Økologisk markært. Markplan/sædskifte. Etablering
|
|
- Line Johnsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Side 1 af 5 Økologisk markært Markært dyrkes til foder enten som modne frø eller helsæd, i blanding med vårbyg eller havre. Ærter dyrkes også som blandsæd med korn til modenhed. Ærter leverer protein til anvendelse i fodringen og er en god vekselafgrøde i kornsædskifter. Ærter opsamler, som andre bælgplanter, kvælstof fra luften gennem symbiose med knoldbakterier. Ærter er derfor en god forfrugt, især til vintersæd.l Foto: Inger Bertelsen Markplan/sædskifte Markærter er tørkefølsomme pga. deres beskedne rodnet, og dyrkningssikkerheden på lette sandjorder er derfor afhængig af, om der kan vandes. Derudover kan markærter dyrkes på de fleste jordtyper, dog ikke de sværeste lerjorde. På humusjorder vil afgrøden dog ofte afmodne for sent og uensartet. For at sikre ensartet afmodning skal ærterne sås i marker med ensartet jord. Ærter opsamler, som andre bælgplanter, kvælstof fra luften gennem symbiose med knoldbakterier. Derfor er ærter en god forfrugt, især til vintersæd. Markært stiller store krav til sædskiftet. Rodbrand og ærterodråd kan kun forebygges via sædskifte. Der skal normalt mindst gå 4-5 år mellem hver gang, der dyrkes ærter i samme mark. Er man først løbet ind i problemer med sædskiftesygdomme, er et længere ophold på op til måske år nødvendigt. En jordprøve, udtaget i efteråret før ærtedyrkning, kan afsløre smittetrykket af rodbrand og ærterodråd. Din planteavlskonsulent kan hjælpe med at udtage og indsende prøven. Der bør være mindst 3 års afstand fra raps til ærter, da begge afgrøder angribes af knoldbægersvamp. Tabel 1. Antal dyrkningsfri år fra markært til modenhed og til nedenstående afgrøder. Afgrøde Afgrøde Antal år Byg/ært helsæd 3 Ærtehelsæd 3-4 Ærter 4-5 Raps 3-4 Smalbladet lupin 1 Hestebønne 3-4 For at lade kvælstoffet komme den efterfølgende afgrøde til gode, bør jorden altid være bevokset efter ærter. Ærter kan fiksere kg N/ha. Heraf efterlades ca. 70 kg N/ha i stub og rod. Halvdelen af de 70 kg N kan udnyttes af afgrøder med en lang vækstsæson f.eks. vinterhvede. Hvorimod vårbyg kun kan udnytte ca. 20 kg N/ha efter ærter, hvis der ikke er etableret en efterafgrøder efter ærter Ærter bør ikke placeres efter en kløvergræsmark, da de ikke kan udnytte kløvergræsmarkens gode forfrugtsværdi. Etablering
2 Side 2 af 5 Såbed Der skal gennemføres en ret dyb jordbehandling i forbindelse med såbedstilberedningen. Ærterne skal sås i ensartet (6-8 cm) dybde over hele marken. Det kræver, ud over en dyb opharvning, at der holdes en lav såhastighed (ca. 5 km i timen), og at såskær mv. er i orden. Dyb såning opnås lettest med en harvesåmaskine eller en skiveskærs såmaskine. For at sikre en jævn og stenfri jordoverflade tromles der normalt lige efter såning, medmindre: der er risiko for sandflugt. er risiko for tilslemning på svær lerjord ukrudtsharves, hvor tromlingen udsættes til efter sidste ukrudtsharvning. Såtid & udsæd Markærter skal sås, så snart jorden er tjenlig om foråret. Det ønskede plantetal er pr. m². Udsædsmængde beregnes efter formlen, hvor TKV er tusindekornsvægten: Ønsket antal planter pr. m 2 x TKV Udsæd i kg pr. ha = Procent markspiring Udsædsmængden kan variere fra 200 til over 300 kg pr. ha pga. sorternes forskellige tusindkornsvægt. Planlægger man at ukrudtsharve, bør udsædsmængden sættes pct. op. Udsæd skal være af økologisk fremavl. Der kan dispenseres for dette krav, hvis de økologiske sorter er udsolgt eller, hvis de ubudte sorter ikke kan anvendes til det givne brug, og der kan så bruges ubejdset konventionel udsæd. I sidste tilfælde skal der skriftligt søges om dispensation hos Plantedirektoratet. På internettet ( findes hvert år en oversigt over udbuddet af økologisk udsæd og frø, samt en beskrivelse af de regler, der gælder for brug af udsæd på økologiske jordbrug. Man kan også få oplysninger om økologisk udsæd hos den lokale økologikonsulent. Udbyderne af udsæd til økologisk dyrkning bør dokumentere, at angrebet af udsædsbårne sygdomme dvs. ærtesyge, fusarium og gråskimmel ligger under de vejledende grænseværdier. Sorter De udbudte ærtesorter har stærkt varierende egenskaber. Alle de udbudte sorter har gule eller grønne frø. Disse har et lavt indhold af tannin, og er derfor velegnede til foder. Til modenhed bør vælges kraftigtvoksende sorter, der har en stor afgrødehøjde ved høst. Både af hensyn til urkudtskonkurrenceevne og til muligheden for en nem høst. Danske forsøgsresultater med sorter findes på SortInfo/Afgrøder/Markært. Efterafgrøder Man kan så en blanding af 2 kg hvidkløver og 8 kg sildig diploid rajgræs som grøngødning og efterafgrøde. Blandingen sås med rillesåning efter sidste ukrudtsharvning eller med luftsåning i forbindelse med sidste ukrudtsharvning. Ved sidstnævnte metode sikres spiringen af udlægget ved at tromle efter såningen. Gødskning/vanding Ærter er selvforsynende med kvælstof, og skal derfor ikke tilføres kvælstof. Behovet for P og K dækkes ved at tære på jordens reserver. Ved udbytter på 40 hkg kerne pr. ha og nedpløjning af halm bortføres ca. 15 kg P og ca. 40 kg K pr. ha. Fjernes halmen, bortføres yderligere ca. 5 kg P og 40 kg K pr. ha. Ærter er følsomme over for kaliummangel. Ved lave kaliumtal kan der evt. gødes med vinasse.
3 Side 3 af 5 Hvis ærterne mangler vand omkring tidspunktet for blomstring, sættes der få eller ingen bælge. Det er derfor vigtigt at prioritere ærterne højt i vandingsplanen. Der vandes fra begyndende blomstring til det ønskede antal bælge er afsat Ukrudt Ærter er en åben afgrøde og derfor meget følsom overfor ukrudt. Arealet bør være fri for kvik og andet rodukrudt, da dette ellers bliver opformeret i marken (Se dyrkningsvejledning om kvikbekæmpelse). Hvis der forventes meget frøukrudt på marken, bør man dyrke ært som blandsæd med korn i stedet for renbestand. Markært skal holdes helt fri for ukrudtskimplanter ved gentagne harvninger fra før fremspiring, og til de første løvblade bliver udviklet. 3-4 harvninger kan være nødvendig. Tidlig harvning er særlig påkrævet, hvis der er tidligt spirende ukrudtsarter, som agersennep, agerkål, raps og pileurter. Blindharvning bør foretages, lige inden f.eks. agersennepens kimblade gennembryder jordoverfladen så flest muligt ukrudtskimplanter løsrives. Tidlige harvninger skal følges op af senere harvninger, da harvning i sig selv fremmer mere spiring af ukrudt. Det er ukrudtets udvikling, der bestemmer tidspunktet for harvning. Spirer af ærteplanter, der er lige under jordoverfladen, knækker let og derfor skal man harve forsigtigt ved dette udviklingsstadie. Eventuelt tilstræbe at harve enten før eller efter dette tidspunkt. Når ukrudtet har kimblade, er det mest følsomt for løsrivning og tildækning med jord. Der skal ikke harves dybere, end at harven får jord nok at arbejde med til at dække ukrudtet. En for dyb harvning risikerer at rykke ærtespirerne op og kan desuden trække nye ukrudtsfrø frem i lyset. Ukrudtsharvning i ærter skal foretages indtil de første løvblade bliver udviklet. På det tidspunkt bliver ærterne mere følsomme og har en tendens til at knække ved behandlingen. For at undgå stenproblemer ved høst, skal der tromles efter sidste ukrudtsharvning. Strategi for ukrudtsharvning i markært: Kend ukrudtsarterne på den enkelte mark. Vælg sorter med stor afgrødehøjde ved høst. Så mindst 80 spiredygtige frø pr. m 2 Så ensartet dybt i 6-8 cm med ca. 5 km såhastighed for at få en ensartet fordeling af frøene. Så så tidligt, som forholdene tillader det. Harv første gang, når ukrudtet har små kimblade, eller når arter, der har store kimblade, er ved at spire igennem jordoverfladen. Harv anden gang, når nyt ukrudt har små kimblade. Harv tredje gang, hvis nyt ukrudt af konkurrencestærke arter spirer frem. Harv ikke kraftigere, end at højst 10 pct. af ærteplanterne bliver skadet. Der harves kun i 2-3 cm s dybde. Jo senere man harver, jo nemmere skades ærterne. Se også dyrkningsvejledningen Ukrudtsharvning i vårsæd og markært. Sygdomme Der findes både udsædsbårne og sædskiftebetingede sygdomme i ærter. Anvend derfor altid certificeret og sygdomsfri udsæd, og placér ærterne rigtigt i sædskiftet. Ærterodråd (Aphanomyos) er den mest tagsvoldende sædskiftesygdom i ærter (se under sædskifte). Herefter følger Sankt Hanssyge. I vækstsæsonen kan der optræde angreb af ærtesyge, ærteskimmel og gråskimmel. Alle svampe trives under fugtige forhold. I de fleste år optræder kun moderate angreb. Anvender man eget udsæd, bør man, udover en spireanalyse og bestemmelse af tusindkornsvægt (TKV), indsende en prøve til et laboratorium til undersøgelse for udsædsbårne sygdomme.
4 Side 4 af 5 Skadedyr Bladrandbiller. Den voksne bille begnaver de unge planter, og larverne kan ødelægge ærternes bakterieknolde. Billerne kan derudover leve på andre bælgplanter såsom hestebønne, lupin, lucerne og kløver. En placering så langt væk fra tidligere års bælgplantemarker er den eneste mulighed for at reducere angrebet. Selvom ærterne angribes stærkt i begyndelsen af vækstsæsonen, vil det normalt ikke have stor indflydelse på udbyttet. Den vejledende skadetærskel er 1 gnav pr. plante. Bladlus kan under varme og tørre vejrforhold udvikle sig stærkt. Gnav af bladrandbiller på ærter Foto: Ghita Nielsen Ærtebladlus kan under varme og tørre forhold udvikle sig stærkt og være tabsvoldende Foto: Ghita Nielsen Høst Høsten af markærter sker almindeligvis i august, når afgrøden er ensartet gulbrun, og de enkelte frø er så hårde, at det er vanskeligt at presse mærker med en negl. Høsten sker direkte på roden. Det er ofte en fordel at tærske med aksløfter på hver anden eller tredje finger. Tærskningen bør foretages skånsomt med god plads mellem cylinder og bro og med lav cylinderhastighed for ikke at skade ærterne, som er meget følsomme overfor mekanisk overlast. Udbytte Udyttet i markært dyrket under økologiske forhold er normalt hkg pr. ha, men kan varierer fra knap 20 til næsten 50 hkg pr. ha. Tørring/opbevaring Hvis vandindholdet er over 14 pct., bør ærterne tørres hurtigst muligt efter høst. Tørringen kan foregå på såvel plan- som gennemløbstørreri. Såfremt spireevnen skal bevares, må tørretemperaturen ikke overstige 40 C. Dyrker man ærter til fremavl, er det vigtigt at høste så tidligt som muligt. Jo senere høst jo større er risikoen for at fremavlen kasseres pga. smitte af ærtesyge på frøene. Lave sorter eller marker med lav afgrødehøjde ved høst er mest udsatte. Fremavlsærter bør derfor høstes med pct. vand og straks tørres. I vejledningen for kornkonservering og opbevaring kan findes der yderligere information om tørring og styring af tørringsanlæg. Afsætning Kvalitetskravene aftales normalt mellem sælger og køber. Det kan anbefales at tage udgangspunkt i en tjekliste, der er udarbejdet for handel med korn, raps og ærter. Økonomi Et overslag over økonomien ved dyrkning af markært findes i økologikalkulerne. Det anbefales, at kalkulerne bruges som en arbejdsskabelon, der tilrettes til de
5 Side 5 af aktuelle forhold på den enkelte ejendom.
Methionin g/kg Smalbladet lupin 32,3 13,4 2,0 Hestebønne 30,1 16,0 2,3 Markært 23,0 11,7 2,0
Økologisk dyrkningsvejledning Ajourført den 9. juli 2003 Smalbladet lupin Produktionsmål Smalbladet lupin, der tidligere også blev kaldt blå lupin, kan dyrkes til modenhed eller til helsæd. I denne vejledning
Læs mereØkologisk vårbyg. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af vårbyg kan have flere formål:
Side 1 af 5g Økologisk vårbyg Dyrkning af vårbyg kan have flere formål: Produktion af foderkorn Produktion af maltbyg Dæksæd for udlæg Markplan/sædskifte Vårbyg kan dyrkes på alle jordtyper. Jorden må
Læs mereØkologisk dyrkning af proteinafgrøder
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen
Læs mereØkologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning
Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereHundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Læs mereRundt om majsen. Jens Bach Andersen Agri Nord Planteavl
Rundt om majsen Jens Bach Andersen Agri Nord Planteavl Emner Etableringsmetoder Undergrundsløsning Gyllestrategier Radrensning Det gode såbed til majs Hvad kræves af såbeddet? Så fast at alle frø placeres
Læs mereGLYPHOSAT. Roundup Max
GLYPHOSAT Middelnavn, pakningsstørrelse og firma Clinic 360 SL, 10 og 20 l, Nufarm Dan-Kvik 360, 5, 20, 200, 600 og 1000 l, Cheminova Glyfonova 360, 5, 20, 60, 600 og 1000 l, Cheminova Glyfonova Plus,
Læs mereOmpløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde
Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder
Læs mereAktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst
NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad
Læs mereØkologisk dyrkningsvejledning Foderroe
Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe 2002 Produktionsmål Produktionsmålet ved dyrkning af foderroer er et stort rodudbytte, der kan bidrage til en høj selvforsyningsgrad på bedrifter med malkekvæg. Fordelen
Læs mereHjemmeavlet såsæd,- JA - NEJ - OG DOG
Hjemmeavlet såsæd,- Er det en god ide? JA - NEJ - OG DOG v / Ole Schou Er det en god ide? JA: Hvis man husker at medregne prisen for fremtidens sorter. NEJ: Hvis man gør det for at spare forædlerafgiften.
Læs mereEfterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Læs mereBÆLGSÆD. Markært, sorter
BÆLGSÆD Markært, sorter > > JON BIRGER PEDERSEN, SEGES Ny topscorer i markært Der har i år deltaget otte sorter i landsforsøgene med sorter af markært. Sorten Bluetooth, der er med i forsøgene for første
Læs mereMod nye normer. Mod nye normer. Hvordan anvendes de nye kvælstofnormer optimalt? Og hvad kan vi ellers gøre? Vagn Lundsteen, AgroPro
Mod nye normer Hvordan anvendes de nye kvælstofnormer optimalt? Og hvad kan vi ellers gøre? Vagn Lundsteen, AgroPro De nye kvælstofnormer Vintersæd og raps Frøgræs Kartofler og roer Kvælstofnorm N/ha Før
Læs mereFrøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder
Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år
Læs mereErfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL
Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin Bjarne Jørnsgård KVL Har vi hørt det før? Galega Quinoa Elefantgræs Hamp Raps Amarant Dodder Soja Lupin Vigtige økologisk egenskaber Kan fiksere over 200 kg
Læs mereØkologisk vinterraps. Markplan/sædskifte. Jordbund. Etablering
Side 1 af 6 Økologisk vinterraps Formålet med dyrkning af økologisk vinterraps er at opnå et højt frøudbytte med et lavt indhold af glucosinolat og erucasyre. Fordelene ved dyrkning af vinterraps er, at
Læs mereØkologisk blandsæd. Markplan/sædskifte
Side 1 af 5 Økologisk blandsæd Samdyrkning af korn og bælgsæd kan have flere formål: Dyrkning af proteinrigt foder. Dyrkning af bælgsæd med større dyrkningssikkerhed. Fremavl af ærter med mindre risiko
Læs mere2016 Ekstra kvælstofkvote salgsafgrøder- og aktuelle gødskningsspørgsmål. Christian Hansen Planteavlskonsulent
2016 Ekstra kvælstofkvote salgsafgrøder- og aktuelle gødskningsspørgsmål Christian Hansen Planteavlskonsulent 2... Ny udbyttefremgang i vinterhvede på Ultanggård ved Haderslev De kraftigst gødede parceller
Læs mereHestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hestebønne Der findes hestebønnesorter til både vår- og efterårssåning. Denne dyrkningsvejledning omhandler kun vårsåede hestebønner. Hestebønne dyrkes normalt til foderbrug. Afgrøden anvendes
Læs mereVårhvede. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 6 Vårhvede Dyrkning af vårhvede har normalt til formål at producere brødkorn. Vårhveden modner senere og er mere stivstrået end eksempelvis vårbyg. Vårhvede har bedre kvalitetsegenskaber til
Læs mereØkologiske sædskifter til KORNPRODUKTION
Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er
Læs mereEngrapgræs. Dyrkningsvejledning
Engrapgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Engrapgræs er en varig græsart med underjordiske udløbere. Den er langsom i udvikling og danner ved hjælp af udløberne et tæt græstæppe i en flerårig
Læs mereVelkommen til Maskinstationsdag 2015
Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Program formiddag Kl. 9.00 Kaffe og velkomst v/agrinord & Mogens Kjeldal, DM&E Kl. 9.30 Nyt om gylleudbringning Kl. 10.00 Krydsoverensstemmelse Pause Kl. 10.30 EU-reform
Læs mereStørre udbytte hvordan?
Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning
Læs mereØkologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg
Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne. Se tabel
Læs mereFrø til vildtpleje, dækafgrøder og bier
Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Vildtpleje Vildtpleje i form af udsåning af fodermarker er meget anvendt blandt jægere og landmænd. Vildtafgrøderne har bl.a. følgende formål: fødegrundlag læ for
Læs mereNyt fra bagkontoret nr. 13
Nyt fra bagkontoret nr. 13 august 2016 Af Majbritt Christensen og Peter Gradischnig Frister for pleje og slåning af græs- og brakarealer August Brak og MFO-brak Braklagte arealer skal slås minimum én gang
Læs mereBælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter
sorter Bælgsæd Markært Alvesta er tredje år i træk den højestydende sort i landssøgene med sorter af markært og giver et udbytte, der er 8 procent større end måleblandingens. Derefter følger sorten Casablanca,
Læs mereDyrkning af kløvergræs
Dyrkning af kløvergræs v. Julia Gajo og Erik Mikkelsen Etablering Gødskning med gylle Kvælstof, kløverprocent og økonomi Nr. 1 Nr. 2 Etablering af Kløvergræs Farmtest med forskellig rækkeafstand ved etablering
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2010
Oversigt over Landsforsøgene 2010 Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Økologisk hvidkløver, rødkløver og lucerne. af Birte Boelt
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Økologisk hvidkløver, rødkløver og lucerne af Birte Boelt 21. MAJ 2014 ØKOLOGISK HVIDKLØVER, RØDKLØVER OG LUCERNE Birte Boelt Institut for Agroøkologi Aarhus
Læs mereEfterafgrøder til markplan 2015
Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet
Læs mereSeneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup
Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi
Læs mereHvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO
Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Gennemgang af: Regler MFO / Pligtige Kort gennemgang Reduktion - Krav til efterafgrøder Vær obs på hvilke forhold kan være afgørende? Etablering Resultater
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...
Læs mereSorter af lupin og sygdomme i lupin
Sorter af lupin og sygdomme i lupin Lyngby Landbrugsskole 5. december 2002 Bjarne Jørnsgård, Den kgl. Veterinær og Landbohøjskole Vigtige økologisk egenskaber Kan fiksere over 200 kg kvælstof I en vellykket
Læs mereNEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.
Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige
Læs mereUndersegelse af alternative wkologiske proteinafgreder
Undersegelse af alternative wkologiske proteinafgreder Et bornholmsk økologisk projekt Henning Hansen Egely Æggebjergvej 6 ergvej 3782 Klemensker Sammendrag I 2001 har jeg været vært for et forsøg med
Læs mereStrategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015
Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi
Læs mereHvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent
Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent Hvordan skal vi lave efterafgrøder der lykkes? Udfordringer i 2015 Hvordan etablerer vi efterafgrøder? Hvad får vi ud af
Læs mereRelevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Læs mereTemperaturmåler på Pløjefri på pløjefri dyrkning
Temperaturmåler på Pløjefri på pløjefri dyrkning v. Planteavlskonsulent Annette V. Vestergaard dyrkning Ved planteavlskonsulent Annette V. Vestergaard Disposition: Årets forsøg og resultater Lokale erfaringer
Læs mereøkonomiske resultater I dyrkningsåret 2009 startede
Registrering af omkostninger giver bedre økonomiske resultater Registrering af omkostninger giver bedre økonomiske resultater i salgsafgrøder såvel som i grovfoderproduktionen Tema > > Konsulent Tina Tind
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner
Læs mereIntegreret plantebeskyttelse hvad er det nu lige det er?
13 JANUAR 2010 Integreret plantebeskyttelse hvad er det nu lige det er? Aarhus Universitet Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr Tematisk Strategi om Bæredygtig Anvendelse af Pesticider 2 Direktiv
Læs mereRødsvingel. Markplan/Sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Rødsvingel Markplan/Sædskifte Rødsvingel yder det højeste frøudbytte på gode lerjorde i milde egne af landet. Rødsvingel kan også dyrkes på lettere jordtyper, men det er en forudsætning, at
Læs mereEfterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner
Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,
Læs mere1. Markfrø 2. Have- og grønsagsfrø 3. Raps, rybs, dodder, sennep 4. Hamp og hør. Dansk Landbrugsrådgivning
1. Markfrø 2. Have- og grønsagsfrø 3. Raps, rybs, dodder, sennep 4. Hamp og hør Markfrø Græs og Kløver Danske arealer med frøgræs 2004 40.000 30.000 Ha 20.000 10.000 0 Danske arealer Alm. rajgræs Ital.rajgræs
Læs mereSpark afgrøden i gang!
Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget
Læs mereSkadevoldere i økologisk produktion af bælgplanter
Skadevoldere i økologisk produktion af bælgplanter Ghita Cordsen Nielsen Landscentret, Skejby Workshop, den 4. december 2003 Svampesygdomme i ærter Sædskiftesygdomme: Ærterodråd (Aphanomyces) Sct. Hanssyge
Læs mereGår jorden under? HighCrop
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle HighCrop Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for større og mere stabile udbytter i økologisk planteavl
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg
Læs mereØkologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen
Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for
Læs mereAfgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold
Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 v. Torben FønsF Kilde: Søren S kolind Hviid, LC Disposition Generelle betragtninger vedr. afgrødevalg Vinterraps eller
Læs mereErfaringer fra Isbjerg Møllegård, majshøsten 2012. Ved landmand Jan Møllegård Jensen Varde.
Erfaringer fra Isbjerg Møllegård, majshøsten 2012 Ved landmand Jan Møllegård Jensen Varde. Isbjerg Møllegård IS I/S kvægbedrift med mine forældre 420 jersey køer Spaltestald, ungdyr på dybstøelse 370
Læs mereSpørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016
Indhold AFTALENS FORMÅL... 2 Hvilken service omfatter aftalen?... 2 Hvad betyder skattereduktion, kildereduktion og tilbagesøgning?... 2 AFTALENS INDHOLD OG OPBYGNING... 3 Hvilke depoter er omfattet af
Læs mereVejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,
Læs mereLæring under åben himmel
Tirsdagsture Som noget nyt vil Natur- og Sejlklubben tilbyde at børnehuse og dagplejere, kan komme på tirsdagsture til Natur- og Sejlklubben. På tirsdagsturene vil der være forskellige aktiviteter, der
Læs mereKvælstof. N-fertilization. 301-2013 Annual Report. Otto Nielsen on@nordicbeetresearch.nu +45 23 61 70 57
301-2013 Annual Report Kvælstof N-fertilization Otto Nielsen on@nordicbeetresearch.nu 45 23 61 70 57 Jens Nyholm Thomsen jnt@nordicbeetresearch.nu 45 21 26 61 67 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond)
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereForsøg med grøngødning i energipil
Forsøg med grøngødning i energipil Resultater fra markforsøg 213-215 i projektet Økologisk dyrkning af energiafgrøder under bæredygtige forhold RAPPORT Af: Søren Ugilt Larsen, AgroTech Mads S. Vinther,
Læs mereNYT. nr. Busk&Stenfrugt. Indhold: Buskfrugt... 1 Surkirsebær... 3 Sødkirsebær... 5
Nyhedsbrev fra Busk&Stenfrugt NYT Nr. 5 23. april 2015 nr. Blomstring kan ses overalt i naturen, og også buskene og sødkirsebær er begyndt. Surkirsebær træerne venter formodentlig mindst en uge endnu,
Læs mereNår mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
Læs mereHESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering
HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter
Læs merestarten på rådgivningen
p l a n f o r 2.1 starten på rådgivningen Ved det første møde bør der som minimum afsættes 40 minutter. Denne vejledning retter sig mod den første indledende del af dette møde. Her er målet at skabe en
Læs mereØkologisk planteproduktion uden brug af konventionel gødning
Økologisk planteproduktion 1 Henvisninger Fri for rodukrudt: http://www.okologi.dk/landmand/projekter/rodukrudt/default.asp Reduktion af drivhusgasser: http://www.okologi.dk/landmand/tema/okologi_og_klima/
Læs mereBoligkøberne har mange prioriteter at skulle balancere
11. november 2015 Boligkøberne har mange prioriteter at skulle balancere De fleste danskere, der har været på boligjagt kender formentlig fornemmelsen af, at det til tider kan være svært at få alle boligønskerne
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i kartofler
1 af 5 02-04-2008 13:31 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata
ØKOLOGISKE GRØNSAGER dyrkningsdata Landbrugets Rådgivningscenter Sektion for Økologi Juni 1998 Hæftet Økologiske grønsager - dyrkningsdata er udgivet af: Specialudvalget for Økologi Landbrugets Rådgivningscenter
Læs mereDyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen
Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående
Læs mereDyrkningssikkerhed Hvis der tages hensyn til ovennævnte forhold, må strandsvingel betegnes som en sikker afgrøde.
Strandsvingel Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Strandsvingel er en varig græsart, der er tuedannende. Under etableringen vokser strandsvingel langsomt, men senere bliver dens vækst kraftig.
Læs mereRovral 75 WG. Svampemiddel. Må kun anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i gulerødder, hvidkål, rødkål og kinakål.
Rovral 75 WG Svampemiddel Må kun anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i gulerødder, hvidkål, rødkål og kinakål. 8x1 kg Skal opbevares frostfrit Omrystes før brug UN 3077 Distribution, salg og rådgivning
Læs mereDato: 11. januar 2001 I LANDSFORSØGENE. Kg gødning. Indsåning husdyrgødning Kg næringsstof pr. ha Tons husdyrgødning pr. ha Kg indhold i varen pr.
HJ 09-002 KVALITET Dato: 11. januar 2001 I LANDSFORSØGENE Formler til brug i marken Anlæg Afsætning af en vinkel 5 ved brug af målebånd 3 4 Såning Udsædsmængde (kg pr. ha): Plantetal/m 2 x TKV Spireevne
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt
Læs mereKonsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut
N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter
Læs mereForslag til løsning af Opgaver til ligningsløsning (side172)
Forslag til løsning af Opgaver til ligningsløsning (side17) Opgave 1 Hvis sønnens alder er x år, så er faderens alder x år. Der går x år, før sønnen når op på x år. Om x år har faderen en alder på: x x
Læs mereHalmpotentialet i Danmark
Halmpotentialet i Danmark En geografisk analyse viser halmoverskuddet i Danmark Kasper Jessen Side 1 Dato: 04.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Jessen Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne analyse
Læs mereArbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Læs mereStatusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject
Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Besigtigelse på golfbanen den 26. juli 2005. Deltagere Klub Manager Bent Petersen, baneudvalgsformand Henrik Aagaard, chefgreenkeeper
Læs mereFORSLAG TIL SUPPLERENDE TRÆNING FOR 10-KÆM- PERNE
FORSLAG TIL SUPPLERENDE TRÆNING FOR 10-KÆM- PERNE Vi vil anbefale deltagerne på 10-kæmperne at træne tre gange om ugen, hvilket vil sige, at det vil være godt, hvis du træner yderligere én gang om ugen
Læs mereSådan beregner du opfyldelse af de grønne krav
Sådan beregner du opfyldelse af de grønne krav Indhold 8.1 Hvad indeholder felterne?... 2 8.2 Opdatér, hver gang du retter i oplysningerne... 2 8.3 Hvis du ikke opfylder de grønne krav... 3 8.3.1 Ombytning
Læs mereHvor tjener du penge på planteavlen?
Hvor tjener du penge på planteavlen? 1 Disposition Tal fra analysen Pløjefri dyrkning Mulige årsager til forskel i DB? Hvad kendetegner dem som ligger bedst? Hvor skal fokus være fremadrettet? 1 18.000
Læs mereVejen Kommunale Tandpleje
Vejen Kommunale Tandpleje 1 - sunde tænder hele livet Indhold Praktiske informationer... 3 Værd at vide... 4 Førstegangs besøg 1½ år... 5 2½ - 5 år... 6 6-8 år... 7 9-15 år... 8 16-18 år... 9 Tandregulering...
Læs mereForventede nye N-normer for udvalgte afgrøder
SÅDAN GØDER DU RAPS OG VINTERSÆD PERFEKT I FORÅRET! Skuffede rapsen sidste år? Overfrodige marker yder for lidt! Lars Skovgaard Larsen Forventede nye N-normer for udvalgte afgrøder Afgrøde, jb 5-6 Norm
Læs mereBegrænsning i antallet af deltagere til PBP 2011 13. februar 2010
Begrænsning i antallet af deltagere til PBP 2011 13. februar 2010 Denne udgave er opdateret i forhold til den, der blev udsendt sammen med efterårsudsendelsen i 2009. Opdateringen vedrører specielt datoer
Læs mereHvor sker nitratudvaskning?
Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereKLARTILSTORKEN.DK 5 GODE RÅD TIL DIG, DER VIL VÆRE GRAVID MED GOD KEMI: FIND FLERE GODE RÅD, TEST DIG SELV, OG LÆS OM KEMI PÅ
5 GODE RÅD TIL DIG, DER VIL VÆRE GRAVID MED GOD KEMI: Gå efter produkter med miljømærkerne Svanen og Blomsten, helst uden parfume. Fjern støv en gang om ugen, og luft grundigt ud mindst to gange dagligt.
Læs mereSvovl. I jorden. I husdyrgødning
Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser
Læs mereHestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende.
Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende. Den 31. maj 2017 Vårhestebønne er som udgangspunkt valgt, da de tilgængelige vinterhestebønnesorter ikke er vinterfaste nok. Hestebønne
Læs mereSlutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010
Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har
Læs mereKolonisation af padder i erstatningsvandhuller for Kanalforbindelsen
v/ Lars Briggs, Syddanske Forskerparker, Forskerparken 10, 5230 Odense M, SE nr.: 1669 3502, tlf: 6315 7143, fax: 6593 2309, mobil: 2161 0797, email: nd@amphi.dk Kolonisation af padder i erstatningsvandhuller
Læs mereHvad gør de bedste bedre?
Hvad gør de bedste bedre? v. Chefkonsulent Troels Toft Patriotisk Selskab Hvor gode er de gode? Hvis gennemsnittet i 2013 havde samme nettoudbytte som Top-10 - Var hverdagen lidt lettere 570 ha x 3647
Læs mereDEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012
DEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012 Dansk RegnskabsAnalyse Øverødvej 46 2840 Holte Telefon : 50449148 www.dra.dk Økonomisk brancheanalyse udgivet af Dansk RegnskabsAnalyse Januar 2014
Læs mereDET BLÅ DANMARKSKORT Hvad er meningen?
DET BLÅ DANMARKSKORT Hvad er meningen? Jens Larsen, jl@gefion.dk, tlf. 20125522. Hvorfor forventer vi indgreb? Nøgleordene er målene for N-udledning til de kystnære farvande 1 Det er jeres skyld! 3 Citat
Læs mereVildtafgrøder. Mangfoldighed i naturen
Mangfoldighed i naturen Mangfoldighed i naturen Vildtagre til glæde for dyr og mennesker 3 Gør hjortevildtet til faste gæster året rundt 4 Optimale forhold for fuglevildtet 8 Anlæg af vildtagre 10 Udarbejdet
Læs mere