Økologiske sædskifter til kornproduktion. Resultater 2001

Transkript

1 Økologiske sædskifter til kornproduktion Resultater 21 Margrethe Askegaard Jørgen E. Olesen Ilse A. Rasmussen februar 23 Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

2 Indhold 1. Indledning Forsøgsbehandlinger Klima og afgrødernes udvikling Udbytter og næringsstofindhold Tusindkornsvægt Næringsstofindhold Biomasse og næringsstofoptagelse Udvaskning af næringsstoffer Kvælstof Kalium Ukrudt Frøukrudt Flerårigt ukrudt og kløver Sygdomme og skadedyr Vårbyg Havre Vinterhvede Ært Bederoer Lupin Årsberetning fra forsøgsstederne Jyndevad Foulum Flakkebjerg Holeby

3 1. Indledning Økologisk planteproduktion er afhængig af samspillet mellem afgrøder og husdyr. En stigende efterspørgsel på økologisk korn og bælgsæd fører til spørgsmålet: Hvordan kan sædskiftet indrettes så kornproduktionen øges uden at bæredygtigheden mindskes. I 1996 igangsattes et dansk forsøg til belysning af sædskiftets betydning i økologisk planteproduktion. Det første egentlige forsøgsår var I forsøget undersøges betydningen af sædskiftets sammensætning og gødningsniveau for udbytte, næringsstofudvaskning og ukrudtsproblemer. I forsøget indgår tre faktorer: Sædskifte (stigende andel korn) Fangafgrøde (uden/med efterafgrøde eller samdyrket kløver) Gødning (uden/med) Der anvendes fire forskellige fire-markssædskifter med forskellig andel grøngødning, bælgplanter og vårsæd/vintersæd. Som efterafgrøde anvendes rajgræs, kløver og cikorie. De gødede parceller tilføres 4 % af sædskiftets kvælstofbehov, jf. normtal fra Plantedirektoratet 1996/97. Al halm og kløvergræsproduktion tilbageføres marken. Forsøget gennemføres på fire forsøgssteder i Danmark med forskellige jordtyper: Jyndevad (grovsand), Foulum (fin lerblandet sand), Flakkebjerg (fin sandblandet ler) og Holeby (ler). Forsøget gennemføres i to gentagelser, dog kun én gentagelse på Holeby. Det er ikke alle sædskifter, der gennemføres alle steder. Alle afgrøder i sædskifterne er repræsenteret hvert år i forsøget. Storparcellernes størrelse varierer fra 179 m 2 på Flakkebjerg til 378 m 2 på Jyndevad. Indenfor storparcellen er der plads til både udbyttemåling samt prøveudtagninger og gennemførelse af forsøg i miniplots. Denne rapport beskriver de væsentligste resultater af forsøget i Der gives ikke nogen diskussion af resultaterne i denne rapport, men enkelte af resultaterne kommenteres dog. Forsøget finansieres for perioden 2-23 som et delprojekt under projektet FØJOII-23 Experimental units for research in organic farming systems (EXUNIT), der er bevilget under Direktoratet for FødevareErhverv. De ansvarlige for gennemførelse af forsøgene på de enkelte forsøgssteder har været: Henning Thomsen, Jyndevad Erling Nielsen, Foulumgård Eugene Driessen, Flakkebjerg Julie Stedding Jessen, Grønt Center, Holeby Resultater og figurer i denne rapport må kun videregives efter forudgående tilladelse fra en af de projektansvarlige: Margrethe Askegaard, tlf , Margrethe.Askegaard@agrsci.dk Jørgen E. Olesen, tlf , JorgenE.Olesen@agrsci.dk Ilse A. Rasmussen, tlf , IlseA.Rasmussen@agrsci.dk 2

4 2. Forsøgsbehandlinger År 2 var sidste år i første rotation (tabel 2.1). Fra og med 21 er der foretaget en justering af sædskifterne som vist i tabel 2.2. Der er følgende mængde grøngødning og bælgsæd i de forskellige sædskifter: 1. 1,5 kløvergræs + 1 bælgsæd 2. 1 kløvergræs + 1 bælgsæd 3. 1 kløvergræs 4. 1 bælgsæd Tabel 2.1 Oversigt over sædskifter for 1997 til 2. Sædskifte 1 Sædskifte 2 Sædskifte 3 Sædskifte 4 Vårbyg/udlæg Kløvergræs Vårhvede Lupin Vårbyg/udlæg Kløvergræs Vinterhvede Ært/byg Vårbyg/udlæg Kløvergræs Vinterhvede Roer Havre Vinterhvede Vintersæd 1 Ært/byg 1 : Triticale/vinterhvede på Foulum og vinterhvede på Flakkebjerg og Holeby. Tabel 2.2. Oversigt over nye sædskifter fra og med 21. Fangafgrøde Sædskifte 1 Sædskifte 2 Sædskifte 3 Sædskifte 4 Uden Vårbyg:udlæg Kløvergræs Havre Ært/byg Vårbyg:udlæg Kløvergræs Vintersæd 1 Lupin Vårbyg:udlæg Kløvergræs Vinterhvede Bederoe Vinterhvede 2 Havre Vårbyg Lupin Med Vårbyg:udlæg Kløvergræs Havre:græs Ært/byg:græs/kl Vårbyg:udlæg Kløvergræs Vintersæd 1 :græs Lupin:græs/kl Vårbyg:udlæg Kløvergræs Vinterhvede:gr/kl Bederoe 1 : Vinterrug på Jyndevad og vinterhvede på de øvrige lokaliteter. 2 : Dog vinterrug på Foulum i 21 for at mindske problemer med goldfodsyge. Vinterhvede 2 :kløver Havre/kløver Vårbyg/græs Lupin:græs Der anvendes tre typer fangafgrøder, afhængig af sædskifte og placering i sædskiftet: 1. En sildig alm. rajgræs i lupin i sædskifte En blanding af sildig alm. rajgræs og cikorie i havre i sædskifte 1, vintersæd i sædskifte 2, og vårbyg i sædskifte En blanding af 4 forskellige N-fikserende arter sammen med rajgræs og cikorie i ært/byg i sædskifte 1, lupin i sædskifte 2, og vinterhvede i sædskifte Ren hvidkløver udlagt i vintersæd i sædskifte 4. Denne hvidkløver ligger som permanent bunddække under den efterfølgende havre. Hvis dette hvidkløverudlæg svigter, så gennemføres ikke samdyrkning, men i stedes isåes en efterafgrøde af rajgræs og rødkløver i havren i sædskifte 4. I sædskifte 4 med efterafgrøde dyrkes havre på stor rækkeafstand (f.eks. 25 cm), og etableres direkte i kløverbestanden. Dette sker ved opfræsning af smalle bånd og direkte isåning i disse bånd. Gødningen placeres på/ved sårækken. Hvis der optræder ukrudtsproblemer foretages en børsterensning af kløver/ukrudt mellem kornrækkerne. Hvis etableringen af kløveren mislykkes pløjes og der sås havre med kløverudlæg. 3

5 Tabel 2.3. Sortsvalg og udsædsmængde i hovedafgrøderne 21. Afgrøde Sort God resistens imod Andre kvaliteter Vinterhvede Terra Gulrust og øvrige Højtydende og lang- sygdomme strået Rug Hacada Sygdomme Højtydende og langstrået Vårbyg Ferment Meldug og øvrige Højtydende og langstrået sygdomme Udsædsmængde [planter/m 2 ] 3 ved tidlig såning 4 ved sen såning 25 (4) med udlæg: 3 med ært: 2 med byg: 45 Ært Jackpot Højtydende og høj ved høst Havre Gunhild nematoder Højtydende 4 med udlæg: 3 Lupin Prima (tidl. lavt bitterstof-indhold, 15 E11) lav forgreningsgrad, tidlig, højtydende Sukkerroer Manhattan Højtydende 21.5 frø/ha For fangafgrøderne og grøngødningen har andre faktorer har haft betydning ved sortsvalget, se tabel

6 Rajgræs Rajgræs + kløver Rajgræs + Cikorie Vikke + Rug Olieræddike /vinterraps Rug Rajgræs + rødkløver Vinterraps Rug Vikke rødkløver Lasso (sildig alm. rajgræs) Lasso Humlesneglbælg Kællingetand Serradel Jordkløver Cikorie Lasso Cikorie Tabel 2.4. Sortsvalg og udsædsmængde for fangafgrøder og grøngødning 21. Afgrøde Sort Udsædsmængde Udvalgskriterier [kg/ha] Kløvergræs Blanding 22: Rajgræs: 26 tåler slæt og afgræsning, stabile udbytter i 2 vækstsæsoner Napoleon (mid.tid. T)(3 kg) Fanda (mid.tid. T)(4 kg) Lasso (sildig, D)(3 kg) Sameba (sildig, D)(3 kg) Tivoli/Meba (sildig, D)(8 kg) Hvidkløver: Milo (5 kg) Kløvergræs + rødkløver Blanding 22 + Rajah Hvidkløver Milo 4 mange vækstpunkter på udløberne 1 kaster ikke frø før høst, konkurrerer ikke stærkt overfor dækafgrøden / Som ovenfor Kløvertyper forskellige fra hvidkløver som ikke konkurrerer for stærkt med dækafgrøden og har forskellige krav til vækstforhold Som ovenfor I forsøget anvendes de gylletyper som er typiske og lettest at få fat i på de enkelte lokaliteter. Der blev anvendt kvæggylle på Jyndevad, svinegylle på Foulum og Holeby samt afgasset gylle på Flakkebjerg. Der var store forskelle i gyllens indhold og kvalitet lokaliteterne (tabel 2.5). Gyllen doseres efter indholdet af ammonium-n ifølge gødningsplanen. Tabel 2.5 viser den reelle tildeling sammenlignet med den tilstræbte. Tilførslerne lå tæt på det ønskede dog med tendens til underdosering. Gyllen til vårsæden blev nedfældet i såbedet på Jyndevad (6% af dosering), Foulum og Flakkebjerg. På Jyndevad måtte der 1 uge senere suppleres med gylle (4%) udlagt vha. slæbeslanger da nedfælderen var fejlindstillet. 5

7 Tabel 2.5. Tørstofindhold [% af friskvægt] samt indhold af næringsstoffer [% af tørstof] i den tilførte husdyrgødning. Sted Dato Afgrøder Tør- Total Amm TotalC P K S Mg ph stof N N Jyndevad 4-4 Vårbyg, havre Rug, vårbyg, havre Foulum 1-4 Vårsæd Vintersæd Flakkebjerg 17-4 Havre, roer, vårbyg Hvede, roer, vårbyg Holeby 17-4 Alle afgrøder Tabel 2.6. Tilførsel af ammonium-n (NH 4 -N) i kg/ha. Sted Sædskifte Afgrøde Tilført Plan Difference (%) Jyndevad 1 Havre Vårbyg Vårbyg Rug Foulum 2 Vårbyg Vinterhvede Havre Vårbyg Rug Flakkebjerg 2 Vårbyg Vinterhvede Roer Vårbyg Vinterhvede Havre Vårbyg Holeby Vinterhvede Vårbyg Vinterhvede Roer Vårbyg Vinterhvede Havre Vårbyg Vinterhvede

8 Forsøgsbehandlingerne i vinterhvede/rug ses i tabel 2.7. Vinterrug blev sået midt i august i Jyndevad og begyndelsen af september i Foulum, og hveden blev sået i september måned på alle lokaliteter. På Foulum og Flakkebjerg blev der foretaget 2 ukrudtsharvninger og en radrensning, og på Holeby blev der ukrudtsharvet 2 gange. Der blev ikke harvet i de parceller, hvor der var sået udlæg, efter at dette blev sået. Gyllen blev tilført den 12. april på Jyndevad og først den 2. maj i Foulum. Der blev sået udlæg af rajgræs i sædskifte 1 og 2 og af rajgræs/kløver i sædskifte 3, omkring d. 4. april på Flakkebjerg og Foulum. På Flakkebjerg og Holeby blev der stukket tidsler i alle hvedeparceller. Hveden blev høstet i august. Tabel 2.7. Forsøgsbehandlinger i vinterhvede/rug 21. Hvis en opgave er udført over 2 dage i træk, f.eks. pløjning, er kun den sidste dato angivet. Sædskifte 2 og 3, mark 3, sædskifte 4, mark 1. Tallet i parentes angiver antal parceller behandlet. Behandling Jyndevad Foulum Flakkebjerg Holeby Opfræsning 31/8- (16) 11/9- (2) Pløjning 15/8- (8) 5/9- (16) 2/9- (18) 25/9- (3) Tromling, cement 15/8- (8) Tromling, ring 16/8- (8) Såning af rug 16/8- (8) 6/9-(8) Ukrudtsharvning 23/8- (8) Ukrudtsharvning 4/9- (8) Harvning 6/9- (16) 21/9- (18) Jordpakning/tromling 6/9- (16) Såning af hvede 6/9- (8) 21/9- (18) 25/9- (3) Radrensning 6/1- (16) Ukrudtsharvning i rug 12/1-(8) Radrensning 23/1- (16) Ukrudtsharvning 7/11- (8) 28/3-1(4) 1 14/4-1(3) Ukrudtsharvning 2/4-1(12) 2 21/4-1(1) Gylleudbringning 12/4-1(4) 2/5-1(8) 21/4/4(1) 17/4-1(3) Ukrudtsharvning 21/5-1(1) Ukrudtsharvning 14/5-1(4) 3 2/5-1(18) 31/5-1(2) Såning af udlæg 17/4-1(4) 2/4-1(8) 7/5-1(1) Radrensning 2/5/1(4) 3 9/5-1(8) 22/5-1(8) Fjerne rodukrudt 14/6-1(18) 26/6-1(1) 29/6-1(1) Høst 15/8-1(8) 16/8-1(16) 23/8-1(18) 17/8-1(3) Pløjning 11/12-1(18) 15/11-1(3) 1:Rug; med efterafgrøde 2:Rug; uden efterafgrøde 3:Vinterhvede; uden efterafgrøde Pløjning blev udført sent efterår på Holeby. Der blev pløjet midt i marts på Jyndevad, sidst i marts på Foulum og først i april i Flakkebjerg (vådt efterår forhindrede efterårspløjning). Gylle blev udbragt på de relevante parceller før såning, først i april på Foulum, Flakkebjerg og Holeby. På Jyndevad blev gyllen udbragt i to omgange både nedfældning før såning og slæbeslanger efter såning. Forsøgsbehandlingerne i byg ses i tabel 2.8. Vårbyg blev sået i april både i Jyndevad, Foulum, og Holeby, og først 2. maj i Flakkebjerg. På Flakkebjerg og Holeby blev udlægget sået umid- 7

9 delbart eller få dagen efter byggen, men på Jyndevad og Foulum blev der udført en blindharvning før byggens fremspiring og to alm. ukrudtsharvning senere, før udlægget blev sået midt i maj. Der blev alle steder høstet i august. På Foulum blev udlægget pudset af før vinteren. Tabel 2.8. Forsøgsbehandlinger i vårbyg 21. Sædskifte 1, 2 og 3, mark 1, og sædskifte 4 mark 3. Hvis en opgave er udført over 2 dage i træk, f.eks. pløjning, er kun den sidste dato angivet. Tal i parentes angiver antal parceller der er behandlet. Behandling Jyndevad Foulum Flakkebjerg Holeby Fræsning før pløjning 5/4-1(16) Pløjning 3/3-1(16) 9/4-1(16) Fræsning (såbedstilb.) 9/4-1(16) Harvning før gylleudbringning 11/4-1(18) Harvning 1 gang 9/4-1(16 Gylleudbringning 4/4-1(8) 1/4-1(8) 21/4-1(1) 17/4-1(3) 12/4-1(8) Såbedsharvning 17/4-1(16) 17/4-1(3) Såning af byg 9/4-1(16) 17/4-1(16) 2/5-1(18) 21/4-1(3) Knasttromling/Cambridge 9/4-1(16) 17/4-1(16) Såning af udlæg 7/5-1(14) Blindharvning 2/4-1(16) 2/5-1(16) 9/5-1(4) Ukrudtsharvning 8/5-1(16) 14/5-1(16) 22/5-1(4) 6/6-1(4) Ukrudtsharvning to gange 21/5-1(16) Såning af udlæg 21/5-1(12) 17/5-1(12) 25/4-1(2) Fjerne rodukrudt 25/6-1(18) 29/6-1(3) Høst 15/8-1(16) 21/8-1(16) 28/8-1(18) 17/8-1(3) Stubharvning 3/8-1(1)a 4/9-1(1)a 5/9-1(1)a pløjning 11/12-1(8) 15/11-1(1) Afpudsning af udlæg 27/9-1(8) I alle parceller er halmen snittet ved høst. a: parcel 225 8

10 Forsøgsbehandlingerne i havren ses i tabel 2.9. Havren blev behandlet som byggen hvad angår pløjning, gylletilførsel og afgrødeetablering. Ukrudtsharvningerne blev udelukkende udført i parceller uden udlæg. Der blev udført en blindharvning og to alm. ukrudtsharvninger på Jyndevad, Foulum og Flakkebjerg, og en blindharvning og en alm. ukrudtsharvning i Holeby. Der blev høstet i sidste halvdel af august, men i Flakkebjerg kun parcellerne uden kløver. Tabel 2.9. Forsøgsbehandlingerne i havre 21. Sædskifte 1 mark 3, Sædskifte 4 mark 2. Hvis en opgave er udført over 2 dage i træk, f.eks. pløjning, er kun den sidste dato angivet. Behandling Jyndevad Foulum Flakkebjerg Holeby Fræsning før pløjning 5/4-1(8) Pløjning 3/3-1(8) 9/4-1(8) Harvning før gylleudbringning 9/4-1(8) 11/4-1(8) Gylleudbringning 4/4-1(4) 1/4-1(4) 21/4-1(4) 17/4-1(1) 12/4-1(4) Såbedsharvning 9/4-1(8) 17/4-1(8) 17/4-1(1) Såning af havre 9-4-1(8) 17/4-1(8) 3/5-1(4) 21/4-1(1) 7/5-1(4) Knasttromling/Cambridge 9/4-1(8) 17/4-1(8) Børstning af kløver 7/5-1(4) Blindharvning 2/4-1(8) 2/5-1(8) 9/5-1(4) 2/5-1(1) Afslåning kløver 22/5-1(4) Ukrudtsharvning 8/5-1(8) (8) 22/5-1(4) 21/5-1(1) Børstning af kløver 25/6-1(4) Ukrudtsharvning 6/6-1(4) 6/6-1(4) Radrensning 27/6-1(4) Ukrudtsharvning to gange 21/5-1(8) Såning af udlæg 22/5-1(4) 17/4-1(4) 17/5-1(4) Fjerne rodukrudt 25/7-1(8) 2/7-1(1) Høst 15/8-1(8) 21/8-1(8) 1/9-1(4) 17/8-1(1) Afpudsning af udlæg 2/11-1(4) Pløjning 11/12-1(8) 15/11-1(1) I alle parceller er halmen snittet ved høst. I Flakkebjerg er havre sået i kløver på dobbelt rækkeafstand i Sædskifte 4 med efterafgrøde. Men den kraftige konkurrence fra kløveren forhindrede en normal vækst fra havren. Forsøgsbehandlingerne i ært/byg ses i tabel 2.1. Hvad angår pløjning og afgrødeetablering blev ært/byg behandlet som byg. Udlægget (rajgræs/kløverblanding) blev sået først 22 maj efter en blindharvning og en ukrudtsharvning. Afgrøden blev høstet i august. Der blev udført stubbearbejdning i parcellerne 112 og 15 ved skrælpløjning fulgt af 7 harvninger. 9

11 Tabel 2.1. Forsøgsbehandlinger i ært/byg 21. Sædskifte 1, mark 4. Hvis en opgave er udført over 2 dage i træk, f.eks. pløjning, er kun den sidste dato angivet. Behandling Jyndevad Pløjning 3/3-1(8) Fræsning 9/4-1(8) Tromling 9/4-1(8) Såning af ært og byg 9/4-1(8) Blindharvning 2/4-1(8) Ukrudtsharvning 8/5-1(8) Ukrudtsharvning 2 gange 21/5-1(8) Såning af udlæg 22/5-1(4) Høst 18/8-1(8) Skrælpløjning 28/8-1(4) Harvning, 2 gange 31/8-1(4) 4/9-1(4) Fjernelse af rodukrudt 4/9-1(4) Harvning 17/9-1(2)* Harvning 26/9-1(2)* Harvning 1/1-1(2)* Harvning 29/1-1(2)* Harvning 13/11-1(2)* Fræsning 4/9-1(2)* I alle parceller er halmen snittet ved høst. * uden efterafgrøde. Parc. 112 og 15 Forsøgsbehandlingerne i lupin ses i tabel 2.11.Lupinerne var for konkurrence svage, og derfor meget svære at holde rene. Dette skyldes delvis det kraftige harebid, som medførte at parcellerne skulle indhegnes. I Holeby blev lupinparcel 42 grønhøstet og bortført da denne næsten kun indeholdt ukrudt. Lupinerne blev høstet sidst i august. Efterfølgende blev der udført en del rodukrudtsbekæmpelse på alle lokaliteter. 1

12 Tabel Forsøgsbehandlinger i lupin 21. Sædskifte 2 og 4, mark 4. Hvis en opgave er udført over 2 dage i træk, f.eks. pløjning, er kun den sidste dato angivet. Behandling Jyndevad Foulum Flakkebjerg Holeby Fræsning 5/4-1(16) Pløjning 3/3-1(8) 9/4-1(16) Tromling 9/4-1(8) Såbedsharvning 9/4-1(8) 12/4-1(16) 11/4-1(16) Såning af lupin 9/4-1(8) 12/4-1(16) 2/5-1(16) 21/4-1(2) Tromling 17/4-1(16) Såning af udlæg 7/5-1(8) Blindharvning 2/4-1(8) 2/5-1(16) 9/5-1(8) Ukrudtsharvning 8/5-1(8) 14/5-1(16) 22/5-1(8) 21/5-1(2) Såning af udlæg 17/5-1(8) Ukrudtsharvning 6/6-1(8) 6/6-1(8) 31/5-1(2) Fjernelse af tidsler 21/6-1(16) 26/6-1(1) 8/8-1(1) Ukrudtsharvning 21/5-1(8) 2 gange Såning af udlæg 22/5-1(4) Grønhøstning 6/8-1(1)+ Høst 24/8-1(16) 1/9-1(16) 17/8-1(1) Stubharvning 3/8-1(8) 6/9-1(12) 12/9-1(12) 26/9-1(8) Skrælpløjning 28/8/1(4)# 28/8-1(2) Fjernelse af rodukrudt 4/9-1(4)# Fræsning 4/9-1(4)# 4/9-1(8) 5/9-1(8) Harvning, to gange 4/9-1(4)# 27/9-1(2) Harvning 17/9-1(2) Harvning 26/9-1(2) 23/1-1(1) Harvning 1/1-1(2) Harvning 29/1-1(2) Harvning 13/11-1(2) Pløjning til vintersæd 7/9-1(8) 26/9-1(8) 8/1-1(1) Jordpakning 1/9-1(8) Harvning 1/9-1(8) Pløjning 11/12-1(8) 15/11-1(1) # Parcel 18, 19, 155, 16. Uden efterafgrøder; Parcel 18, 16. Også parcellerne 312, 328, 352, 363 med efterafgrøde. + Parcel 47; Afgrødeetablering slået fejl. Forsøgsbehandlingerne i sukkerroer ses i tabel Der blev pløjet, såbedstilberedt, udbragt gylle og sået nogenlunde som i vårbygparcellerne. Roerne blev taget op sidst i oktober. 11

13 Tabel Forsøgsbehandingerne i sukkerroer 21. Sædskifte 3, mark 4. Behandling Flakkebjerg Holeby Harvning 11/4-1(2) Gylleudbringning 21/4-1(2) 17/4/1(1) Gyllenedbringning 17/4/1(1) Såbedsharvning 2/5-1(2) 21/4-1(1) Såning 2/5-1(2) 23/4-1(1) blindharvning 7/5-1(2) Radrensning 31/5-1(2) 21/5-1(1) Håndhakning og udtynding 12/6-1(2) 14/6-1(1) Oprykning af stort ukrudt 8/8-1(1) Optagning 24/1-1(2) 23/1-1(1) Pløjning 11/12-1(2) 15/11-1(1) Forsøgsbehandlingerne i kløvergræs ses i tabel Kløvergræsset var sået som udlæg i vårbyg i 2. Kløvergræsset blev afslået 1-3 gange. På Jyndevad blev sædskifte 1 skrælpløjet først i juni, fræset og harvet før en dybere pløjning og såning af efterafgrøde, mens sædskifte 2 blev skrælpløjet sidst i juni og harvet før dyb pløjning fulgt af såning af vinterrug. De tre andre steder blev der pløjet dybt umiddelbart før såning af hvede. På Foulum og Holeby blev kløvergræsset opfræset før pløjning. Tabel Forsøgsbehandlingerne i kløvergræs 21. Sædskifte 1, 2 og 3 mark 2. Behandling Jyndevad Foulum Flakkebjerg Holeby Tromling 16/3-1 (8) Afslåning 3/5-1(8) 1 1/6-1 (8) 31//5-1 (1) 12/6-1 (2) Skrælpløjning 31/5-1(8) 1 Harvning 7/6-1(8) 1 Afslåning 6/7-1(8) 2 2/8-1(8) 27/7-1(1) 9/8-1(2) 25/9-1(1) 7/9-1 (8) 26/9-1 (1) 8/1-1(2) Harvning 2 gange 19/6-1(8) 1 3/7-1(8) 1 1: kun sædskifte 1 9/7-1(8) 2 2: kun sædskifte 2 27/7-1(8) 2 1/8-1(8) 2 28/8-1(8) 2 Harvning, 1 gang 18/7-1(8) 2 Opfræsning til såbed 1/7-1(8) 1 Opfræsning kløvergræs 3/8-1 (8) 27/9-1 (2) Pløjning 9/7-1(8) 1 3/9-1(8) 2 Såning af vikke, 1/7-1(8) 1 rug, raps Harvning 1/9-1 (8) 6/1-1 (1) Jordpakning/tromling 1/9-1 (8) Såning af hvede/rug 5/9-1(8) 2 1/9-1 (8) 6/1-1 (1) 8/1-1(2) 12

14 3. Klima og afgrødernes udvikling Middeltemperatur, nedbør og fordampning på forsøgsstederne i 21 ses i figur 3.1 til 3.4. I tabel 3.1 ses total nedbør og fordampning samt gennemsnitstemperatur for de fire steder i 21 og normalen for stedet (gennemsnit ). Temperaturen har ligget omkring normalen i de fleste måneder, dog noget over i juli, august og oktober. Nedbørmængden har også ligget omkring normalen på de jyske forsøgssteder, men noget over på Flakkebjerg. Der har i forhold til fordampningen været et nedbørsunderskud i sommermånederne, men et betydeligt nedbørsoverskud i efterårsmånederne. Især septembernedbøren var meget høj alle steder, hvilket havde store konsekvenser for mulighederne for etablering af vintersæd. På Jyndevad er alle afgrøder vandet fem gange med i alt 8 mm (tabel 3.2). Tabel 3.1. Årsværdier i 21 samt normalværdier (gennemsnit for ) for nedbør, fordampning og temperatur på forsøgsstederne. Sted Nedbør Fordampning [mm] Middeltemperatur [ºC] 21 Normal 21 Normal 21 Normal Jyndevad Foulum Flakkebjerg Holeby Tabel 3.2. Vanding på Jyndevad [mm]. Afgrøde 17/5 25/5 21/6 4/7 I alt Kløvergræs Lupin/hestebønne/byg Ært/byg Vårbyg Havre Vinterrug mm o C Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Nedbør Fordampning Middeltemperatur Normaltemperatur Figur 3.1. Temperatur, nedbør og fordampning på Jyndevad

15 14 25 mm o C -5 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Nedbør Fordampning Middeltemperatur Normaltemperatur Figur 3.2. Temperatur, nedbør og fordampning på Foulum mm o C -5 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Nedbør Fordampning Middeltemperatur Normaltemperatur Figur 3.3. Temperatur, nedbør og fordampning på Flakkebjerg i

16 14 25 mm o C Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Nedbør Fordampning Middeltemperatur Figur 3.4. Temperatur, nedbør og fordampning på Holeby i 21. Der er bedømt udvalgte udviklingstrin i korn- og bælgsædsafgrøderne (tabel 3.3). Det hurtigste udviklingsforløb blev opnået for afgrøderne på Jyndevad, og de langsomste på Foulum og Flakkebjerg. Tabel 3.3. Udvalgte udviklingstrin i vårbyg, havre, vårhvede, vinterhvede, ært og lupin. Frem- Første Faneblad Beg. Fuld Afsl. spiring knæ blomstr. blomstr. blomstr. (9) (31) (39) (61) (65) (69) Gulmodenhed (87) Sted Vårbyg Jyndevad 3/4 28/5 8/6 3/7 Foulum 2/5 1/6 14/6 6/8 Flakkebjerg 12/5 9/6 19/6 13/8 Havre Jyndevad 3/4 28/5 13/6 3/8 Foulum 5/5 1/6 22/6 13/8 Flakkebjerg 14/5 6/6 21/6 16/8 Vinterhvede Foulum 7/5 1/6 25/6 6/8 Flakkebjerg 1/5 29/5 25/6 31/7 Vinterrug Jyndevad 9/4 8/5 4/6 3/7 Foulum 27/4 12/5 18/6 6/8 Ært Jyndevad 3/4 19/6 27/6 3/7 Lupin Jyndevad 19/6 27/6 23/7 Foulum 2/5 29/6 8/7 2/8 Flakkebjerg 12/5 29/6 13/7 15/8 15

17 4. Udbytter og næringsstofindhold Udbytterne i kornafgrøderne på de forskellige forsøgssteder er sammenlignet i tabel 4.1. Udbyttet i vårsæd var højest ved Holeby og Foulum, hvorimod udbyttet i vintersæd var højest ved Flakkebjerg og Holeby. Udbyttet i havre på Jyndevad efter kløvergræs var noget højere end udbyttet i vinterrug efter kløvergræs. Udbyttet i havre var meget lavt ved Flakkebjerg, og i samdyrkningen af havre og kløver blev havren slet ikke høstet. Udbyttet i lupin var højest ved Foulum, men lavt ved Jyndevad på grund af gråskimmel og lavt ved Holeby på grund af ukrudt. Der var signifikant udslag for gødskning i stort set alle kornafgrøder. Der var i vårsæden i nogle tilfælde signifikante merudbytter for fangafgrøde. I vinterhvede på Foulum var der et mindre udbytte ved fangafgrøde, hvilket formentlig hænger sammen med en større mængde ukrudt i parceller med fangafgrøde som følge af mindre intensiv ukrudtsbekæmpelse. På Flakkebjerg var der derimod merudbytte for fangafgrøde i vinterhvede efter ært/byg. Tabel 4.1. Kerne- og frøudbytter på forsøgsstederne med og uden gødning og med og uden fangafgrøde [hkg/ha] (85 % tørstof). Afgrøde Sted Ugødet Gødet a fangafgrøde fangafgrøde a Uden Med Vårbyg Jyndevad Foulum Flakkebjerg Holeby Havre Vinterrug Vinterhvede efter kløvergræs Jyndevad Foulum Flakkebjerg Holeby Jyndevad Foulum Foulum Flakkebjerg Holeby Vinterhvede Flakkebjerg efter ært/byg Holeby Lupin Jyndevad Foulum Flakkebjerg Holeby Ært/byg Jyndevad a : Test af signifikans af gødningsniveau og fangafgrøde vist som 1 :.1<P<.5, 2 :.1<P<.1, 3 : P<.1. Der var på alle lokaliteter signifikante effekter af forfrugt på udbytte i vårbyg, således at udbyttet i vårbyg var højest efter lupin, fulgt af ært/byg og mindst efter vinterhvede (tabel 4.2). På Foulum var der også signifikant vekselvirkning mellem sædskifte og fangafgrøde, således at merudbyttet i vårbyg for fangafgrøde var højest efter vinterhvede, hvor fangafgrøde også havde været hvidkløver mod rajgræs efter ært/byg. 16

18 Tabel 4.2. Vekselvirkning mellem sædskifte og fangafgrøde for udbytte i vårbyg (hkg/ha). Ingen af effekterne var dog signifikante ved Jyndevad. Ved Foulum var vekselvirkningen signifikant på 5% niveauet. Ved Flakkebjerg var hovedeffekten af sædskifte signifikant på 5% niveauet. Fangafgrøde Sædskifte Uden Med Jyndevad 1 (forfrugt lupin) (forfrugt ært/byg) Foulum 2 (forfrugt ært/byg) (forfrugt hvede) Flakkebjerg 2 (forfrugt ært/byg) (forfrugt hvede) Der var på alle lokaliteter et større merudbytte for fangafgrøde i vårbyg uden gødning end med gødning (tabel 4.3). Vekselvirkningen var dog kun signifikant ved Flakkebjerg. Tabel 4.3. Vekselvirkning mellem fangafgrøde og gødskning for udbytte i vårbyg (hkg/ha). Vekselvirkningen var ikke signifikante ved Jyndevad og Foulum. Ved Flakkebjerg var vekselvirkningen signifikant på.1% niveauet. Fangafgrøde Gødskning Uden Med Jyndevad Uden Med 4 48 Foulum Uden 4 54 Med Flakkebjerg Uden Med I lupin var der på både Foulum og Flakkebjerg et større merudbytte for fangafgrøde i sædskifte 2 end i sædskifte 4. Tabel 4.4. Vekselvirkning mellem sædskifte og efterafgrøde for udbytte (hkg/ha) i lupin ved Foulum og Flakkebjerg. Vekselvirkningen var signifikant på 1% niveauet ved Flakkebjerg, men ikke signifikant ved Foulum. Fangafgrøde Sædskifte Uden Med Foulum Flakkebjerg

19 Der var kun små effekter af forsøgsbehandlingerne på udbytte i lupin. Vekselvirkningen mellem sædskifte og gødning var dog signifikant ved Flakkebjerg, således at udbyttet var noget lavere med gødning i sædskifte 2, men uden gødning i sædskifte 4 (tabel 4.5). Ved Foulum var der derimod i begge sædskifter en tendens til lavere udbytte i gødede parceller. Tabel 4.5. Vekselvirkning mellem sædskifte og gødning for udbytte (hkg/ha) i lupin ved Foulum og Flakkebjerg. Vekselvirkningen var signifikant på 1% niveauet ved Flakkebjerg, men ikke signifikant ved Foulum. Gødning Sædskifte Uden Med Foulum Flakkebjerg Andelen af ærter i byg/ært er vist i tabel 4.6. Ærterne dominerede i alle forsøgsbehandlinger. Tabel 4.6. Procent ært i ært/byg blandingen afhængig af gødningsniveau og fangafgrøde. Sted Sædskifte Ugødet Gødet a fangafgrøde fangafgrøde a Uden Med Jyndevad a : Test af signifikans af gødningsniveau og fangafgrøde vist som 1 :.1<P<.5, 2 :.1<P<.1, 3 : P<.1. Udbyttet i sukkerroerne er vist i tabel 4.5. Udbyttet er omtrent ens på de to forsøgssteder. Tabel 4.7. Udbytter i sukkerroer [t/ha]. Sted Tørstof Sukker Flakkebjerg Holeby Tusindkornsvægt Tusindkornsvægten i korn- og bælgsædsafgrøderne er vist i tabel 4.7. Der var store forskelle mellem forsøgsstederne. Denne forskel afhang dog af afgrøden. Således var tusindkornsvægten i vårbyg og vinterhvede højest ved Flakkebjerg, men lavest ved Flakkebjerg i havre. Gødskning gav i nogle tilfælde en signifikant lavere kornvægt (tabel 4.8 og 4.9). Effekten af fangafgrøde var mere blandet. Ved Foulum var der en højere tusindkornsvægt i vårbyg i sædskifte 2 end i sædskifte 4. 18

20 Tabel 4.7. Tusindkornsvægt på forsøgsstederne med og uden gødning og med og uden fangafgrøde (g/1 kerner). Afgrøde Jyndevad Foulum Flakkebjerg Holeby Vårbyg * Havre 38.2 * Vinterrug Vinterhvede efter kløvergræs 52.6 * Vinterhvede efter ært/byg 5.7 * 48. Lupin * Ært i ært/byg 274 Byg i ært/byg 24.1 * : Gennemsnittet dækker over signifikante forskelle mellem behandlingerne. Tabel 4.8. Oversigt over signifikante forskelle i tusindkornsvægt mellem hovedbehandlingerne. Afgrøde Behandling Lokalitet Uden Med Havre Gødning Jyndevad P<5% Lupin Fangafgrøde Foulum P<1% Vinterhvede efter kløvergræs Fangafgrøde Foulum P<5% Gødning Foulum P<5% Vinterhvede efter ært/byg Fangafgrøde Flakkebjerg P<5% Tabel 4.9. Vekselvirkninger i tusindkornsvægt i vårbyg på Foulum. Begge hovedvirkninger er signfikante, men vekselvirkningen er ikke signifikant. Gødning Sædskifte Uden Med 2 (forfrugt ært/byg) (forfrugt vinterhvede) Næringsstofindhold Kvælstof Det gennemsnitlige indhold af N i frø, kerne og roe-rod er vist i tabel 4.1. Der er især på Foulum fundet signifikante effekter af behandlinger (tabel 4.11). Det højeste N-indhold blev opnået på Flakkebjerg. I vårbyg var N-indholdet betydeligt højere, hvor den dyrkes i blanding med ært i sammenligning med vårbyg i renbestand. Højest indhold af råprotein (%N 6.25) i hvede fandtes i vinterhvede efter kløvergræs på Holeby (1.%), og lavest i vinterhvede efter ært/byg på Holeby (8.8%) Brødhvede skal normalt have mindst 11.5% protein i kernen. I lupin var der signifikante virkninger på både Foulum og Flakkebjerg (tabel 4.12). På Foulum var N-indholdet højere i sædskifte 4 end i sædskifte 2. På Flakkebjerg var der en signifikant vekselvirkning mellem fangafgrøde og gødning på N-indhold i lupin. På Jyndevad og Flakkebjerg var der en signifikant vekselvirkning mellem fangafgrøde og gødning på N-indhold i vårbyg (tabel 4.13), således at N-indholdet steg mere med N-gødning i parceller med fangafgrøde end uden. Tilsvarende vekselvirkninger blev opnået mellem sædskifte og fangafgrøde (tabel 4.14). 19

21 2

22 Tabel 4.1. Indhold af N (% af tørstof) i høstet kerne, frø og rod. Afgrøde Jyndevad Foulum Flakkebjerg Holeby Vårbyg 1.37 * 1.43 * 1.61 * 1.41 Havre * Vinterhvede efter kløvergræs 1.51 * Vinterhvede efter ært/byg Vinterrug Lupin * 5.14 * 5.2 Ært i ært/byg 4.23 Byg i ært/byg 2.29 Sukkerroer * : Gennemsnittet dækker over signifikante forskelle mellem behandlingerne. Tabel Oversigt over signifikante forskelle i N-indhold (%N af tørstof) mellem hovedbehandlingerne. Afgrøde Behandling Lokalitet Uden Med Vårbyg Fangafgrøde Jyndevad P<1% Fangafgrøde Foulum P<1% Fangafgrøde Flakkebjerg P<5% Havre Fangafgrøde Foulum P<5% Vinterhvede Fangafgrøde Foulum P<5% efter kløvergræs Lupin Sædskifte Foulum 4.7 (2) 4.81 (4) P<5% Tabel Vekselvirkning mellem fangafgrøde og gødning for N koncentration i frø (% N) i lupin ved Foulum og Flakkebjerg. Vekselvirkningen var signifikant på 5% niveauet ved Flakkebjerg, men ikke signifikant ved Foulum. Gødning Fangafgrøde Uden Med Foulum Uden Med Flakkebjerg Uden Med Tabel Vekselvirkning mellem fangafgrøde og gødning for N koncentration i kerne (% N) i vårbyg ved Jyndevad og Flakkebjerg. Vekselvirkningen var signifikant på 5% niveauet begge steder. Gødning Fangafgrøde Uden Med Jyndevad Uden Med Flakkebjerg Uden Med

23 Tabel Vekselvirkning mellem sædskifte og fangafgrøde for N koncentration i kerne (%N) i vårbyg ved Foulum og Flakkebjerg. Vekselvirkningen var signifikant på 5% niveauet ved Foulum, men ikke signifikant ved Foulum. Fangafgrøde Sædskifte Uden Med Foulum Flakkebjerg Fosfor Det gennemsnitlige indhold af fosfor i frø, kerne og roe-rod er vist i tabel I Holeby blev der fundet et lavt P-indhold i lupin i sammenligning med de øvrige lokaliteter. Der var en højere P koncentration i byg samdyrket med ært end i ren byg. Der var kun få signifikante behandlingseffekter på P-indholdet (tabel 4.16). Tabel Indhold af P (% af tørstof) i høstet kerne, frø og rod. Afgrøde Jyndevad Foulum Flakkebjerg Holeby Vårbyg Havre Vinterhvede efter kløvergræs.35.4 Vinterhvede efter ært/byg.4 Vinterrug Lupin Ært i ært/byg.45 Byg i ært/byg.53 Sukkerroer * : Gennemsnittet dækker over signifikante forskelle mellem behandlingerne. Tabel Oversigt over fundne signifikante forskelle i P-koncentration (% af tørstof) mellem hovedbehandlingerne. Afgrøde Behandling Lokalitet Uden Med Lupin Fangafgrøde Foulum.6.58 P<5% Havre Fangafgrøde Foulum P<5% Kalium Det gennemsnitlige indhold af kalium i frø, kerne og roerod er vist i tabel Der findes ingen klare forskelle mellem lokaliteterne. Der blev målt højere K-koncentration i byg samdyrket med ært end i ren byg. Der var kun få signifikante vekselvirkninger (tabel 4.18). 22

24 Tabel Indhold af K (% af tørstof) i høstet kerne, frø og rod. Afgrøde Jyndevad Foulum Flakkebjerg Holeby Vårbyg Havre Vinterhvede efter kløvergræs.41.5 Vinterhvede efter ært/byg.5 Vinterrug Lupin Ært i ært/byg 1.2 Byg i ært/byg.52 Sukkerroer * : Gennemsnittet dækker over signifikante forskelle mellem behandlingerne. Tabel 4.2. Oversigt over fundne signifikante forskelle i K-indhold (% af tørstof) mellem hovedbehandlingerne. Afgrøde Behandling Lokalitet Uden Med Lupin Fangafgrøde Foulum P<1% Vinterrug Gødning Jyndevad P<5% 23

25 5. Biomasse og næringsstofoptagelse Total overjordisk tørstof blev bestemt i alle korn- og bælgsædsafgrøder én uge efter blød dejmodenhed (BBCH 85). Denne prøve inkluderede også ukrudt og fangafgrøde, og der blev bestemt indhold af kvælstof i biomassen. Tabel 5.1 viser total tørstofmængde. I ugødede parceller fandtes den største tørstofproduktion i vinterhvede, vinterrug og ært/byg. Der var i kornet i mange tilfælde signifikant større tørstofmængde i gødede parceller. I vårbyg, havre og i enkelte tilfælde i de øvrige afgrøder var der signifikant større tørstofmængde i parceller med fangafgrøde. I forbindelse med planteprøver blev der målt indhold af sand i tørstoffet. Niveauerne lå på % på Flakkebjerg og % på Holeby. Der blev ikke målt sandindhold på Jyndevad og Foulum. Der blev i enkelte tilfælde observeret signifikante virkninger af sædskifte og vekselvirkning mellem sædskifte og fangafgrøde. Dette er vist for vårbyg i tabel 5.2 og for lupin i tabel 5.3. Tabel 5.1. Total overjordisk tørstofmængde (g m -2 ) i alle korn- og bælgsædsafgrøder for de to gødningsbehandlinger samt med og uden fangafgrøde. Afgrøde Sted Ugødet Gødet a fangafgrøde fangafgrøde a Uden Med Vårbyg Jyndevad Foulum Flakkebjerg Holeby Havre Jyndevad Foulum Flakkebjerg Holeby Vinterrug Jyndevad Foulum Vinterhvede efter kløvergræs Foulum Flakkebjerg Holeby Vinterhvede Flakkebjerg efter ært/byg Holeby Lupin Jyndevad Foulum Flakkebjerg Holeby 5 5 Ært/byg Jyndevad a : Test af signifikans af gødningsniveau og fangafgrøde vist som 1 :.1<P<.5, 2 :.1<P<.1, 3 : P<.1. 24

26 Tabel 5.2. Vekselvirkning mellem sædskifte og fangafgrøde for total overjordisk tørstofmængde (g m -2 ) i vårbyg ved Jyndevad, Foulum og Flakkebjerg. På Jyndevad var effekten af sædskifte signifikant og på Flakkebjerg var vekselvirkningen mellem sædskifte og fangafgrøde signifikant. Lokalitet Sædskifte Fangafgrøde Uden Med Jyndevad 1 (forfrugt lupin) (forfrugt ært/byg) Foulum 2 (forfrugt ært/byg) (forfrugt hvede) Flakkebjerg 2 (forfrugt ært/byg) (forfrugt hvede) Tabel 5.3. Vekselvirkning mellem sædskifte og efterafgrøde for total overjordisk tørstofmængde (g m -2 ) i lupin ved Foulum og Flakkebjerg. Vekselvirkningen var ikke signifikant nogen af stederne, men der var signifikant sædskifteeffekt ved Flakkebjerg. Fangafgrøde Sædskifte Uden Med Foulum Flakkebjerg Tabel 5.4. Indhold af N i total sandkorrigeret overjordisk tørstof. Prøve udtaget én uge efter BBCH 85. Afgrøde Sted N (%) Vårbyg Havre Vinterhvede efter kløvergræs Jyndevad Foulum Flakkebjerg Holeby Jyndevad Foulum Flakkebjerg Holeby Foulum Flakkebjerg Holeby Vinterhvede efter ært/byg Flakkebjerg Holeby Vinterrug Jyndevad Foulum Lupin Jyndevad Foulum Flakkebjerg Holeby Ært/byg Jyndevad

27 Indholdet af N i total overjordisk tørstof på de fire lokaliteter er sammenlignet i tabel 5.4. Kvælstofindholdet var i de fleste afgrøder lavest på Holeby, men nogenlunde ens på de øvrige lokaliteter. Tabel 5.5 viser det totale indhold af kvælstof i overjordisk biomasse i de enkelte afgrøder. Meroptagelsen af kvælstof ved gødskning lå på kg N/ha i vårbyg, 8-28 kg N/ha i havre, kg N/ha i vinterrug og kg N/ha i vinterhvede. Meroptagelsen af kvælstof for fangafgrøde lå på kg N/ha i vårbyg, kg N/ha i havre, 3-26 kg N/ha i vinterrug og kg N/ha i vinterhvede. For lupin var N-optagelsen størst på Foulum og Flakkebjerg og mindst på Holeby. Der blev i enkelte tilfælde observeret signifikante vekselvirkninger mellem sædskifte og fangafgrøde. Dette er vist for vårbyg i tabel 5.6. Tabel 5.5. Total overjordisk N (kg/ha) i alle korn- og bælgsædsafgrøder én uge efter BBCH 85 opgjort med/uden gødning samt med/uden fangafgrøde. Afgrøde Sted Ugødet Gødet a fangafgrøde fangafgrøde a Uden Med Vårbyg Jyndevad Foulum Flakkebjerg Holeby Havre Jyndevad Foulum Flakkebjerg Holeby Vinterrug Jyndevad Foulum Vinterhvede Foulum efter kløvergræs Flakkebjerg Holeby Vinterhvede Flakkebjerg efter ært/byg Holeby Lupin Jyndevad Foulum Flakkebjerg Holeby Ært/byg Jyndevad a : Test af signifikans af gødningsniveau og fangafgrøde vist som 1 :.1<P<.5, 2 :.1<P<.1, 3 : P<.1. 26

28 Tabel 5.6. Vekselvirkning mellem sædskifte og fangafgrøde for total overjordisk N (kg N ha 1 ) i vårbyg ved Jyndevad, Foulum og Flakkebjerg. På Jyndevad var effekten af sædskifte signifikant og på Foulum og Flakkebjerg var vekselvirkningen mellem sædskifte og fangafgrøde signifikant. Lokalitet Sædskifte Fangafgrøde Uden Med Jyndevad 1 (forfrugt lupin) (forfrugt ært/byg) 7 76 Foulum 2 (forfrugt ært/byg) (forfrugt hvede) Flakkebjerg 2 (forfrugt ært/byg) (forfrugt hvede) I forbindelse med alle afhugninger af kløvergræsset blev der taget prøver af total overjordisk biomasse til bestemmelse af tørstofmængde og kvælstofindhold (tabel 5.7). Ved Jyndevad blev der i sædskifte 1 kun gennemført én afhugning, hvorefter græsmarkerne blev pløjet med henblik på kvikbekæmpelse. I sædskifte 2 blev der foretaget to afhugninger inden sommerbrakken. På Foulum og Flakkebjerg blev der taget to slæt. Den samlede kvælstofmængde i planteprøver blev 59 kg N/ha i sædskifte 1 ved Jyndevad, 171 kg N/ha i sædskifte 2 ved Jyndevad, 187 kg N/ha ved Foulum og 194 kg N/ha ved Flakkebjerg. Kløverprocenten var højest i foråret ved Jyndevad. Ved Foulum var kløverprocenten lav om foråret, især i gødede parceller, men steg senere. I Flakkebjerg lå kløverprocenten omkring 5% i hele vækstperioden (tabel 5.8). Tabel 5.9 viser biomasse og kvælstofmængde forud for pløjning til vintersæd og vårsæd. Tabel 5.7. Total overjordisk tørstof og total kvælstofmængde i tørstoffet ved afhugninger i kløvergræs. Tørstof [g m -2 ] Kvælstof [kg ha -1 ] Sted Dato Kløver Græs Total Kløver Græs Total Jyndevad 28/ (sædskifte 1) Jyndevad (sædskifte 2) 28/5 5/ Foulum 1/ / Flakkebjerg 31/ / Lige før vinteren (ca. 1 november) blev der taget prøver af total overjordisk biomasse til bestemmelse af tørstofmængde og kvælstofindhold i parceller med fangafgrøde eller ukrudt. Resultaterne er vist i tabel 5.1. Der var en stor mængde N efter kløvergræs ved Jyndevad, hvor der i sædskifte 1 var sået en efterafgrøde efter sommerbrakken, både i parceller uden og med efterafgrøde. Ved Foulum var der en stor mængde N uden fangafgrøde i ugødede parceller, hvilket skyldtes en stor mængde hvidkløver, som stammede fra frøproduktion i den forudgående kløvergræs. 27

29 Tabel 5.8. Kløverprocent ved afhugninger af kløvergræsset opgjort for niveauer af gødning og fangafgrøde. Kløverprocenten er defineret i forhold til tørstofmængden. Sted Dato Ugødet Gødet a fangafgrøde fangafgrøde a Uden Med Jyndevad (sædskifte 1) 28/ Jyndevad (sædskifte 2) 28/ / Foulum 1/ / Flakkebjerg 31/ / a : Test af signifikans af gødningsniveau og fangafgrøde vist som 1 :.1<P<.5, 2 :.1<P<.1, 3 : P<.1. Tabel 5.9. Total overjordisk biomasse og kvælstofmængde i biomassen ved nedpløjning forud for såning af vintersæd eller vårsæd. Sted Sædskifte Afgrøde Fangafgrøde Dato Tørstof [g/m 2 ] Kvælstof [kg/ha] Flakkebjerg 2 Kløvergræs - 24/

30 Tabel 5.1. Total overjordisk tørstof og total kvælstofmængde i tørstoffet i fangafgrøde eller ukrudt bestemt ca. 1 november med og uden gødning til den forudgående afgrøde. Tørstof [g m -2 ] Kvælstof [kg ha -1 ] Sted Dato Afgrøde Fangafgrøde Ugødet Gødet Ugødet Gødet Jyndevad 3/11 Havre Uden Med Vinterrug Uden Med Ært/byg Uden 25 6 Med Lupin Uden 29 9 Med Kløvergræs Uden Med Foulum 2/11 Vårbyg Uden Med Havre Uden Med Vinterrug Uden Med Vinterhvede efter Uden kløvergræs Med Lupin Uden Med Flakkebjerg 6/11 Vårbyg Uden Med Havre Uden Med Vinterhvede efter Uden kløvergræs Med Vinterhvede Uden efter ært/byg Med Lupin Med

31 6. Udvaskning af næringsstoffer 6.1 Kvælstof I figur 6.1 til 6.4 vises udviklingsforløbet i nitratkoncentrationerne i det opsamlede jordvand for perioderne 1. april til 31. marts i årene i sædskifte 2 uden fangafgrøde og med gødning. Hvert enkelt punkt i figurerne er et gennemsnit af de to gentagelser. Koncentrationerne lå i området fra under 1 ppm til over 1 ppm målt i enkeltparceller, med de højeste koncentrationer målt på Jyndevad. Kløvergræs reducerede nitratkoncentrationerne på alle lokaliteterne (se fig. 6.2). Fra og med 2 blev indført sommerbrak i kløvergræsset på Jyndevad, og den tidlige skrælpløjning af kløvergræsset primo juli medførte en stærk stigning i nitrat koncentrationerne. Det ses at denne behandling har fremrykket nitrat-n toppene i 2 og 21 (fig. 6.2 og 6.3) i forhold til tidligere år (fig. 6.1 og 6.4). Brug af fangafgrøder har generelt haft positiv indflydelse på nitratkoncentrationerne i jordvandet på Jyndevad. I figur 6.5 og 6.6 er sædskifte 2 og 1 sammenlignet. Det ser det ud til at fangafgrøder anvendt i årene forud i sædskifte 1 har reduceret udvaskningen fra det ompløjede kløvergræs. Denne effekt var ikke til stede i sædskifte 2 (fig. 6.5). Den beregnede nitrat-udvaskning for perioden 1/4-1 til 31/3-2 ses i tabel 6.1. Som gennemsnit af sædskifte 2, uden fangafgrøder og med gødning, var N-udvaskningen 18 kg/ha på Jyndevad, 41 kg/ha på Foulum og 3 kg/ha på Flakkebjerg (Holeby data foreligger ikke). På Jyndevad blev de største N-tab målt i kløvergræs hvori der blev etableret sortbrak sidst i maj i sædskifte 1 og først i august i sædskifte 2. Brug af fangafgrøder (og undladelse af kvikbekæmpelse) reducerede N-udvaskningen med over 8%, fra 167 til 31 kg/ha, i lupin på Jyndevad. I kløvergræsset har fangafgrøder anvendt i forfrugterne reduceret udvaskningen væsentligt i sædskifte 1 på Jyndevad. Tabel 6.1. Udvaskning af nitrat (kg/ha) i 21/2 fra de fire lokaliteter målt i parceller med og uden fangafgrøder. Jyndevad Foulum Flakkebjerg Sædskifte Afgrøde Uden Med Uden Med Uden Med 1 Kløvergræs Havre 9 65 Ært/byg Vårbyg Kløvergræs Lupin Vårbyg Rug Vinterhvede Rug 1 3 Vinterhvede Gns. afstrømning (mm)

32 Den gennemsnitlige koncentration af nitrat-n i jordvandet er vist i tabel 6.2. Grænsen for N- indhold i drikkevand som er 11.3 ppm (mg/l) nitrat-n blev overskredet på alle 3 lokaliteter. Fangafgrøder kunne i de fleste tilfælde holde N-indholdet under denne grænse, dog ikke under det skrælpløjede kløvergræs på Jyndevad. I sædskifte 4 har brugen af kløver som fangafgrøde øget N-koncentrationen i sammenligning med behandlingerne uden fangafgrøde. Tabel 6.2. Gennemsnitlig koncentration af nitrat-n (ppm NO 3 -N) i 21/2 fra de fire lokaliteter målt i parceller med og uden fangafgrøder. Jyndevad Foulum Flakkebjerg Sædskifte Afgrøde Uden Med Uden Med Uden Med 1 Kløvergræs Ært/byg 13 9 Vårbyg 6 6 Havre Kløvergræs Lupin Vårbyg Rug 4 4 Vinterhvede Rug 3 8 Vinterhvede

33 NO 3 -N concentration (ppm) Jyndevad Foulum Flakkebjerg Holeby 1997/ / / 2/1 21/2 Figur 6.1. Forløbet af nitrat-koncentrationer i jordvand i mark 1 i sædskifte 2 ( vårbyg: udlæg, kløvergræs, vinterhvede, ært/byg, vårbyg: udlæg) uden fangafgrøde og med gødning Jyndevad Foulum Flakkebjerg NO 3 -N concentration (ppm) / / / 2/1 21/2 Figur 6.2. Forløbet af nitrat-koncentrationer i jordvand i mark 2 i sædskifte 2 (kløvergræs, vinterhvede, ært/byg, vårbyg:udlæg, kløvergræs) uden fangafgrøde og med gødning. 32

34 NO 3 -N concentration (ppm) Jyndevad Foulum Flakkebjerg Holeby 1997/ / / 2/1 21/2 Figur 6.3. Forløbet af nitrat-koncentrationer i jordvand i mark 3 i sædskifte 2 (vinterhvede, ært/byg, vårbyg:udlæg, kløvergræs, vinterhvede) uden fangafgrøde og med gødning. 7 6 Jyndevad Foulum Flakkebjerg NO 3 -N concentration (ppm) / / / 2/1 21/2 Figur 6.4. Forløbet af nitrat-koncentrationer i jordvand i mark 4 i sædskifte 2 (ært/byg, vårbyg:udlæg, kløvergræs, vinterhvede, lupin) uden fangafgrøde og med gødning. 33

35 12 1 Uden fangafgrøde Med fangafgrøde NO 3 -N concentration (ppm) / / / 2/1 21/2 Figur 6.5 Forløbet af nitrat-koncentrationer på Jyndevad i jordvand i mark 2 i sædskifte 2 (kløvergræs, vinterhvede, ært/byg, vårbyg:udlæg, kløvergræs) med gødning og med og uden fangafgrøde Uden fangafgrøde Med fangafgrøde NO 3 -N concentration (ppm) / / / 2/1 21/2 Figur 6.6 Forløbet af nitrat-koncentrationer på Jyndevad i jordvand i mark 2 i sædskifte 1 (kløvergræs, vårhvede, lupin, vårbyg med udlæg, kløvergræs, havre) med gødning og med og uden fangafgrøde. 34

36 6.2 Kalium Generelt har K-koncentrationerne været faldende på både Jyndevad og Foulum (fig. 6.7). Det tyder på at K-koncentrationerne på Jyndevad har nået et stabilt niveau i området 2-6 ppm (mg/l), mens der stadigvæk er en faldende tendens på Foulum. Den beregnede K-udvaskning for perioden 1/4-1 til 31/3-2 ses i tabel 6.3. Som gennemsnit af sædskifte 2, uden fangafgrøder var K-udvaskning 27 kg/ha på Jyndevad og 15 kg/ha på Foulum. Som gennemsnit af sædskifterne var der ikke effekt af fangafgrøder på K- udvaskningen, men der hvor fangafgrøderne reducerede N-udvaskningen mest ses en tilsvarende god effekt på K-udvaskning (kløvergræs, sædskifte 1 og lupin sædskifte 2 på Jyndevad) Tabel 6.3. Udvaskning af K (kg/ha) i 21/2 på Jyndevad og Foulum målt i parceller med gylle og uden og med fangafgrøde. Jyndevad Foulum Sædskifte Afgrøde Uden Med Uden Med 1 Kløvergræs Ært/byg Vårbyg Havre Kløvergræs Lupin Vårbyg Rug 2 27 Vinterhvede 1 4 Rug

37 K concentration (ppm) Jyndevad Foulum 97/98 98/99 99/ /1 97/98 98/99 99/ /1 Fig 6.7 K-koncentrationer i jordvand fra Jyndevad og Foulum (gennemsnit af afgrøder, marker og behandlinger). 36

38 7. Ukrudt 7.1 Frøukrudt De ukrudtsarter, der hyppigst blev fundet på de forskellige lokaliteter, ses i tabel 7.1. Der er igen i 21 størst antal ukrudtsplanter på Jyndevad. Flakkebjerg og Holeby har under halvt så mange planter. Det er ikke muligt at udtale sig om antallet på Foulum, da der er manglende værdier (alm. fuglegræs kan være umulig at tælle). Hvad biomasse angår, ligger Holeby i 21 noget over de øvrige lokaliteter, især på grund af et voldsomt ukrudtsniveau i lupinparcellerne. Jyndevad ligger lavest. Der er noget forskel på hvilke arter, der forekommer hyppigst de forskellige steder, men der er god sammenhæng med de arter der blev talt det enkelte sted i de foregående år. Tabel 7.1. Ukrudtsarter fundet de enkelte steder 21, gennemsnitligt antal pr. m 2 (#) og biomasse, g tørstof/m 2 (g). Ukrudtsart Jyndevad Foulum Flakkebjerg Holeby # g # g # g # g Hyrdetaske 2 1 Capsella bursa-pastoris Fuglegræs 69 1 mis Stellaria media Snerlepileurt <1 Polygonum convolvolus Hvidmelet gåsefod Chenopodium album Lugtløs kamille Tripleurospermum inodorum Agerstedmoder Viola arvensis Ærenpris, div Veronica spp. Forglemmigej 12 3 Myosotis arvensis Agersennep < Sinapis arvensis Andre arter Total - rodukrudt mis Rodukrudt mis = manglende værdi i mange eller alle tælleflader/parceller. Ukrudtet fordelte sig forskelligt i afgrøderne (tabel 9.2). På Foulum var der voldsomt meget biomasse i vinterhvede, men temmelig lidt i vårbyg og havre. I Flakkebjerg er der også mindst ukrudtsbiomsse i vårafgrøderne bortset fra lupin. I Holeby er der mindst ukrudtsbiomase i vårbyg og mest i lupin. 37