SIDE 1 Undervisningsforløb om korn. Undervisningsforløb om korn. Udarbejdet af Madkulturen og Roskilde Kommune

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SIDE 1 Undervisningsforløb om korn. Undervisningsforløb om korn. Udarbejdet af Madkulturen og Roskilde Kommune"

Transkript

1 SIDE 1 Undervisningsforløb om korn Undervisningsforløb om korn Udarbejdet af Madkulturen og Roskilde Kommune

2 SIDE 2 Undervisningsforløb om korn Materialet er udarbejdet i samarbejde mellem Rasmus Dalsgaard, fagkonsulent (Madkulturen), Christine Bendix, madkundskabslærer, Jakob Ørstrup, kok samt madkundskabslærere fra Roskilde Kommune. Til materialet er der trukket på følgende litteratur: McGee on Food and Cooking, Harold McGee, Hodder & Stoughton, 2004 Fødevarer og kvalitet råvarer og forarbejdning, Lise Justesen, Ulla Uebel og Karin Østergaard (red.), Nyt Teknisk Forlag, 2010 Madkundskab, Helle Brønnum Carlsen og Anneli se Terndrup Pedersen, Akademisk Forlag, 2014

3 Undervisningsforløb om korn SIDE 3 Lærervejledning Introduktion I dette forløb skal eleverne arbejde med korn og mel. De skal stifte bekendtskab med den overordnede vej fra jord til bord. Derudover bliver de introduceret for centrale begreber omkring melets kvalitet og anvendelsesmuligheder, samt grundmetoden til en mager gærdej og et fladbrød. Forløbet kan placeres som det passer ift. årsplanen. Overordnet om materialet Materialet er opbygget med en intention om at gøre det meget lettilgængeligt, så det kræver et minimum at forberede sig. Indledningsvis er der en gennemgang af indholdet i de enkelte undervisningsgange, og hvordan man kan organisere det. Derudover er der inkluderet et teoriafsnit til læreren, der kort berører nogle af de centrale begreber, som man kan konsultere efter behov. Endelig er der udarbejdet en række Kopiark, der skal kopieres og udleveres til eleverne undervejs i forløbet. Kopiarkene rummer forskellige opgaver og opskrifter. Materialet er bygget op omkring to forløb: 1. Korn, mel og dej (2 lektioner) 2. Korn og bagning (2 lektioner) Der er en del små opgaver, og det kan derfor være nødvendigt at holde en rimelig stram tidsstyring. Man kan evt. benytte sig af et ur, der er synligt for eleverne. Det kan både være en hjælp for underviseren og virke motiverende for eleverne at skulle holde sig inden for en tidsramme. Forløbene tager udgangspunkt i madkundskabs kompetencemål. Det kan være en god idé at hænge læringsmålene op i faglokalet, så de er synlige for eleverne, og man løbende kan vende tilbage dem. Derfor indeholder dette materiale også et Kopiark med læringsmålene, der er klar til at printe og hænge op.

4 SIDE 4 Undervisningsforløb om korn Kompetencemål for madkundskab I dette forløb arbejdes der med følgende kompetencemål: Kompetencemål Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring Fødevarebevidsthed Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til kvalitet, smag og bæredygtighed. Råvarekendskab - Fase 1 Eleven kan redegøre for almindelige råvarers smag og anvendelse. Eleven har viden om råvaregruppers smag og anvendelse. I ved, hvordan et korn er bygget op. I kan forklare begrebet fuldkorn. I kender til forskellige meltyper og deres Eleverne kan vise på en tegning, hvordan kornet er opbygget. Eleverne kan forklare begrebet fuldkorn. Madlavning Eleven kan anvende madlavningsteknikker og omsætte idéer i madlavningen. Grundmetoder og madteknik - Fase 1 Eleven kan lave mad ud fra enkle grundmetoder og teknikker. Eleven har viden om grundmetoder og teknikker i madlavning. anvendelse. I kender bageprocessen. I er i stand til selv at lave en dej med udgangspunkt i en grundopskrift. Eleverne kan give eksempler på anvendelse af forskellige typer mel. Eleverne kan forklare bageprocessen med begreber som ælte, hæve og forme. Eleverne lykkes med at lave en langtidshævet dej samt dej til fladbrød.

5 Undervisningsforløb om korn SIDE 5 FORLØB 1 - KORN, MEL OG DEJ VARIGHED 2 x 45 MIN. Særlige materialer Lup Hvedekorn og rugkorn Hvedemel, rugmel, grahamsmel og fuldkornshvedemel Indkøb til grunddej Karton i plakatstørrelse Sprittush Kopiark Kopiark 1- Læringsmål Kopiark 2 - Historie Kopiark 3 - Billeder Kopiark 4 - Undersøg kornet Kopiark 5 - Forskellige typer mel Kopiark 6 - Bageprocessen Kopiark 7 - Kornet Kopiark 8 - Hæveprocessen Kopiark 9 - Opskrift: Grundopskrift på boller Undervisningens opbygning Opstart og læringsmål 20 minutter Workshops 20 minutter Opsamling på workshops 10 minutter Lave en grunddej 30 minutter Lave en grunddej 30 minutter 1 OPSTART OG LÆRINGSMÅL - 20 minutter 1. Start med at skrive dagens program op på tavlen uden at forklare nærmere om de enkelte punkter: Opstart Læringsmål Workshops Opsamling Lave en grunddej 2. Del eleverne i grupper af fire. Udlever Kopiark 3 til hver gruppe.

6 SIDE 6 Undervisningsforløb om korn 3. Grupperne får nu 1 minut til at diskutere og nå frem til et bud på, hvilket emne de skal i gang med. Budene siges højt i klassen. 4. Eleverne får nu 3 minutter til i grupperne at diskutere: Hvad er der på Kopiark 3? Kender I tingenes navne, og ved I, hvad de bruges til? 5. Du læser historien på Kopiark 2 højt for eleverne. Samtidig med at du læser, viser du de tilhørende billeder på Kopiark 3, således at eleverne får svar på, hvad de forskellige ting hedder, og hvad de bruges til. Kopiark 3 hænges op i faglokalet. 6. Gennemgå læringsmålene (Kopiark 1) med eleverne. Læringsmålene hænges op i faglokalet. 2 WORKSHOPS - 20 minutter 1. Eleverne arbejder videre i samme grupper. Grupperne skal igennem tre workshops. Der er 5 minutter til hver workshop. 2. Fordel grupperne så der, alt efter klassens størrelse, er ca. 1-2 grupper i gang med hver workshop. 3. Start med kort at gennemgå de tre workshops. WORKSHOP 1 Undersøg kornet - Kopiark 4 Stil skåle med hele hvedekorn og hele rugkorn frem. Eleverne skal nu undersøge de to korn typer ved at skære dem igennem og kigge på dem med en lup/forstørrelsesglas. Opfordr også eleverne til at tage 20 korn i munden og tygge grundigt uden at sluge. Efter lidt tid vil de have et tyggegummi tilbage. Det er glutenproteinet, der er denatureret og koaguleret. Gluten vendes der tilbage til senere. WORKSHOP 2 Forskellige typer mel - Kopiark 5 Her skal eleverne undersøge forskellige typer mel. Stil fire skåle frem med hhv. hvedemel, rugmel, grahamsmel og fuldkornsmel. Lad gerne poserne stå fremme, så eleverne kan kigge nærmere på poserne.

7 Undervisningsforløb om korn SIDE 7 WORKSHOP 3 Bageprocessen - Kopiark 6 Her skal eleverne forsøge at opstille en liste over de trin, der typisk indgår i processen, når man skal bage boller. 3 OPSAMLING PÅ WORKSHOPS - 10 minutter 1. Med udgangspunkt i Kopiark 7 og elevernes undersøgelse af et korn fortælles om kornets overordnede opbygning. Man kan sammenligne kornet med et æg: Skallen = skallen, frøhviden = æggehviden, kimen = æggeblommen. 2. Med udgangspunkt i elevernes besvarelser på Kopiark 5 taler I om forskellige meltyper og deres anvendelse. Du kan kort nævne begrebet fuldkorn, som eleverne skal arbejde mere med næste gang. 3. Med udgangspunkt i elevernes punktopstilling af bageprocessen, (Kopiark 6) laver I sammen en fælles punktopstilling af bageprocessen. 4. Skriv punkterne for bageprocessen op på et stort ark og hæng det op i faglokalet. 4 LAV EN GRUNDDEJ - 30 minutter 1. Fortæl eleverne, at de nu skal arbejde med en grundopskrift til en gærdej. Del eleverne i grupper på to og udlever opskriften (Kopiark 9). 2. Gennemgå opskriften og forklar eleverne, at med bageopskrifter skal man som regel være ret præcis, når man måler af. Men der kan være forskel på de ingredienser, man selv bruger, og dem opskriftsskriveren bruger. Derfor skal man også altid bruge sine sanser. 3. For eksempel når man skal slå en dej op og kommer mel i vandet, er det en god idé ikke at komme al melet i med det samme, men at holde noget af det tilbage. Så bruger man øjne og hænder til at vurdere, om dejen er for våd og klistret og tilsætter gradvist lidt af melet, hvis man tænker, det er nødvendigt.

8 SIDE 8 Undervisningsforløb om korn 4. Det er som regel nemmest at blande det tørre i det våde. 5. Man kommer ret hurtigt til at lægge grydeskeen væk og bruge hænderne til at røre og ælte med. 6. Når alle eleverne har fået målt af og blandet ingredienserne sammen, kan du demonstrere en god ælteteknik. Se evt. Teori, hvor der er links til forskellige videoer. Man kan naturligvis også sætte en video op på smartboard. Eleverne ælter dejen færdig, og deler den i to, så hver elev kan få en dej med hjem i en plastikpose. 7. Når bollerne skal bages, bruger man øjne og ører til at se, om skorpen er fint gylden, og man kan dunke let på undersiden for at høre, om bollerne lyder hule og dermed er færdigbagte. 8. Lektie: Giv eleverne Kopiark 8 omkring hæveprocessen med hjem som lektie. Her findes også links til forskellige måder at forme boller på. Bed eleverne om at tage billeder af deres færdige boller/brød, som de sender inden næste gang. 5 OPRYDNING - 10 minutter 1. Eleverne vasker op og rydder op.

9 Undervisningsforløb om korn SIDE 9

10 SIDE 10 Undervisningsforløb om korn FORLØB 2 - KORN OG BAGNING VARIGHED 2 x 45 MIN. Særlige materialer Sier Evt. kornmølle Hvedekorn og rugkorn To store skåle Papir til quizsvar, quizkort Indkøb til fladbrød Kopiark Kopiark 10 - Opskrift: Fladbrød Kopiark 11 - Evalueringsquiz Undervisningens opbygning Opstart 20 minutter Workshops + opsamling 20 minutter Lave fladbrød 25 minutter Spise fladbrød evalueringsquiz 15 minutter Oprydning 10 minutter 1 OPSTART - 20 minutter 1. Start med at skrive dagens program op på tavlen og gennemgå det for eleverne: Opstart Workshops Opsamling Lave fladbrød Spise og quiz 2. Hvad lærte I sidst? Genopfrisk læringsmål (Kopiark 1). 3. I fik en dej med hjem hvordan gik det med dejen? Bed eleverne om at sætte ord på hæveprocessen med udgangspunkt i den tekst, de havde med hjem. 4. Gentag punkterne for bageprocessen.

11 Undervisningsforløb om korn SIDE Lad nogle af eleverne fortælle, hvad de gjorde derhjemme. Se billeder af de forskellige boller/brød. 6. Du kan også komme ind på forskellen ved en kort og en lang hævning, samt forskellen på en kold hævning og en hævning ved stuetemperatur. 7. Mind eleverne om begrebet gluten, at det er et protein i melet. Hvis I lavede tyggegummi forsøget med at tygge hele korn, kan du også bringe det op igen. 8. Tal også gerne om: Hvordan blev bollerne? Få gerne begreber som krumme og skorpe frem og ord som luftig, klæg, sprød, hård, blød. Hvordan fandt I ud af, om bollerne var færdige? Hvilken type mel brugte I til jeres boller? 2 WORKSHOPS + OPSAMLING - 20 minutter 1. Læreren gennemgår de to workshops med hele klassen samlet. Øvelsen om formalingsgrad fungerer bedst, hvis man har en kornmølle, men man kan også bruge to poser mel med forskellig formalingsgrad. 2. Forklar at man med mel skelner mellem formalingsgrad og udmalingsgrad. Se evt. Teori. WORKSHOP 1 Formalingsgrad Til denne workshop bruges hvedekorn, rugkorn og to store skåle. Mal en lille portion korn en enkelt gang og lad eleverne se og føle på melet. Læg halvdelen til side i en skål. Kom den anden halvdel af det malede mel i møllen og mal det endnu en gang. Lad igen eleverne se og føle forskellen, og forklar betydningen af den finere formaling. Læg det fint-malede mel i en skål. Alternativt demonstreres formalingsgrad med to slags mel med forskellig formalingsgrad.

12 SIDE 12 Undervisningsforløb om korn WORKSHOP 2 Udmalingsgrad Til denne workshop bruges fuldkornshvedemel og tallerkener. Kom det malede mel op i en sigte og sigt det ud på en tallerken. Kom indholdet, der er tilbage i sigten op på en anden tallerken og forklar, hvad der er sigtet fra og betydningen af udmalingsgraden i forhold til næringsværdi, hæveprocessen og smagen af brødet. 3 LAVE FLADBRØD - 25 minutter 1. Gennemgå opskriften på Kopiark 10 med eleverne. Hvis I har en kornmølle, kan eleverne male lidt fuldkornsmel, de kan bruge i opskriften. Eller de kan vælge mellem de fire meltyper, I brugte i Forløb Vis eleverne de krydderier, som de kan vælge imellem. 3. Snak med eleverne om hvilke forskelle der er på denne brødopskrift og opskriften på boller. I denne opskrift er der kun tre faser: Ælte, forme, bage. Der er ingen hævemiddel, derfor ingen hævning. 4. Fortæl eleverne, at når fladbrødene kommer ud af ovnen, skal eleverne anrette dem fint og stille dem på et fælles bord. 5. Del eleverne, så de er sammen to og to. 6. Eleverne bager fladbrød og anretter dem, så der er smagsprøver til alle. 4 SPISE FLADBRØD + EVALUERINGSQUIZ - 15 minutter 1. Eleverne skiftes til at fortælle, hvilket krydderi de har puttet i deres fladbrød. Imens fladbrødene spises, laves evalueringsquiz (Kopiark 11). 2. Del klassen i passende hold.

13 Undervisningsforløb om korn SIDE Quiz: Du udpeger en gruppeformand, der kommer med svarene på spørgsmålene. Et spørgsmål læses højt - eleverne skriver svaret på papir. Der gives 3 point for et rigtigt svar. 4. I kan også kigge kort på læringsmålene og sammen med eleverne vurdere, om de har nået dem. 5 OPRYDNING - 10 minutter 1. Eleverne vasker op og rydder op.

14 SIDE 14 Undervisningsforløb om korn TEORI OG KOPIARK

15 Undervisningsforløb om korn SIDE 15 Teori Mel Formalingsgrad Formalingsgrad er et udtryk, der beskriver, hvor finkornet melet er malet. Bruger man en kornkværn, vil melet være groft malet første gang, kornene har været igennem kornmøllen, og finere formalet anden gang det bliver malet. Fint formalet mel hæver bedre. Omvendt giver grovere formalet mel maven lidt mere at arbejde med, og man vil derfor typisk ikke blive så hurtigt sulten igen, hvis der også er groft formalet mel i dejen. Det kan man blandt andet opleve med rugbrød, der sjældent hæver meget, men til gengæld stiller sulten længere, fordi der typisk er et stort indhold af meget groftmalede/knækkede kerner i. Udmalingsgrad Udmalingsgrad er et udtryk for, hvor meget af kornet, der er med i melet. Hvis hele kornet er med, så er udmalingsgraden 100%. Hvis det kun er frøhviden, der er i melet, så er udmalingsgraden 50%. I elevernes opgave med kornmøllen er hele kornet med, så der er tale om en udmalingsgrad på 100% - altså fuldkornsmel. Man kan købe hvid fuldkornshvedemel, som smager og ser ud som almindeligt hvedemel, men hvor udmalingsgraden altså er 100% fremfor 50%. Udmalingsgraden har betydning for melets bageevne, smag, næringsværdi og holdbarhed. Mel med lav udmalingsgrad har bedre bageevne, det hæver altså bedre, og har længere holdbarhed. Næringsværdien er til gengæld højere i mel med høj udmalingsgrad, fordi alle mineraler og vitaminer i skallen og kimen er med i melet. Det er også her en stor del af kornets smag sidder, derfor vil man typisk få et brød, der smager af mere, hvis der også er fuldkornsmel i dejen. Meltyper Hvedemel Betegnelsen hvedemel refererer almindeligvis til mel med lav udmalingsgrad, hvor kim og skaldele er frasorteret og kun frøhviden er medtaget. Med et sædvanligvist højt glutenindhold og uden kim og skaldele har hvedemel en rigtig god bagevne, der giver store, flotte brød. Rugmel Rugmel er mel på kornsorten almindelig rug. Melet indeholder normalt både kim og skaldele og betegnes derfor fuldkornsmel. Det kan også være sigtet, så det er hvidt og kun indeholder stivelsen fra kernerne. Mængden af gluten er væsentligt mindre end i hvedemel. Rugmel har derfor en ringere bageevne. Grahamsmel Grahamsmel er fintformalede hvedekerner med alle skaldele og kim, det vil sige fintformalet fuldkornsmel. Fuldkornshvedemel Forskellen mellem grahamsmel og fuldkornshvedemel ligger som regel i formalingsgraden, altså hvor fint kornet er malet. Grahamsmel er almindeligvis finere end fuldkornshvedemel. Man skal dog være opmærksom på, at nogle producenter afviger fra de sædvanlige betegnelser.

16 SIDE 16 Undervisningsforløb om korn Ælteteknik Der findes en del forskellige ælteteknikker. Hvis man ønsker yderligere inspiration, kan man finde videoer på en af nedenstående sider eller lave en generel søgning efter videoer med ælteteknik på nettet. amo.dk gocook.dk kvalimad.dk Æltning og hævning Når man ælter dejen, udvikler man et glutennet. Gluten-proteinerne i melet foldes ud og danner et stærkt og elastisk netværk. Enzymer i melet omdanner stivelsen i melet til sukker. Når gæren så at sige spiser sukkeret, dannes der kuldioxid og alkohol. Når dejen hæver, er det fordi, kuldioxiden fanges i glutennettet. Indholdet af gluten varierer fra meltype til meltype. Hvedemel indeholder generelt meget gluten, men der kan også være forskel af mængden fra mærke til mærke. Bruger man meget hvedemel, har man derfor mulighed for at udvikle et stærkt og tæt glutennet, der skaber et stort brød. Når man bruger fuldkornshvedemel, er der relativt mindre gluten i melet, fordi intet er sorteret fra. Desuden kan de større partikler og skaldele i melet have en hæmmende effekt på dannelsen af glutennetværket. Til gengæld ligger en stor del af smagen i de fra sorterede skaldele og kimen. Man får derfor som regel et mere smagfuldt brød af at tilsætte groft mel af en art. En grundregel kan være ca. 4/5 lyst hvedemel og ca. 1/5 groft mel, så får man et brød, der både er flot hævet og med en god smag. Når man bager, har dejen godt af en lang og en kort hævning samt en kold og en varm hævning. Kold hævning er i køleskab, og varm hævning er ved stuetemperatur. Dejen hæver langsommere ved lavere temperatur, da processen hvor hævemidlet omdanner sukkerstofferne går langsommere, og derfor produceres der også langsommere kuldioxid. Med en lang hævetid er der også brug for mindre hævemiddel, hvilket typisk giver det færdige brød en bedre smag. Den anden og varme hævning er primært, så dejen kan genvinde sin luftighed og spændstighed efter formningen. Derfor er det også vigtigt at arbejde nænsomt med dejen, når brødet skal formes, så al luften ikke slås ud af dejen efter første hævning. Bageproces Der findes mange forskellige måder at bage på. Her er et bud på nogle af de trin, der optræder i mange opskrifter, jf. opgaven om bageproces. Veje ingredienser af Blande ingredienser sammen Ælte dej Lade dej hæve Forme dej Efterhæve Bage Afkøle Hvordan tjekker jeg, om brødet er færdigbagt? Når man skal tjekke, om brødet er færdigbagt, kan man banke med et par fingre på brødets underside. Hvis det lyder hult, så burde brødet være færdigbagt. Man kan også stikke et termometer i brødet - et færdigbagt brød er 100.

17 Undervisningsforløb om korn SIDE 17 Evalueringsquiz - tip en 13 er 1. Tegn et hvedekorn og sæt navn på kornets vigtigste dele. Svar: Hvedekornet består af tre dele: Skaldelen, frøhviden og kimen. 2. Hvad beskriver begrebet formalingsgrad? Svar: Hvor fint melet er malet. 3. Hvad beskriver begrebet udmalingsgrad? Svar: Udmalingsgrad beskriver, hvor meget af kornet, der er med i melet. Hvis hele kornet er med, så er udmalingsgraden 100%, og hvis det kun er frøhviden, der er i melet, så er udmalingsgraden 50%. 4. Nævn mindst fire typer mel/kerner. Svar: Rugmel, fuldkornshvedemel, grahamsmel, hvedemel, durummel, sigtemel, speltmel, klid, knækkede hvedekerner, knækkede rugkerner. 5. Hvad betyder begrebet fuldkorn? Svar: Fuldkorn betyder, at hele kornet er taget med. Det vil sige både skal, kim og frøhvide. 6. Nævn mindst to typer af bagværk, som man bruger rugmel til. Svar: Rugbrød, rugklappere, diverse grovboller, knækbrød. 7. Hvad hedder det protein i mel, der kan danne et netværk, så dejen kan hæve? Svar: Gluten. 8. Hvilke ingredienser består en grunddej af? Svar: Gær, mel, salt, vand. 9. Hvad sker der, når en dej hæver? Svar: Gæren gør, at der dannes kuldioxid og alkohol. Kuldioxiden bliver fanget i glutennettet, og så hæver dejen. 10. Hvilke dele består bageprocessen af? Svar: Veje af, blande ingredienser, ælte, hæve, forme, efterhæve, bages. 11. Hvad hæver bedst, hvedemel eller rugmel? Og hvorfor? Svar: Hvedemel, pga. mængden af gluten. 12. Nævn mindst fem typer bagværk, som man bruger hvedemel til. Svar: Krydderboller, vafler, flutes, fødselsdagsboller, pizzabunde, sandwichboller, franskbrød. 13. Hvorfor er det godt, hvis en dej både har en kold og en varm hævning? Svar: Ved den kolde hævning udvikles en hel masse smag. Ved den varme hævning genvinder brødet sin luftighed og spændstighed.

18 SIDE 18 Undervisningsforløb om korn Kopiark 1 LÆRINGSMÅL MADKUNDSKAB Efter dette forløb om korn er det målet at: I ved, hvordan et korn er bygget op. I kan forklare begrebet fuldkorn. I ved, hvad forskellige meltyper bruges til. I kender bageprocessen. I er i stand til selv at lave en dej med udgangspunkt i en grundopskrift.

19 Undervisningsforløb om korn SIDE 19 Kopiark 2 HISTORIE I denne lille historie skal I høre om kornets vej fra marken til møllen i tiden før, der kom maskiner. I gamle dage var det med håndkraft og med hjælp fra heste, at man udførte det hårde landbrugsarbejde. Når kornet sidst på sommeren var klar til at blive høstet, drog man ud på marken med et segl. Kornet blev mejet ved at svinge seglet gennem kornet, og bagefter blev det samlet sammen i bunker til neg. Herefter blev negene samlet i små traver, hvor det stod til tørring. Når kornet var tilpas tørt, læssede man negene op på ladet af en hestevogn og kørte det hjem i laden. Hjemme i laden skulle kornet nu tærskes med en plejl. Med et fast greb om den ene stang tærskede man løs på kornet, indtil kornet var delt i kerner og strå. Når det hårde arbejde med at tærske var færdigt, fjernede man stråene og samlede kernerne sammen. Kernerne blev kørt til møllen med hestevogn, hvor de blev malet til mel enten gennem store valser eller imellem stenkværne, ofte drevet af vindkraft eller vandkraft. Og sådan blev kornet fra marken til melet fra møllen. I har måske også hørt udtrykket først til mølle, får først malet. Det stammer fra den tid.

20 SIDE 20 Undervisningsforløb om korn Kopiark 3 BILLEDER

21 Undervisningsforløb om korn SIDE 21

22 SIDE 22 Undervisningsforløb om korn Kopiark 4 UNDERSØG KORNET I skal nu undersøge et korn. I skal bruge: Skærebræt Urtekniv En lup Et par korn (både hvede- og rugkorn) Sådan gør I: 1. Skær hvedekornet over på langs. 2. Kig på de to dele gennem luppen. Tegn, hvad I ser: Beskriv med ord, hvad I ser: 4. Et korn består af skal, frøhvide og kim. Vis på tegningen, hvad I tror, der er skal, frøhvide og kim. 5. Prøv det samme med et rugkorn. Er det opbygget på samme måde?

23 Undervisningsforløb om korn SIDE 23 Kopiark 5 FORSKELLIGE TYPER MEL 1. Hvilke typer mel kender i? 2. På bordet foran jer står der fire skåle med forskelligt mel. Beskriv med ord hvordan melet i de fire skåle ser ud og føles. Skål 1 Skål 2 Skål 3 Skål 4 3. Hvilken type mel, tror I, at der er i de forskellige skåle? Skål 1 Skål 2 Skål 3 Skål 4 4. Forestil jer, at I skal bage. Hvad vil I bage af det forskellige mel? Hvilken type mel er f.eks. god til fødselsdagsboller? Skål 1 Skål 2 Skål 3 Skål 4

24 SIDE 24 Undervisningsforløb om korn Kopiark 6 BAGEPROCESSSEN Der findes forskellige opskrifter og måder at bage på, men der er alligevel visse trin, der er fælles for de fleste opskrifter. Hvis I skulle bage boller, hvad ville I så gøre? Hvad gør I efter, at I har vejet ingredienserne af? Fortsæt den række af punkter, som er startet herunder. Skriv det i punktform det er jer, der bestemmer, hvor mange punkter, der skal være. 1) Veje ingredienser af 2) 3) 4) 5) 6) 7) 8) 9) 10)

25 Undervisningsforløb om korn SIDE 25 Kopiark 7 KORNET Frøhvide Skal Kim

26 SIDE 26 Undervisningsforløb om korn Kopiark 8 HÆVEPROCESSEN Når du bager, er den tid, som dejen får lov til at hæve meget vigtig. Det er her dejen vokser, og her en stor del af smagen udvikles. Men hvad er det egentlig der sker, når dej hæver? Hvis man ønsker, at ens dej skal vokse, så skal man tilsætte gær eller et andet hævemiddel til dejen. Gæren gør, at der dannes bobler af luft inden i dejen. Det er denne luft, der får din dej til at vokse. Grunden til at denne luft ikke bare forsvinder ud af dejen skyldes, at der i melet findes et protein, der hedder gluten. Gluten har den egenskab, at det kan blive ligesom tyggegummi, når man tilsætter vand og ælter det. Det kan man selv opleve, hvis man har prøvet at komme hele kornkerner i munden og bare tygge. Spyttet, og det at man tygger, gør, at man lidt efter ender med en klump, der ligner tyggegummi. Det er gluten. i dejen også til sidst springe og dejen falde sammen, hvis dejen får lov til at hæve meget længe. Men det afhænger også af, hvor meget hævemiddel du har brugt. Hvis der er meget gær i, så udvikles der hurtigt meget luft. Hvis der kun er lidt i, så kan dejen måske hæve et helt døgn, før den falder sammen igen. Det er altså på grund af glutennettet, at din dej kan hæve og dit brød kan blive luftigt og der kommer små huller inden i, når du skærer i det. At forme dej Inden du bager den dej, du har fået med hjem, skal den formes og have lov til at hæve lidt igen inden den kommer i ovnen. Du kan forme dejen på mange forskellige måder, for eksempel til boller, som et almindeligt brød, et aflangt flute eller noget helt andet. Hvis du har prøvet at blæse bobler med tyggegummiet, så ved du også, at dit tyggegummi kan udvide sig ret meget, mens du puster luft ind i det. Det er meget det samme, der sker inde i dejen. Når du ælter dejen, skal du forestille dig, at du skaber et stærkt net af det her gluten tyggegummi i dejen. Gluten-nettet gør, at dejen kan holde på den luft, som gæren udvikler, så din dej bare vokser og vokser, mens den står og hæver. Ligesom med tyggegummiboblen, der til sidst går i stykker, hvis man puster meget luft i, så vil nettet Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal forme din dej, så kan du hente hjælp på nettet. Prøv f.eks. her: amo.dk - se under tips & tricks gocook.dk se under kokkeskolen kvalimad.dk se under emnet bagning Tag billeder af det færdige brød og send billederne til din lærer.

27 Undervisningsforløb om korn SIDE 27 Kopiark 9 OPSKRIFT: GRUNDOPSKRIFT PÅ BOLLER Du skal bruge: Ingredienser 500 g mel (450 g hvedemel og 50 g valgfrit mel) 8 g salt Gær på størrelse med en lille ært 350 g vand Køkkengrej Skål Grydeske Bageplade med bagepapir Vægt Sådan gør du: Dejen Kom vandet i en skål. Smuldr gæren ud i skålen. Rør gæren ud i vandet til den er helt opløst. Tilsæt halvdelen af melet og rør rundt. Tilsæt salt og rør rundt, mens du stille og roligt tilsætter mere mel, indtil du ikke kan røre mere. Vend dejen ud på et bord og ælt. Hvis dejen klistrer, kan du drysse lidt mere mel ud på bordet. Ælt til du har en glat og smidig dej. Hæve Lad dejen hæve til du kommer hjem eller ca. 2-3 timer ved stuetemperatur. Den skal være vokset til ca. dobbelt størrelse. Forme Form dejen som du ønsker. Hvis du vil lave boller, kan du lave en aflang pølse, og dele dejen i 10 lige store stykker, som formes til boller, og lægges på en bageplade med bagepapir. Efterhæve Lad dejen efterhæve i ca. 1,5 time ved stuetemperatur. Hvordan skal bollerne føles/se ud for, at du mener, at de er færdige? Bage Tænd ovnen på 250. Bag bollerne eller brødet til det er færdigt. Det afhænger meget af, hvor store boller du har formet, eller om du bager dejen som et helt brød. Du kan evt. skrue ned til 200 efter lidt tid, hvis du bager et helt brød.

28 SIDE 28 Undervisningsforløb om korn Kopiark 10 OPSKRIFT : FLADBRØD Du skal bruge: Ingredienser 175 g vand 50 g olie 5 g salt Krydderier efter eget valg 300 g mel Køkkengrej Skål Grydeske Vægt Pande Kagerulle Sådan gør du: Dejen Bland vand, olie og salt i en skål. Tilsæt dit krydderi og rør rundt. Tilsæt halvdelen af hvedemelet og rør rundt. Tilsæt den sidste halvdel lidt ad gangen. Pas på at dejen ikke bliver for tør. Det er ikke sikkert det hele skal bruges. Ælt dejen sammen med hænderne. Forme Form dejen til en lang pølse. Skær dejen ud i mindre klumper og rul dem flade med kagerullen, så de bliver til fladbrød. Størrelsen bestemmer du selv fladbrødene skal bare kunne ligge på panden. Bage Sæt en pande på blusset og skru op på højeste niveau. Bag fladbrødene på panden. Måske du skal skrue lidt ned for blusset, så fladbrødene ikke brænder på. Husk at vende fladbrødene, så de får farve på begge sider.

29 Undervisningsforløb om korn SIDE 29 Kopiark 11 EVALUERINGSQUIZ - TIP EN 13 ER 1 Tegn et hvedekorn og sæt navn på kornets vigtigste dele. 2 Hvad beskriver begrebet formalingsgrad? Svar: 3 Hvad beskriver begrebet udmalingsgrad? 4 Nævn mindst fire typer mel/kerner. Svar: Svar: 5 Hvad betyder begrebet fuldkorn? Svar: 6 Nævn mindst to typer af bagværk, som man bruger rugmel til. Svar:

30 SIDE 30 Undervisningsforløb om korn 7 Hvad hedder det protein i mel, der kan danne et netværk, så dejen kan hæve? Svar: 8 Hvilke ingredienser består en grunddej af? Svar: 9 10 Hvad sker der, når en dej hæver? Hvilke dele består bageprocessen af? Svar: Svar: 11 Hvad hæver bedst, hvedemel eller rugmel? Og hvorfor? 12 Nævn mindst fem typer bagværk, som man bruger hvedemel til. Svar: Svar: 13 Hvorfor er det godt, hvis en dej både har en kold og en varm hævning? Svar:

31

32

Undervisningsforløb om udskæringer

Undervisningsforløb om udskæringer Undervisningsforløb om udskæringer Udarbejdet af Madkulturen og Roskilde Kommune SIDE 2 Undervisningsforløb om udskæringer Materialet er udarbejdet i samarbejde mellem Rasmus Dalsgaard, fagkonsulent (Madkulturen),

Læs mere

Hjemkundskab Eksperimenterende bageforløb

Hjemkundskab Eksperimenterende bageforløb Hjemkundskab Eksperimenterende bageforløb Undervisningens formål; at eleverne gennem praktisk, eksperimenterende og teoretisk arbejde opnår færdigheder og kundskaber, der giver mulighed for at udvikle

Læs mere

Nybagt! Luftigt. Du behøver ikke stenovn, måneskin og spidsfindige ælteteknikker for at bage de brød, du drømmer om

Nybagt! Luftigt. Du behøver ikke stenovn, måneskin og spidsfindige ælteteknikker for at bage de brød, du drømmer om samvirke opskrifter Nybagt! Luftigt. Du behøver ikke stenovn, måneskin og spidsfindige ælteteknikker for at bage de brød, du drømmer om tekst: inger abildgaard opskrifter: mia irene kristensen, jacob damgaard

Læs mere

[ Fremtiden ] Formålet med aftenen. !ce breaker Anderledes meljævning. Sp!l Hurtigt, mangler. 10 minutter. Materialer. 10 minutter. Materialer.

[ Fremtiden ] Formålet med aftenen. !ce breaker Anderledes meljævning. Sp!l Hurtigt, mangler. 10 minutter. Materialer. 10 minutter. Materialer. 123 / FREMTIDEN / SIDE 1 AF 5 [ Fremtiden ] et med aftenen At sætte fokus på, hvordan man kan få mest muligt ud af sit liv 1!ce breaker Anderledes meljævning findes og spises Deltagerne må ikke tørre sig,

Læs mere

hæveprocessen hævning

hæveprocessen hævning korn, mel og malt Det korn og mel, jeg har brugt i tilblivelsen af bogen, er hovedsageligt økologisk mel, som er købt i supermarkeder og hos det økologiske landbrug Brinkholm i Karise. Det hænder, jeg

Læs mere

Bilag 4: Transskription af interview med Ida

Bilag 4: Transskription af interview med Ida Bilag 4: Transskription af interview med Ida Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet i grove træk handler om, anonymitet, og at Ida til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål hun

Læs mere

Forløb om svineproduktion og globalisering. 7. klassetrin

Forløb om svineproduktion og globalisering. 7. klassetrin Hvorfor har vi valgt dette emne? Forløb om svineproduktion og globalisering. 7. klassetrin Vores valg af emne er faldet på svinekød, produktionen bag samt globalisering heraf. Vi finder det relevant, da

Læs mere

Gennemførelse. Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2

Gennemførelse. Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2 Gennemførelse Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse af disse måske skal nogle af dem yderligere

Læs mere

KORT GØRE/RØRE. Vejledning. Visuel (se) Auditiv (høre) Kinæstetisk (gøre) Taktil (røre)

KORT GØRE/RØRE. Vejledning. Visuel (se) Auditiv (høre) Kinæstetisk (gøre) Taktil (røre) GØRE/RØRE KORT Vejledning Denne vejledning beskriver øvelser til Gøre/røre kort. Øvelserne er udarbejdet til både de kinæstetisk, taktilt, auditivt og visuelt orienterede elever. Men brugeren opfordres

Læs mere

TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR

TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR Sådan sikrer du dig, at eleverne både får en sjov dag og noget fagligt med hjem. FØR TUREN Fortæl klassen om den tematur, de skal på. Lad eleverne drøfte de spørgsmål, som

Læs mere

Variabel- sammenhænge

Variabel- sammenhænge Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende

Læs mere

Go On! 7. til 9. klasse

Go On! 7. til 9. klasse Go On! 7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.

Læs mere

På jagt efter historiske spor i. Den Fynske Landsby. 3.- 4.årgang

På jagt efter historiske spor i. Den Fynske Landsby. 3.- 4.årgang På jagt efter historiske spor i Den Fynske Landsby 3.- 4.årgang Velkommen Velkommen til Den Fynske Landsby. Den Fynske Landsby ser ud på samme måde, som mange landsbyer gjorde på Fyn i 1800-tallet. Her

Læs mere

bepeaked BEPEAKED - GØR DET ENKELT AT LYKKES

bepeaked BEPEAKED - GØR DET ENKELT AT LYKKES 1/6 bepeaked BEPEAKED - GØR DET ENKELT AT LYKKES Hvorfor skal det være svært at få den krop du ønsker dig? Gør det enkelt for dig selv, og læs denne start guide. BEGYNDER GUIDE - team bepeaked www.bepeaked.dk

Læs mere

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,

Læs mere

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase

Læs mere

Dette er et godt forløb til den tidlige billedkunstundervisning, da eleverne skal beskæftige sig med grundlæggende male-

Dette er et godt forløb til den tidlige billedkunstundervisning, da eleverne skal beskæftige sig med grundlæggende male- 3. årgang 1-2 lektioner Læringsmål aglighed: Mulighed for tværf matematik Maleri og collage: Eleven kan anvende farvernes virkemidler til at skabe en bestemt stemning, og eleven har viden om farvelære.

Læs mere

BREAD AND BREAKFAST projektet (2011-2014), finansieret af Det Strategiske Forskningsråd www.anemetteolesen.dk BRØD OG BOLLER

BREAD AND BREAKFAST projektet (2011-2014), finansieret af Det Strategiske Forskningsråd www.anemetteolesen.dk BRØD OG BOLLER BREAD AND BREAKFAST projektet (2011-2014), finansieret af Det Strategiske Forskningsråd BRØD OG BOLLER BREAD Bread AND and Breakfast BREAKFAST projekt projektet med støtte (2011-2014), fra forskningsrådet

Læs mere

På skovtur med banan/tomatsandwich

På skovtur med banan/tomatsandwich På skovtur med banan/tomatsandwich Dejen bliver bedst hvis den får lov at hæve koldt et døgn 3 dl vand 5 gram tørgær 1 tsk. groft salt 1 spsk. agave sirup 150 gram durum 450 gram tippo 00 hvede (pizza

Læs mere

Miniguide for oplægsholdere

Miniguide for oplægsholdere Miniguide for oplægsholdere Intro Vi har lavet den her miniguide, som en hjælp til dig i din fremtidige rolle som oplægsholder. Guiden er din værktøjskasse og huskeliste. Den samler alt det, vi gennemgår

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1 Uge 29: Nørd Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1 HIPPY HippHopp uge_29_guidevejl_nørd.indd 1 06/07/10 10.42 Denne vejledning er et supplement

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Kuvert- og madbrød bagt i restauranten Nr. 48 284 Udviklet af: Maria Kirk Exner og Thomas Stig Jørgensen Hotel- og Restaurantskolen Vigerslev allé 18

Læs mere

Vejret Lærervejledning og opgaver 5.-6. klasse

Vejret Lærervejledning og opgaver 5.-6. klasse Vejret Introduktion De to af delemnerne til vejret - Luftfugtighed og Nedbør skal laves på skolen. Luftfugtighed fordi opgaverne kræver en fryser i nærheden for at kunne laves. Nedbør skal laves på skolen,

Læs mere

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. Bilag 4 Transskription af Per Interviewere: Louise og Katariina L: Louise K: Katariina L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. L: Vi vil gerne høre lidt

Læs mere

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det

Læs mere

DEN SEJE BÅLMAGER. Formål

DEN SEJE BÅLMAGER. Formål Niveau 1 Spirer Årstid Hele året Forløbets varighed 2 trin + en aften Formål Lejrbålet er en traditionel spejderaktivitet og med dette mærke, skal spirerne lave og opleve et rigtigt spejderlejrbål med

Læs mere

Lad dejen hæve lunt i 45 minutter. Lav 25 boller og udrul dem tyndt til 25 små pizzaer, der for-bages 5 min ved 225 grader C.

Lad dejen hæve lunt i 45 minutter. Lav 25 boller og udrul dem tyndt til 25 små pizzaer, der for-bages 5 min ved 225 grader C. MINIPIZZA 1 GRUPPE: 50 g gær ½ L lunkent vand 2 tsk salt 2 spsk majs- eller vindruekerneolie 700 g mel 1 glas færdig tomatblanding eller 1 løg 2 spsk olie 1 ds. flåede tomater 1-2 fed hvidløg salt og peber

Læs mere

Forslag til picnic. Skoletjenesten, Arbejdermuseet

Forslag til picnic. Skoletjenesten, Arbejdermuseet Forslag til picnic Skoletjenesten, Arbejdermuseet Hjemkundskabslærer Annie Møller Sjøgren og elever fra 6. klasse på Lundebjergskolen i Herlev deltager i udviklingen af undervisningsforløbet A taste of

Læs mere

Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1

Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1 Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1 Sikker Slank Kort fortalt Af John Buhl e-bog Forlaget Nomedica 1. udgave juni 2016 ISBN: 978-87-90009-34-2 Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen

Læs mere

MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven

MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB Smag på skolehaven SIDE 2 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN SIDE 3 MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN INTRODUKTION Dette undervisningsforløb

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis

Læs mere

Spis brød til... Opgaveark. Opgaveark til Spis brød til... Opgave 5 side 1

Spis brød til... Opgaveark. Opgaveark til Spis brød til... Opgave 5 side 1 Spis brød til... Opgaveark Opgaveark til Spis brød til... Opgave 5 side 1 Opgave 5: Eksperimenter med brød I denne opgave skal du bage. Hvad du vælger at komme i (ingredienser), og de forskellige måder

Læs mere

Chokoladebradepandekage. Chokoladekage. 1. Smør, sukker og marcipan piskes blødt og hvidt. 1. Rør smør og sukker godt.

Chokoladebradepandekage. Chokoladekage. 1. Smør, sukker og marcipan piskes blødt og hvidt. 1. Rør smør og sukker godt. Chokoladebradepandekage Chokoladekage 250 g smør 300 g sukker 5 ss kakao Revet skal og saft af 1 appelsin 400 g mel 2 ts bagepulver 25 g hasselnøddeflager 1. Rør smør og sukker godt. 2. Tilsæt æggene et

Læs mere

Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:

Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet: Mein Sport Af Christian Falkesgaard Brendholdt Kompetencenområder: Mundtlig kommunikation og skriftlig kommunikation Færdigheds-vidensområder: Lytning (trin 1, fase 3) Læsning (trin 1, fase 3) Tekster

Læs mere

MADKLASSEN 2. Dig og din mad FRUGT OG GRØNT

MADKLASSEN 2. Dig og din mad FRUGT OG GRØNT MADKLASSEN 2 Dig og din mad FRUGT OG GRØNT MADKLASSEN 2 Hvorfor er frugt og grønt sundt? A, B, C vitaminernes alfabet. Frugt og grønt indeholder mange vitaminer og mineraler, som er vigtige for dig. Faktisk

Læs mere

starten på rådgivningen

starten på rådgivningen p l a n f o r 2.1 starten på rådgivningen Ved det første møde bør der som minimum afsættes 40 minutter. Denne vejledning retter sig mod den første indledende del af dette møde. Her er målet at skabe en

Læs mere

1. Læsestærke børn i Vores Skole

1. Læsestærke børn i Vores Skole 1. Læsestærke børn i Vores Skole Vores forældre kan lære at styrke børnenes læsefærdigheder Forældre kan bruges endnu mere til at fremme børnenes læsefærdigheder. Vi kan give dem gode råd og brugbare redskaber

Læs mere

Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014.

Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014. Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014. Anna er 14 år, går på Virupskolen i Hjortshøj, og bor i Hjortshøj. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er

Læs mere

Workshop: Målstyret læring. 11. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk

Workshop: Målstyret læring. 11. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk Workshop: Målstyret læring 11. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk Hvilke 4 af disse faktorer placerer sig i top 10 (1-138) som værende mest centrale

Læs mere

Målstyret undervisning og tegn på læring

Målstyret undervisning og tegn på læring Målstyret undervisning og tegn på læring Målstyret undervisning Læringsmål er mål for, hvad eleverne skal kunne - altså mål for elevernes læringsudbytte. I målstyret undervisning skal du som lærer altid

Læs mere

AKTIVITET 2: KØB FRISKE FØDEVARER

AKTIVITET 2: KØB FRISKE FØDEVARER AKTIVITET 2: KØB FRISKE FØDEVARER Læringsmål Du kan forklare, hvad mærkningerne sidste anvendelsesdato og mindst holdbar til / bedst før betyder. Du kan vurdere en tilbudsvares kvalitet og pris i lyset

Læs mere

Guds engle -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter

Guds engle -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter Guds engle -1 Mål: Vi vil give børnene bibelske sandheder omkring engle. Læs derfor også vedlagt fil Guds Engle info igennem, så du er klar til at svare på børnenes spørgsmål. Tekst: Lukas 1, 5-25 (Zakarias

Læs mere

Smør din madpakke med sebastian. opskrifter, vejledninger og redskaber til de 3 stationer

Smør din madpakke med sebastian. opskrifter, vejledninger og redskaber til de 3 stationer Smør din madpakke med sebastian opskrifter, vejledninger og redskaber til de 3 stationer Opskrift station 1 Æggesalat (3 personer, 1 gruppe) Det skal du bruge 2 stk. hårdkogte æg 4 spsk. kvark eller fromage

Læs mere

Posterne på løbet til Agitationskampagnen:

Posterne på løbet til Agitationskampagnen: Posterne på løbet til Agitationskampagnen: Pigerne: de nye piger på besøg Pigespejderne: de gamle piger Eventyrverdenen omkring posterne For at redde pigespejderne og perlerne skal pigerne igennem otte

Læs mere

I Guds hånd -4. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter

I Guds hånd -4. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter I Guds hånd -4 I Guds hånd er jeg velsignet. Mål: At lære børnene, at Gud velsigner dem, når de holder sig tæt til ham. Gud holder hånden over deres liv, så der altid vil komme noget godt ud af alt. Tekst:

Læs mere

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed. Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige

Læs mere

Konfirmand- og forældreaften 27. februar 2014, Hurup kirke Mattæus 14, 22 33

Konfirmand- og forældreaften 27. februar 2014, Hurup kirke Mattæus 14, 22 33 Konfirmand- og forældreaften 27. februar 2014, Hurup kirke Mattæus 14, 22 33 Genezaret sø er ikke større, end at man i klart dagslys kan se til land, ligegyldigt hvor man er på søen. Rundt om søen er der

Læs mere

Opskrifter. Opskrifter. Unge & elitesport. Unge & elitesport. Guacamole. Knækbrød. Smoothie. www.ernaeringsenheden.dk - fordi sund mad gør en forskel!

Opskrifter. Opskrifter. Unge & elitesport. Unge & elitesport. Guacamole. Knækbrød. Smoothie. www.ernaeringsenheden.dk - fordi sund mad gør en forskel! Sportsbolle Sportsdrik Smoothie Nøddemix Knækbrød Sportsbolle Snack fad Guacamole Ernæringsenheden Holstebro Elitesport 2011 Opskrifter Unge & elitesport Opskrifter Unge & elitesport Smoothie ½ liter Supergod

Læs mere

Victor, Sofia og alle de andre

Victor, Sofia og alle de andre Victor, Sofia og alle de andre Victor betyder vinder, og Sofia betyder vis dom. Begge er egenskaber, som vi alle sammen gerne vil eje. I denne bog er det navnene på to af de børn, vi møder i mange af bogens

Læs mere

Fra mark til mund til mark

Fra mark til mund til mark Fra mark til mund til mark På Læreruddannelsen i Vordingborg har et hold geografistuderende og et hold madkundskabsstuderende arbejdet tværfagligt med temaet Fra mark til mund til mark. Projektet har dannet

Læs mere

PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen

PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om PTSD. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som du finder

Læs mere

INKLUDERET EVALUERING. Hvordan kan vi undervise og evaluere på samme tid? Inkluderet evaluering

INKLUDERET EVALUERING. Hvordan kan vi undervise og evaluere på samme tid? Inkluderet evaluering INKLUDERET EVALUERING Hvordan kan vi undervise og evaluere på samme tid? Inkluderet evaluering 1 Undervisningsprocessen Statements For den der ikke ved hvilken havn han styrer imod, er ingen vind gunstig

Læs mere

Bilag F - Caroline 00.00

Bilag F - Caroline 00.00 Bilag F - Caroline 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig, det var hvis du kunne fortælle mig om en helt almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Caroline: Ja. Jamen det er jo fyldt med

Læs mere

Når katastrofen rammer

Når katastrofen rammer Når katastrofen rammer Guy Calef/Red Barnet Undervisningsvejledning 0.-3. klasse Indhold 3 4 Til underviseren Hvad skal man være opmærksom på? 4 5 6 6 7 Information til forældre Målgruppe, tidsforbrug

Læs mere

Gratis E-kursus. Få succes med din online markedsføring - Online markedsføring alle kan være til

Gratis E-kursus. Få succes med din online markedsføring - Online markedsføring alle kan være til Gratis E-kursus Få succes med din online markedsføring - Online markedsføring alle kan være til Bloggens styrke Indledning 3 Hvad er en blog? 5 Hvorfor blogge? 7 Sådan kommer du i gang 9 Få succes med

Læs mere

Procesorienteret. skrivning

Procesorienteret. skrivning Procesorienteret Dansk 84 skrivning Skriveprocessen kan være en hjælp til at tænke og samle sig, en erkendelsesform Når man skriver, hvad man tænker, finder man ud af hvad man mener I Norge har Stiftelsen

Læs mere

På skovtur med banan/tomatsandwich

På skovtur med banan/tomatsandwich På skovtur med banan/tomatsandwich Dejen bliver bedst hvis den får lov at hæve koldt et døgn 3 dl vand 5 gram tørgær 1 tsk. groft salt 1 spsk. agave sirup 150 gram durum 450 gram tippo 00 hvede (pizza

Læs mere

Er du mand for dit helbred?

Er du mand for dit helbred? Er du mand for dit helbred? 5 FORTÆLLINGER FRA DANSKE MÆND Leif 43 år: Jeg skulle have lyttet til kroppens signaler Danske mænd lever livet kort og hårdt Mange danske mænd tager livtag med døden hver dag.

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Nr. 47404 Udviklet af: Kristinn Ingi Kristinsson Kold College Odense August 2012 1. Uddannelsesmålet og dets sammenhæng til FKB og TAK hører til den

Læs mere

Personlig Erfarings LOG (PE Log)

Personlig Erfarings LOG (PE Log) Personlig Erfarings LOG (PE Log) PE Log en er dit personlige redskab, som kan hjælpe dig med at udvikle dig som instruktør. PE loggen består af to dele: En planlægningsdel, som er et skema med 6 spørgsmål.

Læs mere

Job i Avis. Fotograf. Mit kamera er digitalt, og på den lille skærm kan jeg se billederne. Nu tror jeg faktisk, at jeg har taget nok.

Job i Avis. Fotograf. Mit kamera er digitalt, og på den lille skærm kan jeg se billederne. Nu tror jeg faktisk, at jeg har taget nok. Fotograf Hej, jeg hedder Erling, og jeg er fotograf. Jeg har et fotostudie, hvor jeg fotograferer mennesker og ting til reklamer. I dag skal jeg fotografere noget tøj til et modeblad. Noget af det sværeste

Læs mere

Vejledning til AT-eksamen 2016

Vejledning til AT-eksamen 2016 Sorø Akademis Skole Vejledning til AT-eksamen 2016 Undervisningsministeriets læreplan og vejledning i Almen Studieforberedelse kan findes her: http://www.uvm.dk/uddannelser/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/fagpaa-stx/almen-studieforberedelse-stx

Læs mere

Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning

Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Dette er en hjælp til dig der gerne vil bringe mapop ind i din læringsmålstyrede undervisning. Vi tager udgangspunkt i Læringsmålstyret

Læs mere

Tekst og foto: Trine Hedegård Jensen

Tekst og foto: Trine Hedegård Jensen ',-.//%/',0121/34/#!/0 Tekst og foto: Trine Hedegård Jensen 9 cm tykt sort granit med et flot blåt farvespil er brugt som bordplade på kogeøen. Samme granit går igen på gulvet i badeværelserne. Det beviste

Læs mere

Udgivet af Line Christensen, fra: SkrevetafFysioterapeuten.dk Kontakt:

Udgivet af Line Christensen, fra: SkrevetafFysioterapeuten.dk Kontakt: Udgivet af Line Christensen, fra: SkrevetafFysioterapeuten.dk Kontakt: kontakt@skrevetaffysioterapeuten.dk Indledning Jeg har lavet denne Smertedagbog for at hjælpe dig med at få et overblik over dine

Læs mere

1. RETTEN TIL... Læringsmål. Beskrivelse. Fag og emner. Færdigheds og vidensområde. Tid. Materialer

1. RETTEN TIL... Læringsmål. Beskrivelse. Fag og emner. Færdigheds og vidensområde. Tid. Materialer 1. RETTEN TIL... Fra sex & samfunds oprindelige øvelser: Retten til mig (Myter om kroppen, side 11). Retten til kærlighed (Kærlighed, venskab og familie, side 10). Seksuelle rettigheder (Sex, seksualitet

Læs mere

Xeplion (paliperidonpalmitat) din hjælp til en positiv hverdag. Patientinformation om behandling med Xeplion

Xeplion (paliperidonpalmitat) din hjælp til en positiv hverdag. Patientinformation om behandling med Xeplion Xeplion (paliperidonpalmitat) din hjælp til en positiv hverdag Patientinformation om behandling med Xeplion I tiden mellem behandlingerne kan du bruge din frihed til at have mere fokus på det gode liv

Læs mere

Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 01 Mig og mine vaner fakta Hænderne er den mest almindelige smittevej for almindelige

Læs mere

6. klasse BLIK OR EUD - Strandpromenaden - Lektionsoversigt

6. klasse BLIK OR EUD - Strandpromenaden - Lektionsoversigt 6. klasse BLIK OR EUD - Strandpromenaden - Lektionsoversigt Ramme: 4 hele skoledage. Mulighed for besøg på Learnmark uge 18. Før og efter arbejdes i faget Håndværk og design med elementer der kan bruges

Læs mere

Sorteringsmaskinen. Hej med dig!

Sorteringsmaskinen. Hej med dig! Sorteringsmaskinen Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom!

Læs mere

Pizzatoast. Beregnet til 40 børn

Pizzatoast. Beregnet til 40 børn Pizzatoast Beregnet til 40 børn 40 skiver groft toastbrød Ca. 1 kg skinke i strimler, kylling eller peperoni Tomatketchup Ca. 1 kg revet ost Evt. tomatskiver og cocktailpølser Oregano Toastbrødene smøres

Læs mere

Netværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk

Netværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk Netværksguide sådan bruger du dit netværk Danmarks måske stærkeste netværk Step 1 Formålet med guiden Hvor kan netværk hjælpe? Netværk er blevet et centralt middel, når det gælder om at udvikle sig fagligt

Læs mere

Forståelse af sig selv og andre

Forståelse af sig selv og andre 12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden

Læs mere

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.

Læs mere

Oplæg til debat. Hvem mangler i jeres menighedsråd?

Oplæg til debat. Hvem mangler i jeres menighedsråd? Oplæg til debat Hvem mangler i jeres menighedsråd? Menighedsrådsvalg 2016 Indledning Til efteråret skal der vælges nye kandidater til menighedsrådene i hele landet. Mange steder betyder det, at der skal

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Detf or under l i ges pr og AfJ annil y be c h Mål gr uppe: 6. 9. k l as s e Det forunderlige sprog Undervisningsforløb til 6.-9. klasse Varighed ca. 3-4 lektioner Af Janni Lybech Dannelsesmål Dette undervisningsforløb

Læs mere

PERSONALE- OG LEDELSESPOLITIKKEN SAT I SPIL

PERSONALE- OG LEDELSESPOLITIKKEN SAT I SPIL 114659_Manual_250x250 17/10/03 13:38 Side 1 Kunde & Co. Frederiksholms Kanal 6 1220 København K Tlf: 33 92 40 49 perst@perst.dk www.perst.dk Løngangstræde 25, 4. 1468 København K Tlf: 38 17 81 00 cfu@cfu-net.dk

Læs mere

Æg bør tilberedes, så det er en kulinarisk fornøjelse at spise retter med æg!

Æg bør tilberedes, så det er en kulinarisk fornøjelse at spise retter med æg! Æggets dag 2015 Optimal tilberedning af æg Udarbejdet på baggrund af æggets kemi af Harold McGee, gennemtestede tilberedningsmetoder fra America s Test Kitchen og testet i et forbrugerkøkken af Grethe

Læs mere

Det er altså muligt at dele lige på to kvalitativt forskellige måder: Deling uden forståelse af helheden Deling med forståelse af helheden

Det er altså muligt at dele lige på to kvalitativt forskellige måder: Deling uden forståelse af helheden Deling med forståelse af helheden DELE 1 Vejledning Division Allerede i børnehaven oplever man børn travlt optaget af at dele legetøj, mad eller andet af interesse ud fra devisen en til dig og en til mig. Når der ikke er flere tilbage

Læs mere

ER RESSOURCEFORLØBET EN NY INDSATS, ELLER ER DET BUSINESS AS USUAL?

ER RESSOURCEFORLØBET EN NY INDSATS, ELLER ER DET BUSINESS AS USUAL? ER RESSOURCEFORLØBET EN NY INDSATS, ELLER ER DET BUSINESS AS USUAL? Download link til rapport Helle Holt 1. marts 2016 www.sfi.dk Hvad er et ressourceforløb? Indsatsen er tværfaglig og helhedsorienteret

Læs mere

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15 Jens Rohde (V), Lone Langballe (DF) og Stine Damborg (K) Viborg Byråd stdp@viborg.dk Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000

Læs mere

1. Det hakkede kød blandes med mel, krydderier, æg og lidt væske og røres godt.

1. Det hakkede kød blandes med mel, krydderier, æg og lidt væske og røres godt. Opskrifter Frikadeller 500 g hakket flæskesmåkød 1 dl mel ca. 2 tsk. salt ca. 1 tsk. peber 2 spsk. hakket løg 1 æg 2 dl mælk margarine til stegning 1. Det hakkede kød blandes med mel, krydderier, æg og

Læs mere

Hjemmelavet ost - Danbo

Hjemmelavet ost - Danbo Danbo er en fastost med ingen eller kun få hulrum. Har man prøvet det før er det ingen sag at lave en Danbo selv, men det er nok ikke den ost jeg vil anbefale at man lavede som den første. Men det er ikke

Læs mere

Hedegårdsskolen 2015

Hedegårdsskolen 2015 Hedegårdsskolen 2015 Ny udskoling - 3 linjer Med linjerne får Hedegårdsskolen en udskoling, der bliver endnu mere målrettet til den enkelte elev. Vi udbyder derfor de tre spændende linjer, som du kan læse

Læs mere

Smagens Dag 2009. Smag det sure med det søde

Smagens Dag 2009. Smag det sure med det søde Smagens Dag 2009 Smag det sure med det søde Navn: Klasse: Intro På Smagens Dag skal du opleve, udfordre og træne din smagssans. Du kan smage 5 grundsmage:, surt, salt, bittert og umami. Du smager med tungen

Læs mere

Hanna Cohen s Holy Communion

Hanna Cohen s Holy Communion Hanna Cohen s Holy Communion Niveau 7. klasse Varighed 10 lektioner Om forløbet Forløbet tager udgangspunkt i kortfilmen Hannah Cohen s Holy Communion. Filmen handler om den 7-årige jødiske pige, Hannah,

Læs mere

Lokal kostpolitik for Børnehuset Hørgården. Kostpolitikken i Børnehuset Hørgården følger de mål, Roskilde kommune har på kostområdet

Lokal kostpolitik for Børnehuset Hørgården. Kostpolitikken i Børnehuset Hørgården følger de mål, Roskilde kommune har på kostområdet Lokal kostpolitik for Børnehuset Hørgården. Kostpolitikken i Børnehuset Hørgården følger de mål, Roskilde kommune har på kostområdet Det vil vi (vores mål med kostpolitikken) Vi arbejder ud fra Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Introduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden

Introduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden Kære voksne til børn i Sundbrinkens Børnehus Sundbrinkens børn og vores børns måde at være i verden på, er en del af en helhed. Derfor er vi rigtig glade for at kunne dele vores verden med jer, når I har

Læs mere

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012 Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...

Læs mere

En mini e-bog til dig fra Aros Business Academy 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB

En mini e-bog til dig fra Aros Business Academy 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB En mini e-bog til dig fra Aros Business Academy 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB Kan du svare klart på alle 7 spørgsmål i den her bog? Hvis ikke, så begår

Læs mere

Læring under åben himmel

Læring under åben himmel Tirsdagsture Som noget nyt vil Natur- og Sejlklubben tilbyde at børnehuse og dagplejere, kan komme på tirsdagsture til Natur- og Sejlklubben. På tirsdagsturene vil der være forskellige aktiviteter, der

Læs mere

Indhold. Vigtige pointer. Hvordan ser en god jobannonce ud? Gode råd til teksten

Indhold. Vigtige pointer. Hvordan ser en god jobannonce ud? Gode råd til teksten Indhold 3 4 6 Vigtige pointer Hvordan ser en god jobannonce ud? Gode råd til teksten Vigtige pointer Du skal se jobannoncen som en salgsannonce. Du skal sælge din arbejdsplads og den ledige stilling så

Læs mere

Nu siger man at levetid på t8 rør er 1 år og på t5 rør ca 5 år. hvorfra kommer de tal, er det phillips der har opgivet de tal eller hvor er de fra.

Nu siger man at levetid på t8 rør er 1 år og på t5 rør ca 5 år. hvorfra kommer de tal, er det phillips der har opgivet de tal eller hvor er de fra. Levetid på lysstofrør Indsendt af Per Rasmussen - 13. Aug 2011 12:04 Nu siger man at levetid på t8 rør er 1 år og på t5 rør ca 5 år. hvorfra kommer de tal, er det phillips der har opgivet de tal eller

Læs mere

Æblekage med havregryn. Æblekagecreme. 1. Æblerne skylles, skrælles og kernehus bores ud. 1. Bland havregryn, mel, sukker, smør og mandler.

Æblekage med havregryn. Æblekagecreme. 1. Æblerne skylles, skrælles og kernehus bores ud. 1. Bland havregryn, mel, sukker, smør og mandler. Æblekagecreme 1. Æblerne skylles, skrælles og kernehus bores ud. 2. Kog æblerne møre i vand tilsat sukker og afkøl. 3. Put ribsgelé i hulrummet. 4. Æblerne lægges på siden i et ildfast smurt fad. Æblekage

Læs mere

Brinkholm Nyt til ugerne 47-48, 17. november 30. november 2014

Brinkholm Nyt til ugerne 47-48, 17. november 30. november 2014 Brinkholm Nyt til ugerne 47-48, 17. november 30. november 2014 Smag på Brinkholm! Brinkholms porrer, grønkål, persille, rødbeder, hokaidoer m.m. kommer alt sammen grøntsagskunderne til gode. Det er en

Læs mere

Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation

Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation k SynErGaia Integrationsministeriets pulje til integration Peter Berliner Pårørendes udsagn om forløbet Det var dejligt at sidde

Læs mere

BRØD KLASSIKERE. AMA-tips.dk. Læs om. på bagsiden. - så er der mere ros til kokken

BRØD KLASSIKERE. AMA-tips.dk. Læs om. på bagsiden. - så er der mere ros til kokken BRØD KLASSIKERE Læs om AMA-tips.dk på bagsiden - så er der mere ros til kokken BAG KLASSISK BRØD MED ET TVIST Danskerne er glade for at svinge gryderne derhjemme, men ikke alle føler sig rustede til at

Læs mere

Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og

Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og senere barnets læse-og skrivefærdigheder. Faktorer der

Læs mere