METODE - HERMENEUTISK VIDENSKABSTEORI BØRNEBOGENS HISTORIE BØRNEBOG/BILLEDBOG... 19

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "METODE - HERMENEUTISK VIDENSKABSTEORI... 13 BØRNEBOGENS HISTORIE... 16 BØRNEBOG/BILLEDBOG... 19"

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 4 PROBLEMFORMULERING...7 PROJEKTDESIGN METODE - HERMENEUTISK VIDENSKABSTEORI BØRNEBOGENS HISTORIE BØRNEBOG/BILLEDBOG KIM FUPZ AAKESON TEORI SYSTEMISK FUNKTIONEL LINGVISTIK...24 SITUATIONEL/GENRE KOHÆRENS...25 KOHÆSION...25 HOMOFORISK REFERENCE...26 ANAFORISKE REFERENCER...26 INTERTEKSTUELLE REFERENCER...27 FRA AFSENDER TIL MODTAGER HENVENDELSE...27 APPELFORMER...27 DEIKSIS...29 ADAPTATION, DIDAKTISERING & PURIFIKATION...30 ADAPTATION...30 DIDAKTISERING & PURIFIKATION...35 FORTÆLLERTYPE...38 ROMAN JAKOBSON...42 DEN EMOTIVE FUNKTION...44 DEN KONATIVE FUNKTION...44 DEN REFERENTIELLE FUNKTION...45 DEN METAKOMMUNIKATIVE FUNKTION...45 Aalborg Universitet 1

2 DEN FATISKE FUNKTION...45 DEN POETISKE FUNKTION...45 ROLAND BARTHES...46 DEN SPROGLIGE MEDDELELSE...47 DEN IKKE-KODEDE IKONISKE MEDDELELSE...48 DEN KODEDE IKONISKE MEDDELELSE...49 TEORI /ANALYSE-SAMMENKÆDNING REFERAT AF VERDENS UARTIGSTE DRENG ANALYSE AF VERDENS UARTIGSTE DRENG SYSTEMISK FUNKTIONEL LINGVISTIK...54 SITUATIONEL/GENRE KOHÆRENS...54 HOMOFORISKE REFERENCER...55 ANAFORISKE REFERENCER...56 INTERTEKSTUEL REFERENCE...57 APPELFORMER...58 DEIKSIS...59 ADAPTATION, DIDAKTISERING OG PURIFIKATION...60 FORTÆLLERTYPE...70 ROMAN JAKOBSON...74 DEN EMOTIVE FUNKTION...74 DEN REFERENTIELLE FUNKTION...75 DEN POETISKE FUNKTION...75 DEN FATISKE FUNKTION...76 DEN METAKOMMUNIKATIVE FUNKTION...77 DEN KONATIVE FUNKTION...77 BILLEDANALYSE...78 ANALYSE AF FORSIDE & BAGSIDE (OG SIDE 1)...79 ANALYSE AF SIDE 21 & FORTOLKNING KONKLUSION Aalborg Universitet 2

3 PERSPEKTIVERING KILDEKRITIK LITTERATURLISTE Bilag 1: Procesbeskrivelse Bilag 2: Ansvarsliste Bilag 3: Mail til Fupz Bilag 4: Forside - Verdens Uartigste Dreng Bilag 5: Bagside - Verdens Uartigste Dreng Bilag 6: Side 1 - Verdens Uartigste Dreng Bilag 7: Side 21 - Verdens Uartigste Dreng Bilag 8: Side 22 - Verdens Uartigste Dreng Aalborg Universitet 3

4 Indledning Alle bøger findes i ligeså mange forskellige eksemplarer som der er læsere, og et digt, som et landskab, forandrer sig efter de øjne som ser på det, efter de sjæle som opfatter det. (France , II:XII, Oversættelse af Helle M. Davidsen) (Søndergaard, L., 2003, p. 193) Hvordan skal vi forstå den litteratur vi læser? Er vi i stand til at abstrahere fra vores egen forforståelse af ting, situationer osv. og udelukkende begribe hvad den enkelte forfatter vil os og modtage litteraturens budskab og morale? Skal vi overhovedet forstå litteratur, som et budskab eller en morale, som forfatteren vil indvie os i og holdningspåvirke os med? Eller er det blot en mulighed for at få indblik i et andet menneskes tanker? Umberto Eco har så rigtigt udtalt: Alle tekster består af huller det er os læsere, der fylder disse huller ud (oversættelse: Else Knuth-Wintherfeldt, Ankerlærer og forelæser, Humanistisk Informatik, 1. semester 2005, Aalborg universitet) At vi selv, hver især udfylder disse såkaldte tomme huller gør, at vi hver tillægger en tekst forskellige aspekter, og det kan selvfølgelig være en interessant oplevelse i sig selv, men vi må huske på altid at stoppe op og kigge på hvad det egentlig er der står og ikke hvad vi tillægger det. Det er blandt andet denne tankegang, vi synes kunne være interessant at arbejde med. Skal vi forstå en morale, eller skal vi bare høre en god fortælling? Børn udstråler en åbenhed, en imødekommenhed og positivitet, og de er de fødte kunstnere. Så derfor skal børn kunne spejle sig i eventyr, sange og fantasiens verden. (Filosof, John Engelbrecht) Findes der nogen smukkere branche end børnebogens? Tænk at kunne udgive et værk, som bliver en del af et barns opvækst. Vi husker vel alle bestemte yndlingsbøger fra vores barndom, som vi ville have oplæst igen og igen. Bestemte fortællinger, som aldrig kunne trætte os at høre. Der er noget helt specielt ved barndommens tid, noget uskyldigt, magisk og let påvirkeligt. Hele verden skal udforskes dog i små bidder, og her kan børnelitteraturen være et godt hjælpemiddel til at forstå den store vide verden vi er havnet i. Kigger vi tilbage i historien, udkommer der imidlertid kun ganske få børnebøger, faktisk ikke andet end sølle 200 titler fordelt på 250 år, indtil starten af 1800-tallet. Til sammenligning udkom der i 1997 hele 1573 børnebøger. Aalborg Universitet 4

5 Og selvom disse bøger op til 1800-tallet er sat under betegnelsen børnebøger, ligner de langt fra det, vi i dag forbinder med litteratur til børn. De første børnebøger var mere religiøse end de var belærende om den store vide verden. Men siden begyndelsen af 1800-tallet har der været bøger, der tager udgangspunkt i børns behov og egenskaber: Litteratur som anskuer voksenverdenen med børnenes øjne, som gør et forsøg på at forklare de voksnes adfærd, og tager debatterede og relevante emner op i forhold til samfundets situation. Det er bøger, der i form af fantastiske, eventyrlige fortællinger beretter om menneskets livsvilkår og kampen mellem ondt og godt. Billedbøger får i disse år også plads på børnelitteraturens marked og der kommer mange spændende bud på illustrerede børnebøger. Mange af de børnebøger, der er skrevet gennem tiderne handler om forskellige samfundsrelevante problemer, og disse problemer udrinder ofte af de oplevelser og erfaringer forfatteren bag værket selv har gjort sig. Som et eksempel, har H.C. Andersen skrevet det verdenskendte folkeeventyr Den Grimme Ælling, der handler om en ælling, der bliver udstødt, fordi den er anderledes. Kigger vi nærmere på historien omhandler historien H.C. Andersen selv. Han blev som ung, før han blev berømt, udstødt at samfundet, fordi han var fattig og anderledes. En af den nyere tids børnebogsforfattere, Kim Fupz Aakeson, skriver også om mange relevante emner, og indfører dermed mange samfundsrelevante emner i barndommen, allerede mens børnene er helt små. Vi har blandt andet læst bøger af ham, som omhandler temaerne; tro, skilsmisse og fedme. I bogen Verdens Uartigste Dreng tager han et emne op, omkring det at lyve. Fra vi er helt små, hører vi vores forældre sige, at vi under ingen omstændigheder må lyve. Vi skal altid være ærlige, så kommer vi længst i livet. Men hvad sker der når vi som børn ærligt giver udtryk for, at vi i hvert fald ikke kan lide den tykke uldne trøje, mormor har strikket til os, og at vi ikke kan lide den mad vi får serveret? Så bliver vi betragtet som meget uhøflige og uartige. Her forventer forældrene alligevel at børnene formår at lyve, eller i det mindste pynte på sandheden. Dette kan bevirke, at børn bliver forvirrede, og ikke ved, hvad de skal tro. Er man artig eller uartig når man lyver? Denne dobbeltmoralske situation er en evig problemstilling. Efter at have læst en del titler af Kim Fupz, er hans måde at bruge sproget på iøjnefaldende. Men hvordan bruger Kim Fupz sproget så børn kan forstå budskabet? Og hvad er den egentlige morale i bogen? Det er spørgsmål som disse, der har vakt vores nysgerrighed, og givet os lysten til at kigge nærmere på bogen Verdens Uartigste Dreng. Bogen er udgivet i år 2005, og derfor må Kim Fupz mene, at bogens emne er meget relevant Aalborg Universitet 5

6 for den tid vi lever i. Grunden til, at vores valg er faldet på netop denne bog, er fordi, vi fra første gang vi læste den fandt den humoristisk og interessant, både for børn og voksne. Den introducerede os for et paradoks; vi må aldrig lyve, men nogle gange er vi nødt til at gøre det alligevel. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. (Astrid Lindgren) En anden stor børnebogsforfatter, Astrid Lindgren forsikrer, at hendes børnebøger er skrevet til børn, og selvom mange forfattere stadig oprigtigt skriver til barnet, har børnebøger i dag en langt mere bred og omfangsrig omsætning, end man lige skulle regne med. Børnelitteraturen er med de moderne billedbøger, også blevet en kunstvare. En vare som skal sælges og har en pris. Mange forfattere hævder, at bogen måske ikke til at starte med var tiltænkt som en børnebog, men at det er forlaget som har truffet dette valg. Ved at børnebogen er blevet en vare, har den derved mistet lidt af sit varemærke, og markedet for at skrive en børnebog er blevet frit for alle. Derfor er genren børnebøger også blevet mere abstrakt. [ ] Men nu er det de unge selv, der vælger og køber bøger, og det betyder, at de køber af lyst og ofte vælger spændingsbøger, som har en lavere kvalitetsmæssig status end det, de tidligere indkøbere kaldte»rigtig«litteratur [ ]. (http://www.weekendavisen.dk/apps/pbcs.dll/personalia?id=daar) 1 Han kalder denne tidligere pædagogprægede litteratur for leverpostej-litteratur, der altid var proppet med budskaber om, hvordan man skulle opføre sig. Spændingen var på det jævne:»det var en slags positiv velfærdslitteratur. Den var ikke skræmmende eller foruroligende, og terroren var der ikke endnu«(http://www.weekendavisen.dk/apps/pbcs.dll/personalia?id=daar) Børnebøgerne har altså ifølge Damián Arguimbau sluppet den mere pædagogiske og politisk korrekte vinkel, og er blevet mere henvendt til børnene som de direkte læsere af bøgerne. Det er også i høj grad rigtigt, men den anden type af børnelitteratur findes dog stadig. Vi 1 Weekendavisen: (d ) Uddrag af interview med Damián Arguimbau. Damián er født i 1965 og er uddannet journalist. Han har i mange år arbejdet indenfor børnebogsbranchen hvor han bl.a. selv har skrevet børnebøger. Siden 1993 har han anmeldt børnebøger for Weekendavisen. Siden er en online version af Weekendavisen, hvor det er muligt at finde gamle artikler mv. Aalborg Universitet 6

7 synes, at mange børnebøger stadig indeholder masser af moraler, som ligger skjult i en spændende fortælling. Kim Fupz fortæller, at han ikke kun skriver børnebøgerne for, at børnene skal lære noget, men at han også prøver at få forældrene til at stoppe op, og tænke over, hvordan verden ser ud gennem børns øjne : Hvad er målgruppen for dine børnebøger? Ja, det lader jeg så andre om at vurdere, min fjer i hatten er at jeg tit har godt fat i forældrene osse, men det hænger helt sikkert sammen med at jeg skriver børnebogen til mig selv. 2 (Bilag 3 mail til Fupz) Kim Fupz er en moderne børnebogsforfatter, som vi mener, formår, at give sine historier en morale med på vejen. Han benytter sig af finurlige sprogligheder, i form af, at han bruger sproget anderledes end mange andre børnebogsforfattere, og vi har en formodning om, at han prøver at tilegne børn noget mere end blot at give dem en hyggelig fortælling. Det var også derfor, vi blev enige om, at dette projekt skulle tage udgangspunkt i en hans bøger. Vi synes der var meget at tage fat på, og hans skæve indgangsvinkel til den humoristiske skrivemåde gav os blod på tanden til at gå i dybden og undersøge, om der ligger en skjult morale imellem linjerne i teksten. Problemformulering Da vi først stødte på Kim Fupz, blev vi, som før nævnt, meget betaget af hans særlige måde at skrive på. Vi synes, at Kim Fupz fortællinger, i modsætning til mange andre moderne børnebøger, er skrevet med et unikt sprog og en særlig mening og morale. Vi blev derfor mere nysgerrige, og ville vide mere om hvorvidt hans bøger indeholder en morale og hvordan vi i så fald kan bevise eller undersøge dette. I første omgang tillagde vi børnebøgerne en samfundsmæssig opdragende rolle, men fandt hurtig ud af at udtrykket, opdragelse kan være farligt at bruge om en tekstgenre, som varierer meget i sit udtryk. Selvom børnebøgers moralske vinkel kom som et politisk og samfundsmæssigt opdragende tiltag i starten, er dette langt fra det, som kendetegner en moderne børnebog i dag. 2 Se Bilag 1 mail til Fupz Aalborg Universitet 7

8 Mange moderne børnebøger indeholder i dag både humor, ironi og et moralsk budskab, og det er netop disse elementer, vi mener, at Kim Fupz gør brug af i sine børnebøger. Vi er i denne sammenhæng derfor interesseret i at kigge på forfatteren og hans måde at formidle fortællingen på. Vi har en gisning om, at han tilskriver sine børnebøger en vis morale og budskab. Derfor fandt vi det til at starte med interessant, at en vigtig del af forståelsen af børnebøgerne kunne være at se på modtageren, dvs. børnene. Vi må gå ud fra, at børn ikke altid tilskriver en tekst det samme indhold og overførte betydninger, som voksne gør. Opfatter børn overhovedet disse hentydninger og moraler, som fra forfatterens side er skrevet ind i en tekst, eller opfatter børn bare bogen som en god fortælling? Vi vil dog ikke komme ind på børns opfattelse af børnebøger i dette projekt. Vi har under denne temaramme ikke mulighed for at undersøge, hvorvidt modtageren forstår børnebøger, og lægger mærke til de tilskrevne moraler. Temarammen på dette semester er Tekst: Form og Indhold. Ud fra den skal vi udarbejde en projektrapport, hvor vi skal analysere en tekstlig problemstilling, et tekstligt problem og en genre. Derfor ville denne mere sociologiske indgangsvinkel være for ukorrekt at bruge i henhold til temarammen. En anden vinkel, som også kan åbne for mange nye sider af en tekst, er afsenderen. Denne del af en tekst er langt mere konkret og afsenderens produkt, teksten, er af en mere håndgribelig størrelse. Vi besluttede os derfor, at gå i dybden med børnebogens tekstuelle side. Kim Fupz benytter sproget på en særlig måde, og vi tror, at hans sarkasme og til tider hjemmelavede ord dækker over en skjult morale. Vi vil i dette projekt komme ind på, hvordan vi tror, han tilskriver børnebogen en bestemt betydning. Vi antager hermed, at Kim Fupz med vilje har tilskrevet børnebogen en bestemt morale, og vil herudaf, gennem en tekst og sproganalyse med brug af forskellige tekst/sprogbegreber og teorier, beskrive nogle af de værktøjer, som er blevet brugt i teksten. Vores problemformulering består ud fra flere overvejelser af følgende overordnede spørgsmål: Hvordan skal vi forstå børnelitteratur som noget, der formidler en morale? Aalborg Universitet 8

9 Ordet moral stammer fra det latinske ord morale. Morale er afledt af ordet mores som betyder skik. 3 Men hvad er en morale? Og hvad er en moral? Det er svært at generalisere disse begreber, da det er meget forskelligt, hvad hver enkel person tillægger begrebet. Vi vil her citere, hvordan Politikens Dansk Ordbog fra år 2000 definerer dem: Morale: en lære der kan uddrages af fx en belærende fortælling. Moral: opfattelsen af hvad der anses for rigtigt med hensyn til menneskets handle- og tænkemåde. Meget bedre kan det nok ikke siges, men vi vil alligevel kort prøve at beskrive, hvad moral/morale er for os: Vi er af den opfattelse, at morale er dét vi mennesker bør gøre. Altså et sæt uskrevne regler eller normer for, hvad der forventes af os. Dette kan videre udpensles alt efter, hvor i verden man befinder sig, og i hvilket årstal det skal defineres. Vi vil igennem projektet blive nødt til at begribe ordet ud fra den historiske kontekst vi selv lever i, selvom vi godt ved, at vores definition af morale kunne se helt anderledes ud, hvis vi levede, og blev spurgt derom for bare 50 år siden. 3 Oplysningen er hentet fra denne hjemmeside Visdomsnettet: (d ) Siden har til formål at oplyse og inspirere studium af åndsvisdom. Aalborg Universitet 9

10 Projektdesign I dette afsnit om projektdesign vil vi gøre rede for den metode, vi har valgt til at belyse vores problemformulering. Vi ved som udgangspunkt, at børnelitteratur bliver skrevet for at underholde børn i forskellige aldre. Men for at besvare vores problemformulering, er det nødvendigt, at vi ser nærmere på, hvordan en forfatter formidler morale i en bestemt situation. I vores proces, har vi haft mange teorier på banen. For overhovedet at forstå hvad det vil sige at antage noget og fortolke, har vi valgt en hermeneutisk indfaldsvinkel. Uddybelse af dette kommer under vores metodeafsnit. En af de første teoretikere vi blev enige om at benytte os af, er Roman Jakobson. Med hans kommunikationsmodel vil vi se på, hvor og hvordan forfatteren af Verdens Uartigste Dreng, lægger sin vægt i forhold til at skabe kontakt til modtageren. Vi mener, at Roman Jakobsons kommunikationsmodel er nyttig, eftersom den afklarer de grundlæggende elementer i en kommunikationssituation. Her tænker vi på elementerne; afsender, meddelelse, kode osv. Selvom Roman Jakobsons model er grundig, er den ikke grundig nok. Modellen beskæftiger sig ikke med de enkelte ord. Derfor vælger vi også at analysere teksten ved hjælp af Systemisk Funktionel Lingvistik (SFL). Denne teori skal hjælpe os til en næranalyse af sproget. Da børnelitteratur adskiller sig fra voksenlitteratur, vil vi undersøge, hvilke overvejelser en forfatter gør sig, når han tilpasser værket til målgruppen. Derfor mener vi, at Professor Göte Klingbergs adaptationsteori er yderst relevant. Denne teori skal give en bedre forståelse af, hvordan Kim Fupz tilpasser sin bog til børn. Eksempelvis, hvordan han tager hensyn til modtagerens viden. I forlængelse af adaptation vælger vi også at inddrage de to begreber didaktisering og purifikation. Didaktisering mener vi, er et vigtigt element i henhold til vores problemformulering, da det er her, forfatteren bevidst forsøger at formidle særlige kundskaber til og holdningspåvirke barnelæseren. Teorien om purifikation anvender vi, da vi også mener, at det er vigtigt at finde frem til, om der i forlængelse af de andre metoder, også er visse elementer forfatteren bevidst vælger at skåne barnet for. For at afdække afsenderen yderligere vælger vi at inddrage teori om fortællertyper fra Denne skal belyse, hvorledes fortælleren er til stede i teksten, og Aalborg Universitet 10

11 hvilken effekt det giver. K. G. Jørgensens teori omkring fortællertyper inddrager vi i et vist omfang til en mere dybdegående analyse. For at bygge en bro mellem de sproglige analyser og billederne anvender vi Roland Barthes teori om Billedets retorik. Hans teori fortæller om, hvordan billede og tekst fungerer sammen. Dette vælger vi at inddrage, da billederne udgør en stor del af Verdens Uartigste Dreng, og derfor også må anses som et vigtigt virkemiddel i at skabe kontakt til barnet. Eftersom vi har valgt at analysere en børnebog, kunne det være hensigtsmæssigt at kigge på eventyrtræk og evt. benytte os af aktantmodellen 4. Dette har vi dog fravalgt, dels fordi vi synes, at adaptationsteorien er mere relevant for vores indfaldsvinkel til en moderne børnebog, og dels på grund af pladsmangel. Vores valg af teorier viser, hvordan vi på hermeneutisk vis forsøger at forstå helheden omkring morale i børnelitteratur. Med Roman Jakobsons kommunikationsmodel vil vi få afklaret nogle fundamentale forhold omkring kommunikationssituationen og -formen. Med analysen af lingvistikken kommer vi dybt ned i teksten, og finder frem til i hvor stor grad, Kim Fupz gør brug af sproglige virkemidler. Gennem en analyse af adaptation, didaktisering og purifikation får vi et nærmere kendskab til, hvordan forfatteren tilpasser bogen til målgruppen, og hvordan han bevidst forsøger at holdningspåvirke barnet. Ved brug af Roland Barthes teori finder vi frem til forholdet mellem tekst og billede. I vores analyseafsnit vil vi samle hovedpunkterne op i nogle korte delkonklusioner, som danner grundlag for vores fortolkning. Vi afslutter med en sammenfattende konklusion, en perspektivering og en kritik af vores kilder. Vi vil i vores analyser bruge ovennævnte teorier samt vores for-forståelse, dvs., vi vil ikke ukritisk acceptere de ting vi kommer frem til ud fra brugen af teorierne. 4 Model til at illustrere en grundlæggende opbygning i en fiktiv fortælling og desuden tildeler de forskellige personer i historiens optræden en bestemt rolle. Modellen er udviklet af den franske sprog- og litteraturforsker, Algirdas-Julien Greimas ( ). Se evt. flere oplysninger på hjemmesiden Textanayse, hvor disse oplysninger er fundet: (d ). er en opslagsside, der kan give mange grundlæggende oplysninger om tekstanalyse. Aalborg Universitet 11

12 Da teorier nogle gange kan virke lidt firkantede og give udtryk for, at der kun er en måde at anskue tingene på, valgte vi at sende en mail 5 til Kim Fupz. Vi synes det kunne være spændende at få kendskab til hans syn på enkelte problemstillinger. Allerede dagen efter fik vi svar fra ham. 6 Disse svar vil vi benytte os af, og henvise til, i flere af afsnittene i dette projekt. 5 Se Bilag 3 mail til Fupz 6 Se Bilag 3 mail til Fupz Aalborg Universitet 12

13 Metode - Hermeneutisk videnskabsteori Vi har alle hvert vores sprog. Vi bruger ord forskelligt, og tillægger de forskellige ord forskellige betydninger. Dette har betydning for, hvordan vi tolker det skrevne i et værk. Den hermeneutiske indgangsvinkel giver os en mere dynamisk forståelse, og vi bruger i høj grad vores egen forståelseshorisont, og bevæger os frem og tilbage i tekstens forskellige niveauer. En bevægelse frem og tilbage mellem helhed og del, mellem forståelseshorisont og værk, mellem hypotese og materiale, og mellem spørgsmål og svar. Muligheden for at nå et følelsesmæssigt metaplan opnås derved og vi bruger i denne sammenhæng Den hermeneutiske cirkel teori til at åbne for mere dybdegående forståelseshorisonter. Vi har valgt den hermeneutiske videnskabsteori, da den kan hjælpe os i forhold til vores indgangsvinkel til problemformuleringen. For at kunne forstå teksten i dens kontekst, må vi dele teksten op og fortolke den i lyset af de forskellige dele den består af, og den måde vi hver især i gruppen forstår den. En meget central del af hermeneutikken er den hermeneutiske cirkel. Denne cirkel betegner følgende forskellige cirkelstrukturer, der alle karakteriserer forholdet mellem del og helhed i forståelsesprocessen: Helhed-delcirkel: En del af et værk, f.eks. et skriftsted, må forstås ud fra værket som helhed. Samtidig må helheden forstås ud fra forståelsen af delene. Subjekt-objektcirkel: Når vi skal opnå en helhedsforståelse bygger den ikke udelukkende på vores forståelse af det objekt vi forsøger at forstå (f.eks.: værket, protagonisten, hans handlinger etc.) men også på os selv og vores forståelseshorisont. Vi forstår med andre ord et givent værk ud fra de opfattelser og holdninger, vi har i forvejen, men samtidig kan værket på sin side også ændre vores forståelseshorisont. HDM-cirkel: (HDM = hypotetisk deduktiv metode) Vi bevæger os i forståelsesprocessen fra værket til hypoteser om, hvordan værket skal fortolkes og tilbage til værket igen for at efterprøve disse hypoteser. Aalborg Universitet 13

14 Spørgsmål-svarcirkel: Når vi vil opnå forståelse, nærmer vi os værket med spørgsmål, som helt eller delvist besvares. Disse svar fører igen til nye eller reviderede spørgsmål, som igen fører til nye svar og nye spørgsmål osv. 7 For at kunne bruge denne videnskabsteori i vores projekt, er det dog vigtigt, at vi som basis forstår, hvad en tekst egentlig er. Følgende bygger på materiale fra Om litteratur metoder og perspektiver. 8 I slutningen af 1800-tallet opstod en impressionistisk opfattelse af læsning og litteratur. De grundlæggende fortalere for denne opfattelse var de to franskmænd Jules Lemaître og Anatole France. De mente, at læsningen af et værk og værket i sig selv var én og sammen ting, da; Læsningen er at ligestille med en sansemæssig oplevelse (et indtryk, en impression), og det er litteraturens formål at skabe sådanne sansemæssige oplevelser. Disse læsemæssige oplevelser er endvidere forskellige fra læser til læser. (Søndergaard, L., 2003, p. 193) Det, at de læsermæssige oplevelser er forskellige fra læser til læser, gør, at litteraturen skal studeres videnskabeligt indenfor helt bestemte rammer. Vi må bl.a. udelukke muligheden for at finde generelle træk ved et værk. Dette bliver dog problematisk ved brug af teori på en tekst, så vi må derfor hele tiden have i baghovedet, at vi også skal læse teksten på dens egne præmisser. Anatole France sagde, at der ud fra den individuelle forståelse af en tekst, slet ikke var noget grundlag for en videnskabelig undersøgelse af værker: Der findes ikke mere en objektiv kritik, end der findes en objektiv kunst, og alle dem som gør sig til at lægge andre ting end dem selv i deres værker er narret af den mest misvisende illusion. Sandheden er, at man aldrig forlader sig selv. [ ] Vi er indespærret i vores person som i et evigt fængsel. (France , I:IV, oversat af Helle M. Davidsen) (Søndergaard, L., 2003, p. 194) Det er heraf muligt at konkludere, at vi aldrig vil forstå en tekst på samme måde, da vi ikke kan abstrahere for vores egen individuelle forståelse. Altså er det os ikke muligt at sige noget 7 Metodeafsnittet er inspireret fra, Politikkens bog om moderne videnskabsteori Filosofi, p Søndergaard, L., 2003, p Aalborg Universitet 14

15 om et værk, som vil være gældende for alle, som læser det. Det er derfor heller ikke muligt for en forfatter at være så objektiv, at han ikke unddrager sin egen for-forståelse af ting. Vores metodiske tilgang til hele problemstillingen i vores projekt vil afspejle den videnskabsteoretiske tilgang gennem hermeneutikken. Projektet vil derfor blive en videnskabelig undersøgelse, og vi vil forsøge at tage hvert enkelt spørgsmål, der må opstå, op til diskussion i gruppen med forståelse af, at vi ikke nødvendigvis når frem til enighed. Hermeneutikken vil vi bruge som en ledende vejviser gennem forskellige tekstteorier og analysemodeller, hvilket hjælper os til en grundig og fyldestgørende besvarelse af vores problemformulering. Aalborg Universitet 15

16 Børnebogens historie Hele livet bliver opbygget omkring barndommen (tidsrummet hvor barnet er 0-13 år) 9. Den kan, i sammenligning med en tyk bog, betragtes som en indledning. Barndommen har ganske sikkert et mål i sig selv; at udforske verden og opbygge en personlighed, men dybere set har den til opgave at samle kræfter og stof, hvorpå fremtiden og grundlaget for både at uddanne sig til arbejdslivet og til at indgå i samfundet kan udrinde fra. Om børnelitteratur er et vigtigt middel til opfyldelsen af dette mål, kan nok aldrig besvares helt præcist, men det det kan undersøges nærmere ved at kigge tilbage i historien og se på, hvornår børnebøger opstod samt finde frem til en forståelse for deres opståen og deres udvikling. Børnelitteraturen er præget af den mening, der var om børn og deres plads i samfundet på det tidspunkt, hvor bøgerne er udgivet, så vi vil derfor prøve at se litteraturen i forhold til samfundets situation i historien. I 1500-tallet udarbejdede Kongen Christian 2. ( ), en skolelov, som indebar, at der i de små byer skulle undervises i bl.a. dansk læsning og skrivning. Det var her, de første bøger til børn optrådte; nemlig ABC en, dog ikke helt som vi kender den i dag, og Katekismen. Den tyske teolog, Martin Luther ( ), var i midten af 1500-tallet meget bevidst om det nye massemedie, litteraturens, potentialer og brugte Den lille Katekismus som et nyt dannelsesideal. 10 Gennem den danske udgave af Katekismusen fik alle indbyggere i Danmark, det der kan kaldes for en fælles lærebog om hvordan man burde opføre sig i samfundet med andre ord blev den i de følgende århundreder det store omdrejningspunkt i den fælles dannelse af samfundsborgerne. Bl.a. skulle folket nu, for at blive konfirmeret, kunne deres kristne børnelærdom. Det at blive konfirmeret var en forudsætning for at komme til alters, der igen var en forudsætning for at opnå en række borgerlige bemyndigelser og blive et fuldgyldigt medlem af samfundet. Derfor optog denne nye litteratur, Katekismus, en stor del af befolkningens tid. 9 Wikipedia: (d ) Wikipedia er et projekt, hvor folk sammen skriver og bruger en encyklopædi. Målet er at lave et komplet leksikon med åbent indhold på alle verdens sprog. 10 Biblioteksstyrelsen: (d ) Denne hjemmeside indeholder en publikation Litteraturen - lokomotivet i læreprocessen, hvor personer med vidt forskellige tilgange til læreprocesser har svaret på forskellige spørgsmål. Aalborg Universitet 16

17 Det var ikke sprog og kultur, der knyttede folket sammen, men derimod den fælles konge og den fælles religion, som igennem Den lille Katekismus gav folket en basisviden om normer og værdier. 11 I 1600-tallet kom en nyere udgave af ABC en, nemlig den såkaldte Billed-ABC. Nyt for denne, i forhold til den først udkomne ABC, var, at den samtidig med at den var belærende, var illustreret med billeder. Den var dog stadig underlagt en religiøs tilgang. Omkring 1700-tallet kom de, nu til dags, mest kendte folkeeventyr til verden bl.a. Tornerose. 12 Som navnet, folkeeventyr antyder, er det dog vigtigt at understrege, at disse eventyr aldrig har været specielt henvendt til børn, men derimod underholdning til voksne. Det er blot litteratur, som er overlevet, ved i generationer, at blive fortalt videre. Senere hen blev det så mere udbredt at eventyrene fortaltes til børn. I starten af 1800-tallet kom Almueskoleloven, hvilket betød, at der blev indført undervisningspligt for alle børn mellem 7 og 14 år. Dette betød også, at der nu opstod et øget behov for litteratur til børn. Katekismen blev suppleret med en læsebog der indeholdt ikkereligiøse tekster. Denne Læsebog formidlede centrale kundskaber om natur og samfund, menneskelige værdier og moralske normer der var fælles for alle mennesker og trosretninger og indeholdt tekster fra store danske digtere som f.eks. H.C. Andersen og Øhlenschlæger. I denne periode skete der en stor ændring af samfundets syn på børn: Man begyndte at betragte barndomstiden som en særlig betydningsfuld periode i menneskets liv. Børn blev i visse lag betragtet og behandlet som børn, det vil sige mennesker, der var i udvikling og endnu ikke færdige, og som derfor skulle have en speciel opmærksomhed. (Henriksen, B., m.fl., 1978, p. 17) Efter 1800-tallet skete der en markant ændring, og der begyndte nu at udkomme flere og flere børnebøger. Der blev større konkurrence blandt forfatterne og bl.a. deraf begyndte 11 Biblioteksstyrelsen: (d ) Indeholder en publikation Litteraturen - lokomotivet i læreprocessen, hvor personer med vidt forskellige tilgange til læreprocesser har svaret på forskellige spørgsmål. 12 Stikord til børnebogens historie, materialet er fra læreruddannelsen i Skive 2005 Aalborg Universitet 17

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Guide til tværfagligt eksamensprojekt

Guide til tværfagligt eksamensprojekt Guide til tværfagligt eksamensprojekt --------- Skriv en god synopsis --------- Den gode synopsis viser, at du kan: Fremstille et emne klart og præcist Skabe sammenhæng og struktur Vælge de vigtigste oplysninger

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe!

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Her får du opskriften på, hvad du skal gøre for at købe det maleri, der er det helt rigtige for lige præcis dig. Rigtig god fornøjelse!

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

At lære at skrive - hvad vil det sige?

At lære at skrive - hvad vil det sige? At lære at skrive - hvad vil det sige? Mange ting at lære Når man skriver, skal man have sin viden, sine erfaringer, tanker og følelser ned i de små tegn på papiret, så andre derefter kan få noget ud af

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Ekstra - Til egen læsning

Ekstra - Til egen læsning Om Didaktik Kompetence Præsentationsteknik Kropssprog Litteratur Ekstra - Til egen læsning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Didaktik * og 9 HV-spørgsmål i forhold til læring *) Læren om undervisningens

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT?

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? SPROGET ER Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? 3...Oversigt over sproglige milepæle 4...Børn lære sproget af deres forældre, men vi har alle et fælles ansvar. 5...Hvordan støtter vi

Læs mere

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Undervisningsmateriale 0.-4. klasse Lidt om Museum Ovartaci Museum Ovartaci er et lidt anderledes kunstmuseum, fordi kunsten her er lavet af kunstnere,

Læs mere

Litteraturanalyse 3, 4. semester FS 08 Underviser: Jan Rosiek STRUKTURALISME

Litteraturanalyse 3, 4. semester FS 08 Underviser: Jan Rosiek STRUKTURALISME STRUKTURALISME Litteraturanalyse 3, 4. semester Strukturalisme kaldes en af de klassiske litteraturteorier. Få praktiserer den, mange tager afstand fra den, men alle forholder sig til den. Strukturalismen

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014 / 2015 Institution Fag og niveau Lærer Esbjerg Tekniske Gymnasium Dansk A Dorthe Søndergaard Hold 2.E

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr Som præsten, historiefortælleren og tænkeren Johannes Møllehave forklarer i et essay med titlen "Om gæstevenskab" fra: "...når eventyret begynder med de ord: Der var engang - så følger der gerne en fortælling

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

Årsplan dansk 8.b 2011/2012 CL

Årsplan dansk 8.b 2011/2012 CL Kære forældre i 8.B Hermed følger årsplan for faget dansk Årsplanen er tilrettelagt ud fra Folkeskolens formål og Undervisningsministeriets Fælles Mål Dansk. I vil kunne læse trinmålene for 8. klassetrin

Læs mere

Dreamtours. Projekt 3 Visuel identitet og kommuikation

Dreamtours. Projekt 3 Visuel identitet og kommuikation Projekt 3 Visuel identitet og kommuikation Dreamtours En visuel identitet skabt af Anders Hanberg, Camilla Sabatinski, Mathis Gallego- Pedersen og Peter Schindler. Den danske multimediedesignklasse - 1.semester

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Del 1. Før læsningen

Del 1. Før læsningen Del 1 Før læsningen Hvem er Sanne Søndergaard? Født i 1980 i Ikast Stand up komiker og forfatter Uddannelse: Student fra Ikast Gymnasium 1999 Journalist fra Danmarks Journalisthøjskole 2004 Debut som stand

Læs mere

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Per S t raarup S øndergaar d Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge 2013 Per Straarup Søndergaard Bogen er udgivet med støtte fra: Foto:

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

Hvordan kan I som forældre støtte jeres barns sprogudvikling?

Hvordan kan I som forældre støtte jeres barns sprogudvikling? Hvordan kan I som forældre støtte jeres barns sprogudvikling? Som forældre er I de betydningsfulde voksne, der først og fremmest kan og skal støtte jeres barns sprogudvikling. Derfor er det vigtigt for

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik Retorik og argumentation Retorik 1) Læren om at formidle hensigtsmæssigt. 2) Læren om, hvordan man overbeviser (retorisk argumentationslære). Læren om, hvordan man formidler og overbeviser eller kunsten

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Hvad vil I med jeres hjemmeside?

Hvad vil I med jeres hjemmeside? Hvad vil I med jeres hjemmeside? God historiefortælling på hjemmesiden kræver, at I først har tænkt grundigt igennem, hvad I egentlig vil fortælle og hvorfor. De historier, I vælger at fortælle på hjemmesiden,

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

VITELLO. Kim Fupz Aakesons. af Kenneth Jakobsen Bøye

VITELLO. Kim Fupz Aakesons. af Kenneth Jakobsen Bøye VITELLO Kim Fupz Aakesons Undervisningsmateriale af Kenneth Jakobsen Bøye Undervisningsforløbet til skuespillet Vitello. Mål: At børnene gennem både kreative, skriftlige og mundtlige opgaver får lyst til

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af?

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? Hvorfor holder du mest af dem? Hvad synes du kendetegner et H. C.

Læs mere

Disposition til essay

Disposition til essay Disposition til essay Du skal være indstillet på et stort forarbejde, hvis du vælger essayet. Du SKAL også inddrage danskfaglig viden og danskfaglige begreber. Tekstlæsning Læs teksten igennem to-tre gange

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup Penge! Af Bjørn Ousland På dansk ved Flemming Møldrup Pædagogisk vejledning Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen VIACFU Bogen er inspireret af film og tegneserie og historien forløber

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Årsplan i dansk i 7. klasse KKF, 2008-2009

Årsplan i dansk i 7. klasse KKF, 2008-2009 Årsplan i dansk i 7. klasse KKF, 2008-2009 Underviser: Susan Højgaard Jensen Årsplanen er planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for danskfaget herunder trinmål http://www.faellesmaal.uvm.dk/ og fagets

Læs mere

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN Program 1. Billedromanen som genre Medier og modaliteter lidt fra sidste gang I forhold til Bakhtin 2. Opgaver og øvelser omkring Engelbert H Analyse

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Skriftlig fremstilling

Skriftlig fremstilling Skriftlig fremstilling Det at skulle formulere noget skriftligt kan være meget svært. Især hvis det er noget, man ikke gør ret tit. Hvordan skal man dog komme i gang, hvordan skal det struktureres, og

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter.

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter. Måne og sol 1 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, 2. Jesus, Guds søn levede her og døde for os, lever i dag, ja, han er her, ja, han er her,

Læs mere

Velkommen til H.C. Andersens Hus!

Velkommen til H.C. Andersens Hus! Velkommen til H.C. Andersens Hus! Museet er inddelt i forskellige afsnit: Tiden, Mennesket, Værket, Livet, Fødehjemmet, Raritetskabinettet, Mindehallen, Kunsten og Gallerigangen. Opgaverne her følger denne

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker.

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker. Velkommen til dag 2: Find dine 10 hjerteønsker I dag skal vi tale om: Hvad er et hjerteønske? Hvorfor er det vigtigt, at vide hvad mine hjerteønsker er? Og så skal du igennem en guidet meditation, som

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

TV 2 Sport Jenagade 22 2300 København S. Att.: Adm. direktør Claus Bretton-Meyer. København den 8. januar 2008

TV 2 Sport Jenagade 22 2300 København S. Att.: Adm. direktør Claus Bretton-Meyer. København den 8. januar 2008 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Sport Jenagade 22 2300 København S. Att.: Adm. direktør Claus Bretton-Meyer København den 8. januar 2008 Klage over ulovlig tv-reklame for Danske Spil A/S sendt på TV 2 Sport Henrik

Læs mere

Roman - tragikomisk fortælling

Roman - tragikomisk fortælling ERLING JEPSEN Født 1956. Dramatiker og forfatter. Den sønderjyske farm er hans syvende roman; blandt de tidligere kan nævnes Kunsten at græde i kor og Frygtelig lykkelig, der begge er filmatiseret. Har

Læs mere

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan.

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Kommunikation At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Hvis du har været til en vild fest, er det sikkert

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere