METODE - HERMENEUTISK VIDENSKABSTEORI BØRNEBOGENS HISTORIE BØRNEBOG/BILLEDBOG... 19

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "METODE - HERMENEUTISK VIDENSKABSTEORI... 13 BØRNEBOGENS HISTORIE... 16 BØRNEBOG/BILLEDBOG... 19"

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 4 PROBLEMFORMULERING...7 PROJEKTDESIGN METODE - HERMENEUTISK VIDENSKABSTEORI BØRNEBOGENS HISTORIE BØRNEBOG/BILLEDBOG KIM FUPZ AAKESON TEORI SYSTEMISK FUNKTIONEL LINGVISTIK...24 SITUATIONEL/GENRE KOHÆRENS...25 KOHÆSION...25 HOMOFORISK REFERENCE...26 ANAFORISKE REFERENCER...26 INTERTEKSTUELLE REFERENCER...27 FRA AFSENDER TIL MODTAGER HENVENDELSE...27 APPELFORMER...27 DEIKSIS...29 ADAPTATION, DIDAKTISERING & PURIFIKATION...30 ADAPTATION...30 DIDAKTISERING & PURIFIKATION...35 FORTÆLLERTYPE...38 ROMAN JAKOBSON...42 DEN EMOTIVE FUNKTION...44 DEN KONATIVE FUNKTION...44 DEN REFERENTIELLE FUNKTION...45 DEN METAKOMMUNIKATIVE FUNKTION...45 Aalborg Universitet 1

2 DEN FATISKE FUNKTION...45 DEN POETISKE FUNKTION...45 ROLAND BARTHES...46 DEN SPROGLIGE MEDDELELSE...47 DEN IKKE-KODEDE IKONISKE MEDDELELSE...48 DEN KODEDE IKONISKE MEDDELELSE...49 TEORI /ANALYSE-SAMMENKÆDNING REFERAT AF VERDENS UARTIGSTE DRENG ANALYSE AF VERDENS UARTIGSTE DRENG SYSTEMISK FUNKTIONEL LINGVISTIK...54 SITUATIONEL/GENRE KOHÆRENS...54 HOMOFORISKE REFERENCER...55 ANAFORISKE REFERENCER...56 INTERTEKSTUEL REFERENCE...57 APPELFORMER...58 DEIKSIS...59 ADAPTATION, DIDAKTISERING OG PURIFIKATION...60 FORTÆLLERTYPE...70 ROMAN JAKOBSON...74 DEN EMOTIVE FUNKTION...74 DEN REFERENTIELLE FUNKTION...75 DEN POETISKE FUNKTION...75 DEN FATISKE FUNKTION...76 DEN METAKOMMUNIKATIVE FUNKTION...77 DEN KONATIVE FUNKTION...77 BILLEDANALYSE...78 ANALYSE AF FORSIDE & BAGSIDE (OG SIDE 1)...79 ANALYSE AF SIDE 21 & FORTOLKNING KONKLUSION Aalborg Universitet 2

3 PERSPEKTIVERING KILDEKRITIK LITTERATURLISTE Bilag 1: Procesbeskrivelse Bilag 2: Ansvarsliste Bilag 3: Mail til Fupz Bilag 4: Forside - Verdens Uartigste Dreng Bilag 5: Bagside - Verdens Uartigste Dreng Bilag 6: Side 1 - Verdens Uartigste Dreng Bilag 7: Side 21 - Verdens Uartigste Dreng Bilag 8: Side 22 - Verdens Uartigste Dreng Aalborg Universitet 3

4 Indledning Alle bøger findes i ligeså mange forskellige eksemplarer som der er læsere, og et digt, som et landskab, forandrer sig efter de øjne som ser på det, efter de sjæle som opfatter det. (France , II:XII, Oversættelse af Helle M. Davidsen) (Søndergaard, L., 2003, p. 193) Hvordan skal vi forstå den litteratur vi læser? Er vi i stand til at abstrahere fra vores egen forforståelse af ting, situationer osv. og udelukkende begribe hvad den enkelte forfatter vil os og modtage litteraturens budskab og morale? Skal vi overhovedet forstå litteratur, som et budskab eller en morale, som forfatteren vil indvie os i og holdningspåvirke os med? Eller er det blot en mulighed for at få indblik i et andet menneskes tanker? Umberto Eco har så rigtigt udtalt: Alle tekster består af huller det er os læsere, der fylder disse huller ud (oversættelse: Else Knuth-Wintherfeldt, Ankerlærer og forelæser, Humanistisk Informatik, 1. semester 2005, Aalborg universitet) At vi selv, hver især udfylder disse såkaldte tomme huller gør, at vi hver tillægger en tekst forskellige aspekter, og det kan selvfølgelig være en interessant oplevelse i sig selv, men vi må huske på altid at stoppe op og kigge på hvad det egentlig er der står og ikke hvad vi tillægger det. Det er blandt andet denne tankegang, vi synes kunne være interessant at arbejde med. Skal vi forstå en morale, eller skal vi bare høre en god fortælling? Børn udstråler en åbenhed, en imødekommenhed og positivitet, og de er de fødte kunstnere. Så derfor skal børn kunne spejle sig i eventyr, sange og fantasiens verden. (Filosof, John Engelbrecht) Findes der nogen smukkere branche end børnebogens? Tænk at kunne udgive et værk, som bliver en del af et barns opvækst. Vi husker vel alle bestemte yndlingsbøger fra vores barndom, som vi ville have oplæst igen og igen. Bestemte fortællinger, som aldrig kunne trætte os at høre. Der er noget helt specielt ved barndommens tid, noget uskyldigt, magisk og let påvirkeligt. Hele verden skal udforskes dog i små bidder, og her kan børnelitteraturen være et godt hjælpemiddel til at forstå den store vide verden vi er havnet i. Kigger vi tilbage i historien, udkommer der imidlertid kun ganske få børnebøger, faktisk ikke andet end sølle 200 titler fordelt på 250 år, indtil starten af 1800-tallet. Til sammenligning udkom der i 1997 hele 1573 børnebøger. Aalborg Universitet 4

5 Og selvom disse bøger op til 1800-tallet er sat under betegnelsen børnebøger, ligner de langt fra det, vi i dag forbinder med litteratur til børn. De første børnebøger var mere religiøse end de var belærende om den store vide verden. Men siden begyndelsen af 1800-tallet har der været bøger, der tager udgangspunkt i børns behov og egenskaber: Litteratur som anskuer voksenverdenen med børnenes øjne, som gør et forsøg på at forklare de voksnes adfærd, og tager debatterede og relevante emner op i forhold til samfundets situation. Det er bøger, der i form af fantastiske, eventyrlige fortællinger beretter om menneskets livsvilkår og kampen mellem ondt og godt. Billedbøger får i disse år også plads på børnelitteraturens marked og der kommer mange spændende bud på illustrerede børnebøger. Mange af de børnebøger, der er skrevet gennem tiderne handler om forskellige samfundsrelevante problemer, og disse problemer udrinder ofte af de oplevelser og erfaringer forfatteren bag værket selv har gjort sig. Som et eksempel, har H.C. Andersen skrevet det verdenskendte folkeeventyr Den Grimme Ælling, der handler om en ælling, der bliver udstødt, fordi den er anderledes. Kigger vi nærmere på historien omhandler historien H.C. Andersen selv. Han blev som ung, før han blev berømt, udstødt at samfundet, fordi han var fattig og anderledes. En af den nyere tids børnebogsforfattere, Kim Fupz Aakeson, skriver også om mange relevante emner, og indfører dermed mange samfundsrelevante emner i barndommen, allerede mens børnene er helt små. Vi har blandt andet læst bøger af ham, som omhandler temaerne; tro, skilsmisse og fedme. I bogen Verdens Uartigste Dreng tager han et emne op, omkring det at lyve. Fra vi er helt små, hører vi vores forældre sige, at vi under ingen omstændigheder må lyve. Vi skal altid være ærlige, så kommer vi længst i livet. Men hvad sker der når vi som børn ærligt giver udtryk for, at vi i hvert fald ikke kan lide den tykke uldne trøje, mormor har strikket til os, og at vi ikke kan lide den mad vi får serveret? Så bliver vi betragtet som meget uhøflige og uartige. Her forventer forældrene alligevel at børnene formår at lyve, eller i det mindste pynte på sandheden. Dette kan bevirke, at børn bliver forvirrede, og ikke ved, hvad de skal tro. Er man artig eller uartig når man lyver? Denne dobbeltmoralske situation er en evig problemstilling. Efter at have læst en del titler af Kim Fupz, er hans måde at bruge sproget på iøjnefaldende. Men hvordan bruger Kim Fupz sproget så børn kan forstå budskabet? Og hvad er den egentlige morale i bogen? Det er spørgsmål som disse, der har vakt vores nysgerrighed, og givet os lysten til at kigge nærmere på bogen Verdens Uartigste Dreng. Bogen er udgivet i år 2005, og derfor må Kim Fupz mene, at bogens emne er meget relevant Aalborg Universitet 5

6 for den tid vi lever i. Grunden til, at vores valg er faldet på netop denne bog, er fordi, vi fra første gang vi læste den fandt den humoristisk og interessant, både for børn og voksne. Den introducerede os for et paradoks; vi må aldrig lyve, men nogle gange er vi nødt til at gøre det alligevel. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. (Astrid Lindgren) En anden stor børnebogsforfatter, Astrid Lindgren forsikrer, at hendes børnebøger er skrevet til børn, og selvom mange forfattere stadig oprigtigt skriver til barnet, har børnebøger i dag en langt mere bred og omfangsrig omsætning, end man lige skulle regne med. Børnelitteraturen er med de moderne billedbøger, også blevet en kunstvare. En vare som skal sælges og har en pris. Mange forfattere hævder, at bogen måske ikke til at starte med var tiltænkt som en børnebog, men at det er forlaget som har truffet dette valg. Ved at børnebogen er blevet en vare, har den derved mistet lidt af sit varemærke, og markedet for at skrive en børnebog er blevet frit for alle. Derfor er genren børnebøger også blevet mere abstrakt. [ ] Men nu er det de unge selv, der vælger og køber bøger, og det betyder, at de køber af lyst og ofte vælger spændingsbøger, som har en lavere kvalitetsmæssig status end det, de tidligere indkøbere kaldte»rigtig«litteratur [ ]. (http://www.weekendavisen.dk/apps/pbcs.dll/personalia?id=daar) 1 Han kalder denne tidligere pædagogprægede litteratur for leverpostej-litteratur, der altid var proppet med budskaber om, hvordan man skulle opføre sig. Spændingen var på det jævne:»det var en slags positiv velfærdslitteratur. Den var ikke skræmmende eller foruroligende, og terroren var der ikke endnu«(http://www.weekendavisen.dk/apps/pbcs.dll/personalia?id=daar) Børnebøgerne har altså ifølge Damián Arguimbau sluppet den mere pædagogiske og politisk korrekte vinkel, og er blevet mere henvendt til børnene som de direkte læsere af bøgerne. Det er også i høj grad rigtigt, men den anden type af børnelitteratur findes dog stadig. Vi 1 Weekendavisen: (d ) Uddrag af interview med Damián Arguimbau. Damián er født i 1965 og er uddannet journalist. Han har i mange år arbejdet indenfor børnebogsbranchen hvor han bl.a. selv har skrevet børnebøger. Siden 1993 har han anmeldt børnebøger for Weekendavisen. Siden er en online version af Weekendavisen, hvor det er muligt at finde gamle artikler mv. Aalborg Universitet 6

7 synes, at mange børnebøger stadig indeholder masser af moraler, som ligger skjult i en spændende fortælling. Kim Fupz fortæller, at han ikke kun skriver børnebøgerne for, at børnene skal lære noget, men at han også prøver at få forældrene til at stoppe op, og tænke over, hvordan verden ser ud gennem børns øjne : Hvad er målgruppen for dine børnebøger? Ja, det lader jeg så andre om at vurdere, min fjer i hatten er at jeg tit har godt fat i forældrene osse, men det hænger helt sikkert sammen med at jeg skriver børnebogen til mig selv. 2 (Bilag 3 mail til Fupz) Kim Fupz er en moderne børnebogsforfatter, som vi mener, formår, at give sine historier en morale med på vejen. Han benytter sig af finurlige sprogligheder, i form af, at han bruger sproget anderledes end mange andre børnebogsforfattere, og vi har en formodning om, at han prøver at tilegne børn noget mere end blot at give dem en hyggelig fortælling. Det var også derfor, vi blev enige om, at dette projekt skulle tage udgangspunkt i en hans bøger. Vi synes der var meget at tage fat på, og hans skæve indgangsvinkel til den humoristiske skrivemåde gav os blod på tanden til at gå i dybden og undersøge, om der ligger en skjult morale imellem linjerne i teksten. Problemformulering Da vi først stødte på Kim Fupz, blev vi, som før nævnt, meget betaget af hans særlige måde at skrive på. Vi synes, at Kim Fupz fortællinger, i modsætning til mange andre moderne børnebøger, er skrevet med et unikt sprog og en særlig mening og morale. Vi blev derfor mere nysgerrige, og ville vide mere om hvorvidt hans bøger indeholder en morale og hvordan vi i så fald kan bevise eller undersøge dette. I første omgang tillagde vi børnebøgerne en samfundsmæssig opdragende rolle, men fandt hurtig ud af at udtrykket, opdragelse kan være farligt at bruge om en tekstgenre, som varierer meget i sit udtryk. Selvom børnebøgers moralske vinkel kom som et politisk og samfundsmæssigt opdragende tiltag i starten, er dette langt fra det, som kendetegner en moderne børnebog i dag. 2 Se Bilag 1 mail til Fupz Aalborg Universitet 7

8 Mange moderne børnebøger indeholder i dag både humor, ironi og et moralsk budskab, og det er netop disse elementer, vi mener, at Kim Fupz gør brug af i sine børnebøger. Vi er i denne sammenhæng derfor interesseret i at kigge på forfatteren og hans måde at formidle fortællingen på. Vi har en gisning om, at han tilskriver sine børnebøger en vis morale og budskab. Derfor fandt vi det til at starte med interessant, at en vigtig del af forståelsen af børnebøgerne kunne være at se på modtageren, dvs. børnene. Vi må gå ud fra, at børn ikke altid tilskriver en tekst det samme indhold og overførte betydninger, som voksne gør. Opfatter børn overhovedet disse hentydninger og moraler, som fra forfatterens side er skrevet ind i en tekst, eller opfatter børn bare bogen som en god fortælling? Vi vil dog ikke komme ind på børns opfattelse af børnebøger i dette projekt. Vi har under denne temaramme ikke mulighed for at undersøge, hvorvidt modtageren forstår børnebøger, og lægger mærke til de tilskrevne moraler. Temarammen på dette semester er Tekst: Form og Indhold. Ud fra den skal vi udarbejde en projektrapport, hvor vi skal analysere en tekstlig problemstilling, et tekstligt problem og en genre. Derfor ville denne mere sociologiske indgangsvinkel være for ukorrekt at bruge i henhold til temarammen. En anden vinkel, som også kan åbne for mange nye sider af en tekst, er afsenderen. Denne del af en tekst er langt mere konkret og afsenderens produkt, teksten, er af en mere håndgribelig størrelse. Vi besluttede os derfor, at gå i dybden med børnebogens tekstuelle side. Kim Fupz benytter sproget på en særlig måde, og vi tror, at hans sarkasme og til tider hjemmelavede ord dækker over en skjult morale. Vi vil i dette projekt komme ind på, hvordan vi tror, han tilskriver børnebogen en bestemt betydning. Vi antager hermed, at Kim Fupz med vilje har tilskrevet børnebogen en bestemt morale, og vil herudaf, gennem en tekst og sproganalyse med brug af forskellige tekst/sprogbegreber og teorier, beskrive nogle af de værktøjer, som er blevet brugt i teksten. Vores problemformulering består ud fra flere overvejelser af følgende overordnede spørgsmål: Hvordan skal vi forstå børnelitteratur som noget, der formidler en morale? Aalborg Universitet 8

9 Ordet moral stammer fra det latinske ord morale. Morale er afledt af ordet mores som betyder skik. 3 Men hvad er en morale? Og hvad er en moral? Det er svært at generalisere disse begreber, da det er meget forskelligt, hvad hver enkel person tillægger begrebet. Vi vil her citere, hvordan Politikens Dansk Ordbog fra år 2000 definerer dem: Morale: en lære der kan uddrages af fx en belærende fortælling. Moral: opfattelsen af hvad der anses for rigtigt med hensyn til menneskets handle- og tænkemåde. Meget bedre kan det nok ikke siges, men vi vil alligevel kort prøve at beskrive, hvad moral/morale er for os: Vi er af den opfattelse, at morale er dét vi mennesker bør gøre. Altså et sæt uskrevne regler eller normer for, hvad der forventes af os. Dette kan videre udpensles alt efter, hvor i verden man befinder sig, og i hvilket årstal det skal defineres. Vi vil igennem projektet blive nødt til at begribe ordet ud fra den historiske kontekst vi selv lever i, selvom vi godt ved, at vores definition af morale kunne se helt anderledes ud, hvis vi levede, og blev spurgt derom for bare 50 år siden. 3 Oplysningen er hentet fra denne hjemmeside Visdomsnettet: (d ) Siden har til formål at oplyse og inspirere studium af åndsvisdom. Aalborg Universitet 9

10 Projektdesign I dette afsnit om projektdesign vil vi gøre rede for den metode, vi har valgt til at belyse vores problemformulering. Vi ved som udgangspunkt, at børnelitteratur bliver skrevet for at underholde børn i forskellige aldre. Men for at besvare vores problemformulering, er det nødvendigt, at vi ser nærmere på, hvordan en forfatter formidler morale i en bestemt situation. I vores proces, har vi haft mange teorier på banen. For overhovedet at forstå hvad det vil sige at antage noget og fortolke, har vi valgt en hermeneutisk indfaldsvinkel. Uddybelse af dette kommer under vores metodeafsnit. En af de første teoretikere vi blev enige om at benytte os af, er Roman Jakobson. Med hans kommunikationsmodel vil vi se på, hvor og hvordan forfatteren af Verdens Uartigste Dreng, lægger sin vægt i forhold til at skabe kontakt til modtageren. Vi mener, at Roman Jakobsons kommunikationsmodel er nyttig, eftersom den afklarer de grundlæggende elementer i en kommunikationssituation. Her tænker vi på elementerne; afsender, meddelelse, kode osv. Selvom Roman Jakobsons model er grundig, er den ikke grundig nok. Modellen beskæftiger sig ikke med de enkelte ord. Derfor vælger vi også at analysere teksten ved hjælp af Systemisk Funktionel Lingvistik (SFL). Denne teori skal hjælpe os til en næranalyse af sproget. Da børnelitteratur adskiller sig fra voksenlitteratur, vil vi undersøge, hvilke overvejelser en forfatter gør sig, når han tilpasser værket til målgruppen. Derfor mener vi, at Professor Göte Klingbergs adaptationsteori er yderst relevant. Denne teori skal give en bedre forståelse af, hvordan Kim Fupz tilpasser sin bog til børn. Eksempelvis, hvordan han tager hensyn til modtagerens viden. I forlængelse af adaptation vælger vi også at inddrage de to begreber didaktisering og purifikation. Didaktisering mener vi, er et vigtigt element i henhold til vores problemformulering, da det er her, forfatteren bevidst forsøger at formidle særlige kundskaber til og holdningspåvirke barnelæseren. Teorien om purifikation anvender vi, da vi også mener, at det er vigtigt at finde frem til, om der i forlængelse af de andre metoder, også er visse elementer forfatteren bevidst vælger at skåne barnet for. For at afdække afsenderen yderligere vælger vi at inddrage teori om fortællertyper fra Denne skal belyse, hvorledes fortælleren er til stede i teksten, og Aalborg Universitet 10

11 hvilken effekt det giver. K. G. Jørgensens teori omkring fortællertyper inddrager vi i et vist omfang til en mere dybdegående analyse. For at bygge en bro mellem de sproglige analyser og billederne anvender vi Roland Barthes teori om Billedets retorik. Hans teori fortæller om, hvordan billede og tekst fungerer sammen. Dette vælger vi at inddrage, da billederne udgør en stor del af Verdens Uartigste Dreng, og derfor også må anses som et vigtigt virkemiddel i at skabe kontakt til barnet. Eftersom vi har valgt at analysere en børnebog, kunne det være hensigtsmæssigt at kigge på eventyrtræk og evt. benytte os af aktantmodellen 4. Dette har vi dog fravalgt, dels fordi vi synes, at adaptationsteorien er mere relevant for vores indfaldsvinkel til en moderne børnebog, og dels på grund af pladsmangel. Vores valg af teorier viser, hvordan vi på hermeneutisk vis forsøger at forstå helheden omkring morale i børnelitteratur. Med Roman Jakobsons kommunikationsmodel vil vi få afklaret nogle fundamentale forhold omkring kommunikationssituationen og -formen. Med analysen af lingvistikken kommer vi dybt ned i teksten, og finder frem til i hvor stor grad, Kim Fupz gør brug af sproglige virkemidler. Gennem en analyse af adaptation, didaktisering og purifikation får vi et nærmere kendskab til, hvordan forfatteren tilpasser bogen til målgruppen, og hvordan han bevidst forsøger at holdningspåvirke barnet. Ved brug af Roland Barthes teori finder vi frem til forholdet mellem tekst og billede. I vores analyseafsnit vil vi samle hovedpunkterne op i nogle korte delkonklusioner, som danner grundlag for vores fortolkning. Vi afslutter med en sammenfattende konklusion, en perspektivering og en kritik af vores kilder. Vi vil i vores analyser bruge ovennævnte teorier samt vores for-forståelse, dvs., vi vil ikke ukritisk acceptere de ting vi kommer frem til ud fra brugen af teorierne. 4 Model til at illustrere en grundlæggende opbygning i en fiktiv fortælling og desuden tildeler de forskellige personer i historiens optræden en bestemt rolle. Modellen er udviklet af den franske sprog- og litteraturforsker, Algirdas-Julien Greimas ( ). Se evt. flere oplysninger på hjemmesiden Textanayse, hvor disse oplysninger er fundet: (d ). er en opslagsside, der kan give mange grundlæggende oplysninger om tekstanalyse. Aalborg Universitet 11

12 Da teorier nogle gange kan virke lidt firkantede og give udtryk for, at der kun er en måde at anskue tingene på, valgte vi at sende en mail 5 til Kim Fupz. Vi synes det kunne være spændende at få kendskab til hans syn på enkelte problemstillinger. Allerede dagen efter fik vi svar fra ham. 6 Disse svar vil vi benytte os af, og henvise til, i flere af afsnittene i dette projekt. 5 Se Bilag 3 mail til Fupz 6 Se Bilag 3 mail til Fupz Aalborg Universitet 12

13 Metode - Hermeneutisk videnskabsteori Vi har alle hvert vores sprog. Vi bruger ord forskelligt, og tillægger de forskellige ord forskellige betydninger. Dette har betydning for, hvordan vi tolker det skrevne i et værk. Den hermeneutiske indgangsvinkel giver os en mere dynamisk forståelse, og vi bruger i høj grad vores egen forståelseshorisont, og bevæger os frem og tilbage i tekstens forskellige niveauer. En bevægelse frem og tilbage mellem helhed og del, mellem forståelseshorisont og værk, mellem hypotese og materiale, og mellem spørgsmål og svar. Muligheden for at nå et følelsesmæssigt metaplan opnås derved og vi bruger i denne sammenhæng Den hermeneutiske cirkel teori til at åbne for mere dybdegående forståelseshorisonter. Vi har valgt den hermeneutiske videnskabsteori, da den kan hjælpe os i forhold til vores indgangsvinkel til problemformuleringen. For at kunne forstå teksten i dens kontekst, må vi dele teksten op og fortolke den i lyset af de forskellige dele den består af, og den måde vi hver især i gruppen forstår den. En meget central del af hermeneutikken er den hermeneutiske cirkel. Denne cirkel betegner følgende forskellige cirkelstrukturer, der alle karakteriserer forholdet mellem del og helhed i forståelsesprocessen: Helhed-delcirkel: En del af et værk, f.eks. et skriftsted, må forstås ud fra værket som helhed. Samtidig må helheden forstås ud fra forståelsen af delene. Subjekt-objektcirkel: Når vi skal opnå en helhedsforståelse bygger den ikke udelukkende på vores forståelse af det objekt vi forsøger at forstå (f.eks.: værket, protagonisten, hans handlinger etc.) men også på os selv og vores forståelseshorisont. Vi forstår med andre ord et givent værk ud fra de opfattelser og holdninger, vi har i forvejen, men samtidig kan værket på sin side også ændre vores forståelseshorisont. HDM-cirkel: (HDM = hypotetisk deduktiv metode) Vi bevæger os i forståelsesprocessen fra værket til hypoteser om, hvordan værket skal fortolkes og tilbage til værket igen for at efterprøve disse hypoteser. Aalborg Universitet 13

14 Spørgsmål-svarcirkel: Når vi vil opnå forståelse, nærmer vi os værket med spørgsmål, som helt eller delvist besvares. Disse svar fører igen til nye eller reviderede spørgsmål, som igen fører til nye svar og nye spørgsmål osv. 7 For at kunne bruge denne videnskabsteori i vores projekt, er det dog vigtigt, at vi som basis forstår, hvad en tekst egentlig er. Følgende bygger på materiale fra Om litteratur metoder og perspektiver. 8 I slutningen af 1800-tallet opstod en impressionistisk opfattelse af læsning og litteratur. De grundlæggende fortalere for denne opfattelse var de to franskmænd Jules Lemaître og Anatole France. De mente, at læsningen af et værk og værket i sig selv var én og sammen ting, da; Læsningen er at ligestille med en sansemæssig oplevelse (et indtryk, en impression), og det er litteraturens formål at skabe sådanne sansemæssige oplevelser. Disse læsemæssige oplevelser er endvidere forskellige fra læser til læser. (Søndergaard, L., 2003, p. 193) Det, at de læsermæssige oplevelser er forskellige fra læser til læser, gør, at litteraturen skal studeres videnskabeligt indenfor helt bestemte rammer. Vi må bl.a. udelukke muligheden for at finde generelle træk ved et værk. Dette bliver dog problematisk ved brug af teori på en tekst, så vi må derfor hele tiden have i baghovedet, at vi også skal læse teksten på dens egne præmisser. Anatole France sagde, at der ud fra den individuelle forståelse af en tekst, slet ikke var noget grundlag for en videnskabelig undersøgelse af værker: Der findes ikke mere en objektiv kritik, end der findes en objektiv kunst, og alle dem som gør sig til at lægge andre ting end dem selv i deres værker er narret af den mest misvisende illusion. Sandheden er, at man aldrig forlader sig selv. [ ] Vi er indespærret i vores person som i et evigt fængsel. (France , I:IV, oversat af Helle M. Davidsen) (Søndergaard, L., 2003, p. 194) Det er heraf muligt at konkludere, at vi aldrig vil forstå en tekst på samme måde, da vi ikke kan abstrahere for vores egen individuelle forståelse. Altså er det os ikke muligt at sige noget 7 Metodeafsnittet er inspireret fra, Politikkens bog om moderne videnskabsteori Filosofi, p Søndergaard, L., 2003, p Aalborg Universitet 14

15 om et værk, som vil være gældende for alle, som læser det. Det er derfor heller ikke muligt for en forfatter at være så objektiv, at han ikke unddrager sin egen for-forståelse af ting. Vores metodiske tilgang til hele problemstillingen i vores projekt vil afspejle den videnskabsteoretiske tilgang gennem hermeneutikken. Projektet vil derfor blive en videnskabelig undersøgelse, og vi vil forsøge at tage hvert enkelt spørgsmål, der må opstå, op til diskussion i gruppen med forståelse af, at vi ikke nødvendigvis når frem til enighed. Hermeneutikken vil vi bruge som en ledende vejviser gennem forskellige tekstteorier og analysemodeller, hvilket hjælper os til en grundig og fyldestgørende besvarelse af vores problemformulering. Aalborg Universitet 15

16 Børnebogens historie Hele livet bliver opbygget omkring barndommen (tidsrummet hvor barnet er 0-13 år) 9. Den kan, i sammenligning med en tyk bog, betragtes som en indledning. Barndommen har ganske sikkert et mål i sig selv; at udforske verden og opbygge en personlighed, men dybere set har den til opgave at samle kræfter og stof, hvorpå fremtiden og grundlaget for både at uddanne sig til arbejdslivet og til at indgå i samfundet kan udrinde fra. Om børnelitteratur er et vigtigt middel til opfyldelsen af dette mål, kan nok aldrig besvares helt præcist, men det det kan undersøges nærmere ved at kigge tilbage i historien og se på, hvornår børnebøger opstod samt finde frem til en forståelse for deres opståen og deres udvikling. Børnelitteraturen er præget af den mening, der var om børn og deres plads i samfundet på det tidspunkt, hvor bøgerne er udgivet, så vi vil derfor prøve at se litteraturen i forhold til samfundets situation i historien. I 1500-tallet udarbejdede Kongen Christian 2. ( ), en skolelov, som indebar, at der i de små byer skulle undervises i bl.a. dansk læsning og skrivning. Det var her, de første bøger til børn optrådte; nemlig ABC en, dog ikke helt som vi kender den i dag, og Katekismen. Den tyske teolog, Martin Luther ( ), var i midten af 1500-tallet meget bevidst om det nye massemedie, litteraturens, potentialer og brugte Den lille Katekismus som et nyt dannelsesideal. 10 Gennem den danske udgave af Katekismusen fik alle indbyggere i Danmark, det der kan kaldes for en fælles lærebog om hvordan man burde opføre sig i samfundet med andre ord blev den i de følgende århundreder det store omdrejningspunkt i den fælles dannelse af samfundsborgerne. Bl.a. skulle folket nu, for at blive konfirmeret, kunne deres kristne børnelærdom. Det at blive konfirmeret var en forudsætning for at komme til alters, der igen var en forudsætning for at opnå en række borgerlige bemyndigelser og blive et fuldgyldigt medlem af samfundet. Derfor optog denne nye litteratur, Katekismus, en stor del af befolkningens tid. 9 Wikipedia: (d ) Wikipedia er et projekt, hvor folk sammen skriver og bruger en encyklopædi. Målet er at lave et komplet leksikon med åbent indhold på alle verdens sprog. 10 Biblioteksstyrelsen: (d ) Denne hjemmeside indeholder en publikation Litteraturen - lokomotivet i læreprocessen, hvor personer med vidt forskellige tilgange til læreprocesser har svaret på forskellige spørgsmål. Aalborg Universitet 16

17 Det var ikke sprog og kultur, der knyttede folket sammen, men derimod den fælles konge og den fælles religion, som igennem Den lille Katekismus gav folket en basisviden om normer og værdier. 11 I 1600-tallet kom en nyere udgave af ABC en, nemlig den såkaldte Billed-ABC. Nyt for denne, i forhold til den først udkomne ABC, var, at den samtidig med at den var belærende, var illustreret med billeder. Den var dog stadig underlagt en religiøs tilgang. Omkring 1700-tallet kom de, nu til dags, mest kendte folkeeventyr til verden bl.a. Tornerose. 12 Som navnet, folkeeventyr antyder, er det dog vigtigt at understrege, at disse eventyr aldrig har været specielt henvendt til børn, men derimod underholdning til voksne. Det er blot litteratur, som er overlevet, ved i generationer, at blive fortalt videre. Senere hen blev det så mere udbredt at eventyrene fortaltes til børn. I starten af 1800-tallet kom Almueskoleloven, hvilket betød, at der blev indført undervisningspligt for alle børn mellem 7 og 14 år. Dette betød også, at der nu opstod et øget behov for litteratur til børn. Katekismen blev suppleret med en læsebog der indeholdt ikkereligiøse tekster. Denne Læsebog formidlede centrale kundskaber om natur og samfund, menneskelige værdier og moralske normer der var fælles for alle mennesker og trosretninger og indeholdt tekster fra store danske digtere som f.eks. H.C. Andersen og Øhlenschlæger. I denne periode skete der en stor ændring af samfundets syn på børn: Man begyndte at betragte barndomstiden som en særlig betydningsfuld periode i menneskets liv. Børn blev i visse lag betragtet og behandlet som børn, det vil sige mennesker, der var i udvikling og endnu ikke færdige, og som derfor skulle have en speciel opmærksomhed. (Henriksen, B., m.fl., 1978, p. 17) Efter 1800-tallet skete der en markant ændring, og der begyndte nu at udkomme flere og flere børnebøger. Der blev større konkurrence blandt forfatterne og bl.a. deraf begyndte 11 Biblioteksstyrelsen: (d ) Indeholder en publikation Litteraturen - lokomotivet i læreprocessen, hvor personer med vidt forskellige tilgange til læreprocesser har svaret på forskellige spørgsmål. 12 Stikord til børnebogens historie, materialet er fra læreruddannelsen i Skive 2005 Aalborg Universitet 17

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Rikkemaiah - LIV TIL ORD skrivtil@rikkemaiah.dk rikkemaiah.dk

Rikkemaiah - LIV TIL ORD skrivtil@rikkemaiah.dk rikkemaiah.dk Først lidt nyttig baggrundsviden: 3 essentielle tips, der gør din tekst BEDRE Første Tip: Brug kommunikationstrekanten til at finde formålet med din tekst Når du skriver tekster, er det godt at vide, at

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 I 5. klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at

Læs mere

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten

Læs mere

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Undervisningsmateriale 0.-4. klasse Lidt om Museum Ovartaci Museum Ovartaci er et lidt anderledes kunstmuseum, fordi kunsten her er lavet af kunstnere,

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Årsplan 9. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17

Årsplan 9. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17 Tema: Identitet Uge 32-39 32 styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form der passer til

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Ida Toft Andersen FE Frem10 18/06-2014

Ida Toft Andersen FE Frem10 18/06-2014 Indledning og emne Mobning er et kendt begreb. Alle kender til det. Jeg har valgt, at arbejde med mobning, fordi jeg syntes det er et spændende emne. Jeg har valgt at arbejde med to tekster. Min hovedtekst

Læs mere

Pressefif og mediekontakt

Pressefif og mediekontakt Pressefif og mediekontakt Disposition for dette dokument Side 1: Mediekontakt (inkl. den gode historie) Side 3: Interviewteknik Side 5: Artikelskrivning (inkl. målgruppe, sprog, opbygning) Side 7: Pressemeddelelse

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Dansk 1960erne-70erne

Dansk 1960erne-70erne Dansk 1960erne-70erne Introduktion Dansk bliver i 1900-tallets midte lige så stille grundskolens vigtigste fag. I Den Blå betænkning er faget det første, der beskrives, og det sker med de indledende ord:

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe!

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Her får du opskriften på, hvad du skal gøre for at købe det maleri, der er det helt rigtige for lige præcis dig. Rigtig god fornøjelse!

Læs mere

Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie

Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie Dato for interview: 26. juli 2016 Lokation: København Varighed: 13 min Transskriberingen bygger på Steinar Kvales teori om grov transskribering, hvor tænkepauser,

Læs mere

LENE KAABERBØLS HØG AAGAARD SVANEKIER

LENE KAABERBØLS HØG AAGAARD SVANEKIER LENE KAABERBØLS HØG AAGAARD SVANEKIER Vildheks et undervisningsforløb Du skal til at arbejde med bogen Ildprøven. Den er første bind i serien om Vildheks af Lene Kaaberbøl. Den har illustrationer af Anders

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Opgaveskyen.dk. Kunsteventyr og folkeeventyr. Navn: Klasse:

Opgaveskyen.dk. Kunsteventyr og folkeeventyr. Navn: Klasse: Kunsteventyr og folkeeventyr Navn: Klasse: Dette forløb er opbygget i følgende rækkefølge: Opgaveskyen.dk Mål Introduktion Genrebeskrivelse Kendetegn for eventyr Analysér et eventyr Skriv dit eget eventyr

Læs mere

Min kulturelle rygsæk

Min kulturelle rygsæk 5a - Drejebog - Min kulturelle rygsæk - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber Min kulturelle rygsæk Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække består af fire øvelser, der beskæftiger sig med kultur

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Et enkeltkunstnermuseum som J. F. Willumsens Museum er særdeles velegnet i kunstformidling til børn og unge. Tilegnelsen af værkerne bliver mere overskuelig,

Læs mere

Kender jeg Kim Fupz Aakeson? Se på billederne side 21, 23, 25 og 27. Her er billeder af 4 bøger:

Kender jeg Kim Fupz Aakeson? Se på billederne side 21, 23, 25 og 27. Her er billeder af 4 bøger: Før jeg læser bogen Kender jeg Kim Fupz Aakeson? Se på billederne side 21, 23, 25 og 27. Her er billeder af 4 bøger: Nina Sahl Kim Fupz Aakeson Gyldendal 1. Hvad hedder de 4 bøger? x x x x x x x x x x

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig)

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig) BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER JEG ER FREDE (men det er ikke altid det de andre kalder mig) Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse,

Læs mere

Ditlev Nielsen 2.g Kom/it 9/10/15. Avis artikel rapport

Ditlev Nielsen 2.g Kom/it 9/10/15. Avis artikel rapport Ditlev Nielsen 2.g Kom/it 9/10/15 Avis artikel rapport Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering Side 3 Afsender Side 3 Budskab Side 3 Medie Typografi Side 4-6 Medie Farver Side 7-9 Medie

Læs mere

Skolenavn: SCT. KNUDS GYMNASIUM

Skolenavn: SCT. KNUDS GYMNASIUM Forældreroller i dag Forældrene i dagens Danmark støtter altid op om deres børn. De kommer til deres fodboldkampe, skolearrangementer og slipper dem aldrig ude af syne. Men er det virkelig den bedste måde

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

At skrive en artikel

At skrive en artikel At skrive en artikel 1. Du kan vælge mellem 3 artikeltyper o Portrætartikel, som beskriver en person, der er interessant i forhold til et bestemt emne. o Baggrundsartikel, der vil informere om et emne.

Læs mere

Baggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag.

Baggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag. FORLAG Kanon i indskolingen Fra morgen til aften. En vinterdag i vikingetiden. Peter Seeberg. Af Dorthe Eriksen, CFU Aabenraa Intro til læreren Også i indskolingen skal der undervises i tekster skrevet

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Dansk årsplan 5. klasse

Dansk årsplan 5. klasse Dansk årsplan 5. klasse 2016-2017 I dette skoleår fortsætter vi med genrekendskab og litterære begreber såsom personkarakteristik, miljø, komposition, virkemidler, fortællere samt synsvinkel, teksters

Læs mere

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole Efter 2. klasse prioriteres følgende højt: Sproglig opmærksomhed Bogstavindlæring/repetition Angrebsteknikker til stavning/læsning stavelsesdeling (prikke vokaler) morfemdeling (deling efter ordets stamme)

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Alternativ markedsføring

Alternativ markedsføring Alternativ markedsføring Kom/IT Projekt HTX Roskilde Joachim K. Bodholdt 05-05-2009 Indholdsfortegnelse Alternativ markedsføring online.... 3 Projekt beskrivelse:... 3 Case: Projekt 'Mørk & Juhl'... 4

Læs mere

Guide til tværfagligt eksamensprojekt

Guide til tværfagligt eksamensprojekt Guide til tværfagligt eksamensprojekt --------- Skriv en god synopsis --------- Den gode synopsis viser, at du kan: Fremstille et emne klart og præcist Skabe sammenhæng og struktur Vælge de vigtigste oplysninger

Læs mere

I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget.

I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. DIMISSIONSTALE 2017 Kære studenter I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. Og I kender alle sammen manden, der er indbegrebet af denne tankegang. Manden, der søgte at

Læs mere

Det er ikke altid chefens skyld

Det er ikke altid chefens skyld Det er ikke chefen, børnene eller økonomien, der stresser dig. Det er dine tanker om chefen, børnene og økonomien, der stresser dig. Det ser måske ud som om, det er verden uden for os selv, som skaber

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Årsplan 7.x. dansk TG

Årsplan 7.x. dansk TG Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 34 Vi bruger timerne på at lære hinanden bedre at kende og på at planlægge hytteturen. 35 Hyttetur (Bethesda) 36-37 Artikler Medierne er en stor del af vores

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Årsplan for kristendom i 2.a

Årsplan for kristendom i 2.a Årsplan for kristendom i 2.a Fællesmål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 2

Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Anna Skyggebjerg, Niels Dalgaard, Anette Steffensen, Helene Høyrup, Torben Weinreich, Bodil Kampp og Hans-Heino Ewers Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Roskilde

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret)

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret) Lærevejledning til forberedelse før besøg på Middelaldercentret. - Daglejren, Byens borgere og Middelalderen på egen hånd Før I kommer til daglejeren og til en dag i middelalderen, er det en god ide at

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse

ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse Hvad er retorik? Matematik, filosofi etc. fra samme periode. Omtumlet fag. På den ene side ophøjet, som en dannelse, anden side mistro til retorik, med dårligt

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Fantasien flyver! eller gør den nu også det? Den fantastiske fantasi

Fantasien flyver! eller gør den nu også det? Den fantastiske fantasi Fantasien flyver! eller gør den nu også det? Den fantastiske fantasi Indbildningskraft, empati, forestillingsevne og de fantastiske fortællinger Syn på børnelitteraturen Anskuelser. Slags & Genrer. Æstetik

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder. Hvordan lærer eleven dette. Eleven kan vurdere tekstens sproglige virkemidler. Eleven har viden om sproglige virkemidler

Færdigheds- og vidensområder. Hvordan lærer eleven dette. Eleven kan vurdere tekstens sproglige virkemidler. Eleven har viden om sproglige virkemidler Klasse: Mars (6.-7. klasse) Skoleår: 2016/2017 Fag: Dansk Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) August Poetry Slam Hvad underviser skal lære eleven Læsning:. Fremstilling: Fortolkning: Hvordan lærer

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere