Fysik/kemi i læreruddannelsen og skolen
|
|
- Simone Eriksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fra læreruddannelsens historie / 9 Læreruddannelsen før og nu Fem tv-udsendelser med historier fra læreruddannelsen på dk4 og folkeskolen.dk Ved Pernille Aisinger, pai@dlf.org, og Thorkild Thejsen, tt@dlf.org Fysik/kemi i læreruddannelsen og skolen Med udgangspunkt på Skårup Seminarium vises der glimt fra fagets historie fra 1803 til nu. Af Gunnar L. Clausen og Thorkild Thejsen Da Skolelærerseminariet i Skaarup i Fyen blev oprettet i 1803, havde seminaristerne to naturfag på skemaet: Naturhistorie i sommerhalvåret, hvor de kunne komme ud og iagttage den levende natur, og naturlære i vinteråret, som omfattede emner fra fysik, kemi og astronomi. Seminaristerne skulle forstå naturlovene, så de som lærere kunne videregive dem som praktisk viden til deres elever i almueskolen. Et par opgaver fra seminariets første, skriftlige eksamen i 1806 lød: 1: Af hvilke Dele bestaar en Plante efter sin udvortes Figur og Dannelse, og hvorledes corresponderer disse Dele til hinandens Nytte og til det Heles vedligeholdelse? 2: Hvilke ere de fornemste Særsyn, som lade sig forklare af Tyngdens almindelige Love? 1: Af hvilke Dele bestaar en Plante efter sin udvortes Figur og Dannelse, og hvorledes corresponderer disse Dele til hinandens Nytte og til det Heles vedligeholdelse? 2: Hvilke ere de fornemste Særsyn, som lade sig forklare af Tyngdens almindelige Love? Kilde: Skaarup Seminarium , Odense 1903 At udrydde Overtro og de deraf kommende skadelige Følger Hverken de store videnskabelige gennembrud, der skete i disse år, eller den praktiske anvendelse af naturlovene var fra begyndelsen det væsentlige for seminariets stifter og første forstander, pastor Peter August Wedel: Naturlæren bør, stod der nemlig i fagets formål, meest have til Hensigt at udrydde Overtro og de deraf kommende skadelige Følger. Ved Naturlæren afhandler Læreren ogsaa den Behandlingsmaade som bør gives dem, der pludselige ulykkelige Tilfælde staae i fare for at miste livet. Denne 1
2 Fra læreruddannelsens historie / 9 formulering giver god mening, når man hører om en oplevelse, som pastor Wedel skal have haft, nogle år før han oprettede seminariet: I 1803 var Skaarup en lille landsby med spredt bebyggelse, og husene blev opvarmet med tørv og brænde. Egnens store mand var herremanden til Klingstrup Gods. Da en af de lokale bønder, som gjorde tjeneste for godsejeren, kørte i gadekæret med en hestevogn, forsøgte han ikke straks at redde de øvrige personer, der sad på vognen, men løb i stedet op på godset for at spørge, hvad han skulle gøre. Resultatet blev en drukneulykke. Altså: overtroen skulle bekæmpes, og fysikkens love skulle bruges i praksis. Alt sammen med henblik på bøndernes oplysning. Interessant er det, at mens der på seminariet blev undervist i fysik/kemi fra 1803, så blev det først indført som fag i folkeskolen i 1903! I reglementet for seminarierne det første landsdækkende lovgrundlag for læreruddannelsen - fra 1818 træder det faglige i forgrunden på bekostning af overtroen. Og forsøg skal nu indgå i undervisningen. Naturlære bør være at bibringe Seminaristen en tydelig, paa Erfaring og Forsøg bygget, Kundskab om Naturens almindelige Love, Kræfter og Virkninger, står der som formål for faget. Og det skal sætte ham i Stand til at kunne paa en fornuftig Maade anvende dem i Landmandens daglige Livs Sysler, samt til, som et fornuftigt Menneske, at betragte de intreffende Naturbegivenheder. Fra hverdagsforståelse til skoledemonstrationer I det nittende århundrede var det nemt at forstå funktionen af bøndernes redskaber, og fysiske love - som dem om ligevægtsbetingelser og sammenhængen mellem tryk og rumfang var lige til at anvende som forklaring på disse redskabers funktion. Bøndernes grise- og kartoffelvægt var konstrueret, så loddernes vægt var 1/10 af vægten af de grise eller kartofler, som blev stillet op på pladen for at blive vejet. Vægten på billedet er en model fremstillet af en seminarist på Skårup Seminarium. Foto: Hung Tien Vu 2
3 Fra læreruddannelsens historie / 9 I slutningen af 1800-tallet begynder naturlæren så småt at vinde indpas i folkeskolen, og ved skolereformen i 1903 bliver det obligatorisk. Der opstod virksomheder, som fremstillede apparater til simple fysik/kemi-forsøg, men skolernes samlinger blev ved med at være ganske beskedne. Der blev ikke lavet mange elevforsøg; undervisningen bestod i vid udstrækning i lærerens fortælling, som blev understøttet af tegninger og billeder. Men i den frie mellemskole i 1930 erne opstod den såkaldte sløjd-fysik, hvor der blev lagt vægt på det håndværksmæssige i faget, og eleverne skulle selv fremstille simple apparater, som var modeller af virkelighedens redskaber og maskiner. I fysiksamlingen på Skårup Seminarium fandtes der (indtil lukningen i efteråret 2011) apparater, der viser, at seminarieeleverne i 1930 erne øvede sig på at fremstille modeller, der virkede, og som kunne demonstrere funktionen af virkelighedens maskiner. Her en elektromotor. Foto: Hung Tien Vu Men efterhånden som hverdagens redskaber og apparater blev mere komplicerede og uigennemskuelige, udviklede fysiklærere og firmaer et væld af skoleapparater til fysik/kemi-undervisningen, som gjorde det muligt at fokusere på et problem ad gangen. Nu var det ikke et hverdagsapparats samlede funktion, der blev demonstreret eller efterprøvet, nu var det én lovmæssighed eller én fysisk eller kemisk funktion ad gangen, der blev demonstreret. Med teorien gav læreren først en forklaring, og med forsøgene kunne han så eftervise fysikkens love. Eleverne fik på den måde håndgribeliggjort begreber og sammenhænge. Fra midten af 1950 erne skete der en ændring væk fra demonstrationsforsøg, hvor læreren udførte forsøgene, og eleverne kiggede på, så det nu i langt højere grad var eleverne, der skulle gennemføre forsøgene. 3
4 Sputnik-chokket og skolen Fra læreruddannelsens historie / 9 Den nye skolelov i 1958 (og Den Blå Betænkning i 1960) betød, at der udkom en række nye lærebogssystemer til fysik/kemi. Samtidig blev der i USA som følge af Sputnik-chokket sat en voldsom udvikling i gang. Hvorfor kunne Sovjetunionen overhale USA teknologisk? Hvorfor var Sovjets forskere, ingeniører og teknikere dygtigere end USA s, blev der spurgt. Så nu skulle eleverne opnå større indsigt i og forståelse af teorier og naturlove, så den vestlige verden kunne klare sig i konkurrencen fra især Sovjetunionen, som med opsendelsen af den første satellit - Sputnik i 1957 og med den første bemandede rumflyvning i 1961 chokerede hele verden. I forbindelse med denne videnoprustning udkom i USA bogen PSSC: Physics, som fik meget stor betydning. Den danske udgave af Søren Sikjær m.fl., Fysik. Universet lys og bølger mekanik elektricitet atomer, udkom i Bogen og tankerne bag den fik stor indflydelse på opfattelsen af faget og dermed på udformning af læseplaner og undervisningsmidler og på undervisningen på seminarierne, i folkeskolen og på gymnasiet. I 1956 dannede en gruppe professorer og high school-fysiklærere Physical Science Study Committee (PSSC) under ledelse af Jerrold Zacharias og Francis Friedman fra The Massachusetts Institute of Technology, MIT. De mente, at skolernes fysikbøger og undervisningen gjorde for lidt for at få eleverne til at interessere sig for faget og ikke fik dem til at tænke som fysikere. Efter Sovjetunionens opsendelse af Sputnik besluttede USA s regering at støtte PSSC. Den første bog til fysik i high school fra PSSC udkom i Den fik også stor betydning i den danske læreruddannelse. I den vestlige verden skulle en videnskabscentreret læreplanstænkning nu reducere afstanden mellem videnskabs- og skolefag, og i fysik/kemi betød det, at forbindelsen til det praktiske hverdagsliv i en periode gled i baggrunden, teorien var nu det væsentlige. De praktiske forsøg, som indgik, skulle understøtte forståelsen af teorien. Det skete ved at efterprøve lovene og mere eller mindre styret at udlede simple lovmæssigheder. En elevopgave lød for eksempel: Mål strømstyrke, spænding og modstand i 20 forskellige kredsløb. Find sammenhængen mellem de tre størrelser. 4
5 Fra berømmelse til prygelknabe Fra læreruddannelsens historie / 9 Op mod 1970 erne rejstes megen kritik mod konsekvenserne af naturvidenskabernes praktiskpolitiske anvendelse, især fysikken (atombomben). Under den kolde krig var angsten for atomkrigen hele tiden til stede hos mange mennesker, og der udvikledes en vrede mod dem, som havde opfundet bomben. Den fredelige udnyttelse af atomenergi blev mødt med store betænkeligheder og efterhånden afvisning (i Danmark båret frem af Kampagnen mod Atomvåben, som i 1960, 1961 og 1962 arrangerede protestmarcher fra Holbæk til København). Men også på andre felter opstod der grupper, som kæmpede imod nye fænomener med naturvidenskabelig baggrund, fx madfarver. Kort sagt: fra at naturvidenskaberne især i 50 erne blev berømmet, blev de i 70 erne prygelknabe. Den største modstand fandtes på venstrefløjen, men var også at finde langt inde i borgerlige kredse. I skolen ønskede man, at eleverne skulle kende videnskabens måde at arbejde på. Derfor skulle de øve sig i den naturvidenskabelige arbejdsmetode. Man håbede også, eleverne mere bredt kunne have glæde af at kende og bruge en effektiv metode ved problemløsning. Til det formål udvikledes for eksempel nogle forsøgskasser - black boxes - hvis indhold eleverne skulle finde frem til ved at opstille og afprøve hypoteser. Et eksempel var en plasticmadkasse med strikkepinde igennem. Black box: Inde i en plastickasse er der anbragt et ukendt antal ringe på strikkepinde. Eleverne skulle bestemme ringenes placering ved systematisk at trække pindene ud. En model på en naturvidenskabelig arbejdsmetode. Foto: Hung Tien Vu I erne var elektronik meget populært i fysikundervisningen. Eleverne lavede her mange praktiske ting fra blinklygter og spilledåser til metaldetektorer. Samtidig fyldte kemi mere i faget 5
6 Fra læreruddannelsens historie / 9 end tidligere. Det var der flere årsager til. Sandsynligvis spillede det nok en rolle, at der kom flere og flere kvindelige studerende på fyik/kemi-linjeholdene. I dag er temaundervisning almindelig, og til forsøgene bruges hverdagsapparater i stor stil, fx GPS er og mobiltelefoner. Men langt over halvdelen af landets folkeskoler har for eksempel også købt Lego Education-materialer til brug i natur/teknik og fysik/kemi. Foto: Hung Tien Vu Lego-robot fremstillet af elever i 7. klasse. I de seneste år, hvor det praktiske arbejde i fysik/kemi lægger beslag på over halvdelen af fagets undervisningstid, stilles spørgsmål ved elevernes udbytte af elevforsøg. Lærer de naturens love? Lærer de en naturvidenskabelig tænkemåde? Lærer de at tænke som fysikere? Kilder: Skaarup Seminarium , Odense Jensen, Jens Peder, 1978: Skårup Statsseminarium , Skårup.retsinformation.dk, uvm.dk. Haber-Schaim, Uri, 2006: PSSC Physics: A Personal Perspective, PSSC 50 Years Later, American Association of Physics Teachers. Fysik/kemi i læreruddannelsen Fagets identitet Linjefaget fysik/kemi bygger videre på fællesforløbet for fysik/kemi og natur/teknik og fokuserer på at uddanne fysik/kemi-lærere til at varetage undervisning i grundskolen. Kernen i linjefaget er de didaktiske forhold vedrørende undervisning i fysik/kemi i grundskolen og arbejdet med fysiske, kemiske og teknologiske begrebsområder og problemstillinger. De studerende forberedes på selv at videreudvikle skolefaget i overensstemmelse med samfundets udvikling og deraf følgende krav til undervisningen. Centralt i faget er naturfaglige arbejdsmåder og tankegange til forståelsen og 6
7 Fra læreruddannelsens historie / 9 beskrivelsen af verden og samspillet mellem naturvidenskabelig modelbygning og eksperimentelt funderet naturbeskrivelse fra det mikroskopiske niveau til det kosmologiske. Mål Målet er, at den studerende opnår kompetencer til at planlægge, tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle: a) en varieret undervisning i faget for alle elever samt medvirke til fagets udvikling i grundskolen, så eleverne lærer fysik/kemi og udvikler, vedligeholder og styrker deres interesse for faget, b) undervisning, der omfatter undersøgelser/eksperimenter og sammenknytter hypotesedannelse, dataopsamling, vurdering af data og modelbygning, c) virksomhedsbesøg, ekskursioner, feltarbejde og andre uformelle læringsmiljøer, d) undervisning med udgangspunkt i elevernes egne forestillinger, deres dagligdag og omgivelser, e) brug af fagdidaktisk forskning fra fagdidaktiske tidsskrifter og andre kilder i forbindelse med undervisningen, f) anvendelser af fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske teorier med henblik på at håndtere undervisning og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis og g) anvendelser af fysik/kemi-faglig viden og tilhørende eksperimentelle metoder. Den studerende udvikler samtidig kompetence til at deltage i debatten om undervisningspraksis, fagets rolle i skolen, fagets samspil med andre fag og fagets rolle i samfundet. Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen 2007, bilag 2. retsinformation.dk Formål for faget fysik/kemi i folkeskolen Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og kemiske begreber og sammenhænge samt viden om anvendelser af fysik og kemi. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan fysik og kemi og forskning i fagene i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Stk. 2. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser, bl.a. ved laboratoriearbejde. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for fysik, kemi, naturvidenskab og teknologi og give dem lyst til at lære mere. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne erkender, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknik skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen lokalt og globalt. Fra Fælles Mål Fysik/kemi Faghæfte 16. uvm.dk 7
8 Fra læreruddannelsens historie / 9 Gunnar L. Clausen, lærer og cand.pæd. i fysik/kemi. Adjunkt/lektor ved Skårup Seminarium , derefter souschef til Underviste i fysik/kemi i 24 år på forskellige afdelinger af Danmarks Lærerhøjskole. Var i 40 år anmelder af læremidler til fysik/kemi ved fagbladet Folkeskolen Thorkild Thejsen, lærer og journalist, exam.pæd., PD, chefredaktør for fagbladet Folkeskolen , tt@dlf.org Fysik/kemi i læreruddannelsen og skolen Lærerne lærte fysik og kemi, 100 år før eleverne fik faget i skolen Se også de øvrige fire udsendelser om læreruddannelsen før og nu på dk4 og folkeskolen.dk: Lærerseminariets betydning for lokalområdet Et fyrtårn for undervisning, forenings- og kulturliv nedlægges Læreruddannelse i 208 år Fra præstegårdsseminarium i Skårup til University College Lillebælt Idrætsundervisning fra militærtræning til eliteidræt? Fra sløjd og håndarbejde til materiel design i læreruddannelsen Læs baggrundsartikler her på folkeskolen.dk under temaet Skolebænken, læreruddannelsen: Kan man altid blive lærer? Af Andreas Rasch-Christensen og Thorkild Thejsen Først var de seminarister og seminarieelever, så blev de lærerstuderende. Hvad er forskellen på at være elev og studerende? Fra seminarium over CVU til University College Af Andreas Rasch-Christensen og Thorkild Thejsen Først skulle seminarierne uddanne bibelstærke lærere, der forstod at være bønder blandt bønder. Senere skulle de uddanne lærere med metodefrihed. I dag eksisterer seminariet ikke mere som institution, folkeskolelæreren er nu professionsbachelor fra et University College. Først var de degne, så blev de lærere 8
9 Fra læreruddannelsens historie / 9 Af Thorkild Thejsen Læreruddannelsens fag og udviklingen fra kirketjener til professionel lærer. Fra timers daglig undervisning til 13 timers ugentlig undervisning. Peter August Wedel, seminariestifter og -forstander Af Thorkild Thejsen Han oprettede Skårup Seminarium, der eksisterede i 208 år. I sin tid som forstander uddannede Wedel 400 lærere. Den evangelisk christelige Religion i de danske Skoler. Om biskop Balles lærebog Af Carsten Oxenvad og Thorkild Thejsen Lærebogen fra 1791 blev bogen i læreruddannelsen og i almueskolen. De oplyste Skolemænd. Om G.P. Brammers Didactik og Pædagogik Af Anette Faye Jacobsen og Thorkild Thejsen Om og fra den dominerende lærebog om pædagogik og didaktik i sidste halvdel af 1800-tallet. Om og fra Claudius Wilkens lærebog Grundtræk af Pædagogikken Af Tonny Hansen og Thorkild Thejsen Om teori og praksis, om regler for undervisning og om lærerens og læreruddannelsens betydning. Lærereksamen 1806 og 2010 De første skriftlige opgaver på Skaarup Seminarium og de seneste bacheloropgaver fra Læreruddannelsen Skårup, UC Lillebælt. folkeskolen.dk 9
Læreruddannelse samme sted i 208 år nu er det slut
Fra læreruddannelsens historie 2011 1 / 6 Læreruddannelsen før og nu Fem tv-udsendelser med historier fra læreruddannelsen - på dk4 og folkeskolen.dk Ved Pernille Aisinger pai@dlf.org og Thorkild Thejsen
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik University College Sjælland/Læreruddannelsen Side 1 Niveau 1 Den studerende skal i samarbejde med medstuderende planlægge, gennemføre, evaluere
Læs mereLokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C
Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede
Læs mereVejledning til skriftlig prøve i fysik/kemi
Vejledning til skriftlig prøve i fysik/kemi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indhold Indledning... 3 Mål og krav... 4 Indhold... 5 Hjælpemidler... 5 Opgavetyper... 6 Eksempler på opgaver...
Læs mereVejledning til skriftlig prøve i biologi
Vejledning til skriftlig prøve i biologi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Mål og krav... 4 Indhold... 5 Hjælpemidler... 5 Opgavetyper... 6 Vurdering
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereSøren Bredmose Simonsen & Peter Jepsen. Sæbebobler. Serien Få tjek på... udgives i et samarbejde mellem Alinea og Experimentarium
Søren Bredmose Simonsen & Peter Jepsen Sæbebobler Serien Få tjek på... udgives i et samarbejde mellem Alinea og Experimentarium Indhold Generelt...3 Vejledning til de enkelte kapitler Boblevand og redskaber,
Læs mereDet fagdidaktiske valgs rødder. Lærerens fagsyn FAGDIDAKTIK. Videnskabsfagets diskurs. Skolefagets diskurs. Politisk diskurs
Biologi FAGDIDAKTIK Det fagdidaktiske valgs rødder Lærerens fagsyn Videnskabsfagets diskurs Skolefagets diskurs Politisk diskurs Formålet med biologi c (stx) Er, at eleverne opnår biologisk indsigt og
Læs meregeografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur
Faglighed, test og evalueringskultur Joan Bentsen Søren Witzel Clausen Jens Peter Møller Birgitte Lund Nielsen Henrik Nørregaard Evaluering og test i geografi Indhold Forord 5 Test i geografi og skolens
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereForsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014
[Bilag 17] Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mereÅrsfagplan for fysik/kemi 8. klasse
Årsfagplan for 8. klasse Uge Emne Færdigheds- og vidensområde Mål Evaluering Aktiviteter 34 35 Fysik og kemi overalt 36 Lejrskole Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser i
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereHedegårdsskolen 2015
Hedegårdsskolen 2015 Ny udskoling - 3 linjer Med linjerne får Hedegårdsskolen en udskoling, der bliver endnu mere målrettet til den enkelte elev. Vi udbyder derfor de tre spændende linjer, som du kan læse
Læs mereVictor, Sofia og alle de andre
Victor, Sofia og alle de andre Victor betyder vinder, og Sofia betyder vis dom. Begge er egenskaber, som vi alle sammen gerne vil eje. I denne bog er det navnene på to af de børn, vi møder i mange af bogens
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereÆndring til faget Natur/teknik Ændringen er gældende fra 1/8 2008 for årgang 2006 og tidligere for ordinær uddannelse i Jelling
Præambel Natur/teknik har som fag sin kerne i brede naturfaglige og naturfagsdidaktiske spørgsmål/temaer, samt i bevidstheden om naturfaglig almendannelse. Centralt i faget står natur, livsbetingelser,
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereElevtrivselsundersøgelsen på Esnord
Elevtrivselsundersøgelsen på Esnord 2015 Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød +45 4829 0000 info@esnord.dk CVR 250 189 82 EAN 57 98 00055 35 52 Indholdsfortegnelse 1. Elevtrivselsundersøgelsen
Læs mereDimissionstale d. 28/6 2016
Dimissionstale d. 28/6 2016 VIA UC Læreruddannelsen i Aarhus Af Uddannelseschef Elsebeth Jensen Tillykke med jeres uddannelse og titel som lærer professionsbachelor. Tillykke til os alle fordi vi igen
Læs mereInspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning
Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Dette er en hjælp til dig der gerne vil bringe mapop ind i din læringsmålstyrede undervisning. Vi tager udgangspunkt i Læringsmålstyret
Læs mereHvad lærer børn når de fortæller?
Liv Gjems Hvad lærer børn når de fortæller? Børns læreprocesser gennem narrativ praksis Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Dansk introduktion af Ole Løw 5 Forord 7 Kapitel 1 Indledning 9 Børns læring
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs meregladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereDen nære omverden Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler
Læs mereFra person til profession Om at blive til noget
Oplæg - Sorømødet 08 v/maja Engberg-Sønderskov Fra person til profession Om at blive til noget Jeg vil med dette korte oplæg komme med nogle refleksioner over det at være lærerstuderende. Jeg har egentlig
Læs mereRapport med data fra dimittendundersøgelse, juni 2014 (årgang 2010), Læreruddannelsen på Fyn.
1 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Dimittendundersøgelse juni 2014. Rapport med data. Rapport med data fra dimittendundersøgelse, juni 2014 (årgang 2010), Læreruddannelsen på Fyn. Indhold 1. Indledning 2.
Læs mereStrategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold
Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold 1. Baggrund... 2 2. Vision... 3 3. Det handler om:... 3 At løfte i flok... 3 At gå nye veje... 4 At skabe synergi... 4 4.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for fysik A 2. A 2011/2012
Undervisningsbeskrivelse for fysik A 2. A 2011/2012 Termin Undervisningen afsluttes den 15. maj 2012 Skoleåret hvor undervisningen har foregået: 2011-2012 Institution Skive Teknisk Gymnasium Uddannelse
Læs mereTalepædagogisk udredning af tidlig kommunikation
Ellen Bjerre Jensen, talepædagog, Institut for kommunikation og handicap, Aarhus Talepædagogisk udredning af tidlig kommunikation Beskrivelse af talepædagogisk udredningsmateriale udarbejdet af talepædagoger,
Læs mereStudieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012
Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 1 Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i 2. til 6. semester i din klasse (fra afslutningen af grundforløbet til og
Læs mereÅRSPLAN FOR 3. KLASSE
Velkommen til relatere ændringer sammenligne tidligere tiders familie, slægt og fællesskaber med eget liv Eleven har viden om fællesskaber før visuelt præsentere sin egen give eksempler på, at børns liv
Læs mereNår katastrofen rammer
Når katastrofen rammer Guy Calef/Red Barnet Undervisningsvejledning 0.-3. klasse Indhold 3 4 Til underviseren Hvad skal man være opmærksom på? 4 5 6 6 7 Information til forældre Målgruppe, tidsforbrug
Læs mereFolkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk
Læs mereReelle tal. Symbolbehandlingskompetencen er central gennem arbejdet med hele kapitlet i elevernes arbejde med tal og regneregler.
Det første kapitel i grundbogen til Kolorit i 9. klasse handler om de reelle tal. Første halvdel af kapitlet har karakter af at være opsamlende i forhold til, hvad eleverne har arbejdet med på tidligere
Læs mereÅrsplan i fysik for 7. klasse 2019/2020
Årsplan i fysik for 7. klasse 2019/2020 Undervisningen i fysik/kemi er delt mellem en teoretisk gennemgang og praktisk arbejde med forsøg. Undervisningen arbejder frem til eksamen i 9. klasse. Der tages
Læs mere2. Mat A, Fys B, Kemi B
Studieretningsbeskrivelse for 2. Mat A, Fys B, Kemi B I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag om et fælles
Læs mereNatur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.
Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige
Læs mereÅrsplan for natur/teknik 1. klasse 2012/13
Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2012/13 Uge Forløb/ emner Organisering 32-36 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde Tværfagligt med matematik. 37-41 Genstande og egenskaber Makkerarbejde 43-47 Hvor
Læs mereRapport vedrørende projektnr. 127843
Rapport vedrørende projektnr. 127843 Næstved den 4. juli 2012 Titel: Faciliterings- og analyseprojekt i forbindelse med udvikling af grundlæggende elementer i HF-uddannelsen for at skabe bedre samspil
Læs mereSlutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin
Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Digital foto
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Digital foto April 2016 Fælles mål Digital foto Introduktion Nye digitale teknologier gør det i dag muligt at lave fotos og medieproduktioner
Læs mereIndholdsfortegnelse. Vejledning til centralt udarbejdedet valgfag praktikpladssøgning, 6. juni 2011 Sags nr.:
Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail udst@udst.dk www.udst.dk CVR nr. 16691909 Vejledning til centralt udarbejdedet valgfag
Læs mereResultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 25. januar 30. marts 2016
Resultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere Testperiode: 25. januar 30. marts 2016 April 2016 1. Baggrund Virksomheden Sumondo ønskede at få testet monitoreringsløsningen
Læs mereAvnø udeskole og science
www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010 HTX
Læs mereKemi C - hf-enkeltfag, april 2011
Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at
Læs mereKære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15
Jens Rohde (V), Lone Langballe (DF) og Stine Damborg (K) Viborg Byråd stdp@viborg.dk Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000
Læs mereKORT GØRE/RØRE. Vejledning. Visuel (se) Auditiv (høre) Kinæstetisk (gøre) Taktil (røre)
GØRE/RØRE KORT Vejledning Denne vejledning beskriver øvelser til Gøre/røre kort. Øvelserne er udarbejdet til både de kinæstetisk, taktilt, auditivt og visuelt orienterede elever. Men brugeren opfordres
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereStudieplan for grundforløbet 2012-2013, hh1.ag, økonomilinien. På økonomilinien er der særligt fokus på økonomiske og matematisk fag.
Studieplan for grundforløbet 2012-2013, hh1.ag, økonomilinien. På økonomilinien er der særligt fokus på økonomiske og matematisk fag. Indhold: 1. Overordnet plan for grundforløbet Tema 1: Kulturelt område
Læs mereInkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden
Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden 1 Inklusionsteori 2 Ifølge nyere inklusionsteori skal fokus rettes på, hvordan inklusion på skolerne kan udvikles, frem for hvordan inklusion
Læs mereFolkeskolens rekrutteringsproblemer. Opsamling af ny og eksisterende viden
Folkeskolens rekrutteringsproblemer Opsamling af ny og eksisterende viden Folkeskolens rekrutteringsproblemer skal løses Forskningen viser, at dygtige lærere er den væsentligste enkeltfaktor til at sikre
Læs mereFormål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6
Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet
Læs mereRapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning
Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning Overordnede kommentarer: MTV ens konklusioner fremhæves ofte som konklusioner om alle former for patientuddannelse.
Læs mereDen Russiske Revolution
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereIndhold. Indledning og baggrund
1 of 10 Indhold Indledning og baggrund... 1 Læringsmålstyret undervisning... 2 Matematik... 2 Dansk... 2 Undervisningsfag (Linjefag)... 3 Kompetenceudvikling i Håndværk og Design... 3 Kompetenceudvikling
Læs mereForståelse af sig selv og andre
12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden
Læs mereCensormøde Naturfag. May 06, 2014. Censormøde d.29.04.2014.notebook
Censormøde Naturfag Dagsorden for faggruppemødet for naturfagene: (ca. 40min) 1. Fælles samling for alle naturfag a. Opfølgning på fælles problematikker fra censorrapporterne i de enkelte naturfag i. Feltarbejde
Læs mereArbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Læs mereIt-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune. Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it
It-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it Præsentation Christina Harting, Projektleder, ansat i Center for Skoler, Institutioner
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst
SE MIG!...jeg er på vej Skoledistrikt Øst - En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er
Læs mereFra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:
Mein Sport Af Christian Falkesgaard Brendholdt Kompetencenområder: Mundtlig kommunikation og skriftlig kommunikation Færdigheds-vidensområder: Lytning (trin 1, fase 3) Læsning (trin 1, fase 3) Tekster
Læs mereGratis E-kursus. Få succes med din online markedsføring - Online markedsføring alle kan være til
Gratis E-kursus Få succes med din online markedsføring - Online markedsføring alle kan være til Bloggens styrke Indledning 3 Hvad er en blog? 5 Hvorfor blogge? 7 Sådan kommer du i gang 9 Få succes med
Læs mereOpgaveproduktion og kvalitetssikring af opgaver til de nationale test
Afdeling for Almen Uddannelse og Tilsyn Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Opgaveproduktion og kvalitetssikring
Læs mereOm besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering
Læs merePersonlig Erfarings LOG (PE Log)
Personlig Erfarings LOG (PE Log) PE Log en er dit personlige redskab, som kan hjælpe dig med at udvikle dig som instruktør. PE loggen består af to dele: En planlægningsdel, som er et skema med 6 spørgsmål.
Læs mereA f s lutningsnotat. Den digitale skole. Baggrund og formål. Projektets resultater NOTAT
A f s lutningsnotat Den digitale skole Baggrund og formål I 2011 udgjorde bøger og øvrige traditionelle medier langt størstedelen af skolernes budgetter til læremidler. Samtidig færdedes mange børn og
Læs mereFra tanker til handling og tilbage igen
86 KOMMENTARER Fra tanker til handling og tilbage igen Tine Lynfort Jensen, Syddansk Universitet Kommentar til artiklen Inquiry-based science education har naturfagsundervisningen i Danmark brug for det?,
Læs merePå jagt efter historiske spor i. Den Fynske Landsby. 3.- 4.årgang
På jagt efter historiske spor i Den Fynske Landsby 3.- 4.årgang Velkommen Velkommen til Den Fynske Landsby. Den Fynske Landsby ser ud på samme måde, som mange landsbyer gjorde på Fyn i 1800-tallet. Her
Læs merePISA NATURVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET HELENE SØRENSEN LEKTOR EMERITA PISA ORIENTERINGSMØDE 16. JANUAR 2015
PISA NATURVIDENSKAB 1. Scientific literacy 2. Rammerne for opgaverne 3. Eksempel på gammel opgave 4. Hvad kan man få ud af PISA 5. Hvad har jeg lært af PISA 6. Opsamling FORMÅL FOR NATURFAG 2014 Naturvidenskabelig
Læs mereHvad er filosofisk coaching?
Indsigt, forståelse, refleksion, innovation. Hvad er filosofisk coaching? 1 Kontaktoplysninger: Visbjerg Hegn 14 830 Mårslet 980-8558 el. 86-6180. www.filosofiskvejleder.dk Læs på vores blog om aktuelle
Læs mereKATJA MØLGAARD CHRISTENSEN, A070028 LASSE DOBRITZ DUUSGAARD, A070040
Indledning i den danske folkeskole er et begreb, der får en del opmærksomhed både i medierne og fra pædagogisk såvel som social- og uddannelsespolitisk side. I folkeskolelovens 3 stk. 2 står der at Til
Læs mereMinisteren bedes redegøre for, om ministeren
Trafikudvalget 2010-11 L 173 Bilag 11 Offentligt Samrådstale til et kommende lukket samråd om forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. (Tilladelser til offentlig servicetrafik og krav til beklædning
Læs mereSorteringsmaskinen. Hej med dig!
Sorteringsmaskinen Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom!
Læs mereCentrale begreber i Helhedsorienteret undervisning
Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger
Læs mereÅrsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007
Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens
Læs mereTæt på praksis og tæt på teorierne
w w w. v i a u c. d k / j y d s k V I A U N I V E R S I T Y C O L L E G E Trainee-uddannelsen giver store fordele for både institution og studerende. Man lærer hinanden at kende og bidrager til gensidig
Læs mereSelvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale
University College Lillebælt Forebyggelsescentret Langeland Kommune Projekt Forløbspartner i Langeland og Svendborg kommune Det mobile sundhedscenter Faaborg Midtfyn Kommune Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling
Læs mereHistorie B. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne:
Historie B 1. Fagets rolle Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag i såvel et globalt som et grønlandsk perspektiv. Fagets kerne er menneskers
Læs mereVejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,
Læs mereSkolepolitik 2009-2010
Skolepolitik 2009-2010 Udvalgte fokusområder, som vi vil kendes på: Verdensborger Verdenssprog Verden som læringsunivers Planeten Faaborg Midtfyn Kommune Side 1 27-10-2008 Forord Globalisering, multikulturelle
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereDen fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Læs mereUddrag af lovgrundlaget vedrørende projektarbejde og projektopgaven Skoleloven
Skoleloven Fra folkeskolens formål 1, stk. 2: Eleverne skal opnå tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle Fra 5, stk.1. Eleverne skal have mulighed for at anvende og udbygge
Læs mereLæsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor
Læs mereGjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger
Udviklingsplanen - Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning
Læs mereINKLUSIONSPANELET - MASTERSKEMA LÆRER 4. NEDSLAG
TEKST 1: De første spørgsmål handler om din ansættelse som lærer samt din klasse i Inklusionspanelet. Generelt skal du ved besvarelsen tænke på din undervisning i den klasse, som du er klasselærer for
Læs mereOversigt Særlige forløb og skriftlige opga aver på Vesthimmerlands Gymnasium og HF - 2012/2013
Over sigt Særlige forløb og skriftlige opgaver på Vesthimmerlands Gymnasium og HF - 2012/2013 Oversigt over særlige forløb og skriftlige opgaver mv. på Vesthimmerlands Gymnasium og HF 2012/13 STX AT forløb
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 189 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget sammen med social-
Læs mereTalentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent
Talentudvikling Greve Kommune Vinie Hansen Pædagogisk konsulent Oplæggets spørgsmål Hvordan kan en kommune leve op til folkeskolereformens mål om at alle børn skal blive så dygtige, som de kan? Hvordan
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND
72 Små og store venner Børn hjælper børn Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND Små og store venner Kort
Læs mereJens Christian Jacobsen og Tom Ritchie (red.) Pædagogik som fag og PRaksis
Jens Christian Jacobsen og Tom Ritchie (red.) Pædagogik som fag og PRaksis Jens Christian Jacobsen og Tom Ritchie (red.) PÆDAGOGIK SOM FAG OG PRAKSIS Jens Christian Jacobsen og Tom Ritchie (red.) Pædagogik
Læs mereVariabel- sammenhænge
Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende
Læs mereStærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn
Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn Konference for Undervisningsministeriets samarbejdskommuner 12. maj 2015 Uddannelseskonsulent Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Agenda
Læs mereSkolereform på Hjallerup skole
Skolereform på Hjallerup skole Velkommen til en skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Maj 2014 PÅ SKOLEREFORM HJALLERUP SKOLE 1 Hensigt Hensigten med den nye folkeskolereform er at
Læs mereFysik/kemi 7. klasse årsplan 2018/2019
Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 7. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget fysik/kemi Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan fysik
Læs mere