Lederjobbet Lederne April 2016

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lederjobbet Lederne April 2016"

Transkript

1 Lederjobbet Lederne April 16

2 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet lederens indflydelse på arbejdsvilkår og arbejdsopgaver, hvordan dagligdagen i lederjobbet ser ud samt rammerne og beføjelserne i lederjobbet. Undersøgelsen belyser lederes vurdering af, om jobbet giver god mening for dem, og hvilken betydning indflydelsen på arbejdsvilkår og arbejdsopgaver, dagligdagen i lederjobbet og rammerne og beføjelserne har for, om jobbet giver god mening. Forholdet til nærmeste chef belyses, samt om lederjobbet er under konstant forandring og udvikling. Lederne har svaret på, om stillingtagen til medarbejdernes personlige problemer er en del af ledelsesopgaven, og om løsning af dilemmaer og konflikter er en væsentlig del af lederjobbet. Der sættes fokus på, om lederen mener, at der er et godt match mellem personen og jobbet, og om de har en fornemmelse af, om de er eller ikke er en succes som leder. Lederne har svaret på, om de vil anbefale deres virksomhed til jobsøgende. Respondentgruppens sammensætning fremgår af afsnittet Om undersøgelsen. Indholdsfortegnelse Side Indflydelsen på arbejdsvilkår og arbejdsopgaver 3 Dagligdagen i lederjobbet 7 Rammer og beføjelser 11 Lederjobbet giver god mening 13 Forholdet til nærmeste chef 18 Lederjobbet er under konstant forandring og udvikling 19 Stillingtagen til medarbejdernes personlige problemer er en del af jobbet for mange Løsning af dilemmaer og konflikter er en væsentlig del af lederjobbet for de fleste 21 Match mellem kravene og forventningerne til lederen og privatpersonen 23 Flest kommunalt ansatte ledere føler sig velinformeret om, hvad der foregår i virksomheden 24 Syv ud af ti vil anbefale deres virksomhed til jobsøgende 25 Om undersøgelsen 27 2

3 Indflydelsen på arbejdsvilkår og arbejdsopgaver Omkring to ud af tre ledere prioriterer selv deres opgaver, har medindflydelse på deres jobindhold og planlægger selv deres arbejdstid. 45 procent svarer, at de i høj eller i meget høj grad står til rådighed for deres arbejdsplads døgnet rundt, men kun hver fjerde vurderer, at deres arbejdsbyrde i høj eller i meget høj grad er for stor. Knap hver femte svarer, at de i høj eller i meget høj grad arbejder mere, end de har lyst til. Figur 1. I hvilken grad karakteriserer nedenstående udsagn dine arbejdsforhold? Arbejdsvilkår og arbejdsopgaver. Alle. Procent Slet ikke/i mindre grad I nogen grad I høj/i meget høj grad Ved ikke/ikke relevant 3

4 Forskelle på indflydelsen på arbejdsvilkår og arbejdsopgaver mellem ledelsesniveauerne Det er ikke overraskende, at indflydelsen på arbejdsvilkårene og arbejdsopgaverne stiger med ledelsesniveauet. Således svarer knap ni ud af ti administrerende direktører, at de i høj eller i meget høj grad selv prioriterer deres opgaver og har medindflydelse på deres jobindhold. Blandt linjelederne er det henholdsvis 64 og procent, som svarer i høj eller i meget høj grad hertil. Modsat svarer knap syv ud af ti administrerende direktører, at de står til rådighed for arbejdspladsen døgnet rundt. Det sammen gælder knap fire ud af ti linjeledere. Ligeledes har markant flere administrerende direktører end linjeledere arbejde med hjem. Figur 2. Arbejdsvilkår og arbejdsopgaver. Fordelt på ledelsesniveauer 1. Andel, der svarer i høj/i meget høj grad. Procent Administrerende direktører Øvrig direktion Mellemledere Linjeledere 1 Mellemledere er i denne undersøgelse defineret som ledere med ledelsesansvar for ledere og eventuelt også andre medarbejdere. Linjeledere er i denne undersøgelse defineret som ledere med ledelsesansvar for medarbejdere, men ikke for andre ledere. 4

5 Flere kvinder end mænd har arbejde med hjem På tre områder er det signifikante forskelle på kvinders og mænds arbejdsvilkår. Flere kvinder end mænd har arbejde med hjem arbejder mere, end de har lyst til Modsat har flere mænd end kvinder i høj eller i meget høj grad indflydelse på deres arbejdsbyrde. Tabel 1. Arbejdsvilkår og arbejdsopgaver. Forskelle kvinder og mænd. Andel, der svarer I høj/i meget høj grad. Procent Kvinder Mænd Jeg har indflydelse på min arbejdsbyrde Jeg har arbejde med hjem Jeg arbejder mere, end jeg har lyst til Som figur 1 viste, er det i meget høj grad ledelsesniveauet, der er bestemmende for graden af indflydelse på arbejdsbyrden. Når de gælder den kønsbestemte forskel på graden af indflydelse på arbejdsbyrden, er der på ét ledelsesniveau signifikant forskel, og det er mellemlederne (ledere med ledelsesansvar for ledere og eventuelt også andre medarbejdere). 44 procent af mændene mod 36 procent af kvinderne svarer, at de i høj eller i meget høj grad har indflydelse på deres arbejdsbyrde. Generelt er tendensen, at andelen, der arbejder mere, end de har lyst til, falder med alderen. 26 procent af de under 35 årige svarer, at de i høj eller i meget høj grad arbejder mere, end de har lyst til. For de øvrige aldersgrupper er det mellem 16 og procent, der arbejder mere, end de har lyst til. Kun i aldersgruppen år er der signifikant forskel mellem mænd og kvinder. 25 procent af de årige kvinder mod 17 procent af mændene svarer, at de i høj eller i meget høj grad arbejder mere, end de har lyst til. Tabel 2. Jeg arbejder mere, end jeg har lyst til. Fordelt på alder. Andel, der svarer I høj/i meget høj grad. Procent. Aldersgruppe Under Over

6 Det er ikke alderen, men ledelsesniveauet, der er afgørende for, om man har arbejde med hjem. Jo højere oppe man befinder sig i ledelseshierarkiet, jo flere har arbejde med hjem. På samtlige ledelsesniveauer er der dog flere kvinder end mænd, som har arbejde med hjem. Tabel 3. Jeg har arbejde med hjem. Kvinder og mænd fordelt på ledelsesniveau 2. Andel, der svarer i høj/i meget høj grad. Procent Kvinder Mænd Mellemledere Linjeledere Selv om flere kvinder har arbejde med hjem, arbejder de samlet set ikke mere end mændene. Tabel 4. Gennemsnitlig ugentligt arbejdstid fordelt på kvinder og mænd samt ledelsesniveau 3. Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid antal timer Kvinder Mænd Mellemledere Heraf arbejdstimer hjemme 46,61 5, 47,41 4,49 Linjeledere Heraf arbejdstimer hjemme 43,22 3,32 43,93 3,5 Forskelle mellem ledere i den private og kommunale sektor Selv om flere privatansatte ledere i høj eller i meget høj grad har indflydelse på deres arbejdsbyrde, er det også flere privatansatte end kommunalt ansatte ledere, der svarer, at deres arbejdsbyrde i høj eller i meget høj grad er for stor. Modsat er der flere kommunalt ansatte ledere, som selv planlægger deres arbejdstid. Tabel 5. Arbejdsvilkår og arbejdsopgaver. Forskelle på privat og kommunal sektor 4. Andel, der svarer I høj/i meget høj grad. Procent. Procent Privat sektor Kommunal sektor Jeg har indflydelse på min arbejdsbyrde Jeg planlægger selv min arbejdstid 65 7 Min arbejdsbyrde er for stor Der er få kvindelige topledere blandt respondenterne (35 administrerende direktører og 44 øvrige direktionsmedlemmer) til, at der i denne undersøgelse kan sammenlignes mellem mandlige og kvindelige topledere. 3 Tallene er baseret på Ledernes lønstatistik for Der er for få respondenter fra stat og regioner til, at de kan indgå i sektorsammenligninger i denne undersøgelse. 6

7 Sammenhængen mellem indflydelse på arbejdsbyrden køn, niveau og sektor Særligt på mellemlederniveau er der forskel på kvinders og mænds indflydelse på arbejdsbyrden. Tabel 6. Jeg har indflydelse på min arbejdsbyrde. Kvinder og mænd fordelt på ledelsesniveau. Andel, der svarer I høj/i meget høj grad. Procent Kvinder Mænd Mellemledere Linjeledere 3 32 Både i den private og kommunale sektor er der forskel på kvinders og mænds indflydelse på arbejdsbyrden. Den er dog mest udtalt i den kommunale sektor. Tabel 7. Jeg har indflydelse på min arbejdsbyrde. Kvinder og mænd fordelt på privat og kommunal sektor. Andel, der svarer i høj/i meget høj grad. Procent Kvinder Mænd Privat sektor Kommunal sektor Dagligdagen i lederjobbet For knap ni ud af ti ledere indebærer lederjobbet, at man i høj eller i meget høj grad skal forholde sig til mange forskellige problemstillinger, og 69 procent svarer, at de i høj eller i meget høj grad udsættes for afbrydelser i det daglige arbejde. 55 procent svarer, at deres arbejdsdag er hektisk. Figur 3. I hvilken grad karakteriserer nedenstående udsagn dine arbejdsforhold? Dagligdagen i lederjobbet. Alle. Procent Jeg forholder mig til mange forskellige problemstillinger Jeg udsættes for afbrydelser i mit daglige arbejde Jeg skal dagligt forsøge at balancere forskellige interesser Min arbejdsdag er hektisk Mit job indebærer svære beslutninger Slet ikke/i mindre grad I nogen grad I høj/i meget høj grad Ved ikke/ikke relevant 7

8 Færre administrerende direktører oplever afbrydelser Også når det gælder dagligdagen i lederjobbet, er der en række markant forskelle på de forskellige ledelsesniveauer. Cirka seks ud af ti administrerende direktører svarer, at de udsættes for afbrydelser i det daglige arbejde. Det gælder omkring syv af ud ti ledere på de øvrige ledelsesniveauer. Færrest blandt de administrerende direktører oplever i høj eller i meget høj grad deres arbejdsdag som hektisk, og markant færre linjeledere svarer, at deres job indeholder svære beslutninger sammenlignet med de øvrige ledelsesniveauer. Når det gælder at balancere forskellige interesser, er der også markant færre linjeledere, der svarer, at det i høj eller i meget høj grad er en del af dagligdagen i lederjobbet sammenlignet med de tre øvrige ledelsesniveauer. Figur 4. Dagligdagen i lederjobbet. Fordelt på ledelsesniveauer. Andel, der svarer I høj/i meget høj grad. Procent Jeg forholder mig til mange forskellige problemstillinger Jeg udsættes for afbrydelser i mit daglige arbejde Jeg skal dagligt forsøge at balancere forskellige interesser Min arbejdsdag er hektisk Mit job indebærer svære beslutninger Administrerende direktører Øvrig direktion Mellemleder Linjeleder Flere kvinder end mænd udsættes for afbrydelser i det daglige arbejde Når det gælder dagligdagen i lederjobbet, er der på tre områder signifikante forskelle på dagligdagen i lederjobbet for kvinder og mænd. Flere kvinder end mænd svarer, at de i høj eller i meget høj grad udsættes for afbrydelser i det daglige arbejde dagligt skal forsøge at balancere forskellige interesser har en hektisk arbejdsdag 8

9 Tabel 8. Dagligdagen i lederjobbet. Forskelle på kvinder og mænd. Andel, der svarer I høj/i meget høj grad. Procent. Procent Kvinder Mænd Jeg udsættes for afbrydelser i mit daglige arbejde Jeg skal dagligt forsøge at balancere forskellige interesser 65 Min arbejdsdag er hektisk Flere kommunalt end privatansatte ledere udsættes for afbrydelser i det daglige arbejde Der er en række markante forskelle på, hvordan dagligdagen ser ud for privatansatte og kommunalt ansatte ledere. Signifikant flere kommunalt ansatte end privat ansatte ledere svarer, at de i høj eller meget høj grad forholder sig til mange forskellige problemstillinger udsættes for afbrydelser i deres daglige arbejde dagligt skal forsøge at balancere forskellige interesser har et job, som indebærer svære beslutninger Omvendt er der signifikant flere privatansatte ledere, der i høj eller i meget høj grad har en hektisk arbejdsdag. Figur 5. Dagligdagen i lederjobbet. Forskelle på privat og kommunal sektor. Andel, der svarer I høj/i meget høj grad. Procent Jeg forholder mig til mange forskellige problemstillinger Jeg udsættes for afbrydelser i mit daglige arbejde Jeg skal dagligt forsøge at balancere forskellige interesser Min arbejdsdag er hektisk Mit job indebærer svære beslutninger Privat sektor Kommunal sektor 9

10 Sammenhængen mellem køn og sektor Langt flere kvinder i både den private og den kommunale sektor svarer, at de i høj eller i meget høj grad udsættes for afbrydelser i det daglige arbejde. Flere kvinder end mænd i den private sektor og flere kvinder end mænd i den kommunale sektor har i høj eller i meget høj grad en hektisk arbejdsdag. Langt flere kvinder end mænd i den kommunale sektor skal i høj eller i meget høj grad dagligt balancere forskellige interesser. Figur 6. Dagligdagen i lederjobbet. Andel, der svarer i høj/i meget høj grad i tabel 5 fordelt på køn og sektor. Procent Kvinder privat sektor Mænd privat sektor Kvinder kommunal sektor Mænd kommunal sektor Jeg udsættes for afbrydelser i mit daglige arbejde Jeg skal dagligt forsøge at balancere forskellige interesser Min arbejdsdag er hektisk Sammenhængen mellem køn og ledelsesniveau viser det samme billede. Signifikant flere kvindelige linjeledere end mandlige linjeledere svarer, at de i høj eller meget høj grad udsættes for afbrydelser i det daglige arbejde, dagligt skal forsøge at balancere forskellige interesser, og at de har en hektisk arbejdsdag. Det tilsvarende gælder i sammenligningen mellem kvindelige og mandlige mellemledere. Dog er der ikke signifikant forskel, når det gælder, hvor mange der svarer, at deres arbejdsdag i høj eller i meget høj grad er hektisk. Figur 7. Dagligdagen i lederjobbet. Andel, der svarer i høj/i meget høj grad i tabel 5 fordelt på køn og ledelsesniveau. Procent Kvinder - mellemledere Mænd - mellemledere Kvinder - linjeledere Mænd - linjeledere Jeg udsættes for afbrydelser i mit daglige arbejde Jeg skal dagligt forsøge at balancere forskellige interesser Min arbejdsdag er hektisk 1

11 Rammer og beføjelser Knap seks ud af ti ledere har i høj eller i meget høj grad beføjelser, der matcher deres ansvar, og et klart defineret ansvar. Når det gælder klart definerede præstationsmål eller succeskriterier, er det til gengæld kun knap fire ud af ti, som i høj eller i meget høj grad har klart definerede præstationsmål eller succeskriterier. Figur 8. I hvilken grad karakteriserer nedenstående udsagn dine arbejdsforhold? Rammer og beføjelser. Alle. Procent Slet ikke/i mindre grad I nogen grad I høj/i meget høj grad Ved ikke/ikke relevant 11

12 Markante forskelle mellem ledelsesniveauerne Også når det gælder rammerne og beføjelserne, er tendensen samlet set, at jo højere oppe i ledelseshierarkiet man befinder sig, jo flere svarer, at de i høj eller i meget høj grad har de nødvendige beføjelser og frihedsgrader. Der er dog værd at bemærke, at på alle fire ledelsesniveauer er der færrest, der svarer, at de i høj eller i meget høj grad har klart definerede præstationsmål eller succeskriterier. Figur 9. Rammer og beføjelser. Fordelt på ledelsesniveauer. Andel, der svarer i høj/i meget høj grad. Procent Administrerende direktører Øvrig direktion Mellemleder Linjeleder 12

13 Færrest kommunalt ansatte ledere har klart definerede præstationsmål/succeskriterier På tre områder er der signifikante forskelle mellem privat og kommunalt ansatte ledere. Flere kommunalt ansatte ledere end privatansatte ledere har i høj eller i meget høj grad beføjelser, der matcher deres ansvar klart definerede beføjelser hvorimod langt flere privatansatte ledere i høj eller i meget høj grad har klart definerede præstationsmål eller succeskriterier. Tabel 9. Rammer og beføjelser. Forskelle på privat og kommunal sektor. Andel, der svarer I høj/i meget høj grad. Procent. Procent Privat sektor Kommunal sektor Jeg har beføjelser, der matcher mit ansvar Jeg har klart definerede beføjelser Jeg har klart definerede præstationsmål/succeskriterier Lederjobbet giver god mening Langt de fleste ledere knap otte ud af ti svarer, at lederjobbet i høj eller i meget høj grad giver god mening for dem. Flest kommunalt ansatte ledere svarer, at lederjobbet giver god mening for dem. Figur 1. Mit arbejde giver god mening for mig. Alle og fordelt på privat og kommunal sektor. Procent Slet ikke/i mindre grad I nogen grad I høj/i meget høj grad Ved ikke Alle Privat sektor Kommunal sektor 13

14 Jo højere oppe man er i ledelseshierarkiet, jo flere svarer, at lederjobbet giver god mening Der er en klar sammenhæng mellem, hvor i ledelseshierarkiet man er placeret, og om lederjobbet giver god mening. Hvor 86 procent af de administrerende direktører svarer, at deres arbejde i høj eller i meget høj grad giver god mening for dem, gælder det 78 procent af linjelederne. Tabel 1. Mit arbejde giver god mening for mig. Fordelt på ledelsesniveau. Procent Slet ikke/i mindre grad I nogen grad I høj/i meget høj grad Ved ikke/ikke relevant Total Administrerende direktører Øvrig direktion Mellemledere Linjeledere Indflydelsen på arbejdsvilkår og arbejdsopgaver, dagligdagen i lederjobbet samt rammerne og beføjelserne i forhold til om arbejdet giver god mening Som figur 8 viser, er det meget få, der synes, at arbejdet slet ikke eller i mindre grad giver god mening for dem. Det gælder kun 133 respondenter, og andre 736 respondenter synes, at arbejdet kun i nogen grad giver god mening for dem. Selv om en række andre faktorer har betydning for, om arbejdet giver god mening, belyses det i dette afsnit, hvilken sammenhæng der er mellem indflydelsen på arbejdsvilkår og arbejdsopgaver dagligdagen i lederjobbet rammerne og beføjelserne i forhold til, om man slet ikke/i mindre grad, i nogen grad eller i høj/i meget høj grad vurderer, at arbejdet giver god mening. Indflydelse på arbejdsvilkår og arbejdsopgaver har stor betydning for, om arbejdet giver god mening Der er en klar sammenhæng mellem, i hvilken grad man har indflydelse på sine arbejdsvilkår og arbejdsopgaver, og om arbejdet giver god mening. Blandt de respondenter, som i høj eller i meget høj grad vurderer, at deres job giver god mening for dem, prioriterer 74 procent selv deres arbejdsopgaver har 72 procent medindflydelse på deres jobindhold planlægger 71 procent selv deres arbejdstid har 42 procent indflydelse på deres arbejdsbyrde 14

15 Ser man på den respondentgruppe, som mener, at deres job i nogen grad giver god mening, prioriterer 45 procent selv deres arbejdsopgaver har 34 procent medindflydelse på deres jobindhold planlægger 48 procent selv deres arbejdstid har 19 procent indflydelse på deres arbejdsbyrde Blandt de respondenter, som mener, at deres arbejde slet ikke eller i mindre grad giver god mening for dem, prioriterer 38 procent selv deres arbejdsopgaver har procent medindflydelse på deres jobindhold planlægger 35 procent selv deres arbejdstid har 11 procent indflydelse på deres arbejdsbyrde Det har til gengæld ingen betydning, om man står til rådighed for sin arbejdsplads døgnet rundt, eller om man har arbejde med hjem. Der er således flere respondenter, som i høj eller i meget høj grad står til rådighed for deres arbejdsplads døgnet rundt eller har arbejde med hjem, som svarer, at arbejdet giver god mening for dem, end blandt de respondenter som vurderer, at arbejdet slet ikke eller i mindre grad giver god mening for dem. Figur 11. Sammenhæng mellem om jobbet giver god mening og indflydelse på arbejdsvilkår og arbejdsopgaver. Alle. Andel, der svarer i høj/i meget høj grad til udsagnene sammenlignet med, om jobbet giver god mening. Procent Jobbet giver slet ikke/í mindre grad god mening (N=133) Jobbet giver i nogen grad god mening (N=736) Jobbet giver i høj/i meget høj grad god mening (N=3.368) 15

16 Flest blandt de respondenter, som ikke mener, at arbejdet giver god mening for dem, svarer, at deres arbejdsbyrde er for stor, og at de arbejder mere, end de har lyst til. Det kan netop skyldes, at arbejdet ikke giver god mening for dem. Ikke helt så markante sammenhænge mellem om arbejdet giver god mening og dagligdagen i lederjobbet De sammenhænge, der er mellem, om arbejdet giver god mening og dagligdagen i lederjobbet, er ikke helt så markante som sammenhængene mellem, om arbejdet giver god mening og indflydelsen på arbejdsvilkår og arbejdsopgaver. Den mest markante sammenhæng er, at væsentligt færre blandt de respondenter, som vurderer, at arbejdet slet ikke eller i mindre grad giver god mening, svarer, at deres job indebærer svære beslutninger, end respondenter som svarer, at arbejdet i høj eller i meget høj grad giver god mening. Figur 12. I hvilken grad karakteriserer nedenstående udsagn dine arbejdsforhold? Dagligdagen i lederjobbet. Alle. Andel, der svarer i høj/i meget høj grad til udsagnene sammenlignet med, om jobbet giver god mening. Procent Jeg forholder mig til mange forskellige problemstillinger Jeg udsættes for afbrydelser i mit daglige arbejde Jeg skal dagligt forsøge at balancere forskellige interesser Min arbejdsdag er hektisk Mit job indebærer svære beslutninger Jobbet giver slet ikke/i mindre grad god mening (N=133) Jobbet giver i nogen grad god mening (N=736) Jobbet giveri høj/i meget høj grad god mening (N=3.368) 16

17 Beføjelser, der matcher ansvaret, et klart defineret ansvar og de nødvendige frihedsgrader, har stor betydning for, om arbejdet giver god mening Ligesom graden af indflydelse på arbejdsvilkår og arbejdsopgaver har stor betydning for, om arbejdet giver god mening, gør det samme sig gældende for graden af match mellem beføjelser og ansvar, om ansvaret er klart defineret samt, om man har de nødvendige frihedsgrader til de ledelsesmæssige beslutninger. Figur 13. I hvilken grad karakteriserer nedenstående udsagn dine arbejdsforhold? Rammer og beføjelser. Alle. Andel, der svarer i høj/i meget høj grad til udsagnene sammenlignet med, om jobbet giver god mening. Procent Jobbet giver slet ikke/i mindre grad god mening (N=133) Jobbet giver i nogen grad god mening (N=736) Jobbet giver i høj/i meget høj grad god mening (N=3.368) Blandt de respondenter, som i høj eller i meget høj grad vurderer, at deres job giver god mening for dem, har 67 procent beføjelser, der matcher deres ansvar 66 procent et klart defineret ansvar 63 procent de nødvendige frihedsgrader til deres ledelsesmæssige beslutninger 17

18 Ser man på den respondentgruppe, som mener, at deres job i nogen grad giver god mening, har 31 procent beføjelser, der matcher deres ansvar 29 procent et klart defineret ansvar 26 procent de nødvendige frihedsgrader til deres ledelsesmæssige beslutninger Blandt de respondenter, som mener, at deres arbejde slet ikke eller i mindre grad giver god mening for dem, har 8 procent beføjelser, der matcher deres ansvar procent et klart defineret ansvar 14 procent de nødvendige frihedsgrader til deres ledelsesmæssige beslutninger Forholdet til nærmeste chef Mere end otte ud af ti har generelt opbakning hos deres nærmeste chef i deres ledelsesbeslutninger. Derimod er det kun 64 procent, der vurderer, at de og deres chef har samme syn på respondentens ledelsesopgave. Figur 14. Forholdet til nærmeste chef. Alle. Procent Jeg har generelt opbakning hos min nærmeste chef i mine ledelsesbeslutninger Min chef og jeg har samme syn på min ledelsesopgave 61 Mine personlige værdier og præferencer harmonerer med min chefs værdier og præferencer Uenig Hverken enig eller uenig Enig Ved ikke/ikke relevant 18

19 Lederjobbet er under konstant forandring og udvikling Mere end syv ud af ti svarer, at deres lederjob er under konstant forandring og udvikling. Det gælder markant flere ledere i den kommunale end i den private sektor. 85 procent af de kommunalt ansatte ledere mod 7 procent af de privatansatte lederes job er i høj eller i meget høj grad under konstant forandring. Figur 15. Mit lederjob er under konstant udvikling og forandring. Alle og fordelt på privat og kommunal sektor. Procent Alle Privat sektor Kommunal sektor Uenig Hverken enig eller uenig Enig Ved ikke/ikke relevant Færrest linjelederes job er under konstant forandring og udvikling Fordelt på ledelsesniveauer er der markant færre linjeledere, som vurderer, at deres lederjob er under konstant forandring og udvikling. Det gælder to ud af tre linjeledere, hvorimod knap otte ud af ti ledere på de andre ledelsesniveauer vurderer, at deres job er under konstant forandring og udvikling. Tabel 11. Mit lederjob er under konstant forandring og udvikling. Fordelt på ledelsesniveau. Procent Uenig Hverken enig Enig Ved ikke/ikke Total eller uenig relevant Administrerende direktører Øvrig direktion Mellemledere Linjeledere

20 Stillingtagen til medarbejdernes personlige problemer er en del af jobbet for mange To ud ad tre ledere svarer, at de som en del af lederjobbet skal tage stilling til deres medarbejderes personlige problemer. Det gælder flere kvinder end mænd. 7 procent af kvinderne mod 65 procent af mændene skal som en del af jobbet tage stilling til deres medarbejderes personlige problemer. Figur 16. Jeg skal som en del af mit arbejde tage stilling til mine medarbejderes personlige problemer. Alle og fordelt på køn. Procent Alle Kvinder Mænd Uenig Hverken enig eller uenig Enig Ved ikke/ikke relevant Der er ikke nogen entydig sammenhæng mellem ledelsesniveau, og om det er en del af lederjobbet at tage stilling til sine medarbejderes personlige problemer. Dog er der færrest administrerende direktører (61 procent), og lidt færre linjeledere (65 procent) som svarer, at det er en del af lederjobbet. Tabel 12. Jeg skal som en del af mit arbejde tage stilling til mine medarbejderes personlige problemer. Fordelt på ledelsesniveau. Procent Uenig Hverken enig Enig Ved ikke/ikke Total eller uenig relevant Administrerende direktører Øvrig direktion Mellemledere Linjeledere Flere kvindelige linjeledere (7 procent) end mandlige linjeledere (63 procent) svarer, at de som en del af deres arbejde skal tage stilling til deres medarbejderes personlige problemer.

21 Løsning af dilemmaer og konflikter er en væsentlig del af lederjobbet for de fleste For knap otte ud af ti ledere er løsning af dilemmaer og konflikter en væsentlig del af lederjobbet. Det gælder flere kvinder (84 procent) end mænd. Figur 17. Løsning af dilemmaer og konflikter er en væsentlig del af mit lederjob. Alle og fordelt på køn. Procent Alle Kvinder Mænd Uenig Hverken enig eller uenig Enig Ved ikke/ikke relevant Løsning af dilemmaer og konflikter fylder mest blandt kommunale ledere Løsning af dilemmaer og konflikter er en væsentlig del af lederjobbet for knap ni ud af ti kommunalt ansatte ledere mod knap otte ud af ti privatansatte ledere. Tabel 13. Løsning af dilemmaer og konflikter er en væsentlig del af mit lederjob. Fordelt på privat og kommunal sektor. Procent Uenig Hverken enig Enig Ved ikke/ikke Total eller uenig relevant Privat sektor Kommunal sektor

22 Ser man på kønsfordelingen opdelt på privat og kommunal sektor svarer 96 procent af de kommunalt ansatte kvindelige ledere, at løsning af dilemmaer og konflikter er en væsentlig del af lederjobbet mod 78 procent af de kommunalt ansatte mandlige ledere. I den private sektor gælder det 83 procent af kvinderne mod 77 procent af mændene. Figur 18. Løsning af dilemmaer og konflikter er en væsentlig del af mit lederjob. Fordelt på køn og sektor. Andel, der er enige. Procent Kvinder Mænd Privat sektor Kommunal sektor Færrest linjeledere mener, at løsning af dilemmaer og konflikter er en væsentlig del af jobbet Ser man på ledelsesniveauerne er det blandt linjelederne, at færrest oplever, at løsning af dilemmaer og konflikter er en væsentlig del lederjobbet. Det gælder 75 procent af linjelederne mod mellem 82 og 85 procent af de tre øvrige ledelsesniveauer. Tabel 14. Løsning af dilemmaer og konflikter er en væsentlig del af mit lederjob. Fordelt på ledelsesniveauer. Procent. Procent Uenig Hverken enig Enig Ved ikke/ikke Total eller uenig relevant Administrerende direktører Øvrig direktion Mellemledere Linjeledere

23 Match mellem kravene og forventningerne til lederen og privatpersonen Mere end tre ud af fire vurderer, at de krav og forventninger, der er til dem som leder, matcher godt med den, de er, og det de vil med deres arbejdsliv. Jo højere op man kommer i ledelseshierarkiet, jo flere vurderer, at der er et godt match. Det gælder 88 procent af de administrerende direktører mod 72 procent af linjelederne. Figur 19. Kravene og forventningerne til mig som leder er et godt match til den, jeg er, og det jeg vil med mit arbejdsliv. Alle og fordelt på ledelsesniveau. Procent Alle Administrerende direktør Øvrig direktion Mellemleder Linjeleder Uenig Hverken enig eller uenig Enig Ved ikke/ikke relevant Fornemmelsen af om man har eller ikke har succes som leder Langt de fleste har generelt en god fornemmelse af, om de har eller ikke har succes som leder. Det gælder 86 procent af lederne. Også her er der en sammenhæng mellem vurderingen og ledelsesniveauerne. 93 procent af de administrerende direktører vurderer, at de generelt har en god fornemmelse af, om de har succes som leder eller ej. Det sammen gælder 84 procent af linjelederne. Figur. Jeg har generelt en god fornemmelse af, om jeg har succes som leder eller ej. Alle og fordelt på ledelsesniveau. Procent Alle Administrerende direktør Øvrig direktion Mellemleder Linjeleder Uenig Hverken enig eller uenig Enig Ved ikke/ikke relevant 23

24 Ikke kun ledelsesniveau, men også erfaring i lederjobbet kan spille en rolle for, om man generelt har en god fornemmelse af, om man har succes som leder eller ej. Derfor er det heller ikke overraskende, at andelen, der generelt har en god fornemmelse af, om man er en succes som leder eller ikke er det, stiger med alderen. 76 procent af lederne under 35 år har generelt en god fornemmelse af, om de har succes som leder eller ej mod 92 procent af lederne på år eller mere. Tabel 15. Jeg har generelt en god fornemmelse af, om jeg har succes som leder eller ej. Fordelt på alder. Procent Aldersgruppe Under eller mere Uenig Hverken enig eller uenig Enig Ved ikke 1 1 Total Flest kommunalt ansatte ledere føler sig velinformeret om, hvad der foregår i virksomheden 63 procent af lederne føler sig velinformeret om, hvad der foregår i virksomheden. Det gælder 7 procent af de kommunalt ansatte ledere mod kun 61 procent af de privatansatte ledere. Figur 21. Jeg føler mig velinformeret om, hvad der foregår i virksomheden. Alle og fordelt på privat og kommunal sektor. Procent Alle Privat sektor Kommunal sektor Uenig Hverken enig eller uenig Enig Ved ikke/ikke relevant 24

25 Ledelsesniveauet betydning for om man føler sig velinformeret Det er ikke overraskende, at andelen, der føler sig velinformeret om, hvad der foregår i virksomheden, stiger med ledelsesniveauet. 57 procent af linjelederne stigende til 87 procent af de administrerende direktører føler sig velinformeret om, hvad der foregår i virksomheden. Tabel 16. Jeg føler mig velinformeret om, hvad der foregår i virksomheden. Fordelt på ledelsesniveauer. Procent. Procent Uenig Hverken enig Enig Ved ikke/ikke Total eller uenig relevant Administrerende direktører Øvrig direktion Mellemledere Linjeledere Syv ud af ti vil anbefale deres virksomhed til jobsøgende Det er værd at bemærke, at langt fra alle ledere vil anbefale deres virksomhed til jobsøgende. Selv om en del af forklaringen herpå kan være, at der ikke er jobåbninger på virksomheden, eller at den generelle jobsituation på virksomheden er usikker, må det konstateres, at en forholdsvis stor andel af respondenterne ikke vil anbefale deres virksomhed til personer, der søger deres råd om nye jobmuligheder. Figur 22. Jeg vil anbefale min virksomhed til nogen, der søger mit råd om nye jobmuligheder. Alle. Procent Uenig Hverken enig eller uenig Enig Ved ikke/ikke relevant 25

26 Klar sammenhæng mellem om arbejdet giver god mening og anbefaling af virksomheden Der er en klar sammenhæng mellem vurderingen af, om arbejdet giver god mening for lederen, og om lederen vil anbefale sin virksomhed til nogen, der søger råd om nye jobmuligheder. Blandt ledere, hvor jobbet i høj eller i meget høj grad giver god mening, vil 79 procent anbefale deres virksomhed til jobsøgende. Det er kun 6 procent uenige i. Blandt ledere, hvor jobbet i nogen grad giver god mening, vil 47 procent anbefale deres virksomhed til jobsøgende. Det er 25 procent uenige i. Blandet leder, hvor jobbet slet ikke eller i mindre grad giver god mening, vil kun 14 procent anbefale deres virksomhed til jobsøgende. Det er 67 procent uenige i. Tabel 17. Sammenhæng mellem anbefaling og om jobbet giver god mening. Procent. Jeg vil anbefale min virksomhed til nogen, der søger mit råd om nye jobmuligheder Uenig Hverken enig eller uenig Enig Ved ikke/ikke relevant Total Arbejdet giver slet ikke/i mindre grad god mening Arbejdet giver i nogen grad god mening Arbejdet giver i høj/i meget høj grad god mening

27 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med analyseinstituttet YouGov. Der er gennemført i alt 4.24 CAWI-interview med medlemmer af Lederne i perioden fra den 3. september til den. oktober 15. Nedenfor er en gennemgang af udvalgte baggrundsvariabler. Køn Antal Procent Kvinder Mænd Total Alder Antal Procent Under og derover Total Uddannelsesniveau Antal Procent Grundskole/Folkeskole Almén gymnasial, erhvervsgymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse, master eller mere Anden uddannelse 5 1 Total Ledelsesniveau Antal Procent Topledere (Administrerende direktører n=217/øvrig direktion n=265) Mellemledere (Ledere med ledelsesansvar for ledere og eventuelt også andre medarbejdere) Linjeledere (Ledere med ledelsesansvar for medarbejdere, men ikke for andre ledere) Leder uden personaleansvar/særligt betroet medarbejder 9 Total Sektor Antal Procent Privat Stat 83 2 Region 62 2 Kommune Selvejende institution Andet/Ved ikke 46 1 Total

28 I tabeller med procentangivelser kan det ske, at summen angives til 1 procent, mens en simpel sammentælling af tallene giver ét procentpoint højere eller lavere. Det er ikke en fejl, men skyldes almindelige afrundingsprincipper. Yderligere oplysninger om undersøgelsen kan fås ved henvendelse til analysechef Kim Møller Laursen, telefon

Jobmobilitet Lederne Maj 2015

Jobmobilitet Lederne Maj 2015 Jobmobilitet Lederne Maj 15 Indledning Undersøgelsen belyser jobmobiliteten blandt nuværende ledere og særligt betroede medarbejdere om respondenterne ville tage et job som almindelig medarbejder, hvis

Læs mere

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Undersøgelse om lederes og medarbejderes vurdering af, hvem der har ansvaret for samarbejdskultur, medarbejdernes efteruddannelse, arbejdsopgavernes løsning

Læs mere

Jobsikkerhed og ledighedsbekymring 2015

Jobsikkerhed og ledighedsbekymring 2015 Jobsikkerhed og ledighedsbekymring 15 Lederne Marts 16 Indledning Undersøgelsen belyser: hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for

Læs mere

Jobskifte. Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014

Jobskifte. Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014 Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014 Lederne Juli 2014 Indledning Undersøgelsen belyser, hvor mange ledere der har konkrete planer eller overvejelser om at skifte job samt deres motiver

Læs mere

Ledelsesudfordringer de tre kommende år

Ledelsesudfordringer de tre kommende år Ledelsesudfordringer de tre kommende år Lederne Januar 2016 Indledning Undersøgelsen belyser, hvilke ledelsesopgaver der ifølge ledere vil få betydning for deres lederjob de næste tre år. For ledere i

Læs mere

Lederes arbejdstid Undersøgelse om lederes arbejdstid fordelt på Administration og organisering, Mål- og resultatstyring, Personaleudvikling og

Lederes arbejdstid Undersøgelse om lederes arbejdstid fordelt på Administration og organisering, Mål- og resultatstyring, Personaleudvikling og Lederes Undersøgelse om lederes fordelt på Administration og organisering, Mål- og resultatstyring, Personaleudvikling og Forretningsudvikling Lederne Februar 16 Indledning Undersøgelsen belyser hvordan

Læs mere

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for

Læs mere

Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil

Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser: Hvilke kompetencer privatansatte topledere, mellemledere og linjeledere mener, er de vigtigste i deres

Læs mere

Hindringer for god ledelse

Hindringer for god ledelse Hindringer for god ledelse Lederne Februar 16 Indledning Undersøgelsen belyser hvilke forhold der ifølge respondenterne begrænser deres muligheder for at udøve god ledelse forskelle i vurderingen blandt

Læs mere

Møder og mødekultur Lederne Oktober 2015

Møder og mødekultur Lederne Oktober 2015 Møder og mødekultur Lederne Oktober 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange møder og hvor meget tid respondenterne bruger på møder Mødekulturen på interne møder Respondenternes udbytte

Læs mere

Tilfredshed, engagement og passion

Tilfredshed, engagement og passion Tilfredshed, engagement og passion Lederne December 214 Indledning Undersøgelsen belyser om respondenterne er tilfredse med deres nuværende job om jobbet giver mening, og hvor engagererede de er i jobbet

Læs mere

Lederes opfattelse af diversitet

Lederes opfattelse af diversitet Lederes opfattelse af diversitet Lederne Juni 2 Indledning Undersøgelsen belyser hvordan ledere opfatter diversitet respondenternes vurdering af, om ledergrupper i Danmark generelt er tilstrækkeligt bredt

Læs mere

Lederens ferie 2015 Lederne August 2015

Lederens ferie 2015 Lederne August 2015 Lederens ferie 15 Lederne August 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne får holdt den ferie, de er berettiget til respondenternes virksomhed eller dele heraf holder sommerferielukket

Læs mere

STRESS Lederne April 2015

STRESS Lederne April 2015 STRESS Lederne April 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet med baggrund i WHO-5 trivselsindekset, hvor mange respondenter der kan være i stor risiko for depression eller stressbelastning, kan

Læs mere

Den målsættende, problemløsende og kommunikerende topchef

Den målsættende, problemløsende og kommunikerende topchef Den målsættende, problemløsende og kommunikerende topchef Mercuri Urval Lederne September 14 Indledning Undersøgelsen sætter fokus på, hvilke egenskaber den gode topleder skal besidde, når det gælder:

Læs mere

Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet

Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet Lederne November 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange ledere der er ansat på virksomheder, som har planer eller overvejelser om at ansætte

Læs mere

Work-life balance Lederne Februar 2015

Work-life balance   Lederne Februar 2015 Work-life balance Lederne Februar 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne har en god balance mellem arbejdsliv og privatliv om de overvejer at skifte job for at få en bedre balance

Læs mere

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Lederne November 2015 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter på 50 år og derover, der har planlagt eller overvejet, hvornår

Læs mere

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Lederne Oktober 2013 Indledning Undersøgelsen belyser privatansatte lederes trivsel, i hvilket omfang de føler sig stressede, årsagerne hertil, samt

Læs mere

Udviklingssamtaler og dialog

Udviklingssamtaler og dialog Udviklingssamtaler og dialog Undersøgelse om Lederudviklingssamtaler Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Den daglige dialog Lederne Marts 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt

Læs mere

Lederens ferie 2016 Lederne August 2016

Lederens ferie 2016 Lederne August 2016 Lederens ferie 16 Lederne August 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne får holdt den ferie, de er berettiget til respondenternes virksomhed eller dele heraf holder sommerferielukket

Læs mere

Distanceledelse Lederne September 2015

Distanceledelse  Lederne September 2015 Distanceledelse Lederne September 15 ndledning Undersøgelsen belyser: Hvor mange ledere der har distanceledelsesansvar Overordnet karakteristik af ledere med distanceledelsesansvar De ledelsesmæssige udfordringer

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet September 2014 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gennemført af Epinion for DeFacto i juni 2014. Der er 1.058,

Læs mere

Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere

Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere Lederne December 2013 Indledning Undersøgelsen belyser, hvilke lederroller der er de vigtigste for en topchef, hvad der er forudsætningerne

Læs mere

Samarbejdet i ledergruppen

Samarbejdet i ledergruppen Samarbejdet i ledergruppen Lederne Januar 16 Indledning Undersøgelsen belyser: Hvad der kendetegner ledergruppen og samarbejdet i ledergruppen Hyppigheden af uenighed i ledergruppen og årsagerne til uenighed

Læs mere

Gode ledere og gode medarbejdere

Gode ledere og gode medarbejdere Gode ledere og gode medarbejdere Lederes og medarbejderes vurdering af, hvad der kendetegner den gode leder og den gode medarbejder i den private sektor Lederne Oktober 2013 Introduktion Hvad kendetegner

Læs mere

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Lederne December 2013 Indledning Lederne undersøger hvert halve år privatansatte lederes forventninger til beskæftigelse, eksport og de økonomiske

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, konflikter mobning og sexchikane

Psykisk arbejdsmiljø, konflikter mobning og sexchikane Psykisk arbejdsmiljø, konflikter mobning og sexchikane Lederne Maj 16 Indledning Undersøgelsen sætter fokus på den aktuelle status for det psykiske arbejdsmiljø og konfliktniveauet på arbejdspladserne.

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

Flygtninge på arbejdsmarkedet

Flygtninge på arbejdsmarkedet Flygtninge på arbejdsmarkedet Lederne Marts 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Lederes initiativer til beskæftigelse af flygtninge Hvor mange ledere der personligt vil være villige til at

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012 Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...

Læs mere

Survey om ledelseskvalitet

Survey om ledelseskvalitet Juni 2014 Survey om ledelseskvalitet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om ledelseskvalitet. Data er indsamlet af Epinion for DeFacto i april 2014. Der er 1.025, der har besvaret undersøgelsen.

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2014

Integration på arbejdsmarkedet 2014 Integration på arbejdsmarkedet 2014 Lederne Maj 2014 Indledning Undersøgelsen belyser, i hvilket omfang indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er blevet integreret på arbejdspladserne. Undersøgelsen

Læs mere

Lederudvikling Lederne April 2015

Lederudvikling Lederne April 2015 Lederudvikling Lederne April 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Om respondenterne har gennemført en lederuddannelse, og hvilken lederuddannelse, de har gennemført Hvilke lederudviklingsaktiviteter

Læs mere

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2015

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2015 Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2015 Lederne Juni 2015 Indledning Lederne undersøger hvert halve år privatansatte lederes forventninger til beskæftigelse, eksport og de økonomiske

Læs mere

Kommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere

Kommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere Kommunalvalg 2013 De vigtigste politiske områder ifølge ledere Lederne November 2013 Indledning Undersøgelsen omfatter ledere og selvstændige, se nærmere om respondenterne i afsnittet Om undersøgelsen.

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 28. februar 2011 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA undersøgte i januar 2011 medlemmernes oplevelser med mobning på arbejdspladsen. Undersøgelsen belyser,

Læs mere

Helbred og sygefravær

Helbred og sygefravær 8. juli 2016 Helbred og sygefravær Langt størstedelen af FOAs medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller nogenlunde godt. Til gengæld forventer hvert femte medlem ikke at kunne arbejde, til de

Læs mere

3.7 Bornholms Regionskommune

3.7 Bornholms Regionskommune 3.7 Bornholms Regionskommune På grund af Bornholms særlige geografiske forhold, indgår Bornholms Regionskommune ikke i ét af de fire planlægningsområder i Region Hovedstaden. I denne rapport beskrives

Læs mere

Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.

Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling. Sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Privatansatte kvindelige djøfere i stillinger uden ledelsesansvar har en løn der udgør ca. 96 procent af den løn deres mandlige kolleger får. I sammenligningen

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Lederløn 2015 Lederne December 2015

Lederløn 2015 Lederne December 2015 Lederløn 2015 Lederne December 2015 Velkommen til Lederløn 2015 21 sider med de bedst underbyggede tal for lederes løn i Danmark netop nu. Lederløn 2015 giver mulighed for at sammenligne, hvad ledere i

Læs mere

Faktaark 5 - Tillykke med huen: Arbejdslivet

Faktaark 5 - Tillykke med huen: Arbejdslivet Juni 2015 Faktaark 5 - Tillykke med huen: Arbejdslivet Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt,

Læs mere

Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø

Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø 1 Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø Deltidsansatte oplever oftere end fuldtidsansatte psykiske belastninger i deres job. Det tyder dog ikke på, at det skyldes tidspres og andre arbejdsmæssige faktorer.

Læs mere

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at:

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at: Faktaark: Vilkår Undersøgelsen viser at: Den ugentlige arbejdstid ved job i udlandet er gennemsnitligt 47 timer Mere end 3 ud af 4 djøfere ansat i udlandet angiver, at aftenarbejde er en del af arbejdet

Læs mere

Lederens ferie Undersøgelse om lederes ferie sommeren 2013

Lederens ferie Undersøgelse om lederes ferie sommeren 2013 Lederens ferie Undersøgelse om lederes ferie sommeren 2013 Lederne Juni 2013 1 Introduktion Undersøgelsen belyser længden af lederes sommerferie, og i hvilket omfang ledere får holdt den ferie, de er berettiget

Læs mere

Medlemmerne har tillid til FOA, men efterspørger mere synlighed og indflydelse

Medlemmerne har tillid til FOA, men efterspørger mere synlighed og indflydelse 1 Medlemmerne har tillid til FOA, men efterspørger mere synlighed og indflydelse Over 8 ud af 10 af FOAs medlemmer mener, at FOA har nogen eller stor indflydelse på løn- og ansættelsesvilkår. Til gengæld

Læs mere

Arbejdstempo og stress

Arbejdstempo og stress 14. januar 2016 Arbejdstempo og stress Hvert femte FOA-medlem føler sig i høj eller meget høj grad stresset. Andelen har været stigende de sidste år. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt

Læs mere

Område: Regional Udvikling Afdeling: Strategi og analyse Dato: 16. juli 2009

Område: Regional Udvikling Afdeling: Strategi og analyse Dato: 16. juli 2009 Notat Kreative borgere i Region Syddanmark Borgerpanelet om innovation og kreativitet. Næsten 8 ud af 10 borgere synes, at de bruger deres kreative evner på jobbet. 18 procent er mest kreative uden for

Læs mere

Fyringstruede danskere skærer ned på forbruget, sparer mere op og ændrer adfærd på jobbet.

Fyringstruede danskere skærer ned på forbruget, sparer mere op og ændrer adfærd på jobbet. Fyringstruede danskere skærer ned på forbruget, sparer mere op og ændrer adfærd på jobbet. Denne undersøgelse omhandler danskernes oplevelse af sikkerhed i jobbet, og hvilke konsekvenser deres følelse

Læs mere

Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde

Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde FOA Kampagne & Analyse Oktober 2009 Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde Denne undersøgelse er gennemført blandt FOA-medlemmer tilmeldt forbundets elektroniske medlemspanel, MedlemsPulsen, i perioden

Læs mere

Lederlønninger i den offentlige sektor september 2015

Lederlønninger i den offentlige sektor september 2015 Lederlønninger i den offentlige sektor september 2015 Der beregnes ikke lønstigning i den offentlige sektor, idet der er så få svar fra det offentlige område, at en beregning af stigningen ville give uanvendelige

Læs mere

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er

Læs mere

Piger er bedst til at bryde den sociale arv

Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring

Læs mere

1 DEFINITION OG METODE 4 2 PROFIL AF DEN KOMMUNALE LEDER 6 4 DEN KOMMUNALE STRUKTURREFORM 14 5 MORGENDAGENS KOMMUNALE LEDERE 18

1 DEFINITION OG METODE 4 2 PROFIL AF DEN KOMMUNALE LEDER 6 4 DEN KOMMUNALE STRUKTURREFORM 14 5 MORGENDAGENS KOMMUNALE LEDERE 18 Summary Den typiske kommunale leder er en mand, ca. 52 år, der arbejder godt 48 timer om ugen og har et betydeligt ansvar for forvaltningens strategi og økonomi, men ikke direkte ansvar for kommunens strategi.

Læs mere

Indledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte

Indledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT - N INGEN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 19. december 2011 Ref FBM Indledning Dette notat beskriver medarbejdersammensætningen i kommunerne ud fra køn,

Læs mere

Jobskifte. Undersøgelse af lederes overvejelser om jobskifte anno 2013

Jobskifte. Undersøgelse af lederes overvejelser om jobskifte anno 2013 Jobskifte Undersøgelse af lederes overvejelser om jobskifte anno 2013 Lederne August 2013 JOBSKIFTE 2013 Introduktion Undersøgelsen belyser, hvor mange ledere, der har konkrete planer eller overvejelser

Læs mere

Attraktive arbejdspladser er vejen frem

Attraktive arbejdspladser er vejen frem Attraktive er er vejen frem 2 Konklusion Omkring halvdelen af offentligt ansatte FTF ere er ansat på en, der ikke er attraktiv. Samtidig ses, at personer, der ansat på ikke-attraktive er i stort omfang

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

Finanskrisen rammer fortsat hverdagen

Finanskrisen rammer fortsat hverdagen Finanskrisen rammer fortsat hverdagen Finanskrise. Hver tredje borger i borgerpanelet oplever fortsat tegn på finanskrisen i form af f.eks. bekymringer over at miste job og have færre penge. Ganske få

Læs mere

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB 28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som

Læs mere

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Sommerens gymnasiale studenter 2013 Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken

Læs mere

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress...

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress... 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Skolelederforeningens spørgeskema om kvalitet i ledelsesvilkår - Thisted

Skolelederforeningens spørgeskema om kvalitet i ledelsesvilkår - Thisted Skolelederforeningens spørgeskema om kvalitet i ledelsesvilkår - Thisted Publiceret af Dorrit Bamberger Svar status Ikke svaret Afvist Ufuldstændig Gennemført,5% 0, 5,9% 70,6% Ansættelsesforhold: Skoleleder

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse

Læs mere

Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen

Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen Hver femte afgangselev har ikke fået en ungdomsuddannelse 10 år efter folkeskolen. Zoomer man ind på de forskellige landsdele, er det især på Vest-

Læs mere

Faktaark: Kvinder i ledelse

Faktaark: Kvinder i ledelse Marts 2015 Faktaark: Kvinder i ledelse DeFacto har analyseret udviklingen af kvinder i ledelse i den private sektor. Analysen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Djøf

Læs mere

3.3 Planlægningsområde Nord

3.3 Planlægningsområde Nord 3.3 Planlægningsområde Nord I planlægningsområde Nord indgår kommunerne Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm og hospitalerne Frederikssund, Helsingør

Læs mere

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning 4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko

Læs mere

Oplevelsen af dokumentation og registrering blandt FOAs medlemmer

Oplevelsen af dokumentation og registrering blandt FOAs medlemmer Oplevelsen af dokumentation og registrering blandt FOAs medlemmer 5. januar 2015 1 Hovedkonklusioner 1 1 Hovedkonklusioner Tidsforbrug: Et FOA-medlem bruger gennemsnitligt 37 minutter på dokumentation

Læs mere

4 procent af FOAs medlemmer er ledere med personaleansvar. Blandt lederne er 13 procent leder for andre ledere.

4 procent af FOAs medlemmer er ledere med personaleansvar. Blandt lederne er 13 procent leder for andre ledere. 16. marts 2016 Ledelse Ifølge FOAs medlemmer er den vigtigste lederegenskab, at den nærmeste leder har føling med, hvad der rører sig blandt medarbejderne. Det mener 60 procent af FOAs medlemmer. Det viser

Læs mere

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Juni 2014 Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Faktaarket bygger på data fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. I dette faktaark undersøges krisens effekt på iværksætterlysten

Læs mere

Det siger medlemmerne af FOA om udviklingen på deres arbejdspladser

Det siger medlemmerne af FOA om udviklingen på deres arbejdspladser Det siger medlemmerne af FOA om udviklingen på deres arbejdspladser FOA Kampagne og Analyse 14.05.13 FOA har i perioden 22.03. 2013 08.04. 2013 gennemført en undersøgelse om udviklingen på FOA-faggruppernes

Læs mere

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016 Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/0) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse,

Læs mere

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Selv om Danmark er internationalt kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser op i, og hvor

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2007

Medlemsundersøgelse 2007 Medlemsundersøgelse 2007 Skole og Samfund, august 2007 1 Skole og Samfunds medlemsundersøgelse 2007 Afsluttet d. 14. august 2007. Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...3 2. Baggrund...5 3. Metode...5

Læs mere

Elevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne

Elevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Elevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Indledning SOSU-Lederforeningen har udarbejdet en profil af de elever, som påbegyndte et grundforløb på landets social- og sundhedsskoler i

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelige Fakultetet Redegørelse for resultater fra UVM 2010

Det Samfundsvidenskabelige Fakultetet Redegørelse for resultater fra UVM 2010 Det Samfundsvidenskabelige Fakultetet Redegørelse for resultater fra UVM 2010 Side 1 af 49 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Analyseudvalg... 5 Analyseudvalgets repræsentativitet... 5 Køn... 5 Alder...

Læs mere

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

UNGES MULIGHEDER I HOLBÆK KOMMUNE

UNGES MULIGHEDER I HOLBÆK KOMMUNE UNGES MULIGHEDER I HOLBÆK KOMMUNE BORGERPANELUNDERSØGELSE RESULTATOVERSIGT OPDELT PÅ BAGGRUNDSOPLYSNINGER AUGUST 2016 Undersøgelsen Holbæk Kommune skal være en stærk medspiller for vores borgere og virksomheder.

Læs mere

Trivselsmåling på EUD, 2015

Trivselsmåling på EUD, 2015 Trivselsmåling på EUD, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i seks indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer, Egne evner og Praktik, samt en samlet indikator Generel

Læs mere

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Juni 2015 Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder

Læs mere

Planlagte undervisningstimetal i specialklasser og på specialskoler skoleåret 2010/11 1

Planlagte undervisningstimetal i specialklasser og på specialskoler skoleåret 2010/11 1 Planlagte undervisningstimetal i specialklasser og på specialskoler skoleåret 2010/11 1 Af Katja Behrens Skolerne planlægger i gennemsnit med flere timer end påkrævet på årsbasis Skolerne planlægger i

Læs mere

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever

Læs mere

Gladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse 2007. December 2007

Gladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse 2007. December 2007 Borgerservice Tilfredshedsundersøgelse 2007 December 2007 Indhold med undersøgelsen og anbefalinger Tilfredshed med Borgerservice Henvendelse i Borgerservice Færdigbehandling og Godt ved besøget og gode

Læs mere

Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33

Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse November 2015 Baggrund Herningegnens Lærerforening

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

5: Sygefravær. Juni 2013

5: Sygefravær. Juni 2013 5: Sygefravær Juni 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 5: Sygefravær Dette faktaark omhandler sygefravær blandt djøferne, herunder omfanget af psykisk betinget

Læs mere

af Privatøkonom Mie Dalskov 8. oktober 2009

af Privatøkonom Mie Dalskov 8. oktober 2009 Omlægning af børnechecken vil få social slagside I 2008 var knap 11.000 unge i alderen 15-17 år hverken i gang med en uddannelse eller i job. Analysen viser, at regeringens forslag om at omlægge børnefamilieydelsen

Læs mere

Medlemsundersøgelse om frynsegoder på arbejdspladsen. Hovedkonklusioner fra undersøgelsen. FOA Kampagne & Analyse November 2008

Medlemsundersøgelse om frynsegoder på arbejdspladsen. Hovedkonklusioner fra undersøgelsen. FOA Kampagne & Analyse November 2008 FOA Kampagne & Analyse November 2008 Medlemsundersøgelse om frynsegoder på arbejdspladsen FOA har i oktober måned 2008 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om blandt andet frynsegoder via forbundets elektroniske

Læs mere

Analysesektionen 18. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om vikarer, frokostpauser, uddannelse og seniorstillinger

Analysesektionen 18. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om vikarer, frokostpauser, uddannelse og seniorstillinger Analysesektionen 18. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om vikarer, frokostpauser, uddannelse og seniorstillinger FOAs medlemmer i Medlemspulsen er blevet stillet en række spørgsmål om vikarer og om

Læs mere

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en

Læs mere