METODE - HERMENEUTISK VIDENSKABSTEORI BØRNEBOGENS HISTORIE BØRNEBOG/BILLEDBOG... 19

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 4 PROBLEMFORMULERING...7 PROJEKTDESIGN METODE - HERMENEUTISK VIDENSKABSTEORI BØRNEBOGENS HISTORIE BØRNEBOG/BILLEDBOG KIM FUPZ AAKESON TEORI SYSTEMISK FUNKTIONEL LINGVISTIK...24 SITUATIONEL/GENRE KOHÆRENS...25 KOHÆSION...25 HOMOFORISK REFERENCE...26 ANAFORISKE REFERENCER...26 INTERTEKSTUELLE REFERENCER...27 FRA AFSENDER TIL MODTAGER HENVENDELSE...27 APPELFORMER...27 DEIKSIS...29 ADAPTATION, DIDAKTISERING & PURIFIKATION...30 ADAPTATION...30 DIDAKTISERING & PURIFIKATION...35 FORTÆLLERTYPE...38 ROMAN JAKOBSON...42 DEN EMOTIVE FUNKTION...44 DEN KONATIVE FUNKTION...44 DEN REFERENTIELLE FUNKTION...45 DEN METAKOMMUNIKATIVE FUNKTION...45 Aalborg Universitet 1

2 DEN FATISKE FUNKTION...45 DEN POETISKE FUNKTION...45 ROLAND BARTHES...46 DEN SPROGLIGE MEDDELELSE...47 DEN IKKE-KODEDE IKONISKE MEDDELELSE...48 DEN KODEDE IKONISKE MEDDELELSE...49 TEORI /ANALYSE-SAMMENKÆDNING REFERAT AF VERDENS UARTIGSTE DRENG ANALYSE AF VERDENS UARTIGSTE DRENG SYSTEMISK FUNKTIONEL LINGVISTIK...54 SITUATIONEL/GENRE KOHÆRENS...54 HOMOFORISKE REFERENCER...55 ANAFORISKE REFERENCER...56 INTERTEKSTUEL REFERENCE...57 APPELFORMER...58 DEIKSIS...59 ADAPTATION, DIDAKTISERING OG PURIFIKATION...60 FORTÆLLERTYPE...70 ROMAN JAKOBSON...74 DEN EMOTIVE FUNKTION...74 DEN REFERENTIELLE FUNKTION...75 DEN POETISKE FUNKTION...75 DEN FATISKE FUNKTION...76 DEN METAKOMMUNIKATIVE FUNKTION...77 DEN KONATIVE FUNKTION...77 BILLEDANALYSE...78 ANALYSE AF FORSIDE & BAGSIDE (OG SIDE 1)...79 ANALYSE AF SIDE 21 & FORTOLKNING KONKLUSION Aalborg Universitet 2

3 PERSPEKTIVERING KILDEKRITIK LITTERATURLISTE Bilag 1: Procesbeskrivelse Bilag 2: Ansvarsliste Bilag 3: Mail til Fupz Bilag 4: Forside - Verdens Uartigste Dreng Bilag 5: Bagside - Verdens Uartigste Dreng Bilag 6: Side 1 - Verdens Uartigste Dreng Bilag 7: Side 21 - Verdens Uartigste Dreng Bilag 8: Side 22 - Verdens Uartigste Dreng Aalborg Universitet 3

4 Indledning Alle bøger findes i ligeså mange forskellige eksemplarer som der er læsere, og et digt, som et landskab, forandrer sig efter de øjne som ser på det, efter de sjæle som opfatter det. (France , II:XII, Oversættelse af Helle M. Davidsen) (Søndergaard, L., 2003, p. 193) Hvordan skal vi forstå den litteratur vi læser? Er vi i stand til at abstrahere fra vores egen forforståelse af ting, situationer osv. og udelukkende begribe hvad den enkelte forfatter vil os og modtage litteraturens budskab og morale? Skal vi overhovedet forstå litteratur, som et budskab eller en morale, som forfatteren vil indvie os i og holdningspåvirke os med? Eller er det blot en mulighed for at få indblik i et andet menneskes tanker? Umberto Eco har så rigtigt udtalt: Alle tekster består af huller det er os læsere, der fylder disse huller ud (oversættelse: Else Knuth-Wintherfeldt, Ankerlærer og forelæser, Humanistisk Informatik, 1. semester 2005, Aalborg universitet) At vi selv, hver især udfylder disse såkaldte tomme huller gør, at vi hver tillægger en tekst forskellige aspekter, og det kan selvfølgelig være en interessant oplevelse i sig selv, men vi må huske på altid at stoppe op og kigge på hvad det egentlig er der står og ikke hvad vi tillægger det. Det er blandt andet denne tankegang, vi synes kunne være interessant at arbejde med. Skal vi forstå en morale, eller skal vi bare høre en god fortælling? Børn udstråler en åbenhed, en imødekommenhed og positivitet, og de er de fødte kunstnere. Så derfor skal børn kunne spejle sig i eventyr, sange og fantasiens verden. (Filosof, John Engelbrecht) Findes der nogen smukkere branche end børnebogens? Tænk at kunne udgive et værk, som bliver en del af et barns opvækst. Vi husker vel alle bestemte yndlingsbøger fra vores barndom, som vi ville have oplæst igen og igen. Bestemte fortællinger, som aldrig kunne trætte os at høre. Der er noget helt specielt ved barndommens tid, noget uskyldigt, magisk og let påvirkeligt. Hele verden skal udforskes dog i små bidder, og her kan børnelitteraturen være et godt hjælpemiddel til at forstå den store vide verden vi er havnet i. Kigger vi tilbage i historien, udkommer der imidlertid kun ganske få børnebøger, faktisk ikke andet end sølle 200 titler fordelt på 250 år, indtil starten af 1800-tallet. Til sammenligning udkom der i 1997 hele 1573 børnebøger. Aalborg Universitet 4

5 Og selvom disse bøger op til 1800-tallet er sat under betegnelsen børnebøger, ligner de langt fra det, vi i dag forbinder med litteratur til børn. De første børnebøger var mere religiøse end de var belærende om den store vide verden. Men siden begyndelsen af 1800-tallet har der været bøger, der tager udgangspunkt i børns behov og egenskaber: Litteratur som anskuer voksenverdenen med børnenes øjne, som gør et forsøg på at forklare de voksnes adfærd, og tager debatterede og relevante emner op i forhold til samfundets situation. Det er bøger, der i form af fantastiske, eventyrlige fortællinger beretter om menneskets livsvilkår og kampen mellem ondt og godt. Billedbøger får i disse år også plads på børnelitteraturens marked og der kommer mange spændende bud på illustrerede børnebøger. Mange af de børnebøger, der er skrevet gennem tiderne handler om forskellige samfundsrelevante problemer, og disse problemer udrinder ofte af de oplevelser og erfaringer forfatteren bag værket selv har gjort sig. Som et eksempel, har H.C. Andersen skrevet det verdenskendte folkeeventyr Den Grimme Ælling, der handler om en ælling, der bliver udstødt, fordi den er anderledes. Kigger vi nærmere på historien omhandler historien H.C. Andersen selv. Han blev som ung, før han blev berømt, udstødt at samfundet, fordi han var fattig og anderledes. En af den nyere tids børnebogsforfattere, Kim Fupz Aakeson, skriver også om mange relevante emner, og indfører dermed mange samfundsrelevante emner i barndommen, allerede mens børnene er helt små. Vi har blandt andet læst bøger af ham, som omhandler temaerne; tro, skilsmisse og fedme. I bogen Verdens Uartigste Dreng tager han et emne op, omkring det at lyve. Fra vi er helt små, hører vi vores forældre sige, at vi under ingen omstændigheder må lyve. Vi skal altid være ærlige, så kommer vi længst i livet. Men hvad sker der når vi som børn ærligt giver udtryk for, at vi i hvert fald ikke kan lide den tykke uldne trøje, mormor har strikket til os, og at vi ikke kan lide den mad vi får serveret? Så bliver vi betragtet som meget uhøflige og uartige. Her forventer forældrene alligevel at børnene formår at lyve, eller i det mindste pynte på sandheden. Dette kan bevirke, at børn bliver forvirrede, og ikke ved, hvad de skal tro. Er man artig eller uartig når man lyver? Denne dobbeltmoralske situation er en evig problemstilling. Efter at have læst en del titler af Kim Fupz, er hans måde at bruge sproget på iøjnefaldende. Men hvordan bruger Kim Fupz sproget så børn kan forstå budskabet? Og hvad er den egentlige morale i bogen? Det er spørgsmål som disse, der har vakt vores nysgerrighed, og givet os lysten til at kigge nærmere på bogen Verdens Uartigste Dreng. Bogen er udgivet i år 2005, og derfor må Kim Fupz mene, at bogens emne er meget relevant Aalborg Universitet 5

6 for den tid vi lever i. Grunden til, at vores valg er faldet på netop denne bog, er fordi, vi fra første gang vi læste den fandt den humoristisk og interessant, både for børn og voksne. Den introducerede os for et paradoks; vi må aldrig lyve, men nogle gange er vi nødt til at gøre det alligevel. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. (Astrid Lindgren) En anden stor børnebogsforfatter, Astrid Lindgren forsikrer, at hendes børnebøger er skrevet til børn, og selvom mange forfattere stadig oprigtigt skriver til barnet, har børnebøger i dag en langt mere bred og omfangsrig omsætning, end man lige skulle regne med. Børnelitteraturen er med de moderne billedbøger, også blevet en kunstvare. En vare som skal sælges og har en pris. Mange forfattere hævder, at bogen måske ikke til at starte med var tiltænkt som en børnebog, men at det er forlaget som har truffet dette valg. Ved at børnebogen er blevet en vare, har den derved mistet lidt af sit varemærke, og markedet for at skrive en børnebog er blevet frit for alle. Derfor er genren børnebøger også blevet mere abstrakt. [ ] Men nu er det de unge selv, der vælger og køber bøger, og det betyder, at de køber af lyst og ofte vælger spændingsbøger, som har en lavere kvalitetsmæssig status end det, de tidligere indkøbere kaldte»rigtig«litteratur [ ]. ( 1 Han kalder denne tidligere pædagogprægede litteratur for leverpostej-litteratur, der altid var proppet med budskaber om, hvordan man skulle opføre sig. Spændingen var på det jævne:»det var en slags positiv velfærdslitteratur. Den var ikke skræmmende eller foruroligende, og terroren var der ikke endnu«( Børnebøgerne har altså ifølge Damián Arguimbau sluppet den mere pædagogiske og politisk korrekte vinkel, og er blevet mere henvendt til børnene som de direkte læsere af bøgerne. Det er også i høj grad rigtigt, men den anden type af børnelitteratur findes dog stadig. Vi 1 Weekendavisen: (d ) Uddrag af interview med Damián Arguimbau. Damián er født i 1965 og er uddannet journalist. Han har i mange år arbejdet indenfor børnebogsbranchen hvor han bl.a. selv har skrevet børnebøger. Siden 1993 har han anmeldt børnebøger for Weekendavisen. Siden er en online version af Weekendavisen, hvor det er muligt at finde gamle artikler mv. Aalborg Universitet 6

7 synes, at mange børnebøger stadig indeholder masser af moraler, som ligger skjult i en spændende fortælling. Kim Fupz fortæller, at han ikke kun skriver børnebøgerne for, at børnene skal lære noget, men at han også prøver at få forældrene til at stoppe op, og tænke over, hvordan verden ser ud gennem børns øjne : Hvad er målgruppen for dine børnebøger? Ja, det lader jeg så andre om at vurdere, min fjer i hatten er at jeg tit har godt fat i forældrene osse, men det hænger helt sikkert sammen med at jeg skriver børnebogen til mig selv. 2 (Bilag 3 mail til Fupz) Kim Fupz er en moderne børnebogsforfatter, som vi mener, formår, at give sine historier en morale med på vejen. Han benytter sig af finurlige sprogligheder, i form af, at han bruger sproget anderledes end mange andre børnebogsforfattere, og vi har en formodning om, at han prøver at tilegne børn noget mere end blot at give dem en hyggelig fortælling. Det var også derfor, vi blev enige om, at dette projekt skulle tage udgangspunkt i en hans bøger. Vi synes der var meget at tage fat på, og hans skæve indgangsvinkel til den humoristiske skrivemåde gav os blod på tanden til at gå i dybden og undersøge, om der ligger en skjult morale imellem linjerne i teksten. Problemformulering Da vi først stødte på Kim Fupz, blev vi, som før nævnt, meget betaget af hans særlige måde at skrive på. Vi synes, at Kim Fupz fortællinger, i modsætning til mange andre moderne børnebøger, er skrevet med et unikt sprog og en særlig mening og morale. Vi blev derfor mere nysgerrige, og ville vide mere om hvorvidt hans bøger indeholder en morale og hvordan vi i så fald kan bevise eller undersøge dette. I første omgang tillagde vi børnebøgerne en samfundsmæssig opdragende rolle, men fandt hurtig ud af at udtrykket, opdragelse kan være farligt at bruge om en tekstgenre, som varierer meget i sit udtryk. Selvom børnebøgers moralske vinkel kom som et politisk og samfundsmæssigt opdragende tiltag i starten, er dette langt fra det, som kendetegner en moderne børnebog i dag. 2 Se Bilag 1 mail til Fupz Aalborg Universitet 7

8 Mange moderne børnebøger indeholder i dag både humor, ironi og et moralsk budskab, og det er netop disse elementer, vi mener, at Kim Fupz gør brug af i sine børnebøger. Vi er i denne sammenhæng derfor interesseret i at kigge på forfatteren og hans måde at formidle fortællingen på. Vi har en gisning om, at han tilskriver sine børnebøger en vis morale og budskab. Derfor fandt vi det til at starte med interessant, at en vigtig del af forståelsen af børnebøgerne kunne være at se på modtageren, dvs. børnene. Vi må gå ud fra, at børn ikke altid tilskriver en tekst det samme indhold og overførte betydninger, som voksne gør. Opfatter børn overhovedet disse hentydninger og moraler, som fra forfatterens side er skrevet ind i en tekst, eller opfatter børn bare bogen som en god fortælling? Vi vil dog ikke komme ind på børns opfattelse af børnebøger i dette projekt. Vi har under denne temaramme ikke mulighed for at undersøge, hvorvidt modtageren forstår børnebøger, og lægger mærke til de tilskrevne moraler. Temarammen på dette semester er Tekst: Form og Indhold. Ud fra den skal vi udarbejde en projektrapport, hvor vi skal analysere en tekstlig problemstilling, et tekstligt problem og en genre. Derfor ville denne mere sociologiske indgangsvinkel være for ukorrekt at bruge i henhold til temarammen. En anden vinkel, som også kan åbne for mange nye sider af en tekst, er afsenderen. Denne del af en tekst er langt mere konkret og afsenderens produkt, teksten, er af en mere håndgribelig størrelse. Vi besluttede os derfor, at gå i dybden med børnebogens tekstuelle side. Kim Fupz benytter sproget på en særlig måde, og vi tror, at hans sarkasme og til tider hjemmelavede ord dækker over en skjult morale. Vi vil i dette projekt komme ind på, hvordan vi tror, han tilskriver børnebogen en bestemt betydning. Vi antager hermed, at Kim Fupz med vilje har tilskrevet børnebogen en bestemt morale, og vil herudaf, gennem en tekst og sproganalyse med brug af forskellige tekst/sprogbegreber og teorier, beskrive nogle af de værktøjer, som er blevet brugt i teksten. Vores problemformulering består ud fra flere overvejelser af følgende overordnede spørgsmål: Hvordan skal vi forstå børnelitteratur som noget, der formidler en morale? Aalborg Universitet 8

9 Ordet moral stammer fra det latinske ord morale. Morale er afledt af ordet mores som betyder skik. 3 Men hvad er en morale? Og hvad er en moral? Det er svært at generalisere disse begreber, da det er meget forskelligt, hvad hver enkel person tillægger begrebet. Vi vil her citere, hvordan Politikens Dansk Ordbog fra år 2000 definerer dem: Morale: en lære der kan uddrages af fx en belærende fortælling. Moral: opfattelsen af hvad der anses for rigtigt med hensyn til menneskets handle- og tænkemåde. Meget bedre kan det nok ikke siges, men vi vil alligevel kort prøve at beskrive, hvad moral/morale er for os: Vi er af den opfattelse, at morale er dét vi mennesker bør gøre. Altså et sæt uskrevne regler eller normer for, hvad der forventes af os. Dette kan videre udpensles alt efter, hvor i verden man befinder sig, og i hvilket årstal det skal defineres. Vi vil igennem projektet blive nødt til at begribe ordet ud fra den historiske kontekst vi selv lever i, selvom vi godt ved, at vores definition af morale kunne se helt anderledes ud, hvis vi levede, og blev spurgt derom for bare 50 år siden. 3 Oplysningen er hentet fra denne hjemmeside Visdomsnettet: (d ) Siden har til formål at oplyse og inspirere studium af åndsvisdom. Aalborg Universitet 9

10 Projektdesign I dette afsnit om projektdesign vil vi gøre rede for den metode, vi har valgt til at belyse vores problemformulering. Vi ved som udgangspunkt, at børnelitteratur bliver skrevet for at underholde børn i forskellige aldre. Men for at besvare vores problemformulering, er det nødvendigt, at vi ser nærmere på, hvordan en forfatter formidler morale i en bestemt situation. I vores proces, har vi haft mange teorier på banen. For overhovedet at forstå hvad det vil sige at antage noget og fortolke, har vi valgt en hermeneutisk indfaldsvinkel. Uddybelse af dette kommer under vores metodeafsnit. En af de første teoretikere vi blev enige om at benytte os af, er Roman Jakobson. Med hans kommunikationsmodel vil vi se på, hvor og hvordan forfatteren af Verdens Uartigste Dreng, lægger sin vægt i forhold til at skabe kontakt til modtageren. Vi mener, at Roman Jakobsons kommunikationsmodel er nyttig, eftersom den afklarer de grundlæggende elementer i en kommunikationssituation. Her tænker vi på elementerne; afsender, meddelelse, kode osv. Selvom Roman Jakobsons model er grundig, er den ikke grundig nok. Modellen beskæftiger sig ikke med de enkelte ord. Derfor vælger vi også at analysere teksten ved hjælp af Systemisk Funktionel Lingvistik (SFL). Denne teori skal hjælpe os til en næranalyse af sproget. Da børnelitteratur adskiller sig fra voksenlitteratur, vil vi undersøge, hvilke overvejelser en forfatter gør sig, når han tilpasser værket til målgruppen. Derfor mener vi, at Professor Göte Klingbergs adaptationsteori er yderst relevant. Denne teori skal give en bedre forståelse af, hvordan Kim Fupz tilpasser sin bog til børn. Eksempelvis, hvordan han tager hensyn til modtagerens viden. I forlængelse af adaptation vælger vi også at inddrage de to begreber didaktisering og purifikation. Didaktisering mener vi, er et vigtigt element i henhold til vores problemformulering, da det er her, forfatteren bevidst forsøger at formidle særlige kundskaber til og holdningspåvirke barnelæseren. Teorien om purifikation anvender vi, da vi også mener, at det er vigtigt at finde frem til, om der i forlængelse af de andre metoder, også er visse elementer forfatteren bevidst vælger at skåne barnet for. For at afdække afsenderen yderligere vælger vi at inddrage teori om fortællertyper fra Denne skal belyse, hvorledes fortælleren er til stede i teksten, og Aalborg Universitet 10

11 hvilken effekt det giver. K. G. Jørgensens teori omkring fortællertyper inddrager vi i et vist omfang til en mere dybdegående analyse. For at bygge en bro mellem de sproglige analyser og billederne anvender vi Roland Barthes teori om Billedets retorik. Hans teori fortæller om, hvordan billede og tekst fungerer sammen. Dette vælger vi at inddrage, da billederne udgør en stor del af Verdens Uartigste Dreng, og derfor også må anses som et vigtigt virkemiddel i at skabe kontakt til barnet. Eftersom vi har valgt at analysere en børnebog, kunne det være hensigtsmæssigt at kigge på eventyrtræk og evt. benytte os af aktantmodellen 4. Dette har vi dog fravalgt, dels fordi vi synes, at adaptationsteorien er mere relevant for vores indfaldsvinkel til en moderne børnebog, og dels på grund af pladsmangel. Vores valg af teorier viser, hvordan vi på hermeneutisk vis forsøger at forstå helheden omkring morale i børnelitteratur. Med Roman Jakobsons kommunikationsmodel vil vi få afklaret nogle fundamentale forhold omkring kommunikationssituationen og -formen. Med analysen af lingvistikken kommer vi dybt ned i teksten, og finder frem til i hvor stor grad, Kim Fupz gør brug af sproglige virkemidler. Gennem en analyse af adaptation, didaktisering og purifikation får vi et nærmere kendskab til, hvordan forfatteren tilpasser bogen til målgruppen, og hvordan han bevidst forsøger at holdningspåvirke barnet. Ved brug af Roland Barthes teori finder vi frem til forholdet mellem tekst og billede. I vores analyseafsnit vil vi samle hovedpunkterne op i nogle korte delkonklusioner, som danner grundlag for vores fortolkning. Vi afslutter med en sammenfattende konklusion, en perspektivering og en kritik af vores kilder. Vi vil i vores analyser bruge ovennævnte teorier samt vores for-forståelse, dvs., vi vil ikke ukritisk acceptere de ting vi kommer frem til ud fra brugen af teorierne. 4 Model til at illustrere en grundlæggende opbygning i en fiktiv fortælling og desuden tildeler de forskellige personer i historiens optræden en bestemt rolle. Modellen er udviklet af den franske sprog- og litteraturforsker, Algirdas-Julien Greimas ( ). Se evt. flere oplysninger på hjemmesiden Textanayse, hvor disse oplysninger er fundet: (d ). er en opslagsside, der kan give mange grundlæggende oplysninger om tekstanalyse. Aalborg Universitet 11

12 Da teorier nogle gange kan virke lidt firkantede og give udtryk for, at der kun er en måde at anskue tingene på, valgte vi at sende en mail 5 til Kim Fupz. Vi synes det kunne være spændende at få kendskab til hans syn på enkelte problemstillinger. Allerede dagen efter fik vi svar fra ham. 6 Disse svar vil vi benytte os af, og henvise til, i flere af afsnittene i dette projekt. 5 Se Bilag 3 mail til Fupz 6 Se Bilag 3 mail til Fupz Aalborg Universitet 12

13 Metode - Hermeneutisk videnskabsteori Vi har alle hvert vores sprog. Vi bruger ord forskelligt, og tillægger de forskellige ord forskellige betydninger. Dette har betydning for, hvordan vi tolker det skrevne i et værk. Den hermeneutiske indgangsvinkel giver os en mere dynamisk forståelse, og vi bruger i høj grad vores egen forståelseshorisont, og bevæger os frem og tilbage i tekstens forskellige niveauer. En bevægelse frem og tilbage mellem helhed og del, mellem forståelseshorisont og værk, mellem hypotese og materiale, og mellem spørgsmål og svar. Muligheden for at nå et følelsesmæssigt metaplan opnås derved og vi bruger i denne sammenhæng Den hermeneutiske cirkel teori til at åbne for mere dybdegående forståelseshorisonter. Vi har valgt den hermeneutiske videnskabsteori, da den kan hjælpe os i forhold til vores indgangsvinkel til problemformuleringen. For at kunne forstå teksten i dens kontekst, må vi dele teksten op og fortolke den i lyset af de forskellige dele den består af, og den måde vi hver især i gruppen forstår den. En meget central del af hermeneutikken er den hermeneutiske cirkel. Denne cirkel betegner følgende forskellige cirkelstrukturer, der alle karakteriserer forholdet mellem del og helhed i forståelsesprocessen: Helhed-delcirkel: En del af et værk, f.eks. et skriftsted, må forstås ud fra værket som helhed. Samtidig må helheden forstås ud fra forståelsen af delene. Subjekt-objektcirkel: Når vi skal opnå en helhedsforståelse bygger den ikke udelukkende på vores forståelse af det objekt vi forsøger at forstå (f.eks.: værket, protagonisten, hans handlinger etc.) men også på os selv og vores forståelseshorisont. Vi forstår med andre ord et givent værk ud fra de opfattelser og holdninger, vi har i forvejen, men samtidig kan værket på sin side også ændre vores forståelseshorisont. HDM-cirkel: (HDM = hypotetisk deduktiv metode) Vi bevæger os i forståelsesprocessen fra værket til hypoteser om, hvordan værket skal fortolkes og tilbage til værket igen for at efterprøve disse hypoteser. Aalborg Universitet 13

14 Spørgsmål-svarcirkel: Når vi vil opnå forståelse, nærmer vi os værket med spørgsmål, som helt eller delvist besvares. Disse svar fører igen til nye eller reviderede spørgsmål, som igen fører til nye svar og nye spørgsmål osv. 7 For at kunne bruge denne videnskabsteori i vores projekt, er det dog vigtigt, at vi som basis forstår, hvad en tekst egentlig er. Følgende bygger på materiale fra Om litteratur metoder og perspektiver. 8 I slutningen af 1800-tallet opstod en impressionistisk opfattelse af læsning og litteratur. De grundlæggende fortalere for denne opfattelse var de to franskmænd Jules Lemaître og Anatole France. De mente, at læsningen af et værk og værket i sig selv var én og sammen ting, da; Læsningen er at ligestille med en sansemæssig oplevelse (et indtryk, en impression), og det er litteraturens formål at skabe sådanne sansemæssige oplevelser. Disse læsemæssige oplevelser er endvidere forskellige fra læser til læser. (Søndergaard, L., 2003, p. 193) Det, at de læsermæssige oplevelser er forskellige fra læser til læser, gør, at litteraturen skal studeres videnskabeligt indenfor helt bestemte rammer. Vi må bl.a. udelukke muligheden for at finde generelle træk ved et værk. Dette bliver dog problematisk ved brug af teori på en tekst, så vi må derfor hele tiden have i baghovedet, at vi også skal læse teksten på dens egne præmisser. Anatole France sagde, at der ud fra den individuelle forståelse af en tekst, slet ikke var noget grundlag for en videnskabelig undersøgelse af værker: Der findes ikke mere en objektiv kritik, end der findes en objektiv kunst, og alle dem som gør sig til at lægge andre ting end dem selv i deres værker er narret af den mest misvisende illusion. Sandheden er, at man aldrig forlader sig selv. [ ] Vi er indespærret i vores person som i et evigt fængsel. (France , I:IV, oversat af Helle M. Davidsen) (Søndergaard, L., 2003, p. 194) Det er heraf muligt at konkludere, at vi aldrig vil forstå en tekst på samme måde, da vi ikke kan abstrahere for vores egen individuelle forståelse. Altså er det os ikke muligt at sige noget 7 Metodeafsnittet er inspireret fra, Politikkens bog om moderne videnskabsteori Filosofi, p Søndergaard, L., 2003, p Aalborg Universitet 14

15 om et værk, som vil være gældende for alle, som læser det. Det er derfor heller ikke muligt for en forfatter at være så objektiv, at han ikke unddrager sin egen for-forståelse af ting. Vores metodiske tilgang til hele problemstillingen i vores projekt vil afspejle den videnskabsteoretiske tilgang gennem hermeneutikken. Projektet vil derfor blive en videnskabelig undersøgelse, og vi vil forsøge at tage hvert enkelt spørgsmål, der må opstå, op til diskussion i gruppen med forståelse af, at vi ikke nødvendigvis når frem til enighed. Hermeneutikken vil vi bruge som en ledende vejviser gennem forskellige tekstteorier og analysemodeller, hvilket hjælper os til en grundig og fyldestgørende besvarelse af vores problemformulering. Aalborg Universitet 15

16 Børnebogens historie Hele livet bliver opbygget omkring barndommen (tidsrummet hvor barnet er 0-13 år) 9. Den kan, i sammenligning med en tyk bog, betragtes som en indledning. Barndommen har ganske sikkert et mål i sig selv; at udforske verden og opbygge en personlighed, men dybere set har den til opgave at samle kræfter og stof, hvorpå fremtiden og grundlaget for både at uddanne sig til arbejdslivet og til at indgå i samfundet kan udrinde fra. Om børnelitteratur er et vigtigt middel til opfyldelsen af dette mål, kan nok aldrig besvares helt præcist, men det det kan undersøges nærmere ved at kigge tilbage i historien og se på, hvornår børnebøger opstod samt finde frem til en forståelse for deres opståen og deres udvikling. Børnelitteraturen er præget af den mening, der var om børn og deres plads i samfundet på det tidspunkt, hvor bøgerne er udgivet, så vi vil derfor prøve at se litteraturen i forhold til samfundets situation i historien. I 1500-tallet udarbejdede Kongen Christian 2. ( ), en skolelov, som indebar, at der i de små byer skulle undervises i bl.a. dansk læsning og skrivning. Det var her, de første bøger til børn optrådte; nemlig ABC en, dog ikke helt som vi kender den i dag, og Katekismen. Den tyske teolog, Martin Luther ( ), var i midten af 1500-tallet meget bevidst om det nye massemedie, litteraturens, potentialer og brugte Den lille Katekismus som et nyt dannelsesideal. 10 Gennem den danske udgave af Katekismusen fik alle indbyggere i Danmark, det der kan kaldes for en fælles lærebog om hvordan man burde opføre sig i samfundet med andre ord blev den i de følgende århundreder det store omdrejningspunkt i den fælles dannelse af samfundsborgerne. Bl.a. skulle folket nu, for at blive konfirmeret, kunne deres kristne børnelærdom. Det at blive konfirmeret var en forudsætning for at komme til alters, der igen var en forudsætning for at opnå en række borgerlige bemyndigelser og blive et fuldgyldigt medlem af samfundet. Derfor optog denne nye litteratur, Katekismus, en stor del af befolkningens tid. 9 Wikipedia: (d ) Wikipedia er et projekt, hvor folk sammen skriver og bruger en encyklopædi. Målet er at lave et komplet leksikon med åbent indhold på alle verdens sprog. 10 Biblioteksstyrelsen: (d ) Denne hjemmeside indeholder en publikation Litteraturen - lokomotivet i læreprocessen, hvor personer med vidt forskellige tilgange til læreprocesser har svaret på forskellige spørgsmål. Aalborg Universitet 16

17 Det var ikke sprog og kultur, der knyttede folket sammen, men derimod den fælles konge og den fælles religion, som igennem Den lille Katekismus gav folket en basisviden om normer og værdier. 11 I 1600-tallet kom en nyere udgave af ABC en, nemlig den såkaldte Billed-ABC. Nyt for denne, i forhold til den først udkomne ABC, var, at den samtidig med at den var belærende, var illustreret med billeder. Den var dog stadig underlagt en religiøs tilgang. Omkring 1700-tallet kom de, nu til dags, mest kendte folkeeventyr til verden bl.a. Tornerose. 12 Som navnet, folkeeventyr antyder, er det dog vigtigt at understrege, at disse eventyr aldrig har været specielt henvendt til børn, men derimod underholdning til voksne. Det er blot litteratur, som er overlevet, ved i generationer, at blive fortalt videre. Senere hen blev det så mere udbredt at eventyrene fortaltes til børn. I starten af 1800-tallet kom Almueskoleloven, hvilket betød, at der blev indført undervisningspligt for alle børn mellem 7 og 14 år. Dette betød også, at der nu opstod et øget behov for litteratur til børn. Katekismen blev suppleret med en læsebog der indeholdt ikkereligiøse tekster. Denne Læsebog formidlede centrale kundskaber om natur og samfund, menneskelige værdier og moralske normer der var fælles for alle mennesker og trosretninger og indeholdt tekster fra store danske digtere som f.eks. H.C. Andersen og Øhlenschlæger. I denne periode skete der en stor ændring af samfundets syn på børn: Man begyndte at betragte barndomstiden som en særlig betydningsfuld periode i menneskets liv. Børn blev i visse lag betragtet og behandlet som børn, det vil sige mennesker, der var i udvikling og endnu ikke færdige, og som derfor skulle have en speciel opmærksomhed. (Henriksen, B., m.fl., 1978, p. 17) Efter 1800-tallet skete der en markant ændring, og der begyndte nu at udkomme flere og flere børnebøger. Der blev større konkurrence blandt forfatterne og bl.a. deraf begyndte 11 Biblioteksstyrelsen: (d ) Indeholder en publikation Litteraturen - lokomotivet i læreprocessen, hvor personer med vidt forskellige tilgange til læreprocesser har svaret på forskellige spørgsmål. 12 Stikord til børnebogens historie, materialet er fra læreruddannelsen i Skive 2005 Aalborg Universitet 17