Opvisningsbane i Hvalsøe

Transkript

1 Opvisningsbane i Hvalsøe Tilstand og renovering Dato: Rekvirent: Lejre Kommune Center for Park & Vej Horseager Hvalsø Att.: Søren Holst Poulsen Asbjørn Nyholt ApS Hortonom og græskonsulent Gl. Nyborgvej 61 DK-5772 Kværndrup Tlf: Mobil asbjoern@nyholt.dk

2 1 Indledning Banens standard Tilstandsbeskrivelse Visuel vurdering Mulden Dræningsforhold Konklusion Løsningsmodeller A Øget pleje og vanding Løsning B topskæring og tilførsel af ekstra vækstlag Pleje og ibrugtagning Bilag Planskitse Analyser Profilbeskrivelser Fotoserie pr. 25. november Udarbejdet af: Asbjørn Nyholt Side 2

3 1 Indledning Baggrunden for denne skrivelse er at opvisningsbanen i Hvalsø blev anlagt omkring årtusindeskiftet og der siden har været problemer med utilstrækkelig græsvækst som resultat af, at banen dræner for meget. Min opgave er dermed, efter en analyse af banen at opstille løsningsmodeller for at forbedre banens tilstand. Der er indgået en aftale om teknisk rådgivning og bistand på projektet. Den foretagne undersøgelse må ikke betragtes som værende geoteknisk. 1.1 Banens standard Forventningen til banens standard formuleres ved: at den skal fungere som opvisningsbane. Der vil hverken blive etableret lys- eller vandingsanlæg på banen. Det vil med andre ord sige, at forventningen er; bane af almindelig standard, der primært skal bruges fra 1. april og til sidst i oktober. 2 Tilstandsbeskrivelse Ved besøget den 25. november blev der på den eksisterende opvisningsbane gravet 6 profiler rundt på arealet ned gennem vækstlag/mulden ned i den øverste del af råjorden. Profilernes placering fremgår af planskitse (bilag 5.1). Der er målt muldtykkelse og udtaget repræsentative prøver af muld til bestemmelse af muldens indhold af næringsstoffer, tekstur- og sigteanalyser. Der er lavet tekstur- og sigteanalyse på råjorden. 2.1 Visuel vurdering Ved besøget blev der taget en fotoserie, der er vedlagt som bilag 5.4. Ved besigtigelsen henlå arealet som eksisterende græsbane. Græsbestanden var meget tuet med græsvækst i mønster efter tidligere løsning af vækstlaget med Verti-Drain maskine. Selve overfladen fremstår plan som resultat af den seneste topdressing. 2.2 Mulden Beskrivelse af profiler ned gennem mulden ligger i bilag 5.3 og resultatet af jordprøverne i bilag 5.2. Tyndt vækstlag Tykkelsen af vækstlaget/mulden var generelt kun på 20 cm mod normalt 30 cm. For grovsandet Vækstlaget er en blanding af oprindelig muld og 0-2 sand, der ligger i en uhomogen opblanding. Der er lommer af kompakt/strukturløs muld i en matrix af mere eller minder ren sand. En analyse af en blandet prøve af vækstlaget viser en JBnr. 3 en grov lerblandet sandjord. En Side 3

4 jordtype der som sådan kan bruges til vækstlag, men andelen af fine partikler (ler + silt) er kun på 9,0 %. Det betyder, at banen bliver så tør, at den går af vækst i den tørreste sommertid. Samtidig er andelen af kolloider så lavt, at vækstjorden har vanskeligt ved at tilbageholde næringsstoffer. I områder med næsten udelukkende sand, som ved profil 6, er denne problemstilling endnu mere udtalt. Her finder vi en JBnr. 1 en grovsandet jord, en jordtype der kræver regelmæssig vanding og tilførsel af gødning for at kunne understøtte græsvæksten. Kraftig lagdannelse Ved anlæg og pleje af anlæg skal man altid forsøge at undgå markante lagdannelser i vækstlaget, der i betydende omfang nedsætter dyb rodudvikling og giver en risiko for hængende vand i toplaget, der giver en smattet/blød bane i de våde ydersæsoner. I har opnået en dramatisk lagdannelse gennem brug af topdressing af almindelig muld og kalkning. Se figur 10. Næringsstoffer Toplaget de øverste 3-5 cm er meget næringsrigt, hvilket giver en tendens til dovne græsrødder, der ikke søger tilstrækkeligt ned i vækstlaget. Det giver samtidig forklaringen på græssets velnærede farve ved besøget, på trods af det meget grovsandede og dermed næringsfattige vækstlag. Gennemsnitsprøven af den blandede muld har et passende indhold af næringsstoffer, men mangler dog magnesium. Lommer af rent sand fremstår næringsfattige. 2.3 Dræningsforhold Råjorden består af en ret ensartet lerjord med en større eller minder rest af den oprindelige muld. Forhold der kan give dræningsproblemer. I oplyser dog, at I ikke har oplevet problemer med dræning af spillefladen siden den første vinter efter anlæg. Vi tilså to drænbrønde og forholdene gav ikke umiddelbart anledning til bekymring. 3 Konklusion Vækstlaget er for tyndt (20 cm mod normalt 30 cm), uhomogent blandet, med en høj (for høj) andel af grovsand og med en betydende lagdeling i toplaget. Banen har ikke problemer med manglende dræning. Jeg forudsætter derfor at det eksisterende drænanlæg er funktionsdygtigt, ved almindelig tilsyn og rensning med års mellemrum. Jeg vil derfor pege på følgende løsningsmuligheder: A) Da der ligger et uudnyttet potentiale i at øge den alminelige pleje (jordløsning, regelmæssig gødskning og eftersåning, opbygning af ekstra vækstlag ved regelmæssig topdressing samt evt. supplerende vanding) vil forholdene kunne mildnes ved at sætte plejeniveauet op, men det vil ikke grundlæggende ændre ved svaghederne ved banens opbygning. Side 4

5 B) Optimalt set bør lagdelingen fjernes (topskrælles), vækstlaget forøges og homogeniseres til 30 cm med tilkørsel af passende sandmuld og græstæppet retableres på toppen, så banen i fremtiden kan klare sig uden vanding. I kan vælge enten at så græsset (B1) eller lægge det med rullegræs (B2). 4 Løsningsmodeller Jeg beskriver her de tre senarier med grovskitse for arbejdsplan, tidsplan, risici samt et økonomisk overslag. Risici A: Øget pleje B1: Omlægning med såning Projektet ændrer ikke grundlæggende ved årsagen til problemet. Løsningen er langsigtet og kan vise sig at være utilstrækkelig. Er den mest sikre løsning, hvor man både opnår et forbedret vækstlag og undgår ny lagdannelse i toppen, som kan være en risiko ved brug af rullegræs. B2: Omlægning med rullegræs For at sikre en hurtigere ibrugtagning, kan banen lægges med rullegræs. Hvis man vælger en græstørv produceret på sandjord, er risikoen for en ny lagdannelse i toppen reduceret. Tidsplan Banen skal ikke lukkes for renovering. Ved renovering maj-juni 2014 kan banen tages i brug august Ved renovering maj-juni 2014 kan banen tages i brug august Overslag Udgift til ekstra pleje de første 5 år (inklusiv vanding) DKR excl. moms for de første 5 år. Ca DKR excl. moms Ca DKR excl. moms 4.1 A Øget pleje og vanding Der ligger et uudnyttet potentiale i at løfte det generelle plejeniveau, men en acceptabel løsning opnås ikke uden at banen også kan vandes. Jeg ser følgende ekstrapleje udført de næste 5 år. Højsommer: Gødskning: 2014 Uge 18-19: 3-5 gennemvandinger med ca. 18 mm pr. vanding Årets behov for gødning fordeles ad 5 gange Vælg en alsidig sammensat gødning. Årsbehov ca. 120 kg N og kg K fordelt over året. Vertidræn-behadling med ca. 8 graders bræk ned til ca. 20 cm s dybde. Eftersåning med 3 overkørsler (skivesåmaskine) med ca kg græsfrø Side 5

6 En blanding af rajgræs og rødsvingel som Prodana Renovering Masterline eller tilsvarende. Uge 35-36: Vertikalskæring (en dobbelt vertikalskæring, hvor alt materialet opsamles og bortskaffes) Eftersåning med 2 overkørsler (skivesåmaskine) med ca. 200 kg græsfrø En blanding af rajgræs og rødsvingel som Prodana Renovering Masterline eller tilsvarende. Topdressing med ca. 3-4 mm lagtykkelse med BoldMix eller tilsvarende kvalitet, der lever op til Videnblad nr fra Skov og Landskab Dybdeløsning med vertidræn-behadling med ca. 8 graders bræk ned til 25 cm s dybde Uge 18-19: Uge Vertikalskæring (en dobbelt vertikalskæring, hvor alt materialet opsamles og bortskaffes) Eftersåning med 2 overkørsler (skivesåmaskine) med ca. 200 kg græsfrø En blanding af rajgræs og rødsvingel som Prodana Renovering Masterline eller tilsvarende. Topdressing med ca. 3-4 mm lagtykkelse med BoldMix eller tilsvarende kvalitet, der lever op til Videnblad nr fra Skov og Landskab Dybdeløsning med vertidræn-behadling med ca. 8 graders bræk ned til 25 cm s dybde. Forårets behandling gentages. 2016, 17 og 18 Den skitserede behandling for 2015 udføres kun en gang pr. år helst i forårstiden. 4.2 Løsning B topskæring og tilførsel af ekstra vækstlag Opgaven udføres optimalt fra først i maj og frem til først-midt i juni måned, hvilket tillader såning eller lægning af rullegræs midt-sidst i juni måned. I forbindelse med realisering af projektet skal I bemærke, at dårligt fungerende idrætsanlæg oftest er opstået som følge af komprimeringsskader i råjord og vækstlag skabt under anlægsfasen. Det er derfor alt afgørende at muld og råjord skal være passende tør ved enhver form for jordbearbejdning eller flytning. Mulden skal behandles med forsigtighed. Der udlægges kørerplader i fornødent omfang. a) Det gamle græstæppe Med græshøvl skrælles græstørven af sammen med størstedelen af laget af topdressing svarende til de øverste 2,5-3,0 cm. Materialet skal bortskaffes. b) Krav til ekstra vækstlag Tilkørsel af 13 cm sandmuld for at sikre tilstrækkelige vandreserver. Side 6

7 Det er vigtigt, at den tilkørte muld er sund og ikke har vært lagret i for høje depoter, så jordstrukturen (aggregatdannelsen) er ødelagt. Se i øvrigt retningslinjer for mulddepoter i Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejder 2010 eller på Nøglepunkter er, at mulden skal være rømmet af i tør tilstand, depotet maksimalt have været 1,5-2,0 m højt og at der ikke har været kørt i depotet. Det tilstræbes at den tilkørte muld har følgende sammensætning: 2-4 % humus, % ler + silt og sandfraktionen skal være ensartet men domineret af grovsand (0,2-2,0 mm gerne 0,2-1,0 mm). c) Opbygning af vækstlag Den tilkørte muld udlægges i et lag af 13 cm og blandes med varsomhed med det underliggende eksisterende vækstlag, således at jordstrukturen ikke ødelægges. Det færdige vækstlag er ensartet blandet og fremstår med en tykkelse på ca. 30 cm. Målet er at den endelige blanding af underliggende vækstlag og tilkørt muld har en sammensætning som beskrevet i bilag 5.2 teksturanalyse. Al kørsel med maskiner sker oven på den tilkørte ny udlagte muld. d) Færdiggørelse af vækstlag Arealet skal passende pakkes og planeres til maksimalt 2 cm gab målt under 3 m retskede. Sten og evt. trærødder på over Ø 1,5 cm er samlet og fjernet fra overfladen. Vækstlaget skal inden såning fremstå ensartet, bekvemt og løst. Vækstlaget bør ligge i 1,58 g/cm 3 inden såning. Afslut opbygningen af vækstlaget ved at grubbe og stubkultivere ned til mindst 45 cm, det vil sige ned gennem mulden og ned i det øverste lag af råjorden. e) Grundgødskning En analyse af det blandede vækstlag analyseres for indholdet af næringsstoffer, minimum Rt, Pt, Kt og Mgt. Denne analyse vil afgøre et eventuelt behov for grundgødskning. Ved behov indarbejdes grundgødskning i øverste del af vækstlaget inden finplanering. f) B1: Med græssåning Hvis I vælger at så overfladen tilsås med en græsfrøblanding med en høj andel af engrapgræs gerne 50 % engrapgræs, 30 % alm. rajgræs og 20 % rødsvingel alle af S - mærkede sorter som beskrevet af NaturErhvervsstyrelsen. Der bruges 3,0 kg græsfrø pr. 100 m 2. Frøet skal bredsås. I forbindelse med såning startgødskes med en bredt sammensat NPK gødning som NPK med ca. 350 kg/ha. Anbefalet såtidspunkt er fra sidst i maj til først i oktober. Der tilstræbes en veletableret græsplante pr. 1 cm 2. g) B2: Med rullegræs Hvis I vælger at lægge overfalden med rullegræs, bør I vælge en kvalitet produceret på en sandmuld, der tilnærmelsesvis har den samme tekstur som det nye vækstlag. Græsbestanden skal være domineret af engrapgræs med islæt af rajgræs og evt. rødsvingel. Arbejdet skal udføres i en vejrmæssig stabil tør periode og der skal være etableret en Side 7

8 vandingsmulighed på arealet inden arbejdet sættes i gang. Det er vigtigt at få aftalt, hvem der har ansvaret for vandingen af græsset de første 2 til 3 uger efter udlægning. 4.3 Pleje og ibrugtagning Græsset klippes første gang når det er ca. 6 cm langt og vær opmærksom på ikke at lave sporkørsel ved de første klipninger brug gerne en lille maskine. For at sikre en god tilgroning af arealet skal banen gødskes med en gødningsmængde svarende til kg N/ha de første to vækstår. Fra det tredje vækstår vil et gødningsniveau på kg N/ha om året være passende. Ca. et år efter såning skal vækstlagets næringstilstand kontrolleres ved en analyse for minimum Rt, Pt, Kt og Mgt. På trods af forholdsreglerne under anlægsfasen, der imødegår komprimering af vækstlaget, vil det være tilrådeligt at planlægge en dybdeluftning af vækstlaget ned til 30 cm s dybde ca. et år efter banen er omlagt. En behandling som man med fordel kan gentage hvert andet eller tredje år i driftsfasen. Side 8

9 5 Bilag 5.1 Planskitse Placering af profiler gravet/boret den 25. november 2013 gennem muld og ned i den øverste del af råjorden fremgår af denne skitse. Profilbeskrivelser ligger i 5.3 fotos i 5.4 og jordprøver i 5.2 Side 9

10 5.2 Analyser Teksturanalyse Vægtprocent Humus Ler Under 0,002 Silt 0,002-0,02 mm Finsand 0,02-0,2 mm Grovsand 0,2-2,0 mm Retningslinje baner uden vanding 2-4 % % Dominans Profil 4 råjord 5,2 22,8 13,7 45,0 13, Bl. muld øvrige 2,0 5,4 3,6 25,1 63, Profil 6, ren sand 1,7 3,1 2,2 8,2 84,9 1 fra lomme i vækstlag Fed skrift: afgørende for jordens egenskaber Analyse næringsstoffer Normer for let sandmuld Rt norm 6,0-6,8 Pt norm 2,5-3,5 Kt norm 7-10 Mgt norm Profil 1, 1-3 cm 7,3 5,6 27,2 8, Bl. muld øvrige 7,6 3,5 9,1 2, Profil 6, ren sand fra lomme i vækstlag Rød skrift indikerer lave værdier. 7,5 2,3 6,7 2,2 JBnr. Sigteanalyse Profil 6, rent sand % gennemfald ved sigte Profil 4 råjord fra lomme i vækstlag Blandet muld øvrige 2,00 mm 98,4 98,2 97,0 1,00 mm 96,7 90,3 90,7 0,710 mm 95,3 81,3 84,1 0,500 mm 92,9 62,6 71,3 0,355 mm 90,0 42,9 57,2 0,250 mm 85,8 25,4 43,7 0,212 mm 83,5 19,6 38,5 0,125 mm 74,4 10,5 26,8 0,075 mm 65,4 7,9 20,4 Sigtekurve, se de næste sider. Side 10

11 Kornkurve / kulturteknik Hvalsø opv. bane 20/ Råjord Vægtprocent <d Ler Silt Finsand Grovsand Grus ,001 0,01 0, Kornstørrelse d (mm) Profil 4 råjord Side 11

12 Kornkurve / kulturteknik Hvalsø ny opv. bane 20/ Muld Vægtprocent <d Ler Silt Finsand Grovsand Grus ,001 0,01 0, Kornstørrelse d (mm) Profil 6. Rent sand Bl. muld øvrige Side 12

13 5.3 Profilbeskrivelser Ved besøget den 25. november 2013 blev der gravet følgende profiler ned gennem mulden. Se planskitse bilag 5.1. Mod P-plads og Mølbjergvej Profil 3 Profil 4 Dræn A 0-5,0 cm Topdressing lermuld 0-5,0 cm Topdressing lermuld 5-20 cm Uhomogent vækstlag med områder med strukturløs muld og rent sand Rodvækst til ca. 18 cm 5-20 cm Uhomogent vækstlag med områder med strukturløs muld og rent sand Rodvækst til ca. 20 cm Område med bedst græsvækst Råjord Ler Råjord Ler Profil 2 Profil 5 0-3,5 cm Topdressing lermuld 0-5,0 cm Topdressing lermuld 3,5-20 cm Uhomogent vækstlag med områder med strukturløs muld og rent sand Komprimeret sål i ca. 7 cm s dybde. Rodvækst til ca. 15 cm 5-20 cm Uhomogent vækstlag med områder med oprindelig muld og store lommer med rent sand. Komprimeret sål i ca. 10 cm s dybde. Rodvækst til ca. 13 cm Råjord Ler Råjord Ler med islæt af muld Profil 1 Profil 6 0-3,5 cm Topdressing lermuld 0-5,0 cm Topdressing lermuld 3,5-20 cm Uhomogent vækstlag med områder med oprindelig muld og rent sand Komprimeret sål i ca. 10 cm s 5-20 cm Uhomogent vækstlag med store lommer af rent sand (prøve). Vækstlaget er kompakt i huller efter vertidræn går rødderne ned til 20 cm. dybde. Rodvækst til ca. 15 cm Råjord Ler med islæt af muld Råjord Ler med islæt af muld Dræn B Banen ligger lavt i terræn Side 13

14 5.4 Fotoserie pr. 25. november 2013 Banen generelt Figur 1: Græstæppet var meget præget af tuer. Græsset stod i en fornuftig gødningstilstand. Komprimerede områder Figur 2: På trods af at det næsten var 10 år siden at banen havde været vertidrænet stod tuerne af rajgræs alene i et mønster der passer med vertidrænhullerne. Overfladen stod plan efter den seneste topdressing med BoldMix. Typisk billede fra de mest komprimerede områder ved profil 1, 2 og 5 og 6. Side 14

15 Ved profil 3-4 Figur 3: Først på banen hvor vækstlaget var mindst kompakt og dermed rodudviklingen dybest var græsbestanden også bedst. Dog uden at være fuld tæt og uden fuld slidstyrke. Ved profil 3-4 Figur 4: På den bedste del af banen nærmest Mølbjergvej var der så meget liv i banen, at der var tydelige ormeskud på trods af at banen havde været slæbt over kort tid inden besøget, hvilket står i stor kontrast til de døde forhold bagest på banen. Side 15

16 Målfelt nærmest vejen Figur 5: Målfeltet nærmest vejen/klubhuset var slidt igennem. En tilstand der kan mildnes, ved at brugerne er mere bevidste om at fordele spillet/sliddet. Profil 1 Figur 6: Der er tilført ca. 3,5 cm topdressing over årene. Side 16

17 Profil 1 Figur 7: Vækstlaget er en uhomogen blanding af oprindelige (strukturløs) muld opblandet med 0-2 sand. Profil 3 Figur 8: ved profil 3 og 4 er vækstlaget ikke så kompakt og rodudviklingen derfor dybere. I områder med mindst slid som ved profil 4 bliver græsbestanden endda tålelig. Side 17

18 Profil 6 Figur 9: Ved profil 6 er andelen af rent sand i vækstlaget langt højere end på resten af banen med kun få klumper af oprindelig muld. Lagdeling Figur 10: Markant lagdeling af profilen som resultat af kalkning (ved pilen) og brug af alm. muld som topdressing. Side 18

19 Dræn A Møllebjergvej Figur 11: Drænet ligger med 65 cm til underkant af drænet. Der er sedimenteret en del groft sand. I oplyser, at der generelt ikke er problemer med vand på banen. Dræn B Sandfang Figur 12: Drænet ligger her med ca. 75 cm til underkant af drænrør. Side 19