5 6 1,0 4 0, FODBOLD JOG INTERVAL FODBOLD JOG INTERVAL Model 4 Fodbold og fitness (styrketræning) giver den største stigning i muskelmassen (Peter Krustrup, Københavns Universitet). Model 5 Fodbold virker ikke så hårdt for motionisten, som jog, fitness og intervalløb (Peter Krustrup, Københavns Universitet). FODBOLD FASTHOLDER FOLK At spille motionsfodbold betyder ikke kun noget for det fysiske helbred. På et fodboldhold udvikles vi-historier, og der foregår social interaktion i forbindelse med selve spillet, der bidrager til en bedre aktivitetsfastholdelse, end det er tilfældet i blandt andet løbegrupper. Derudover peger flere studier i retning af, at fodbold er den motionsform med den mindste selvopfattede belastningsgrad. Det bevirker, at en motionsfodboldspiller får en bedre kondition og samtidig har en følelse af, at træningen ikke er så hård som ved eksempelvis intervalløb.! MINDRE BEKYMRING OG MERE SOCIALT Det er videnskabeligt bevist, at mænd bekymrer sig mindre, når de spiller fodbold, end når de løber, mens kvinder skaber vi-historier, som virker befordrende for fastholdelse. Det er altså mere sandsynligt, at en nystartet motionsfodboldspiller bibeholder motivationen, end det er tilfældet med en nystartet motionsløber. (Laila Ottesen, Københavns Universitet). SIDE 9

10 MODEL 1 MOTIONSFODBOLDS EFFEKTER PÅ DET SYSTOLISKE ( ) OG DIASTOLISKE ( ) BLODTRYK (Peter Krustrup, Københavns Universitet): mmhg mmhg MDR. 3 MDR. 6 MDR MDR. 3 MDR. 6 MDR. Både det systoliske og diastoliske blodtryk er relevant i en blodtryksmåling. Det systoliske angiver trykket i de store blodkar, når hjertet trækker sig sammen og pumper blod rundt i kroppen. Trykket når hjertet slapper af mellem hjerteslagene, kaldes det diastoliske blodtryk. HOLD HJERTET SUNDT MED FODBOLD! FODBOLD SOM BEHANDLINGSFORM Studier fra Institut for Idræt ved Københavns Universitet viser, at blot tre-fire måneders motionsfodbold for utrænede mænd og kvinder har betydelige effekter på hjertefunktion, kondital, LDL-kolesterol, blodtryk, fedtprocent, muskelstyrke og balance. Derved mindskes risikoen for hjertekarsygdomme og andre livsstilssygdomme. Forskningen viser, at en overskuelig mængde fodboldtræning kan mindske blodtrykket for både personer med forhøjet blodtryk (hypertensive) og personer med normalt blodtryk (normotensive). Forhøjet blodtryk øger risikoen for blodpropper i hjernen og hjertet, hvilket har stor betydning for den enkelte men også for de enorme sundhedsudgifter til behandling af sygdommene. Fodboldtræning kan anbefales som en del af behandlingen af forhøjet blodtryk. Det viser et nyt dansk studie. Inaktive årige mænd med mild til moderat forhøjet blodtryk deltog i struktureret træning med motionsfodbold af en times varighed to gange om ugen i et halvt år. Deltagerne oplevede et markant fald i det systoliske og diastoliske blodtryk på 13 og 8 mmhg, og hele 75 procent af deltagerne fik normaliseret deres blodtryk i løbet af træningsperioden. Deltagerne i fodboldgruppen slap også gennemsnitligt af med to kilo fedt, havde en stigning i kondital på 8 procent og havde et fald i hvilepuls på hele 9 slag per minut. Resultaterne påviser, at blot 2 timers ugentlig motionsfodbold er en effektiv behandling af forhøjet blodtryk og giver en bredspektret reduktion af risikofaktorer for hjertekarsygdomme. (Krustrup et al., 2012) SIDE 10

11 FLERE MULIGHEDER FOR SAMARBEJDE Udover de eksisterende cases med eksempler på kommunesamarbejde omkring Fodbold Fitness, er vi også lydhøre overfor andre samarbejdsformer eller andre målgrupper fx som motionstilbud til pensionister eller som led i integrationen af borgere med anden etnisk baggrund. Endelig vil det også være muligt for kommunen at støtte Fodbold Fitness-tiltag udelukkende via økonomi. Det kunne fx dreje sig om betaling af fodboldklubbens instruktør i et af vores 12-ugers forløb eller betaling af motionisternes kontingent i en opstartsperiode.! LÆS MERE....om DBU og Fodbold Fitness på dbu.dk/fitness og meget mere om forskningen samt resultaterne om fodbold og sundhed på ifi.ku/fodboldsundhed. KONTAKT Kontakt projektleder Kenneth Grønlund på eller kegr@dbu.dk, hvis du vil høre mere om DBU Fodbold Fitness i din kommune. Denne brochure er produceret til danske kommuner og er udviklet af DBU i samarbejde med professor Peter Krustrup og lektor/ Ph.d. Laila Ottesen ved Institut for Idræt ved Københavns Universitet. SIDE 11

12 Samarbejdspartnere: Projektleder: Kenneth Grønlund Direkte: DBU.DK/