Landliggersammenslutningen Gribskov Vest

Transkript

1 Landliggersammenslutningen Gribskov Vest Referat fra forårsmødet onsdag d. 3. juni 2009 i Sankt Helene Kursuscenter, Tisvilde Formanden for Landliggersammenslutningen, Flemming Denker, indledte mødet med at byde deltagerne velkommen, idet han understregede, at mødet omfattede både Grundejerforbundet i den tidligere Græsted-Gilleleje Kommune og Landliggersammenslutningens medlemmer. Flemming Denker gav herefter ordet til formanden for Grundejerforbundet, Kjeld Sandstød, som udtrykte tilfredshed med at kunne deltage i dette fællesmøde, som han var sikker på ville resultere i nogle hyggelige og informative timer. Flemming Denker måtte herefter med beklagelse meddele, at der var sket en ændring med hensyn til den første foredragsholder, idet formanden for Gribskov Kommunes planudvalg, Morten Jørgensen, havde måttet sende afbud. Heldigvis havde Børge Sørensen, der ligeledes er medlem af Planudvalget (SF) været i stand til med kort varsel at stille sig til rådighed med hensyn til mødets hovedemne Den Nye Kommuneplan Flemming Denker bad herefter traditionen tro - Ulrik Mondorf modtage Landliggersammenslutningens kontante bidrag for det prisværdige og helt enestående arbejde organisationen Hvid Strand i efterhånden 19 år har udført, nemlig indsamling af affald på vore strande nu også i den tidligere Græsted-Gilleleje kommune. Ulrik Mondorf og hans 15 medarbejdere renser nu 30 km strand - mod tidligere 12 km fra Stængehus i vest til Villingebæk i øst. Sin sædvane tro uddelte Mondorf nogle drøje hug til de grundejerforeninger, hvor der havde været særligt slemme eksempler på tilsvining af strande. Erik Larsson, formand for grundejerforeningen På Sandet, benyttede herefter lejligheden til at tage ordet og rose Ulrik Mondorf og hans folk for deres store arbejde og overrække et beløb som udtryk for grundejerforeningens påskønnelse. Børge Sørensen indledte med at beklage, at den nye kommuneplan ikke er udgivet på tryk,

2 2 men kun i digital form. Da det drejer sig om et værk på over 1000 sider, vil der næppe være mange, der vil læse planen fra ende til anden, men snarere benytte den som et opslagsværk via borgerservice eller på biblioteker for dem, der ikke har adgang til nettet. Gribskov Kommune er meget interesseret i at modtage kritik/ros/forslag og kommentarer, således at planen hen ad vejen kan formes efter borgernes gode idéer og ønsker. Med hensyn til Kommunens fremtidige rolle i Nordsjælland forestiller man sig Helsinge som hovedby og handelscentrum, gerne med motorvejs- og S-togsforbindelse til København. Gilleleje forestiller man sig som centrum for turisme og kultur, medens Græsted vil lægge vægt på boliger og idrætsfaciliteter. Man ønsker en fortætning af de 3 byområder og let adgang til de mange naturområder, herunder færdiggørelse af stierne om Arresø og Esrum Sø. Der har været en del diskussioner omkring Nordsjællands Nationalpark og Kongernes Nordsjælland, herunder hvor grænserne skal drages og bevaring af de grønne kiler. Gribskov Kommune ser gerne Søborg Sø inddraget i Nationalparkområdet. Kommuneplanen indeholder 12 sider om sommerhusområderne. Der er bortset fra et mindre område ved Bakkelandet ved Arresø ikke planer om yderligere tilladelser til udstykninger. Efter foredraget var der mulighed for at stille uddybende spørgsmål til Børge Sørensen (BS). Jørn Dissing, Gf. Solmarken spurgte til evt. planer for etablering af marinaer i Tisvildeleje og Rågeleje. BS oplyste, at der ikke var konkrete planer om bygning af marinaer. Keld Flemming, Rågeleje, undrede sig over, at Græsted skulle være center for idræt, hvorfor ikke Helsinge? Et supermarked (varehus) i Rågeleje ville ifølge denne være katastrofalt for miljøet. BS kunne tænke sig, at Græsted, som var et ikke særligt levende område, ville have gavn af idrætten. På spørgsmålet om fremtiden for skolerne i vort område mente BS, at der kunne blive tale om sammenlægninger, f.eks. af Tofteskolen og Helsinge Skole. Man kunne også forestille sig at etablere en campus i Laugø det er i det hele taget et meget broget billede, der tegner sig af denne del.

3 3 Flemming Denker, LLS, spurgte: Hvornår bliver Gribskov Kommune stor nok? BS kunne ikke give noget bud på et bestemt indbyggertal, men oplyste, at kommunen p.t. var stagnerende, og at der fandt en øgning sted af borgernes gennemsnitsalder. Servicen i kommunen er ikke OK. Yvonne, Solbakken, gav udtryk for at der mangler faciliteter for ældre, og at ældre mennesker uden kørekort har betydelige transportproblemer. Andersen, Vejby Strand, spurgte til planerne om at forbinde byerne i kommunen med busser. BS havde svært ved at forestille sig, at dette ville kunne realiseres uden en væsentlig bedring af kommunens økonomi. Flemming Denker takkede herefter Børge Sørensen for et godt foredrag og præsenterede næste foredragsholder, funktionsleder Chr. Have fra Nordsjællands Politi, der fortalte om hvad man kan gøre for at hindre de mange indbrud, som sommerhusejerne plages af i Nordsjælland 238 i år indtil 2. juni. Chr. Have kom langt omkring, men sammenfattede sine råd til husejerne i denne sætning: Tænk som en tyv. De mange gode råd kunne beskrives således: Hvad kan der gøres af husejerne præventivt: Sørge for at huset ser beboet ud: En bil i indkørslen, affald i affaldssækken, lamper der tændes når det er mørkt. Mærkning af Nabohjælp, Operation Mærkning og evt. vagtselskab Indbrudssikring af døre og vinduer (Vanskeliggøre tyvens flugt og udbæring af tyvekoster) Dobbelte låse på udvendige døre. Udskiftning af gamle Ruko låsecylindre med nye dirkefri. Forstærkning af dør- og vinduesrammer forsinker tyven. Videoovervågning af ejendommen Hvad kan der gøres, hvis man griber tyven på fersk gerning:

4 Ringe til 112(akut) eller 114(Mistænkelige personer) Fotografere ubemærket (Måske med mobiltlf.) Notere nummerplade på evt. køretøj Undlad at konfrontere tyven tilkald hellere hjælp 4 Hvad bør der gøres efterfølgende: Anmeld indbruddet hurtigst muligt til politi og forsikring (Tyven er måske stadig i området) Tal med naboerne de har måske set noget, der kan hjælpe politiet. Foredraget var krydret med mange eksempler og erfaringer fra politiets arbejde, og der var en del efterfølgende spørgsmål fra tilhørerne, hvoraf en del er besvaret af førnævnte forholdsregler: Spørgsmål: Må man tæve en indbrudstyv. grebet på fersk gerning? Svar: Nej, man må fastholde en tyv til politiet ankommer (civil anholdelse), men man må ikke påføre tyven smerter eller skader, som har karakter af afstraffelse. For at komme problemet til livs var det vigtigt, at borgerne orienterer politiet om mistænkelige personer og noterer nummerpladerne på biler, der øjensynligt ikke har lovligt ærinde i området. Det var endvidere vigtigt at få mærket ens indbogenstande, således at de blev værdiløse for tyven, idet han ikke kan komme af med ting der bærer tydelige tegn på at være ejet af andre. Mærkningssæt kan fås gratis på politistationerne. Som sidste foredragsholder orienterede Carsten Bruno, ekspert fra selskabet Ruko, om de tekniske muligheder, der er til rådighed for dem, der vil sikre sin ejendom optimalt: Han oplyste, at en god idé vil være at udskifte alle gammeldags, primitive nøglesystemer med moderne systemer. De gamle rundhovede Ruko-nøgler er ingen hindring for en dygtig indbrudstyv, der kan åbne disse gamle låse, uden at det efterfølgende kan påvises, at der har været tale om indbrud, hvilket er afgørende for forsikringsselskabets vilje til at udbetale erstatning. Man kan ofte nøjes med at udskifte låsecylindrene i stedet for de komplette låse. Specielle

5 låsesystemer er sikret mod kopiering af ens nøgler kun Ruko kan fremstille ekstra nøgler, og kun mod forevisning af et nøglekort. 5 En anden ting var sikring af døre og vinduer med indvendige låse, således at tyvens flugtmuligheder og borttransport af tyvekoster vanskeliggøres. Flemming Denker takkede de to sidste foredragsholdere for de mange nyttige oplysninger og sluttede mødet med at takke deltagerne for fremmødet med ønsket om en god sommer. Referent: Torkil Lund