Fra udsat boligområde til hel bydel. Sammenfatning, november 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra udsat boligområde til hel bydel. Sammenfatning, november 2008"

Transkript

1 Fra udsat boligområde til hel bydel Sammenfatning, november 2008

2 Programbestyrelsen Programbestyrelsen for dialog og balance i udsatte boligområder Holbergsgade København K Publikationen er en sammenfatning af Programbestyrelsens afslutningsrapport Fra udsat boligområde til hel bydel, som kan downloades fra eller bestilles hos Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Oplag: 700 ex. Fotograf: Thomas Ibsen, Ibsen & Co Aps Design: Studio Painted Tryk: Arco Grafisk A/S Udgivelse: November, 2008 Fra udsat boligområde til hel bydel Sammenfatning, november 2008 ISBN (elektronisk) Udgivet af Programbestyrelsen for dialog og balance i udsatte boligområder, november 2008 Copyright: Programbestyrelsen - publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

3 Super kort De udsatte boligområder er præget af fattigdom, stor ledighed og udelukkelse fra det omkringliggende samfund. Områderne er desuden præget af omfattende sociale problemer og en betydelig overvægt af etniske minoriteter. Men de udsatte områder har også potentialer for forandring og samfundsmæssigt tilskud. Her er gode boliger i grønne omgivelser og ikke mindst det vores aldrende samfund savner mange børn og unge mennesker, som vi har brug for i de kommende år. Det er dog Programbestyrelsens opfattelse, at den koncentration af fattigdom og mangel på samfundsmæssig integration, som de udsatte boligområder og dets beboere er præget af, fører til betydelige problemer - både for den enkeltes muligheder i livet og for samfundet. Det er et demokratisk problem, hvis borgerne på tværs af bydele, kvarterer og boligområder ikke føler sig som en del af det samme samfund med det fælles ansvar og forståelse for hinanden, som det indebærer. Allerede derfor skal tilløb til ghettodannelse og dannelse af parallelsamfund bekæmpes målrettet. For den enkelte beboer i et udsat boligområde er den negative påvirkning fra massiv ledighed og generel pessimisme et problem. Det forringer mulighederne for at indgå som aktiv medborger i det danske samfund. For samfundet er det problematisk, hvis alle borgere ikke udnytter deres ressourcer og potentiale - ikke mindst på arbejdsmarkedet. Vollsmose, Odense Kommune Tabel 1. Andel beboere i alderen år uden arbejdsmarkedstilknytning i 2007, andel indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande pr 1. januar 2008 samt andel børn under 18 år pr 1. januar 2008 i programbestyrelsens områder, hele den almene sektor og hele boligmassen. Procent 1) Programbestyrelsens områder 3) Hele den almene sektor Hele boligmassen Andel beboere uden arbejdsmarkedstilknytning 2) 40,8 33,5 14,4 Andel invandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 53,4 21,4 6,2 Andel børn under 18 år 33,1 21,8 22,2 6 1) Alle opgørelserne er på personniveau. 2) Beboere uden arbejdsmarkedstilknytning omfatter registrerede ledige, aktiverede, passive kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere med fraværsperiode på mindst 8 uger samt førtidspensionister. Der er omregnet til helårspersoner. 3) Programbestyrelsen har udvalgt 37 udsatte boligmråder som de har fulgt. Kilde: Specialkørsel fra Danmarks Statistik. Vollsmose, Odense Kommune.

4 FRA UDSAT BOLIGOMRÅDE TIL HEL BYDEL SUPER KORT Samfundet har et særligt ansvar for, at børn og unge ikke præges af negativ social arv. I boligområder med høj arbejdsledighed - og hvor en tredjedel af beboerne er børn og unge - bliver kampen mod den negative sociale arv særlig vigtig. I en tid med mangel på arbejdskraft er børn og unge også en samfundsmæssig ressource, som det er nødvendig at tage vare på. Børn og unge i de udsatte boligområder udgør en fjerdedel af landets tosprogede børn. Deres forældre har tre gange så stor en risiko for at stå uden for arbejdsmarkedet som resten af den voksne befolkning. Der er god grund til at sætte ind mod tilløb til ghettodannelse. På trods af en generel mangel på arbejdskraft er ledighedsniveauet fortsat meget højt blandt beboerne i de udsatte boligområder. Derfor er det relevant at frygte, at en længerevarende lavkonjunktur, med en øget arbejdsledighed som konsekvens, ville få store konsekvenser for beboerne i de udsatte boligområder. Hvis vi ikke skal miste en stor gruppe mennesker på arbejdsmarkedet og i samfundslivet, er der derfor yderligere grund til at tage hånd om problemet. Programbestyrelsen finder, at udfordringen i de udsatte boligområder kun løses gennem omfattende og radikale forandringer. Det kræver en langsigtet og målrettet indsats, der må strække sig over mange år. For at opnå varige og markante resultater bør de udsatte boligområder via denne langsigtede indsats omskabes til steder, kvarterer og hele bydele, hvor der ikke bare er boliger og kun én slags boliger, men hvor der også er erhverv, kultur, fritidsaktiviteter og uddannelse og et varieret udbud af forskellige boligformer. Målet for indsatsen bør derfor være at skabe bydele i social balance og at gøre boligområderne til levende og integrerede dele af den omgivende by, uden at mangfoldigheden går tabt. Indsatsen skal bæres videre i et sammenhængende program. Hvis det ikke sker, er der risiko for, at der i endnu højere grad end det allerede har været tilfældet - finder en konsolidering af de udsatte områders ghettoiserede karakter sted. Det risikerer at føre til social stigmatisering, parallelsamfund og normer, der ikke er i overensstemmelse med det øvrige samfund. Dette er en trussel for den overordnede sammenhængskraft i Danmark. / / Anbefalinger til regeringen Regeringen bør snarest skabe rammerne for en langsigtet indsats i udsatte boligområder. Rammerne bør sikre, at kommuner og boligorganisationer i et langsigtet perspektiv kan organisere en handlekraftig indsats, der kan skabe radikale fysiske og sociale forandringer i de udsatte boligområder. Regeringen bør bidrage væsentligt til finansieringen af en fremtidig indsats i de udsatte boligområder. Derudover bør regeringen give kommuner og boligorganisationer tilstrækkelige redskaber og gøre lovgivningen på en række områder mere fleksibel. Programbestyrelsen har en række forslag hertil. Anbefalinger til kommunerne Kommunerne bør forpligte sig til at gennemføre forandringer og sætte sig i spidsen for forandringsprocessen. Gennemførelse af de nødvendige forandringer kræver en fælles styring og organisering af alle områdets kræfter og aktører. Mange kommuner har taget fat om udfordringerne, mens andre godt kan blive mere effektive i forhold til at arbejde på tværs af politiske og administrative sektorer og til at udnytte mulighederne i de mange kommunale personaleressourcer, som i forvejen har deres daglige færden i eller omkring boligområderne til at bekæmpe ghettodannelsen. Programbestyrelsen påpeger betydningen af beskæftigelsesindsatsen samt indsatsen overfor børn og unge i de udsatte boligområder, som udgør en meget betydelig del af beboerne i disse områder. Det stiller særlige krav til kommunerne. Programbestyrelsen har en række anbefalinger til kommuner med udsatte boligområder. / Anbefalinger til boligorganisationerne Boligorganisationerne bør vise vilje til også at anvende mere radikale metoder for eksempel at omdanne de udsatte boligkvarterer ved introduktion af erhverv, uddannelsesinstitutioner eller kultur i området eller ved at fjerne eller sælge nogle af boligerne. Det kan være en udfordring at overbevise beboerne om, at også mere radikale tilgange kan være nødvendige. Men hvis boligorganisationerne vil gøre sig forhåbninger om at stabilisere eller ændre situationen i de udsatte boligområder, kan det flere steder være nødvendigt med radikale forandringer. Man kan ikke beordre demokratiske organer til at gå i takt. Omvendt har sammenhængende boligområder brug for sammenhængende beslutninger. Programbestyrelsen har en række anbefalinger til boligorganisationerne. 8 9

5 FRA UDSAT BOLIGOMRÅDE TIL HEL BYDEL De udsatte boligområder DE UDSATTE BOLIGOMRÅDER Helsingør Sebbersundvej Århus Vest Gl. Jennumparken Bispehaven Sundparken Gellerupparken m.v. Hjortespring Lundtoftegade Rosenhøj Tingbjerg Mjølnerparken Albertslund Nord Aldersrogade Aalborg Sønderbro Gullestrup Helsingør Syd Finlandsparken Herlev Charlotteager Trekanten Løget By Randers Albertslund Tåstrupgård Holstebro Korskærparken Herning Akacieparken Århus Høje-Taastrup Vejleåparken København Brøndby Hvidovre Ishøj Avedøre Stationsby Brøndby Strand Skoveparken/ Skovvejen Horsens Det har været Programbestyrelsens opgave fra 2004 til 2008 at arbejde for dialog og balance i udsatte boligområder og at modvirke ghettoisering. Stengårdsvej Vejle Holbæk Kvaglund Fredericia Esbjerg Kolding Odense Slagelse Haderslev Agervang Svendborg Ringparken Aabenraa Sønderborg Varbergparken Høje Kolstrup Motalavej Kærhaven/Nørager Vollsmose De 37 udsatte boligområder Programbestyrelsen har fulgt. 10 Byparken/Skovparken Udgangspunktet for Programbestyrelsens arbejde har været, at der i et betydeligt antal boligområder i Danmark er omfattende fattigdoms- og integrationsproblemer. Disse områder præges af lave indkomster, lav arbejdsmarkedstilknytning og en social udelukkelse fra det omgivende samfund, som fører vidtrækkende konsekvenser med sig. Eksistensen af sådanne områder er ude af trit med vore ønsker om et samfund, der sikrer alle integration og skaber muligheder for alle. Programbestyrelsen har interesseret sig for 37 boligområder i Danmark. I alle 37 tilfælde er der tale om almene boliger. De findes over hele landet - i København, Århus, Odense og Ålborg, på Københavns vestegn og i en række mellemstore byer både i Jylland, på Fyn og på Sjælland. Der bor ca personer i ca boliger i disse områder, som i øvrigt udgør ca. 8 pct. af de almene boliger i Danmark. Fire ud af ti af beboerne i disse områder er uden for arbejdsmarkedet, mens over halvdelen er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande. Andelen af indvandrere og efterkommere varierer meget; fra 90 pct. i Mjølnerparken på Nørrebro i København til kun 25 pct. i Kvaglund i Esbjerg. De udsatte boligområde samler en stor del af Danmarks fattige og arbejdsløse og huser en betydelig overvægt af borgere med en anden etnisk baggrund end dansk. Vi er nu i en situation, hvor disse områders status som ghettoiserede områder står stærkt i den brede offentlige bevidsthed. Det fører til en tydelig stempling af områderne og deres beboere. Og det gør det yderligere svært at opnå en social balance i disse boligområder. 11

6 De udsatte boligområders udvikling De fleste af de 37 mest udsatte boligområder, som Programbestyrelsen særligt har interesseret sig for, blev bygget i slutningen af 1960 erne og starten af 1970 erne som store almene og helt igennem planlagte områder, der blev opført efter den nye industrielle byggeskik. Det nye byggeri blev et udtryk for datidens store fremtidsoptimisme. Ved at anvende tidssvarende redskaber til at bygge godt og billigt var det nu blevet både økonomisk og teknisk muligt effektivt at løse de alvorlige boligproblemer. Bolignøden og slummen skulle fjernes en gang for alle. Den almene boligsektor var i 1970 erne karakteriseret ved en beboersammensætning, der i det store hele svarede til resten af befolkningen. Dengang rummede den en større gruppe beboere med tilknytning til arbejdsmarkedet, lidt flere par end enlige og havde en forholdsvis stor overvægt af børn. Typisk bestod en husstand af et yngre dansk ægtepar med børn, hvor i hvert fald manden var i beskæftigelse. Medvirkende hertil var det dårlige ry, en række af disse bebyggelser allerede havde erhvervet sig som følge af byggeskader, høje huslejer, udlejningsproblemer og voksende sociale problemer. Fra midten af 1980 erne opstod også en overvægt af indvandrere og efterkommere. På grund af denne flerhed af problemer, som områderne blev ramt af, fik de tilnavnet samspilsramte. Siden har de været omtalt som problemramte, truede, udsatte, ghettoiserede og lignende. Fælles er, at det over godt 25 år har været de samme områder og stort set de samme udfordringer, som har plaget områderne. Men beboersammensætningen ændrer sig frem til midten af 1980 erne. De almene familieboliger i de udsatte områder fik bl.a. på grund af skatte- og boligstøttereglerne sværere og sværere ved at klare sig i konkurrencen med ejerboligerne. Parrene flyttede ud, og der opstod en overvægt af enlige særligt enlige kvinder. Beboersammensætningen, både i den almene sektor og ikke mindst i de udsatte boligområder, kom i mindre og mindre grad til at afspejle befolkningen i det øvrige samfund. 12 Vollsmose, Odense Kommune.

7 25 års indsats I 1985 nedsatte Boligministeriet det såkaldte Winther-udvalg om den almennyttige sektors fremtidige rolle på boligmarkedet. Samtidig gennemførtes en lovgivning om omprioritering m.m. af visse almennyttige boligafdelinger, hvilket siden er betegnet som den første omprioriteringsrunde. Winther-udvalgets betænkning førte til en erkendelse af behovet for en samlet og målrettet indsats, der skulle komme de udsatte områder til undsætning, og baseret på omprioriteringsloven gennemførtes både huslejenedsættelser og fysiske forbedringer. I 1994 samledes den helhedsorienterede indsats i Regeringens Byudvalg. Fra 1997 supplerede Kvarterløft Byudvalgets indsats, der herefter gradvist afvikledes. I 1998 blev den helhedsorienterede Byfornyelse en mulighed for at forbedre de fysiske og sociale vilkår i byområder med behov for en særlig indsats. Områdefornyelsen afløste Kvarterløft. I hele denne periode har Landsbyggefonden været den centrale støttemulighed for de almene boligområder i forhold til de fysiske forbedringer, huslejeudviklingen og en række boligsociale tiltag med en stadigt stigende vægt på den sociale og forebyggende indsats. I disse 25 år er investeret omkring 30 mia. kr. i forbedringer og renoveringer ikke mindst i de udsatte områder. Midlerne hertil er kommet fra lånoptagelse, og ydelserne på realkreditlånene betales af beboerne (med ca. 2/3) og ydelsesstøtte fra Landsbyggefonden (med ca. 1/3). En række omprioriteringer har ført til en årlig reduktion i beboernes kapitaludgifter på omkring 400 mio. kr. Der er også i perioden anvendt mere end 4 mia. kr. i ekstraordinære driftsudgifter i de udsatte områder. Hertil kommer de meget betydelige beløb, der har været anvendt til sociale, uddannelses- og beskæftigelsesmæssige indsatser. Indsatserne har holdt områderne oppe, og nogle steder også forbedret situationen. Men indsatserne har ikke markant forandret de udsatte boligområders placering på boligmarkedet. At gøre det, kræver et større statsligt engagement end hidtil vist. 14 Vollsmose, Odense Kommune.

8 Forandringer Det er Programbestyrelsens vurdering, at hvis de udsatte boligområder skal overkomme de eksisterende udfordringer, kræver det en konsekvent og radikal tilgang, der rækker ud over de indsatser, som har været anvendt de seneste år. Det betyder ikke, at de hidtidige fysiske renoveringer af bygningerne, de boligsociale indsatser, beskæftigelsesindsatsen, uddannelsesindsatsen og indsatsen for bedre integration overflødiggøres. Tværtimod. Men de kan ikke stå alene. Den radikale indsats kan bestå af en række forskellige elementer. Fælles er, at de ændrer områdernes karakter af store almene boligområder til socialt bæredygtige bydele med forskellige typer boliger samt indslag af erhverv, uddannelse og kultur. Baseret på udenlandske erfaringer er det Programbestyrelsens forventning, at det herved er muligt at ændre områdernes grundvilkår, så de væsentligste fysiske årsager til ghettoiseringen og koncentrationen af sociale problemer fjernes eller reduceres. Et afgørende udgangspunkt er samtidig at ændre områdernes image. Ud over gennem forandringerne at få skabt grundlaget for velfungerende boligområder er det i lige så høj grad hensigten at skabe så store og samtidige forandringer, at der herved etableres en fælles forventning i og uden for området om, at boligområdet er i en positiv bevægelse. Derved fremmes opfattelsen af, at området er et godt og attraktivt sted at bo og leve i. Programbestyrelsens finder, at hvis boligområdernes problemer skal løses, skal der gennemføres en langsigtet og radikal indsats, hvor der så at sige skabes et nyt boligområde - fysisk, socialt og mentalt. Det er nødvendigt for at tiltrække og fastholde beboere i arbejde. / Renovering og opgraderinger / / / / Skal den fremtidige indsats i forhold til udsatte boligområder blive en succes, er det samtidig nødvendigt, at de lokale beslutningstagere i kommuner og boligorganisationer får redskaber til at skabe forandringer i områderne. Det betyder blandt andet, at lovgivningen skal være tilstrækkelig fleksibel til, at der f.eks. kan gennemføres omfattende fysiske forandringer i områderne. Disse redskaber skal også kunne sikre, at der ikke i fremtiden opstår nye store udsatte områder med social slagside. Programbestyrelsen har i arbejdet inddraget forskellige typer af radikale fysiske forandringer: Nedrivning, fortætning og investering i infrastruktur Styret salg af almene familieboliger Medejeboliger/shared ownership Etablering af erhverv, uddannelse og kultur Programbestyrelsen er generelt af den opfattelse, at kommuner og boligorganisationer bør arbejde aktivt videre med at anvende redskaberne i det omfang, det synes fornuftigt og finansielt muligt. I arbejdet med nogle af redskaberne er Programbestyrelsen stødt på begrænsninger i lovgivningen, som regeringen bør tage hånd om. Andre redskaber synes umiddelbart mere tilgængelige. 16 Albertslund Nord før - Albertslund Kommune.

9 FRA UDSAT BOLIGOMRÅDE TIL HEL BYDEL FORANDRINGER Det er Programbestyrelsens opfattelse, at radikale forandringers succes forudsætter, at fysiske forandringer anvendes som ét blandt flere elementer i en gennemført helhedsplan. Delvis nedrivning, fortætning, ombygning og salg af almene boliger kan således ikke stå alene, men må indgå i den massive indsats, der skal sikre, at udviklingen følges helt til dørs og har som mål, at boligområdet ikke længere kan defineres som udsat. En forandringsindsats, der kun gennemføres delvist, vil efter Programbestyrelsens opfattelse medføre risiko for, at indsatsen kun får begrænset langsigtet virkning. I en helhedsindsats bør der tænkes bredt og altså ikke kun på boligerne. Kommunale kerneopgaver som kommuneplanstrategi og kommuneplaner giver en mulighed for at placere indsatsen i området i en kommunal proces, hvor udfordringer i områderne også løses med virkemidler og indsatser uden for områderne. Men også kommunernes skole- og institutionsindsats, erhvervsfremme, beskæftigelsesindsats, fritids- og kulturindsats etc., bør inddrages i bestræbelserne på at ændre områderne så de ikke længere er udsatte. Det er Programbestyrelsens opfattelse, at fundamentet under en vellykket indsats i de udsatte områder er en hensigtsmæssig organisering af indsatsen. Men der er næppe én organisationsform, der er egnet i alle kommuner og i alle områder. Men at organiseringsspørgsmålet er komplekst ændrer ikke ved, at det er meget påtrængende. Programbestyrelsen anbefaler derfor, at organisationsspørgsmålet overvejes grundigt af alle berørte parter i en form, der sikrer dialog parterne imellem. Kompleksiteten består i, at der er mange forskellige aktører og beslutningstagere involveret i en samlet indsats i et udsat boligområde. De vigtigste er kommunen og boligorganisationen. For begge gælder, at organisationen består af mange, delvist uafhængige led. Kommunerne præges af deres udvalgs- og magistratsstyre samt af de forskellige involverede forvaltninger med tilhørende institutioner. Boligorganisationerne er ikke mindst præget af selvstændigheden i afdelingernes beboerdemokrati. Hertil kommer, at mange af de udsatte boligområder er delt mellem flere boligorganisationer. Det betyder, at målsætninger og indsatser også skal forankres hos både beboerne og de medarbejdere, der arbejder med eller i områderne. Der er behov for en handlekraftig og effektiv organisering og koordinering af indsatsen for at få gennemført de nødvendige forandringer i de udsatte boligområder. De ansvarlige parter bør finde en måde at organisere den fælles indsats, der understøtter målsætningerne for boligområderne. Helhedsplanerne for den sociale og forebyggende indsats skal nemlig udarbejdes i samarbejde mellem boligorganisationer og kommuner. Det fordrer en forudgående drøftelse mellem parterne om målsætninger for indsatsen. Albertslund Nord efter - Albertslund Kommune. 19

10 Tingbjerg, Københavns Kommune.

11 FRA UDSAT BOLIGOMRÅDE TIL HEL BYDEL KONKRETE FORSLAG Programbestyrelsens anbefalinger Til regeringen Øget økonomisk støtte til renovering Boligorganisationer og boligafdelinger kan og vil næppe gennemføre store omkostningstunge renoveringer og ombygninger uden ekstern støtte. Regeringen bør derfor sikre, at der via Landsbyggefonden og offentlige tilskud er ressourcer til fysisk at opgradere udsatte boligområder, så der skabes moderne velfungerende bomiljøer. Nødvendige ressourcer til fysiske omdannelser Store fysiske omdannelser er en nødvendighed, hvis ghettoiseringen skal brydes. Regeringen bør bidrage økonomisk til den fysiske omdannelse af udsatte boligområder, herunder til finansiering af nedrivninger og forbedringer af områdets infrastruktur. Salg af grunde I de nuværende regler er det alene ved salg af boliger og ikke ved et salg af grunde, at salgsprovenuet kan gå tilbage til boligafdelingerne. Der bør åbnes mulighed for, at provenuet ved salg af en grund i et udsat alment boligområde kan anvendes til at implementere øvrige dele af en helhedsplan i området. Andre ejerformer på toppen af alment byggeri Ejerlejlighedsloven forhindrer, at man ved fortætning opfører ejerlejligheder, andelslejligheder og privat udlejning på tagene af almene boliger. Det bør gøres muligt at etablere andre ejerformer på taget af alment byggeri, som det er muligt i andre boligformer. Infrastruktur Når staten investerer i ny infrastruktur, bør den overveje muligheden for at bidrage positivt til integrationen af udsatte områder i det omkringliggende samfund. Bedre planinstrumenter og mere effektiv jordpolitik Danske kommuner har færre muligheder for styring af boligbyggeriet end kommunerne i mange andre lande. For at sikre at der også i kommende bydele er plads til alle, bør kommunerne i planlovgivningen have hjemmel til at kræve blandede boligområder, hvor forskellige boligformer kan skabe en blandet beboersammensætning, og i den kommunale lovgivning effektive muligheder for gennem kommunal jordpolitik at realisere disse krav. Styringen af boligudviklingen på regionalt niveau udgør et særligt problem. Muligheden for regionale løsninger bl.a. landsplandirektiver bør overvejes. Salg af boliger bør bruges offensivt Mulighederne for salg af familieboliger i udsatte boligafdelinger (den permanente salgsordning), bør anvendes offensivt, når muligheden opstår. Det kan for eksempel ske ved at skabe økonomisk grundlag for at sælge hele boligblokke samlet som ejerlejligheder. Overvejelser om salg af boliger i de udsatte områder bør derfor indgå i udarbejdelsen af helhedsplaner. Det kan betyde, at nogle beboere må flytte til passende genhusning, hvilket bør muliggøres. Det rente- og afdragsfrie lån på 30 pct., der ydes ved salg til beboerne i udsatte boligafdelinger, vil imidlertid virke tilfældigt i forhold til eventuelle købere og foreslås afskaffet. Medejeboliger Medejeboliger kombinerer lejeboligen og ejerboligen. De udenlandske erfaringer med medejerboliger, fra f.eks. England, er positive i forhold til at kunne etablere nye boligformer i de udsatte boligområder. Programbestyrelsen anbefaler regeringen at gennemføre en ordning med medejeboliger i landets udsatte områder. Ordningen kan indledes med forsøgstilladelser og senere, hvis ordningen falder positivt ud, udbredes til en række andre almene boligområder. Programbestyrelsen anbefaler desuden, at der som en del af ordningen - indføres kriterier for, hvem der kan blive medejere. Statslige institutioner i udsatte boligområder Det offentlige bør gå i spidsen, når der skal etableres erhverv, kultur og uddannelsesinstitutioner i de udsatte områder. Regeringen bør sikre, at statslige institutioner, herunder uddannelsesinstitutioner, i fremtiden søges placeret i eller i direkte tilslutning til udsatte boligområder, så der skabes mulighed for daglig kontakt mellem områderne og mennesker fra den omkringliggende by. Derved brydes områdernes isolation og områdernes funktioner, som ikke omfatter boliger, forbedres. F.eks. muligheder for indkøb i lokale butikker og servicevirksomheder. Ombygning af de eksisterende blokke kan endvidere medvirke til en udtynding i antallet af boliger i området. Udlejning til erhverv Udlejning til erhverv er omfattet af en række begrænsende regler. Boligorganisationerne bør i særlige tilfælde, og som en del af en helhedsplan, have forbedrede muligheder for udlejning til erhverv. Tomme boliger bør tillades Efter den gældende lovgivning er tomgang af ledige boliger ikke tilladt. I forbindelse med anvendelse af kombineret udlejning bør der skabes mulighed for, at lejligheder kan stå tomme i op til 6 måneder, uden at boligafdelingen belastes økonomisk

12 Øget mulighed for at anvende kombineret udlejning Det bør overvejes at lempe grænserne for, hvornår der kan anvendes kombineret udlejning i et udsat boligområde, sådan at redskabet i højere grad kan anvendes forebyggende. Tiltrækning af beboere med særlige ressourcer Det er tidligere foreslået, at der skal skabes mulighed for at tiltrække personer med særlige ressourcer af betydning for boligområdet til områderne. Det er for eksempel lærere, politibetjente og lokale ejendomsfunktionærer. Arbejdsmarkedstilknytning Tilknytning til arbejdsmarkedet er en nøgle til samfundet. Den hidtidige indsats har sammen med stigningen i den samlede beskæftigelse haft en gavnlig effekt på beboernes muligheder for at komme i ordinær beskæftigelse. Derfor er det vigtigt, at et eventuelt fald i beskæftigelsen ikke sender beboernes beskæftigelsesniveau tilbage til udgangspunktet. Programbestyrelsen anbefaler regeringen at sikre en beskæftigelsespolitik, som fastholder beboerne i de udsatte boligområder på arbejdsmarkedet. Der er betydelige problemer forbundet med en sådan ordning, men muligheden for at tiltrække beboere med særlige ressourcer, der kan gøre en forskel som rollemodeller og ressourcepersoner i de udsatte boligområder, bør undersøges nøjere. Sikring af nødvendige ressourcer Sproglige færdigheder er en forudsætning for vellykket integration i det danske samfund. Programbestyrelsen opfordrer regeringen til at sørge for, at kommunerne har ressourcer til at sikre, at de tosprogede børn tilegner sig det danske sprog og de færdigheder, der skal føre dem videre frem i livet. 24 Tingbjerg, Københavns Kommune.

13 FRA UDSAT BOLIGOMRÅDE TIL HEL BYDEL KONKRETE FORSLAG Programbestyrelsens anbefalinger Til kommuner og boligorganisationer Højt prioriteret og velorganiseret indsats Stabilisering af de udsatte områder er af stor betydning for både kommunerne og boligorganisationerne - socialt, økonomisk og i forhold til områdernes image. Kommunerne bør sætte sig i spidsen for den lokale indsats, prioritere de udsatte boligområder højt og organisere sig på en måde, der synliggør, at kræfterne samles både centralt og lokalt. Kommunerne bør derfor i samarbejde med boligorganisationerne og andre interessenter nøje overveje, hvorledes indsatsen organiseres, så der skabes holdbare og effektive partnerskaber og en fælles indsats. Kommunerne bør i den sammenhæng sikre, at de råder over en medarbejderstab med de nødvendige kompetencer. Boligorganisationerne bør deltage aktivt i etableringen af en sammenhængende organisering af indsatsen i de udsatte boligområder, der både inddrager egen boligorganisation, eventuelle kollegaorganisationer og kommunen. Boligorganisationerne bør i den sammenhæng sikre, at de alene eller i samarbejde - råder over en medarbejderstab med de fornødne kompetencer. Dette gælder også på det boligsociale område. Renovering i udsatte boligområder Kommuner og boligorganisationer bør sikre, at der bliver gennemført nødvendige renoveringer, der fremtidssikrer de eksisterende boliger og arealer i og omkring bebyggelserne. Renovering af både boliger og udearealer bidrager positivt til at fastholde og tiltrække beboere i beskæftigelse, skabe liv i bydelen og fremme områdets integration med det øvrige lokalsamfund. Fysiske omdannelser i udsatte boligområder For at sikre de udsatte boligområders konkurrenceevne og dermed tiltrækningskraft på nye beboere bør kommunen og boligorganisationerne samarbejde om at gennemføre fysiske omdannelser af områderne, så områderne bliver moderne bomiljøer med et varieret udbud af boliger, der er velintegreret med det omgivende lokalsamfund. Kommuner og boligorganisationer bør konkret overveje om mere omfattende fysiske omdannelser, herunder nedrivning og fortætning, kan bidrage til at skabe positive forandringer i områderne, samt om udviklingen af den lokale infrastruktur kan medvirke til, at udsatte områder i kommunen integreres med den øvrige by. Kommunernes prioriteringer bør afspejle sig i en kommunal politik herunder bl.a. kommuneplanen, der bør rumme afsnit om kommunens indsats i de udsatte boligområder. Salg af boliger Kommuner og boligorganisationer bør grundigt overveje, om salg af boliger i de udsatte boligområder kan bruges offensivt. Programbestyrelsen vurderer imidlertid, at de faldende priser på fast ejendom gør salg af almene boliger til et for øjeblikket usikkert redskab. Kommuner og boligorganisationer, der på et tidspunkt ønsker at gennemføre et salg af almene familieboliger i de udsatte områder, bør søge at gennemføre et samlet salg af en del af en afdeling, en blok eller lignende. Programbestyrelsen anbefaler, at kommuner og boligorganisationer følger markedsudviklingen for at vurdere, hvornår markedsvilkårene er gunstige til at gennemføre salg af boliger i en målestok, som giver en positiv boligsocial effekt. Placering af arbejdspladser og samarbejde med erhvervslivet For at bryde boligområdernes ensartede præg og bringe flere funktioner end beboelse ind i områderne bør boligorganisationerne benytte sig af de muligheder, der er for at udleje til erhverv, tilføre uddannelsesinstitutioner og kultur, under hensyntagen til en driftsmæssig realistisk anvendelse af lokalerne. Hvis boligorganisationerne skal have en reel mulighed for at påvirke erhvervslivet i de udsatte boligområder, er der behov for, at det offentlige arbejdsmarked går forrest og bryder isen, når der skal etableres erhverv og jobs i de udsatte områder. Kommunerne bør tilstræbe, at eksisterende eller nye arbejdspladser bliver placeret i de udsatte boligområder. Desuden kan kommunerne med fordel indgå i et tættere, mere forpligtende og langsigtet samarbejde med boligorganisationer og erhvervsliv om erhvervsudvikling i de udsatte boligområder. Brug af udlejnings- og anvisningsaftaler og styring af udlejning Det anbefales, at kommuner og boligorganisationer indgår strategiske aftaler om at anvende de tilgængelige udlejnings- og anvisningsregler. De eksisterende regler om bl.a. fleksibel og kombineret udlejning bør i videst muligt omfang anvendes og ikke mindst i sammenhæng. Skolegang Der sker ofte en gensidig påvirkning mellem skoler og boligområder, hvor skolens problemer påvirker boligområdets image og omvendt. Derfor anses det som nødvendigt at stoppe flugten af etnisk danske elever fra distriktsskolerne i de udsatte boligområder for at opnå en sund elevsammensætning. Der skal endvidere sættes massivt ind på fagligheden, da færdigheder og kvalifikationer, som børn og unge tilegner sig i skolen har stor betydning for deres muligheder i livet. Heldagsskolekonceptet kan være et nyttigt redskab i denne forbindelse. Kommunerne opfordres til at udarbejde en strategi for undervisning af tosprogede elever. Kommunerne opfordres endvidere til at være aktive og på forkant i forhold til fordeling af tosprogede elever mellem kommunens skoler. Kommunerne skal arbejde på at gøre skolerne i de udsatte boligområder fagligt stærke og attraktive for elever fra alle samfundslag. Det er vigtigt at sikre, at de tosprogede unge forlader folkeskolen med viden og færdigheder, der kvalificerer dem til et videre uddannelsesforløb

14 FRA UDSAT BOLIGOMRÅDE TIL HEL BYDEL KONKRETE FORSLAG Beskæftigelse Beskæftigelse er nøglen til samfundet. De seneste års udvikling, som viser, at kommunernes indsats faktisk gør en forskel, skal fastholdes. Programbestyrelsen anbefaler kommunerne at supplere den ordinære beskæftigelsesindsats med særlige beskæftigelsesprogrammer rettet mod beboere i de udsatte boligområder. I forhold til særligt udsatte grupper f.eks. kvinder anbefales det at gennemføre særlige beskæftigelsesfremmende initiativer. Beskæftigelsesindsatsen handler ikke kun om at få beboerne ud på arbejdsmarkedet. Det handler også om at fastholde dem der. Programbestyrelsen anbefaler derfor kommunerne at gøre en særlig indsats for at fastholde beboere i de udsatte boligområder, herunder de særligt udsatte grupper, på arbejdsmarkedet. Unges fritid Utilpassede børn og unge udgør ofte en kilde til utryghed i de udsatte boligområder. Et indholdsrigt fritidsliv med faste rammer og positiv kontakt til voksne og jævnaldrene anses som værende af stor betydning for at gøre disse børn og unge til gode samfundsborgere. Det økonomiske aspekt spiller ofte en væsentlig rolle for børn og unges deltagelse i organiserede idræts- og fritidstilbud. Programbestyrelsen opfordrer kommunerne til at forsøge at etablere ordninger, så familiens økonomiske situation ikke hindrer børn i at deltage i idræts- og fritidsaktiviteter. Unges beskæftigelse Et fritidsjob kan være med til at lære de unge ansvarlighed og respekt for samfundets normer og regler og mindske deres incitament til at begå kriminalitet. Tidlig tilknytning til arbejdsmarkedet øger endvidere de unges chancer for at blive en integreret del af samfundet senere i livet. Kommunerne opfordres til at optimere samarbejdet med erhvervslivet med henblik på oprettelse og formidling af fritidsjob, ordinære job samt elev- og praktikpladser til de unge. Boligorganisationerne opfordres til at gøre større brug af de unge til nyttige opgaver i boligafdelingerne. Helhedsorienteret kommunikationsstrategi Programbestyrelsen anbefaler, at kommuner og boligorganisationer altid supplerer indsatser i områderne med en helhedsorienteret kommunikationsstrategi, der påvirker omgivelsernes forståelse af områderne og beboernes egen forståelse. I den forbindelse bør administratorer og projektmedarbejdere i lokalområderne sikres bistand til professionel kommunikation. Boligområdernes udbud af idræts- og fritidsaktiviteter bør så vidt muligt matche børn og unges behov og ønsker for at nå ud til de grupper, der ellers ikke er aktive i idræts- og foreningslivet. Der skal især tænkes i nye baner for at få flere nydanske piger ind, da de ofte har en ringe kontakt til det organiserede idræts- og foreningsliv. Vollsmose, Odense Kommune. 29

15 Vollsmose, Odense Kommune.

16 Øverst: Tingbjerg, Københavns Kommune / Nederst: Motalavej, Slagelse Kommune. Hjortespring, Herlev Kommune.

17 Vollsmose, Odense Kommune.

18 Programbestyrelsen: Sekretariat: Programbestyrelsen blev nedsat som et led i regeringens strategi mod ghettoisering, som blev offentliggjort i maj Overordnet har Programbestyrelsens opgave været at følge udviklingen i de udsatte boligområder samt strategiens gennemførelse, ligesom den løbende skulle vurdere behovet for dispensationer, forsøg og nye initiativer. Programbestyrelsens funktionsperiode blev fastsat til Medlemmer : Anne Marie Larsen Århus Kommune Birte Flæng Møller Helsingør Boligselskab Eva Kartholm Dansk Byggeri Holger Bisgaard Københavns Kommune (til januar 2008) Gert Nielsen Boligselskabernes Landsforening Jørgen Nue Møller (formand) Leif Hansen Odense Kommune Simon Kjær Hansen Københavns Kommune (fra april 2008) Velfærdsministeriet: (oprindeligt Økonomi- og Erhvervsministeriet, senere Socialministeriet og nu Velfærdsministeriet) Kontorchef Pia Mørch (fra september 2004 til maj 2006) Kontorchef Mikael Lynnerup Kristensen (fra maj 2006) Specialkonsulent Klaus Lundsager Fuldmægtig Martin Kjellberg Ishøy (til januar 2008) Fuldmægtig Christoffer Godt-Hansen (til november 2005) Fuldmægtig Anders Peo Fajers (fra april 2006) Fuldmægtig Gertrud Kerrn-Jespersen (fra september 2006) Fuldmægtig Uffe Andreasen (fra juni 2007) Fuldmægtig Iben Ørum Rasmussen (fra marts 2008) Integrationsministeriet: Kontorchef Peter S. Willadsen (til oktober 2008) Kontorchef Frederik Gammeltoft (fra oktober 2008) Chefkonsulent Asger Munk Specialkonsulent Elmir Tartic (til maj 2005 og fra maj 2006) Fuldmægtig Valeria Nielsen (fra november 2007) Fuldmægtig Benedicte Thymann Nielsen (fra juni 2005 til september 2007) Fuldmægtig Sophie Bruun (til februar 2007) Hjortespring, Herlev Kommune.

Fra udsat boligområde til hel bydel

Fra udsat boligområde til hel bydel Fra udsat boligområde til hel bydel November 2008 Fra udsat boligområde til hel bydel November 2008 PROGRAMBESTYRELSEN for dialog og balance i udsatte boligområder Programbestyrelsen for dialog og balance

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

BA10 - endelig aftale 8. november 2010

BA10 - endelig aftale 8. november 2010 Socialministeriet BA10 - endelig aftale 8. november 2010 Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om styrket indsat i ghettoområderne og anvendelsen

Læs mere

Den kommende liste over særligt udsatte boligområder efter de fem nye kriterier

Den kommende liste over særligt udsatte boligområder efter de fem nye kriterier Dato: 1. oktober Kontor: Boligøkonomi Sagsnr.: 2011-5589 Sagsbehandler: kll Dok id: Den kommende liste over særligt udsatte boligområder efter de fem nye kriterier Før sommerferien indgik regeringen en

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN. Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN. Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven

Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at det ikke er ulovligt, at Ishøj Byråd ved tildelingen af almene boliger lægger vægt på,

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN. Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN. Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Den 16. august 2006 Århus Kommune

Den 16. august 2006 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 16. august 2006 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Kombineret udlejning i Bispehaven 1. Resume I integrationspolitikkens

Læs mere

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Konference Middelfart 13. november 2014 Søren Buggeskov 1 Oplæggets temaer Udfordringen Boligløsninger Hvem gør hvad og hvordan 2 2 Statsrevisorernes

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Notat baseret på resultater fra en undersøgelse af fleksibel boliganvisning i almene boliger Hans Skifter Andersen og Torben Fridberg Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder 1 2 Indledning Udsatte by- og boligområder er et kendt fænomen i de fleste kommuner. En del af disse udsatte boligområder

Læs mere

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder 1 Indledning Udsatte by- og boligområder er et kendt fænomen i de fleste kommuner. En del af disse udsatte boligområder er

Læs mere

Regeringens strategi mod ghettoisering

Regeringens strategi mod ghettoisering Regeringens strategi mod ghettoisering Regeringen Maj 2004 Regeringen Maj 2004 Regeringens strategi mod ghettoisering Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057

Læs mere

Socialministeriet 5. november 2006

Socialministeriet 5. november 2006 Socialministeriet 5. november 2006 Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om anvendelsen af den almene boligsektors midler og den fremtidige

Læs mere

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger KEU, MD/ 28. oktober 2013 Bilag 2 Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger Boligstrategien forholder sig til overudbuddet af boliger i den eksisterende boligmasse og behovet for

Læs mere

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor -

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor - Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014 - Ramme for investeringer i den almene sektor - Oktober 2014 Regeringens udspil til Boligaftale 2014 Sammenfatning Regeringen har siden tiltrædelsen

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Charlotteager I Opførelsesår: 1979 182 boliger, etagebyggeri Charlotteager II Opførelsesår: 1981 186 boliger, etagebyggeri Charlottegårdshave Opførelsesår: 1982 71 boliger,

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Aftale vedr. grundlaget for dispositionsplanen for Gellerup/Toveshøj

Aftale vedr. grundlaget for dispositionsplanen for Gellerup/Toveshøj Tirsdag 23. juni 2009 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling Aftale vedr. grundlaget for dispositionsplanen for Gellerup/Toveshøj Baggrund Århus Kommune og Brabrand Boligforening indgik i 2007 aftalen om

Læs mere

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Boligøkonomi J.nr. 2009-104 kll 3. oktober 2011

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Boligøkonomi J.nr. 2009-104 kll 3. oktober 2011 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Boligøkonomi J.nr. 2009-104 kll 3. oktober 2011 Liste over almene boligområder, hvor reglerne om kombineret udlejning kan anvendes pr 1. oktober 2011 Baggrund

Læs mere

Almene boliger finansiering og husleje. Penge til lejligheden

Almene boliger finansiering og husleje. Penge til lejligheden Almene boliger finansiering og husleje Penge til lejligheden I en almen bolig, bestemmes huslejen af to slags omkostninger: 1 Driftsomkostninger (ejendomsskatter, forsikringer, udvendig vedligeholdelse,

Læs mere

Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014

Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014 24-09-2010 Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014 Sagsnr. 2010-134295 Dokumentnr. 2010-619375 Parterne er enige om, at de københavnske

Læs mere

Ældreboliger. www.kk.dk. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Ældreboliger. www.kk.dk. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreboliger www.kk.dk KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreboliger i København Faktuelle forhold 4.417 ældreboliger fordelt på 41 bebyggelser over hele byen Største bebyggelse har

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 Søren Hvas chefkonsulent Kuben Byfornyelse Danmark shv@kuben.dk MIN BAGGRUND Arbejdet og boet i Avedøre Stationsby 1979 til 2007 (med

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

TRANEMOSEGÅRD I FORSØG OM KLIMA OG FORSIKRING

TRANEMOSEGÅRD I FORSØG OM KLIMA OG FORSIKRING TRANEMOSEGÅRD I FORSØG OM KLIMA OG FORSIKRING I perioden fra 2010 til 2013 er der årligt afsat 10 mio. kr. til forsøg i det almene byggeri. Tranemosegård er et af de boligselskaber, som netop har modtaget

Læs mere

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 1031 Taastrup Torv I og II 1032 Taastrup Torv Plejeboliger Opførelsesår: 2014 33 boliger 1029 Møllegården Opførelsesår: 1975 10 boliger 1028 Kongsgården Opførelsesår: 1975

Læs mere

Boligpakken. Boligsocialt m.v. Infrastruktur Nedrivning Ekstra ramme Renoveringer

Boligpakken. Boligsocialt m.v. Infrastruktur Nedrivning Ekstra ramme Renoveringer 1 Boligpakken 7000 6000 5000 4000 Boligsocialt m.v. Infrastruktur Nedrivning Ekstra ramme Renoveringer 3000 2000 1000 0 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2 Renoveringer 2.640 mill.kr.

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt

Læs mere

En styrket integrationspolitik

En styrket integrationspolitik En styrket integrationspolitik November 2012 2 3 En styrket integrationspolitik Regeringen ønsker en integrationspolitik, der afspejler, at Danmark er et samfund, hvor indvandring skal bidrage positivt,

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM ASKERØD. Initiativaftale mellem Greve Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM ASKERØD. Initiativaftale mellem Greve Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM ASKERØD Initiativaftale mellem Greve Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund i Danmark

Læs mere

Penge til lejligheden. Almene boliger finansiering og husleje

Penge til lejligheden. Almene boliger finansiering og husleje Penge til lejligheden Almene boliger finansiering og husleje Når du bor i almen bolig, bestemmes huslejen af to slags omkostninger: 1 2 Driftsomkostninger (ejendomsskatter, forsikringer, udvendig vedligeholdelse,

Læs mere

Indstilling. Hejredalskollegiets fremtid. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø. Aarhus Kommune. Den 25.

Indstilling. Hejredalskollegiets fremtid. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø. Aarhus Kommune. Den 25. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 25. juli 2011 Teknik og Miljø og Borgmesterens Afdeling 1. Resume Hejredalskollegiet er omfattet af helhedsplanen for Gellerupparken

Læs mere

Målsætning vedrørende almen social ansvarlighed

Målsætning vedrørende almen social ansvarlighed Repræsentantskabet vedtog på mødet den 16. juni 2012 handlingsplanen for Boligkontorets Danmarks indsatsområder i det kommende år. Repræsentantskabet vedtog samtidig Målsætning vedrørende almen social

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

Konservativt idéoplæg (aug. 2010) Ikke flere socialt belastede boligområder

Konservativt idéoplæg (aug. 2010) Ikke flere socialt belastede boligområder Det Konservative Folkeparti vil sætte ind over for den voksende tendens til ghettoisering i en række udsatte boligområder og bremse udviklingen af parallelsamfund. De almene boliger udgør en væsentlig

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING 1. TMU 66/2006 J.nr. 639.0029/05 Billige boliger INDSTILLING OG BESLUTNING På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 15. december 2005 om, at der over en femårig periode, bygges 5.000 boliger

Læs mere

Boligpolitisk Program

Boligpolitisk Program Boligpolitisk Program Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 22. november 2014. Boligpolitisk Program 1.0 Indledning Boligen er en helt grundlæggende del af alle danskeres

Læs mere

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst

Læs mere

Boligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2011

Boligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2011 Boliganvisningen 15. august 2012 Boliganvisningen/Liz Boligrapport 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune Evaluering 2011 Dette er den 7. rapport. Rapporterne kan findes på kommunens hjemmeside www.ishoj.dk

Læs mere

Styrk beboersammensætningen i de almene boliger - fem udvalgte redskaber

Styrk beboersammensætningen i de almene boliger - fem udvalgte redskaber Styrk beboersammensætningen i de almene boliger - fem udvalgte redskaber Forstærket indsats mod ghettoproblemer Vores bolig og vores kvarter er rammen om en stor del af vores liv. Der skal være en god

Læs mere

Kim efterlyste en underskrevet anvisningsaftale for Søtoften. Det blev aftalt at boligselskabet sender aftalen.

Kim efterlyste en underskrevet anvisningsaftale for Søtoften. Det blev aftalt at boligselskabet sender aftalen. Hagen Ahlgreen Jette Fesner Bettina Foltinger Liselotte Hvidt Ballerup almennyttige Boligselskab Kim Pasternak, Boligkontoret Lone Schock, Malene Aagaard Kristensen og Hanne Nygård Jensen Center for By,

Læs mere

UDENLANDSKE ERFARINGER

UDENLANDSKE ERFARINGER UDENLANDSKE ERFARINGER Hans Thor Andersen, Ph.D. Lektor Geografisk Institut Indledning projektets baggrund Henvendelse fra BL om at analysere udenlandske erfaringer. Fonden Realdania har finansieret projektet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

Kampen mod ghettoerne er slået fejl

Kampen mod ghettoerne er slået fejl Kampen mod ghettoerne er slået fejl De mange udsatte boligområder spiller en vigtig rolle for integrationen i Danmark. Trods regeringens mål om at nedbryde dem vokser antallet af ghettoer, og 26 nye boligområder

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN)

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) SIDE 3 l 8 REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) I medfør af lov om almene boliger

Læs mere

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Præsentation og disposition Lars Holmsgaard Käte Thorsen - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Disposition O. Overblik hele processen 1. Proces frem til foreløbig helhedsplan 2. Tidsplan

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM HOULKÆRVÆNGET. Initiativaftale mellem Viborg Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM HOULKÆRVÆNGET. Initiativaftale mellem Viborg Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM HOULKÆRVÆNGET Initiativaftale mellem Viborg Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN)

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) Nakskov Almene Boligselskab, afd. Rosenparken Foto : LBF SIDE 3 l 8 REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

BOLIGSELSKABET BSB ERRITSØ

BOLIGSELSKABET BSB ERRITSØ BOLIGSELSKABET BSB ERRITSØ Referat fra bestyrelsesmøde Torsdag den 4. december 2014, kl. 16.15 på kontoret, Vesterbrogade 4, 7000 Fredericia Indkaldt til mødet: Grethe Buch, Kim Nielsen, Rene Bavnsgaard,

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Liste over almene boligområder, hvor reglerne om kombineret udlejning kan anvendes pr. 1. oktober 2013

Liste over almene boligområder, hvor reglerne om kombineret udlejning kan anvendes pr. 1. oktober 2013 Dato: 1. oktober 2013 Kontor: Boligøkonomi Sagsnr.: 2011-5589 Sagsbehandler: kll Dok id: Liste over almene boligområder, hvor reglerne om kombineret udlejning kan anvendes pr. 1. oktober 2013 I henhold

Læs mere

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen Fremtidsanalyse 11. november 2013 Ved kundechef Jonas M. Cohen Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

At bo i en almen bolig

At bo i en almen bolig At bo i en almen bolig 2 Almene boliger er et tilbud til alle Velkommen i din almene bolig! Denne pjece fortæller om det almene byggeri og giver en kort orientering for nye beboere. Det almene byggeri

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

ghettoen tilbage til samfundet

ghettoen tilbage til samfundet ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund i Danmark RegeRingen Oktober 2010 ghettoen tilbage til samfundet Et opgør med parallelsamfund i Danmark Regeringen Oktober 2010 Indhold Ghettoen

Læs mere

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse.

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategi Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategien tager udgangspunkt i Kommuneplan

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder VIDENS 02 INDSAMLING FRITIDSJOB Til unge i udsatte boligområder 1 1 FRITIDSJOB FORMER FREMTIDEN Et arbejde som reklameomdeler, kasseassistent eller rengøringshjælp er mange unges første erfaring med arbejdsmarkedet.

Læs mere

HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES?

HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES? HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES? Foredrag ved BL s seminar om almene boligers fremtid d. 8.12.2005 Ved centerleder Hans Kristensen Center for Bolig og Velfærd Realdania Forskning

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger Til samtlige kommuner Til de almene boligorganisationer Dato: 22. marts 2013 Kontor: Lovsekretariatet Almene boliger Sagsnr.: 2012-2652 Sagsbeh.: Karin Laursen Dok id: 383113 Ændring af lov om almene boliger

Læs mere

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Græshøjvej Opførelsesår: 1953 12 boliger, etagebyggeri Plejehjem, Vesterled/Valby vej Opførelsesår: 70 boliger, rækkehuse Fløng Byvej Opførelsesår: 1975 5 boliger, rækkehuse

Læs mere

Københavns Kommune. Nye muligheder i de almene boligområder

Københavns Kommune. Nye muligheder i de almene boligområder Københavns Kommune Nye muligheder i de almene boligområder Nye muligheder i de almene boligområder Københavns Kommune og de almene boligorganisationer i København har indgået en aftale om nye udlejningsformer

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Bygherrerådgivning. Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse

Bygherrerådgivning. Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse Bygherrerådgivning Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse Procesbeskrivelse: Procesbeskrivelsen giver et overblik over arbejds

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere