Radikal Udenrigspolitik frem mod 2020 En verden i forandring

Transkript

1 1 Radikal Udenrigspolitik frem mod En verden i forandring De seneste årtier har medført forandringer i verden i et omfang og en hast, som aldrig før. Efterkrigstidens bipolare verden ændredes i 1990 til en verden domineret af én supermagt, USA. I dag ser vi fremkomsten af nye magter og grupper, som ønsker at blive hørt og øve indflydelse: Vi er på vej mod en multipolar verden. Samtidig har især den teknologiske udvikling ført til, at erhvervsliv, civilsamfund, borgeres, sågar enkeltpersoners muligheder for at påvirke verdensudviklingen er stærkt øget (f.eks. globalt agerende virksomheder og internet-baserede pressionsgrupper, men også terror- og kriminelle netværk) på tværs af statsgrænser, hvorved de unddrager sig statslig kontrol og national jurisdiktion. Dette øger behovet for globalt accepterede spilleregler for international adfærd og samarbejde og en nytænkning af de eksisterende institutioner, der ofte afspejler tidligere tiders magtstrukturer. Internationale relationer, som før var et domæne for stater og regeringer, er i dag langt mere komplekse. Globaliseringen, som har styrket det internationale samarbejde og den generelle velstandsstigning og skabt nye gensidige afhængigheder, åbenbarer også vor kollektive, system-betingede sårbarhed overfor vitale udfordringer (pandemier, energiknaphed, cyberangreb, tvungen migration, terrorisme osv.), samtidig med at vigtige internationale styringsmekanismer mangler. De lande, som i disse år oplever de højeste voldsrelaterede dødsrater blandt civile, er ikke i krig eller borgerkrig, men er plaget af andre trusler mod basal menneskelig sikkerhed. Omvendt betyder en voldsom vækst i verdensøkonomien og en ny stor middelklasse udfordringer indenfor bl.a. miljø og klima. Radikale mener, at sådanne globale problemstillinger kræver globale løsninger og bekender sig derfor til multilateralisme som et grundlæggende princip for dansk udenrigspolitik. På denne baggrund er der behov for at nytænke dansk udenrigspolitik for de kommende år, både som et instrument til at styre vore relationer med andre lande, men også som ramme for landets optræden i internationale sammenhænge generelt, dvs. m.h.t. handel, klimapolitik, forsyningspolitik etc. alle områder som har en direkte betydning for landets og borgernes ve og vel. De mange aktuelle kriser har medført en politik præget af ad-hoc løsninger ofte med uforudsete konsekvenser. Pejlemærkerne for en ny udenrigspolitik er derfor en langsigtet, strategisk, evidensbaseret og kohærent politik med fokus på konfliktforebyggelse, på anvendelse af diplomati og blød magt og hvor militære midler kun finder anvendelse under exceptionelle omstændigheder. Det er en pro-aktiv politik, der er konstruktiv, rationel og fremadrettet og ikke impulsiv og kortsigtet. 1

2 Fælles værdier, forskellige interesser Med elementer som demokrati, retsstatslighed, markedsøkonomi, miljøbeskyttelse, velstandsudligning og respekt for mindretalsgrupper kombineret med et reelt, substantielt og finansielt internationalt engagement, kan en aktiv værdi- og idébåren dansk politik yde et positivt bidrag til udviklingen af en fredeligere, friere og mere retfærdig verden. Samtidig er styrkelse af disse elementer i dansk egeninteresse. I den forbindelse erkender vi, at alle aktører i den praktiske internationale politik har legitime egeninteresser at varetage, f.eks. hvad angår sikkerhed, energi- og råstofforsyninger og økonomi. Interesseudligning bør principielt foregå gennem forhandlinger indenfor de anerkendte folkeretlige systemer. Under hensyn til dette finder en pro-aktiv dansk udenrigspolitik derfor sted indenfor disse klare folkeretlige rammer Danmark i Verden Operativt udfoldes dansk udenrigspolitik via tre strenge: Gennem samarbejdet indenfor de multinationale organer (FN, OSCE, WTO, NATO etc.), indenfor EUs Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik og direkte gennem bilaterale relationer og aktiviteter. Med det nordatlantiske samarbejde som en grundpille har dansk udenrigspolitik et bredt fokus, men med særlig interesse for det arktiske område, Norden, foruden det østlige Europa og Mellemøsten og Nordafrika, som er direkte sikkerhedsrelevante for os. Et dansk aftryk kan styrkes yderligere ved at forstærke dansk kulturarbejde i udlandet, ikke mindst i EU-nærområderne (Østeuropa, Nordafrika/Mellemøsten) og ved at arbejde målrettet for placering af danskere på internationale poster. Arktis Indenfor Rigsfællesskabet bør der herske åbenhed, et højt informationsniveau og balance mellem autonomi og samarbejde. M.h.t. råstofudvinding skal man sikre en ansvarlig og bæredygtig udvinding samt anvendelse af disse ressourcer på en måde, der sikrer balance mellem selvbestemmelse og langsigtede hensyn til miljø og mennesker. Vedrørende storskalaprojekter i Grønland og Arktis, mener Radikale Venstre at Danmark, på vegne af Rigsfællesskabet, bør tilslutte sig EITI (Extractive Industries Transparency Initiative) som implementerende medlem. Radikale Venstre mener, at observatørstatus i Arktisk Råd for lande med legitime interesser i området både fremmer samarbejde og dialog, samt opretholder Arktisk Råd som det primære samarbejdsorgan. Fuldbyrdet medlemsskab skal dog forbeholdes stater med territorial tilknytning til Arktis. Radikale Venstre mener desuden, at den militære tilstedeværelse i Arktis ikke bør optrappes. 2

3 M.h.t. territoriale spørgsmål, kan Danmark ifølge FNs Havretskonvention gøre krav på de områder, der ligger udenfor den 200-sømilegrænse, der markerer vort farvandsterritorium, hvis der kan føres bevis for, at den kontinentalsokkel som Grønland og dermed Rigsfællesskabet hviler på, hænger fysisk sammen med havbunden under Nordpolen. Radikale Venstre anser det for essentielt, at Danmark står fast på dette krav, men anerkender at der i Det Arktiske Ocean eksisterer overlapning med både Rusland og Canada. Samtidigt er det nødvendigt at finde den rette balance i samarbejdet inden for Rigsfællesskabet omkring disse spørgsmål. Radikale Venstre mener, at det er nødvendigt at opgradere og udvikle beredskabet i Arktis, baseret på internationalt samarbejde, i takt med at nye sejlruter åbnes op som følge af klimaforandringerne. I sin nuværende form vil det danske beredskab ikke kunne håndtere fremtidige ændringer i risikobilledet som følge af den videre erhvervsudvikling i området. Det Nordiske Samarbejde Radikale Venstre mener, at Danmark fortsat bør deltage aktivt i det officielle nordiske samarbejde i Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd. De nordiske fællestræk overstiger landenes indbyrdes forskelligheder, og man bør i fremtiden fokusere på at øge samarbejdet og finde fælles fodfæste i internationale problemstillinger. Et samlet Norden medfører øget indflydelse og større konkurrenceevne globalt, både for regionen som helhed og for de enkelte medlemslande. Det Østlige Europa Radikale Venstre arbejder for at fastholde et konstruktivt øst/vest samarbejde i Europa baseret på gensidig respekt og forståelse for regionens komplicerede historie. Radikale Venstre mener, at det kun gennem afspænding og samarbejde mellem alle parter er muligt at skabe forudsætninger for gensidig sikkerhed, politisk stabilitet, demokrati og økonomisk vækst i hele regionen. I den forbindelse er det vigtigt, at EU fortsat er åbent for aftaler med de østeuropæiske lande, der ønsker det. Yderligere udvidelse af NATO medlemskredsen bør derimod kun ske efter grundige overvejelser og i forståelse med regionens lande. Kommende NATO udvidelser skal øge den fælles sikkerhed, ikke føre til nye eller øgede spændinger. Mellemøsten og Nordafrika Danmark skal have en klar og prioriteret indsats i Mellemøsten og Nordafrika, der fremmer fredelig sameksistens, demokrati og økonomisk vækst. Der bør tages højde for den seneste tids forskydninger, herunder Det Arabiske Forår, krisen i det post-osmanniske statssystem og de øgede religiøse spændinger, som alle har bidraget til en øget radikalisering af befolkningsgrupper i et af Europas nærområder. Af samme grund bør 3

4 Danmark arbejde aktivt for at sikre, at befolkningerne i både Israel og Palæstina kan leve i fred, frihed og sikkerhed. Danmarks udviklingsarbejde skal fortsat fokusere på styrkelse af offentlige institutioner og demokratiske organisationer, samt understøttelse af politiske forandringer, der fører til vækst og hjælper fattigdomsbekæmpelse. I regionernes polariserede samfund bør Danmark støtte dialogfremmende initiativer på tværs af religiøse, kulturmæssige, nationale og politiske skel Danmark i FN og EU: Styrkelse af det internationale retssystem og fremme af menneskerettigheder og velfærd Deltagelse i FN samarbejdet er en grundsten i dansk udenrigspolitik. FN er det primære folkeretlige organ, og netop opretholdelse af Folkeretten er af vital betydning for sikring af landenes suverænitet, ikke mindst de små landes, og for fredelig bilæggelse af internationale stridigheder. Danmark bør derfor arbejde for styrkelse af Folkeretten som et reelt regulerende regelsæt. Danmark bør bidrage til at styrke FNs fredsbevarende kapacitet gennem vore civile og militære bidrag, indgå i en bredere, mere strategisk og behovsrelateret relation med FN-systemet og styrke sit bidrag til forebyggelsesarbejde m.h.t. både naturkatastrofer og menneskeskabte konflikter. Dansk udviklingsbistand bør fokusere på FN systemet som et vigtigt instrument for dansk bistand sideløbende med en styrket EU indsats, der tilvejebringer kritisk masse. Samtidig bør Dansk støtte via FN systemet primært kanaliseres som kernebidrag og begrænset til en række institutioner for derved at optimere vor indflydelse. Endeligt er koordination af multilaterale og nationale initiativer vigtigt. Et mere handlekraftigt FN Trods en storartet indsats på mange områder (sundhed, uddannelse, kapacitetsopbygning, flygtningehjælp osv.) bliver FN hyppigt udsat for kritik. Kritikken fokuserer ofte på Sikkerhedsrådet og, hvad der opfattes som manglende beslutningsdygtighed, især i voldelige konflikter. Det er nødvendigt at ændre procedurerne i Sikkerhedsrådet og, på sigt, på Rådets sammensætning, således at det bliver mere repræsentativt for verdenssamfundet. Det betyder permanent deltagelse af BRICS landene og at Europa repræsenteres af EU. I forbindelse med voldelige konflikter anerkender Radikale Venstre principperne bag Forpligtelsen til Beskyttelse (R2P), men ønsker en folkeretlig forankring eller, som minimum, en ændret Sikkerhedsrådsprocedure, som forhindrer potentielt misbrug af dette nye værktøj. Det inkluderer at de permanente medlemmer af Rådet afgiver løfte om, at de vil afstå fra at bruge vetoretten i sager, hvor der foreligger folkemord og menneskerettighedskrænkelser i stor målestok og at de forpligtes til at debattere og stemme i sådanne sager, så rådsmedlemmernes holdninger synliggøres for verdensoffentligheden. 4

5 Danmark skal fortsat støtte op om den Internationale Straffedomstol (ICC), som udgør et centralt element i verdenssamfundets indsats mod forbrydelser mod menneskeheden. Til styrkelse af nødhjælpsindsats i kriseområder skal Danmark arbejde for at FN i samarbejde med nødhjælpsorganisationerne gennemfører et særligt folkeretligt regelsæt, som sikrer nødhjælpens frie adgang til katastrofeområder. Den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik i EU Både befolkningsmæssigt, økonomisk og sikkerhedspolitisk er Europas vægt i verden dalende. Den tid er forbi, da selv de største af EUs medlemslande kunne opbyde de nødvendige ressourcer og indflydelse til at agere på egen hånd på den storpolitiske scene. Kun gennem samarbejde kan EUs medlemslande derfor gøre sig gældende i den multipolare verden, som aftegner sig i dag. Dansk udenrigspolitik må derfor i høj grad udfolde sig indenfor rammerne af den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik i EU (FUSP). Samtidigt bør Danmark arbejde for fremme af politiske tiltag indenfor FUSPen, som afspejler danske kerneholdninger og prioriteter. Det er vigtigt, at Europa tager sit medansvar for verdensudviklingen alvorligt gennem en effektiv, langsigtet udenrigspolitik med en klar profil og baseret på vore fælles værdier. EUs evne til at reagere tidsnært på pludseligt opståede udfordringer må imidlertid styrkes, hvis Unionen skal sætte sit præg på den fremtidige udvikling. Danmarks deltagelse i humanitære og militære aktiviteter i regi af FN, OSCE, NATO og EU Danmark bør fortsat støtte op om FNs fredsoperationer og aktivt understøtte ikke-militære og humanitære indsatser, efter behov. Gennem vort NATO- og EU-medlemskab bør Danmark sikre, at disse organisationer formelt og reelt lader deres fredsindsatser styre af principperne i FNs pagt, og at dette sker i et tæt samarbejde med FN. Af samme grund skal dansk deltagelse i militære operationer kun ske på basis af et folkeretligt entydigt mandat fra FN. Samtidig bør vi styrke EUs militære kapaciteter i forhold til en fleksibel og rationel opgaveløsning samt at udvikle modaliteterne for, hvordan disse kapaciteter kan stilles til rådighed for f.eks. FN. Vi skal også have et øget fokus på nye typer af konflikter og human security spørgsmål, der i dag koster flere menneskeliv end traditionelle væbnede konflikter. I forbindelse med sådanne ofte ikke-militære indsatser bør Danmark fokusere på områder som politivirksomhed, teknologi i fredsbevaring, strategisk planlægning og andre områder, hvor Danmark kan bidrage med civil kapacitet. Danmark bør også yde et bidrag til beskyttelse af kulturarv under væbnede konflikter fortrinsvist via de internationale institutioner (EU, NATO, FN). 5

6 Illegal handel med kulturgenstande er ikke bare et kulturarvsproblem, men indgår i stigende grad i finansiering af international terror. Forankring af internationale konventioner i dansk lovgivning og accept i samfundet For Radikale Venstre er overholdelse af de internationale konventioner, som Danmark deltager i, et afgørende princip, både i forhold til opretholdelse af Folkeretten og i forhold til dansk ret. De danske traktatindgåelser skaber rettigheder og pligter inden for Folkeretten, ikke inden for et nationalt retssystem. En fortolkning af international ret skal ikke gøres til et politisk valg baseret på national retsfortolkning. Der er derfor behov for en klar grundlovssikring, som bør indgå som et væsentligt element i en kommende grundlovsreform. Et retssamfund sikres bedst, jo klarere og mere accepteret dets regler er. Dette udelukker ikke en accept af den folkeretlige sædvaneret i de tilfælde, hvor et land ikke har ratificeret en traktat. Danmark bør være blandt verdens bedste til at sikre, at internationale aftaler og resolutioner integreres i lovgivningen og efterleves. Dertil anbefales en løbende evaluering. Samtidig er det vigtigt at sikre et grundigt forarbejde med hensyn til, hvad tiltrædelsen af internationale resolutioner betyder for dansk lovgivning nu og i fremtiden og sørge for, at dette kommunikeres klart til borgerne. Udenrigspolitik: Ikke bare et spørgsmål om diplomatiske relationer Samtænkning af udenrigs, klima-, udviklings- og handelspolitik Mange af de globale udfordringer i det 21. århundrede er dybest set spørgsmål om menneskehedens overlevelse. Det er udfordringer, som kun kan tackles gennem et internationalt, ofte globalt, samarbejde. Derfor kan moderne udenrigspolitik ikke længere ses som et isoleret politikområde, der beskæftiger sig med diplomatiske relationer. Politikområder som handel, udvikling og klima er ikke bare sideordnede politikområder, men også fredsskabende instrumenter. Danmark skal fortsat arbejde på samtænkning af disse politikker. I takt med at middelklassen vokser i f.eks. Asien og Sydamerika øges også mulighederne for dansk eksport. Udover eksportfremme bør Danmark, hvor det er nødvendigt, indarbejde udviklingsog klimadagsordenen, når der forhandles handelsaftaler. Dansk nøglerolle i forhold til løsninger på globale klima-, miljø- og forsyningsproblemer Radikale Venstre mener, at løsningen på globale klima, miljø- og forsyningsproblemer fortsat bør være et fokusområde for Danmark. 6

7 Forventningen blandt befolkningerne i verdens vækstøkonomier til at kunne nyde frugterne af den økonomiske vækst i form af øget forbrug og komfort er ligeså forståelig, som den problematisk. Derfor bør Danmark som førende på dette område bistå med at identificere og gennemføre bærbare løsninger på disse udfordringer. Danmark bør forsat støtte op om ambitiøse klimamål for verdens lande og selv lægge sig forrest i forhold til deres implementering. Samtidig bør Danmark, sammen med partnere i vækst- og udviklingsøkonomier, investere kraftigt i at udvikle løsninger der giver disse befolkninger adgang til transport, energi og komfort uden at være ødelæggende for miljøet samt tilsikre, at der er finansieringskilder til at understøtte klimatiltag i udviklingslande. Bilaterale Relationer: Et lille land i en stor verden, et stort bidrag til en lille verden Danmark nyder bred anerkendelse som en ledende aktør indenfor internationalt udviklingsarbejde, og er endda trods sin lille størrelse blevet betegnet som en "stormagt" på området. Det er en betegnelse, som vi kan være stolte af, men også et vigtigt aktiv i dansk udenrigspolitik, som bringer international anseelse ligesom det er et vigtigt udgangspunkt for yderligere at fremme en fredeligere og mere retfærdig verden. Derfor fastholder Radikale Venstre målsætningen om en udviklingsbistand på 1 % af BNP. Et centralt element i den bilaterale udviklingspolitik er også her vor evne til at samtænke politikker og fokusere på områder med særlig dansk ekspertise, såsom humanitær hjælp og styrkelse af civilsamfund, sociale rettigheder og ligestillingsproblematik, klimainitiativer og grøn omstilling, osv. En dansk indsats på disse områder kan give store resultater både i tærskellande, i udviklingslande og de såkaldte skrøbelige stater. Disse områder bør derfor fortsat prioriteres højt i det bilaterale samarbejde. Danmark bør samtidigt have fokus på skrøbelige og konfliktplagede stater, hvor det har vist sig særligt udfordrende at opnå basale udviklingsmål og sikre borgerne en menneskeværdig tilværelse. Radikale Venstre mener, at målet med udviklingsbistanden er at styrke samarbejdslandendes evne til at stå på egne ben. Derfor bør bistanden så vidt muligt foregå gennem budgetstøtte og sektorbudgetstøtte. Dette forudsætter en højere grad af effektmåling af udviklingsprogrammer blandt modtagerlandende, så man bliver bedre i stand til at vurdere den konkrete forskel, støtten gør for befolkningerne i de respektive lande. Ligeledes bør der være en seriøs dialog om de gensidige forventninger og forpligtelser med samtlige samarbejdslande, hvilket bør inkludere områder som diskrimination, marginalisering, ligestilling og beskyttelse af basale rettigheder. De lande, der udviser vilje og evne til at tackle sådanne interne problematikker, bør belønnes. Hvor modtagerlande ikke lever op til kravene eller forbryder sig mod basale rettigheder, kan støtte til civilsamfundsorganisationer udgøre et virksomt middel og bør derfor være et fokusområde. 7

8 For at øge effekten af udviklingsbistanden mener Radikale Venstre, at den bør være evidensbaseret og bygge på eksisterende viden om hvad, der virker, ligesom udviklingen af yderligere viden herom bør fremmes. Innovative løsninger på de udviklingspolitiske udfordringer bør ligeledes tilstræbes, og nye partnerskaber bør udvikles såvel med modtagerlande samt de lande og civilsamfundsorganisationer fra det globale syd, der i stigende grad er seriøse partnere i udviklingsarbejdet. Endelig mener Radikale Venstre, at bæredygtig vækst i den private sektor er den bedste måde at sikre, at borgere i udviklingslande kommer ud af ekstrem fattigdom. Derfor er der brug for at sikre, at den private sektor både herhjemme og i udviklingslandene og med respekt for basale rettigheder inddrages strategisk i forhold til at skabe økonomisk vækst i udviklingslandene. Vi kan fokusere på at skabe rettighedsbaseret, inkluderende og lokalt forankret privatsektorvækst ved at 1) øge støtten til bistandsprojekter der har til formål at styrke denne vækst og skabe bedre rammebetingelser for det lokale erhvervsliv, 2) styrke mekanismer der kan hjælpe danske virksomheder med at etablere sig i udviklingslande, 3) styrke danske virksomheders mulighed for at udvikle produkter, der opfylder særlige behov i udviklingslande indenfor områder som IT, bioteknologi, sanitet og energi, m.v. og 4) arbejde på at afvikle toldmure og importrestriktioner, der forhindrer udviklingslande i at afsætte deres varer på vestlige og særligt europæiske markeder. Danmark bør støtte international regulering samt nationale tiltag, der tilsikrer, at udviklingslande ikke unddrages skatteindtægter fra multinationale virksomheder, ikke bliver ofre for miljøbelastninger og misbrug af arbejdstagere samt forhindrer en udnyttelse af deres naturressourcer, der ikke kommer deres befolkninger til gode. Den bilaterale udenrigspolitik kan i visse tilfælde stille os over for udfordringer, m.h.t. at balancere en dagsorden, der nemt kan opfattes som vestlig, byggende på demokratiske frihedstanker om pluralisme, rettigheder og ligestilling, i en verden, hvor dette værdisæt ikke nødvendigvis finder genklang. Dette kalder på stærke partnerskaber samt en god forståelse af den konkrete kontekst, i hvilken Danmark er engageret. Civilsamfundsorganisationer vil ofte være logiske partnere til at fremme nogle dagsordener. Dog må en styrkelse af civilsamfundets rolle på tværs af diverse indsatsområder ikke fremstå som konkurrent til staten, men som en underbygning af den sociale kontrakt mellem stat og borgere. Det stiller krav både til vore egne principper og vor fleksibilitet, men først og fremmest til at udvikle og fastholde en langsigtet, strategisk tilgang. Programudvalg Radikal Udenrigspolitik frem mod Skrivegruppen består af Claus Madsen (formand), Oluf Dragsbo, Kristoffer Nilaus Tarp, Helene Horsbrugh, Anders Dohn Sonne og Victor Boysen 8