Farmakologiske aspekter ved epilepsi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Farmakologiske aspekter ved epilepsi"

Transkript

1 Farmakologiske aspekter ved epilepsi Et komplement til den danske lærebogs afsnit om epilepsi. Klinisk baggrund En god definition på epilepsi mangler. Ofte angives epilepsi at være en tilstand med gentagne episoder af bevisthedsforstyrrelser, eventuelt akkompagnerede af motoriske fænomener, som er forårsagede af en forstyrret funktion af cerebrale neuroner. Denne definition er dog alt for bred, samtidig med at den ikke inkluderer de epilepsi-varianter som ikke påvirker bevidstheden. En mere korrekt, men mindre brugbar definition, er den, der siger at epilepsi er tendensen til at få gentagne epileptiske anfald. Denne definition understreger forskellen mellem sygdommen epilepsi og det epileptiske anfald: et enkelt anfald kan være tegn på andre sygdomme end epilepsi. Sygdommen epilepsi karakteriseres således af tidsmæssigt udstansede fænomener af repetitiv karakter (hos et individ ligner de enkelte anfalds forløb hindanden), og af det forhold, at sygdommen er kronisk. Begrebet epileptisk anfald dækker over de symptomer (motoriske, sensoriske, autonome eller psykiske) som er resultatet af en pludselig og transient forstyrrelse af funktionen i det centrale nervesystem. Heller ikke denne definition er snæver nok gentagne forbigående forstyrrelser af funktionen i CNS er typisk også for andre sygdomme (f.eks. TIA/RIND: transitory ischaemic attacks, reversible ischaemic neurologic deficits). Man bemærker dog, at det centrale i begrebet epilepsi er gentagne attakker med forstyrret funktion af centrale neuroner, hvor symptomerne bestemmes af lokalisationen af de neuroner hvis funktion påvirkes. Som det fremgår forekommer epilepsi i mange former. Samlet udgør epilepsi en temmelig hyppig sygdom, som rammer omtrent 0,1% af befolkningen. Man kan inddele epilepsi på forskellige måder, som sjældent har egentlig farmakologisk relevants. Oftest bruges en opdeling efter det kliniske billede, anfaldstyper : Holger Nilsson

2 forkortet fra: International classification of epileptic seizures Epilepsia 22:489, 1981 Generaliseret epilepsi Absencer (petit mal) Myoklonier Toniske, kloniske og kombinerede anfald Atoniske (astatiske) anfald Fokal epilepsi Simple partielle anfald Komplekse partielle anfald Partielle anfald med sekundær generalisering Uklassificeret epilepsi JHQHUDOLVHUHW HSLOHSVL Ved generaliseret epilepsi er hele storhjernen påvirket. Når formatio reticularis funktion forstyrres antager man at bevidstheden påvirkes umiddelbart tab af bevidstheden er således hyppigt forekommende ved generaliseret epilepsi. Generaliseret epilepsi kan være uden påviselig årsag (genetisk, idiopatisk eller ægte epilepsi), men kan også (hyppigere) være sekundær til lokale forandringer (tumorer, postinfektiøse eller posttraumatiske resttilstande, vaskulære skader). Ved grand mal (generaliseret tonisk-klonisk epilepsi, enten primær eller sekundær) er de motoriske symptomer prominente. Anfaldet (ictus) begynder hyppigt med en extensor-spasme (tonisk fase) med ophævet vejrtrækning, som efter nogen tid (10 sekunder eller mere) overgår i grove, kloniske muskelryk som typisk varer i nogle minutter. Bevidstløsheden varer oftest længere end kramperne, og følges af en tids konfusion. Amnesi (hukommelsestab) for attakket og den post-iktale fase er typisk. VWDWXV HSLOHSWLFXV Med status epilepticus betegnes et længere anfald eller en række anfald, hvor patienten ikke får bevidstheden tilbage mellem attakkerne og hvor varigheden er 30 minutter eller mere. Denne tilstand er livstruende som følge af hypertermi, cerebral hypoxi (kramper, aspiration) eller elektrolytforstyrrelser. Tilstanden kræver øjeblikkelig behandling for at undgå hjerneskader eller død. 2

3 DEVHQFHU SHWLW PDO Absencer er en form for generaliseret epilepsi med meget korte (sekunder), pludselige anfald af sænket bevidsthedsgrad. Oftest mærker patienten ikke selv disse korte attakker. Patienten stopper et øjeblik i sine gøremål, kikker tomt ud i det fjerne og udfører måske en stereotyp bevægelse (tygger, pilletrillende fingerbevægelse eller lignende - automatismer ). Anfaldene er ofte hyppige, mange gange per dag. Debuten er næsten altid før puberteten, og piger rammes hyppigere end drenge. Mange helbredes spontant efter puberteten, men hvis tilstanden varer ved kan den være meget vanskelig at behandle. Petit mal har et typisk mønster i EEG og en speciel farmakologi (se nedenfor). Muligvis opstår petit mal gennem en svingning af neuronal aktivitet mellem thalamus og cortex. IRNDO HSLOHSVL Fokal eller partiel epilepsi skyldes en lokaliseret forandring i hjernen. Fokal epilepsi er således altid symptomatisk. Anfaldene er typisk begrænsede i omfang, men kan generaliseres, altså spredes ud over hele hjernen. Begrænsede anfald har meget forskellig klinisk karakter afhængigt af deres cerebrale lokalisation. Hos den enkelte patient vil de dog beholde samme karakteristika, med mindre den underliggende læsion forandrer sig (tumorer). Mulige årsager er de samme som nævnt for generaliseret epilepsi. Simpel fokal epilepsi forbliver lokaliseret og påvirker ikke bevidstheden. Det kan f.eks. være lokale muskelryk, oplevelser af duft, smag el.lign. Kompleks fokal epilepsi inddrager bevidstheden. En karakteristisk form for dette er psykomotor-epilepsi (temporallaps-epilepsi), som på en måde ligner absencer, idet patienten får en bevisthedsreduktion uden kramper og kan udføre automatismer. Der er imidlertid store forskelle på disse to. I omtrent halvdelen af tilfældene forudgås de psykomotoriske attakker af en aura patienten fornemmer noget usædvanligt som varsler det kommende anfald. Anfaldene varer længere (typisk et par minutter), og bevidstheden vender tilbage langsommere. Automatismerne er også mere komplekse: patienten kan pludselig begynde at gå, klæde sig på eller af, børste håret etc. Déjà-vu-oplevelser eller rene hallucinationer kan også forekomme. 3

4 Alle fokale epilepsiformer kan sekundært generaliseres, det vil sige involvere hele hjernen. En karakteristisk variant af dette er Jackson-epilepsi, som oftest begynder som enkel fokal epilepsi med kramper i f.eks. en hånd, hvorefter den spreder sig over tilgrænsende kropsdele for til sidst at engagere det halve af, eller hele kroppen. Fra farmakologisk synsvinkel er det mest adækvat, at opdele epilepsierne i absencer og øvrige former. Patofysiologi For mere end 100 år siden foreslog John Hughlings Jackson, at epilepsi forårsages af occasional, sudden, excessive, rapid and local discharges of gray matter. Rigtigheden i dette udsagn er senere blevet bekræftet, fremfor alt gennem undersøgelser med elektroencefalografi (EEG). Epilepsi er således en forstyrrelse af neuronal excitabilitet. ELRNHPLVN EDJJUXQG Af de mere end 40 kendte transmittere i CNS synes epilepsiens patofysiologi at være relateret til de excitatoriske aminosyrer (excitatory amino acids, EAA) - især glutamat - og den inhibtoriske -aminosmørsyre (-amino butyric acid, GABA). Man mener, at epilepsi skyldes på en forstyrret balance mellem excitation og inhibition, og især mellem aktiviteten i neuroner som indeholder disse to typer af aminosyrer. En øget frigørelse af EAA eller en hæmmet frigørelse af GABA skulle således kunne bevirke et epileptisk anfald. H[FLWDWRULVNH DPLQRV\UHU JOXWDPDW DVSDUWDW Den største del af synaptisk transmission i CNS medieres af aminosyrer. De excitatoriske aminosyrer (EAA) er først og fremmest glutamat og aspartat. Disse dannes hovedsageligt ved transaminering af intermediater fra citronsyrecyklus. Som de fleste transmittere oplagres de i præsynaptiske vesikler og frigøres ved calcium-afhængig exocytose, hvorved de som oftest udløser hurtige depolariseringer postsynaptisk. De virker på tre typer af receptorer: NMDA-receptorer, AMPAeller kainat-receptorer samt metabotrope receptorer. 4

5 NMDA-receptoren har fået sit navn efter sin specifikke agonist, N-metyl-D-aspartat. Receptoren er en ion-kanal (kationkanal), som når den aktiveres af transmitteren åbner for en strøm af forskellige slags positive ioner (også Ca 2+ ) og derved depolariserer effektorcellen. Denne receptor er speciel, idet den kræver tilstedeværelse af glycin for at kunne aktiveres af glutamat eller NMDA. NMDA-receptoren er involveret i langtidspotentiering af synaptisk transmission, og har sandsynligvis stor betydning for patogenesen ved epilepsi. AMPA-receptoren (efter agonisten.-amino-3-hydroxy-5- metyl-isoxazol-propionsyre) og kainat-receptoren er to typer af den samme receptor med forskellig fordeling i hjernen. AMPA-receptoren er oftest ko-lokaliseret med NMDAreceptoren, hvor man mener at AMPA-receptoren står for den normale transmission, mens NMDA-receptoren forstærker synapsen ved hyppig eller vedvarende aktivering. Også disse receptorer er kationkanaler, som dog ikke leder Ca 2+ ind i cellen. De kræver heller ikke glycin for at aktiveres. Både NMDA-receptoren og AMPA/kainat-receptorerne bevirker således hurtig excitatorisk neurotransmission. Den metabotrope receptor er særegen, idet at den er G- proteinkoblet og i de fleste celler bevirker et langsommere respons gennem syntese af inositolfosfater og diacylglycerol. Der er mange subtyper af alle disse receptorer. H[FLWRWR[LFLWHW En væsentlig egenskab ved EAA-receptorerne er, at stærk og vedvarende stimulering medfører celledød ( excitotoxicitet ). En intens og/eller vedvarende stimulering af disse receptorer (måske først og fremmest NMDA-receptoren) medfører en stærk stigning i calciumkoncentrationen i cellen, noget som medfører celleskader på forskellige måder (aktivering af proteaser og lipaser, hæmning af mitokondriefunktion, dannelse af frie radikaler). En gentagen, øget frigørelse af EAA som ved epilepsi kan således medføre celleskader i hjernen. Dette er endnu en grund til at behandle epilepsi profylaktisk. Både af denne grund og af hensyn til sygdommens socialt invaliderende karakter bestræber man sig på, at behandle patienterne til anfaldsfrihed. 5

6 *$%$ I modsætning til de ovenfor nævnte transmittere er aminosyren GABA inhibitorisk den væsentligste inhibitoriske transmitter i pattedyrshjernen. GABAs metabolisme er specielt knyttet til glutamats: GABA dannes fra glutamat ved decarboxylering og bliver nedbrudt ved transaminering, så der atter dannes glutamat. GABA virker på tre hovedtyper af receptorer: GABA A, GABA B og GABA C (der hver har en række subtyper). GABA A -receptoren er er ionkanal som er Skematisk billede af en GABA A - receptor. Receptoren består af 5 dele. Der er mange isoforme af hver enkelt del, hvorfor der kan dannes mange forskellige receptorsubtyper. GABA, benzodiazepiner, barbiturater og ethanol binder forskellige steder på receptoren (dog ikke nødvendigvis til forskellige dele som figuren antyder). GABA styrer kanal-åbningen; øvrige ligander virker primært modulererende. permeabel for Cl -. GABA bevirker åbning af kanalen med hyperpolarisering af nervecellen til følge. GABA B -receptoren er en G-proteinkoblet receptor som mest er lokaliseret præsynaptisk, hvor også denne bevirker en hæmning af transmitterfrigørelse gennem forskellige mekanismer: hæmning af adenylatcyclase, stimulering af fosfolipase A 2, åbning af kaliumkanaler eller hæmning af calciumkanaler. I lighed med GABA A -receptoren er GABA C -receptoren en Cl - kanal. De to kanaler er imidlertid strukturelt og farmakologisk forskellige. HOHNWURI\VLRORJLVN EDJJUXQG Elektrofysiologisk har man vist, at de nerveceller hvorfra den epileptiske aktivitet begynder har en karakteristisk egenskab, benævnt paroxysmal depolarising shift (PDS). Disse celler depolariserer pludselig med op til 30 mv, og holder dette potentiale i nogle få sekunder inden de vender tilbage til det oprindelige hvilepotentiale. En så stor depolarisering prædisponerer for aktionspotentialer, og man ser hyppigt en række af disse oveni den vedvarende depolarisering. Man mener, at PDS skyldes en forstærket og forlænget frigørelse af en excitatorisk aminosyre, og aktivering af NMDAreceptorer fremkalder et lignende elektrofysiologisk respons. PDS findes også mellem epileptiske anfald, og er grundlaget for den karakteristiske EEG-abnormitet ( interictal spikes ) som man kan finde hos patienter med epilepsi. Et andet belæg for rollen af NMDA er fænomenet kindling (eng. kindle: at optænde). En gentagen, svag, lokal elektrisk stimulering af hjernen i forsøgsdyr, der initialt ikke er i stand til at aktivere neuronerne, resulterer efterhånden i enten lokaliserede eller generaliserede krampeanfald. Når dette en gang er induceret, forbliver følsomheden for det elektriske stimulus forøget resten af livet. Tilsvarende kan ses ved stimulering af forsøgsdyr med alkohol. Denne udvikling kan 6

7 forhindres ved indgift af NMDA-receptor-antagonister fra begyndelsen af forsøget. Muligvis spiller NMDA-receptorens betydning for langtidspotentiering her en væsentlig rolle. Glutamatkoncentrationen i områder omkring et epileptisk fokus er ofte forøget, og stimuleret frigørelse af glutamat fra epileptisk væv er forøget. Derimod kan man ikke påvise forandringer i GABA-koncentrationen, heller ikke i antallet af receptorer for glutamat eller GABA. Aktiviteten af de enzymer som katalyserer metabolismen af de forskellige aminosyrer synes også normal. Der er således nogen (om end ikke stærke) direkte belæg for en abnormitet i glutamatsystemet, men ikke i GABA-systemet. På baggrund af disse fund ville en rationel farmakologisk behandling af epilepsi være rettet mod at reetablere en normal balance mellem EAA- og GABA-systemerne ved enten at hæmme glutamatreceptorer eller ved at forøge GABAaktivitet. Imidlertid bruges i praxis mest potentiering af GABA-transmissionen samt blokering af natriumkanaler (se nedenfor). EAA-antagonister har i dyreforsøg vist sig at hæmme epileptisk aktivitet, men er i klinisk brug begrænsede af deres bivirkninger, primært hallucinationer (jævnfør ketamin). 7

8 Farmaka med antiepileptisk virkning Antallet af antiepileptika er stort, men de fra farmakologisk og klinisk synsvinkel vigtigste stoffer er benzodiazepiner, fenytoin, karbamazepin og valproat. GABA-forstærkning 1. Benzodiazepiner. FORQD]HSDP Benzodiazepiner bindes til GABA A -receptoren og forstærker derved virkningen af endogent GABA uden at have en direkte virkning (se afsnittet om GABA ovenfor). De har en udtalt antiepileptisk virkning og er gode stoffer til akut behandling af epileptiske anfald, især status epilepticus, hvor primært diazepam bruges på grund af dets lipofilicitet og hurtige absorption. De fleste benzodiazepiner er imidlertid alt for sederende til at kunne bruges til profylaktisk terapi (muligvis kan clonazepam bruges). 2. Barbiturater IHQHPDO ODQJVRP DEV 7î G JQ Barbiturater ligner benzodiazepiner idet de forstærker virkningen af GABA gennem en indvirkning på GABA A - receptoren, men i højere koncentration kan de også direkte aktivere denne receptor. Som benzodiazepiner er de sederende, men tolerance udvikles i nogen grad. Barbiturater er enzyminducerende og har derfor mange interaktioner. Fenemal er stærkere antiepileptisk end andre barbiturater, noget som ikke forklares af forskelle i virkningen på GABAreceptoren. 3. Vigabatrin YLJDEDWULQ Vigabatrin er en GABA-analog, som virker specifikt og irreversibelt hæmmende på GABA-transaminase og derigennem øger GABA-koncentrationen og GABAfrigørelsen. Det tager tre dage eller mere for enzymaktiviteten at vende tilbage efter seponering af stoffet. Det synes at være 8

9 effektivt, hvor mange andre antiepileptika ikke giver tilfredsstillende virkning. Det er for nylig påvist en stor hyppighed af synsfeltsforstyrrelser hos patienter behandlet med vigabatrin. Indtil 1/3 af de behandlede synes at udvikle defekter i synsfeltet i løbet af måneder eller år. Da forsnævringen af synsfeltet udvikles gradvist kan den blive udtalt inden den observeres. Denne bivirkning er irreversibel. Øvrige bivirkninger er ukarakteristiske (sedering, svækket koncentrationsevne, irritabilitet, depression), men de psykiske bivirkninger kan nogle gange blive udtalte. Natriumkanalblokkere XVH GHSHQGHQF\ Flere stoffer med god antiepileptisk virkning blokerer natriumkanaler og forhindrer derved dannelsen af aktionspotentialer. Det særlige ved disse stoffer er at blokeringen udviser use dependency, det vil sige at graden af blokering er større i aktive end i hvilende celler. Molekylært forklares dette ved, at stofferne har højere affinitet til natriumkanalens åbne eller inaktiverede tilstande end til kanalens lukkede tilstand. I depolariserede celler (f.eks. ved PDS, se ovenfor) er den relative koncentration af åbne og inaktiverede kanaler høj, og mange kanaler binder blokkeren. I hvilende celler dissocierer blokkeren fra kanalen og graden af blokering aftager. 1. Fenytoin IHQ\WRLQ P WQLQJVNLQHWLN Fenytoin (difenylhydantoin) ligner strukturelt barbituraterne, og stofferne har også nogle ligheder i funktion og bivirkning. Virkemåden for fenytoin er dog ikke relateret til GABAsystemet, men er i stedet en natriumkanalblokade. Fenytoin bindes specifikt til natriumkanalernes inaktiverede tilstand. Fenytoin har imidlertid også en række andre cellulære virkninger, hvor det bindes til membranlipider, hæmmer calciuminflux, hæmmer frigørelse af serotonin og noradrenalin og hæmmer monoaminoxidase. Man mener dog, at den væsentlige virkning ved epilepsi er den på natriumkanalerne. 9

10 Kendskab til fenytoins farmakokinetik er væsentlig ved behandling med dette stof, specielt fordi fenytoin har et snævert teraputisk vindue. Proteinbindningen er relativt høj (ca. 90%), og flere andre stoffer kan displacere fenytoin herfra, f.eks. salicylater og valproat. Fenytoin metaboliseres i leveren af mixed function oxidase -systemet, hvor det er enzyminducerende samtidig med at det konkurrerer med flere andre lægemidler. Der er således en lang række interaktioner, især med kumariner, cimetidin, midazolam og azapropazon. Metaboliseringen har en begrænset kapacitet, hvorfor overgang fra 1. ordens til 0. ordens (mætnings-) kinetik sker indenfor det terapeutiske vindue eller endda ved lavere koncentrationer. Det er derfor svært at forudsige virkningen af en given dosis, hvorfor det er væsentligt at følge plasmakoncentrationen især initialt eller ved ændringer i patientens medicinering som kan interferere med fenytoins kinetik. Fenytoins væsentlige bivirkninger er centralnervøse (sedering, hovedpine, svimmelhed, ataxi), gingivahyperplasi, exantemer, hirsutisme (øget androgensekretion), reduktion af folatkoncentrationen (kan sjældent give ophav til anæmi) og øgning af transaminaser (kan sjældent udvikles til hepatitis). Ligesom barbiturater skal fenytoin ikke gives til patienter med porfyri. Man har observeret en øget hyppighed af fostermisdannelser (ganespalte, misdannelser af extremiteter og hjerte) når fenytoin er blevet administreret i det første trimester. 2. Karbamazepin NDUEDPD]HSLQ Ú WLPHU DNWLY PHWDEROLW Karbamazepin er et derivat af tricykliske antidepressiva. Dens virkemåde ligner fenytoins, men har en mindre kompliceret farmakokinetik og har ikke de misprydende bivirkninger som gingivahyperplasi og hirsutisme, men derimod nogle antikolinerge bivirkninger (akkomodationsbesvær, mundtørhed) udover de mange fælles bivirkninger. Mange af karbamazepins bivirkninger skyldes dets aktive metabolit, en 10,11-epoxid. Karbamazepin er stærkt enzyminducerende, hvorfor dets halveringstid nærmest halveres i løbet af behandling - fra 35 til mindre end 20 timer. På grund af dette 10

11 er interaktioner hyppige, især med øvrige antiepileptika, tricykliske antidepressiva, kumariner, dextropropoxifen og midazolam. Karbamazepin har vist sig være et brugbart førstevalgsmiddel ved mange epilepsiformer (dog ikke petit mal). Oxkarbazepin er en 10-keto-analog til karbamazepin, og er en prodrug det reduceres i leveren til det aktive stof (10,11-dihydro-10-hydroxykarbamazepin). Virkningen ligner karbamazepins, men oxkarbazepin synes at have færre bivirkninger, noget som kunne forklares af det forhold, at oxkarbazepins metabolisme er væsentligt anderledes end karbamazepins (reduktion, ikke oxidation med produktion af epoxid). Oxkarbazepin er væsentligt mindre enzyminducerende, og har således færre interaktioner. 3. Lamotrigin ODPRWULJLQ Lamotrigin er et nyere præparat som farmakodynamisk ligner fenytoin. Det menes at have virkning ved de fleste epilepsiformer, også ved absencer og myoklonier. Ved tonisk-klonisk epilepsi er det omtrent lige så effektivt som karbamazepin men med mindre bivirkninger. Biotilgængeligheden er høj, proteinbindningen moderat, og stoffet metaboliseres lineært med en halveringstid på timer. Det virker inducerende på sin egen metabolisme (halveringstiden forkortes med op til 25%). Valproat hæmmer stoffets metabolisering og kan fordoble halveringstiden; fenemal, fenytoin og karbamazepin har modsat virkning. Bivirkningerne er uspecifikke (kvalme, svimmelhed, hovedpine, synsforstyrrelser), men dosisafhængigt forekommer også hududslet som nogle gange kan forsvinde under vedvarende behandling. Sjældent forekommer alvorlige hudbivirkninger, muligvis især ved kombination med valproat. 11

12 Stoffer med ukendt virkemåde Valproat YDOSURDW Valproat er en karboxylsyre der har en ikke helt klarlagt virkemåde. Dels blokerer det i nogen grad natriumkanaler på en måde lignende fenytoins, dels menes det i væsentlig grad også at virke gennem en forstærkning af GABA-effekten på en ukendt måde. Det øger den cerebrale koncentration af GABA. Det har en svagt hæmmende virkning på GABAnedbrydende enzymer, men dette sker ved så høje koncentrationer at det er usandsynligt at det forklarer stoffets kliniske virkning. Muligvis har valproat også en GABApotenserende virkning postsynaptisk. Til forskel fra de fleste andre nævnte antiepileptika er valproat også brugbart ved behandling af petit mal (se dog lamotrigin ovenfor). Dette kan skyldes at præparatet også har en blokerende virkning på calciumkanaler af T-type, som forekommer relativt hyppigt i thalamus. Thalamus menes at spille en særlig rolle ved petit mal, som muligvis forårsages af en svingning i aktivitet mellem thalamus og cortex. Valproats brede virkningsspektrum og dets relativt få bivirkninger gør det egnet som et førstevalgsmiddel. Sedering er mindre frekvent end ved de fleste andre antiepileptika. Vægtstigning og hårtab forekommer. Leverpåvirkning er ikke sjælden, og kan enkelte gange blive meget alvorlig. En øget hyppighed af spina bifida og muligvis andre misdannelser ved behandling under graviditet er rapporteret, og det ser ud til, at koncentrationen af valproat i fostrets blod er højere end i moderens. Etosuximid HWRVX[LPLG Etosuximid er en barbituratanalog med en ukendt virkemåde. Det har muligvis en GABAerg virkning, men også en virkning på calcium-kanaler af T-type, som kunne forklare stoffets selektive virkning ved petit mal. Ved grand mal, derimod, har det ikke nogen særlig antiepileptisk virkning, muligvis kan stoffet endda precipitere tonisk-kloniske anfald. 12

13 Gabapentin JDEDSHQWLQ 9G O Gabapentin er en GABA-analog og er et effektivt antikonvulsivt middel. Virkemåden er imidlertid ukendt til trods for, at stoffet tilsyneladende har specifikke bindningssteder i hjernen interagerer det ikke med GABAeller glutamat-receptorer, påvirker ikke calciumkanaler, og har ingen konsekvent virkning på natriumkanaler. Muligvis øges den cerebrale koncentration af GABA. Det har få bivirkninger og interaktioner. Man har argumenteret for, at på denne baggrund skulle præparatet være et godt valg til ældre patienter som i forvejen behandles med multiple farmaka. Man bør dog huske, at stoffets eliminering er afhængighed af nyrefunktionen, og at en reduktion af dosis kan være nødvendig. Topiramat WRSLUDPDW Topiramat har evnen til at blokere natriumkanaler, reducere virkningen af glutamat på AMPA/kainat-receptorer (uden at påvirke NMDA-receptorer) og forstærke virkningen af GABA gennem en virkning på et særligt modulerende bindingssted ved GABA A -receptoren. Man ved dog ikke med sikkerhed hvad der er relevant for stoffets antiepileptiske virkning. Stoffet hæmmer også nogle isoenzymer af kulsyreanhydrase. Det virker på omtrent samme former af epilepsi som fenytoin og karbamazepin. De hyppigste bivirkninger er uspecifikke (hovedpine, kvalme, træthed, tremor, svækket koncentrationsevne) og sjældent alvorlige, men der er en øget risiko for nyresten. Det har en lille enzyminducerende virkning, og stoffets clearance øges af fenytoin og karbamazepin. 13

17-08-2014. Epilepsi, 1

17-08-2014. Epilepsi, 1 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe N Epilepsi Marts

Læs mere

Fakta om epilepsi. En samling af symptomer. Myter og epilepsi. Alle kan få et krampeanfald

Fakta om epilepsi. En samling af symptomer. Myter og epilepsi. Alle kan få et krampeanfald Lotte Hillebrandt, faglig konsulent og kursusleder, Videnscenter om Epilepsi Fakta om epilepsi I Danmark er der ca. 55.000 mennesker, der har epilepsi. Det er mere end en ud af hver 100 personer. Det er

Læs mere

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26. februar Plasticitet

Læs mere

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen. Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.dk Den simple forklaring på epilepsi Alle hjerner - og kroppe - fungerer

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

Almen cellebiologi Membrantransport

Almen cellebiologi Membrantransport Almen cellebiologi 2007 Membrantransport Kap. 12, s. 389-420 Forelæsning 3 Stine Falsig Pedersen sfpedersen@aki.ku.dk 35321546/room 1527 De næste tre forelæsninger: 1. - Membranen og membran-transport

Læs mere

Nordisk Lægemiddelkongres 2002

Nordisk Lægemiddelkongres 2002 Nordisk Lægemiddelkongres 2002 Der bliver brug for farmaceuter som aldrig før NR. 13 JUNI 2002 Fra den farmaceutiske grundforsknings frontlinie TEKST: JOURNALIST & LÆGE JAN ANDREASEN, AZYGOS Professor

Læs mere

Sådan virker antidepressiv medicin

Sådan virker antidepressiv medicin Sådan virker antidepressiv medicin Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Hvad er antidepressiv medicin? Der findes mange forskellige slags medicin mod depression i daglig tale antidepressiv medicin.

Læs mere

Medicintilskudsnævnet

Medicintilskudsnævnet Medicintilskudsnævnet Forslag til indstilling Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod epilepsi i ATC-gruppe N03, N05BA og N05CD Baggrund og indhold Vi har revurderet tilskudsstatus for lægemidler

Læs mere

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler) Spændingshovedpine Instruks Senest revideret d. 15.03.2016 Forfattere: Shabnam Ezzatian og Lars Bendtsen Referenter: Flemming Bach og Helge Kasch Godkender Lars Bendtsen, redaktionsgruppe F Formål: Beskrivelse

Læs mere

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål)

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol Sundhedspersonale FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol er indiceret til behandling i op til 12 uger af moderate til svære maniske episoder ved bipolar lidelse type I hos unge

Læs mere

Undervisningsplan revideret fra d.11.marts

Undervisningsplan revideret fra d.11.marts FORÅR 2008 Undervisningsplan revideret fra d.11.marts 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Metoder, Anatomi og Nyt fra forskningen

Læs mere

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Benylan, oral opløsning

PRODUKTRESUMÉ. for. Benylan, oral opløsning 28. juni 2007 PRODUKTRESUMÉ for Benylan, oral opløsning 0. D.SP.NR. 0958 1. LÆGEMIDLETS NAVN Benylan 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Diphenhydraminhydrochlorid 2,8 mg/ml Hjælpestoffer se pkt.

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Eksamen i Blok 6: Klinisk psykologi

Eksamen i Blok 6: Klinisk psykologi 1 Eksamen i lok 6: Klinisk psykologi MedIS, U, 3. semester 10 januar 2011, kl. 11.00 3 times skriftlig eksamen uden hjælpemidler. esvarelserne skal fotokopieres, så skriv venligst tydeligt. Skriv studienummer

Læs mere

Induktion. Vedligehold. Opvågning. Program. Generel anæstesi. Elementer i generel anæstesi. Anæstesi typer. Spørgsmål 1. Anæstesi forløb.

Induktion. Vedligehold. Opvågning. Program. Generel anæstesi. Elementer i generel anæstesi. Anæstesi typer. Spørgsmål 1. Anæstesi forløb. Program Generel anæstesi Centrale temaer Bestanddele af generel anæstesi Opbygning af generel anæstesi Typer af generel anæstesi Vigtige farmakologiske stoffer Holdundervisning farmakologi Tandlægehøjskolen

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00 Aalborg Universitet EKSAMEN ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester Mandag den 13. januar 2014 09:00-11:00 2 timer skriftlig eksamen, evalueres med karakter efter 7-skalaen. Intern censur.

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Den farmakologiske behandling af PTSD Francisco Orengo - García MD Psychiatrist Sociedad Española de Psicotraumatología

Læs mere

KNOP ELEKTRONIK Fabriksvej 20, 7600 Struer Tlf.: 97 84 04 44 Fax.: 97 84 06 66 E-mail: knop@knop.dk http: www.knop.dk

KNOP ELEKTRONIK Fabriksvej 20, 7600 Struer Tlf.: 97 84 04 44 Fax.: 97 84 06 66 E-mail: knop@knop.dk http: www.knop.dk Epilepsi/krampealarm EPI-2000 Otte gode grunde til at vælge EPI-2000 Epilepsi-/ krampealarm fra KNOP ELEKTRONIK i Struer. 1. Indbygget rysteføler. 2. Tilslutning for ekstern føler EPI-2000S. 3. Indbygget

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014 Vibeke Rønnebech maj 2014 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides

Læs mere

Hash I psykiatrisk perspektiv

Hash I psykiatrisk perspektiv 18. november 2015 Hash i psykiatrisk perspektiv Danny Reving, overlæge, KABS Stjernevang 18. November 2015 danny.reving@glostrup.dk Hash I psykiatrisk perspektiv 1 Baggrund Uddannet læge 2006 Region Hovedstadens

Læs mere

sikrer, at enhver stigning i muskelarbejde er præcist matchet af en stigning i O 2

sikrer, at enhver stigning i muskelarbejde er præcist matchet af en stigning i O 2 RESUMÉ Den tætte kobling mellem blodgennemstrømning, O 2 tilførsel og metabolisme er essentiel da denne sikrer, at enhver stigning i muskelarbejde er præcist matchet af en stigning i O 2 tilførsel. Identificering

Læs mere

SmPC citalopram 10, 20, 30 og 40 mg tabletter

SmPC citalopram 10, 20, 30 og 40 mg tabletter SmPC citalopram 10, 20, 30 og 40 mg tabletter 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Den sædvanlige dosis er 20 mg dagligt som en enkelt dosis. Dosis kan om nødvendigt øges op til 40 mg dagligt afhængig af individuelt

Læs mere

Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet

Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk

Læs mere

Velkommen til Lægedage

Velkommen til Lægedage Velkommen til HOVEDPINE PROGRAM, DEL 1 Anatomi Anamnese Hovedpinedagbog Primære hovedpinetyper PROGRAM, DEL 2 Sekundære hovedpineformer Medicinoverforbrug Blødninger Infektiøs meningit Tumor ANAMNESE Systematik

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 2. marts 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 2. marts 2005 Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 36 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 2. marts 2005 KOMITÉSAG Til underretning

Læs mere

Epilepsi antikonception og hormonbehandling i klimakteriet

Epilepsi antikonception og hormonbehandling i klimakteriet 1550 EPILEPSI Epilepsi antikonception og hormonbehandling i klimakteriet Anne Sabers Ved samtidig anvendelse af østrogenholdige hormonpræparater og antiepileptika er der risiko for farmakologiske interaktioner,

Læs mere

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Torsdag den 8. januar 2015 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 366 Offentligt. Resumé

Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 366 Offentligt. Resumé Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 366 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 6.. april 2009 Sagsnr.: 0903544 Sagsbeh.: SUMTSP / Lægemiddelkontoret Dok nr: 26790 Grundnotat til EU-udvalget

Læs mere

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer

Læs mere

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Misbrug Fysioterapiuddannelsen Forår 2011 PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Rusmidler generelt En urgammel tradition alkohol, opium, svampe De seneste 100 år syntetiske stoffer Prisen på designerdrugs

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Libromide, tabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Libromide, tabletter 8. marts 2012 PRODUKTRESUMÉ for Libromide, tabletter 0. D.SP.NR 27958 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Libromide 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 tablet indeholder 325 mg kaliumbromid. Alle hjælpestoffer

Læs mere

Pjecen trykkes i 15.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 15.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk svar på epilepsi Svar på epilepsi er forfattet af Per Sidenius, ledende overlæge på Neurologisk Afdeling F., Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med støtte fra

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Phenoleptil, tabletter 12,5 mg

PRODUKTRESUMÉ. for. Phenoleptil, tabletter 12,5 mg 26. november 2012 PRODUKTRESUMÉ for Phenoleptil, tabletter 12,5 mg 0. D.SP.NR 27578 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Phenoleptil 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver 80 mg tablet indeholder: Aktivt

Læs mere

AT Synopsis. Titel. Kampen for det gode liv

AT Synopsis. Titel. Kampen for det gode liv AT Synopsis Titel Fagkombination Problemformulering Metode Kampen for det gode liv Bioteknologi A og psykologi C Flere og flere får diagnosticeret depression, og man regner med, at hele fem procent af

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINJER

KLINISKE RETNINGSLINJER KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af kvalme og opkastninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VII Kvalme og opkastninger forekommer hos mange palliative

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Romefen Vet., tabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Romefen Vet., tabletter 29. oktober 2012 PRODUKTRESUMÉ for Romefen Vet., tabletter 0. D.SP.NR 8710 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Romefen Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Ketoprofen 10 mg og 20 mg. 3. LÆGEMIDDELFORM

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Tamoxifen A-Pharma, tabletter (A-Pharma)

PRODUKTRESUMÉ. for. Tamoxifen A-Pharma, tabletter (A-Pharma) 27. september 2012 PRODUKTRESUMÉ for Tamoxifen A-Pharma, tabletter (A-Pharma) 0. D.SP.NR. 6472 1. LÆGEMIDLETS NAVN Tamoxifen A-Pharma. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Tamoxifen 20 mg som tamoxifencitrat.

Læs mere

Bilag C. (variationer vedrørende nationalt godkendte lægemidler)

Bilag C. (variationer vedrørende nationalt godkendte lægemidler) Bilag C (variationer vedrørende nationalt godkendte lægemidler) BILAG I VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER OG BEGRUNDELSER FOR ÆNDRINGEN I BETINGELSERNE FOR MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN/MARKEDSFØRINGSTILLADELSERNE

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Kognitive problemer hos elever med epilepsi

Kognitive problemer hos elever med epilepsi Vibeke Hansen, konsulent, Videnscenter om Epilepsi Kognitive problemer hos elever med epilepsi Selvom mange børn med epilepsi er normaltbegavede og klarer sig i skolen på lige fod med kammerater uden epilepsi,

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Orfidal, tabletter (EuroPharmaDK)

PRODUKTRESUMÉ. for. Orfidal, tabletter (EuroPharmaDK) 14. marts 2012 PRODUKTRESUMÉ for Orfidal, tabletter (EuroPharmaDK) 0. D.SP.NR. 3040 1. LÆGEMIDLETS NAVN Orfidal 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Lorazepam 1 mg Hjælpestof: 67,65 mg lactose. 3.

Læs mere

BILAG PRODUKTRESUMÉ - 4 -

BILAG PRODUKTRESUMÉ - 4 - BILAG PRODUKTRESUMÉ - 4 - 1. LÆGEMIDLETS NAVN Mizollen 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Mizolastin 10 mg 3. LÆGEMIDDELFORM Tabletter med modificeret udløsning 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1. Terapeutiske

Læs mere

Scopoderm 1 mg/72 timer depotplaster

Scopoderm 1 mg/72 timer depotplaster INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Scopoderm 1 mg/72 timer depotplaster Scopolamin Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge medicinen. - Du kan få Scopoderm uden recept. For at

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Medicintilskudsnævnet

Medicintilskudsnævnet Medicintilskudsnævnet Sagsnr: 2013033446 2. forslag Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod epilepsi i ATC-gruppe N03, N05BA og N05CD Baggrund og indhold Vi har revurderet tilskudsstatus for lægemidler

Læs mere

BILAG III. Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel

BILAG III. Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel BILAG III Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel Bemærk: Ændringerne til produktresume og indlægsseddel skal, om nødvendigt, efterfølgende opdateres af den relevante nationale myndighed

Læs mere

BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN

BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN AUGUST 2015 BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN Med fokus på ældre brugere og hyponatriæmi BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN Med

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den lille neurolog. Af Asma Bashir. www.asmabashir.com

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den lille neurolog. Af Asma Bashir. www.asmabashir.com KØBENHAVNS UNIVERSITET Den lille neurolog Af Asma Bashir Den lille neurolog, af Asma Bashir Redigeret: Maj 2015 2 Pensum: Klinisk Neurologi og Neurokirurgi: Kap. 1-33 Medicinsk Kompendium: Kap. 60 Kirurgisk

Læs mere

Information om Lyrica (pregabalin)

Information om Lyrica (pregabalin) Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Calmigen 300, filmovertrukne tabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Calmigen 300, filmovertrukne tabletter 6. juni 2012 PRODUKTRESUMÉ for Calmigen 300, filmovertrukne tabletter 0. D.SP.NR. - 1. LÆGEMIDLETS NAVN Calmigen 300 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 tablet indeholder 270 mg ekstrakt (som

Læs mere

Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014

Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014 Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014 Hvert kvartal bliver indberetninger om formodede bivirkninger ved vacciner i det danske børnevaccinationsprogram gennemgået og

Læs mere

Michael Schmidt Ledende overlæge. Vordingborg 22-10-2013

Michael Schmidt Ledende overlæge. Vordingborg 22-10-2013 Medicinsk behandling i psykiatrien, muligheder og udfordringer Michael Schmidt Ledende overlæge Vordingborg 22-10-2013 Medicin i Psykiatrien Hvorfor nu det? Vores kæreste og mest private eje Her er vores

Læs mere

Udgivet af Dansk Epilepsiforening med støtte fra UCB Nordic. 2. udgave 2014

Udgivet af Dansk Epilepsiforening med støtte fra UCB Nordic. 2. udgave 2014 SVAR PÅ EPILEPSI Svar på epilepsi er skrevet af Per Sidenius, ledende overlæge på Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital i samarbejde med Dansk Epilepsiforening Udgivet af Dansk Epilepsiforening

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Med ny præcision kortlægger Århus-forskere hvordan depressionsmedicin virker. Opdagelserne giver håb om at udvikle forbedret depressionsmedicin

Læs mere

Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden

Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Hospice Vendsyssel/ Dato: Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Marts 2012 Center for Poul Christensen Lindrende Behandling Rev. Marts 2016 Udarbejdet af: Klinisk interessegruppe Delirium Vedrørende:

Læs mere

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Medicin Hvorfor ikke bare behandle

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient. Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014

Læs mere

Vagusstimulation - VNS

Vagusstimulation - VNS Vagusstimulation - VNS Program: Hvad er VNS-behandling Forløb forud og efter VNS-implantation Effekt af VNS-behandling VNS Overblik På verdensplan er der til dato over 70.000 epilepsi patienter, der er

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Primidon "ERA", 50 og 250 mg tabletter Primidon

Indlægsseddel: Information til brugeren. Primidon ERA, 50 og 250 mg tabletter Primidon Indlægsseddel: Information til brugeren Primidon "ERA", 50 og 250 mg tabletter Primidon Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at tage medicinen. Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse

Læs mere

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00 1 Aalborg University EKSAMEN ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester Mandag den 13. januar 2014 09:00-11:00 2 timer skriftlig eksamen, evalueres med karakter efter 7-skalaen. Intern

Læs mere

BALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED

BALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED ALT OM BALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Vertigo defineres som en oplevelse af manglende balance, hvilket er karakteriseret ved en følelse af drejende

Læs mere

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS DEMENSDAGEN D. 20. NOVEMBER 2014 Demenskonsulent Hanne Harrestrup & Demensfaglig leder Pia Østergaard "SMERTE ER EN UBEHAGELIG SENSORISK OG EMOTIONEL OPLEVELSE, FORBUNDET

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Bricanyl, infusionsvæske, opløsning, koncentrat til

PRODUKTRESUMÉ. for. Bricanyl, infusionsvæske, opløsning, koncentrat til 10. januar 2012 PRODUKTRESUMÉ for Bricanyl, infusionsvæske, opløsning, koncentrat til 0. D.SP.NR. 2900 1. LÆGEMIDLETS NAVN Bricanyl 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 ml indeholder: Terbutalinsulfat

Læs mere

Lars Vedel Kessing (formand) René Ernst Nielsen Erik Roj Larsen Piotr Machowski John Teilmann Larsen Jørn Lindholdt Bent Kawa

Lars Vedel Kessing (formand) René Ernst Nielsen Erik Roj Larsen Piotr Machowski John Teilmann Larsen Jørn Lindholdt Bent Kawa Fagudvalget Lars Vedel Kessing (formand) professor, overlæge, dr.med. Dansk Psykiatrisk Selskab René Ernst Nielsen, Konst. 1. reservelæge i psykiatri, ph.d. Region Nordjylland Erik Roj Larsen, Uddannelsesansvarlige

Læs mere

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af depression Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage medicinen Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

NEUROBIOLOGI 2008 KURSUSPLAN

NEUROBIOLOGI 2008 KURSUSPLAN NEUROBIOLOGI 2008 KURSUSPLAN TEMA 1. NEURO-ANATOMI. En kort præsentation af grundtræk i hjernens anatomi. TEMA 2. NEURO-CYTOLOGI. Membranpotentialet, en kvantitativ beskrivelse. Elektrogen iontransport.

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde

Læs mere

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN ALT OM HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Hukommelsestab og tab af koncentration er almindelige kognitive problemer hos patienter med sklerosems

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Dulcolax, suppositorier

PRODUKTRESUMÉ. for. Dulcolax, suppositorier 10. januar 2011 PRODUKTRESUMÉ for Dulcolax, suppositorier 0. D.SP.NR. 1603 1. LÆGEMIDLETS NAVN Dulcolax 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Bisacodyl 10 mg Hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

Læs mere

Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri

Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri De fem geriatriske giganter Instabilitet/ immobilitet Iatrogenitet Intellektuelle og mentale prob. Incontinens Infektion Geriatri?

Læs mere

Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af epilepsi

Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af epilepsi Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af epilepsi 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af epilepsi Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Alnok 10 mg filmovertrukne tabletter. cetirizindihydrochlorid

Indlægsseddel: Information til brugeren. Alnok 10 mg filmovertrukne tabletter. cetirizindihydrochlorid Indlægsseddel: Information til brugeren Alnok 10 mg filmovertrukne tabletter cetirizindihydrochlorid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige

Læs mere

Fastvokset stigbøjle (otosklerose)

Fastvokset stigbøjle (otosklerose) HVIS DU VIL VIDE MERE OM FASTVOKSET STIGBØJLE (OTOSKLEROSE) Hvordan hører vi? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden

Læs mere

Danish Headache Center. Hovedpine. Song Guo, læge, ph.d.-studerende. Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afdeling Glostrup Hospital.

Danish Headache Center. Hovedpine. Song Guo, læge, ph.d.-studerende. Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afdeling Glostrup Hospital. Hovedpine Song Guo, læge, ph.d.-studerende Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afdeling Glostrup Hospital Sted 22-03-2015 og dato (Indsæt Song Guo Dias 1 International Classification of Headache Disorders

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Lidokain FarmaPlus injektionsvæske, opløsning 10 mg/ml og 20 mg/ml Lidocainhydrochlorid

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Lidokain FarmaPlus injektionsvæske, opløsning 10 mg/ml og 20 mg/ml Lidocainhydrochlorid INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Lidokain FarmaPlus injektionsvæske, opløsning 10 mg/ml og 20 mg/ml Lidocainhydrochlorid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får indgivet medicinen. Gem indlægssedlen.

Læs mere

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det

Læs mere

1 Udgiver: Alkoholenheden Titel: Vejledning om Ambulant Afrusning og Abstinenssymptombehandling. Vejledning. Ambulant

1 Udgiver: Alkoholenheden Titel: Vejledning om Ambulant Afrusning og Abstinenssymptombehandling. Vejledning. Ambulant 1 Vejledning om Ambulant Afrusning- og Abstinenssymptombehandling Alkoholenhederne I 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning om afrusning og abstinenssymptombehandling s.3 2. Hvad er abstinenssymptomer....

Læs mere

Teksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004

Teksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004 Page 1 of 7 Cerebral Parese Teksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004 Cerebral Parese Hvad er CP? Cerebral betyder 'vedrørende hjernen' - Parese betyder 'lammelse'

Læs mere

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6 INDHOLD Indledning 5 Forfattere 6 Opslagsdel: Angst 8 Appetitløshed 11 Ascites 13 Blødning 15 Den døende patient 18 Depression 23 Diarré 27 Dysfagi 29 Dyspnø 31 Familiesamtalen 34 Fatigue (træthed) 37

Læs mere

Trigeminusneuralgi og andre kranielle smertetilstande

Trigeminusneuralgi og andre kranielle smertetilstande Sygehistorie 1 Trigeminusneuralgi og andre kranielle smertetilstande Lars Bendtsen, overlæge, Ph.D., dr.med. Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afd., Glostrup Hospital Hovedpine Temadag, Skejby, 26. november

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Dapson Scanpharm, tabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Dapson Scanpharm, tabletter PRODUKTRESUMÉ 14. juni 2007 for Dapson Scanpharm, tabletter 0. D.SP.NR. 6766 1. LÆGEMIDLETS NAVN Dapson Scanpharm 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Dapson 50 mg og 100 mg Hjælpestoffer, se pkt

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle

Læs mere