Beskrivelse 1. Begrundelsen for, at sagen forelægges. 2. Lov- og regelgrundlag. 3. Planlægningsmæssige forhold.

Transkript

1 Beskrivelse 1. Begrundelsen for, at sagen forelægges. På Amtsrådsmødet d. 27. juni 2005 besluttedes, at der i overensstemmelse med lovgivningen, skal etableres et hospice med 12 pladser. Hospice ønskes placeret ét sted i midten af amtet omkring Dianalund/Slagelse. Amtsrådet ønsker, at de faglige/indholdsmæssige krav til en kommende samarbejdspartner fastlægges i forbindelse med det konkrete valg af samarbejdspartner. Senest tiltrådte Sundhedsudvalget på møde den 7. sept. at der annonceredes efter hospiceentreprenører, idet formanden blev bemyndiget til at godkende og udsende konkret materiale til interesserede med henblik på indsendelse af ansøgninger. Amtet modtog to relevante ansøgninger. Sundhedsudvalget besluttede 2. november 2005 en faseopdelt proces: Fase 1: En afklaring af de to hospicetilbud. Fase 2: En konkret forhandling. Fase 3: Den politiske godkendelse af samarbejdsaftalen. Fase 1 er nu i sin udmøntning, idet nærværende mødegrundlag lægger op til, at der skal træffes beslutning om valg af hospiceentreprenør. 2. Lov- og regelgrundlag. Jf. Sygehusloven og tilhørende bekendtgørelse skal hvert amtsråd indgå driftsoverenskomst med et selvejende hospice, som er beliggende i amtskommunen, og som opfylder Sundhedsstyrelsens faglige retningslinier for palliativ indsats. Driftsoverenskomsten skal omfatte mindst 12 pladser. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i brev af 29. juni 2005 meddelt en generel dispensation i 2005 og 2006 til amterne til at optage lån svarende til anlægsudgiften til etablering af hospicepladser samt deponeringsfritagelse i tilfælde, hvor der indgås driftsoverenskomst med private hospicer. 3. Planlægningsmæssige forhold. I budgettet for 2005 blev afsat 4,1 mio. kr. til en styrket palliativ indsats. Målgruppen er den samme, som den der er relevant for hospice. Amtsrådet besluttede den 27. juni 2005, at rammebeløbet skulle udmøntes på følgende områder: 2 aftale med de praktiserende læger i amtet kr. Kræftrådgivning i amtet amtsligt tilskud på kr. årligt En styrkelse af den palliative indsats med samling af de medicinske senge der anvendes til palliation i henholdsvis HOS, SLS og KS idet det vil give bedre muligheder end i dag for at skabe et palliativt og udviklende miljø til gavn for patienter og pårørende

2 2 Et tværfagligt smertecenter på Holbæk sygehus med palliative ambulatorier på Slagelse, Kalundborg og Ringsted sygehus. Beslutningen har resulteret i, at der pr. 1/ er etableret et Kræftrådgivningscenter, som drives af Kræftens bekæmpelse med tilskud fra Vestsjællands Amt. Endvidere er 2 aftalen med praktiserende læger indgået. Samlingen af de medicinske palliative senge indgår i processen vedr. implementering af klinikstrukturen i Medicinsk Center. Mht. det tværfaglige smertecenter har en arbejdsgruppe udarbejdet forslag til fysisk placering af centeret i Holbæk og med ambulatorier i Slagelse, Kalundborg og Ringsted Sygehus samt forslag til organisering af centeret. Forslaget afventer politisk beslutning vedr. fysisk placering og efterfølgende politisk beslutning vedr. implementeringsplanen. 4. Ansøgninger. Vestsjællands Amt har modtaget et tilbud fra Kolonien Filadelfia om etablering og drift af hospice og et tilbud fra Sct. Paul s Hospice. 4.1 Opfyldelse af krav til Vestsjællands Amts retningslinjer for hospice Begge hospicetilbud vurderes at leve op til Sundhedsstyrelsens og Vestsjællands Amts krav til faglige retningslinjer vedr. etablering og drift af hospice. Overordnet set vurderer administrationen, at der ikke er afgørende forskelle mellem de to tilbud mht. etablering og den daglige drift af hospice. Derimod vurderes det, at de to tilbud, ud over samarbejdsrelationer med andre aktører, indeholder væsentlige forskelle vedr.: hospicefilosofi lægelig tilknytning hospice set i et regionsperspektiv samarbejde med eksterne parter beliggenhed økonomi. Disse forskelle vil i det følgende blive fremhævet og vurderet. I begge modeller vil der som medlem af bestyrelsen for hospicet blive udpeget et medlem af regionen. I begge hospicetilbud indgår, at Vestsjællands Amt vil få indflydelse på henvisningen til hospice. 4.2 Forskellige hospicefilosofier bag de to hospicetilbud Det er administrationens vurdering, at der er væsentlige forskelle i de bagvedliggende hospicefilosofier mellem de to hospicetilbud. Disse forskelle har væsentlig betydning for, hvordan driften af hospice kommer til at udmønte sig i praksis. Nedenfor opridses hospicefilosofierne hver for sig kort. Det bemærkes, at de er bagvedliggende årsag til mange af de forskelle, som de to hospicetilbud indeholder. Dette vil fremgå af mødegrundlagets øvrige beskrivelser af forskellene mellem de to hospicetilbud.

3 3 Overordnet set betragter Kolonien Filadelfia driften af hospice, som en opgave de varetager i lighed med driften af deres øvrige institutioner. De ønsker drive hospice på baggrund af deres tidligere erfaringer med institutionsdrift. Deres hospicedrift vil i høj grad foregå selvstændigt uden væsentlig afhængighed af amtets ydelser. Dette vil ske ved bl.a. at gøre brug af institutionens andre faciliteter og personale, som fx serviceydelser fra deres køkken og administration samt eventuelle ydelser fra deres diætist, socialrådgiver og psykolog. Sct. Paul s Hospice er ikke organisatorisk forankret i tidligere institutionsdrift og har således ikke en stærk organisation i ryggen, som kan hjælpe med at løse diverse problemer. Deres hospicefilosofi bygger i høj grad på erfaringer fra andre hospicer. Deres overordnede filosofi er, at hospice skal drives i tæt samarbejde amtets palliative tværfagligt team eller integreres med dette. De anser dette som en fundamental forudsætning, for at der kan ske optimal videndeling, samarbejde og uddannelse af personale. 4.3 Lægelig tilknytning til hospice Sct. Pauls hospice har intentioner om, at hospice skal integreres med amtets palliative team, så man bl.a. kan samarbejde om personaledækning. De ønsker derfor, at modellen vedr. personaledækning, skal ses som en midlertidig model, som efter en ca. 2-årig periode skal erstattes af en integration mellem palliativt team og hospice. Indtil en sådan integration er sket, er det hensigten, at den lægelige tilknytning til hospice skal ske ud fra nedenstående model. Det skal her bemærkes, at modellen nedenfor er identisk med den model om uddannelse af hospicelæge og virksomhedsansvarlig læge, som der er indgået aftale om mellem Hospice Sjælland og Roskilde Amt. Modellen skal bl.a. ses i lyset af, at der ikke har været kvalificerede ansøgere til en overlægestilling på Hospice Sjælland. Vedr. ansættelse af hospice-læge på Sct. Paul s Hospice forventes det i deres hospicetilbud, at hospice ansætter en læge, som i løbet af en to-årig periode uddannes til specialist inden for palliation gennem et uddannelsesforløb. Amtets palliative enhed superviserer og uddanner lægen. Indtil uddannelsesforløbets afslutning fungerer en udpeget overlæge i Sygehus vestsjælland som virksomhedsansvarlig læge på hospice, hvorefter hospice-lægen kan ansættes som virksomhedsansvarlig læge. I Filadelfia Hospices model, som den er beskrevet i tilbudsmaterialet, forudsættes der, at Hospice ansætter 1,5 speciallæge. Modellen, som indeholder uddannelse af speciallæge, må forventes at blive den model, som man kommer til at benytte sig af på Filadelfia Hospice, idet det sandsynligvis også her vil blive svært at tiltrække kvalificerede ansøgere til stillingen som hospicelæge.

4 4 For begge hospicer gælder det, at der i vagttid i aften, nat og weekender m.v. i de sjældne tilfælde det kan blive nødvendigt, kan trækkes telefonisk på vagtberedskabet i Sygehus Vestsjælland. 4.4 Hospice set i et regionsperspektiv Både Kolonien Filadelfia og Sct. Paul s Hospice udtrykker ønske om at indgå i et samarbejde med de øvrige hospicer i Region Sjælland om erfaringsudveksling mv. Det, at Sct. Paul s Hospice bygger på de samme principper, som ligger til grund for den hospiceaftale, der er indgået i Roskilde Amt og den aftale, som er ved at blive indgået i Storstrøms Amt, må ses som en klar samarbejdsmæssig fordel. De tre hospicer må formodes at have de samme bagvedliggende hospicefilosofier og principper for pleje og behandling. I forlængelse heraf må det forventes at være god grobund for, at de vil kunne opnå et godt indbyrdes samarbejde - herunder at de vil kunne opnå stordriftsfordele. Disse 3 hospiceforeninger har allerede udarbejdet en fælles hensigtserklæring om samarbejde. 4.5 Beliggenhed Kolonien Filadelfia ønsker hospice placeret i deres egen bygning kombineret med nybyggeri beliggende på Koloniens egen grund i Dianalund. Fordelen ved hospiceplacering i Dianalund er, at byggegrunden ligger i et harmonisk miljø med gode rekreative muligheder. Omvendt vil en sådan placering ligge langt fra amtets sygehuse og smerteklinik/-ambulatorium i Slagelse og Holbæk og denne afstand vil kunne udgøre en barriere for samarbejde mellem hospice og Sygehus Vestsjælland. Dog er der i Filadelfia Hospices model ikke i særlig høj grad behov for et fysisk tæt samarbejde med Sygehus Vestsjælland. Pårørende, patienter og personale har rimelige, men ikke optimale, muligheder for at komme til og fra hospice med privat eller offentlig transport. Sct. Paul s Hospice ønsker hospice placeret i Slagelse. Vestsjællands Amt har tilbudt en byggegrund beliggende Rosenkildevej 103 i Slagelse, som der dog endnu ikke er fastsat en salgspris for. Placering af hospice i Slagelse vil betyde, at hospice kommer til at ligge tæt på motorvej og gode offentlige transportmuligheder. Dette er hensigtsmæssigt for patienter og pårørendes adgang til hospice, men også ift. rekruttering af kvalificeret personale. Det vurderes også at kunne være en fordel, hvis hospice kommer til at ligge tæt på sygehusafdeling og palliativt ambulatorium - både ift. samarbejde mellem hospice og sygehus og ift. til hurtig indlæggelse af patienter i de sjældne tilfælde, der måtte være behov for dette. Det bemærkes dog her, at amtets nuværende planer vedr. etablering af palliation- og smerteklinik er, at selve klinikken placeres i Holbæk, og at der placeres smerteambulatorium i bl.a. Slagelse.

5 5 5. Økonomi. Nedenstående tabel stiller de to hospice op over for hinanden på punkterne anlægsudgifter, driftsudgifter og sengedagstakst. Efterfølgende vil der blive redegjort for baggrunden for forskellene mellem de to tilbud, dog kun mht. de økonomiske aspekter. Tabel 1: Anlægs- og driftsudgifter, samt sengedagstakst for hospices. Anlægsudgifter Sct. Pauls hospice 29,3 mio. kr. Hospice Filadelfia 17,6 mio. kr. Gældende for begge tilbud er, at (21,7 mio. kr.) diverse hospicepuljetilskud ikke Driftsudgifter 16,3 mio. kr. 17,1 mio. kr. indgår i Sengedagstakst kr kr. ovenstående beløb. I Sct. Pauls Hospice-tilbuddet er der fjernet en lejeindtægt for Palliativt Team på kr. fra tilbuddet. Det skal indledningsvist bemærkes, at begge hospicetilbud ligger inden for de økonomiske rammer Vestsjællands Amt har opstillet i hospicerapporten. Af tabellen fremgår, at niveauet for anlægsudgifter er vidt forskelligt for de to hospiceprojekter. Sct. Pauls Hospice baserer sig på anlægsudgifter, der ligger ca. 10 mio. kr. højere end for Hospice Filadelfia. Driftsudgifterne for de to hospice ligger derimod i højere grad på samme niveau, hvorved sengedagstaksten ved 80 % belægning ligeledes ligger på samme niveau. Anlægsudgifter I rene anlægsudgifter ligger de to hospice-projekter væsentlig tættere på hinanden udgiftsmæssigt end det umiddelbart fremgår af tabel 1. I tilbuddet for Sct. Pauls Hospice er udover de rene anlægsudgifter desuden indregnet udgift til køb af byggegrund ( kr.), projektomkostninger (4,0 mio. kr.) og inventar/montering (3,0 mio. kr.). Sct. Pauls hospice har således rene anlægsudgifter for 21,7 mio. kr., hvorimod Filadelfia Hospice har anlægsudgifter for 17, 6 mio. kr. I udregningen af Filadelfia Hospices anlægsudgifter er der ikke indregnet udgifter til inventar og montering. Hertil kommer, at Sct. Pauls Hospice har fondskapital for kr., der planlægges at skulle fratrækkes anlægsudgifterne. Vestsjællands Amt kan som tidligere nævnt tilbyde en byggegrund på Rosenkildevej i Slagelse. Grunden har en ejendomsværdi på kr. og en grundværdi på kr. Der er endnu ikke er fastsat et bud på salgspris for grunden, og det skal bemærkes, at salgsprisen vil tage udgangspunkt i grundens værdi i handel og vandel og ikke i ejendomsværdien. Det vil sige, at det ikke er muligt at vurdere om de kr. Sct. Pauls Hospice har afsat i deres driftsbudget er et realistisk bud. Der er således for begge projekter er nogle usikkerhedsmomenter i forhold til de endelige anlægsudgifter, og man kan derfor ikke direkte sammenligne de to

6 6 projekters anlægsudgifter. Udgiften til anlæg vil f.eks. i Filadelfia Hospices tilfælde som minimum stige svarende til inventar/monterings-udgifterne. Desuden skal man være opmærksom på, at Sct. Pauls Hospice er interesserede i at købe den tilbudte hospice-byggegrund i Slagelse af Vestsjællands Amt, hvilket giver amtet en ikke ubetydelig indtægt. Driftsudgifter Den betydelige forskel i niveauet for projekternes anlægsudgifter har en afsmittende virkning på de to projekters huslejeudgifter, hvori afdrag af lån og renter indgår. Sct. Pauls Hospice har udgifter til finansiering af anlæg på 2,1 mio. kr., hvorimod Kolonien Filadelfia regner med 1,3 mio. kr. årligt. Det skal dog bemærkes, at det beløb Sct. Pauls Hospice beregner årsydelse ud fra ikke er de 29,3 mio. kr., som deres anlægsudgifter skønnes til at være, jf. tabel 1. Årsydelsen beregnes derimod udfra et beløb på 27,5 mio. kr., hvor der indgår såvel anlæg af hospice som anlæg af palliativt team fratrukket egenkapital, herunder diverse tilskud fra puljer. Det vil sige, at den udgift Sct. Pauls Hospice forventer sig i renter og afdrag reelt må skønnes at være større end de 2,1 mio. kr. som indgår i driftsudgifterne. Derudover er finansieringsudgifterne baseret på forskellige låne-typer. Sct. Pauls Hospice baserer sine beregninger på et 20-års annuitetslån, hvorimod Filadelfia Hospices tilbud bygger på et 30-årigt lån. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at administrationen på nuværende tidspunkt ikke har diskuteret finansiering med tilbudsgiverne. Idet udgifterne til renter og lån indgår i driftsudgifterne har forskellen i anlægsudgifter en væsentlig konsekvens i forhold til driftsudgifterne. Udover de forskellige niveauer for finansiering af anlægsudgifter er den mest betydende faktor for forskellen i de to projekters driftsudgifter projekternes forskellige håndtering af amtets krav i forhold til lægenormering og sygeplejerskenormering. Før projekterne sammenlignes med hensyn til personalenormering, skal det som tidligere bemærkes, at Sct. Pauls skitserede model kun er midlertidig, idet man forventer, at hospice i løbet af en 2-årig periode vil skulle integreres med palliativt team. Filadelfia Hospice ser derimod sin model for lægelig tilknytning som en varig model. Driftsudgifter til lægenormering for de to hospice-tilbud adskiller sig fra hinanden, idet Sct. Pauls Hospice har indarbejdet 1,0 speciallæge i sit driftsbudget en udgift på kr. Lægenormeringen forudsættes dog opjusteret i takt med at hospice opnår en højere belægningsprocent, hvilket vil få udgifterne til at stige i forhold til det budgetterede. Udgiften vil samtidig kunne stige så følge af de udgifter, der er forbundet med uddannelse/supervision og øvrig lægedækning. Det vil sige, at udgiften på kr., der er indarbejdet i driftsbudgettet, med stor sandsynlig reelt vil være højere. I Filadelfia Hospices driftsbudget er her overfor indeholdt en udgift på 1,2 mio. kr. til 1,5 speciallæge.

7 7 De to hospice-projekters driftsudgifter adskiller sig også i forhold til udgiften møntet på sygeplejerskenormering. Sct. Pauls Hospice forudsætter en normering på i alt 14,1 sygeplejersker og en udgift i alt 5,4 mio. kr., heri indgår en afdelingsog en udviklingssygeplejerske. Heroverfor forudsætter Filadelfia Hospice en normering på i alt 18,78 sygeplejersker og udgift i alt 6,0 mio. kr. Dette forhold giver en lavere gennemsnitsudgift pr. sygeplejerske på Filadelfia Hospice end på Sct. Pauls Hospice. På trods af ovennævnte forskelle i læge- og sygeplejerskenormering slår dette ikke igennem i tilbuddenes samlede lønbudgetter, som inkluderer konsulentydelser og midler til uddannelse. Sct. Pauls Hospice forudsætter lønudgifter på i alt 12,0 mio. kr., hvorimod Filadelfia Hospice forudsætter lønudgifter på 12,3 mio. kr. Der er således for det første en forskel mellem de to hospicers anlægsudgifter på ca. 4 mio. kr. Dernæst og delvist som følge af forskellen i anlægsudgifter er der forskel mht. finansieringsomkostninger for de to projekter på 0,8 mio. kr. årligt. Forskellen i de samlede driftsudgifter for de to hospice vil dog kun ligge på ca kr. årligt. Perspektiverende skal det bemærkes, at hvis Sct. Pauls intention om fysisk integration af palliativ team og hospice, vil dette kunne give øgede anlægs- og driftsudgifter. Sengedagstakst Sengedagstaksten beregnes direkte ud fra driftsudgifter, og da driftsudgifterne for Sct. Pauls Hospice og Filadelfia Hospice ligger forholdsvist tæt, betyder det, at der mellem sengedagstaksterne for de to hospicetilbud ved 80 % belægning ligeledes ikke er den store forskel. Sct. Pauls Hospice har beregnet en sengedagstakst på kr. og Filadelfia Hospice en sengedagstakst på kr. 6. Mulighed for model-hospice og støtte via fonden Realdania Fonden Realdania har netop offentliggjort en rapport om Det gode Hospice. Den beskriver hvordan et hospice skal se ud og fungere med de fysiske rammer som omdrejningspunkt. Det er Realdania's hensigt at støtte de hospicebyggerier, der skal igangsættes indenfor det kommende års tid for at skabe nogle demonstrationsprojekter med henblik på at afprøve rapportens anbefalinger. Rapporten med programmet for Det Gode Hospice påviser det potentiale, der ligger i at arbejde bevidst med udformningen af de fysiske rammer, så disse fungerer som et aktivt element, der er med til at forhøje livskvaliteten for patienter og deres pårørende ved livets afslutning. Samtidig kan de fysiske rammer også understøtte det vidensintensive arbejde, der bliver udført af de ansatte ved hospice og i de palliative teams. Programmet for Det Gode Hospice er rettet mod rådgivere, beslutningstagere, arkitekter, ingeniører, projektledere og lokale hospiceprojekters styregrupper, og det er tanken, at det kan bruges som inspiration, opslagsbog og checkliste for

8 8 fremtidige hospiceprojekter rundt om i landet. Sct. Paul s Hospice har allerede fra start i deres tilbudsgivning meldt ud, at de er meget indstillet på at indgå i et samarbejde med fonden Realdania om tilskud til anlægsprocessen af hospice. Kolonien Filadelfia er ligeledes åben overfor at indgå i et samarbejde med Realdania om anlæg af hospice, men de påpeger, at et sådan samarbejde vil kunne få konsekvenser for tidsplan samt for anlægsudgift. Tilskuddet fra fonden Realdania vil hovedsageligt dreje sig om midler, som udelukkende er medvirkende til at kvalitetsforbedre anlægget af hospice, hvilket indebærer, at midlerne ikke dækker den anlægsomkostning, der som minimum er i forbindelse med anlæg af hospice. Dog er der mulighed for, at midlerne vil kunne dække udgifter til rådgivning af anlægsprojektet, som vurderes til at være ca. 10 % af de samlede byggeanlægsudgifter. 7. Administrationens vurdering og konklusion. Vestsjællands Amt samarbejder i dag i høj grad med Kolonien Fialdelfia og begge parter har derfor et godt kendskab til hinanden og gode erfaringer med at etablere og drive selvejende institutioner. Ved valg af Kolonien Filadelfia som hospiceudbyder, har amtet således en sikkerhed for, at man ved, hvad hospiceudbyderen står for. Det vurderes således, at Kolonien Filadelfia har en god soliditet, og at de vil være en troværdig samarbejdspartner for Vestsjællands Amt. Vestsjællands Amt har på den anden side ingen driftsmæssige samarbejdserfaringer med Sct. Paul s Hospice. Til gengæld har personerne bag hospicetilbudet fra Sct. Paul s Hospice god erfaring inden for udvikling og drift af hospicer, samtidig med at Sct. Paul s Hospice allerede på nuværende tidspunkt har fået OK-Fonden som bygherrerådgiver. Begge tilbud om etablering og drift af Hospice vurderes at leve op til Sundhedsstyrelsens og Vestsjællands Amts krav og retningslinjer for hospice og begge udbydere vurderes at være troværdige samarbejdsparter med Vestsjællands Amt. Begge hospicetilbud forventer, at der etableres samarbejdsrelationer med amtets palliative team/øvrige relevante sygehusafdelinger i Sygehus Vestsjælland, øvrige hospicer i Region Sjælland. Det er administrationens vurdering, at Sct. Pauls Hospice i højere grad end Filadelfia Hospice har visioner for et udbytterigt samarbejde med amtets palliative team og øvrige relevante sygehusafdelinger i Sygehus Vestsjælland. Sct. Paul s Hospice s tilbud bygger i langt højere grad end Kolonien Filadelfias på forudsætninger om samarbejde med Sygehus Vestsjælland og Sct. Paul s Hospice har gennem tilbudsprocessen haft mere konkrete ideer til samarbejdstiltag mellem

9 9 hospice og Sygehus Vestsjælland end Kolonien Filadelfia har. Dog er en fysisk integration mellem hospice og palliativ team, som Sct. Paul s Hospice ser som en fundamental betydning, ikke helt igennem positivt set ud fra patientens synsvinkel. Det vil kunne sende nogle uheldige signaler til patienter, der kommer i ambulant behandling på et smerteambulatorium, at behandlingen foregår i bygninger eller tæt nærhed heraf, hvor også meget alvorligt syge opholder sig med henblik på livets afslutning. Det vurderes, at begge hospicetilbud vil kunne indgå i og profitere af et samarbejde med Fonden Realdania om anlæg af hospice. Forskellen i anlægsudgifter forekommer umiddelbart større end den reelt er, fordi der i de to hospice-tilbud ikke har indarbejdet de samme elementer i disse beløb. Forskellen i de rene anlægsudgifter er på 4,1 mio. kr. med Sct. Pauls Hospice som det dyreste tilbud. Den umiddelbare forskel i de to hospices driftsbudgetter er på 0,8 mio. kr., hvor Hospice Filadelfia er det dyreste tilbud. De punkter, hvor de to hospices adskiller sig mest i forhold til hinanden, er mht. udgiftsposten til finansiering af lån og renter og mht. udgiften til læge- og sygeplejerskenormering. De forskellige normeringer slår dog ikke for alvor i gennem i forhold til tilbuddenes samlede lønbudgetter, hvorved det er udgiften til finansiering af anlæg, som er af størst betydning. Driftsudgifterne kommer til udtryk i sengedagstaksten, hvor Sct. Pauls Hospice har beregnet en sengedagstakst på kr. og Filadelfia Hospice en sengedagstakst på kr. ved 80 % belægning. Forskellen vurderes at have marginal betydning for valget af hospiceudbyder. Mht. økonomi-delen er det samlet set administrationens vurdering, at økonomien i de to tilbud ikke bør få afgørende betydning, fordi begge tilbud ligger inden for de af Vestsjællands Amt fastsatte rammer, og fordi de to tilbud hvis man ser bort fra forskellene i opbygningen af tilbuddene er forholdsvis ens. Det vurderes, at ud af de to placeringsmuligheder af hospice i henholdsvis Dianalund og Slagelse vil placeringen i Slagelse være den mest hensigtsmæssige. Denne placering ligger tæt på både motorvej og offentlig transport til fordel for både patienter, pårørende og rekruttering af kvalificeret personale. Endvidere giver en placering i nærheden af Slagelse Sygehus gode muligheder for samarbejde og erfaringsudvekslinger med sygehusafdeling og palliativt ambulatorium. Endvidere er det administrationens vurdering, at Sct.Paul s Hospice har gode forudsætninger for at indgå i et frugtbart samarbejde med de to øvrige hospicer i Region Sjælland, idet de bygger på et ensartet filosofi- og visionsgrundlag. Det må også forventes, at en relativ homogen hospicestruktur i den kommende Region Sjælland vil være hensigtsmæssig set i forhold til både administrative procedurer mellem region og hospicer samt på det samarbejdsmæssige plan mellem regionens sygehuse og hospicer.

10 10 På den anden side vil en sådan sammensætning med samme driftsherre bag de tre hospicer i Region Sjælland kunne give monopollignende tilstande med de ulemper der kan være forbundet hermed. Et valg af Filadelfia Hospice vil mindske sandsynligheden for de monopollignende tilstande og give borgeren øget valgfrihed mellem forskellige hospicefilosofier. 8. Det videre forløb. Efter Amtsrådets beslutning om valg af hospiceentreprenør skal beslutningen til godkendelse i Forberedelsesudvalget. Vælges Sct. Pauls Hospice som hospiceudbyder vil der skulle køres en salgssag op i såvel Amtsråd som Forberedelsesudvalg. Bliver det derimod Filadelfia Hospice, vil der skulle forelægges en byggesag for Amtsrådet og Forberedelsesudvalget. Først herefter vil projekteringen af byggeri for begge projekter kunne indledes. For begge hospicetilbud forventes det, at hospice vil kunne tages i brug tidligst ca. 15 måneder efter politisk beslutning om valg af hospiceudbyder. Den endelige etablerings- og driftsaftale med den valgte hospiceudbyder skal ligeledes godkendelse i Amtsråd og Forberedelsesudvalg. Lone Ulholm Dina Moos Rune Schwartz 12. Bilagsfortegnelse. Bilag 1. Kolonien Filadelfias justerede oplæg til etablering og drift af hospice i Vestsjællands Amt. Bilag 2. Sct. Paul s oplæg til etablering og drift af hospice i Vestsjællands Amt vedlagt allonger 1 og 2.