Misbrugsbehandling i danske fænglser de indsattes perspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Misbrugsbehandling i danske fænglser de indsattes perspektiv"

Transkript

1 Misbrugsbehandling i danske fænglser de indsattes perspektiv Formålet med dette paper er at fremlægge nogle etiske og praktiske problemstillinger i forhold til mit kommende feltarbejde, der omhandler indsattes perspektiver på misbrugsbehandling i et dansk lukket fængsel. I det følgende vil jeg fokusere på forholdet mellem forskningsspørgsmål, fokus og metodisk design og herigennem give eksempler på fordele og begrænsninger ved mit valg af kvalitative metoder. Centralt bliver spørgsmålet om, hvordan man skaber en metodisk ramme, der gør det muligt at gøre subjektive perspektiver og erfaringer til studiets objekt. I forhold til mit projekt kommer det primært til udtryk i forhold til, hvordan jeg søger viden, der er strukturerende for mine informanters valg og handlinger, men som er uofficiel og ikke anerkendt inden for institutionens (fængslets) ramme. Jeg vil i det følgende beskrive projektets problemstilling og mine bud på en metodisk tilgang for derefter at forholde mig til de fordele og ulemper, som dette perspektiv og mit valg af metode har i forhold til mit projekt, Projektets udgangspunkt er et feltarbejde i Nyborg Statsfængsel, som vil forløbe fra september til december 2011 og igen fra april til juli Mens første del af feltarbejdet vil være åben og eksplorativ, vil jeg i feltarbejdets anden del foretage en lukning og mere specifikt fokusere på specielle problemstillinger eller muligheder, der opstår som følge af skabte relationer og mere indgående kendskab til felten. Følgende omhandler kun de første fire måneder af i alt otte måneders feltarbejde. Præsentation af projekt Mit ph.d. projekt er forankret i det nordiske forskningsprojekt: Prison based drug treatment in the Nordic countries. Control and rehabilitation in welfare state institutions ved Center for Rusmiddelforskning på Århus Universitet. Mit projekts omdrejningspunkt er spørgsmålet om, hvordan indsatte forholder sig til de stofbehandlingstilbud, de tilbydes under deres afsoning, og hvordan henholdsvis stofbrug og 1

2 stoffrihed tilskrives mening i lyset af deres afsoningserfaring og livssituation; både i og uden for fængslet. Problemstillingen skal relateres til en virkelighed i danske fængsler, hvor manglende ressourcer og et mere effektivt retssystem resulterer i overbelægning og dermed dårlige vilkår for både ansatte og indsatte. Hovedparten af indsatte i danske fængsler har haft et forbrug af rusmidler og som led i regeringens handleplaner på narkotikaområdet 1, er der indført yderligere kontrol og skærpede straffe for brug og salg af rusmidler i fængslerne. Samtidig har der siden 2007 været behandlingsgaranti for danske indsatte. Dog har behandlingsafdelingerne svært ved at udfylde pladserne (Pedersen og Lodahl 2007: 16) og undersøgelser viser, at kun få indsatte gennemfører et påbegyndt behandlingsforløb 2. Til trods for de politiske tiltag er tilstedeværelsen af rusmidler inden for fængslets mure markant, og mange indsatte fortsætter med at have et forbrug af rusmidler mens de afsoner (Kriminalforsorgen 2006). En del studier har beskæftiget sig med, hvordan danske fængselsinstitutioner forvalter forholdet mellem behandling og afsoning og den iboende ideologiske konflikt mellem rehabilitering og kontrol (Heltberg2007, 2011), (Dahl et al.: 2008), (Kolind et al. 2009). Inden for den antropologiske rusmiddelforskning er der imidlertid mangel på studier omkring den enkelte misbrugers behandlingserfaring og på, hvordan makro-forhold aktualiseres i klientens praksis og refleksioner (Hun og Barker 2009:129 ). På samme måde er indsattes perspektiver på og erfaringer af behandling i fængsler mangelfuld. Mit formål er derfor at undersøge problemstillingen fra et mikroperspektiv, der tager afsæt i indsattes perspektiver og erfaringer i forhold til de muligheder og begrænsninger, der skabes i institutionens fysiske og sociale omgivelser. Herudfra ønsker jeg at belyse, hvilken indflydelse omgivelserne har på de indsattes gennemførsel af og engagement i den misbrugsbehandling, som de tilbydes i fængslerne. De forskningsspørgsmål jeg tilsigte at besvare er følgende: Hvilke strategier og motivationer ligger bag den indsattes engagement i misbrugsbehandlingen, og hvordan er de forbundet til livet i og uden for fængslet? 1 Kampen mod narko I (2003) samt Kampen mod narko II (2010). 2 Se: samt 212ED317C23B/ /F%C3%A5_bliver_afv%C3%A6nnet_i_f%C3%A6ngslet_NY.pdf 2

3 Hvordan adskiller omgangsformen og livet på behandlingsafdelingerne sig fra livet på de andre afdelinger? Og hvilken betydning har det for den indsattes afsoningsforløb, og for hvordan han forholder sig til sit stofbrug? Hvilke identiteter, normer og diskurser (eventuelt moddiskurser) skabes der blandt de indsatte selv? Hvordan relateres de til diskurser og problemidentiteter, der skabes i den institutionelle ramme, de er en del af? Den metodiske udfordring Hvor mit omdrejningspunkt er, hvordan man metodisk undersøger forholdet mellem behandling og de indsattes afsoningserfaring, vil jeg her give nogle eksempler på, hvilke udfordringer det konkret giver i forhold til mit projekt. Et vigtigt aspekt i min undersøgelse er at inddrage både de italesatte og ikke italesatte motivationer og dilemmaer, der ligger til grund for, hvordan den indsatte forholder sig til behandling versus stofbrug. Jeg ønsker derfor at nuancere forholdet mellem behandling og afsoning ved ikke bare at forholde mig til de indsatte, der bekræfter og gennemfører behandlingen men også til dem, der fravælger tilbuddet om behandling, ikke magter at gennemføre eller tiltrækkes af at bruge rusmidler under deres afsoning. Specielt ønsker jeg at undersøge, hvordan de indsatte selv definerer årsagerne til motivation bag dét at forbruge stoffer eller søge stoffrihed. Jeg ønsker derved at betragte de forløb, der bliver defineret som ikke-succesfulde, som lige så vigtige som de, der betegnes som succesfulde behandlingsforløb. En anden metodisk udfordring vil være at nå indsattes subjektive opfattelser af, hvilken betydning den livssituation som fængselslivet placerer dem i, har for, hvordan de navigerer i forhold til det at modtage, frafalde eller gennemføre behandling. Fængslet skal derfor ikke bare anskues som en institution, der skaber nogle klientkategorier og rammer for handling, som indvirker på de indsattes adfærd men også som et socialt rum af forskellige tilknytninger, diskurser og normmæssige kodekser, der er med til forme men ikke determinerer - den enkeltes valg og handlinger. Linda Kjær Minke der har lavet feltarbejde i et lukket, dansk fængsel fremhæver specielt to forhold, der har indflydelse på indsattes afsoning. Det er dels at, de indsattes sociale verden er præget af en stærk selvjustits fangerne imellem samt af interne regler og hierarkier; Dels fremhæver hun, at manges indsattes afsoningsforløb er kendetegnet ved en slags midlertidighed og 3

4 uforudsigelighed som følge af, at de oplever gentagende rokeringer og flytninger mellem afdelinger og forskellige fængsler (Minke 2010) 3. Samme midlertidighed præger også livet på behandlingsafdelingerne, hvor udskiftninger er ofte forekommende. Evalueringer af behandlingsafsnit viser, at årsager til ophør af behandlingsforløb er, at de indsatte prøveløslades, at de bortvises på grund af rusmidler, overflyttes til andre afdelinger eller bortvises, fordi de har udvist uhensigtsmæssig adfærd (Pedersen og Lodahl 2007:123). Et fokus på overgange og kontekstuelle sammenhænge Ovenstående problemstillinger er eksempler på forhold, jeg håber at kunne inddrage i mine undersøgelser. Jeg finder det her relevant, netop at udforske indsattes erfaringer i forhold til de udviklinger de indsatte gennemgår over tid samt deres oplevelser af at blive overført mellem forskellige afdelinger og fængsler. Herunder er det relevant at fokusere på indsatte, som skifter mellem fysiske og mentale tilstande : mellem det at være stoffri eller have et forbrug af stoffer og mellem oplevelser af at have forskellige forhåbninger, dilemmaer og muligheder. Dette perspektiv er ofte fraværende i studier af misbrug, idet forskeren ofte slipper taget i personer, der falder fra den behandlingsform eller det behandlingssted, som er objektet for undersøgelsen. At centrere sine undersøgelser om de enkelte indsatte giver mulighed for eksempelvis at undersøge, hvilken betydning op- og nedture har for stofbrugerens behandlingsforløb; hvordan den indsatte tolker overgangen mellem forskellige behandlingsformer, samt hvilken betydning dette har for den indsattes motivationer for og realisering af stoffrihed. Metodisk design Jeg vil primært forholde mig til mine forskningsspørgsmål gennem deltagerobservation, idet denne tilgang åbner muligheder for at sammenholde observationer af informanternes handlinger og følelsesmæssige udtryk, officielle og uofficielle udsagn i forskellige situationelle, fysiske og sociale kontekster. Disse data vil jeg sammenholde med semistrukturerede interviews, som jeg ønsker at gentage over tid med udvalgte indsatte. 3 ). I gennemsnit flyttes indsatte 4 gange under deres afsoning og ifølge en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Linda Minke Kjærs oplever 2 ud af tre indsatte hele tiden at blive forflyttet. (http://www.dr.dk/p1/orientering/indslag/2010/05/28/ htm) 4

5 Praktisk håber jeg at deltage i forskellige behandlingsforløb og i det daglige liv på et behandlingsafsnit i et lukket fængsel. Her vil jeg primært fokusere på de tilstedeværende indsattes oplevelser af livet på afdelingen, herunder hvordan de forholder sig til de behandlingsformer, de tilbydes, ideen om stoffrihed samt det sociale liv og omgangsformen på afsnittet. Et andet formål med at tage udgangspunkt i livet på en behandlingsafdeling er at få kendskab til konteksten samt at skabe en delt erfaring med de indsatte på stedet, hvilket åbner muligheder for at opbygge relationer og for at naturliggøre min tilstedeværelse. Studiets objekt er imidlertid ikke behandlingsafdelingen, men de indsatte der en periode befinder sig her og deres refleksive og praktiske pendulering mellem stoffrihed og stofbrug. Metodisk er jeg inspireret af George Marcus idé om at følge personer gennem forskellige sammenhænge (Marcus 1998). I praksis vil det betyde, at jeg tager udgangspunkt i de relationer, jeg har opbygget med de indsatte på behandlingsafdelingen og herigennem bestræber mig på at følge de indsatte gennem deres behandlingsforløb. Samtidig håber jeg fysisk at kunne opsøge de indsatte der, som følge af at de enten gennemfører eller falder fra behandlingen, fysisk forlader afdelingen og overføres til andre afdelinger, fængsler eller til friheden. Praktisk er den metodiske målsætning om at følge de indsatte svært realiserbar; både på grund af sikkerhedsforanstaltninger men også fordi der skal søges om adgang de forskellige steder. Mit håb er ikke at forholde mig til alle indsatte, der forlader afdelingen men at få mulighed for at opsøge udvalgte indsatte, der overføres til steder eller befinder sig i situationer, som vil være interessante i forhold til projektets problemstilling. Afhængigt af deres eget ønske om medvirken samt mine muligheder for at adgang, ønsker jeg at følge forskellige indsatte med forskellig intensitet. Nogle vil jeg kunne besøge, interviewe og observere gentagne gange på det sted, de er overført til. De som det ikke synes oplagt eller muligt at følge, vil jeg søge at holde kontakten med gennem skriftlig korrespondance. At sammenholde de indsattes erfaringer på selve behandlingsafdelingen med deres forskellige veje ud fra samme afdeling og ud i nye sammenhænge vil give et nuanceret indblik i, hvordan indsatte opfatter sammenhængen mellem forskelle behandlingstilbud, behandlingsforløbets op- og nedture samt omgivelsernes betydning for, hvordan den enkelte forholder sig til stofbrug / stoffrihed. 5

6 Perspektiver på den empiriske virkelighed I mine analytiske og metodiske overvejelser vil jeg bestræbe mig på fænomenologisk perspektiv, idet det kan åbne et blik for, hvordan mennesker i specifikke sociale omgivelser føler, improviserer, handler og erfarer i henhold til officielle og uofficielle diskurser. Det at følge personen i fysisk forstand kan også forstås som det analytiske perspektiv, jeg ønsker at anskue den empiriske virkelighed igennem. Jeg er her inspireret af Unni Wikans opfordring til at tage et metodisk udgangspunkt, der follows people in social space as they move and come up against multiple, at times clearcut, at times vague and ambivalent, pressures and injunctions (Wikan 1990:47). I forhold til min empiri vil et fokus på indsattes refleksioner og dilemmaer i forskellige sociale og institutionelle rum udgøre et vigtigt element i forståelsen af, hvad der påvirker de indsatte i forhold til at have et forbrug af stoffer eller søge behandling. Antropologen Jarrett Zigon mener desuden, at det at fokusere på menneskers underfundigheder, improvisationer og forhandlinger som de bevæger sig mellem moralsk fragmenterede verdener (Zigon 2009:255) kan være med til at eksplicitere den implicitte viden; vaner, følelser, sansninger som bevidst eller ubevidst er med til at strukturere deres handlinger. Specielt i forhold til undersøgelser af stofbrugere kan dette perspektiv være gunstigt, idet det åbner muligheder for at nuancere forholdet mellem det sagte og gjorte. Eksempelvis kan det være i forhold til det at udtrykke et ønske om at modtage behandling men fortsætte sit stofbrug eller at italesætte motivationer og dilemmaer i forhold til stofbrug / behandling forskelligt afhængigt af dem man udtrykker sig overfor (eksempelvis behandlere, medfanger, pårørende, betjente el. lign). Et andet relevant begreb, der kan hjælpe med at nuancere de indsatte improvisationer og dispositioner, er begrebet concerns, der af antropologen Fredrik Barth defineres som den implicitte viden, der generer og anviser menneskelig adfærd og praksis i forhold til tungtvejende livs- og hverdagserfaringer (Barth 1993). Herigennem fordres et fokus på, hvordan handlinger formes i forhold til de relationer, emotioner og forpligtigelser, der forbinder den indsatte til forskellige fællesskaber både i og uden for fængslet. 6

7 Netop en bestræbelse på at følge de indsatte deres tanker, dispositioner og handlinger gennem deres behandlingsforløb samt mellem institutionelle og sociale omgivelser, vil være mit forsøg på inddrage deres oplevelser af fængslets midlertidighed og fokusere på, hvordan overførsler mellem behandlingsformer og afdelinger påvirker deres afsonings-, misbrugs- og behandlingserfaring. Opsamlende bemærkninger: deltagerobservationens fordele og begrænsninger Min målsætning om at inddrage subjektive erfaringer i studiet af, hvordan henholdsvis stofbrug og tilbuddet om behandling tilskrives mening af indsatte i danske fængsler, ønsker jeg at realisere ved at skabe et metodisk design, som giver mig mulighed for at sammenligne og forholde mig til de indsattes handlinger og refleksioner over tid i forskellige situationelle, fysiske og sociale omgivelser inden for fængslet. I min tilgang efterstræber jeg derfor at kunne sammenholde forskellig viden akkumuleret i interviewsituatoner, observationer og gennem deltagelse. Herigennem håber jeg at kunne skabe en nuanceret forståelse af de bagvedliggende refleksioner, dilemmaer og overvejelser, der knyttes til at gennemgå eller ikke at gennemgå et behandlingsforløb, mens man afsoner i et dansk fængsel. Et andet aspekt ved mit valg af at basere min metode på deltagelse og observation er, at det giver muligheder for at inkludere mennesker i undersøgelsen, som ellers kan være svære at inddrage, fordi de er sky, er stærkt marginaliserede eller har dårlige kommunikative kompetencer. En pendulering mellem forskellige tilgange gør, at disse menneskers erfaringer også kan inddrages og repræsenteres i undersøgelsen. Komplikationer ved mit metodiske design vil være, at undersøgelsens genstandsfelt i høj grad vil være overladt til den empiriske virkelighed. Det vil sige, at mine undersøgelser i høj grad er determineret af netop de indsatte, som befinder sig på behandlingsafdelingen under mit feltarbejde. Jeg må derfor holde mig for øje, at mit metodiske design og bestræbelser på at vægtlægge et fokus på den enkeltes situation og udvikling ikke vil kunne udgøre et repræsentativt billede af, hvordan indsatte i danske fængsler forholder sig til misbrugsbehandling. Derimod vil det kunne give et indblik i de indsattes perspektiver på sammenhængen mellem den behandling, de tilbydes og betydningen af de fysiske og sociale sammenhænge, de af institutionen placeres i. Hermed håber jeg at kunne nuancere nogle bagvedliggende grunde til indsattes valg, dilemmaer og refleksioner i forhold til at gennemføre behandling eller at bruge rusmidler under afsoningen. 7

8 Litteratur Barth, Fredrik 1993: Balinese Worlds. Chicago: The University of Chicago Press. Dahl, H., Frank, V. & Kolind, T., Cannabis treatment in Danish prisons: A product of new directions in national drug policy? In Korf, D.J. ed. Cannabis in Europe: Dynamics in perception, policy and markets. Berlin: Pabst Science Publisher, Hunt, Geoffrey and Judith C. Barker (1999): Drug Treatment in Contemporary Anthropology and Sociology European Addiction Research 5(3): Kolind, T., Frank, V.A. & Dahl, H., Drug treatment or alleviating the negative consequences of imprisonment? A critical view of prison-based drug treatment in Denmark, i International Journal of Drug Policy, vol. 21, nr. 1, s Kolind, T. & Frank, V.A., Hashbehandling i danske fængsler - behandlernes erfaringer. Når behandling skal foregå i spændingsfeltet mellem tillid og kontrol. STOF, 12, 4-8. Kriminalforsorgen Evaluering af den skærpede urinprøvekontrol. Kriminalforsorgens statistik Linda Kjær Minke (2010): Fængslets indre liv med særligt fokus på fængselskultur og prisonisering blandt indsatte, ph.d.-afhandling, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Marcus, George E. 1998: Ethnography in /of the World System: The Emergence of Multi-sited Ethnography, i Ethnography through Thick and Thin, Princeton: Princeton University Press, pp Pedersen, M. U., & Lodahl, L.2007: Evalueringen af indsatsen på fem kontraktafdelinger. Center for. Rusmiddelforskning. Aarhus Universitet. Therese Heltberg (2007): Behandlingsgaranti for stofmisbrugere i Kriminalforsorgen udmøntning, udfordringer og dilemmaer. Hvad sker der, når behandlingen rykker ind i fængslerne?, i STOF, 8, Terese Heltberg (2011): Misbrugsbehandling i kriminalforsorgen i Kriminalitet og illegale rusmidler. Gylling: Narayana Press Wikan, Unni Managing turbulent hearts: a Balinese Formula for Living. Chicago: University of Chicago Press. Zigon, Jarrett 2009: Within a Range of Possibilities: Morality and Ethics in Social Life i Ethnos, 74: 2,

Indsattes perspektiver på stofbrugsbehandling i danske fængsler

Indsattes perspektiver på stofbrugsbehandling i danske fængsler Indsattes perspektiver på stofbrugsbehandling i danske fængsler va@crf.au.dk Baggrund Deltagere: 2 lukkede og 2 åbne fængsler Øget behandlingsindsats siden 2003 Behandlingsgaranti for indsatte stofbrugere

Læs mere

Forandring i fængslet hvorfor og hvordan?

Forandring i fængslet hvorfor og hvordan? STOF nr. 23, 2014 Der er 13 fængsler i Danmark, 5 lukkede og 8 åbne fængsler. Der er ca. 4.000 indsatte i de danske fængsler. Ca. 60 % af alle indsatte har haft et forbrug af illegale stoffer og/eller

Læs mere

Forandring i fængslet hvorfor og hvordan? Der er 13 fængsler i Danmark, 5 lukkede og 8 åbne fængsler. Hvad er en behandlingsafdeling?

Forandring i fængslet hvorfor og hvordan? Der er 13 fængsler i Danmark, 5 lukkede og 8 åbne fængsler. Hvad er en behandlingsafdeling? Der er 13 fængsler i Danmark, 5 lukkede og 8 åbne fængsler. Forandring i fængslet hvorfor og hvordan? Stofbehandling er blevet en fast del af fængslernes behandlingstilbud. Hvad mener de indsatte om det?

Læs mere

behandlernes erfaringer

behandlernes erfaringer behandling i fængslet Dilemmaer i hashbehandling i danske fængsler behandlernes erfaringer Når behandling skal foregå i spændingsfeltet mellem tillid & kontrol. AF TORSTEN KOLIND, VIBEKE ASMUSSEN frank

Læs mere

Dilemmaer i hashbehandling i danske fængsler behandlernes erfaringer

Dilemmaer i hashbehandling i danske fængsler behandlernes erfaringer STOF nr. 12, 2008 Dilemmaer i hashbehandling i danske fængsler behandlernes erfaringer Når behandling skal foregå i spændingsfeltet mellem tillid & forandring og kontrol & overvågning. AF TORSTEN KOLIND,

Læs mere

Stofmisbrugsbehandling i fængsler

Stofmisbrugsbehandling i fængsler Formidlingsdag - Onsdag den 18. juni 2008 Stofmisbrugsbehandling i fængsler Behandlingsgarantien 2007: Sikrer indsatte med minimum 3 mdr.s restafsoning ret til stofbehandling indenfor 14 dage Danner udgangspunkt

Læs mere

Institutionel tilknytning 5 Etiske overvejelser 5 Litteratur: 6. D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til 17. Maj 4

Institutionel tilknytning 5 Etiske overvejelser 5 Litteratur: 6. D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til 17. Maj 4 Titel: 2 Mennesker mellem teknologi, teknologi mellem mennesker. 2 Problemformulering 2 Lokalitet 2 Baggrund 2 Analytisk ramme 3 Forskningsspørgsmål 4 Metode og tidsplan 4 D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

DET HAR GJORT INDTRYK

DET HAR GJORT INDTRYK STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET JUNI 2009 AMBULANT STOFBRUGSBEHANDLING I DE DANSKE FÆNGSLER - HVOR MEGET OG HVORDAN? ingsdag. Formidl

AARHUS UNIVERSITET JUNI 2009 AMBULANT STOFBRUGSBEHANDLING I DE DANSKE FÆNGSLER - HVOR MEGET OG HVORDAN? ingsdag. Formidl AMBULANT STOFBRUGSBEHANDLING I DE DANSKE FÆNGSLER - HVOR MEGET OG HVORDAN? ingsdag Formidl 1 CRF FORSKNING CRF stort forskningsprojekt: behandlere, indsatte, fængselsbetjente Se hjemmeside Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Lene Tanggaard, Cand.psych., Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Baggrund forskningsprojekt i samarbejde med Klaus Nielsen,

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Yngre personer med stofmisbrug i behandling

Yngre personer med stofmisbrug i behandling Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og

Læs mere

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens?

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? STOF nr. 3, 2004 Forandring Forandringscirklen Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? af Morten

Læs mere

Kriminalitet, fængsling og hvad så?

Kriminalitet, fængsling og hvad så? Kriminalitet, fængsling og hvad så? Projektets formål Vores projekt tager udgangspunkt i at bringe unge under 30 år tættere på uddannelse og arbejdsmarkedet. Forskningen viser, at tilbøjeligheden til at

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Kirsten Petersen, ergoterapeut, forsker, ph.d.

Kirsten Petersen, ergoterapeut, forsker, ph.d. forsker, ph.d. 1 Præsentation Idealet - the good intentions Borgerinddragelse i rehabilitering Borgerens rolle i rehabilitering Selvbestemmelse og medindflydelse Borgerinddragelsens betydning Pensionsreformens

Læs mere

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Følelser og magt i myndighedsarbejdet Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Forskningsprojektet Professionelles praksis i socialt arbejde med børn og unge Igangværende 5 årigt

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

LI N DA KJÆR M I NK E. Fængslets. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

LI N DA KJÆR M I NK E. Fængslets. Jurist- og Økonomforbundets Forlag LI N DA KJÆR M I NK E Fængslets indre liv Jurist- og Økonomforbundets Forlag Fængslets indre liv Linda Kjær Minke Fængslets indre liv Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2012 Linda Kjær Minke Fængslets

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen

Læs mere

Tillæg til akkrediteringsansøgning: afd. KL - Alkoholbehandlingen i Statsfængslet i Møgelkær, maj 2010 WEBUDGAVE

Tillæg til akkrediteringsansøgning: afd. KL - Alkoholbehandlingen i Statsfængslet i Møgelkær, maj 2010 WEBUDGAVE Tillæg til akkrediteringsansøgning: afd. KL - Alkoholbehandlingen i Statsfængslet i Møgelkær, maj 2010 Akkrediteringstillæg for afdeling KL ved Statsfængslet Møgelkær... 2 Introduktion:... 2 Kriterium

Læs mere

Skadesreduktion Er det blevet stuerent?

Skadesreduktion Er det blevet stuerent? Skadesreduktion Er det blevet stuerent? KABS konference 2015 Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Forholdet mellem behandling og skadesreduktion Skader på individ og samfund Model

Læs mere

Mads Uffe Pedersen. Nye målgrupper af udsatte unge hvad betyder det for rusmiddelbehandlingen? KL s Rusmiddelkonference 2015

Mads Uffe Pedersen. Nye målgrupper af udsatte unge hvad betyder det for rusmiddelbehandlingen? KL s Rusmiddelkonference 2015 Nye målgrupper af udsatte unge hvad betyder det for rusmiddelbehandlingen? Mads Uffe Pedersen KL s Rusmiddelkonference 2015 Centre for Alcohol and Drug Research, Aarhus University Unge sammenlignet med

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Kan man synge sig ud af kriminalitet?

Kan man synge sig ud af kriminalitet? Kan man synge sig ud af kriminalitet? Film- og debat-arrangement om Fangekoret fra Vridsløselille og den musikalske og anden resocialisering. Onsdag d. 29. februar kl. 19-22.00 i Park Bio København. Arrangeret

Læs mere

Er pædagoger inkluderet i skolen?

Er pædagoger inkluderet i skolen? Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne.

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. STOF nr. 4, 2004 Rekreativt brug Rekreativt stofbrug Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. AF JOHANNE KORSDAL

Læs mere

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010 T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

VELFÆRDSSTATENS MÅDER AT STØTTE BORGERE MED KOMPLEKSE PROBLEMER

VELFÆRDSSTATENS MÅDER AT STØTTE BORGERE MED KOMPLEKSE PROBLEMER VELFÆRDSSTATENS MÅDER AT STØTTE BORGERE MED KOMPLEKSE PROBLEMER OM PROJEKTET Projektet handler om velfærdsstatens måder at hjælpe borgere med komplekse problemer Borgere med komplekse problemer er i dette

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Det kan

Læs mere

Brugerinddragelse i forskning

Brugerinddragelse i forskning Brugerinddragelse i forskning Anne Lee Sygeplejerske, cand. scient. san. Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering (CAST) Syddansk Universitet Hvad er en bruger? Hvad er brugerinddragelse?

Læs mere

Tilværelsespsykologi Radikalisering

Tilværelsespsykologi Radikalisering Handouts til oplæg på Radikaliseringskonferencen 09-11- 2015 Yderligere oplysninger, herunder praktiske redskaber, henvisninger til bøger om tilværelsespsykologi, samt teoretiske artikler om den her præcenterede

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

FRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE.

FRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE. FRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE. Forsker-praktikernetværkets konference 18.- 19. april 2012. Præsentation af resultater fra forskningsprojektet v/ Peter Koudahl Gangen i oplægget

Læs mere

Meningsfulde spejlinger

Meningsfulde spejlinger Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid

Læs mere

Danske cannabisdyrkeres syn på legalisering af cannabis

Danske cannabisdyrkeres syn på legalisering af cannabis STOF nr. 19, 2012 Danske cannabisdyrkeres syn på legalisering af cannabis Måske er det ikke overraskende, at de fleste cannabisdyrkere går ind for en legalisering af cannabis. Men billedet ser mere broget

Læs mere

Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse

Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse Tina Juel Ramvold Risager Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract En evaluering

Læs mere

Kvalitative metoder MPH 2014

Kvalitative metoder MPH 2014 Kvalitative metoder MPH 2014 Velkommen til kurset i kvalitative metoder (fællesmodul 1b) på MPH-uddannelsen. Kurset omfatter 9 undervisningsgange og løber over 9 uger fra 4. september til 4. november 2014.

Læs mere

KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV

KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV ROSKILDE UNIVERSITET Projektet handler om Projektet udforsker børns inklusionsmuligheder i folkeskolen gennem et fokus på samarbejde og konflikter mellem børn, forældre, lærere,

Læs mere

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Evalueringer mellem termometerhypotese og bivirkningshypotese (Kvale, 1980) Termometerhypotese den antagelse at

Læs mere

Jeg har ingen færdige forståelser af hvad en bruger er eller hvad brugerinddragelse er

Jeg har ingen færdige forståelser af hvad en bruger er eller hvad brugerinddragelse er Oplæg 12-12-2012. (Dias 1) (med præsentation) Jeg hedder Anne Lee, er uddannet sygeplejerske og sundhedsfaglig kandidat. Jeg er ansat i CAST ved Syddansk Universitet, hvor jeg bl.a. beskæftiger mig med

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Udkast til procesevaluering af. Nyt Liv Nye Vaner

Udkast til procesevaluering af. Nyt Liv Nye Vaner Projektnr. 2560 Udkast til procesevaluering af Nyt Liv Nye Vaner En indsats overfor overvægtige gravide og nybagte mødre Indholdsfortegnelse 1. Formål...1 2. Design...1 3. Procesmøder...3 4. Organisation

Læs mere

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014 Projekt Over Muren 2. kvartalsrapport 2014 August 2014 Opsummering 2. kvartalsrapporten minder i store træk om foregående opgørelser af projektets behandlingsindsats. En lang række tidligere udviklingstendenser

Læs mere

Status og udfordringer for misbrugsbehandlingen i Kriminalforsorgen

Status og udfordringer for misbrugsbehandlingen i Kriminalforsorgen behandling i fængslet Status og udfordringer for misbrugsbehandlingen i Kriminalforsorgen Med afsæt i den foregående artikel af forskere fra CRF giver Niels Løppenthin fra Kriminalforsorgen i det følgende

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Akkreditering i Kriminalforsorgen - en vejledning til ansøger

Akkreditering i Kriminalforsorgen - en vejledning til ansøger Akkreditering i Kriminalforsorgen - en vejledning til ansøger 2 Akkreditering i Kriminalforsorgen en vejledning til ansøger Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Evalueringsenheden

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Læringsmål 1. praktikperiode

Læringsmål 1. praktikperiode Læringsmål 1. praktikperiode SYS BISGAARD & KATRINE WOLIN PRAKTIKKOORDINATORER PÆDAGOGUDDANNELSEN ROSKILDE UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND Dagens program Oplæg med følgende fokus: Læringsmål i praktikken generelle

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan 1 Kirsten Petersen, ergoterapeut, cand.scient.soc., ph.d. Forsker på MarselisborgCentret, CFK Folkesundhed

Læs mere

Idealet. Virkeligheden

Idealet. Virkeligheden 2014 1 Idealet Borgerinddragelsen i rehabilitering Borgerens rolle Muligheder for selvbestemmelse og indflydelse Samarbejde omkring mål og indhold Borgerinddragelsens betydning og barrierer Virkeligheden

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende?

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Anja Marie Bornø Jensen Adjunkt, Antropolog, Ph.d. Center for Medical Science and Technology Studies Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet

Læs mere

SESSION 2. Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere

SESSION 2. Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere KL S RUSMIDDELKONFERENCE KL S RUSMIDDELKONFERENCE 2015 SESSION 2 Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere Birgitte Thylstrup, lektor, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/ Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2016 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Det åbne tilbud Skelbækgård Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Bakkegården Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling

Læs mere

HVEM OPTRÆDER SOM FORANDRINGSAGENT?

HVEM OPTRÆDER SOM FORANDRINGSAGENT? Center for Rusmiddelforskning Psykologisk institut, business and social sciences AARHUS UNIVERSITET HVEM OPTRÆDER SOM FORANDRINGSAGENT? Et sociologisk blik på hverdagen i stofmisbrugsbehandling v. cand.scient.soc.,

Læs mere

Center for Rusmiddelforskning

Center for Rusmiddelforskning Formidlingsdag Center for Rusmiddelforskning Onsdag den 18/6 2008 HVEM ER CRF Tre universitære kerneområder Forskning Uddannelse Videnspredning HVEM ER CRF Tre universitære kerneområder Forskning Uddannelse

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

En feltstudierapport over hvilke virkemidler der er observeret i kvægbruget

En feltstudierapport over hvilke virkemidler der er observeret i kvægbruget En feltstudierapport over hvilke virkemidler der er observeret i kvægbruget 7480 Ledelseskompetence til drift og forretningsudvikling Arbejdspakke 5 Forandringsledelse JOURNALNR.:14-0546959 SEGES P/S Agro

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Bare det virker Narrativer om sexsalg, stoffer og nødvendighed

Bare det virker Narrativer om sexsalg, stoffer og nødvendighed Bare det virker Narrativer om sexsalg, stoffer og nødvendighed CRF s formidlingsdag 2015 Jeanett Bjønness Post.doc. Center for Rusmiddelforskning, Århus Arbejde og tvang < > strategi og kontrol Sexsalg

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere