Fra udsat boligområde til hel bydel. Sammenfatning, november 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra udsat boligområde til hel bydel. Sammenfatning, november 2008"

Transkript

1 Fra udsat boligområde til hel bydel Sammenfatning, november 2008

2 Programbestyrelsen Programbestyrelsen for dialog og balance i udsatte boligområder Holbergsgade København K Publikationen er en sammenfatning af Programbestyrelsens afslutningsrapport Fra udsat boligområde til hel bydel, som kan downloades fra eller bestilles hos Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Oplag: 700 ex. Fotograf: Thomas Ibsen, Ibsen & Co Aps Design: Studio Painted Tryk: Arco Grafisk A/S Udgivelse: November, 2008 Fra udsat boligområde til hel bydel Sammenfatning, november 2008 ISBN (elektronisk) Udgivet af Programbestyrelsen for dialog og balance i udsatte boligområder, november 2008 Copyright: Programbestyrelsen - publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

3 Super kort De udsatte boligområder er præget af fattigdom, stor ledighed og udelukkelse fra det omkringliggende samfund. Områderne er desuden præget af omfattende sociale problemer og en betydelig overvægt af etniske minoriteter. Men de udsatte områder har også potentialer for forandring og samfundsmæssigt tilskud. Her er gode boliger i grønne omgivelser og ikke mindst det vores aldrende samfund savner mange børn og unge mennesker, som vi har brug for i de kommende år. Det er dog Programbestyrelsens opfattelse, at den koncentration af fattigdom og mangel på samfundsmæssig integration, som de udsatte boligområder og dets beboere er præget af, fører til betydelige problemer - både for den enkeltes muligheder i livet og for samfundet. Det er et demokratisk problem, hvis borgerne på tværs af bydele, kvarterer og boligområder ikke føler sig som en del af det samme samfund med det fælles ansvar og forståelse for hinanden, som det indebærer. Allerede derfor skal tilløb til ghettodannelse og dannelse af parallelsamfund bekæmpes målrettet. For den enkelte beboer i et udsat boligområde er den negative påvirkning fra massiv ledighed og generel pessimisme et problem. Det forringer mulighederne for at indgå som aktiv medborger i det danske samfund. For samfundet er det problematisk, hvis alle borgere ikke udnytter deres ressourcer og potentiale - ikke mindst på arbejdsmarkedet. Vollsmose, Odense Kommune Tabel 1. Andel beboere i alderen år uden arbejdsmarkedstilknytning i 2007, andel indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande pr 1. januar 2008 samt andel børn under 18 år pr 1. januar 2008 i programbestyrelsens områder, hele den almene sektor og hele boligmassen. Procent 1) Programbestyrelsens områder 3) Hele den almene sektor Hele boligmassen Andel beboere uden arbejdsmarkedstilknytning 2) 40,8 33,5 14,4 Andel invandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 53,4 21,4 6,2 Andel børn under 18 år 33,1 21,8 22,2 6 1) Alle opgørelserne er på personniveau. 2) Beboere uden arbejdsmarkedstilknytning omfatter registrerede ledige, aktiverede, passive kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere med fraværsperiode på mindst 8 uger samt førtidspensionister. Der er omregnet til helårspersoner. 3) Programbestyrelsen har udvalgt 37 udsatte boligmråder som de har fulgt. Kilde: Specialkørsel fra Danmarks Statistik. Vollsmose, Odense Kommune.

4 FRA UDSAT BOLIGOMRÅDE TIL HEL BYDEL SUPER KORT Samfundet har et særligt ansvar for, at børn og unge ikke præges af negativ social arv. I boligområder med høj arbejdsledighed - og hvor en tredjedel af beboerne er børn og unge - bliver kampen mod den negative sociale arv særlig vigtig. I en tid med mangel på arbejdskraft er børn og unge også en samfundsmæssig ressource, som det er nødvendig at tage vare på. Børn og unge i de udsatte boligområder udgør en fjerdedel af landets tosprogede børn. Deres forældre har tre gange så stor en risiko for at stå uden for arbejdsmarkedet som resten af den voksne befolkning. Der er god grund til at sætte ind mod tilløb til ghettodannelse. På trods af en generel mangel på arbejdskraft er ledighedsniveauet fortsat meget højt blandt beboerne i de udsatte boligområder. Derfor er det relevant at frygte, at en længerevarende lavkonjunktur, med en øget arbejdsledighed som konsekvens, ville få store konsekvenser for beboerne i de udsatte boligområder. Hvis vi ikke skal miste en stor gruppe mennesker på arbejdsmarkedet og i samfundslivet, er der derfor yderligere grund til at tage hånd om problemet. Programbestyrelsen finder, at udfordringen i de udsatte boligområder kun løses gennem omfattende og radikale forandringer. Det kræver en langsigtet og målrettet indsats, der må strække sig over mange år. For at opnå varige og markante resultater bør de udsatte boligområder via denne langsigtede indsats omskabes til steder, kvarterer og hele bydele, hvor der ikke bare er boliger og kun én slags boliger, men hvor der også er erhverv, kultur, fritidsaktiviteter og uddannelse og et varieret udbud af forskellige boligformer. Målet for indsatsen bør derfor være at skabe bydele i social balance og at gøre boligområderne til levende og integrerede dele af den omgivende by, uden at mangfoldigheden går tabt. Indsatsen skal bæres videre i et sammenhængende program. Hvis det ikke sker, er der risiko for, at der i endnu højere grad end det allerede har været tilfældet - finder en konsolidering af de udsatte områders ghettoiserede karakter sted. Det risikerer at føre til social stigmatisering, parallelsamfund og normer, der ikke er i overensstemmelse med det øvrige samfund. Dette er en trussel for den overordnede sammenhængskraft i Danmark. / / Anbefalinger til regeringen Regeringen bør snarest skabe rammerne for en langsigtet indsats i udsatte boligområder. Rammerne bør sikre, at kommuner og boligorganisationer i et langsigtet perspektiv kan organisere en handlekraftig indsats, der kan skabe radikale fysiske og sociale forandringer i de udsatte boligområder. Regeringen bør bidrage væsentligt til finansieringen af en fremtidig indsats i de udsatte boligområder. Derudover bør regeringen give kommuner og boligorganisationer tilstrækkelige redskaber og gøre lovgivningen på en række områder mere fleksibel. Programbestyrelsen har en række forslag hertil. Anbefalinger til kommunerne Kommunerne bør forpligte sig til at gennemføre forandringer og sætte sig i spidsen for forandringsprocessen. Gennemførelse af de nødvendige forandringer kræver en fælles styring og organisering af alle områdets kræfter og aktører. Mange kommuner har taget fat om udfordringerne, mens andre godt kan blive mere effektive i forhold til at arbejde på tværs af politiske og administrative sektorer og til at udnytte mulighederne i de mange kommunale personaleressourcer, som i forvejen har deres daglige færden i eller omkring boligområderne til at bekæmpe ghettodannelsen. Programbestyrelsen påpeger betydningen af beskæftigelsesindsatsen samt indsatsen overfor børn og unge i de udsatte boligområder, som udgør en meget betydelig del af beboerne i disse områder. Det stiller særlige krav til kommunerne. Programbestyrelsen har en række anbefalinger til kommuner med udsatte boligområder. / Anbefalinger til boligorganisationerne Boligorganisationerne bør vise vilje til også at anvende mere radikale metoder for eksempel at omdanne de udsatte boligkvarterer ved introduktion af erhverv, uddannelsesinstitutioner eller kultur i området eller ved at fjerne eller sælge nogle af boligerne. Det kan være en udfordring at overbevise beboerne om, at også mere radikale tilgange kan være nødvendige. Men hvis boligorganisationerne vil gøre sig forhåbninger om at stabilisere eller ændre situationen i de udsatte boligområder, kan det flere steder være nødvendigt med radikale forandringer. Man kan ikke beordre demokratiske organer til at gå i takt. Omvendt har sammenhængende boligområder brug for sammenhængende beslutninger. Programbestyrelsen har en række anbefalinger til boligorganisationerne. 8 9

5 FRA UDSAT BOLIGOMRÅDE TIL HEL BYDEL De udsatte boligområder DE UDSATTE BOLIGOMRÅDER Helsingør Sebbersundvej Århus Vest Gl. Jennumparken Bispehaven Sundparken Gellerupparken m.v. Hjortespring Lundtoftegade Rosenhøj Tingbjerg Mjølnerparken Albertslund Nord Aldersrogade Aalborg Sønderbro Gullestrup Helsingør Syd Finlandsparken Herlev Charlotteager Trekanten Løget By Randers Albertslund Tåstrupgård Holstebro Korskærparken Herning Akacieparken Århus Høje-Taastrup Vejleåparken København Brøndby Hvidovre Ishøj Avedøre Stationsby Brøndby Strand Skoveparken/ Skovvejen Horsens Det har været Programbestyrelsens opgave fra 2004 til 2008 at arbejde for dialog og balance i udsatte boligområder og at modvirke ghettoisering. Stengårdsvej Vejle Holbæk Kvaglund Fredericia Esbjerg Kolding Odense Slagelse Haderslev Agervang Svendborg Ringparken Aabenraa Sønderborg Varbergparken Høje Kolstrup Motalavej Kærhaven/Nørager Vollsmose De 37 udsatte boligområder Programbestyrelsen har fulgt. 10 Byparken/Skovparken Udgangspunktet for Programbestyrelsens arbejde har været, at der i et betydeligt antal boligområder i Danmark er omfattende fattigdoms- og integrationsproblemer. Disse områder præges af lave indkomster, lav arbejdsmarkedstilknytning og en social udelukkelse fra det omgivende samfund, som fører vidtrækkende konsekvenser med sig. Eksistensen af sådanne områder er ude af trit med vore ønsker om et samfund, der sikrer alle integration og skaber muligheder for alle. Programbestyrelsen har interesseret sig for 37 boligområder i Danmark. I alle 37 tilfælde er der tale om almene boliger. De findes over hele landet - i København, Århus, Odense og Ålborg, på Københavns vestegn og i en række mellemstore byer både i Jylland, på Fyn og på Sjælland. Der bor ca personer i ca boliger i disse områder, som i øvrigt udgør ca. 8 pct. af de almene boliger i Danmark. Fire ud af ti af beboerne i disse områder er uden for arbejdsmarkedet, mens over halvdelen er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande. Andelen af indvandrere og efterkommere varierer meget; fra 90 pct. i Mjølnerparken på Nørrebro i København til kun 25 pct. i Kvaglund i Esbjerg. De udsatte boligområde samler en stor del af Danmarks fattige og arbejdsløse og huser en betydelig overvægt af borgere med en anden etnisk baggrund end dansk. Vi er nu i en situation, hvor disse områders status som ghettoiserede områder står stærkt i den brede offentlige bevidsthed. Det fører til en tydelig stempling af områderne og deres beboere. Og det gør det yderligere svært at opnå en social balance i disse boligområder. 11

6 De udsatte boligområders udvikling De fleste af de 37 mest udsatte boligområder, som Programbestyrelsen særligt har interesseret sig for, blev bygget i slutningen af 1960 erne og starten af 1970 erne som store almene og helt igennem planlagte områder, der blev opført efter den nye industrielle byggeskik. Det nye byggeri blev et udtryk for datidens store fremtidsoptimisme. Ved at anvende tidssvarende redskaber til at bygge godt og billigt var det nu blevet både økonomisk og teknisk muligt effektivt at løse de alvorlige boligproblemer. Bolignøden og slummen skulle fjernes en gang for alle. Den almene boligsektor var i 1970 erne karakteriseret ved en beboersammensætning, der i det store hele svarede til resten af befolkningen. Dengang rummede den en større gruppe beboere med tilknytning til arbejdsmarkedet, lidt flere par end enlige og havde en forholdsvis stor overvægt af børn. Typisk bestod en husstand af et yngre dansk ægtepar med børn, hvor i hvert fald manden var i beskæftigelse. Medvirkende hertil var det dårlige ry, en række af disse bebyggelser allerede havde erhvervet sig som følge af byggeskader, høje huslejer, udlejningsproblemer og voksende sociale problemer. Fra midten af 1980 erne opstod også en overvægt af indvandrere og efterkommere. På grund af denne flerhed af problemer, som områderne blev ramt af, fik de tilnavnet samspilsramte. Siden har de været omtalt som problemramte, truede, udsatte, ghettoiserede og lignende. Fælles er, at det over godt 25 år har været de samme områder og stort set de samme udfordringer, som har plaget områderne. Men beboersammensætningen ændrer sig frem til midten af 1980 erne. De almene familieboliger i de udsatte områder fik bl.a. på grund af skatte- og boligstøttereglerne sværere og sværere ved at klare sig i konkurrencen med ejerboligerne. Parrene flyttede ud, og der opstod en overvægt af enlige særligt enlige kvinder. Beboersammensætningen, både i den almene sektor og ikke mindst i de udsatte boligområder, kom i mindre og mindre grad til at afspejle befolkningen i det øvrige samfund. 12 Vollsmose, Odense Kommune.

7 25 års indsats I 1985 nedsatte Boligministeriet det såkaldte Winther-udvalg om den almennyttige sektors fremtidige rolle på boligmarkedet. Samtidig gennemførtes en lovgivning om omprioritering m.m. af visse almennyttige boligafdelinger, hvilket siden er betegnet som den første omprioriteringsrunde. Winther-udvalgets betænkning førte til en erkendelse af behovet for en samlet og målrettet indsats, der skulle komme de udsatte områder til undsætning, og baseret på omprioriteringsloven gennemførtes både huslejenedsættelser og fysiske forbedringer. I 1994 samledes den helhedsorienterede indsats i Regeringens Byudvalg. Fra 1997 supplerede Kvarterløft Byudvalgets indsats, der herefter gradvist afvikledes. I 1998 blev den helhedsorienterede Byfornyelse en mulighed for at forbedre de fysiske og sociale vilkår i byområder med behov for en særlig indsats. Områdefornyelsen afløste Kvarterløft. I hele denne periode har Landsbyggefonden været den centrale støttemulighed for de almene boligområder i forhold til de fysiske forbedringer, huslejeudviklingen og en række boligsociale tiltag med en stadigt stigende vægt på den sociale og forebyggende indsats. I disse 25 år er investeret omkring 30 mia. kr. i forbedringer og renoveringer ikke mindst i de udsatte områder. Midlerne hertil er kommet fra lånoptagelse, og ydelserne på realkreditlånene betales af beboerne (med ca. 2/3) og ydelsesstøtte fra Landsbyggefonden (med ca. 1/3). En række omprioriteringer har ført til en årlig reduktion i beboernes kapitaludgifter på omkring 400 mio. kr. Der er også i perioden anvendt mere end 4 mia. kr. i ekstraordinære driftsudgifter i de udsatte områder. Hertil kommer de meget betydelige beløb, der har været anvendt til sociale, uddannelses- og beskæftigelsesmæssige indsatser. Indsatserne har holdt områderne oppe, og nogle steder også forbedret situationen. Men indsatserne har ikke markant forandret de udsatte boligområders placering på boligmarkedet. At gøre det, kræver et større statsligt engagement end hidtil vist. 14 Vollsmose, Odense Kommune.

8 Forandringer Det er Programbestyrelsens vurdering, at hvis de udsatte boligområder skal overkomme de eksisterende udfordringer, kræver det en konsekvent og radikal tilgang, der rækker ud over de indsatser, som har været anvendt de seneste år. Det betyder ikke, at de hidtidige fysiske renoveringer af bygningerne, de boligsociale indsatser, beskæftigelsesindsatsen, uddannelsesindsatsen og indsatsen for bedre integration overflødiggøres. Tværtimod. Men de kan ikke stå alene. Den radikale indsats kan bestå af en række forskellige elementer. Fælles er, at de ændrer områdernes karakter af store almene boligområder til socialt bæredygtige bydele med forskellige typer boliger samt indslag af erhverv, uddannelse og kultur. Baseret på udenlandske erfaringer er det Programbestyrelsens forventning, at det herved er muligt at ændre områdernes grundvilkår, så de væsentligste fysiske årsager til ghettoiseringen og koncentrationen af sociale problemer fjernes eller reduceres. Et afgørende udgangspunkt er samtidig at ændre områdernes image. Ud over gennem forandringerne at få skabt grundlaget for velfungerende boligområder er det i lige så høj grad hensigten at skabe så store og samtidige forandringer, at der herved etableres en fælles forventning i og uden for området om, at boligområdet er i en positiv bevægelse. Derved fremmes opfattelsen af, at området er et godt og attraktivt sted at bo og leve i. Programbestyrelsens finder, at hvis boligområdernes problemer skal løses, skal der gennemføres en langsigtet og radikal indsats, hvor der så at sige skabes et nyt boligområde - fysisk, socialt og mentalt. Det er nødvendigt for at tiltrække og fastholde beboere i arbejde. / Renovering og opgraderinger / / / / Skal den fremtidige indsats i forhold til udsatte boligområder blive en succes, er det samtidig nødvendigt, at de lokale beslutningstagere i kommuner og boligorganisationer får redskaber til at skabe forandringer i områderne. Det betyder blandt andet, at lovgivningen skal være tilstrækkelig fleksibel til, at der f.eks. kan gennemføres omfattende fysiske forandringer i områderne. Disse redskaber skal også kunne sikre, at der ikke i fremtiden opstår nye store udsatte områder med social slagside. Programbestyrelsen har i arbejdet inddraget forskellige typer af radikale fysiske forandringer: Nedrivning, fortætning og investering i infrastruktur Styret salg af almene familieboliger Medejeboliger/shared ownership Etablering af erhverv, uddannelse og kultur Programbestyrelsen er generelt af den opfattelse, at kommuner og boligorganisationer bør arbejde aktivt videre med at anvende redskaberne i det omfang, det synes fornuftigt og finansielt muligt. I arbejdet med nogle af redskaberne er Programbestyrelsen stødt på begrænsninger i lovgivningen, som regeringen bør tage hånd om. Andre redskaber synes umiddelbart mere tilgængelige. 16 Albertslund Nord før - Albertslund Kommune.

9 FRA UDSAT BOLIGOMRÅDE TIL HEL BYDEL FORANDRINGER Det er Programbestyrelsens opfattelse, at radikale forandringers succes forudsætter, at fysiske forandringer anvendes som ét blandt flere elementer i en gennemført helhedsplan. Delvis nedrivning, fortætning, ombygning og salg af almene boliger kan således ikke stå alene, men må indgå i den massive indsats, der skal sikre, at udviklingen følges helt til dørs og har som mål, at boligområdet ikke længere kan defineres som udsat. En forandringsindsats, der kun gennemføres delvist, vil efter Programbestyrelsens opfattelse medføre risiko for, at indsatsen kun får begrænset langsigtet virkning. I en helhedsindsats bør der tænkes bredt og altså ikke kun på boligerne. Kommunale kerneopgaver som kommuneplanstrategi og kommuneplaner giver en mulighed for at placere indsatsen i området i en kommunal proces, hvor udfordringer i områderne også løses med virkemidler og indsatser uden for områderne. Men også kommunernes skole- og institutionsindsats, erhvervsfremme, beskæftigelsesindsats, fritids- og kulturindsats etc., bør inddrages i bestræbelserne på at ændre områderne så de ikke længere er udsatte. Det er Programbestyrelsens opfattelse, at fundamentet under en vellykket indsats i de udsatte områder er en hensigtsmæssig organisering af indsatsen. Men der er næppe én organisationsform, der er egnet i alle kommuner og i alle områder. Men at organiseringsspørgsmålet er komplekst ændrer ikke ved, at det er meget påtrængende. Programbestyrelsen anbefaler derfor, at organisationsspørgsmålet overvejes grundigt af alle berørte parter i en form, der sikrer dialog parterne imellem. Kompleksiteten består i, at der er mange forskellige aktører og beslutningstagere involveret i en samlet indsats i et udsat boligområde. De vigtigste er kommunen og boligorganisationen. For begge gælder, at organisationen består af mange, delvist uafhængige led. Kommunerne præges af deres udvalgs- og magistratsstyre samt af de forskellige involverede forvaltninger med tilhørende institutioner. Boligorganisationerne er ikke mindst præget af selvstændigheden i afdelingernes beboerdemokrati. Hertil kommer, at mange af de udsatte boligområder er delt mellem flere boligorganisationer. Det betyder, at målsætninger og indsatser også skal forankres hos både beboerne og de medarbejdere, der arbejder med eller i områderne. Der er behov for en handlekraftig og effektiv organisering og koordinering af indsatsen for at få gennemført de nødvendige forandringer i de udsatte boligområder. De ansvarlige parter bør finde en måde at organisere den fælles indsats, der understøtter målsætningerne for boligområderne. Helhedsplanerne for den sociale og forebyggende indsats skal nemlig udarbejdes i samarbejde mellem boligorganisationer og kommuner. Det fordrer en forudgående drøftelse mellem parterne om målsætninger for indsatsen. Albertslund Nord efter - Albertslund Kommune. 19

10 Tingbjerg, Københavns Kommune.

11 FRA UDSAT BOLIGOMRÅDE TIL HEL BYDEL KONKRETE FORSLAG Programbestyrelsens anbefalinger Til regeringen Øget økonomisk støtte til renovering Boligorganisationer og boligafdelinger kan og vil næppe gennemføre store omkostningstunge renoveringer og ombygninger uden ekstern støtte. Regeringen bør derfor sikre, at der via Landsbyggefonden og offentlige tilskud er ressourcer til fysisk at opgradere udsatte boligområder, så der skabes moderne velfungerende bomiljøer. Nødvendige ressourcer til fysiske omdannelser Store fysiske omdannelser er en nødvendighed, hvis ghettoiseringen skal brydes. Regeringen bør bidrage økonomisk til den fysiske omdannelse af udsatte boligområder, herunder til finansiering af nedrivninger og forbedringer af områdets infrastruktur. Salg af grunde I de nuværende regler er det alene ved salg af boliger og ikke ved et salg af grunde, at salgsprovenuet kan gå tilbage til boligafdelingerne. Der bør åbnes mulighed for, at provenuet ved salg af en grund i et udsat alment boligområde kan anvendes til at implementere øvrige dele af en helhedsplan i området. Andre ejerformer på toppen af alment byggeri Ejerlejlighedsloven forhindrer, at man ved fortætning opfører ejerlejligheder, andelslejligheder og privat udlejning på tagene af almene boliger. Det bør gøres muligt at etablere andre ejerformer på taget af alment byggeri, som det er muligt i andre boligformer. Infrastruktur Når staten investerer i ny infrastruktur, bør den overveje muligheden for at bidrage positivt til integrationen af udsatte områder i det omkringliggende samfund. Bedre planinstrumenter og mere effektiv jordpolitik Danske kommuner har færre muligheder for styring af boligbyggeriet end kommunerne i mange andre lande. For at sikre at der også i kommende bydele er plads til alle, bør kommunerne i planlovgivningen have hjemmel til at kræve blandede boligområder, hvor forskellige boligformer kan skabe en blandet beboersammensætning, og i den kommunale lovgivning effektive muligheder for gennem kommunal jordpolitik at realisere disse krav. Styringen af boligudviklingen på regionalt niveau udgør et særligt problem. Muligheden for regionale løsninger bl.a. landsplandirektiver bør overvejes. Salg af boliger bør bruges offensivt Mulighederne for salg af familieboliger i udsatte boligafdelinger (den permanente salgsordning), bør anvendes offensivt, når muligheden opstår. Det kan for eksempel ske ved at skabe økonomisk grundlag for at sælge hele boligblokke samlet som ejerlejligheder. Overvejelser om salg af boliger i de udsatte områder bør derfor indgå i udarbejdelsen af helhedsplaner. Det kan betyde, at nogle beboere må flytte til passende genhusning, hvilket bør muliggøres. Det rente- og afdragsfrie lån på 30 pct., der ydes ved salg til beboerne i udsatte boligafdelinger, vil imidlertid virke tilfældigt i forhold til eventuelle købere og foreslås afskaffet. Medejeboliger Medejeboliger kombinerer lejeboligen og ejerboligen. De udenlandske erfaringer med medejerboliger, fra f.eks. England, er positive i forhold til at kunne etablere nye boligformer i de udsatte boligområder. Programbestyrelsen anbefaler regeringen at gennemføre en ordning med medejeboliger i landets udsatte områder. Ordningen kan indledes med forsøgstilladelser og senere, hvis ordningen falder positivt ud, udbredes til en række andre almene boligområder. Programbestyrelsen anbefaler desuden, at der som en del af ordningen - indføres kriterier for, hvem der kan blive medejere. Statslige institutioner i udsatte boligområder Det offentlige bør gå i spidsen, når der skal etableres erhverv, kultur og uddannelsesinstitutioner i de udsatte områder. Regeringen bør sikre, at statslige institutioner, herunder uddannelsesinstitutioner, i fremtiden søges placeret i eller i direkte tilslutning til udsatte boligområder, så der skabes mulighed for daglig kontakt mellem områderne og mennesker fra den omkringliggende by. Derved brydes områdernes isolation og områdernes funktioner, som ikke omfatter boliger, forbedres. F.eks. muligheder for indkøb i lokale butikker og servicevirksomheder. Ombygning af de eksisterende blokke kan endvidere medvirke til en udtynding i antallet af boliger i området. Udlejning til erhverv Udlejning til erhverv er omfattet af en række begrænsende regler. Boligorganisationerne bør i særlige tilfælde, og som en del af en helhedsplan, have forbedrede muligheder for udlejning til erhverv. Tomme boliger bør tillades Efter den gældende lovgivning er tomgang af ledige boliger ikke tilladt. I forbindelse med anvendelse af kombineret udlejning bør der skabes mulighed for, at lejligheder kan stå tomme i op til 6 måneder, uden at boligafdelingen belastes økonomisk

12 Øget mulighed for at anvende kombineret udlejning Det bør overvejes at lempe grænserne for, hvornår der kan anvendes kombineret udlejning i et udsat boligområde, sådan at redskabet i højere grad kan anvendes forebyggende. Tiltrækning af beboere med særlige ressourcer Det er tidligere foreslået, at der skal skabes mulighed for at tiltrække personer med særlige ressourcer af betydning for boligområdet til områderne. Det er for eksempel lærere, politibetjente og lokale ejendomsfunktionærer. Arbejdsmarkedstilknytning Tilknytning til arbejdsmarkedet er en nøgle til samfundet. Den hidtidige indsats har sammen med stigningen i den samlede beskæftigelse haft en gavnlig effekt på beboernes muligheder for at komme i ordinær beskæftigelse. Derfor er det vigtigt, at et eventuelt fald i beskæftigelsen ikke sender beboernes beskæftigelsesniveau tilbage til udgangspunktet. Programbestyrelsen anbefaler regeringen at sikre en beskæftigelsespolitik, som fastholder beboerne i de udsatte boligområder på arbejdsmarkedet. Der er betydelige problemer forbundet med en sådan ordning, men muligheden for at tiltrække beboere med særlige ressourcer, der kan gøre en forskel som rollemodeller og ressourcepersoner i de udsatte boligområder, bør undersøges nøjere. Sikring af nødvendige ressourcer Sproglige færdigheder er en forudsætning for vellykket integration i det danske samfund. Programbestyrelsen opfordrer regeringen til at sørge for, at kommunerne har ressourcer til at sikre, at de tosprogede børn tilegner sig det danske sprog og de færdigheder, der skal føre dem videre frem i livet. 24 Tingbjerg, Københavns Kommune.

13 FRA UDSAT BOLIGOMRÅDE TIL HEL BYDEL KONKRETE FORSLAG Programbestyrelsens anbefalinger Til kommuner og boligorganisationer Højt prioriteret og velorganiseret indsats Stabilisering af de udsatte områder er af stor betydning for både kommunerne og boligorganisationerne - socialt, økonomisk og i forhold til områdernes image. Kommunerne bør sætte sig i spidsen for den lokale indsats, prioritere de udsatte boligområder højt og organisere sig på en måde, der synliggør, at kræfterne samles både centralt og lokalt. Kommunerne bør derfor i samarbejde med boligorganisationerne og andre interessenter nøje overveje, hvorledes indsatsen organiseres, så der skabes holdbare og effektive partnerskaber og en fælles indsats. Kommunerne bør i den sammenhæng sikre, at de råder over en medarbejderstab med de nødvendige kompetencer. Boligorganisationerne bør deltage aktivt i etableringen af en sammenhængende organisering af indsatsen i de udsatte boligområder, der både inddrager egen boligorganisation, eventuelle kollegaorganisationer og kommunen. Boligorganisationerne bør i den sammenhæng sikre, at de alene eller i samarbejde - råder over en medarbejderstab med de fornødne kompetencer. Dette gælder også på det boligsociale område. Renovering i udsatte boligområder Kommuner og boligorganisationer bør sikre, at der bliver gennemført nødvendige renoveringer, der fremtidssikrer de eksisterende boliger og arealer i og omkring bebyggelserne. Renovering af både boliger og udearealer bidrager positivt til at fastholde og tiltrække beboere i beskæftigelse, skabe liv i bydelen og fremme områdets integration med det øvrige lokalsamfund. Fysiske omdannelser i udsatte boligområder For at sikre de udsatte boligområders konkurrenceevne og dermed tiltrækningskraft på nye beboere bør kommunen og boligorganisationerne samarbejde om at gennemføre fysiske omdannelser af områderne, så områderne bliver moderne bomiljøer med et varieret udbud af boliger, der er velintegreret med det omgivende lokalsamfund. Kommuner og boligorganisationer bør konkret overveje om mere omfattende fysiske omdannelser, herunder nedrivning og fortætning, kan bidrage til at skabe positive forandringer i områderne, samt om udviklingen af den lokale infrastruktur kan medvirke til, at udsatte områder i kommunen integreres med den øvrige by. Kommunernes prioriteringer bør afspejle sig i en kommunal politik herunder bl.a. kommuneplanen, der bør rumme afsnit om kommunens indsats i de udsatte boligområder. Salg af boliger Kommuner og boligorganisationer bør grundigt overveje, om salg af boliger i de udsatte boligområder kan bruges offensivt. Programbestyrelsen vurderer imidlertid, at de faldende priser på fast ejendom gør salg af almene boliger til et for øjeblikket usikkert redskab. Kommuner og boligorganisationer, der på et tidspunkt ønsker at gennemføre et salg af almene familieboliger i de udsatte områder, bør søge at gennemføre et samlet salg af en del af en afdeling, en blok eller lignende. Programbestyrelsen anbefaler, at kommuner og boligorganisationer følger markedsudviklingen for at vurdere, hvornår markedsvilkårene er gunstige til at gennemføre salg af boliger i en målestok, som giver en positiv boligsocial effekt. Placering af arbejdspladser og samarbejde med erhvervslivet For at bryde boligområdernes ensartede præg og bringe flere funktioner end beboelse ind i områderne bør boligorganisationerne benytte sig af de muligheder, der er for at udleje til erhverv, tilføre uddannelsesinstitutioner og kultur, under hensyntagen til en driftsmæssig realistisk anvendelse af lokalerne. Hvis boligorganisationerne skal have en reel mulighed for at påvirke erhvervslivet i de udsatte boligområder, er der behov for, at det offentlige arbejdsmarked går forrest og bryder isen, når der skal etableres erhverv og jobs i de udsatte områder. Kommunerne bør tilstræbe, at eksisterende eller nye arbejdspladser bliver placeret i de udsatte boligområder. Desuden kan kommunerne med fordel indgå i et tættere, mere forpligtende og langsigtet samarbejde med boligorganisationer og erhvervsliv om erhvervsudvikling i de udsatte boligområder. Brug af udlejnings- og anvisningsaftaler og styring af udlejning Det anbefales, at kommuner og boligorganisationer indgår strategiske aftaler om at anvende de tilgængelige udlejnings- og anvisningsregler. De eksisterende regler om bl.a. fleksibel og kombineret udlejning bør i videst muligt omfang anvendes og ikke mindst i sammenhæng. Skolegang Der sker ofte en gensidig påvirkning mellem skoler og boligområder, hvor skolens problemer påvirker boligområdets image og omvendt. Derfor anses det som nødvendigt at stoppe flugten af etnisk danske elever fra distriktsskolerne i de udsatte boligområder for at opnå en sund elevsammensætning. Der skal endvidere sættes massivt ind på fagligheden, da færdigheder og kvalifikationer, som børn og unge tilegner sig i skolen har stor betydning for deres muligheder i livet. Heldagsskolekonceptet kan være et nyttigt redskab i denne forbindelse. Kommunerne opfordres til at udarbejde en strategi for undervisning af tosprogede elever. Kommunerne opfordres endvidere til at være aktive og på forkant i forhold til fordeling af tosprogede elever mellem kommunens skoler. Kommunerne skal arbejde på at gøre skolerne i de udsatte boligområder fagligt stærke og attraktive for elever fra alle samfundslag. Det er vigtigt at sikre, at de tosprogede unge forlader folkeskolen med viden og færdigheder, der kvalificerer dem til et videre uddannelsesforløb

14 FRA UDSAT BOLIGOMRÅDE TIL HEL BYDEL KONKRETE FORSLAG Beskæftigelse Beskæftigelse er nøglen til samfundet. De seneste års udvikling, som viser, at kommunernes indsats faktisk gør en forskel, skal fastholdes. Programbestyrelsen anbefaler kommunerne at supplere den ordinære beskæftigelsesindsats med særlige beskæftigelsesprogrammer rettet mod beboere i de udsatte boligområder. I forhold til særligt udsatte grupper f.eks. kvinder anbefales det at gennemføre særlige beskæftigelsesfremmende initiativer. Beskæftigelsesindsatsen handler ikke kun om at få beboerne ud på arbejdsmarkedet. Det handler også om at fastholde dem der. Programbestyrelsen anbefaler derfor kommunerne at gøre en særlig indsats for at fastholde beboere i de udsatte boligområder, herunder de særligt udsatte grupper, på arbejdsmarkedet. Unges fritid Utilpassede børn og unge udgør ofte en kilde til utryghed i de udsatte boligområder. Et indholdsrigt fritidsliv med faste rammer og positiv kontakt til voksne og jævnaldrene anses som værende af stor betydning for at gøre disse børn og unge til gode samfundsborgere. Det økonomiske aspekt spiller ofte en væsentlig rolle for børn og unges deltagelse i organiserede idræts- og fritidstilbud. Programbestyrelsen opfordrer kommunerne til at forsøge at etablere ordninger, så familiens økonomiske situation ikke hindrer børn i at deltage i idræts- og fritidsaktiviteter. Unges beskæftigelse Et fritidsjob kan være med til at lære de unge ansvarlighed og respekt for samfundets normer og regler og mindske deres incitament til at begå kriminalitet. Tidlig tilknytning til arbejdsmarkedet øger endvidere de unges chancer for at blive en integreret del af samfundet senere i livet. Kommunerne opfordres til at optimere samarbejdet med erhvervslivet med henblik på oprettelse og formidling af fritidsjob, ordinære job samt elev- og praktikpladser til de unge. Boligorganisationerne opfordres til at gøre større brug af de unge til nyttige opgaver i boligafdelingerne. Helhedsorienteret kommunikationsstrategi Programbestyrelsen anbefaler, at kommuner og boligorganisationer altid supplerer indsatser i områderne med en helhedsorienteret kommunikationsstrategi, der påvirker omgivelsernes forståelse af områderne og beboernes egen forståelse. I den forbindelse bør administratorer og projektmedarbejdere i lokalområderne sikres bistand til professionel kommunikation. Boligområdernes udbud af idræts- og fritidsaktiviteter bør så vidt muligt matche børn og unges behov og ønsker for at nå ud til de grupper, der ellers ikke er aktive i idræts- og foreningslivet. Der skal især tænkes i nye baner for at få flere nydanske piger ind, da de ofte har en ringe kontakt til det organiserede idræts- og foreningsliv. Vollsmose, Odense Kommune. 29

15 Vollsmose, Odense Kommune.

16 Øverst: Tingbjerg, Københavns Kommune / Nederst: Motalavej, Slagelse Kommune. Hjortespring, Herlev Kommune.

17 Vollsmose, Odense Kommune.

18 Programbestyrelsen: Sekretariat: Programbestyrelsen blev nedsat som et led i regeringens strategi mod ghettoisering, som blev offentliggjort i maj Overordnet har Programbestyrelsens opgave været at følge udviklingen i de udsatte boligområder samt strategiens gennemførelse, ligesom den løbende skulle vurdere behovet for dispensationer, forsøg og nye initiativer. Programbestyrelsens funktionsperiode blev fastsat til Medlemmer : Anne Marie Larsen Århus Kommune Birte Flæng Møller Helsingør Boligselskab Eva Kartholm Dansk Byggeri Holger Bisgaard Københavns Kommune (til januar 2008) Gert Nielsen Boligselskabernes Landsforening Jørgen Nue Møller (formand) Leif Hansen Odense Kommune Simon Kjær Hansen Københavns Kommune (fra april 2008) Velfærdsministeriet: (oprindeligt Økonomi- og Erhvervsministeriet, senere Socialministeriet og nu Velfærdsministeriet) Kontorchef Pia Mørch (fra september 2004 til maj 2006) Kontorchef Mikael Lynnerup Kristensen (fra maj 2006) Specialkonsulent Klaus Lundsager Fuldmægtig Martin Kjellberg Ishøy (til januar 2008) Fuldmægtig Christoffer Godt-Hansen (til november 2005) Fuldmægtig Anders Peo Fajers (fra april 2006) Fuldmægtig Gertrud Kerrn-Jespersen (fra september 2006) Fuldmægtig Uffe Andreasen (fra juni 2007) Fuldmægtig Iben Ørum Rasmussen (fra marts 2008) Integrationsministeriet: Kontorchef Peter S. Willadsen (til oktober 2008) Kontorchef Frederik Gammeltoft (fra oktober 2008) Chefkonsulent Asger Munk Specialkonsulent Elmir Tartic (til maj 2005 og fra maj 2006) Fuldmægtig Valeria Nielsen (fra november 2007) Fuldmægtig Benedicte Thymann Nielsen (fra juni 2005 til september 2007) Fuldmægtig Sophie Bruun (til februar 2007) Hjortespring, Herlev Kommune.

Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008

Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008 Fra udsat boligområde til hel bydel Programbestyrelsen 2004-2008 Agenda Tilbageblik - kort Signalement af områderne og deres beboere En strategisk dagsorden Tilbageblik Programbestyrelsen Strategiudvikling

Læs mere

Fra udsat boligområde til hel bydel

Fra udsat boligområde til hel bydel Fra udsat boligområde til hel bydel November 2008 Fra udsat boligområde til hel bydel November 2008 PROGRAMBESTYRELSEN for dialog og balance i udsatte boligområder Programbestyrelsen for dialog og balance

Læs mere

UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS

UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS Almene boliger Indholdsfortegnelse Indledning Nye kriterier for særligt udsatte boligområder Værktøjskasse om indsatsen over

Læs mere

Udsatte boligområder: Udvikling eller afvikling?

Udsatte boligområder: Udvikling eller afvikling? Udsatte boligområder: Udvikling eller afvikling? Erfaringer fra 24 kommuner Lars A. Engberg, SBi Disposition Undersøgelsen Det generelle billede Hvad gør kommunerne? Ønsker til forbedring af indsatserne

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Socialt udsatte boligområder

Socialt udsatte boligområder Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Ikke noget nyt, bortset fra, at nyere boligområder rammes Som

Læs mere

Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende

Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i 2014 Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende November 2016 Opsummering 2 Opsummering Stadig store udfordringer i udsatte

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en forstærket social- og integrationsmæssig indsats på skole-, dagtilbudsog boligområdet

Forslag til folketingsbeslutning om en forstærket social- og integrationsmæssig indsats på skole-, dagtilbudsog boligområdet 2008/1 BSF 171 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 3. april 2009 af Mette Frederiksen (S), Yildiz Akdogan (S), René Skau Björnsson (S), Pernille

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

DE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016

DE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016 LOKALT ENGAGEMENT DE TRE ER FOR UDVIKLINGEN I SEKRETARIATET 2016 VÆKST I FYSISK SOCIAL Odense Byråds otte politiske mål for Vollsmoses fremtid fra byrådsbeslutning den 12.12.2012: Vollsmose skal gå fra

Læs mere

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER

Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER BY- OG BOLIGMINISTERIET SLOTSHOLMSGADE 1, 3. SAL 1216 KØBENHAVN K TFL: 33 92 61 00 OKTOBER 2000 FOTOS: THOMAS TOLSTRUP, BILLEDHUSET, FORSIDEN, S.13

Læs mere

Investeringer i udsatte boligområder. Velkommen til Odense Måske et eventyr?

Investeringer i udsatte boligområder. Velkommen til Odense Måske et eventyr? Investeringer i udsatte boligområder Velkommen til Odense Måske et eventyr? Erfaringer fra Odense Kommune Etablering af et fremadrettet samarbejde med boligorganisationerne om at sikre velfungerende boligområder.

Læs mere

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

Indsatsområde angiver hvilket emnefelt effektmål og indikator bevæger sig inden for.

Indsatsområde angiver hvilket emnefelt effektmål og indikator bevæger sig inden for. Notat Emne: Til: Kopi til: Endelige effektmål Den politiske styregruppe Den 23. juni, 2009 Århus Kommune Sekretariatet Kultur og Borgerservice Endelige effektmål for helhedsplan Gellerup/Toveshøj Nærværende

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING BEBOERSAMMEN- SÆTNING NYBYGGERI NYBYGGERI DET BYSTRATEGISKE SPOR DET BOLIGSOCIALE SPOR NYBYGGERI TRYGHED ORGANISERINGS- SPORET..

Læs mere

VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE. "De vilde drenge og andre udfordringer" - Strategier i Odense

VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE. De vilde drenge og andre udfordringer - Strategier i Odense VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE Vores fælles vision I Odense Odense skal være landskendt for attraktive og tidssvarende almene boliger i velfungerende og trygge bydele. Vi skal fremtidssikre de almene boliger

Læs mere

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Fattigdom er væsentligt mere udbredt i ghettoområderne i Danmark end i resten af landet. I ghettoområderne er 3,8 pct. af beboerne økonomisk fattige,

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGGÅRDENS AFD. 8. Initiativaftale mellem Aalborg Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGGÅRDENS AFD. 8. Initiativaftale mellem Aalborg Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGGÅRDENS AFD. 8 Initiativaftale mellem Aalborg Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel?

Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel? Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel? Program 13:00 Velkomst ved Finn Christensen, formand for KAB s bestyrelse 13.10 Socialminister Benedikte Kiær 13.20 Overborgmester Frank Jensen,

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Listen omfatter almene boligområder med mindst beboere, der opfylder mindst 3 af følgende fem kriterier:

Listen omfatter almene boligområder med mindst beboere, der opfylder mindst 3 af følgende fem kriterier: NOTAT Dato J. nr. [dato] [j.nr.] Liste over ghettoområder pr. 1. december 2016 I henhold til almenboligloven beregner og offentliggør transport-, bygnings- og boligministeren hvert år den 1. december en

Læs mere

Boligsociale indsatser fremtidige udfordringer og løsninger

Boligsociale indsatser fremtidige udfordringer og løsninger Boligsociale indsatser fremtidige udfordringer og løsninger Kontor for Attraktive Bydele Gitte Brødsgaard Vesti Sociale og boligsociale indsatser Organisatoriske rammer Bydele i balance Fysiske forandringer

Læs mere

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. februar 2014

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. februar 2014 Dato: 30. januar 2014 Kontor: Boligøkonomi/Almene Boliger Sagsnr.: 2011-5589 Sagsbehandler: kll/ior Dok id: Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. februar 2014 I henhold til almenboligloven beregner

Læs mere

Tingbjerg Sogn ligger i Bispebjerg-Brønshøj Provsti, Københavns. Stift. Ifølge Danmarks Statistik boede der pr. 1.

Tingbjerg Sogn ligger i Bispebjerg-Brønshøj Provsti, Københavns. Stift. Ifølge Danmarks Statistik boede der pr. 1. Kirkeudvalget 2009-10 KIU alm. del Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Dato: 16. november 2009 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 09/09368 Sagsbeh.: ETA Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål

Læs mere

opsplitning og social udstødelse.

opsplitning og social udstødelse. By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,

Læs mere

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15 BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15 HELHEDSPLAN VOLLSMOSE 2016-2020 En kommende helhedsplan i Vollsmose skal gennem lokale indsatser understøtte de politiske udviklingsmål, som stat, kommune,

Læs mere

BA10 - endelig aftale 8. november 2010

BA10 - endelig aftale 8. november 2010 Socialministeriet BA10 - endelig aftale 8. november 2010 Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om styrket indsat i ghettoområderne og anvendelsen

Læs mere

ÅRHUS KOM MUN E. Borgmesterens Afdeling og Magistratens 2. Afdeling Rådhuset Århus C

ÅRHUS KOM MUN E. Borgmesterens Afdeling og Magistratens 2. Afdeling Rådhuset Århus C ÅRHUS KOM MUN E. Borgmesterens Afdeling og Magistratens 2. Afdeling Rådhuset. 8100 Århus C Side 1 INDSTILLING Til Århus Byråd Den 17. marts 2004 via Magistraten Ref.: Per Juulsen Tlf.nr. 2475 Integrationspolitikkens

Læs mere

Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune

Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune November 2009 Holbæk Byråd har på møde d. 25. november 2009 vedtaget til Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune. Strategien har været fremlægget

Læs mere

Velkommen til. onsdag den 3. december 2008. Trivsel og fornyelse i

Velkommen til. onsdag den 3. december 2008. Trivsel og fornyelse i Velkommen til onsdag den 3. december 2008 17.00 Velkomst v. Kuben 17.15 Oplæg/drøftelse af udkast 3 til vision for Nyt Rosenhøj v. Kuben 17.45 Oplæg/debat om temaet friarealer & trafik v. arkitekt Torben

Læs mere

Den kommende liste over særligt udsatte boligområder efter de fem nye kriterier

Den kommende liste over særligt udsatte boligområder efter de fem nye kriterier Dato: 1. oktober Kontor: Boligøkonomi Sagsnr.: 2011-5589 Sagsbehandler: kll Dok id: Den kommende liste over særligt udsatte boligområder efter de fem nye kriterier Før sommerferien indgik regeringen en

Læs mere

velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard

velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard & velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard Brush up på den almene sektor 1/5 af alle boliger er almene = ca. 545.000 Kun 2 % er opført før 1940 Kun 5% er over

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK 2012

INTEGRATIONSPOLITIK 2012 INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet

Læs mere

GHETTOPOLITIK Kommuner undgår flere flygtninge i belastede boligområder Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 26. januar 2016, 05:00

GHETTOPOLITIK Kommuner undgår flere flygtninge i belastede boligområder Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 26. januar 2016, 05:00 GHETTOPOLITIK Kommuner undgår flere flygtninge i belastede boligområder Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 26. januar 2016, 05:00 Del: Danmarks største kommuner håber på bedre integration, når flygtninge

Læs mere

Liste over almene boligområder pr. 1. december 2015, hvor reglerne om kombineret udlejning kan anvendes.

Liste over almene boligområder pr. 1. december 2015, hvor reglerne om kombineret udlejning kan anvendes. Liste over almene boligområder pr. 1. december 2015, hvor reglerne om kombineret udlejning kan anvendes. I henhold til almenboligloven beregner og offentliggør udlændinge-, integrations- og boligministeren

Læs mere

Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder. Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune

Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder. Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune Udfordringen og visionen Udfordringen: Et boligområde i social ubalance En skæv beboersammensætning

Læs mere

Indstilling. Strategi for brug af kombineret udlejning. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 13.

Indstilling. Strategi for brug af kombineret udlejning. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 13. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 13. december 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Strategi for brug af kombineret udlejning Forslag til brug af kombineret udlejning for

Læs mere

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 FREMTIDENS VOLLSMOSE EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab

Læs mere

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Konference Middelfart 13. november 2014 Søren Buggeskov 1 Oplæggets temaer Udfordringen Boligløsninger Hvem gør hvad og hvordan 2 2 Statsrevisorernes

Læs mere

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

WORKSHOP 1 UDVIKLINGSPERSPEKTIVER I DEN BOLIGSOCIALE INDSATS

WORKSHOP 1 UDVIKLINGSPERSPEKTIVER I DEN BOLIGSOCIALE INDSATS WORKSHOP 1 UDVIKLINGSPERSPEKTIVER I DEN BOLIGSOCIALE INDSATS KAMPEN MOD GHETTOER UDSATTE BOLIGOMRÅDER 2015 Kriterier for udsatte boligområder Udviklingen i Gadehavegård, Tåstrupgård og Charlottekvarteret

Læs mere

Vejen Kommunes Boligpolitik

Vejen Kommunes Boligpolitik Vejen Kommunes Boligpolitik Godkendt af Vejen Byråd den. (Udkast ver. den 30. juni 2016) 1 Indhold Indledning... 2 Bredt sammensat boligmasse... 3 Almene familieboliger... 4 Boliger til særlige målgrupper...

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. oktober 2013

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. oktober 2013 Dato: 1. oktober 2013 Kontor: Boligøkonomi Sagsnr.: 2011-5589 Sagsbehandler: kll Dok id: Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. oktober 2013 I henhold til almenboligloven beregner og offentliggør

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Gåhjemmøde om indsatser i udsatte boligområder

Gåhjemmøde om indsatser i udsatte boligområder Gåhjemmøde om indsatser i udsatte boligområder Indsatser i udsatte boligområder Hvad virker, hvorfor og hvordan? Gunvor Christensen Det vil jeg tale om: Hvad har vi undersøgt og hvorfor? Hvad har vi fundet

Læs mere

Historien om de udsatte boligområder

Historien om de udsatte boligområder Historien om de udsatte boligområder - Boligsocialnets introkursus for boligsociale medarbejdere Per Faurby, boligsocial koordinator, KAB En introduktion for begyndere og let øvede Et hurtigt tilbageblik:

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis?

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Jesper Nygård Adm. direktør, KAB Digitale færdigheder for vækst og velfærd Konference den 23. februar 2011, Christiansborg Danskere med

Læs mere

Anvendelse af udfordringsretten i de særligt udsatte boligområder

Anvendelse af udfordringsretten i de særligt udsatte boligområder Anvendelse af udfordringsretten i de særligt udsatte boligområder I. Indledning I de særligt udsatte boligområder er der en række parallelle problemer, der gør sig gældende i mere eller mindre grad. Beboersammensætningen

Læs mere

Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen

Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen Punkt 8. Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen 2016-045554 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender:

Læs mere

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig 02 MÅLSÆTNINGSPROGRAM 2015 ØSTJYSK BOLIG INDHOLD 4 5 6 8 9 11 12 13 14 15 Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning Udgiver Organisationsbestyrelsen

Læs mere

Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014

Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014 Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014 Efter en udfordrende og spændende etablering af det nye administrationsfællesskab i BO-VEST er det nu tid til at udstikke en fælles kurs for det fremtidige

Læs mere

Administrativ strategi for udmøntning af boligplacering af flygtninge

Administrativ strategi for udmøntning af boligplacering af flygtninge Administrativ strategi for udmøntning af boligplacering af flygtninge Byrådet vedtog i maj 2008 Integrationspolitikken for Skanderborg Kommune. Overordnet fremgår følgende Politiske visioner og udviklingsmål:

Læs mere

Almen boligstrategi 2014-2016. En almen boligsektor i balance

Almen boligstrategi 2014-2016. En almen boligsektor i balance Almen boligstrategi 2014-2016 En almen boligsektor i balance Indhold Forord 3 Indledning 4 Rammer og kendetegn 5 Bæredygtighed i strategien 6 balance som et grundlæggende ønske Boligernes placering 7 -

Læs mere

Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven

Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at det ikke er ulovligt, at Ishøj Byråd ved tildelingen af almene boliger lægger vægt på,

Læs mere

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil Resume af Krakas notat Hvor skal flygtninge bo? 1 17. august 2016 J-nr.: 211808 / 2315050 Flygtninge skaber behov for 1,5 mio. m 2 alment byggeri Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter

Læs mere

Reform af den almene sektor Erfaringer fra Odense Kommune.

Reform af den almene sektor Erfaringer fra Odense Kommune. Reform af den almene sektor Erfaringer fra Odense Kommune. Etablering af et fremadrettet samarbejde med boligorganisationerne om at sikre velfungerende boligområder. Reform af den almene sektor Hvor der

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Årsmøde Lean Construction Hvordan får vi mest værdi for renoveringsmilliarderne?

Årsmøde Lean Construction Hvordan får vi mest værdi for renoveringsmilliarderne? Årsmøde Lean Construction - 2012 Hvordan får vi mest værdi for renoveringsmilliarderne? Årsmøde Lean Construction - 2012 Policy værdier Sektor og branche værdier Bygherreværdier Projektværdier Brugerværdier

Læs mere

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommunes beskæftigelsespolitik

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Forankring og vidensoverførelse

Forankring og vidensoverførelse Forankring og videnoverførelse Afslutningskonference for kvarterløft den 12. oktober 2007 Jesper Nygård Administrerende direktør i KAB og formand for Landsbyggefonden Forankring og vidensoverførelse 10

Læs mere

Sundparken Horsens Kommune

Sundparken Horsens Kommune Sundparken Horsens Kommune 1 Karakteristika ved Sundparken Mange børn fleste 7 17-årige Få midaldrende (50 64-årige) Meget få gamle (65+-årige) Mange husstande med Enlige forsørgere Par med børn Mange

Læs mere

Bestyrelse. Vollsmose Sekretariatet Sekretariatschef. Afdeling for Social udvikling, familier og unge. Afdeling for Byudvikling og erhverv

Bestyrelse. Vollsmose Sekretariatet Sekretariatschef. Afdeling for Social udvikling, familier og unge. Afdeling for Byudvikling og erhverv 1/6 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab 1 Direktør Samarbejdsrådet/ Beboerdemokratiet 3 Beboerdemokrater Eksterne 1 Vollsmoses

Læs mere

Fra boligområde til bydel

Fra boligområde til bydel En ambitiøs helhedsplan skal ændre de socialt udsatte boligområder Gellerup og Toveshøj i Århus til en attraktiv bydel med arbejdspladser, specialbutikker en befolkningssammensætning, der afspejler kommunens

Læs mere

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter

Læs mere

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 Søren Hvas chefkonsulent Kuben Byfornyelse Danmark shv@kuben.dk MIN BAGGRUND Arbejdet og boet i Avedøre Stationsby 1979 til 2007 (med

Læs mere

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Charlotteager I Opførelsesår: 1979 182 boliger, etagebyggeri Charlotteager II Opførelsesår: 1981 186 boliger, etagebyggeri Charlottegårdshave Opførelsesår: 1982 71 boliger,

Læs mere

Aftale for Boligselskabet AKB, Taastrup

Aftale for Boligselskabet AKB, Taastrup Aftale for Boligselskabet AKB, Taastrup Parterne aftaler herved Målrettet at arbejde for at opfylde aftalens indhold. Aftaleholderen er ansvarlig for at levere det aftalte indhold samt at opfylde de vedtagne

Læs mere

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN. Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN. Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti

Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 15. maj 2014 Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Bjarkesvej 2, 3450 Allerød Tlf: 48 10 01 00 E-mail: kommunen@alleroed.dk Telefax: 48 14 02 08 Sagsbeh. mies Lok.nr. 178 Dato: 10. november 2009 NOTAT Allerød Integrationspolitik

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM TÅSTRUPGÅRD. Initiativaftale mellem Høje-Taastrup Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM TÅSTRUPGÅRD. Initiativaftale mellem Høje-Taastrup Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM TÅSTRUPGÅRD Initiativaftale mellem Høje-Taastrup Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune

Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune 1 2 Fortiden, nutiden og måske en fremtid 3 Interesse eller branche? Klar arbejdsdeling Professionalisme Mål og rammer Fordi den effektive interesseorganisation

Læs mere

Analyse 8. januar 2014

Analyse 8. januar 2014 8. januar 2014 Øget koncentration af økonomisk fattige i særligt udsatte boligområder Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette

Læs mere

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 1031 Taastrup Torv I og II 1032 Taastrup Torv Plejeboliger Opførelsesår: 2014 33 boliger 1029 Møllegården Opførelsesår: 1975 10 boliger 1028 Kongsgården Opførelsesår: 1975

Læs mere

Den almene sektor, beboerdemokratiet og

Den almene sektor, beboerdemokratiet og Introduktion til bestyrelsesarbejdet BoligKorsør Den almene sektor, beboerdemokratiet og Modul 1: Bestyrelsens arbejde Det boligsocialt arbejde 4. november 2014 29.10.2015 Det vil jeg tale om i dag.. Lidt

Læs mere