#13. Sjusket sagsbehandling i Arbejdstilsynet rokker ved tilliden. IVÆRKSÆTTERNES RÅ RAMMER side oktober 2014

Transkript

1 # oktober 2014 MEDLEMSAVIS FOR VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV IVÆRKSÆTTERNES RÅ RAMMER side SÅDAN DRIVER VI DETAILHANDEL CSR SKAL UD I ALLE HJØRNER DETAILHANDLENS BEDSTE TREKLØVER > 04 > > > 16 BRUG KAPITAL- FONDENES METODER Sjusket sagsbehandling i Arbejdstilsynet rokker ved tilliden Der er et grelt misforhold mellem det antal klagesager, som virksomhederne rejser over arbejdsmiljøpåbud, og det antal sager, hvor påbuddene fastholdes. I fjor blev cirka 60 procent af Arbejdstilsynets afgørelser, som virksomhederne klagede over, enten trukket tilbage af Arbejdstilsynet eller blev omgjort i Arbejdsmiljøklagenævnet. Dansk Erhverv kræver, at der bliver gjort noget ved problemet. Af Morten Bjørn Hansen, Dorthe Pihl og Kristian Kongensgaard I 2013 ophævede Arbejdstilsynet 43 procent af sine egne afgørelser om påbud i de tilfælde, hvor virksomhederne havde klaget over påbuddet. Sagerne falder oftest på formelle sagsbehandlingsfejl. I de resterende sager, hvor Arbejdstilsynet fortsat mener, at påbuddet er korrekt, omgjorde Arbejdsmiljøklagenævnet i 2013 Arbejdstilsynets afgørelser i 36 procent af sagerne. Det svarer til, at 6 ud af 10 klagesager sidste år endte med, at påbuddet ikke stod ved magt. En af de virksomheder, der har været en sådan tur igennem, er Cidesco Kosmetologskolen i København. Sidste år i december kom Arbejdstilsynet på besøg, og det kom til at rokke ved virksomhedens tillid til Arbejdstilsynet. Besøget kunne have fået fatale følger for skolens eksistens, hvis ikke Kosmetologskolen havde undret sig og klaget. For en lille virksomhed er man fuldstændig på herrens mark, hvis man får et påbud. Éns spidskompetencer er som leder, ikke arbejdsmiljølovgivning og juraen Arbejdstilsynet følger, siger Pernille Bjarnøe, leder af Kosmetologskolen. I Dansk Erhverv siger Rikke B. Ørum, chef for HR & Arbejdsmiljø: For at sikre, at Arbejdstilsynet har de nødvendige kompetencer, er det helt nødvendigt, at vi netop i klagesystemet får klare og præcise afgørelser. Arbejdstilsynets direktør, Peter Vesterheden, er enig i, at der er et problem i den høje omgørelsesprocent: Antallet af omgjorte sager skal ned. I 2014 har vi sat en række tiltag i værk for at højne kvaliteten af vores afgørelser, og det vil vi have en klar fokus på at intensivere. Arbejdstilsynet har plads til forbedring Arbejdsmiljøklagenævnets formand har ikke ønsket at kommentere Arbejdstilsynets sagsbehandling, men henviser til Arbejdsmiljørådet. Rådet har endnu ikke behandlet den seneste beretning fra Arbejdsmiljøklagenævnet, men rådets formand, Lisbeth Lollike, kender til problemstillingen fra tidligere års beretninger: En stor del af omgørelserne skyldes sagsbehandlingsfejl. Arbejdstilsynet har iværksat en række initiativer for at forbedre sagsbehandlingen. Eksempelvis underviser man tilsynsførende, har oprettet en tværgående klagesagsgruppe og har gruppevis forberedelse af tilsynsførende forud for tilsynsbesøg. Men det har tilsyneladende ikke hjulpet nævneværdigt. Arbejdsmiljørådet mener derfor, at der er plads til forbedring. Arbejdstilsynet bør have større fokus på kvaliteten af sagsbehandlingen i tilsynssagerne, siger hun. Lisbeth Lollike pointerer dog samtidig, at ud af det samlede antal tilsynsbesøg med afgivne påbud, så er det kun et par procent, der klages over. Læs mere på side 2, 6 & 7. Cidesco Kosmetologskolen i København fik to påbud, der truede med at lukke skolen, fordi der var risiko for, at det ville koste millioner at efterleve Arbejdstilsynets påbud. (Foto: Kim Wendt).

2 DANSK ERHVERV leder oktober 2014 S 2 Aktuelle økonomiske nøgletal* Vurderet af politisk-økonomisk chefkonsulent Mira Lie Nielsen UDGIVES AF BØRSEN 1217 KØBENHAVN K T F INFO@DANSKERHVERV.DK Annoncesalg: T Af Laurits Rønn Direktør Dansk Erhverv For mange fejl i Arbejdstilsynet Som myndighed har man et særligt ansvar for at overholde de forvaltningsmæssige regler. Men det er desværre ikke i tilstrækkelig grad tilfældet i Arbejdstilsynet, hvor de tilsynsførendes påbud falder på stribe, når virksomhederne klager over afgørelserne. En omgørelsesprocent på 36 i Arbejdsmiljøklagenævnet sidste år er uacceptabel høj - og den har ligget for høj i årevis. En omgørelsesprocent på det niveau rokker ved tilliden til Arbejdstilsynet som myndighed. Lægger man dertil, at mange sager, der påklages af virksomhederne, slet ikke behandles af klagenævnet, fordi Arbejdstilsynet selv trækker sagerne, så er resultatet, at mere end halvdelen af de påbud, virksomhederne klager over, ikke var i orden. Det er slet ikke godt nok. Begrundelsen, både fra Arbejdsmiljøklagenævnet og Arbejdstilsynet, for at omgøre eller trække et påbud, er oftest, at der er tale om en forvaltningsretlig fejl. Men når der er så mange forvaltningsretlige fejl i afgørelserne, er det faktisk ikke til at vide, om Arbejdstilsynet ville have haft ret i, at der var et problem med arbejdsmiljøet. Mange påbud klages der aldrig over. Men det er ikke ensbetydende med, at de så er helt efter bogen. Tværtimod er der grund til at frygte, at de forvaltningsmæssige fejl og forkerte påbud findes i et meget større antal, end klagesagernes omfang antyder. Det er en kompliceret sag at klage, og man skal som virksomhed nærmest selv være ekspert, medmindre man har professionelle rådgivere som Dansk Erhverv at læne sig op ad. Arbejdstilsynet skal føre tilsyn i de brancher og i de virksomheder, hvor man ved, at der er arbejdsmiljøproblemer. Mere målrettede tilsyn vil give bedre branchekendskab og dermed færre fejl. Her er det et godt udgangspunkt at se på, hvor arbejdsskaderne er. Arbejdsmarkedets parter har afleveret et fælles oplæg til beskæftigelsesministeren herom i foråret, og vi ser frem til, at dette arbejde iværksættes. Redaktion morten bjørn hansen (ansvarshavende redaktør), johannes bøggild, Kristian Kongensgaard, Dorthe Pihl, Jesper Brønnum, tine larsen, emilie husted, anne birkelund, pernille plougheld. design: 1508 og essensen layout og tryk: rosendahls a/s Oplag: Udgives 15 gange i 2014 ISNN: Titel: Dansk Erhvervsavis Beskæftigelse, 2,75 mio omregnet til fuld tid 2. kvartal 2014 Serviceeksport mia. kr 98,0-1,6 2. kvartal 2014 Bruttoledighed, antal personer August 2014 Forbrugertillidsindikator 8,2 +1,1 point Målt i oktober Konkurser September 2014 Detailomsætningsindeks, 94,4-0,9 2010=100 September 2014 Vareeksport mia. kr 50,7-1,7 August 2014 Konjunkturbarometre Målt i september Serviceerhverv 3-2 point Industri -9-4 point Detailhandel inkl. biler 16-1 point *Samtlige nøgletal er korrigeret for normale sæsonudsving. Kilde: Danmarks Statistik Status Status Ændring ift. forudgående kvartal Ændring ift. forudgående måned Danske cookie-regler skader mere end de gavner Danmark har nogle af EU s skrappeste krav til brugen af cookies på hjemmesider. Det skaber unødige barrierer for både virksomheder og forbrugere. Hjemmesiden bruger cookies er en besked, som de fleste danskere støder på, når de surfer på nettet. Et skilt popper op på hjemmesiden, og først når betingelserne er godkendt eller afvist, forsvinder det. Næsten alle hjemmesider bruger i dag cookies. Det skal brugerne ifølge et direktiv fra EU gøres opmærksom, men i Danmark er kravene tolket meget strengt. Danske virksomheder har brugt tid og ressourcer på at ændre deres hjemmesider for at leve op til nogle krav, som er tolket langt over målet i Danmark - og uden at det gavner forbrugerbeskyttelsen, siger markedschef Lone Rasmussen, Dansk Erhverv.

3 DANSK ERHVERV POLITIK oktober 2014 S 3 Offentligt-Privat topmøde 2014 Torsdag den 27. november 2014, kl Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. sfrist: Torsdag den 20. november Alliancer mellem det offentlige og virksomhederne er vejen frem mod øget velfærd og vækst. Dansk Erhverv og Danske Regioner vil sætte fokus på at vise forskelligheden og bredden i samarbejdet mellem det offentlige og erhvervslivet. Konferencen stiller skarpt på, hvordan offentlige og private sammen kan skabe nye og bedre løsninger, innovation og økonomiske gevinster. Program Offentlig-Private Alliancer der skaber resultater. v/bent Hansen, formand, Danske Regioner. v/christian T. Ingemann, direktør, Dansk Erhverv. Hvad skal der til for at sætte yderligere skub i offentligt-privat samarbejde - og kan det sikre vækst i Danmark? v/sofie Hæstorp, formand, Region Hovedstaden. v/birgitte Kræmmergård, administrerende direktør, Zealand Care, og formand for Welfare Tech Innovationsnetværk for Sundhed og Velfærdsteknologi. Dialog i konkurrence - nu kommer den nye udbudslov! v/agnete Gersing, direktør, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, samt formand for Udbudslovsudvalget. v/claus Rehfeld, administrerende direktør, Rehfeld A/S. v/allan Åge Christensen, indkøbschef, Region Hovedstaden. Frokost. Partnerskaber og konkurrenceudsættelse. v/jens Stenbæk, formand, Region Sjælland. v/jens Jacobsen, administrerende direktør, Valdemar Privathospital. Offentligt-privat samarbejde. Politisk debat med finansminister Bjarne Corydon. Offentlig-Private Innovationspartnerskaber i praksis - hvad skal der til for at lykkes? v/trine Winterø, direktør, Medtech Innovation Center. Internationalt perspektiv: Totalomkostninger i offentlige indkøb. v/pascale Brasseur, Global Health Economic Director, Medtronic. Målgruppe Politiske og administrative beslutningstagere samt virksomheder. Kr. 495,- + moms Dansk Erhverv. Kr. 595,- + moms for ikke-medlemmer. Arrangører Dansk Erhverv. Danske Regioner. IT-Branchen. Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker. find: Offentligt-Privat topmøde Moderator: Line Gertsen, DR-journalist. 6,5 mio virksomheder verden over bruger ICC til at styrke deres forretning. Gør du? Styrk din internationalisering Påvirk reglerne for international handel Bliv del af et unikt globalt erhvervsnetværk International Chamber of Commerce (ICC) er virksomhedernes globale erhvervsorganisation. Meld dig ind i dag.

4 DANSK ERHVERV detailhandel oktober 2014 S 4 Sådan driver vi detailhandel En lang række medlemsvirksomheder fortæller i Dansk Erhvervs omfattende analyse Detailhandlen - fra varer til vækst om, hvordan de driver forretning. Her følger den 4. og sidste række uddrag af disse case stories, der i deres helhed kan downloades på Dansk Erhvervs hjemmeside. detailhandel Af Marie Louise Thorstensen, Malthe Munkøe og Kristian Kongensgaard Kunderne skal kunne skifte på kryds og tværs mellem kanaler FONA Michael Kjær Administrerende direktør Kunderne skal have mulighed for at skifte på kryds og tværs mellem butikker og website og få en ensartet FONA-oplevelse. Varerne koster det samme i butikkerne og på FONA.dk. skiltene i butikkerne har samme produktinformation som produktsiderne på websitet - og den information, der ikke er plads til på skiltene, kan kunderne - eller ekspedienten - hente ned på deres smartphone via en QR-kode. Desuden kan kunderne bestille varer online og vælge at hente dem i sin nærmeste FONA. Ask Møller Onlinechef STYRKER Stærke koncepter Innovative Gode forbrugerforhold Tæt butiksstruktur Mange danskere e handler Mange danske netbutikker Effektiv logistik God digital infrastruktur Hård konkurrence MULIGHEDER Flere danske detailvirksomheder etablerer sig i udlandet Tiltrække udlændinge til at e handle i Danmark Eksport af flere brands Investeringer udefra Trendsættende forbrugere Fokus på service og kvalitet Danmark som e handelshub Synergier online/offline SVAGHEDER Højt omkostningsniveau Høje skatter, afgifter og moms i Danmark Højt lønniveau Administrative byrder Høje fragtpriser Nationale særregler Svag national økonomisk udvikling Ringe jobskabelse Lille hjemmemarked Danske virksomheder flytter til udlandet UDFORDRINGER Ulige konkurrencevilkår Manglende regelhåndhævelse i konkurrerende lande Udenlandske virksomheders momsunddragelse (E )grænsehandel Illegal handel Lav konkurrenceevne Faldende omsætning Butikkerne som showrooms for e-handlen BOLIA INTERNATIONAL A/S Lars Lyse Hansen Managing Director UDDRAG AF ANALYSEN DETAILHANDLEN - FRA VARER TIL VÆKST Bolia kombinerer fysisk butik og e-handel med et koncept, hvor butikkerne fungerer som showrooms for onlinehandlen. Mere end 80 procent af omsætningen ligger i butikkerne, og de færreste ordrer på nettet lægges af kunder, der ikke har besøgt butikkerne i forvejen. Vi er bevidst om, at de teknologiske initiativer, vi lancerer, både skal være til fordel for kæden internt og noget, kunden kan bruge. Det gælder for eksempel vores 3D-indretningsprogram, som bruges i butikkerne til at vise kunden forskellige løsninger og samtidig kan downloades og bruges af kunderne selv derhjemme. De virtuelle Boliamøbler kan sættes ind i en model af kundens hjem. Teknologien gør det også muligt at vise alle kombinationer og muligheder for betræk, ben, stel og så videre for kunden virtuelt, da ikke alt er på lager i butikken. Fra kapitlet E-handlen i vækst I FONA tror vi fuldt og fast på, at vi skal være attraktive og til stede, hvor kunderne er. Tidligere handlede det om at have gode butiksplaceringer på hovedstrøg og i butikscentre. I dag skal vi også være til stede på de digitale og mobile hovedstrøg. Kunderne bevæger sig frit på kryds og tværs af medier og kanaler. Derfor skal vi møde kunden med god FONA-service i alle kanaler og på tværs af kanaler, så kunden altid kan handle i FONA uden at forholde sig til kanal. Fra kapitlet E-handlen i vækst fremtiden starter her... DETAILHANDLEN FRA VARER TIL VÆKST Læs mere om analysen Detailhandlen - fra varer til vækst på Dansk Erhvervs hjemmeside: FØLG OS

5 DANSK ERHVERV oktober 2014 S 5 Vi besøger altid Anders Molander om natten. Logistik er enormt vigtigt for os, siger Anders Molander, vicedirektør hos Mekonomen Grossist. Vores værksteder skal have deres reservedele, inden arbejdsdagen begynder. Ellers bliver bilerne stående og vores kunder utilfredse. Mekonomen har samarbejdet med det, der i dag hedder PostNord Logistics siden 90 erne. Så vi ved, at vi får leverancerne til tiden, at kvaliteten er høj i alle led og at de arbejder aktivt med sikkerhedsog miljøspørgsmål, fortsætter Anders. Det tilsammen gjorde, at valget faldt på PostNord Logistics, da vi for nylig skulle lave en ny aftale for vores distribution i Norge. De lange afstande i Nordeuropa betragtes ofte som et logistisk mareridt, men selv her har man fundet en løsning, der virker. En del af vores værksteder ligger ret afsides. Men takket være PostNord Logistics veludbyggede net fungerer deres InNight-service også for de destinationer, der ligger et godt stykke nord for polarcirklen. Så selv der kan vi starte på dagens arbejde direkte om morgenen, hvilket giver mere tilfredse kunder og bedre lønsomhed. Se mere om vores samarbejde på postnordlogistics.dk/mekonomen PostNord Logistics indgår i koncernen PostNord sammen med Posten i Sverige, Post Danmark og Strålfors.

6 DANSK ERHVERV arbejdsmiljø oktober 2014 S 6 Påbud truede med at lukke virksomhed Cidesco Kosmetologskolen er en af de virksomheder, der har oplevet en kritisabel sagsbehandling fra Arbejdstilsynets side. arbejdsmiljø Af Morten Bjørn Hansen På Cidesco Kosmetologskolen i København, hvor fremtidige skønhedsplejere uddannes lige ved siden af Sankt Jørgens sø, kom der i december sidste år besøg fra Arbejdstilsynet. Et besøg, der rokkede ved virksomhedens tillid til Arbejdstilsynet, og et besøg, der kunne have fået fatale følger for skolens eksistens, hvis ikke Kosmetologskolen havde undret sig og klaget. 2 måneder efter tilsynets besøg kom resultatet nemlig. Skolen blev blandt andet påbudt at undgå unødig kemisk påvirkning af skønhedsplejeprodukter, når der skulle fjernes neglelak, og når der skulle farves bryn og vipper - begge dele er helt indlysende standardopgaver for en kosmetolog. For Kosmetologskolen, der er Danmarks eneste private SU-berettigede kosmetologuddannelse, var det en alvorlig sag. Uddannelse i at lægge og fjerne neglelak samt at farve bryn og vipper kunne ikke tages af pensum. Kosmetologskolen havde allerede oplyst Arbejdstilsynet om, at der er taget forholdsregler i form af beskyttelsesbriller og masker samtidig med, at der er åbne vinduer og mekanisk ventilation i loftet - således som loven også foreskriver, at man skal. Alligevel undlader Arbejdstilsynet at forholde sig til, i hvilket omfang produkterne anvendes i de to arbejdssituationer, og om åbne vinduer samt den mekaniske ventilation er tilstrækkelig udsugning. Sagen mangler vigtige oplysninger Vi bruger netop produkter indeholdende Ethylacetat til at fjerne neglelak, som er en substitution for Acetone - hertil kommer, at vores elever i gennemsnit max én gang om ugen skal farve vipper og bryn. Man bruger 2,5 mm farve fra en meget lille tube, som bliver rørt op med en lille pind i et dapneglas, der er et lille tykt glas. Derfor undrede afgørelsen os meget, siger Pernille Bjarnøe, leder af Kosmetologskolen. Hun vælger at kontakte Dansk Erhverv for en vurdering af, om Arbejdstilsynets kan have ret. Det var Dansk Erhvervs helt klare vurdering, at der ikke er grundlag for de to påbud. Allerede fordi der i sagen mangler de vigtige oplysninger om, hvor ofte og hvor længe produkterne anvendes. Sagen er altså mangelfuldt beskrevet og afgørelsen mangelfuldt begrundet. Havde Arbejdstilsynet undersøgt forholdene ordentligt og forholdt sig til samtlige oplysninger, burde der ikke være givet et påbud, mener Dansk Erhverv og klager derfor over påbuddene på vegne af Kosmetologskolen. Særlig udsugning ville ruinere skolen Pernille Bjarnøe vælger samtidig at undersøge, hvad den løsning, Arbejdstilsynet anviser i form af etablering af ekstra udsugning, vil have af konsekvenser for skolen. Det var en noget nedslående melding. De to påbud truede med at lukke skolen, fordi der var risiko for, at det ville koste millioner at efterleve Arbejdstilsynets påbud. Vi ved godt, at økonomi ikke spiller en rolle, når det drejer sig om arbejdsmiljøet. Men netop derfor er det vigtigt, at påbud, som gives, er relevante og korrekte. I vores sag forlangte Arbejdstilsynet, at vi skulle sætte særlig udsugning op på hele skolen, fordi vores elever cirka én gang om ugen farver bryn og vipper. Vores praktiske undervisningslokaler ligger på 1. sal, og de tilbud, jeg fik ind, ville ruinere skolen, fordi udsugningen skulle føres op over taget, forklarer Pernille Bjarnøe. Selvom klagen har opsættende virkning vælger Kosmetologskolen alligevel at etablere en løsning med et flexibelt punktudsug samt indføre en regel om, at klienter skal fjerne neglelak hjemmefra - ikke mindst fordi Kosmetologskolen blev blandt andet påbudt at undgå unødig kemisk påvirkning af skønhedsplejeprodukter, når der skulle fjernes neglelak, og når der skulle farves bryn og vipper - begge dele er helt indlysende standardopgaver for en kosmetolog. (Foto: Kim Wendt). skolen forventer et genbesøg af Arbejdstilsynet. Svækker tilliden Arbejdstilsynet vælger imidlertid at trække det ene af de to påbud, som Dansk Erhverv har påklaget på vegne af skolen. Påbuddet om, at skolen skal undgå unødig påvirkning ved brug af Ethylacetat til fjernelse af neglelak, trækkes med den begrundelse, at der ikke var en tilstrækkelig beskrivelse af problemstillingen til, at der var grundlag for at afgive påbuddet altså at der forelå en sagsbehandlingsfejl. Arbejdstilsynet anvender ofte denne begrundelse, når det ophæver et påbud. I vores optik betyder det som regel, at der ikke var et arbejdsmiljøproblem, mener Rikke B. Ørum, underdirektør og chef for HR & Arbejdsmiljø i Dansk Erhverv, og fortsætter: Det svækker tilliden til systemet. Derfor kan man heller ikke udlede af en sag, at den er ophævet på grund af formelle fejl, at der nok var et arbejdsmiljøproblem alligevel. På herrens mark For en lille virksomhed er man fuldstændig på herrens mark, hvis man får et påbud. Éns spidskompetencer er som leder, ikke arbejdsmiljølovgivning og juraen Arbejdstilsynet følger. Hvis vi ikke havde været medlem af Dansk Erhverv og kunne trække på specialister, tør jeg ikke tænke på, hvad rådgivning i form af advokatregninger ville have kostet, siger Pernille Bjarnøe, der undrer sig over, at Arbejdstilsynet i Kosmetologskolens sag ikke ville i dialog med virksomheden om brugen af neglelakfjerneren. Skolen afventer stadig en afgørelse af klagen over det andet påbud, som Arbejdstilsynet har fastholdt og oversendt til Arbejdsmiljøklagenævnet. Klagenævnets sekretariat har for nylig meddelt, at sagen senest er afgjort i marts et år efter at Dansk Erhverv klagede over påbuddet på Kosmetologskolens vegne.

7 DANSK ERHVERV arbejdsmiljø oktober 2014 S 7 Virksomheder klager - og får ret - over Arbejdstilsynet Cirka 60 procent af Arbejdstilsynets afgørelser, som virksomhederne klagede over i 2013, blev enten trukket tilbage af Arbejdstilsynet eller blev omgjort i Arbejdsmiljøklagenævnet. Dansk Erhverv finder fejlprocenten uacceptabel. arbejdsmiljø Af Kristian Kongensgaard og Dorthe Pihl Noget kunne tyde på, at Arbejdstilsynet ikke har styr på, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes og håndhæves. I hvert fald er der et grelt misforhold mellem det antal klagesager, som virksomhederne rejser over Arbejdstilsynets påbud, og det antal sager, hvor påbuddene fastholdes. I 2013 ophævede Arbejdstilsynet 43 procent af sine egne afgørelser efter at have genovervejet sagen. En sådan genovervejelse kræver, at virksomheden har klaget over afgørelsen. Nøjagtig halvdelen af de klager, virksomhederne sendte til Arbejdstilsynet, blev oversendt til Arbejdsmiljøklagenævnet. Heraf omgjorde klagenævnet 36 procent. Det vil sige, at ud af de oprindelige klager endte over halvdelen med at blive trukket af Arbejdstilsynet selv eller blive omgjort af Arbejdsmiljøklagenævnet, svarende til cirka 60 procent. Klager* over arbejdsmiljøafgørelser behandlingsfejl. For eksempel at det problem, Arbejdstilsynet mener at have konstateret, ikke er beskrevet godt nok, eller at virksomheden ikke er hørt korrekt. Når Arbejdsmiljøklagenævnet omgør en sag, oplever vi desværre ofte også her, at det sker med samme begrundelse. Når Arbejdstilsynet så får medhold, sker det ofte delvist. Virksomhedernes kostbare tid bliver spildt, og de påføres unødvendige administrative og økonomiske byrder - for ikke at sige helt unødvendige bekymringer om, hvorvidt de har overholdt arbejdsmiljøloven eller ej. Ude af trit med virkeligheden At regulære sagsbehandlingsfejl står for så stor en del af omgørelserne tyder på, at tiltag, som forbedring af afgørelseskoncepter og fokus på forvaltningsret i uddannelsen af de tilsynsførende, som Arbejdstilsynet har haft fokus på de senere år, ikke er nok, og at der skal andet til, mener Rikke B. Ørum. Arbejdsmiljøområdet er efterhånden blevet så stort og fyldt med detaljerede beskrivelser af, hvordan man skal gøre dette og hint - og til tider også så meget ude af trit med virkeligheden, at det kan være svært at overskue for virksomhederne. Også for en tilsynsførende i Arbejdstilsynet, som forventes at skulle vide alt om arbejdsmiljø. Oveni skal de Antal klager i Ophævet af Arbejdstilsynet 109 Klager der er trukket tilbage 17 Oversendt til Arbejdsmiljøklagenævnet 127 Omgjort af Arbejdsmiljøklagenævnet 46 Antal klagesager i alt, der fik medhold 155 *En klagesag kan indeholde klage over flere forhold. (Kilde: Arbejdstilsynet). Kostbar tid bliver spildt Det er en uacceptabel høj omgørelsesprocent, siger Rikke B. Ørum, underdirektør og chef for HR & Arbejdsmiljø i Dansk Erhverv, og fortsætter: Arbejdstilsynet trækker ofte selv sine afgørelser med den begrundelse, at der er sket en formel sagsogså begå sig i et juridisk område som forvaltningsret. Et af midlerne til at forbedre sagsbehandlingen kan være mere fagligt specialiserede tilsynsførende med kendskab til særlige brancher. Det giver også et bedre udgangspunkt for en dialog, påpeger hun. Klare og præcise afgørelser Et af hovedproblemerne i, at så mange sager bliver ophævet eller omgjort, allerede fordi der konstateres sagsbehandlingsfejl, gør, at vi ender med ikke at få en vigtig og relevant drøftelse af, hvordan arbejdsmiljøloven skal fortolkes, mener Dansk Erhvervs arbejdsmiljøchef: For det er absolut ikke givet, at Arbejdstilsynet ville have fået medhold, hvis forvaltningsfejlene ikke havde været til stede. For at sikre, at Arbejdstilsynet har de nødvendige kompetencer, er det helt nødvendigt, at vi netop i klagesystemet får klare og præcise afgørelser - også om det faglige skøn, som Arbejdstilsynet foretager, fastslår Rikke B. Ørum. Arbejdsmiljøreglerne Arbejdsmiljøreglerne består af arbejdsmiljøloven, som er en rammelov, og cirka 100 bekendtgørelser. Dertil kommer cirka 150 vejledninger fra Arbejdstilsynet. De beskriver, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. En væsentlig del af arbejdsmiljølovgivningen har sin oprindelse i EU-regulering. Arbejdsmiljøområdet er derfor stort og komplekst, og dermed svært at overskue - også for en tilsynsførende. Peter Vesterheden, direktør, Arbejdstilsynet. (Foto: Arbejdstilsynet). Rikke B. Ørum, underdirektør og chef for HR & Arbejdsmiljø, Dansk Erhverv. Antallet af omgjorte sager skal ned Arbejdstilsynets nye direktør, Peter Vesterheden, er enig i, at der er et problem i den høje omgørelsesprocent. Hvad mener du om, at 6 ud af 10 klagesager til Arbejdstilsynet blev omgjort sidste år, og 36 procent omgøres i selve Arbejdsmiljøklagenævnet? Jeg hæfter mig dog ved, at det er 2,7 procent af afgørelser i 2013, der blev klaget over. Vi gennemførte tilsynsbesøg sidste år, men forvaltningen skal selvfølgelig være i orden. For god ordens skyld skal det også med, at langt de fleste sager trækkes tilbage af os eller omgøres i klagenævnet på grund af mangler i forhold forvaltningsmæssige forhold og ikke i forhold til den arbejdsmiljøfaglige vurdering. Heldigvis er det jo sådan, at det, vi peger på ved et påbud, som hovedregel bliver løst på arbejdspladsen. Har I sikkerhed for, at sagsbehandlingen er i orden på de sager, som der aldrig klages over? Vi har løbende fokus på, at de afgørelser, vi giver, udover at være materielle korrekte naturligvis også skal overholde de forvaltningsretlige spilleregler. Antallet af omgjorte sager skal ned. I 2014 har vi sat en række tiltag i værk for at højne kvaliteten af vores afgørelser, og det vil vi have en klar fokus på at intensivere. Hvad siger du til, at formanden for Arbejdsmiljørådet, Lisbeth Lollike, efter at have talt med os om tallene, opfordrer til, at Arbejdstilsynet får større fokus på kvaliteten af sagsbehandlingen? Arbejdstilsynet har i 2014 fået Kammeradvokaten til at hjælpe med at afvikle en række klagesager. Kammeradvokaten kommer på den baggrund med en række gode råd til Arbejdstilsynet om behandling af klagesager og afgivelse af påbud. Den foreløbige vurdering er, at det ikke er i selve den juridiske sagsbehandling, vi har de største udfordringer. Det er hos de tilsynsførende, vi skal sikre, at de udover det helt centrale fokus på de arbejdsmiljømæssige udfordringer også får hjælp til, at der ikke sker forvaltningsmæssige fejl. Hvis en afgørelse bliver trukket eller omgjort, og vi mener, at et påbud fortsat giver god mening, må vi rykke ud igen, og det er jo spild af gode ressourcer, både hos os og hos virksomheden.

8 DANSK ERHVERV CSR oktober 2014 S 8 CSR skal ud i alle hjørner af virksomheden Konferencen Værdiskabende CSR - god ledelse, praksis & rapportering, arrangeret af Dansk Erhverv, FSR - danske revisorer, og Erhvervsstyrelsen, samlede cirka 350 deltagere, der blev præsenteret for talrige konkrete værdiskabende eksempler ude i virksomhederne, og som jordede myten om, at CSR - Corporate Social Responsibility enten er en sjov markedsføringshat eller et politisk korstog. csr Tekst: Kristian Kongensgaard. Foto: Jakob Carlsen CSR skal med i alle daglige rutiner Birgit Aagaard-Svendsen, formand for Komitéen for god selskabsledelse, var ikke i tvivl om, at komitéens anbefalinger på sigt vinder indpas i virksomhederne: Det er vores erfaring, at de store virksomheder tager têten, og så ruller det nedad i erhvervslivet til de små og mellemstore virksomheder. CSR er en del af værdiskabelsen i virksomhederne, for eksempel hvordan man kan genbruge og spare på ressourcerne. Men hvornår er det CSR, og hvornår er det omkostningsbesparelser? Det kan være svært at afgøre, og derfor skal CSR heller ikke være noget, der ligger uden for den egentlige virksomhedsdrift. Det skal være med helt ude i alle virksomhedens daglige rutiner. CSR er ikke et spørgsmål om højere aktiekurser Niels Soelberg, Country General Manager, Microsoft, ville hellere betegne den globale IT-virksomheds CSR-bidrag som citizenship snarere end good governance : Vi giver hvert enkelt individ mulighed for at bidrage til bæredygtighed. Udover at holde vores kæmpestore datacentre CO2-neutrale og have skærme, der lukker sig selv ned, når de ikke benyttes, gennemfører Microsoft videokonferencer i stedet for at rejse til møder. Medarbejderne får 3 ekstra fridage om året til velgørende formål. Til eksempel er de i finansafdelingen involveret i et projekt i Indien med skolebørn, og konsulentafdelingen har et andet projekt i Afrika. Vi har ikke regnet økonomisk på CSR, for os er det et spørgsmål om etik og bidrag til samfundet. Gevinsten er at beholde vores kunder og at kunne tiltrække dygtige medarbejdere. Hvis målet var højere aktiekurser og større overskud, tror jeg ikke, at det ville få den samme positive effekt. Country General Manager Niels Soelberg - Microsoft, Birgit Aagaard-Svendsen - formand for Komitéen for god selskabsledelse, og Birgitte Mogensen - formand for CSR-udvalget i FSR - danske revisorer. Forretningsudvikling i hele værdikæden Ifølge CSR-chef Louise Koch, Dansk Erhverv, handler CSR om at drive forretning på en måde, der minimerer de negative påvirkninger og maksimerer den positive værdi for mennesker, miljø og økonomi. For at give maksimal værdi skal CSR tænkes ind i hele værdikæden fra produktudvikling og leverandørstyring til ressourceeffektivitet, medarbejderforhold og kunderelationer. Det skal ikke bare ses som en omkostning, men som en langsigtet investering og udvikling af forretningen. Det er vigtigt at få udarbejdet en systematisk tilgang til CSR-arbejdet, som samtidig er doseret med sund fornuft i forhold til, hvad der er vigtigst for virksomheden at tage fat i først. Når det er sagt, ser vi mange SMV er, som virkelig får omsat CSR-arbejdet til værdi på alle bundlinjer. CSR er hverken en sjov markedsføringshat eller et politisk korstog. Det er med til at forbedre virksomhedernes værdiskabelse. Charlotte Jepsen, administrerende direktør, FSR - danske revisorer Der er rigtig mange penge i CSR. Man kan også vende det om og sige, at der er rigtig mange tab, hvis man ikke fokuserer på CSR. Jens Klarskov, administrerende direktør, Dansk Erhverv Bæredygtighed er ikke fordyrende Lige siden vi fandt på at skrue benene af et bord for at få det til at fylde mindre, har det gennemsyret IKEA at få så meget ud af ressourcerne som muligt. Ordene kom fra Sustainability Manager Jonas Engberg, da han skulle fortælle om møbelvarehusets ressourceeffektivitet. Han ville ikke høre tale om, at bæredygtighed skulle være et fordyrende led. Som eksempel nævnte Jonas Engberg, at IKEAs restprodukter fra produktionen udgør 5 procent af alle de anvendte ressourcer. Men hvis restprodukterne føres tilbage og genanvendes, vil det i produktionsfasen spare 13 procent af hele ressourceforbruget. IKEAs volumen er ikke afgørende for vores ressourceeffektivitet. For alle virksomheder er det et spørgsmål om at integrere nogle af de samme principper, påpegede han. Kronprinsesse Mary overrakte årets CSR-priser. Som at høste uden at så Vicedirektør Victor Kjær, Erhvervsstyrelsen, redegjorde for Tendenser & forventninger på rapportering om samfundsansvar : Danmark har opnået en international førerposition ved at fremme CSR-rapportering, og EU-reglerne herom er inspireret af dansk lovgivning. Men det er som at så uden at høste, hvis man udøver CSR uden at rapportere om det.

9 DANSK ERHVERV CSR oktober 2014 S 9 Hvordan hænger CSR & VÆRDISKABELSE sammen? Dansk Erhvervs bud på virksomheders arbejde med CSR Hvorfor arbejde med CSR & bæredygtig forretningsudvikling? Betingelse for forretning: CSR er et stigende konkurrenceparameter. Orden i eget hus: Ansvar for virksomhedens påvirkning af samfundet. Creating shared value: Bidrag til bæredygtig udvikling lokalt og globalt. Tre af oplægsholderne, fra venstre sociolog og forbrugerekspert Eva Steensig, Sustainability Manager Jonas Engberg - IKEA, og CSR-chef Louise Koch - Dansk Erhverv. Udviklingsbesøg i stedet for kontrol Balancen mellem kontrol og samarbejde, når man har med leverandører at gøre, kan være hårfin. I hvert fald kaldte Mogens Werge, direktør for CSR & Corporate Communication i tøjkoncernen Bestseller, det for udviklingsbesøg og ikke kontrolbesøg, når virksomhedens repræsentanter drager ud til leverandørerne. Han understregede, at det for virksomheden ikke er et spørgsmål om udelukkende at få produceret så billigt som overhovedet muligt: Når vi vælger at få produceret i Bangladesh og Kina, giver det et større ansvar, fordi det er stater, der ikke er i stand til at sikre de arbejdsvilkår, vi finder nødvendige. Men Bestseller bærer ikke æren for bæredygtighed alene: Vi har også nogle underleverandører, der er dygtigere til sustainability, end vi selv er, sagde Mogens Werge. 400 kvindelige chilenske svejsere Administrerende direktør Nils Smedegaard Andersen, A.P. Møller - Mærsk, modtog på rederivirksomhedens vegne CSR en 2014 i kategorien store virksomheder. en er en rapporteringspris og indstiftet af foreningen FSR - danske revisorer. Det var 3. år i træk, at A.P. Møller - Mærsk modtog prisen. Nils Smedegaard Andersen sagde i sin takketale, at CSR ikke bare er et spørgsmål om, hvad der står i en CSR-rapport, og fortalte om et konkret initiativ i Sydamerika: I Chile er vi ved at opføre en containerfabrik. Mindst 30 procent af medarbejderne skal være kvinder, og vi får 400 dygtige kvindelige svejsere. Så mange som muligt af dem skal være enlige forsørgere. Skab værdi med CSR i hele kæden CSR-perspektiv. Produktudvikling. Råvarer og forarbejdning. Indkøb og leverandører. Drift og produktion. Medarbejdere. Produkt og service. Kunder og salg. Brug og genbrug. Tre veje til mere værdi med CSR Brug internationale retningslinjer og sund fornuft. Kommunikér return on investment på flere bundlinjer. Se det store billede på langs og på tværs af virksomhed og værdikæde. Balance mellem konkurrence og arbejdsvilkår Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen slog fast, at der skal være en balance mellem konkurrence og arbejdsvilkår. Det glædede ham, at den danske tekstilbranche ikke har forladt Bangladesh, for det løser ingen problemer. På spørgsmålet, om der nødvendigvis skal lovgivning til at løfte CSR, svarede ministeren: Jeg ser helst frivillige aftaler. Men miljøstandarder kræver ofte lovgivning. Derudover er det en vigtig del af opgaven at føre kontrol. Døgnfluen er væk Birgitte Mogensen, formand for CSR-udvalget i FSR - danske revisorer, konkluderede, at CSR er kommet for at blive: Døgnfluen er væk, og CSR er ved at flyve ind i virksomhedens langsigtede strategi. Men det er også en sky af begreber, og der kommer hele tiden nye til. Det kan være svært at favne, og derfor er øvelsen for topledelsen også at prioritere forretningsmæssigt. Imidlertid bliver værdiskabelsen i internationale virksomheder spredt over flere og flere lande, og det giver nye udfordringer. CSR en 2014 Foreningen FSR - danske revisorer står bag denne rapporteringspris, der blev uddelt for 20. gang, og i år gik til: Færch Plast - i kategorien SMV er. Syd Energi - i kategorien nye tilgange. Novozymes - jubilæumsprisen. A.P. Møller - Mærsk - i kategorien store virksomheder. Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen. Administrerende direktør Jens Klarskov, Dansk Erhverv, åbnede CSR-konferencen. Mogens Werge, direktør for CSR & Corporate Communication, Bestseller.

10 Fra venstre: Christine Antorini - undervisningsminister, Louise Westergaard - modtager af 2. præmien, Anders Dalgaard - modtager af 1. præmien, Dorthe Carlsen - modtager af 3. præmien, og Henry S. Meyer - Dansk Principalforenings Fond. Detailhandlens bedste trekløver 2014 Sådan gør man espressomaskiner, malersprøjter og porcelæn til populære varer. Dansk Erhverv har i samarbejde med Dansk Principalforening fundet årets tre bedste fagprøver inden for detailhandel, og Detailhandlens Fagprøvepriser 2014 på i alt kr. blev på detailhandelskonferencen om innovativ markedsføring overrakt af undervisningsminister Christine Antorini, der blandt andet sagde til vinderne: Foruden at kunne arbejde med produkter og service har I også god sans for mennesker. Kunderne møder én, der forstår, hvad de har brug for, og I har evnen til at sætte jeres egne kreative kompetencer i spil. I forstår både at skabe noget selv og at videreuddanne jer. detailhandel Tekst: Kristian Kongensgaard. Foto: Kaj Bonne Anders Kjær Dalgaard 1. præmie: kr. Praktikvirksomhed: Isenkram, Salling Aalborg. Uddannelsesinstitution: Aalborg Handelsskole. Førsteprisen gik til en fagprøve, der under temaet salgsoptimering i forhold til Salling Aalborgs salg af Krups Espressomaskiner, der er i den dyre prisklasse, har sat sig som mål at øge salget af espressomaskinerne uden at øge omkostningerne i afdelingen. Det er gennemført ved blandt andet samarbejdsaftaler med leverandører, der dækkede omkostningerne ved kampagnen. Blandt andet præmien på 1 års forbrug af hele kaffebønner i en konkurrence betinget af køb af en espressomaskine samt kaffebønner og mælk til at demonstrere espressomaskinerne over for potentielle kunder. Kaffen blev serveret i caféglas, som fagprøven også havde til opgave at give et mersalg af. Kollegerne i afdelingen blev trænet i at demonstrere espressomaskinerne og motiveret via en intern konkurrence. Via tilmeldingen til kundekonkurrencen om kaffebønner fik Anders Kjær Dalgaard kundernes telefonnumre og ringede dem senere op for at høre, om de var tilfredse med deres køb. Det bidrog til at skabe kundeloyalitet. Hans salgsmål på espressomaskiner blev overgået med cirka 117 procent. Af priskomitéen fik Anders Kjær Dalgaard blandt andet denne bedømmelse: Han besidder et usædvanligt godt kendskab til butikkens profil og koncept, drift og produkter, og han vil være en gevinst for de fleste butikker. Louise Westergaard 2. præmie: kr. Praktikvirksomhed: Hadsund Tømmerhandel og Byggecenter A/S. Uddannelsesinstitution: Handelsfagskolen, Odder. Fagprøven satte fokus på salg af en varegruppe, der ligger i den dyre ende af gør-det-selv produkterne - nemlig Wagner malersprøjter. Med udgangspunkt i at undersøge egenskaberne ved at benytte malersprøjten, kundegrundlaget i lokalområdet med mange sommerhuse og dermed en målrettet markedsføring i påskedagene op til sommerhussæsonen viste opgaven, at det er muligt at øge salget af et relativt dyrt produkt samt nå ind til kunderne på baggrund af en analyse af, hvilke informationer kunderne har brug for med udgangspunkt i kundegruppens behov. Kunderne blev præsenteret for pakkeløsninger med malersprøjte og maling, der gjorde produktets muligheder, købet og besparelser mere overskuelige. Med en demonstration påskelørdag, hvor kunderne skulle male et skur, kunne de se og føle produktets egenskaber. Markedsføringen heraf foregik gennem den lokale avis. Målet var at få minimum 20 interesserede kunder på demodagen, og heraf skulle mindst halvdelen have en malersprøjte med hjem i bilen. Salget blev imidlertid på 17 malersprøjter på blot den ene dag. komitéen fandt, at der var tale om en opgave udført af en person med særlig god forståelse for kendskabet til lokalområdet og kundegrundlaget, og konkluderede: Hun tjener penge på trods af valg af et dyrt produkt. Dorthe Carlsen 3. præmie: kr. Praktikvirksomhed: Magasin Kongens Nytorv, København. Uddannelsesinstitution: Zealand Business College, Næstved. Målet med fagprøven er at bidrage til at relancere porcelænsmærket Pillivuyt, der har haft vigende salg gennem længere tid. Kollegerne i afdelingen blev blandt andet inddraget via personalekonkurrence, et internt produktkursus og ved, at tre af dem i en eventuge skulle dækker hver deres bord med porcelænet og med et billede af personen ved bordet. På en af eventdagene blev porcelænsudstillingen suppleret med en brunch for kunder, og hvor bloggere også var inviteret og deltog. Dorthe Carlsen benyttede sig også af højtalerspots og sociale medier som Facebook og Instagram. Hendes mål om at nå et salg på index 150 blev næsten nået med index 144. Efterfølgende blev prisvinderen inviteret til at møde leverandørens sælgerkorps og direktion for at præsentere sine idéer til fremtidig markedsføring. komitéen konkluderede, at opgaven var udarbejdet af en person med et stort personligt drive og med et stort kendskab til produktet samt forståelse for kundegrundlaget og muligheden for brug af forskellige salgsplatforme: Dorthe Carlsen viser i sin opgave, at hun har stort mod til at bringe de sociale medier i spil i sammenhæng med præsentation af produktet og som en måde at nå kunderne på.

11 DANSK ERHVERV detailhandel oktober 2014 S 11 Faglærte er helt afgørende for dansk detailhandel Direktør Laurits Rønn, Dansk Erhverv, støttede på detailhandelskonferencen, at Erhvervsuddannelsesreformen, som træder i kraft i juli 2015, er en kvalitetsreform, der skal medvirke til, at erhvervsuddannelserne igen betragtes som ungdomsuddannelser med målgruppen fra år - præcis som i gymnasiet. Men uddannelsestiden for salgsassistenter burde være længere. detailhandel Det er vigtigt, at vi igen får de unge til at interessere sig for erhvervsuddannelserne - gerne i løbet af udskolingen i folkeskolen, og dermed også når de forlader folkeskolen. Personer med faglært uddannelsesbaggrund udgør cirka 35 procent af arbejdsstyrken, og er derfor den helt afgørende arbejdskraft i dansk detailhandel. Udover det primære kvalitetsfokus i erhvervsuddannelsesreformen så har det ligeledes været regeringens hensigt at skabe et overskueligt og ensartet erhvervsuddannelsesbillede - af hensyn til kommende elever og deres forældre. Det betyder derfor, at der for uddannelsen til salgsassistent sker ganske store ændringer. Grundforløbet bliver fremover et forløb på ét år - med 40 ugers undervisning, men kun for elever der kommer direkte fra folkeskolen. Alle andre skal gennemgå grundforløbets 2. del på 20 uger, og det er rigtig kort tid at blive forberedt til en læreplads i en virksomhed på. Vi havde gerne set nogle længere grundforløb, men det var der desværre ikke flertal for i folketinget. Det er derfor bydende nødvendigt, at vi får tilrettelagt det nye grundforløb på et tilstrækkeligt fagligt niveau. Men også at eleverne Laurits Rønn: Vi havde gerne set nogle længere grundforløb. på skolerne tilegner sig de kompetencer, som kan forberede dem til at være medarbejder i deres kommende virksomhed. Den lange lige vej er ikke noget for mig Mikkel Lundstrøm: Jeg kan bedst lide at være min egen chef. detailhandel På Dansk Erhvervs detailhandelskonference Innovativ markedsføring - mød kunderne, hvor de er fortalte 18-årige Mikkel Lundstrøm fra Næstved om sin helt egen måde at uddanne sig og drive detailhandel på. Jeg tror, jeg har lært mere på de fire måneder, jeg har haft egen kaffeforretning, end de to år jeg skulle have været elev i en virksomhed. Det gibbede noget i alle skolefolkene, da 18-årige Mikkel Lundstrøm fortalte om baggrunden for sin nystartede butik og e-shop Mikkels Kaffe i Næstved. Da han i sin tid luftede planerne for sin omgangskreds, gibbede det også i hans forældre, kammerater, lærere på handelsskolen og i den virksomhed i København, han havde fået elevplads i, men valgte at sige nej tak til. Jeg kan ikke lide den lange lige vej. På HG gik jeg og kedede mig, og med en elevplads i en stor virksomhed ville jeg aldrig kunne få fingre i ret meget. Men det må da være meningen med en uddannelse at få prøvet en masse af. Desuden kan jeg bedst lide at være min egen chef. Nogle spørger mig, om jeg ikke skulle have en lang uddannelse først. Men i dag kan man gøre sig klog på det, man vil, på andre måder. Den viden, jeg har brug for, finder jeg som regel på nettet. Data kan forudsige kundens køb Det er ikke kun virksomheder, der kan udnytte data om kunderne. Det kan kunderne også selv. detailhandel res fremtidige køb. Faktisk er man i stand til at se, om en kvinde er gravid ud fra det, hun køber - også før hun selv konstaterer, at hun er gravid, lød det fra Simon Bentholm på detailhandelskonferencen. Han understregede, at det ikke kun er virksomheder, der kan udnytte data om kunderne. Det kan kunderne også selv. Med data om egne køb kan kunderne eksempelvis forhandle kvantumsrabatter med butikkerne eller få over- Simon Bentholm er såkaldt adfærdsdesigner i konsulentvirksomheden KL 7, der betegner sig selv som Danmarks første og største adfærdsdesignvirksomhed. I den branche betragter man ikke cookies negativt: Det irriterende ved cookies er ikke, at de registrerer adfærd. Det irriterende er den konstante pop up på skærmen. Data er et biprodukt af digitaliseringen, og det er det, der vil redde verden. Med data om kundernes køb kan man forudsige deblik over, hvor de pågældende varer har været billigst i indkøb. Adfærdsdesign handler populært sagt om at ændre folks adfærd, uden at de opdager det. Generelt styres kunder af deres vaner, men i visse situationer er de meget påvirkelige: Det nemmeste tidspunkt at ændre folks vaner er i den såkaldte transitionssituation. Det vil sige det tidspunkt, hvor de skal træffe et valg, påpegede Simon Bentholm. Han præsenterede et eksempel fra et rejsebureaus markedsføring af en dyr og en billig rejse. I dette valg foretrak de fleste den billige rejse. Men ved at udvide markedsføringen med en tredje rejse, der var væsentlig dyrere end de to øvrige, flyttede man Simon Bentholm: Data er et biprodukt af digitaliseringen, og det er det, der vil redde verden. kundernes foretrukne valg til den dyreste af de to oprindelige rejser: Det vil sige, at det valg, ingen træffer, afgør valget mellem de øvrige muligheder, fastslog adfærdsdesigneren.

12 Myten om, at store succesrige virksomheder er grundlagt i rå beskedne rammer, trives fortsat. I dag sidder iværksætterne imidlertid ikke alene. Tony Mortensen, stående, er selv iværksætter og har fornylig etableret kontorfællesskabet soc., hvis solide træbord gerne skulle lægge bunden for mange nye virksomheder. (Foto: Kaj Bonne). Iværksætternes kick-start Virksomheden soc. ved nøjagtig, hvilken situation dens kunder befinder sig i. Både soc. og kunderne er nemlig iværksættervirksomheder. soc.s forretningsidé er at hjælpe andre med at øge deres profit eller med en kickstart med meget skarp fokus på marketing som den vigtigste disciplin for at overleve de første svære år. iværksttter Af Kristian Kongensgaard Blandt COOP s gamle lagerhaller på Islands Brygge i København summer det af aktivitet og store drømme. På det gamle erhvervsområde skabes netop nu en helt ny by, hvor små nystartede virksomheder, iværksættere og nytænkende kontorfælleskaber skal bo. Startup Village, som området er blevet døbt, er hovedstadens bud på et mikro Silicon Valley. En af de nye beboere i Startup Village er kontorfællesskabet soc., som dækker over Startup Office Community eller Self-employed Office Community. soc. udtales, som man ville udtale den første del af det engelske ord social, og det er ikke tilfældigt. Kontorfællesskabet vil nemlig ikke kun tilbyde sine beboere et skrivebord. Det vil differentiere sig som kontorfællesskab ved at skabe et særligt fællesskab, der har fuld fokus på marketing og specifik uddannelse af sine lejere. Vi opbygger et fællesskab af ambitiøse, dygtige iværksættere, der er motiverede for at øge deres profit eller opbygge deres virksomhed med et fokus på marketing. Vi vil hjælpe med at skabe succeser og understøtte beboernes vækstpotentiale. Derfor faciliterer vi - udover den vigtige kontorplads - også seminarer og workshops, fortæller Tony Mortensen, der står bag soc. SMV i Dansk Erhverv Marketingprocessen skal automatiseres Tony Mortensen har en solid baggrund fra blandt andet marketingbureauer. Han er pt. i gang med en cand.merc.-uddannelse i økonomisk markedsføring på CBS og studerer marketing på egen hånd. Salg og marketing ser han som den største udfordring for de nye virksomheder: Men vi tror også på, at en nøje gennemtænkt marketingproces er det vigtigste element i en succesfuld forretning. Målet er, at vores lejere forstærker deres arbejdsliv ved at være en del af et fællesskab af ligesindede iværksættere, at de øger deres profit samt øger kvaliteten af dét, de sælger. Vores mål er at skabe det mest profitskabende kontorfællesskab i Danmark, og nogle af vores iværksættere skulle gerne udvikle sig til store danske væksteventyr. Alternativet til banker og andre långivere har været vores leverandører, som har været altafgørende for soc.s start. Tony Mortensen, iværksætter, kontorfællesskabet soc. Men hvis de får succes, bliver det jo på grund af vækst, og så bliver de nødt til at flytte? Ja, det kan man sige. Vores mission Har din virksomhed under 250 ansatte, hører den til i kategorien af små og mellemstore virksomheder - SMV. De udgør omkring 60 procent af omsætningen i det private og spiller en vigtig rolle for dansk økonomi. I denne artikelserie sætter vi fokus på de mindre virksomheder i Danmark og nogle af de udfordringer, som de står over for anno En særlig gruppe SMV er er iværksætterne, som for eksempel soc. og de personer, den nystartede virksomhed huser.

13 DANSK ERHVERV iværksættere oktober 2014 S 13 5 råd til iværksættere fra Tony Mortensen Indrét din virksomhed til at imødekomme behovene hos én specifik målgruppe ad gangen. Fokusér på livstidsværdien af dine kunder. Hav det som et mål at dominere din specifikke målgruppe. Forstå og brug din mavefornemmelse. Prøv din idé af, selvom den ikke er perfekt. Finpuds den løbende. Hold fast i dit grundkoncept, dét du brænder for. Men justér ved at bruge tid i markedet, være åben og aktivt lyttende til behovene. Startup Village, som området på Islands Brygge i København er blevet døbt, er hovedstadens bud på et mikro Silicon Valley. En af de nye beboere i Startup Village er kontorfællesskabet soc. (Foto: Kaj Bonne). er dog, at lejernes marketingproces skal automatiseres, således at de ikke får behov for eksempelvis en stor salgsstyrke. Derudover er vores særlige workshop med fokus på responsorienteret marketing et forløb, som aldrig ender, og kontinuerligt vil være med til at øge lejernes profit. Dét, håber vi på, kan være med til at skabe et stærkt loyalitetsforhold mellem os og vores lejere. Plads til 100 personer soc. råder pt. over 380 kvadratmeter, som næste år vil vokse til i alt 590 kvadratmeter. Det vil ifølge Tony Mortensen give plads til i alt 100 personer. Det er kun 3 måneder siden, at soc. åbnede, og i dag er der foreløbig 11 personer, svarende til stort set det samme antal iværksættervirksomheder i fællesskabet. Iværksætterne kan vælge mellem, om de vil have en fast kontorplads eller en on-the-fly plads, alt efter deres behov. Hvordan vil soc. forholde sig til potentielle beboere, der er konkurrenter til eksisterende iværksættere? Det må vi vurdere, hvis og når det bliver aktuelt. Men jeg kan love så meget, at ingen af vores beboere vil opleve, at de pludselig en dag sidder ved siden af en konkurrent, uden at det har været drøftet med dem. Som iværksætter bør man undgå at overlade sig til en ekstern investor på et for tidligt tidspunkt. Tony Mortensen, iværksætter, kontorfællesskabet soc. Klarer sig uden långivere og investorer Som iværksætter har Tony Mortensen om nogen forståelse for, hvordan det er at starte virksomhed - ikke mindst kravene til finansiering. Han har ikke gået efter at skaffe kapital for enhver pris. Retten og friheden til selv at træffe de vigtige beslutninger har vejet tungere: Vi har hverken opsøgt banker eller andre professionelle långivere. Direkte investorer har heller ikke været på tale, fordi vi selv ønsker at styre forretningen. Som iværksætter bør man undgå at overlade sig til en ekstern investor på et for tidligt tidspunkt. Man mister muligheden for selv at opnå et større udbytte af virksomheden ved ikke at vente med at inddrage eksterne investorer. Sigurd Schou Madsen, der er ansvarlig for iværksætterområdet hos Dansk Erhverv, ser vidtrækkende perspektiver i soc. og Startup Villages initiativer for iværksættere. Af Kristian Kongensgaard Iværksætterne er nemlig afgørende for, at vi også i fremtiden kan være konkurrencedygtige. De skaber vækst, nye job og står for en stor del af den innovation, vi skal leve af. Men der er mange udfordringer og barrierer ved at skifte lønmodtagersoc. er gået alternative veje og har haft succes med sin egen form for crowdfunding: Vi har først og fremmest villet disciplinere os selv. Alternativet til banker og andre långivere har været vores leverandører, som har været altafgørende for soc.s start. De sponserede blandt andet vådt og tørt til åbningsreceptionen, vi har fået en sikkerhedsdør fra ADLO Sikkerhedsdøre, fordele hos virksomhedslokaler.dk, særlig rabat på lamper fra GrapeDesign og træborde fra Thors-Design. Andre leverandører har givet gode kreditter. Iværksætterens største forhindring er at stå alene karrieren ud med en karriere som iværksætter. Det kan opleves som et meget stort spring, og det er en kulturbarriere, der desværre afholder mange fra at prøve deres gode idéer af. Det er dog ikke kun kulturbarrieren, der står i vejen for flere iværksættere i Danmark. Bare det at skulle stifte en virksomhed og stå meget alene lige pludselig virker afskrækkende på mange. Vi ved fra undersøgelser og iværksættermiljøet, at manglende viden om at stifte virksomhed er en af de allerstørste barrierer. Derfor har vi behov for flere fællesskaber, hvor nye iværksættere kan føle tryghed og få sparring og rådgivning. Her spiller initiativer som Startup Village og soc. en afgørende rolle, siger Sigurd Større virksomheder hjælper gerne de mindre Tony Mortensen ser ikke leverandørfunding som enkeltstående eksempler, men som en tendens, der gerne må brede sig: Vi tror på, at større virksomheder gerne vil hjælpe mindre virksomheder i gang. Det kan gøres på mange måder og ikke nødvendigvis altid med penge, men for eksempel ved at stille kompetencer eller udstyr til rådighed. Det netværk mellem små og store virksomheder, der blandt andet findes i Dansk Erhvervs mange brancher, kunne være en katalysator herfor. Schou Madsen, som også finder soc.s form for crowdfunding via sine leverandører interessant: Det er et godt eksempel på, at alternativ finansiering kan sætte noget i gang, og det er blandt andet derfor, vi arbejder bredt med crowdfunding igennem Dansk Crowdfunding Forening. Sigurd Schou Madsen, iværksætteransvarlig, Dansk Erhverv.

14 DANSK ERHVERV kurser oktober 2014 S 14 DANSK ERHVERV KURSER Uddybende oplysninger om samtlige af Dansk Erhvervs kurser og øvrige arrangementer findes på hvor du kan tilmelde dig on-line. TILMELDING Gå hjem-møde/godmorgen-møde om handicappede medarbejdere København Tirsdag den 4. november 2014, kl Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Dansk Erhverv modtager et stigende antal sager, der handler om opsigelse af handicappede medarbejdere. Retspraksis viser, at det kan være dyrt for arbejdsgiver at tabe den slags sager. Gå hjem-mødet behandler derfor følgende emner: Hvornår er en medarbejder handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand? Arbejdsgivers pligter over for handicappede medarbejdere. Hvornår er det berettiget at opsige en handicappet medarbejder? Kan man opsige en handicappet medarbejder efter 120 dages reglen? Hvad betyder beskyttelsen af handicappede medarbejdere i praksis? Underviser Lotte Dickow Schmidth, advokat, Dansk Erhverv. Det er Dansk Erhverv. Kr. 990,- + moms for ikke-medlemmer. Erhvervslejeret Kolding Mandag den 3. november 2014, kl Sted: Comwell, Skovbrynet 1. København Onsdag den 5. november 2014, kl Sted: Dansk Erhverv, Tietgenhus, Børsgade 8, København K. Underviser Ejner Bækgaard, advokat. Det er Dansk Erhverv. Kr. 550,- + moms for ikke-medlemmer. find: Erhvervslejeret. Beskatning af medarbejdere Kolding Tirsdag den 4. november 2014, kl Sted: Comwell Hotel, Skovbrynet 1. København Tirsdag den 11. november 2014, kl Sted: Dansk Erhverv, Tietgenhus, Børsgade 8, København K. sfrist: Mandag den 3. november Underviser I Kolding: Richardt Tabori Kraft, skattepartner. I København: Niels Sonne, statsautoriseret revisor. Begge fra Deloitte. Det er Dansk Erhverv. Kr. 990,- + moms for ikke-medlemmer. find: Beskatning af medarbejdere. Toldoptimering for handels- og produktionsvirksomheder find: Gå hjem-møde/godmorgen-møde om handicappede medarbejdere. Direktionens og bestyrelsens erstatningsansvar København Tirsdag den 18. november 2014, kl Sted: DELACOUR, Langebrogade 4, København K. sfrist: Tirsdag den 11. november Aarhus Torsdag den 20. november 2014, kl Sted: DELACOUR, Åboulevarden 11, Aarhus C. sfrist: Torsdag den 13. november Torsdag den 6. november 2014, kl Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Efter finanskrisen er det blevet væsentligt mere almindeligt med revisor- eller advokatundersøgelser af ledelsens handlinger. I takt hermed er der sket en klar stigning i antallet af erstatningssager mod ledelseslaget. Kom og hør om, hvornår direktører kan blive erstatningsansvarlige, og ikke mindst hvordan direktører sikrer sig mod et erstatningsansvar, herunder ved direktionsansvarsforsikringer. Underviser Finn Schwarz, advokat og partner, HORTEN. Det er Dansk Erhverv. Kr. 550,- + moms for ikke-medlemmer. find: Direktionens og bestyrelsens erstatningsansvar. Indhold Toldoptimering ved import og eksport af varer, herunder toldværdi, tarifering, præferenceoprindelse og anvendelse af økonomiske toldprocedurer mv. Virksomhedens ansvar i forbindelse med tarifering og toldværdi. Samarbejdet med speditøren - regulering af ansvar og risiko mellem forskellige aktører på toldområdet. Undervisere Anders Hedetoft, advokat og partner. Karin-Lis Sinding Jensen, advokat. Begge fra DELACOUR Advokatpartnerselskab. Det er Dansk Erhverv. Kr. 550,- + moms for ikke-medlemmer. find: Toldoptimering for handels- og produktionsvirksomheder.

15 DANSK ERHVERV kurser oktober 2014 S 15 Temadag om sygedagpenge Kolding Onsdag den 5. november 2014, kl Sted: Comwell, Skovbrynet 1. København Onsdag den 12. november 2014, kl Sted: Dansk Erhverv, Tietgenhus, Børsgade 8, København K. sfrist: Onsdag den 5. november Underviser Charlotte Vester, underdirektør & ansættelsesretschef, Dansk Erhverv. Kr. 990,- + moms Dansk Erhverv. Kr ,- + moms for ikke-medlemmer. find: Temadag om sygedagpenge. Mød forbrugerjuristerne København Tirsdag den 11. november 2014, kl Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. sfrist: Tirsdag den 4. november Kolding Tirsdag den 25. november 2014, kl Sted: Comwell Hotel, Skovbrynet 1. sfrist: Tirsdag den 11. november Dansk Erhvervs eksperter Martin Jørgensen, advokat. Bo Dalsgaard, chefkonsulent. Det er Dansk Erhverv. Kr. 550,- + moms for ikke-medlemmer. find: Mød forbrugerjuristerne. Forebyg og håndtér stress Torsdag den 6. november 2014, kl Sted: Comwell Hotel, Skovbrynet 1, Kolding. Dagen vil veksle mellem oplæg og øvelser, og det er derfor vigtigt, at du som deltager vil bidrage med egne eksempler. Målgruppe Alle arbejdsmiljøudvalgsmedlemmer - ledere og arbejdsmiljørepræsentanter - skal tilbydes supplerende kurser. Et kursus kan for eksempel handle om at forebygge stress i virksomheden. Ledere og HR-ansvarlige kan også få stort udbytte af kurset. Undervisere Camilla Bogetoft Andreasen, chefkonsulent, arbejdsmiljø. Morten Svalgaard Nielsen, HR- og ledelseskonsulent. Begge fra Dansk Erhverv. Kr. 990,- + moms Dansk Erhverv. Kr ,- + moms for ikke-medlemmer. find: Forebyg og håndtér stress. Kursus for agenter Aarhus Torsdag den 13. november 2014, kl Sted: Scandic Aarhus City, Østergade 10. sfrist: Torsdag den 30. oktober Kolding Torsdag den 13. november 2014, kl Sted: Comwell Hotel, Skovbrynet 1. sfrist: Torsdag den 30. oktober København Onsdag den 19. november 2014, kl Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. sfrist: Onsdag den 5. november Underviser Sven Petersen, advokat, Dansk Erhverv. Det er Dansk Erhverv. Kr. 550,- + moms for ikke-medlemmer. find: Kursus for agenter. REACH og registrering af kemiske stoffer i produkter Mandag den 24. november 2014, kl Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. sfrist: Onsdag den 19. november REACH, der er EU s kemikalielovgivning, kræver, at virksomheder, der sælger produkter, skal registrere indholdet af visse kemiske stoffer, før de markedsføres. Det er en stor udfordring for mange virksomheder, og en kontrol i EU viser, at der sker fejl i mere end 50 procent af tilfældene. Program REACH - Hvilke registreringsforpligtelser har importører og producenter? v/sidsel Dyekjær, Miljøstyrelsen. Hvordan udpeger du omfattede kemiske produkter, hvordan registrerer man, og hvordan tilrettelægges det langsigtede arbejde? v/mette Herget, Herget.dk Det er Dansk Erhverv. Kr. 550,- + moms for ikke-medlemmer. find: REACH og registrering af kemiske stoffer i produkter. Kursus om ferieloven Kolding Tirsdag den 25. november 2014, kl Sted: Comwell Hotel, Skovbrynet 1. sfrist: Tirsdag den 11. november Aarhus Onsdag den 26. november 2014, kl Sted: Scandic Aarhus City, Østergade 10. sfrist: Onsdag den 12. november Kurset vil have sit fokus på de seneste års ændringer af ferieloven. Derudover vil vi indledningsvis gennemgå de grundlæggende regler for optjening og afholdelse af ferie, for eksempel i forbindelse med sygdom. Underviser Michael Hegelund Nielsen, advokat, Dansk Erhverv. Det er Dansk Erhverv. Kr. 990,- + moms for ikke-medlemmer. find: Kursus om ferieloven.

16 DANSK ERHVERV ledelse oktober 2014 Alle virksomheder kan få større værdi med kapitalfonds-metoder Magasinpost MMP ID-nr Dansk Erhverv inviterer sammen med rådgivningsvirksomheden PersonalNetworker, venture- og kapitalfondenes brancheorganisation DVCA og Vækstfonden til businessbrief med fokus på, hvordan metoder fra kapitalfonde kan øge en virksomheds værdi. ledelse Af Kristian Kongensgaard En kapitalfond kan sikre, at virksomheden realiserer sit potentiale via fokus og tempo. Men hvordan arbejder en kapitalfond? Hvilke virksomheder investerer den i? Hvordan kan man få det bedste fra kapitalfonds-verdenen ind i virksomheden? Det er blandt de centrale spørgsmål på business-brief en. Traditionel bestyrelse mangler dynamik Executive Director Uwe Birkkjær, PersonalNetworker, peger på, at en traditionel virksomhedsbestyrelse ofte ikke kan levere den nødvendige dynamik, og at et Advisory Board derfor kan være et alternativ: I en traditionel bestyrelse bruges Hvordan arbejder kapitalfonde og Advisory Boards for at skabe fremdrift i SMV-virksomheder? Fredag den 14. november 2014, kl Der serveres morgenmad fra kl Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. sfrist: Fredag den 7. november Program v/mikael Bak, CEO, Executive Capital. Kapitalfondene har dokumenteret, at de kan øge værdien i de virksomheder, de investerer i. Det sker via involvering på bestyrelsesniveau, hvilket vil være et af omdrejningspunkterne. Han ser også på, hvordan en kapitalfond vurderer en akkvisition og efterfølgende sikrer sig fokus og tempo. v/rolf Kjærgaard, Senior Vice President, Vækstfonden. Han kommer ind på, hvordan en långiver vurderer virksomhedens ledelse, hvordan Vækstfonden medvirker til finansiering af nye aktiviteter i danske virksomheder, og hvilke risikoområder der ses på. v/uwe Birkkjær, Executive Director, PersonalNetworker. Han vil se på, hvordan man via et Advisory Board kan hente principperne i den måde, kapitalfonde arbejder på, ind i egen virksomhed. Et Advisory Board kan styrke og supportere ledelsen og være med til at sikre, at en långiver som Vækstfonden har tiltro til ledelsen. Moderator: Jannick Nytoft, administrerende direktør, DVCA. Det er at deltage, men tilmelding er nødvendigt på: find: Hvordan arbejder kapitalfonde og Advisory Boards for at skabe fremdrift i SMV-virksomheder? Bemærk: Arrangører PersonalNetworker. Dansk Erhverv. DVCA - Brancheforeningen for venture- og kapitalfonde. Vækstfonden. Kapitalfondene er meget fokuserede på direktionens og bestyrelsens samspil og på at have de rette kompetencer i direktionen samtidig med, at de etablerer bestyrelser, som kan give direktionen et målrettet med- og modspil. (Illustration: Colourbox). Uwe Birkkjær, Executive Director, PersonalNetworker. en væsentlig del af tiden på formelle forhold, og det ta r tid og sætter en dæmper på evnen til at omstille sig. Samtidig kan arbejdet i bestyrelsen påvirkes af sammensætningen og deraf følgende interesser. Er der flere ejere, som eventuelt har forskellige intentioner eller ønsker, kan der bruges meget tid og mentale ressourcer på at finde fælles fodslag. Det er fuldt ud legitime interesser, men de kan være forskellige med hensyn til målet for investeringen i virksomheden - for eksempel kort sigt contra lang sigt. 10 % strategi - 90 % blod, sved og tårer Ifølge Uwe Birkkjær er der også oftest i en traditionel bestyrelse hverken tid eller kompetencer til at tale om mere operationelle og taktiske tiltag: En bestyrelse bevæger sig på det strategiske niveau, mens et Advisory Board både kan diskutere strategiske tiltag, og hvordan de rent taktisk og operationelt kan gennemføres. Det sikrer dermed også forankring og eksekvering, for 10 procent af arbejdet er strategi og 90 procent er eksekvering med blod, sved og tårer. En bestyrelse skal heller ikke være taktisk og operationel - det er direktionens ansvar - men det er ofte her, det går galt. Gode planer og intentioner bliver ikke omsat til konkrete handlinger, understreger han og opfordrer til at lade sig inspirere af kapitalfondenes måde at arbejde på: Kapitalfonde har bevist, at de kan skabe værditilvækst i virksomhederne. Fondene er meget fokuserede på direktionens og bestyrelsens samspil og på at have de rette kompetencer i direktionen samtidig med, at de etablerer bestyrelser, som kan give direktionen et målrettet med- og modspil. Denne tilgang kan alle andre virksomheder også blive inspireret af - uanset om de har en bestyrelse eller ej. DANSK ERHVERV. BØRSEN KØBENHAVN K.