RADIKALISERING AF KAMPZONEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RADIKALISERING AF KAMPZONEN"

Transkript

1 RADIKALISERING AF KAMPZONEN En analyse af netjournalistisk praksis og selvforståelse i spændingsfeltet mellem idealer og publikum Ph.d. afhandling udarbejdet af Jannie Møller Hartley Vejleder: Ida Willig Bivejleder: Anker Brink Lund Indleveret ved Roskilde Universitet Institut for Kommunikation, Virksomheder og Informationsteknologi, Maj 2011

2 Radikalisering Betydning og brug: Ændring i nogen eller nogets holdninger eller standpunkter, så de bliver mere yderligtgående eller ekstremistiske. (Ordbogen.com)

3 Forord Jeg har været på jagt. På jagt i tre år ikke som journalist efter den gode journalistiske historie, men på jagt efter en viden om det nye i journalistikken. En jagt, der også indebar, at jeg måtte sige farvel til den journalistiske verden, jeg lige var blevet en del af for at forsøge at stille mig uden for den. At se den oppefra og samtidig indefra med nye øjne. Det er et kæmpe privilegium at få lov til at dykke ned i et helt specifikt emne, at rejse ud og undersøge flere journalistiske verdenshjørner i håb om bare at blive klogere. At vende og dreje hver en sten på vejen og at have tiden til at bekæmpe de forhindringer, man ikke kan undgå at møde i et ph.d.-forløb. Selv de få bump på vejen, og de omveje, jeg har taget, har beriget mig fagligt og gjort mig klogere på det fag, jeg holder så ufatteligt meget af. For det er også af kærlighed til journalistikken og af bekymring for journalistikken, at denne afhandling er blevet til. Undervejs i min søgen efter det nye har jeg haft en masse hjælpere. Uden dem var jeg aldrig nået frem. Først og fremmest en stor tak til de mennesker, som det hele handler om. Tak til Jer journalister, som lod mig sidde på skødet, observere, og som lod mig få indsigt i Jeres tanker, drømme og frustrationer i Jeres arbejde med netjournalistikken. Uden Jer, ingen afhandling. I har kommenteret både kritisk og kærligt, I har stillet nysgerrige spørgsmål, der har ført mig på nye veje, og I har haft modet til at deltage i en undersøgelse, der t6r går tæt på den måde, I forstår Jer selv. Afhandlingen er lavet for Jer og til Jer. Også tak til de redaktionelle chefer, herunder Per Bjerre, Petter Åttingsberg og Niels Klit fra DR, Stig Ørskov og Christian Lindhardt fra Politiken og Mikkel B. Ottesen og Steffen Bek - alle for deres åbenhed og venlighed. Min vejleder Ida Willig har været en konstant hjælp, og jeg er dybt taknemmelig for hendes altid opmuntrende kommentarer, skarpe analyser og tankevækkende spørgsmål. Tak for at minde mig om, at journalister og forskere nok er meget tættere på hinanden, end vi ofte går og tror, og at min journalistiske baggrund nok er en fordel og ikke en bagdel. Min bivejleder Anker Brink Lund var uundværlig, da store kvantitative skyer pludselig skyggede for solen, og jeg var ved at drukne i data, da netjournalister jo ikke overraskende er meget produktive. Anker skal have evigt tak for sit store overblik og en meget anvendelsesorienteret og konstant konstruktiv kritik.

4 Min ven og redaktør Jacob Friis skal have stor tak for at lade den røde pen danse. Katharina Hekkelman for indsigtsfulde kommentarer og ekspertise i den historiske metode. Betina Efterstigard Bjerrum skal have tak for kommunikationsfaglig sparring, Lise Von Esmarch og Malou Weck for grafiske tryllerier, min mor for excellent Excellsparring og støtte og Mette Kjærsgaard for at være den journalistiske djævlens advokat. Jeg har nydt sociologiske diskussioner med Aske Kammer fra KU og de kommunikationsfaglige diskussioner med de mange kompetente kræfter i forskningsgruppen på Institut for Kommunikation, Virksomheder og Informationsteknologi på RUC. En særlig tak til min studieleder, Mark Blach-Ørsten, for at bakke mig op i undervisningen og lade betegnelsen forskningsbaseret undervisning komme til sin ret. Ikke mange er så privilegerede, at de får lov til at undervise i lige præcis det felt, de studerer, men det gjorde jeg, og de studerende har i deres netjournalistiske iver leveret meget stof til eftertanke. Og ikke mindst har det været berigende med konstruktive frokostdiskussioner med det journalistfaglige personale og særligt de netjournalistiske diskussioner med Mads Eberholst. Den evige stjerne og studiesekretær Merete har gang på gang været min redningsvest. Også tak til min kollega Jørgen Skrubbeltrang og min veninde Karen Waltorp Vium for deres antropologiske ekspertise med Jer i nærheden fik jeg mere fast grund under fødderne. Og tak til Christoph Houman Ellemann uden din hjælp var jeg druknet i korrespondance-analysens hav. Fiona Martin ved Sydney University gjorde mit ophold Down Under yderst produktivt, og hun skal have tak for at tvinge mig til se på dansk publicisme med nye briller. Marie Bergman og Daniel Bennetsen skal begge have tak for deres indsats i kodningerne af indholdet på netmedierne og for vores diskussioner om netjournalistikkens virke og fremtid. I samme ånd var Lisbeth Marek altid lige i nærheden, når nyhedstrekanten var knap så trekantet. Og journalisterne Lise Mailand og Sara Pagh Kofoed for at delagtiggøre mig i deres viden om tv-redaktionerne set indefra. Slutteligt skal min evige støtte og kærlighed, min mand, Peter Hartley, have den største tak af alle. Din tålmodighed og opbakning hele vejen igennem betød alt og gjorde den stor forskel. Både form, indhold og afhandlingens fund om det nye står naturligvis ene og alene, helt og aldeles for min regning. Jannie Møller Hartley, Roskilde Maj 2011

5 FORORD 3 FIGURER OG TABELLER: 10 NYT MEDIE NY JOURNALISTIK? INDLEDNING NYT MEDIE NY JOURNALISTIK? FORSKNINGSDESIGN EN ANALYSE AF NETJOURNALISTISK PRODUKTION OBSERVATION AF MIKRO-PROCESSER FORSKNINGSSPØRGSMÅL ET SOCIOLOGISK RELATIONELT FELTPERSPEKTIV FELTANALYTISKE UNDERSØGELSER AF JOURNALISTIKKEN PRÆSENTATION AF PIERRE BOURDIEU OG FELTPERSPEKTIVET DET KRITISKE BLIK OG KONSTRUKTIONEN AF FORSKNINGSOBJEKTET FELT SOM ALTERNATIV ANALYTISK OG EMPIRISK ÅBENT BEGREB AFHANDLINGENS STRUKTUR 35 KAPITEL 2 39 AFLYSNING AF REJSEN TIL DET DIGITALE UTOPIA INDLEDNING FOKUS PÅ NETJOURNALISTIKKEN SOM MEDIE WEBSITEANALYSER INDHOLDET PÅ NETMEDIERNE DEN NETJOURNALISTISKE PRODUKTION NETJOURNALISTEN STUDIER AF PRODUKTIONEN MED KOMPARATIVT FOKUS PÅ ORGANISATIONEN NEWSROOM-KONVERGENS OG KOMPARATIVT FOKUS PÅ REDAKTIONERNE INTERAKTIVITET OG BRUGERINVOLVERING BRUGERNE EN NY JOURNALISTIK? OPSUMMERING OG KRITIK NETTET I ET MEDIEHISTORISK PERSPEKTIV 75 KAPITEL 3 81 TILBAGE TIL 70 ERNE ARVEN FRA NYHEDSSOCIOLOGIEN SOCIALISERING OG NYHEDSUDVÆLGELSE GATEKEEPING POLICY OG KONTROL PRODUKTION OG RUTINER TUCHMANS NYHEDSKATEGORIER TID OG STRUKTUR I NYHEDSRUMMET DEN INTERNE KONKURRENCE OG EKSKLUSIVITET KONSTRUKTION AF LÆSERNE PUBLIKUMSBILLEDER PUBLIKUMS VEDLIGEHOLDELSE SEGMENTERET OG SAMFUNDSSKABENDE PUBLIKUMSKONSTRUKTION NYHEDSOCIOLOGIENS BIDRAG OG BEGRÆNSNINGER 106

6 KAPITEL JOURNALISTIKKEN SOM EN KAMPZONE INDLEDNING DET JOURNALISTISKE FELT ET JOURNALISTISK MIKROKOSMOS JOURNALISTISK KAPITAL HANDLING OG FORANDRING FELTETS DOXA NYHEDSHABITUS PRAKTISK SANS OG ILLUSIO TRANSFORMERING OG KONSERVERING AF FELTET STRUKTURALISMEN OG DEN TEKNOLOGISK BLINDE PLET DET STRUKTURELT DETERMINISTISKE OG DEN INSTRUMENTELLE HANDLEN DEN TEKNOLOGISK BLINDE PLET NYHEDSKREDSLØB OG TEKNOLOGISKE PRODUKTIONSFELTER TEKNOLOGISKE PRODUKTIONSFELTER KONKLUSION: EN FELTTEORETISK ANALYSERAMME 142 KAPITEL EN SOCIOLOGISK, ETNOGRAFISK VÆRKTØJSKASSE INDLEDNING UNDERSØGELSESDESIGN NIVEAUER I UNDERSØGELSEN EKSPLORATIV OG KVALITATIV ARVEN OG INSPIRATIONEN FRA BOURDIEU EN UNDERSØGELSE AF EGET FELT OBSERVATIONENS FORM METODETRIANGULERING PILOTSTUDIET KVANTITATIV INDHOLDSANALYSE POSITIONER I NYHEDSRUMMET KONSTRUKTION AF NYHEDSRUMMETS FORSKELLE CASESTUDIER OG GENERALISERING INTERVIEW KONKLUSION: ET SOCIOLOGISK, ETNOGRAFISK OG MIKROANALYTISK DESIGN 173 KAPITEL HISTORISERING AF KAMPZONEN INDLEDNING PRODUKTIONSFELTER OG TEKNOLOGI DEN TRYKTE PRESSE UNDER PRES EN RADIO DREVET AF PRESSEN FJERNSYNET DET OVERLEGNE MEDIE OPLAGSFALD OG ETABLERINGEN AF GRATISAVISERNE DE DIGITALE MEDIER MED AVISEN SOM FORBILLEDE UDVIKLINGEN AF NICHESITES OPSUMMERING MEDIEFORBRUGET ANNONCEMARKEDET OG MEDIESTØTTE KONKLUSION: ØGET SELVSTÆNDIGHED OG KONKURRENCE 206

7 KAPITEL KAMPZONENS RELATIONELLE POSITIONER INDLEDNING OPERATIONALISERING AF KAPITALFORMER MEDIERNES RELATIONELLE POSITIONER BRUGERSTYRKE VS. JOURNALISTISK STYRKE ANTALLET AF NYHEDER TELEGRAMSTOFFET AT CITERE ER AT KREDITERE RUTINESTOFFET PÅ NETTET INTERN DELING AF NYHEDSSTOF VISUALISERING AF NETMEDIERNES RELATIONELLE FORSKELLE STOFOMRÅDER PÅ NETTET OPSUMMERING: TO MODELLER FOR PRODUKTION TIL NET UDVIDELSE AF NYHEDSRUMMET KONKLUSION: VALG AF CASES FRA 3 VERDENSHJØRNER 237 KAPITEL DEN INTERNE KAMPZONE OG DEN USYNLIGE MUR INDLEDNING KONTROL MED NYHEDSARBEJDET NYHEDSRUMMETS STRUKTUR MEDIEHUSENES NYHEDSNERVECENTRE ORKESTERET ELLER SIDELØBENDE PRODUKTION OG KOMMUNIKATION NYHEDSDAGENS CYKLUS PÅ NETREDAKTIONEN PUBLICERINGSRYTMEN I ET AVISHUS PUBLICERINGSRYTMEN I ET ELEKTRONISK MEDIEHUS REDAKTIONSMØDER PÅ NETREDAKTIONERNE OVERLEVERINGER OVERVÅGNING OPSUMMERING PRODUKTIONSSTRUKTUREN I MEDIEHUSENE SOM EN LILLEBROR, DER ARVER ALT DET GAMLE TØJ MAN DEFINERER SIG I MODSÆTNING TIL HINANDEN NETREDAKTIONEN SKAL LEDE EFTER CITATHISTORIER KONKLUSION FLERE LIGHEDER END FORSKELLE 271 KAPITEL RADIKALISERING AF KAMPZONENS TID INDLEDNING NYHEDSKATEGORISERING DEN SKAL UD MED DET SAMME RUTINISERING AF BREAKING NEWS DAGENS STORE UDVIKLINGSHISTORIE AT SÆTTE SIG PÅ EN SAG PRIORITERING SOM POSITIONERING I NYHEDSRUMMET DET SKAL GERNE VÆRE ET MIX AF EGENHISTORIER OG CITATHISTORIER HVIS VI GEMMER DEN, KAN DEN KOMME I (RADIO)AVISEN DE ANDRE HAR DEN NOK OGSÅ HAR DU SET VORES HISTORIE PÅ BERLINGSKE.DK! SKAL VI LIGE NOTERE DET? 297

8 9.4 RADIKALISERING AF TIDEN SOM KOMPENSATION FOR EKSKLUSIVITETEN 300 KAPITEL RADIKALISERING AF LÆSER KRITERIET INDLEDNING ØKONOMISK KAPITAL OG AUTONOMI 306 I PUBLIKUMSKONSTRUKTIONEN STATISTIK OG LÆSEREN SOM FORBRUGER DEN VIL HELT SIKKERT FÅ MANGE LÆSERE VI MÅ JO HELLER IKKE MISTE DE LÆSERE, VI ALLEREDE HAR VI LAVER IKKE JOURNALISTIK UD FRA KLIKS DET ER LIDT SURT AT LAVE DEM MED KLIKS I OPSUMMERING: AUTONOMI SOM PUBLICISTISK GRÆNSEKONTROL DEBATTER, MAILS OG LÆSEREN SOM DELTAGER OG KILDE KUNNE DET VÆRE EN GOD DEBATHISTORIE? SE LIGE DE DUMME KOMMENTARER! DET ER RART AT FÅ MAILS KONKLUSION: ET HAD KÆRLIGHEDSFORHOLD TIL PUBLIKUM 337 KAPITEL KAMPZONENS MODSATRETTEDE SELVFORSTÅELSER INDLEDNING DEN NETJOURNALISTISKE SELVFORSTÅELSE SPEJLBLANKE REPORTERE UDEN VIDEN VI KAN JO IKKE SIDDE OG PLEJE KILDER I FLERE DAGE NOGLE GANGE GÅR DET LIDT FOR STÆRKT VI LAVER IKKE KIOSK-BASKEREN PROCENT TEKNIKER 50 PROCENT JOURNALIST MAN SKAL PASSE PÅ, AT DET IKKE BARE BLIVER DE DER SKØRE HISTORIER OPSUMMERING DOXA OG LILLEBROR SYNDROMET AUTONOMI/HETERONOMI SPIRALEN MEDIEORGANISATIONENS POSITION PÅ SPIL KONKLUSION: 368 FIRE NETJOURNALISTISKE POSITIONERINGER 368 KAPITEL KONKLUSION: KONTROL MED KAMPZONENS PORØSE GRÆNSER INDLEDNING AFHANDLINGENS BIDRAG KAMPZONENS PORØSE GRÆNSER ØGET SELVSTÆNDIGHED KAMPZONENS ØGEDE KONKURRENCE RADIKALISERING OG AFGIVELSE AF AUTONOMI HOMOGENISERING POPULARISERING OG POLARISERING FREMTIDIG FORSKNING I NETJOURNALISTIK 384 RESUMÉ 387 ENGLISH SUMMARY 390 BILAG BILAG 2 396

9 BILAG REFERENCER 403

10 Figurer og tabeller: Figur 1: Visualisering af produktionsfelter, nyhedsrum og medieorganisation som felt. Figur 2: Det kulturelle produktionsfelt Figur 3: Teknologibestemte tilpasninger mellem kredsløb og platforme, Slaatta 2003, egen tilpasning til afhandlingsgenstandsfelt. Figur 4: Medieteknologiernes positioner Kilde: Slaatta 2003; 91 Figur 5: Oversigt og samspil mellem undersøgelsens niveauer og forskningsspørgsmål Teknologibestemte tilpasninger mellem kredsløb og platforme, Slaatta 2003, egen tilpasning til afhandlingsgenstandsfelt Figur 6: Oversigt over dagligt medieforbrug over tid Kilde: TNS Gallup tv Meter, Radiometer, FDIM Genius Figur 7: Avisernes oplagstal fra Kilde: TNS Gallup Figur 8: Seerandel i %, kvartal, 3+ år. Kilde: DR rapport Figur 9: Danskernes kilder til nyhedsmedier i procent. Kilde: Schrøder 2009 danskernes brug af nyhedsmedier Figur 10: Annonceomsætning i fire medietyper Kilde: Det danske reklamemarked, annonceomsætningen 1. Halvår 2010 (mio. kr. løbende priser), udarbejdet af dansk oplagskontrol. Figur 11: Visualisering af medieteknologiernes udvikling og tilpasningskurve Figur 12: Relationerne mellem de forskellige parametre (aksenes styrker) 2008, ) baseret på data fra kodningen af indholdet på netmedierne Figur 13: Netmediernes relationelle positioner i nyhedsrummet 2008, (Den stærkeste akse 1 forklarer 47 % af variationen, mens akse 2 forklarer 34 % af variationen) Figur 14: Aksernes styrker 2010 Figur 15: Netmediernes relationelle positioner i nyhedsrummet 2010 Figur 16: Stofområdernes fordeling i nyhedsrummet (2010) Figur 17: Aksernes styrke på de valgte indikatorer, med modermedier 2010 Figur 18: Det udvidede nyhedsrum: Netmediernes og deres modermediers positioner. Figur 19: Visualisering af redaktionsrummenes struktur Figur 20: Publiceringsrytme på Pol.dk Figur 21: Publiceringsrytme på Dr.dk/nyheder Figur 22: Skitse af leveringsvejene på Dr.dk Figur 23: Skitse af leveringsvejene på Pol.dk

11 Figur 24: Skitse af leveringsvejene på Nordjyske.dk Figur 25: Kontinuum over casenes placering i relation til distribution og produktion af nyheder Figur 26: Den publikumsdeltagende trappestige Figur 28: De fire netjournalistiske positioneringer Tabeller: Tabel 1: Nyere kritisk forskning i netjournalistik Tabel 2: Visualisering af hypoteserne om forskellene mellem nyhedsproduktionen i litteraturen om henholdsvis analog og digital journalistik i forhold til nettets potentialer Tabel 3: Tuchman (1973; 117) min oversættelse i parantes Tabel 4: Overgangen fra partisan presse til segmentpresse (Willig 2010) Tabel 5: Tidsplan, metoder og forskningsspørgsmål Tabel 6: Unikke brugere på de 7 største netmedier i Danmark fra tal fra maj hvert år. Kilde: FDIM.dk Tabel 7: Omsætningen i annoncer for internetmedier fra Kilde: FDIM Tabel 8: En oversigt over variable til analyser af produktionsfelternes udvikling Tabel 9: Antallet af nyheder i 2008 og 2010 i gennemsnit Table 10: Oversigt over de interaktive redskaber og de konserverende og transformerende praksislogikker Tekstbokse Tekstboks 1: Et redaktionsmøde Tekstboks 2: En dag med Breaking News Tekstboks 3: Statistik i nyhedsvurderingen Tekstboks 4: Hvad de andre også har Tekstboks 5: Kommentarer og andre eksperimenter Tekstboks 6: En dag med kreditering af andre Tekstboks 7: En dag med kreditering fra andre

12 KAPITEL 1 Nyt medie - ny journalistik? - Om netjournalistisk praksis, teknologisk evolution og publicistisk nyhedsproduktion på en kampzone 1.1 INDLEDNING Today marks a significant transition for The New York Times as we introduce digital subscriptions. It s an important step that we hope you will see as an investment in The Times, one that will strengthen our ability to provide high-quality journalism to readers around the world and on any platform. Mailen tikker ind i min mailboks den 18. Marts Lige dér, efter morgenkaffen bliver jeg testet på min betalingsvillighed. Ligesom tusinder af andre over hele verden. Men vil vi betale for nyheder skrevet af journalister i en by, vi måske aldrig har besøgt? Måske vil vi betale for nyheden om, at NATO s fly smider bomber ind over Libyen for at jagte Gaddafi på porten, men vil vi betale for historien om en senator, som har jogget i spinaten eller om lovforslag i Senatet med betydning for hovedsageligt amerikanernes sundhedssystem? Selve nyheden om, at New York Times bygger en betalingsmur er egentlig ikke nogen nyhed. Det skridt har mediehuset varslet længe. Spørgsmålet var ikke, om de ville tage skridtet, men nærmere hvornår man ville tage det. Som mange beslutninger i medieverdenen har betalingsmuren delt vandene hos medieeksperterne. Dem som tror på, at det virker. Og dem som ikke gør. Men de virkelige dommere er brugerne. Mig og alle de andre, som New York Times lover kvalitetsjournalistik på alle platforme. Alt imens læserne i USA og andre steder i verden, som hidtil har haft adgang til gratis nyheder, beslutter, om de vil taste navn og kreditkortdetaljer ind ved porten til et af verdens stærkeste mediebrands, så holder eksperter vejret. Kan det virke i USA, kan det måske 12

13 også virke i Danmark. Eller kan det? For hvad er kvalitetsjournalistik, og vil læserne betale for det? Lige netop det spørgsmål er en yderst varm kartoffel, også bag Christiansborgs mure, hvor politikerne skal beslutte, hvordan danskerne skal have informationer i et demokratisk samfund, og hvad mediestøtten betyder for det udbud af nyheder, vi møder på skrift, i lyd, på billeder og på internettet. Da Mediestøtteudredningen landede på politikernes bord i 2009 (Rambøll 2009) var et af de meget omdiskuterede forslag, at støtten til medierne skal gøres platformsuafhængig, særligt hvis politikerne ønsker at fordre innovativ udvikling på nye platforme snarere end at holde fast i en støttestruktur, der bekræfter eksisterende strukturer. Internettet i daglig tale blot nettet er uden tøven blevet udråbt til både journalistikkens største udfordring og mulighed på én og samme tid. I februar 2011 lancerede Rubert Murdoch eksempelvis Ipad-avisen The Dayli ligeledes med en betalingsmur og annoncerede ved lanceringen at nye tider kræver nye former for journalistik. Men hvilke nye tider og hvilke former for ny journalistik? Journalisten og medieanalytikeren Dean Starkman frygter en hamsterhjuls-journalistik kvantitativt mere af det samme, men ikke nødvendigvis kvalitet (Starkman 2010). McManus forudsagde i sin bog Market- Driven Journalism, at teknologien vil forandre nyhedsuniverset og de nyhedsværdier, journalister tager med sig til de nye medier. Han fastholder, at udviklingen af nye medier kontinuerligt vil påvirke den måde informationen flyder fra nyhedsproduktionen til nyhedskonsumenterne (McManus 1994). Om det er tilfældet, ved vi faktisk ikke. I det hele taget ved vi forbavsende lidt om, hvad internettet som ny medieteknologi betyder for det journalistiske nyhedsarbejde. Kimen til denne afhandling blev lagt i mit arbejde som journalist, hvor jeg selv som nyuddannet bemærkede, at internettet synes at bringe forandringer til den praksis, jeg netop havde lært at kende. Som journalist skulle jeg skrive nyheder, der ville gøre det godt på nettet, lave korte online versioner af længere artikler og jeg bemærkede, at nyheder, som man før havde afvist med et venligst smil i stille tider alligevel skulle skrives med begrundelsen; Den er net-agtig og vil blive citeret på alle netaviserne. Jeg undrede mig over disse kriterier og deres tavse italesættelse, idet det aldrig blev specificeret, hvorfor en nyhed var specielt god til net eller hvorfor jeg som journalist nogle gange skulle skrive denne type nyheder, mens jeg andre gange skulle lade ideerne lig- 13

14 ge. Jeg spurgte mig selv, om der var tale om ny praksis om det nye medie har medført en ny form for journalistik, eller om der blot er tale om gammel vin på nye flasker? Denne afhandling stiller spørgsmålet; Nyt medie, ny journalistik? I dette indledende kapitel gennemgår jeg for det første baggrunden for undersøgelsen med udgangspunkt i en række medieteoretikere, som alle har behandlet internettets betydning for journalistik og kommunikation. Dette leder mig til præsentationen af mit forskningsdesign, herunder de spørgsmål afhandlingen søger af besvare, samt en introduktion til den teoretiske ramme. I slutningen af kapitlet redegør jeg for afhandlingens struktur og indholdet i de enkelte kapitler og delanalyser. 1.2 NYT MEDIE - NY JOURNALISTIK? Det har ikke skortet på udmeldinger fra både eksperter og fagfolk om, hvordan internettet vil forandre vores verden og dermed også journalistikken og de kvalitetsnyheder, New York Times og andre medievirksomheder, gerne vil tilbyde deres læsere dagligt. Teknologien forandrer også vores menneskelige sociale relationer og således også den journalistiske praksis, lyder det. Sociologen Manuel Castells har udtalt, at ved at overgive os til internettet som den overvejende kommunikationsform og informations-processor har virksomheder tendens til at tage netværk til sig som den altovervejende organisationsform (Castells 2000; 6 - egen oversættelse). Bloggeren Clay Shirky betoner flittigt på sin blog, at here comes everybody, idet vi sammen og globalt via internettet kan dele viden, stå sammen mod multinationale selskaber via internettet og i det hele taget kan gøre gruppeaktioner globale og revolutionerende i deres omfang (Shirky 2008). Betegnelserne brugerinvolvering, brugergeneret indhold og interaktivitet er af forskning og medier udråbt som en af de grundlæggende forskelle mellem de gamle massemedier og de nye netbaserede medieformer. Publikum vælger selv, hvad de vil se/høre/læse, og hvornår og hvor de vil gøre det. Og ikke mindst fordi publikum selv er med til at skabe medieindholdet (chat, debat, blog, osv. kobles på traditionelle medier). På den måde er nettet med til at udviske grænsen mellem producenter og konsumenter (Nygren 2008; 77). Via blogs, mails og kommentarer kan man i langt højere grad end nogensinde før tilpasse indholdet i medierne efter brugernes ønsker. Medieforskeren Axel Bruns understreger, at brugerinvolveringen er nødvendig, hvis medierne vil fastholde læserne i fremtiden, idet mange ikke længere er afhængige af de traditionelle nyhedsmedier for 14

15 at få de daglige informationer. Læserens rolle ændres ifølge Bruns til såkaldte produsers, en sammentrækning af de engelske ord user og producer (Bruns 2005; 8). Læseren kan forbruge nyhederne og samtidig deltage aktivt i produktionen af dem samtidig med, at journalisten ikke længe vogter porten, men kun overvåger og må betegnes som gatewatchers frem for gatekeepers (Bruns 2005, 2008). Debatten om personalisering af nyhederne har skabt grobund for bekymring hos mange forskere. Eksempelvis har det lydt fra Cass Sunstein, at et marked domineret af endeløse versioner af det daglige mig vil skabe problemer for selvstyring og skabe en høj grad af social fragmentering (Sunstein 2001; 192, egen oversættelse). Måske er mit fremtidige nyhedsfællesskab med læsere fra New York snarere end med en brandmand fra Silkeborg og hvordan skal danske journalister så producere nyheder og til hvem? Konvergensen af computere og kommunikation har frembragt et nyt mediesystem, der omfavner og inkluderer alle former for kommunikation i et digitalt format, hvor regler og restriktioner fra de analoge systemer ikke længere er gældende har Pavlik påpeget (Pavlik 2001; 100). Nyhederne som produkter, der er en del af denne kommunikationsstruktur, vil øjensynligt også ændres. Teknologierne vil hurtigt ændre traditionelle forestillinger om strukturerne i nyhedsorganisationer og måder at organisere disse på, mener Pavlik (Ibid; egen oversættelse). Ifølge den svenske medieforsker Gunnar Nygren har den digitale teknologis indtog på redaktionerne både negative og positive konsekvenser for journalistikken. Den digitale teknik kan dels bruges til at højne kvaliteten i journalistikken og dels til at udforske nye former for journalistik. Det kunne for eksempel være CAR - Computer Assisted Reporting, som i vidt omfang bruger internettet som et journalistisk arbejdsredskab. Men den digitale teknik bruges i høj grad også til kommercielle formål: At øge produktionen og publicere ad flere kanaler, såsom gennem parallelpublicering i både papiravis og på website. De forskellige mål kan både stå i konflikt med hinanden og forekomme samtidig. De udelukker ikke hinanden, selvom Nygren slår fast, at der grundlæggende findes en konflikt mellem at se indførelsen af ny teknologi i nyhedsproduktionen som rationalisering eller som en måde at udvikle journalistikken på (Nygren 2008; 63). Nygrens bidrag giver en god oversigt over de forandringer, der rører sig i det skandinaviske medielandskab, og han kan have ganske ret i, at de sociologiske teorier fra 50 erne og frem kun kan bruges et stykke ad vejen. Ikke desto mindre har Nygren ligesom forskningen i netjournalistik generelt en række implicitte forestillinger om, hvad journalistikken både kan og bør være. Det kan tænkes, at konvergens og parallelpublicering tages i 15

16 brug som en del af en mere kommerciel strategi fra medieorganisationernes side, men det fortæller os intet om, hvordan eventuelle kommercielle logikker influerer journalistikken. Ifølge Mark Deuze er mediearbejde og journalistik i dag præget af større foranderlighed. Mark Deuze bygger sin teori om mediearbejde og journalistik på sociologen Zygmunt Baumanns idé om a liquid life det moderne liv, hvor grænserne mellem arbejde og fritid er flydende. Også i mediebranchen er grænserne flydende, mener Deuze. Grænserne udviskes mellem de forskellige professioner inden for mediearbejde ligesom grænserne mellem publikum og afsender, amatør og professionel, genre og typer af medier udviskes (Deuze 2007). Deuze går så vidt som til at sige, at dagene er talte for journalistik, som vi kender den i dag (Deuze 2007; 141). Moderne medieinstitutioner er præget af større udskiftning, foranderlighed, konstant gennemstrømning af nye mennesker, rutiner og krav om samarbejde på tværs af traditionelle faggrænser. Mediekonvergens flermedialitet betyder, at aviser laver tv, tv-stationer skriver til nettet, de samme journalister producerer både radio, tv og tekst. Bladhuse bliver til mediehuse. Faggrænserne nedbrydes, og journalisternes faglige identiteter bliver i høj grad udfordret og forandret af de hastige forandringer (Deuze 2007; 110). De forskellige job i mediebranchen er kommet til at minde mere og mere om hinanden i løbet af det tyvende århundrede, selvom de startede ud som meget forskellige. Mediearbejde er generelt kommet til at minde mere om kontorarbejde, lyder det fra Deuze (Deuze 2007; 56-57). Og selvom Mark Deuze slår fast, at nogle rutiner ved nyhedsjournalisternes arbejde er forblevet de samme, for eksempel indsamling og udvælgelse af nyheder, så er det praktiske mediearbejde blevet mere usikkert, stressende og drevet af markedskræfter end tidligere, eftersom journalister og redaktører i stigende grad arbejder med individualiserede kontrakter, kulturelle sammenstød og under højere økonomisk pres (Deuze 2007; 153). Begrebet flydende journalistik synes nyttigt, når vi skal beskrive det nye som følger med internettets indtog i nyhedsproduktionen. Flere undersøgelser viser nemlig, at journalistikken på nettet har en flydende form, idet en netjournalistisk artikel i princippet aldrig er færdig, og selve redaktionsprocessen kontinuerlig 24 timer i døgnet (Karlsson 2006, Nygren 2008). Problemet med begrebet flydende er populært sagt, at det er lidt flydende. Det betyder nemlig, at man karakteriserer netjournalistik ved det, det ikke er, uden rigtigt at specificere, hvad der menes med flydende. Det kan dermed bruges til at sige lidt om alt, og 16

17 der peges på den konstante forandring i hverdagen og de manglende fikspunkter og faste institutioner. Er det mon blot en måde, hvorpå forskere og medier kan forholde sig et stadig mere komplekst medielandskab ved at konkludere, at det hele blot er flydende? Dertil skal lægges, at jeg ikke finder det empiriske belæg for eksempelvis Deuze s og Bruns konklusioner overbevisende. Hos Deuze er det ikke let at gennemskue, hvilken empiri, der førte ham til tankerne om det flydende mediearbejde. Hos Bruns er casestudierne det interessante, men som samtidig udgøres af det noget unikke site Ohmy News i Sydkorea samt et amerikansk blogging site ved navn Slashdot.com. Om traditionelle etablerede medieorganisationer over én kam nu kun overvåger porten og har lagt gatekeeping på hylden, mangler vi endnu at se overbevisende empiriske eksempler på. Kunne det være sådan, at digitaliseringen af journalistikken både ryster de institutionelle fundamenter, men i samme ombæring danner grobund for nye institutionelle forestillinger og idealer for, hvad journalistik kan og bør være? Jeg observerer to temaer, der skærer på tværs i denne debat og relaterede reaktioner mod internettet som ny kommunikationsform. For det første har der været et fokus på fortællinger, der handlede om effekterne af de teknologiske forandringer, men undlader at analysere de processer, der genererer selvsamme effekter. For det andet har analyserne tendens til at handle om internettets revolutionære karakter, mens de mere historiske evolutionære træk ved den måde, vi mennesker adopterer teknologierne, ignoreres. Evolutionære træk, som paradoksalt nok minder meget om det vi hidtil har set, da andre tidligere kommunikationsteknologier meldte sig på banen. Teknologi har i årtier haft betydning for journalistikken det er langtfra nyt, at da telefonen blev hverdag, behøvede journalisterne ikke i lige så høj grad at bevæge sig ud i den verden, de beskrev i deres nyhedshistorier. Fjernsynets popularitet ændrede for alvor befolkningens adgang til og forbrug af nyheder. Om de nye medier og de nye muligheder, de fører med sig, ændrer den journalistiske praksis, er et mere åbent spørgsmål og i øvrigt en ufrugtbar og teknologisk deterministisk tilgang til forskningen i medier og journalistik. Brian Winston har argumenteret, at meldingerne om en informationsrevolution er stærkt overdrevne, hvis man konfronterer udviklingen med evolutionen af andre kommunikationsteknologier over de sidste 150 år. For Winston er internettet blot endnu et skridt i én lang evolution (Winston 1996, 1998). På linje hermed har Niels Ole Finnemann foreslået, at der er tale om en femte medie- 17

18 matrice, hvor de foregående mediematricer (tale + skrift + bogtryk + energibaserede medier) suppleres med digitale medier, hvilket medfører én globalt distribueret, sammenhængende kommunikativ infrastruktur (Finnemann, 2005; 38). Internettet er ifølge Finnemann et medie for privat kommunikation, men det er også et medie, der udvider offentligheden. Med nettet svækkes massemediernes centralistiske offentlighedsstruktur, fordi nettet tillader mere differentieret kommunikation og giver den enkelte borger nye muligheder for at knytte an til de moderne samfunds mange ekspertsystemer (Finnemann 2005). Men Finnemann understreger, at der er tale om potentialer potentialer, der ikke nødvendigvis realiseres, som de oprindeligt var tiltænkt. Det fremgår heraf, at den måde, en ny teknologi påvirker samfundet på, ikke nødvendigvis skyldes dens potentiale, men oftest i højere grad skyldes den måde, aktørerne bruger teknologien på. Sagt med andre ord risikerer vi at gå glip af en forståelse af teknologien, hvis vi antager, at der altid har været teknologi, og at der således ikke er noget specielt ved det nye. Den første antagelse er, at internettet forandrer alting vi kender, hvor nogle tror på forandring til det bedre, mens andre frygter det værste. Dette synspunkt er i bedste fald a-historisk og i værste tilfælde blind for, at teknologi ikke blot kan ændre aspekter af den menneskelige adfærd og således også den journalistiske praksis, men at teknologien også ændres af denne adfærd. Den anden konstatering; at vi har set alting før er lige så problematisk, idet den lukker øjnene for, at der kan være bestemte karakteristika ved teknologien, der har betydning for vores måde at agere med hinanden i samfundet. Min tese (der dermed ikke ligger langt fra Winstons) er, at introduktionen af ny teknologi kan ses som en evolutionær udvikling, hvor mennesket møder teknologien og teknologien møder mennesket i gensidig påvirkning, hvilket former vores handlen i verden, så visse egenskaber og karakteristika ved denne handlen forstærkes, mens andre svækkes. Siden 1990 erne har stort set alle større danske medier etableret sig med en platform på nettet. Disse netmedier er i kraftig udvikling, både når det gælder antallet af ansatte og læsere. Nye muligheder såsom blogs og sociale medier har ligeledes været i eksplosiv vækst i takt med, at flere danskere end nogensinde bruger mere og mere tid på internettet. 1 Uagtet den stigende brug af nettet som medie, der placerer de danske netmedier 1 FDIM Danskernes brug af internettet

19 midt i en rivende udvikling, synes netmedierne stadig som umodne teenagere, som først lige er ved at finde egne ben at stå på rent indholdsmæssigt er de i skrivende stund i højere grad distributører af indhold end producenter og derfor også afhængige af de eksisterende medieplatforme og Ritzaus Bureau (Hartley 2009). Spørgsmålet er, hvor de er på vej hen i en fase, hvor de har haft over et årti til at finde deres ben både teknologisk og redaktionelt. Denne afhandling vokser som førnævnt ud af en undren over, at de danske netmediers udvikling ligesom i øvrigt andre vestlige netmedier ifølge de empiriske undersøgelser, ikke synes at leve op til det, David Domingo har betegnet digitale utopier (2006). Det var som om meget af forskningen i netjournalistik trods forsøg på at undgå det abonnerede på en teknologisk determinisme, hvor man antog, at hvis medieorganisationer bare kunne finde ud af at tage internettets muligheder til sig, så kunne internettet redde journalistikken, dagbladene, demokratiet fra legitimitetskrise, faldende oplagstal og den sikre undergang i det hele taget. Martin Engebretsen konstaterede i 2006, at Danske netmedier var længere bagud end vores skandinaviske nabolandes netmedier (Engebretsen 2006). Men bagud i forhold til hvilket mål? Hvor er det vi skal hen med journalistikken, og hvor er vi på vej hen? Til trods for, at der er gået mere end 15 år, siden de første danske netmedier for alvor begyndte at distribuere og producere nyheder, så ved vi forbavsende lidt om, hvordan produktionen af nyheder til nettet foregår. Engebretsens undersøgelse viste, hvordan danske netmedier i 2006 havde mere direkte distribution af journalistisk stof fra de trykte aviser, færre links og mindre interaktion med brugerne, end vi kunne have (Engebretsen 2006). Falkenberg har studeret, hvordan netavisen har udviklet sig strukturelt i et ekko af avisen (2009), og Bang (2008) har sammenlignet indhold på de elektroniske mediers hjemmesider med deres tv-udsendelser, og han konkluderer, at de to platforme henviser forbavsende lidt til hinanden. Men det er faktisk de eneste undersøgelser (til min viden i hvert fald) som har beskæftiget sig med danske netmedier og forandringerne for nyhedsjournalistikken 2. Det søger denne afhandling at rode bod på med det første spadestik til en ny viden om journali- 2 Anja Bechmann (2009) har i sin afhandling set på crossmedia som innovationsmønstre og - processer i tidligere avis- og broadcastorganisationer - nu integrerede mediehuse. Heri var en af casene også nyhedsformidlingen i det regionale mediehus Nordjyske Medier. 19

20 stikkens rejse ind i det Niels Ole Finnemann (2005) har kaldt den femte mediematrice internettet. 1.3 FORSKNINGSDESIGN En analyse af netjournalistisk produktion I journalistikforskningen skelner man ofte mellem studier, der ser nærmere på de journalistiske produkter, studier, der analyserer den journalistiske produktion og en tredje retning, der analyserer modtagerne af de journalistiske produkter. Meget af forskningen i netjournalistik og i journalistik mere generelt har haft fokus på selve indholdet eller på brugernes oplevelse af dette indhold (Singer 2001; Gasher og Gabriele 2004; Kutz og Herring 2005; Karlsson 2006; danske undersøgelser af journalistik generelt se: Hjarvard, Kristensen & Ørsten 2004; Jørndrup 2005). Ved receptionsanalyser har forskerne været optaget af, hvordan man eksempelvis læser på en skærm, og hvad eksempelvis billeder betyder for opfattelsen af nyheder på nettet (Chyi og Larosa 1999; Althaus og Tewksbury 2000; Rathmann 2000). Derimod er det småt med undersøgelser af netjournalistikken med den journalistiske praksis på netredaktioner som fokus. Forskningen har i stedet analyseret netavisen og selve det journalistiske website som medie og har op igennem halvfemserne været optaget af de nye muligheder, som forskerne mente kunne revolutionere journalistikken (Domingo 2008). Undersøgelser af journalistisk produktion har dog tidligere og med stor succes udstyret os med udbyggede forståelser af, hvordan nyheder og journalistik konstrueres. Dette gælder særligt de nyhedssociologiske analyser fra lang tid før internettet var en realitet, som dermed kan bidrage til vores forståelse af, hvad det nye egentlig består i. Flere forskere har på det seneste peget på, at der er brug for undersøgelser af netjournalistisk praksis (Domingo 2008; Boczkowski 2004b), og at produktionsstudier i det hele taget er en mangel også i dansk medieforskning (Mortensen 2000; 31, Lund 2001; 83, Schultz 2006; 64). Nyhederne udgør en stor del af vores grundlag for at vide noget om den verden, vi lever i. Men heller ikke nyheder opstår i et tomrum og flere senere danske undersøgelse beskæftiger sig netop med at beskrive og analysere, hvordan den relationelle prioritering foregår på de danske redaktioner (Schultz 2006; Gravengaard 2008). Undersøgelserne viser, at både historiske strukturelle faktorer og mere individuelle faktorer spiller 20

Publication date: Document Version Tidlig version også kaldet pre-print

Publication date: Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Radikalisering af kampzonen en analyse af netjournalistisk praksis og selvforståelse i spændingsfeltet mellem idealer og publikum Hartley, Jannie Møller Publication date: 2011 Document Version Tidlig version

Læs mere

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk/medieudviklingen

Læs mere

Ida Willig Bag nyhederne Værdier, idealer og praksis. 2. udgave med nyt kapitel om journalistuddannelse

Ida Willig Bag nyhederne Værdier, idealer og praksis. 2. udgave med nyt kapitel om journalistuddannelse Ida Willig Bag nyhederne Værdier, idealer og praksis 2. udgave med nyt kapitel om journalistuddannelse 1 2 IDA WILLIG BAG NYHEDERNE Værdier, idealer og praksis Samfundslitteratur FORORD 3 3 Ida Willig

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Bag om nyhedskriterierne

Bag om nyhedskriterierne Bag om nyhedskriterierne En etnografisk feltanalyse af nyhedsværdier i journalistisk praksis Ida Schultz Ph.d.-afhandling Afdeling for Journalistik Institut for Kommunikation, Journalistik og Datalogi

Læs mere

Nye hierarkier i den tværmediale nyhedsproduktion

Nye hierarkier i den tværmediale nyhedsproduktion JOURNALISTICA NR. 1 2013 // 119 Lillebrorsyndromet Nye hierarkier i den tværmediale nyhedsproduktion AF JANNIE MØLLER HARTLEY Resumé Danske medieorganisationer er i stigende grad blevet til mediehuse,

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Danskerne har været trofaste TV-seere i mange år, men efter

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Introduktion til seks artikler uden for tema

Introduktion til seks artikler uden for tema 114 // JOURNALISTICA NR. 1 2013 Introduktion til seks artikler uden for tema AF MICHAEL BRUUN ANDERSEN Mens første del af dette nummer af Journalistica har mediernes økonomiske dimensioner som tema, er

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Crossmedia Øvelse 1 Case: Danmarks Indsamling

Crossmedia Øvelse 1 Case: Danmarks Indsamling Bechmann Petersen: Hvad er formålet med Danmarksindsamlingen? At indsamle penge til børn på flugt syd for Sahara Placer Danmarksindsamlingen i figur 8, s. 31 i På tværs af medierne, ud fra jeres nuværende

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

og autonomt foreningsliv som en betydningsfuld del af det lokale demokrati (Dahl 1999). Samspillet mellem foreningerne og kommunen kan imidlertid

og autonomt foreningsliv som en betydningsfuld del af det lokale demokrati (Dahl 1999). Samspillet mellem foreningerne og kommunen kan imidlertid Resumé INDLEDNING & DEL 1 Denne afhandling beskæftiger sig med samspillet mellem kommunerne og de frivillige foreninger på idrætsområdet og social- og sundhedsområdet. Det overordnede formål er at belyse,

Læs mere

Bag om betalingsmuren

Bag om betalingsmuren Bag om betalingsmuren - Et studie af journalistikkens ændringer på Politiken.dk Udarbejdet af Sari Vegendal Malthe Merrild Simon Freiesleben Josefine Jesta Lilja Oliver Uldall Bøttner Tobias Boldt Bendsen

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9. 1 Invitation til bogen... 11 Formål... 11 Bogens metode... 12 Hvilke hjælpemidler er nødvendige?...

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9. 1 Invitation til bogen... 11 Formål... 11 Bogens metode... 12 Hvilke hjælpemidler er nødvendige?... INDHOLDSFORTEGNELSE Forord.................................................................. 9 1 Invitation til bogen.................................................. 11 Formål.............................................................

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Internettet og sociale medier bringer danskerne længere omkring i nyhedsuniverset

Internettet og sociale medier bringer danskerne længere omkring i nyhedsuniverset Reuters Digital News Report 2015 Kim Schrøder, kimsc@ruc.dk, 4098 5378 Internettet og sociale medier bringer danskerne længere omkring i nyhedsuniverset Notat om hovedresultater for med særligt henblik

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S Superbrugeren anno 2009 Superbrugeren contra resten af befolkningen Kilde: Gallup

Læs mere

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at en

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus. Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media

Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus. Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media Dagens tekst Berlingske hvem er vi? Mediernes digitale udfordringer

Læs mere

Til: Pressens uddannelsesfond ebj@pressensuddannelsesfond.dk. Peter Mørk Nordjyske Medier

Til: Pressens uddannelsesfond ebj@pressensuddannelsesfond.dk. Peter Mørk Nordjyske Medier Til: Pressens uddannelsesfond ebj@pressensuddannelsesfond.dk Peter Mørk Nordjyske Medier Journalnummer (A979-15) New York Start-up mentalitet i journalistikken. 18.10.2015 25.10.2015 Kursuset i New York

Læs mere

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Birgit Jæger Kommuner på nettet Roller i den digitale forvaltning Jurist- og Økonomforbundets Forlag Hvordan spiller mennesker og teknologi sammen i udviklingen af den offentlige sektor? Der er i de seneste

Læs mere

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for

Læs mere

Integrated journalism in Europe. Asbjørn Slot Jørgensen * asbo@dmjx.dk Kresten Roland Johansen * krj@dmjx.dk

Integrated journalism in Europe. Asbjørn Slot Jørgensen * asbo@dmjx.dk Kresten Roland Johansen * krj@dmjx.dk Integrated journalism in Europe Asbjørn Slot Jørgensen * asbo@dmjx.dk Kresten Roland Johansen * krj@dmjx.dk Integrated journalism in Europe Og i undervisningen? Asbjørn Slot Jørgensen * asbo@dmjx.dk Kresten

Læs mere

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur

Læs mere

Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge

Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge Videndeling og videnspredning Danske Professionshøjskolers årsmøde, 12. maj 2016 Lars Kabel, Roger Buch og Kresten Roland Johansen Danmarks Medie- og

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Spillebanen: Rammen som adfærdsændringer foregår i Økonomi Polarisering Sundhed

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE

RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE Debatoplæg til Public service-udvalgets temamøde den 10. september 2015 S I D E 2 AF 6 R A T I O N A L E T F O R P U B L I C S E R V I C E I D E T 2 1.

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Kulturens medialisering: Nye dynamikker i det kulturelle felt

Kulturens medialisering: Nye dynamikker i det kulturelle felt D E P A R T M E N T O F M E D I A, C O G N I T I O N A N D C O M M U N I C A T I O N Kulturens medialisering: Nye dynamikker i det kulturelle felt KULMEDIA, Oslo, Litteraturhuset 19. september 2014 Stig

Læs mere

Arbejdsliv i nyhedsarbejde

Arbejdsliv i nyhedsarbejde Arbejdsliv i nyhedsarbejde CASA & Syddansk Universitet 29. oktober 2008 Signe Pihl-Thingvad, ph.d. studerende Anne Rytter Hansen, CASA Jørgen Møller Christiansen, CASA FORELØBIGE RESULTATER, MÅ IKKE REFERERES

Læs mere

Rapport om efteruddannelse i New York

Rapport om efteruddannelse i New York Rapport om efteruddannelse i New York Deltagere: Maj Munk, Kevin Walsh, Louise Brodthagen Jensen, Steffan Frandsen og Sune Paarup Odér (Berlingske Media: B.T., bt.dk og Sporten.dk) Formål Den overordnede

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Beskriv stridspunkterne i den aktuelle politiske diskussion om DRs rolle og public service tankegangen i Danmark i dag

Beskriv stridspunkterne i den aktuelle politiske diskussion om DRs rolle og public service tankegangen i Danmark i dag PUBLIC SERVICE Hvad er public service og hvilken betydning har public service forpligtelserne for DR og TV2? Public service. En simpelt oversættelse siger, at public service betyder i folkets tjeneste.

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING PR Målgruppe Officielt er PR en forkortelse af det engelske Public Relations, der fokuserer på forholdet

Læs mere

Mini- opgave: Public service

Mini- opgave: Public service Mini- opgave: Public service Begrebet public service bruges inden for mediebranchen, når man taler om virksomheder. Public service - virksomheden, er en virksomhed der gennem offentlig finansiering, er

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Boost din kommunikation

Boost din kommunikation v Boost din kommunikation Tag magten over din virksomheds kommunikation med et kursus hos JJ Kommunikation. Undervisningen er målrettet alle typer virksomheder, der vil være mere aktive i den eksterne

Læs mere

Høring om den fremtidige mediestøtte

Høring om den fremtidige mediestøtte Institution Gade By Att. Navn 9. marts 2011 Høring om den fremtidige mediestøtte Udvalget om den fremtidige offentlige mediestøtte er for øjeblikket i gang med at udarbejdet et grundlag for regeringens

Læs mere

Visualisering af data

Visualisering af data Visualisering af data For at se flashanimationen der knytter sig til projektet skal man åbne vis_print.html Interaktiv infografik til Tænks Mærkebank Tænk er forbrugerrådets blad og website, som med udgangspunkt

Læs mere

Dialogbaseret APV Hvad, hvorfor og hvordan? Fra anonyme målinger til fælles dialog og meningsskabelse

Dialogbaseret APV Hvad, hvorfor og hvordan? Fra anonyme målinger til fælles dialog og meningsskabelse Dialogbaseret APV Hvad, hvorfor og hvordan? Fra anonyme målinger til fælles dialog og meningsskabelse Af Chefkonsulent Peter Hansen-Skovmoes, Synergi HRM og chefkonsulent Gert Rosenkvist, Rosenkvist Consult

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme Facebook, LinkedIn, The Sima, Twitter, My Space alle sociale medier - og der er nok at vælge imellem. De kan bruges til langt mere end at fortælle om den seneste

Læs mere

smart cities rnetdrevet innovation ital demokrati global interne overnanceoutlook rens digitale forretningsmodel Dansk IGF 2013

smart cities rnetdrevet innovation ital demokrati global interne overnanceoutlook rens digitale forretningsmodel Dansk IGF 2013 rnetdrevet innovation ital demokrati global interne overnanceoutlook smart cities rens digitale forretningsmodel Program 9.00 Registrering og morgenkaffe 9.30 Velkomst ved Erhvervsstyrelsens direktør,

Læs mere

Kapitel 10. Konklusion

Kapitel 10. Konklusion Kapitel 10 Konklusion Værktøjskassen skiftes ud Planlæggerne oplever i disse år et vigtigt skifte i typen af værktøjer, der er til rådighed for udarbejdelsen af bl.a. lokalplanerne. Udfordringen er i

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

MEDIEUDVIKLING TV-BRANCHEN TV2 JANNE, MELANIE, DANIEL OG FREDERIK MPL 2015-2018

MEDIEUDVIKLING TV-BRANCHEN TV2 JANNE, MELANIE, DANIEL OG FREDERIK MPL 2015-2018 MEDIEUDVIKLING TV-BRANCHEN TV2 JANNE, MELANIE, DANIEL OG FREDERIK MPL 2015-2018 TV-BRANCHEN 10200 Omsætning 10000 9800 9600 9400 9200 9000 8800 8600 Tal opgjort i mio. kr. 2008 2009 2010 2011 Omsætning

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

/KL7 UNDERSØGELSER MÅNEDSRAPPORT #3 NOVEMBER REVIDERET

/KL7 UNDERSØGELSER MÅNEDSRAPPORT #3 NOVEMBER REVIDERET UNDERSØGELSER /KL7 MÅNEDSRAPPORT #3 NOVEMBER 2013 - REVIDERET /KL7 INDHOLD Opsamling 4 Adfærd 6 DK vs. verden 7 Fordeling på lande 8 Holdning 9 Kulturbarometeret 10 Månedens område 15 For/imod vs. sprogbrug

Læs mere

Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten. Metropol, SFI og Information, efterår 2016

Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten. Metropol, SFI og Information, efterår 2016 Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten Metropol, SFI og Information, efterår 2016 Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten 1. Metropol, SFI og Information, efterår 2016 Velfærdsmedieskolen

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

De digitale indfødte og fremtidens hybride læringsrum. Sarfarissoq, Nuuk, 20. august, 2008. Christina Brodersen

De digitale indfødte og fremtidens hybride læringsrum. Sarfarissoq, Nuuk, 20. august, 2008. Christina Brodersen De digitale indfødte og fremtidens hybride læringsrum Sarfarissoq, Nuuk, 20. august, 2008. Christina Brodersen Digitale indfødte vs. Digitale immigranter De digitale indfødte De digitale indfødte (1990+)

Læs mere

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats Introduktion Det er en kæmpe gave at være mor, hvilket jeg tror, at langt de fleste med glæde vil skrive under på. Men det er også benhårdt arbejde. Mere benhårdt end man på nogen måde kan forestille sig

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015 2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

MOBIL ETNOGRAFI CASE FREMTIDENS NYHEDSBRUGERE PETER NIEGEL DR MEDIEFORSKNING JUNI 2016

MOBIL ETNOGRAFI CASE FREMTIDENS NYHEDSBRUGERE PETER NIEGEL DR MEDIEFORSKNING JUNI 2016 MOBIL ETNOGRAFI CASE FREMTIDENS NYHEDSBRUGERE PETER NIEGEL JUNI 2016 OBS. UDVALGTE SLIDES ER BLEVET FJERNET I FORBINDELSE MED OFFENTLIGGØRELSEN AF PRÆSENTATIONEN HVORFOR MOBILETNOGRAFI PÅ NYHEDSPROJEKT?

Læs mere

(Mortensen in: Nordicom-Information nr. 1-2, 1994:45-48).

(Mortensen in: Nordicom-Information nr. 1-2, 1994:45-48). Indledning 10. november 2002 fyldte professor Frands Mortensen 60 år. I den anledning arrangerede vi på Institut for Informations- og medievidenskab et seminar med titlen»forskning i mediepolitik mediepolitisk

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere