Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N regulering baseret på resultater fra Limfjorden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N regulering baseret på resultater fra Limfjorden"

Transkript

1 Københavns Universitet Institut for Fødevare og ressourceøkonomi / BJ 15. marts 2013 Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N regulering baseret på resultater fra Limfjorden Natur- og Landbrugskommissionen har i bestilling af anmodet om en overordnet opskalering af effekterne af en ny N-regulering fra Limfjorden til nationalt niveau. Opskaleringen skal baseres på papiret af 8. februar 2013 (Ørum og Jacobsen, 2013). I opskaleringen indgår således ikke detaljeret viden omkring retention, jordtyper, reduktionskrav i for de andre 22 oplande. De 3 reguleringsniveauer der ønskes svar for omfatter: 1. Ny regulering med reduktion af 9000 ton N baseret på miljøøkonomiske normer med generelle virkemidler fra Grøn Vækst (randzoner og efterafgrøder) (scenarie B) 2. Ny regulering med reduktion af 9000 ton N baseret på miljøøkonomiske normer uden generelle virkemidler (Scenarie C) 3. Ny regulering hvor der reduceres med yderligere ton N (scenarie D). Endvidere ønsker kommissionen en vurdering af : Fordelingen af bedrifter og arealer i forhold til dem der har økonomisk fordel, og dem der har ulempe af en ændret regulering (procentvis fordeling). Spredningen i de økonomiske effekter (kr./ha) Effekterne på forskellige driftsgrene/bedriftstyperne bør indgå, hvis det er muligt. Yderligere bør øget inddragelse af omkostningseffektive virkemidler indgå mere direkte i ved opskaleringen, således at der evt. kvalitativt inddrages de virkemidler, der blev analyseret i virkemiddel-notatet til NLK (Jacobsen, 2012b). De gennemførte analyser har fokuseret på en yderligere regulering og en reduktion på tons N, hvorfor resultaterne ved 1. og 2. (9.000 tons N) er mindre detaljerede. Det vurderes, at tendenserne her vil være de samme som i svaret på 3, men i mindre omfang da afstanden til den nuværende regulering er mindre. 1. Ny regulering med reduktion af 9000 ton N Der er her foretaget en sammenligning mellem de nuværende normer og miljøøkonomiske normer ved et udledningsniveau på 23 kg N. pr. ha Analysen viser, at der er relativt små forskelle og N- tildelingen er således kun ca. 2 kg N pr. ha højere ved miljøøkonomiske normer i forhold til almindelige normer. 1

2 På enkelte bedrifter kan der godt være en del at hente, såfremt den nuværende normregulering påvirker den pågældende bedrift uforholdsmæssigt hårdt. Omvendt vil der også her være bedrifter som får reduceret deres N-tildeling betydeligt ved brug af miljøøkonomiske normer. Det er her bedrifter med arealer med lav retention der rammes hårdest, mens bedrifter med høj retention kan få en højere N-tildeling. Analyser indikerer, at nogle bedrifter vinder ca kr. pr. ha, mens andre taber op til 60 kr. pr. ha ved miljøøkonomisk regulering. Omkring 30 % af bedrifterne får en lavere indtjening, mens ca. 70% får en øget indtjening. Tabel 1. Gevinst ved miljøøkonomiske normer ved et N udledningsniveau på 23 kg N pr. ha i Limfjorden (incl tons N). Dette resultat er derefter søgt opskaleret til en national vurdering. Område Limfjorden Nationalt (skønnet opskalering) Resultater fra N reguleringsnotat Miljøøkonomiske normer i forhold til traditionelle normer Miljøøkonomiske normer i forhold til traditionelle normer Efterafgrøder (ha) Lille fald Lille fald Udtagning (ha) Stort set uændret Stort set uændret Vedvarende græs (ha) Lille Stigning Lille Stigning Øget gødningsanvendelse (fra 140 kg N/ha) (kg N/ha) Ca. 2 Ca. 1 Øget gødningsanvendelse (tons N) Udledning pr. ha landbrugsareal (kg N/ha) 23 Uændret Gevinst ved miljøøkonomiske normer (kr. pr. ha) Gevinst ved miljøøkonomiske normer (mio 6,5 12,5 25 kr. ) Kilde: Ørum og Jacobsen (2013). Opskalering er skønnet uden inddragelse af retention m.m. i andre oplande Den observerede kvælstofeffekt vil som angivet i Ørum og Jacobsen (2013) være mindre nationalt end i Limfjorden grundet den større heterogenitet i Limfjorden. Som det fremgår er ændringerne begrænsede når hele oplandet ses under et, men der kan godt være bedrifter har en klar gevinst af at undgå fx udtagning m.m. Som det gælder for de andre reguleringsniveauer vil fordelen ved miljøøkonomisk regulering være større i Limfjorden end gennemsnitlig for hele landet, da gevinsten øges med øget heterogenitet i oplandet hvad angår retentionen. Limfjorden er forholdsvis heterogent, mens en række andre oplande er mere homogene. I disse oplande vil forskellen mellem traditionel normregulering og miljøøkonomiske normer være mindre. Marginalomkostningen ved denne regulering er omkring 40 kr. pr. kg N. Set i forhold til andre virkemidler i Appendiks A, så er der ikke så mange andre virkemidler end efterafgrøder der synes at have lavere omkostninger når der tages udgangspunkt i gennemsnitsretentionen. For en række virkemidler gælder, at 2

3 hvis de placeres på arealer med lav retention, kan de godt have en omkostning under 50 kr. pr. kg N. Arealomfanget for disse typer af jorde er dog meget begrænset. 2. Mål på tons reduktion men uden tvungne efterafgrøder og randzoner Det er i relation til denne analyse antaget, at målrettede efterafgrøder ( ha) og randzoner ( ha) erstattes af en yderligere stramning af de miljøøkonomiske normer. Her skal man være opmærksom på, at det allerede i dag er muligt at erstatte efterafgrøder med en række andre tiltag (mellemafgrøder, lavere norm m.m.). Det har ikke i dette papir været muligt præcist at vurdere, hvor mange der vil etablere disse alternativer i Limfjorden i forbindelse med denne analyse (se Jacobsen, 2012b), da det så skulle placeres på bedriftsniveau. Dette vil dog påvirke den effekt der opnås ved et skift til miljøøkonomisk regulering. Hvad angår randzoner eller udtagning, kunne det godt være at omfanget af udtagning eller omlægning til vedvarende græs ikke ændres så meget i forhold til i dag, men at udtagningen placeres på andre bedrifter og jordtyper end der er gældende ved randzoner. Udtagningen ville således ikke ske på arealer som fx Vildmosen eller Lammefjorden, hvor der er højværdiproduktion hvis det kan undgås. Normerne i Limfjorden er 3 4 kg N pr. ha højere ved miljøøkonomiske normer end traditionelle normer. (se tabel 2) Tabel 2. Tanker om opskalering baseret på N reguleringsnotat (incl tons N og muligheder for erstatte efterafgrøder og randzoner) Område Limfjorden Nationalt (skønnet opskalering) Resultater fra N reguleringsnotat Efterafgrøder (ha) Lille fald Lille fald Udtagning (ha) Lille fald Lille fald Vedvarende græs (ha) Uændret Uændret Øget gødningsanvendelse ved MJØ fra 140 kg N/ha) (kg N/ha) Øget gødningsanvendelse (tons N) Udledning pr. ha landbrugsareal (kg N/ha) 21 uændret Gevinst ved miljøøkonomiske normer (kr. pr. ha) Gevinst ved miljøøkonomiske normer (mio. 11, kr. ) 1) Note: Opskaleringen er ikke baseret på retention, jordtype og reduktionskrav m.m. Kilde: Ørum og Jacobsen (2013) På det nationale plan vil gevinsten ved miljøøkonomiske normer pr. ha, som tidligere angivet, være mindre end i Limfjorden. 3

4 Med udgangspunkt i figur C2 i Ørum og Jacobsen (2013) vurderes det, at 30% får en lavere indtjening ved miljøøkonomiske normer, mens 70% får en øget indtjening. Tabene kan blive 200 kr. pr. ha og gevinsten er også omkring 200 kr. pr. ha for dem som tjener mere ved miljøøkonomiske normer end ved en simpel normreduktion. Det forventes at det også her er sandjordsbedrifter på grovsandet jord der får den laveste indkomst. Generelt bliver taberne bedrifter på arealer med lav retention, mens bedrifter med lerjord og høj retention ikke har noget større tab. Den marginal omkostning stiger her til 56 kr. pr. kg N, hvilket vil give mulighed for lidt flere andre virkemidler så som energiafgrøder og vådområder kunne vælges. Set i forhold til andre virkemidler i Appendiks A, så er der ikke så mange andre end efterafgrøder der synes sikre, men for en række virkemidler gælder, at hvis de placeres på arealer med lav retention (0 20%) kan de godt have en omkostning under 56 kr. pr. kg N. Arealomfang under 20% retention er dog meget begrænset. 3. Reduktion med tons N I tabel 3 er angivet resultaterne af en vurderinger af virkemidler for at nå en national reduktion på tons N. De intervaller der indgår er baseret på henholdsvis målrettet (SMART) regulering og gennemsnit regulering uden målretning af virkemidler i det enkelte opland (Jacobsen, 2012b). Ved brug af SMART regulering placeres virkemidlerne hvor retentionen er mindst og effekten størst, mens det i gennemsnitsscenariet antages at retentionen er den samme i hele oplandet (se appendix 1). Grundlæggende fremgår det, at det arealomfanget af virkemidlerne er 3 gange så stort nationalt som i Limfjorden. Hvad angår udtagningen af lavbund så er den nationale udtagning dobbelt så stor meget som i Limfjorden. Samlet er omkostningen beregnet til henholdsvis 788 og 928 mio. kr., hvilket viser at SMART regulering nationalt er 15% billigere end ved anvendelse af gennemsnitlig retention. For en nærmere diskussion vedrørende antagelser henvises til notatet. Den gennemførte analyse af en ny kvælstofregulering omfatter kun Limfjorden og resultatet er gengivet i tabel 4. Her sammenlignes en yderligere normreduktion med en miljøøkonomisk normregulering, der betyder at miljøomkostningen er den samme for alle bedrifter. Det fremgår af analysen, at N normen reduceres betydeligt, idet kvoten reduceres fra ca. 140 kg N/ha til 40 kg N/ha hvis der vælges den traditionelle normreduktion. Niveauet vil være 70 kg N/ha hvis der anvendes miljøøkonomiske normer. Derudover sker der også andre ændringer i form af efterafgrøder, men også en betydelig udtagning og omlægning til vedvarende græs. En række virkemidler der indgik i analysen i Tabel 3 indgår ikke i analysen beskrevet i tabel 4 da tilgangen er en anden. Det vurderes, at der vil være samme tendenser som beskrevet tidligere, blot mere udtalte, således at nogle vil have en gevinst på kr. pr. ha ved de miljøøkonomiske normer, mens andre vil tage omkring det samme. Igen vil ca. 70% af alle vinde på ordningen. 4

5 Tabel 3. Tanker om arealomfang baseret på tons notat Område Limfjorden Nationalt Areal i alt (km2) Landbrugsareal Udledning 2010 (tons N) Reduktionskrav (tons N) Resultater fra tons Gns og SMART Gns. og SMART notat Yderligere energiafgrøder (ha) % Reduceret norm (ha) Skærpet krav til husdyrgød (ha) Mellemafgrøder (ha) Udtagning af højbund (ha) Skov (ha) Udtagning lavbund (ha) Gevinst ved SMART reg. (%) 29% 15% Omkostninger i alt (mio. kr.) Kilde: Jacobsen (2012b) Note: Interval er baseret på Gns. og SMART analyse Sammenligningen af de to normsystemer er ikke foretaget på nationalt plan, hvorfor der ikke foreligger nationale konsekvensvurderinger. Der foreligger således ikke en national N reguleringsanalyse der med udgangspunkt i arealanvendelse, jordtype, afgrøder, retention m.m. giver en vurdering af de nationale omkostninger. Grundet den meget korte tidsfrist er der i stedet valgt at antage, at opskaleringen følger de samme simple mønstre som fremgår af analysen af de tons N. Der er derfor valgt en opskalering med en faktor 3 hvad angår efterafgrøder og en faktor 2 hvad angår udtagning, mens effekten på gødningsforbrug er et meget overordnet gæt. Den marginal reduktionsomkostning er vurderet til ca kr. pr. kg N. Det er herefter skønnet hvordan en mulig samlet effekt vil være idet grundreguleringen skulle være de nye miljøøkonomiske normer, kombineret med en række virkemidler som energiafgrøder m. m. hvor omkostningen pr. kg N er lavere end omkostningerne ved yderligere normreduktion. Det vurderes, at de dyreste virkemidler i tons notatet, så som udtagning af højbund og skov, vil blive brugt i et mindre omfang end angivet i Ørum og Jacobsen (2012). Det skal noteres, at der i udgangspunktet er et betydeligt omfang af efterafgrøder og det angivne areal med efterafgrøder i tabel 4 kan ses som det samlede areal med efterafgrøder og ikke væksten i forhold til en udgangssituation med ca ha efterafgrøder. Der er således ikke en betydelig vækst i omfanget af efterafgrøder i beregningerne fra Limfjorden. 5

6 Tabel 4. Tanker om opskalering baseret på N reguleringsnotat (mål 14 kg N/ha) Område Limfjorden Nationalt (skønnet opskalering) Resultater fra N reguleringsnotat MJØ Trad. norm MJØ Trad. Norm Efterafgrøder (13 17%) (ha) Udtagning (ha) Vedvarende græs (7 20%) (ha) Kvote (kg N/ha) Reduceret gødningsanvendelse Ca. 70 Ca (fra 140 kg N/ha) (kg N/ha) Reduceret gødningsanvendelse (tons N) Udledning pr. ha landbrugsareal (kg 14 Ca. 17 N/ha) Gevinst ved miljøøkonomiske 280 Ca normer (kr. pr. ha) Gevinst ved miljøøkonomiske 140 Ca normer (mio kr. ) 1) Note: Opskaleringen er foretaget som simpel forholdstal baseret på en faktor 2 eller 3 i forhold til tallene fra Limfjorden. De er ikke baseret på retention, jordtype og reduktionskrav m.m. Tallene for den miljøøkonomiske regulering står til højre og for den trad. Regulering til højre. Kilde: Ørum og Jacobsen (2013) Der er i tabel 5 givet en meget grov og skønnet vurdering af mulige arealændringer for at nå tons N baseret på ny N regulering og anvendelse af nogle yderligere N virkemidler. Det vurderes dog umiddelbart at langt de fleste bedrifter vil få lavere indtægter end i dag og at det samlet vil koste erhvervet min mio. kr. at opfylde kravet om en reduktion på tons N. Det skønnes, at en mere målrettet regulering og miljøøkonomiske normer kan reducere omkostningerne med mio. kr. i forhold til yderligere reduktion i de traditionelle normer kombineret med ikke stedspecifik regulering ved en reduktionskrav op tons N. Effekten af ændret regulering vil være større i nogle oplande end andre. Der er behov for yderligere analyser for at kvantificere effekten mere præcist, idet der kan være tale om overlap af virkemidler der gør at effekten bliver mindre end forventet. Der er i dag en fleksibel implementering af efterafgrøder som gør at ændringer i omfang af efterafgrøder er svære at angive. De bedrifter der specielt taber ved miljøøkonomiske normer er bedrifter der ligger på sandjord med lav retention, mens indkomsten er højest på arealer med ler jord og på humus jorde. Der vil være en betydelig udtagning som omfatter skov, omlægning til vedvarende græs, vådområder samt høj og lavbund. Det skal igen understreges at sammensætningen af disse virkemidler er en kompleks opgave også for at undgå at to virkemidler placeres samme sted, idet de to reguleringssystemer er svære at analysere samtidig. 6

7 Tabel 5. Mulige ændringer der kan reducere udledning med tons N ved en kombination af ny regulering og andre virkemidler Virkemidler Skønnet omfang Yderligere energiafgrøder (ha) Yderligere efterafgrøder Omlægning til vedvarende græs (ha) Skærpet krav til husdyrgødning (ha) Mellemafgrøder (ha) Udtagning af højbund (ha) Skov (ha) Udtagning lavbund (ha) Kvote (kg N/ha) efter regulering Reduceret gødningsanvendelse (fra 140 kg N/ha) (kg N/ha) Reduceret gødningsanvendelse (tons N) Udledning pr. ha landbrugsareal (kg N/ha) Omkostninger i alt (mio. kr.) Gevinster ved målrettet regulering (mio. kr) ) Note: Opskaleringen er ikke baseret på viden om retention, jordtype og reduktionskrav i de andre oplande end Limfjorden Efterskrift Der er i analysen foretaget en vurdering af omkostninger ved lavere normer baseret på enten tildeling eller tab til vandmiljøet. Dette forudsætter viden om de korrekte produktionsfunktioner og en korrekte tabsfunktioner i form af udvaskning til rodzonen og tab af N til vandmiljøet. Der er en del usikkerhed omkring disse vurderinger og en opjustering af udbyttetabet ved den nuværende normreduktion betyde at udbyttetab og omkostninger ved normreduktion og miljøøkonomiske normer kan blive betydelig højere end angivet i dette notat. Imidlertid er gevinsten ved skrift i regulering mindre påvirket af en sådan ændring end det samlede omkostningsniveau. Kilder: Ørum, Jens Erik og Brian H. Jacobsen (2012). Økonomisk konsekvens ved ændret kvælstofregulering med udgangspunkt i Limfjorden. Notat af 8. februar Fødevareøkonomisk Institut, KU. Jacobsen, B. H. (2012a). Omkostninger for landbruget ved implementering af kvælstofreduktionen i vandplanerne fra Notat til kvælstofudvalget. Fødevareøkonomisk Institut, KU. /2012/FOI_udredning_2012_6.ashx Jacobsen, B. H. (2012b). Analyse af omkostningerne ved en yderligere reduktion af N tabet fra landbruget med tons N. Notat til N udvalget. Fødevareøkonomisk Institut, KU. Notat af 24. juni 2012 Olesen, J. E. (2013). Vurdering af klimaeffekt af opskalering. DCA Notat. Marts

8 Appendix 1. Analyser af virkemidler for at nå en N reduktion på tons N A1. Omkostningseffektivitet (kr./kg N) for virkemidler i Limfjorden Retention (%) Gns. Energiafgrøder (min) Energiafgrøder (max) Vådområder 55 Reduceret Norm (10%) Skærpet krav for udvalgt husdyrgødning Generel skærpet krav til husdyrgødning Skærpet krav til afgasset gylle (20%) Skærpet krav til afgasset gylle (50%) Mellemafgrøder Udtagning højbund Skov Yderligere efterafgrøder Udtagning lavbund Brænd husdyrgød. (20%) Brænd husdyrgød. (50%) Note: For Vådområder er arealet ikke fordelt på retentionsgrupper da effekten måles direkte i havet. 1) Effekten af energiafgrøder med høj retention er specielt lav grundet meget høj retention. Egne beregninger Kilde: Jacobsen, 2012b. A.2. Reduktionstiltag baseret på den gennemsnitlige løsning for Limfjorden Retention (%) Gns. Gns. tons N Ha Omk. kg N/ha kr/kg N Energiafgrøder (min) Energiafgrøder (max) Vådområder Reduceret Norm (10%) Skærpet krav for udvalgt husdyrgødning Generel skærpet krav til husdyrgødning Skærpet krav til afgas (20%) Skærpet krav til afgas (50%) Mellemafgrøder Udtagning højbund Skov Yderligere efterafgrøder Udtagning lavbund Brænd husdyrgød. (20%) Brænd husdyrgød. (50%) Sum Note: Udtagning på højbund omfatter ha ud af et potentiale på ha således at den samlede reduktion bliver tons N. Kilde: Jacobsen, 2012b. 8

Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H.

Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet

Læs mere

Begge modeller vil prøve at udarbejde en mere simpel model for mindre bedrifter.

Begge modeller vil prøve at udarbejde en mere simpel model for mindre bedrifter. NOTAT Beskrivelse af de to modeller, som afprøves i pilotprojektet De to modeller Erhverv J.nr. Ref. hkj Den 27. maj 2014 Miljøstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen har i længere tid arbejdet med en model

Læs mere

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne? Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Læs mere

Analyse af omkostningerne ved en yderligere reduktion af N-tabet fra landbruget med 10.000 tons N

Analyse af omkostningerne ved en yderligere reduktion af N-tabet fra landbruget med 10.000 tons N Københavns Universitet Fødevareøkonomisk Institut Brian H. Jacobsen 25. juni 2012 Analyse af omkostningerne ved en yderligere reduktion af N-tabet fra landbruget med 10.000 tons N 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Analyse af omkostningerne ved scenarier for en yderligere reduktion af N-tabet fra landbruget i relation til Vandplan 2.0

Analyse af omkostningerne ved scenarier for en yderligere reduktion af N-tabet fra landbruget i relation til Vandplan 2.0 Københavns Universitet Fødevareøkonomisk Institut Brian H. Jacobsen 1. december 2014 Analyse af omkostningerne ved scenarier for en yderligere reduktion af N-tabet fra landbruget i relation til Vandplan

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg stillet efter ønske fra Per Clausen

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg stillet efter ønske fra Per Clausen Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 513 Offentligt J.nr. BLS-401-00804 Den 28. april 2010 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Læs mere

Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering

Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering Seniorforsker Brian H. Jacobsen, IFRO, KU. Session 27: Emissionsbaseret regulering

Læs mere

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud

Læs mere

DET BLÅ DANMARKSKORT Hvad er meningen?

DET BLÅ DANMARKSKORT Hvad er meningen? DET BLÅ DANMARKSKORT Hvad er meningen? Jens Larsen, jl@gefion.dk, tlf. 20125522. Hvorfor forventer vi indgreb? Nøgleordene er målene for N-udledning til de kystnære farvande 1 Det er jeres skyld! 3 Citat

Læs mere

Efterafgrøder til markplan 2015

Efterafgrøder til markplan 2015 Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet

Læs mere

Økonomisk konsekvens ved ændret kvælstofregulering med udgangspunkt i Limfjorden

Økonomisk konsekvens ved ændret kvælstofregulering med udgangspunkt i Limfjorden Københavns Universitet Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi (IFRO) (tidligere FOI) Jens Erik Ørum og Brian H. Jacobsen 22. marts 2013 Økonomisk konsekvens ved ændret kvælstofregulering med udgangspunkt

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2013

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2013 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2013 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2013 Bidragyder(e): Fotograf(er): Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Læs mere

Implementation of the Water Framework Directive in Europe. Implementering af Vandrammedirektivet i Europa

Implementation of the Water Framework Directive in Europe. Implementering af Vandrammedirektivet i Europa Implementation of the Water Framework Directive in Europe Implementering af Vandrammedirektivet i Europa Seniorforsker Brian H. Jacobsen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet E-mail: Brian@foi.dk

Læs mere

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor

Læs mere

Virkemidler og omkostninger for landbruget?

Virkemidler og omkostninger for landbruget? Virkemidler og omkostninger for landbruget? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag 30.5.2011 Indhold De enkelte virkemidler og

Læs mere

Grøn firmabilskat August 2016 1

Grøn firmabilskat August 2016 1 Grøn firmabilskat August 2016 1 Grøn firmabilskat Det nuværende system for firmabilbeskatning er forældet, derfor ønsker vi et opgør med det nuværende system. Vi ønsker et nyt og grønnere skattesystem.

Læs mere

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 L 150 Bilag 6 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 L 150 Bilag 6 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 150 Bilag 6 Offentligt 26. april 2016 J.nr. 15-1434179 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag

Læs mere

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. v/ Chefkonsulent, Carl Åge Pedersen, Planter & Miljø,

Læs mere

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68

Læs mere

Analyse af landbrugets omkostninger ved implementering af vandplanerne fra 2011 Jacobsen, Brian H.

Analyse af landbrugets omkostninger ved implementering af vandplanerne fra 2011 Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Analyse af landbrugets omkostninger ved implementering af vandplanerne fra 2011 Jacobsen, Brian H. Publication date: 2012 Document Version Også kaldet

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Notat. Regulering af fosfor og ammoniak. Jacob Sterup 09.00.00-P21-4-07. Udarbejdet af: Dato: 07-04-2014. Sagsnummer.: Version nr.

Notat. Regulering af fosfor og ammoniak. Jacob Sterup 09.00.00-P21-4-07. Udarbejdet af: Dato: 07-04-2014. Sagsnummer.: Version nr. Notat Regulering af fosfor og ammoniak Udarbejdet af: Sagsnummer.: Jacob Sterup Dato: 07-04-2014 Version nr.: 1 09.00.00-P21-4-07 Fosfor I forhold til husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau stiller

Læs mere

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016 Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social

Læs mere

Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014

Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014 Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014 Den 30. september 2013 offentliggjorde Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) rapporten Forbrugerejede vandværker og

Læs mere

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-

Læs mere

Erhvervsøkonomisk analyse af reduktioner af kvælstofnormer i landbruget Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik

Erhvervsøkonomisk analyse af reduktioner af kvælstofnormer i landbruget Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik university of copenhagen University of Copenhagen Erhvervsøkonomisk analyse af reduktioner af kvælstofnormer i landbruget Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2016 Document Version Også

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 37 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 37 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 37 Offentligt MINISTEREN Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K Dato 24. april 2007 J nr. 004-U03-26 Frederiksholms

Læs mere

Sådan beregner du opfyldelse af de grønne krav

Sådan beregner du opfyldelse af de grønne krav Sådan beregner du opfyldelse af de grønne krav Indhold 8.1 Hvad indeholder felterne?... 2 8.2 Opdatér, hver gang du retter i oplysningerne... 2 8.3 Hvis du ikke opfylder de grønne krav... 3 8.3.1 Ombytning

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Aktuelt om planteproduktionen. Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion

Aktuelt om planteproduktionen. Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion Aktuelt om planteproduktionen Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion Grundsten Vi brænder for bønder Høj faglighed og i front med ny viden Sørge for at nogen opdager det Tæt samspil med rådgivning og

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet

Læs mere

Økonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv

Økonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv Økonomisk analyse 22. maj 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Arbejdstiden øges ikke af sig selv T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Med den netop offentliggjorte 2020-plan

Læs mere

Hvor god økonomi er der i differentieret regulering?

Hvor god økonomi er der i differentieret regulering? Hvor god økonomi er der i differentieret regulering? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug NiCA seminar 9. oktober 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Økonomiske effekter af differentieret

Læs mere

Hvem kender ÅOP? en empirisk undersøgelse

Hvem kender ÅOP? en empirisk undersøgelse N O T A T Hvem kender ÅOP? en empirisk undersøgelse 16. januar 2008 I forbindelse med julen 2007 blev der af Finansrådet udarbejdet en analyse af lån til forbrug. Analysen indeholdt blandt andet en forbrugerundersøgelse

Læs mere

2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter

2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter 2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter Nyt kapitel Resumé I 2013 var der mere bevægelse i de kommunale skatter end i de foregående år. 13 kommuner valgte at sætte skatten op, mens 11 satte

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

Bilag 2 Boliger der returneres eller ikke benyttes af den boligsociale anvisning, herunder deleboliger

Bilag 2 Boliger der returneres eller ikke benyttes af den boligsociale anvisning, herunder deleboliger KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Bilag 2 Boliger der returneres eller ikke benyttes af den boligsociale anvisning, herunder deleboliger Der er en mulighed for at boliger,

Læs mere

MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN

MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN MAJ, 2015 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Årsopgørelse 2014 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Årsopgørelse 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt

Læs mere

Opgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009.

Opgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009. 24. august 2012 OJ/he HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010 Notatet giver en beskrivelse af HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010. Den registrerede

Læs mere

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 15-16 I foråret 2016 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA

Læs mere

15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste

15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste Status på års skattereformer års skattereformer har tilgodeset de rigeste I løbet af de seneste år er der gennemført en række skattereformer, der har lettet skatten på arbejde. Opsummerer man ændringerne

Læs mere

Analyse af omkostningerne ved scenarier for en reduktion af N-tabet i relation til Fødevare- og Landbrugspakke 2015 Jacobsen, Brian H.

Analyse af omkostningerne ved scenarier for en reduktion af N-tabet i relation til Fødevare- og Landbrugspakke 2015 Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Analyse af omkostningerne ved scenarier for en reduktion af N-tabet i relation til Fødevare- og Landbrugspakke 2015 Jacobsen, Brian H. Publication date:

Læs mere

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene NOTAT Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene Baggrund I december 2000 indgik den daværende regering (S og RV), V, KF, SF, CD og

Læs mere

Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast

Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast Fattigdommen i Danmark bliver ved med at stige, og der er nu over.000 fattige i Danmark. Fraregnes studerende er antallet af fattige på godt.000 personer,

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen for evaluering af virkemidlet efterafgrøder

Afrapportering fra arbejdsgruppen for evaluering af virkemidlet efterafgrøder Afrapportering fra arbejdsgruppen for evaluering af virkemidlet efterafgrøder Vandmiljøplan III midtvejsevaluering 2008 November 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Denne

Læs mere

Vejdirektoratet har behandlet en klage af 17. april 2014 over Kommunens afgørelse af 4. april 2014 om belysning af den private fællesvej, H haven.

Vejdirektoratet har behandlet en klage af 17. april 2014 over Kommunens afgørelse af 4. april 2014 om belysning af den private fællesvej, H haven. Dato 1. oktober 2014 Dokument 14/05911-16 Side 1/5 Klage over Kommunens afgørelse om belysning på den private fællesvej H haven. Vejdirektoratet har behandlet en klage af 17. april 2014 over Kommunens

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Skive Plejebolig 2015 Antal beelser: 150 Svarprocent: 43,10% Skive 2015 Side 1 ud af 17 sider Introduktion Skive Kommune har i 2015 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere

Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til pct. vil være forbeholdt de rigeste. De ti pct. rigeste vil således

Læs mere

VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

VIDEREGÅENDE UDDANNELSER 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Tilskuddet til de videregående er i gennemsnit faldet 0,6 procent eller 400 kr. pr. studenterårsværk fra 2001 til 2004. Dette dækker dog over store

Læs mere

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012 Dansk RegnskabsAnalyse Øverødvej 46 2840 Holte Telefon : 50449148 www.dra.dk Økonomisk brancheanalyse udgivet af Dansk RegnskabsAnalyse Januar 2014

Læs mere

Bilag 2. Malkekøer i tidlig laktation

Bilag 2. Malkekøer i tidlig laktation Bilag 2. Malkekøer i tidlig laktation Resume af resultatet Både, og kan indgå i rationen som erstatning for, men indholdet af PBV i rationen stiger. Sojakage kan dog ikke helt undværes, hvis AAT-behovet

Læs mere

Økonomiske potentialer i ungeindsatsen i Syddanmark. Notat

Økonomiske potentialer i ungeindsatsen i Syddanmark. Notat 214 Økonomiske potentialer i ungeindsatsen i Syddanmark Notat Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. INTRODUKTION TIL PERSONTYPEBEREGNINGER... 4 3. RESULTATER... 6 3.1. RESULTATER: UNG ÅBENLYST UDDANNELSESPARAT

Læs mere

Håndtering af bunkning

Håndtering af bunkning Håndtering af bunkning Maj 2010 Indhold 1 Formål 3 2 Hvorfor nye retningslinjer for håndtering af bunkning 4 3 Håndtering af bunkning 5 3.1 Hvad er princippet i de nye retningslinjer for håndtering bunkning

Læs mere

Vurdering af foreningen Bæredygtig Landbrugs beregninger af de økonomiske konsekvenser ved Grøn Vækst Jacobsen, Brian H.

Vurdering af foreningen Bæredygtig Landbrugs beregninger af de økonomiske konsekvenser ved Grøn Vækst Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet Vurdering af foreningen Bæredygtig Landbrugs beregninger af de økonomiske konsekvenser ved Grøn Vækst Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

ERFA-gruppen for grundvandsbeskyttelse. Bo Vægter Århus Vand og Spildevand. Vand og Spildevand Teknik og Miljø Århus Kommune

ERFA-gruppen for grundvandsbeskyttelse. Bo Vægter Århus Vand og Spildevand. Vand og Spildevand Teknik og Miljø Århus Kommune ERFA-gruppen for grundvandsbeskyttelse Bo Vægter Århus Vand og Spildevand Vand og Spildevand Teknik og Miljø Århus Kommune Vand og Spildevand Teknik og Miljø Århus Kommune Indvindingsboringer uden fund

Læs mere

På vej mod en landsdækkende nitratmodel

På vej mod en landsdækkende nitratmodel NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker

Læs mere

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012 Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...

Læs mere

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde

Læs mere

Indstilling. Forslag til kvalitetsstandarder 2008 for pleje, praktisk hjælp, madservice og træning. Til Århus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Forslag til kvalitetsstandarder 2008 for pleje, praktisk hjælp, madservice og træning. Til Århus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 16. august 2007 Århus Kommune Økonomi og Myndighed Sundhed og Omsorg Forslag til kvalitetsstandarder 2008 for pleje, praktisk hjælp, madservice

Læs mere

Udenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24.

Udenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24. Udenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020 Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24. september 2015 Sammenfatning: Global vækst mod 2020: Det forventes, at den globale økonomiske

Læs mere

Sammenligning af a-kassernes transaktionsomkostninger og produktivitet

Sammenligning af a-kassernes transaktionsomkostninger og produktivitet NOTAT 15. december 211 Sammenligning af a-kassernes transaktionsomkostninger og produktivitet J.nr. 11-44-1 Tilsynsenheden/PJE Beskæftigelsesministeriets analyse viser: A-kasserne håndterede i 21 over

Læs mere

Rådgivning vedr. udbud af rengøringsservice

Rådgivning vedr. udbud af rengøringsservice Rådgivning vedr. udbud af rengøringsservice Notat vedr. adgang til at annullere udbud, angivelse af loft på tilbudssummer samt konsekvenser i relation til besparelsespotentiale (jf. Arbejdsretsdommen af

Læs mere

NB: KUN DE HVIDE FELTER SKAL UDFYLDES DE ANDRE INDEHOLDER FORMLER BILAG NSTmarts 2011 ark VMPIIvådområdeprojekt, kvælstofberegning Projekt: Hjeds Sø

NB: KUN DE HVIDE FELTER SKAL UDFYLDES DE ANDRE INDEHOLDER FORMLER BILAG NSTmarts 2011 ark VMPIIvådområdeprojekt, kvælstofberegning Projekt: Hjeds Sø Projekt: Hjeds Sø OPGØRELSE AF TILFØRSEL/UDVASKNING FRA VANDLØBSOPLAND, DIREKTE OPLAND OG PROJEKTOMRÅDE Tilførsler: Vandløboplandet Beregnes på baggrund af oplandsarealet eller målt Nudvaskning f.eks.

Læs mere

Der er i år indsamlet oplysninger om elevstøtte og elevbetaling for godt 23.500 elever på 223 skoler.

Der er i år indsamlet oplysninger om elevstøtte og elevbetaling for godt 23.500 elever på 223 skoler. Elevstøtte 2009/10 Efterskoleforeningen Vartov Farvergade 27, H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 Dato 1. oktober 2009 info@efterskole.dk www.efterskole.dk Elevstøtte og elevbetaling

Læs mere

Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager

Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager Ajourføring - Ejendomme J.nr. Ref. lahni/pbp/jl/ruhch Den 7. marts 2013 Introduktion til notatet... 1 Begrebsafklaring... 1 Hvorfor er det aktuelt

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 11.5.2015

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 11.5.2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.5.2015 C(2015) 3035 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 11.5.2015 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges

Økonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges Økonomisk analyse 3. januar 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges Highlights: - I 2012 købte de fleste

Læs mere

Indstilling. Ændring af status fra kommunal til selvejende institution for Vuggestuen Lindegården, Pannerupvej 7, Trige

Indstilling. Ændring af status fra kommunal til selvejende institution for Vuggestuen Lindegården, Pannerupvej 7, Trige Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 26. februar 2007 Århus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge Ændring af status fra kommunal til selvejende institution for Vuggestuen

Læs mere

UDBUDS- GUIDEN VEJLEDNING TIL OFFENTLIGE INDKØBERE VED INDKØB AF KOMMUNIKATIONSYDELSER. udbud2.indd 1 16-12-2008 15:16:10

UDBUDS- GUIDEN VEJLEDNING TIL OFFENTLIGE INDKØBERE VED INDKØB AF KOMMUNIKATIONSYDELSER. udbud2.indd 1 16-12-2008 15:16:10 UDBUDS- GUIDEN VEJLEDNING TIL OFFENTLIGE INDKØBERE VED INDKØB AF KOMMUNIKATIONSYDELSER udbud2.indd 1 16-12-2008 15:16:10 INDLEDNING OG BAGGRUND FOR VEJLEDNINGEN Som offentlig indkøber er det en svær og

Læs mere

Læsevejledning til resultater på regionsplan

Læsevejledning til resultater på regionsplan Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...

Læs mere

Ændring af arbejdsmiljøarbejdet

Ændring af arbejdsmiljøarbejdet Ændring af arbejdsmiljøarbejdet Den 1. oktober 2010 er der trådt en ændring af arbejdsmiljøloven i kraft. Det er reglerne omkring sikkerhedsorganisationen der ændres. Det har betydning for den måde arbejdsmiljøarbejdet

Læs mere

Har du ikke tidligere arbejdet, kan du altså tjene op til 30.000 kr., uden at skulle bekymre dig om, at din pensionsydelse bliver mindre.

Har du ikke tidligere arbejdet, kan du altså tjene op til 30.000 kr., uden at skulle bekymre dig om, at din pensionsydelse bliver mindre. FOLKEPENSIONIST Få folkepension samtidig med, at du arbejder Tjen 30.000 kr. ekstra Nu kan det bedre betale sig at arbejde samtidig med, at du modtager folkepension. Du kan nu tjene op til 30.000 kr. mere

Læs mere

Notat. Partnering-aftale for værkstedsydelser supplerende notat

Notat. Partnering-aftale for værkstedsydelser supplerende notat Notat Sag Kunde Supplerende notat vedr. Konsekvensberegning for scenariet hvor KTK indgår partnering-aftale for værkstedsydelser KTK Notat nr. 2 d. 02.05.05 Rambøll Management Olof Palmes Allé 20 DK-8200

Læs mere

Fremtidens Fritidstilbud ved Lykkebo Skole

Fremtidens Fritidstilbud ved Lykkebo Skole Bilag 59 Fremtidens Fritidstilbud ved Lykkebo Skole Med udgangspunkt i de indkomne høringssvar vedrørende den fysiske struktur for Fremtidens Fritidstilbud fremlægger forvaltningen en ny løsningsmodel

Læs mere

Notat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016

Notat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016 Notat Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016 Resumé Økonomi og Løn har udarbejdet et notat om til- og fraflytning i Faaborg-Midtfyn kommune for perioden

Læs mere

Scenarier for fremtidens landbrug

Scenarier for fremtidens landbrug Scenarier for fremtidens landbrug Af Tommy Dalgaard Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi. DK-8830 Tjele, Danmark. Kontakt: tommy.dalgaard@agro.au.dk Tema 76: På sporet af fremtidens landbrug. Plantekongres

Læs mere

Ændringsforslag DSU s love

Ændringsforslag DSU s love sforslag DSU s love DSU s 41. kongres sforslag nr. 1 Side 5, linje 39 Distrikternes Hovedbestyrelsesmedlemmer i en region vælger en repræsentant til socialdemokratiets regionsbestyrelse. ændres til: Distriktsledelserne

Læs mere

Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg

Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Principperne i denne erklæring angiver retningen for FOAs videre strukturelle og demokratiske udvikling.

Læs mere

Rammeaftale. provision og bonusløn. mellem. Tele Danmark A/S. AC-organisationerne

Rammeaftale. provision og bonusløn. mellem. Tele Danmark A/S. AC-organisationerne Rammeaftale om provision og bonusløn mellem Tele Danmark A/S og AC-organisationerne Denne rammeaftale vedrører aftaler, der fastlægger en variabel løndel i forhold til den enkelte medarbejder på grundlag

Læs mere

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal

Læs mere

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Orientering efter Husdyrgødningsbekendtgørelsens 28

Orientering efter Husdyrgødningsbekendtgørelsens 28 Orientering efter Husdyrgødningsbekendtgørelsens 28 Orientering om brug af teknologier til erstatning af nedfældning Anvendelse af undtagelsesbestemmelser i relation til brug af teknikker/teknologier i

Læs mere

Økonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv

Økonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv Økonomisk Analyse Konkurser i dansk erhvervsliv NR. 4 28. juni 211 2 Konkurser i dansk erhvervsliv Under den økonomiske krise steg antallet af konkurser markant. I 29 gik 5.71 virksomheder konkurs mod

Læs mere

Indstillingen om ansøgningen til Forsyningssekretariatet indeholder beslutning om:

Indstillingen om ansøgningen til Forsyningssekretariatet indeholder beslutning om: KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Læsevejledning Indstillingen om ansøgningen til Forsyningssekretariatet indeholder beslutning om: at sende ansøgningen til Forsyningssekretariatet

Læs mere

Hvilken afgrødekode skal bruges?

Hvilken afgrødekode skal bruges? Tilsagnstype Relevant afgrødekode Hvilken afgrødekode skal bruges? 4 Miljøvenlig drift af græsarealer 253 Brug afgrødekoden 253 (Miljøgræs MVJ-tilsagn (80 N) (omdrift)) til landbrugsarealer, når du har

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 4. juli 2006 og Fiskeri

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 4. juli 2006 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 562 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 4. juli 2006 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat

Læs mere

Nedenstående ses en samlet oversigt over antal pladser og boligtyper på plejecentre i Jammerbugt kommune. (Hune er lukket pr. 1.

Nedenstående ses en samlet oversigt over antal pladser og boligtyper på plejecentre i Jammerbugt kommune. (Hune er lukket pr. 1. Notat vedr. døgntakster på plejecentre Nedenstående ses en samlet oversigt over antal pladser og boligtyper på plejecentre i Jammerbugt kommune. (Hune er lukket pr. 1. juni 2016) Generelle bestemmelser

Læs mere

Valg af medlemmer til Jyske Banks repræsentantskab og bestyrelse

Valg af medlemmer til Jyske Banks repræsentantskab og bestyrelse Valg af medlemmer til Jyske Banks repræsentantskab og bestyrelse Begrundelse for og kommentarer til vedtægtsændringer foreslået af bestyrelsen November 2015 1 Baggrund På den ekstraordinære generalforsamling

Læs mere

Artikel til digst.dk om offentlige myndigheders særlige vejledningspligt ifm. kanalskifte til Digital Post

Artikel til digst.dk om offentlige myndigheders særlige vejledningspligt ifm. kanalskifte til Digital Post 20. marts 2014 KUI/BIL KIK/Masoe Artikel til digst.dk om offentlige myndigheders særlige vejledningspligt ifm. kanalskifte til Digital Post Særlig vejledningsforpligtelse ved offentlige myndigheders overgang

Læs mere

STOP FOR SKATTESTOPPETS UDHULING AF VELFÆRDEN

STOP FOR SKATTESTOPPETS UDHULING AF VELFÆRDEN STOP FOR SKATTESTOPPETS UDHULING AF VELFÆRDEN EN RETFÆRDIG BESKATNING AF EJERBOLIGER 2 SKATTE OG FINANS ORDFØRER: LISBETH BECH POULSEN Lisbeth.Poulsen@ft.dk 6162 5086 SF foreslår, at skattestoppet på ejendomsværdiskatten

Læs mere

Notat om aflønning i den finansielle sektor

Notat om aflønning i den finansielle sektor Finanstilsynet 25. november 2015 J.nr. 500-0030 GOVN/MRE Notat om aflønning i den finansielle sektor 1. Indledende bemærkninger Finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder

Læs mere

Kun lidt over 5 mia. kr. af de indbetalte efterlønsbidrag bør udbetales

Kun lidt over 5 mia. kr. af de indbetalte efterlønsbidrag bør udbetales mia. kr. Sagsnr. 11-18 Ref. MRA/BGV/bla Den 27. oktober 211 Kun lidt over mia. kr. af de indbetalte efterlønsbidrag bør udbetales Såfremt personer tilmeldt efterlønsordningen udelukkende betragter de økonomiske

Læs mere