4.1. Bispebjerg Hospital

Transkript

1 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Bispebjerg Hospital 4.1

2 4.1 bispebjerg hospital Stedet Kulturmiljøet omfatter Bispebjerg Hospital. Det afgrænses af Bispebjerg Bakke, Vestre Længdevej og Tuborgvej Periode Moderne tid De store, gennemtænkte byplaner, idealer om bedre boliger, om lys og luft, rekreation, sundhed, forsorg, uddannelse m.m. har især præget Københavns udvikling siden midten af 1800-tallet. Særligt de seneste 100 år er kendetegnet ved de store planer og opførelse af nye bydele uden for byens oprindelige snævre rammer. Den moderne tankegang afspejler sig både i den eksisterende boligmasse (sanering), og ikke mindst i planlægninger af nye kvarterer og bydele. Den store befolkningstilvækst og den begyndende sociale bevidsthed medvirkede til vedtagelse af velfærds- Oversigtskortet viser de 18 kulturmiljøer, der er i Kommuneplan 2011 under afsnittet 'Københavnernes velfærd'. For hvert af kulturmiljøerne er der udarbejdet en baggrundsrapport. Denne rapport omhandler 4.1 Bispebjerg Hospital, markeret med den blå cirkel. 2

3 reformer og resulterede i opførelse af skoler, hospitaler, plejehjem, sociale institutioner osv. Disse blev opført efter nye idealer om lys og luft af tidens førende arkitekter og var ofte indpasset som identitetsskabende elementer i de nye kvarterer og bydele. Begrundelse Kulturmiljøet rummer fortællingen om datidens teorier om den bedste måde at indrette hospitaler på. Området afspejler nemlig tidens byplan-, park- og arkitekturidealer. Bispebjerg Hospital fremtræder som en by i byen en haveby efter engelsk forbillede. Det oprindelige hospitalsanlæg ligger præsentabelt på sydskråningen af Bispebjerg Bakke i direkte kontakt til Lersøparken. I det væsentlige er det oprindelige hospitalsanlæg bevaret. Til hovedkarakteren hører i høj grad haveanlægget. Hospitalsanlægget blev opbygget over en symmetriakse, der Afgrænsning af kulturmiljøet Bærende bevaringsværdier Portbygningen ud til Bispebjerg bakke fulgte terrænets fald fra Tuborgvej mod sydøst. Det faldende terræn blev udnyttet til anlæg af terrasser, hvorpå pavillonerne blev placeret med henblik på at sikre, at sygestuerne fik mest mulig forbindelse til lys og luft. Kulturmiljøets bevaringsværdier Kombinationen af bygningsanlæggets hoveddisponering, de velbevarede facader og de oprindelige intentioner i haveanlæggenes udformning. Værdifulde bebyggelsesflader Værdifulde landskabsflader 3

4 Hovedfløjens midterparti med de mange bygningsdetaljer Hospitalet fungerer som offentligt hospital for beboerne i store dele af København, og det vil med de planlagte udvidelser blive det største hospital for det planområde, der kaldes "Byen". Udsigten fra hovedindgangen op gennem anlægget Kulturhistorie Bispebjerg Hospital blev bygget i 1913 og er i dag arbejdsplads for medarbejdere. Det er et stort hospital med mange forskellige specialer, komplekse patientforløb og en varieret gruppe af patienter. Hospitalet adskiller sig fra andre og ældre hospitaler, idet det er opført efter samtidens teorier om, at lys og luft havde stor betydning for helbredelse. Tidligere varetog hospitaler mere blandede opgaver, hvor de bl.a. fungerede som en slags fattighjem. Behandlingen var sjældent succesfuld, og man arbejdede ikke altid ud fra tanken om, at patienten skulle tilbage i samfundet igen. Under 2. verdenskrig spillede hospitalet en central rolle, da modstandsbevægelsen ofte benyttede hospitalet som Luftfoto af Bispebjerg Hospital 2012, set fra syd med Lersøparken beliggende foran, nederst i billedet. 4

5 De to længdeveje er beplantet med træallèer En af de karaterisktiske bygning ud til Vestre længdevej transitsted for jøder, kommunister, eftersøgte modstandsfolk og andre, der var på flugt fra besættelsesmagten. De forfulgte blev indlagt under falsk navn, hvorefter de i sygetransporter blev kørt til Øresundskysten og sejlet til det neutrale Sverige. gernes proportioner og de pittoreske detaljer i mur- og bindingsværk bidrager til et venligt og humant miljø, hvilket understøttes af haveanlægget. Arkitektur Hovedtræk og bebyggelsesmønster Bispebjerg Hospital blev opført i perioden af arkitekten Martin Nyrop, mens landskabsarkitekt Edward Glæsel stod for haveanlægget. Arkitekterne har med Bispebjerg Hospital og hospitalspark skabt et anlæg med karakteristiske bygninger og en smuk landskabelig tilpasning. Det luftige anlæg har trods symmetrien en næsten landlig atmosfære. Bygnin- Bygningerne er røde murstenspavilloner placeret med næsten militær præcision på de anlagte terrasser og forbundet med en stor central trappe. Det hele danner et aksialt anlæg, hvor grønne alléer medvirker til at danne de strukturerende træk. Adgangen til anlægget sker gennem 4 porte i hver sit verdenshjørne, som i et romersk fort. Store taksplantninger og alléer på Bispebjerg Bakke danner en afrundet form som mur eller afgrænsning udadtil. Området er fyldt med forunderlige små, intime, grønne rum og små muromkransede haver. Det er tydeligt, at inspirationen stammer fra engelske havebyer. Se- Hovedfløjen ud mod Lersøparken 5

6 Haveanlægget er en integreret og vigtig del af kulturmiljøet nere tilføjelser frem til 1950 følger i store træk det overordnede mønster, dog med noget større bygninger, der ikke følger pavillonmodellen men bygningstypologien. Mønsteret brydes endeligt efter i den nordøstlige del af bygningskomplekset, hvor bygninger breder sig ud mod nordøst uden nogen form for relation til den bevaringsværdige del af komplekset. formsprog en fortælling om hospitalets udvikling. Hovedindgangen i administrationsbygningens port er monumental og anslår det institutionspræg, der ligger i hoveddispositionen. Patientbygningerne har store vinduer til stuerne, og de er fritliggende, bortset fra de fire bygninger tættest på hovedbygningen, som er forbundet to og to med operationsbygningerne. Delområder og elementer i bebyggelsen Bygningerne Bygningerne er opført i nationalromantisk stil med rødt murværk, røde tegltage og hvidmalede vinduespartier. De rummer mange fine bygningsdetaljer vinduesudformninger, kviste og karnapper m.v. Med de funktionalistisk prægede tilbygninger fra 1930 erne og de seneste udvidelser udgør anlæggets forskellige arkitektoniske Sårbarhed Det karakteristiske buede midterparti på en af hospitalslængerne 6 Kulturmiljøet er sårbart overfor fortætning, om- og tilbygninger der ikke tilpasses det oprindelige anlæg herunder haveanlægget. Udviklingsmuligheder Ombygning og istandsættelse bør ske på en sådan måde, at områdets særegne arkitektur og grønne rum bevares.

7 Vue af bebyggelsens midterakse set ned mod bagsiden af hovedfløjen Kulturmiljøets fortælling og bærende bevaringsværdier bør indtænkes som en del af en kommende udvikling af området. Nuværende sikring Såvel bygninger som haveanlæg m.m. hørende til det oprindelige anlæg fra 1913, er bygningsfredet (NB. Ændres/ modificeres i.o.m. den endelige fredningsbeslutning). Fredningen er begrundet i både de kulturhistoriske/arkitekturhistoriske og arkitektoniske værdier. I 2013 blev lokalplan nr. 497 "Bispebjerg Hospital" vedtaget, der sikrer områdets bevaringværdige bygninger. Lignende eksempler Øresundshospitalet. Kilder Bydelsatlas Bispebjerg Arkitektur Guide København Københavns Kommune: Egenartsanalyse for Bispebjerg Hospital (internt dokument) København 2014 Anlægget er fyldt med sjove og karakterfulde detaljer 7

8 Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Postbox København V Telefon byensudvikling@tmf.kk.dk