Skolebladet. NC Posten. Kongen fik nyt kluns. Krop og matematik. Lektiecaféen. - et hyggeligt sted. Vild vildere VIKING.

Transkript

1 Skolebladet NC Posten Nivå Centralskole Nr 76 December 2009 Kongen fik nyt kluns Krop og matematik Lektiecaféen - et hyggeligt sted Vild vildere VIKING Juletid på NC

2 Indhold i dette nummer Sundhedsugen Sund mad, læsning og motion hver dag i en uge Se side 4 Krop og matematik Brug hænder, fødder og knold i matematik Se side 8 Juletid på NC Juleklip, juleudstilling og luciaoptog Se side 16 Side 6 Side 10 Side 12 Side 13 Don t be rude Lektier og råhygge Kongens nye kluns 5.c skriver naturdigte Side 14 Side 15 Side 18 Side 20 Ransagning og visitering Kreative boganmeldelser Mød Mr. FIFA Bagsidekonkurrencen Redaktør: Per Hjorth (HJ) Stof til næste nummer skal være redaktionen i hænde senest den 15. marts Skribenter i dette nummer: Per Hjort, Mette Ladefoged, Helene Bundgaard, Anine, Maria, Natasha og Frederikke 5.c, Anne Næsborg Andersen 9.c. Send dit bidrag til skolebladet på mail: hjorth9@gmail.com eller aflever det i HJ s dueslag på lærerværelset. NC Posten udkommer i oktober, december, april og juni måned. Bladet bliver trykt i 800 eksemplarer og uddeles til skolens elever. Læs også skolebladet på: Nivå Centralskole Niverødvej Nivå Telefon: Mail: nivaacentralskole@fredensborg.dk 2

3 LEDELSEN HAR ORDET Finn Øland Skoleinspektør Anne Lollike Souschef Lisbet Foged Afdelingsleder Det er søreme sandt det er jul Lars Rasmussen Afdelingsleder Julen har atter en gang meldt sin ankomst. Trængslen og alarmen står for døren, men også en tid med hygge, sødlig granduft, juleklip og luciaoptog. Her på NC har julen fået tag i både elever og ansatte, og overalt emmer det af julens rare favntag. NC ulmer også af en masse spændende projekter, emnearbejder og undervisningsforløb rundt om i klasserne. Der bliver blandt andet arbejdet med middelalder, vikinger, matematik med kroppen, avisprojekter, terminsprøver, digtskrivning og ikke mindst klimaet, hvor elever fra 7. og 8. klasse har deltaget i ungdommens klimatopmøde på Eksperimentariet. Kost og motion har stor interesse her på NC, og i sundhedsugen spiste eleverne sund mad og dyrkede motion hver dag. Vores særlige frugtordning, hvor eleverne kan bestille frugt til hver dag, har nu kørt i tre år, og vi har netop lavet en ny aftale om levering af frugt. Vi har også fokus på sund kost i elevrådet, hvor vi arbejder på at overbevise vores ældste elever, der flittigt handler søde sager i Nivå Centret, om hvor vigtigt det er med sunde kostvaner. Fysisk udfoldelse er ethvert barns ret, og derfor er vi glade for at arbejdet med den nye legeplads ved indskolingen bliver sat i gang lige efter nytår. Byggeriet skulle gerne være færdigt i starten af februar, så de yngste børn har noget at glæde sig til. En stor del af vores elever cykler til skole, og det er jo rigtig glædeligt, men desværre har der været en del hærværk på cyklerne i cykelskurene. Derfor har vi nu valgt at aflåse cykelskurene mellem 8.30 og Vi håber meget, at dette tiltag kan være med til at løse hærværksproblemet. Lærere og ledelse arbejder konstant med evaluering, og vi har netop afholdt pædagogisk eftermiddag, hvor lærerne præsenterede hinanden for forskellige måder at evaluere elevernes udbytte af undervisningen. Fredag den 18. december er sidste dag inden juleferien og traditionen tro vil der være julegudstjeneste i Nivå Kirke for de små. Her er familie og venner meget velkomne, så vi kan få kirken fyldt godt op. De mellemste og de store elever spiller banko og julehygger i klasserne. Første skoledag efter nytår er mandag den 4. januar I det nye år venter endnu flere spændende ting, men nu er det tid til en dejlig lang juleferie, og her fra ledelsen ønsker vi alle en glædelig jul og et godt nytår. 3

4 SUNDHEDSUGEN Læs boks og løb I uge 41 satte Nivå Centralskole læsning, sundhed og motion på elevernes dagsorden hver dag Af Per Hjorth Dans, klatring, boksning, fodbold, yoga, stomp og syvkamp var blot nogle af de aktiviteter som eleverne stiftede bekendtskab med, da Nivå Centralskole i uge 41 satte ekstra fokus på idræt og sundhed. Sundhedsugen på NC handlede om at gøre eleverne mere sundhedsbevidste, men også om at skabe trygge rammer. Derfor var der lavet særlige venklasser, hvor store og små klasser startede dagen med at motionere sammen. Derefter var der dømt læsetid, og her læste venklasserne historier for hinanden. Når morgenmotionen og læsningen var klaret, så stod den på værkstedsaktiviteter for alle elever, og der var rigeligt at vælge mellem på den brede sundhedshylde. Nivå Centralskole afsluttede sundhedsugen med, at alle skolens elever deltog i det årlige arrangement omkring skolernes motionsdag. På motionsdagen kunne eleverne vælge mellem at løbe 3, 6 eller 8 kilometer på særligt optegnede ruter. Fodboldturneringen var et tilløbsstykke blandt både drenge og piger. Der blev svedt, sparket og scoret til den store guldmedalje.

5 SUNDHEDSUGEN Sundhedsbladet arbejdede på højtryk Under sundhedsugen var der oprettet et særligt sundhedsblad. Journalister og redaktører var ihærdige med både kamera og kuglepen i bestræbelserne på at få skrevet artikler til denne særlige webavis Biks og boks Fodboldturneringen Er du i god form, så er biks og boks noget for dig Der bliver spillet masser af fodbold. Eleverne elsker det, og alle er aktive Biks og boks handler om at presse sig selv til det yderste. I biks og boks bliver der løbet Cooper test. I biks og boks bliver der også bokset, det minder faktisk en del om hel normal boksetræning, fordi der bliver løbet og bliver trænet, som i boksning. En del elever er overrasket over, hvor hårdt det faktisk er. Fodboldturneringen, er en turnering for elever fra 0. til 3. klasse. Eleverne kommer på 6 forskellige hold. Det er en meget social turnering, hvor eleverne kommer til at spille med nogen, de ikke kender. Når der bliver spillet på den her måde, kan selv de ikke så gode gå hen og vinde turneringen, fordi de måske kan komme til at være sammen med nogen, der er rigtig gode. 5

6 A DANE IN ENGLAND Don t be rude I Uge 49 fik jeg mulighed for at sammenligne det engelske og det danske skolesystem på nært hold, da jeg besøgte Sudbury i Suffolk Af Mette Ladefoged Den første store forskel på systemerne er, at i England er skolen delt i tre: Primary, Middle og Upper school. I tillæg til dette findes der også Sixth Form, der er lidt som vores gymnasium. Børnene kan altså komme til at gå på flere forskellige skoler med forskellige lærere i løbet af deres folkeskoletid. Eleverne går desuden ikke i den samme klasse i alle fag. De skifter klasse hver gang, de skifter fag. En anden forskel jeg bemærkede, er de mange tests, registreringer og regler der er på engelske skoler. Hver 6. uge bliver eleverne testet i de gennemgåede emner for at tjekke, om de har fulgt med. Det kan vel sammenlignes med vores evalueringer. Som i Fælles Mål er der i England også forskellige mål, man skal kunne leve op til på forskellige klassetrin. Disse levels hænger i hvert fags klasselokale, så eleverne kan følge med i, hvor langt de er nået. Det er som i Danmark forventet, at man når fra et level til et andet i løbet af en bestemt afgrænset periode. Hver morgen er der et kvarters registration af eleverne. Her kan eleverne tale med deres kontaktperson, hvis de har noget på hjerte. Kontaktpersonen er ikke nødvendigvis en lærer, der underviser dem til dagligt. I løbet af dagen bliver eleverne også digitalt registreret inden hver lektion, som vores protokol. Forskellen er, at det netop gøres digitalt i England, så de andre lærere hurtigt kan se, om eleverne har været i skole inden nuværende lektion. Hvis eleven ikke har været i skole eller har været i problemer, vil der være konsekvenser, som f.eks. skolens advarselssystem, eftersidning, skammekrogen, bortvisning eller eksklusion. Man kan også risikere at få sit billede i skolens forbryderalbum på lærervæ6 relset. Der hænger billeder og beskrivelser af de elever, som lærerne skal holde ekstra godt øje med. En straf som eftersidning virker til at være meget brugt. Årsagerne kan eksempelvis være: Upassende sprog, at være uhøflig/fjollet, at afbryde undervisningen, at have en negativ attitude eller ved ikke at lave lektier. Jeg hørte ofte ord som: Don t be rude, silly, or inappropriate. Der bliver altså lagt stor vægt på, at eleverne opfører sig pænt og dannet! Under mit besøg lagde jeg da også mærke til den udprægede høflighed der er mellem lærerne og eleverne. Når lærerne skal forklare eleverne noget, giver de sig god tid og er meget pædagogiske. Hvis en elev vipper på stolen, får denne en lang forklaring på både de materielle og fysiske skader derved. Eleverne svarer altid læreren med et yes miss eller yes sir.

7 A DANE IN ENGLAND Lektionerne i det engelske skolesystem varer enten 50 eller 100 min.(de fleste). Jeg overværede bl.a. en fransktime på 100 min. Ikke én gang i løbet af timen kommer eleverne op at stå eller er der pause. Der foregår forskellige aktiviteter, der lægger op til enten gruppearbejde eller til at eleverne evt. går rundt og konverserer på fransk. Men sådan forløber timen ikke. Læreren taler og spørger og eleverne svarer enten én efter én eller i kor. Og der er ro hele lektionen igennem. I både fysik og drama derimod er der meget gang i eleverne selv. I drama øver de sig på et kort stykke, som de bruger hele rummet til at øve, og i fysik laver de forsøg med lys. Så snart de bliver sluppet løs på egen hånd, er der dog utroligt meget larm og pjat eleverne imellem. Jeg diskuterede forskellene og lighederne mellem de to skolesystemer med mine to medrejsende. Vi kunne alle se fordele og ulemper ved begge, men vi var dog enige om, at vi foretrak det danske undervisningssystem frem for det engelske ud fra, hvad vi havde observeret i løbet af ugen. Jeg kan godt lide, at de danske børn har en fast primærklasse hele skoletiden med en tilknyttet klasselærer, så de derved kan knytte nære venskaber og opbygge en sund klassekultur. Men tanken om de faginddelte afdelinger på skolen lyder spændende og giver faglærerne mulighed for at sætte præg på klasseværelset, og alt materiale vedrørende det enkelte fag er lige ved hånden. Men ulempen er, at børnene mister deres base. De har ikke et privat rum. Den megen fokusering på registreringer, målinger og tjek af de engelske elevers kunnen og opførsel virker overvældende. Alt, hvad eleverne foretager sig, har en konsekvens, og det bærer deres adfærd præg af. Der er hele tiden en meget høflig tone mellem lærere og elever, men det virker lidt som om, at det i visse tilfælde blot er en facade fra elevernes side for at undgå en efterfølgende konsekvens. Timerne er lange, og de læseintensive fag er meget lærerstyrede med kun lidt tid og plads til selvstændighed, kreativitet og par- eller gruppearbejde. Til gengæld er der dog gode forhold til de kreative fag på skolen som musik, design, hjemkundskab, idræt, drama. Alt i alt er jeg nu meget glad for den danske folkeskole, og jeg ville ikke bytte med den engelske, selvom vores system da har plads til forbedringer. Det vil der vel altid være. 7

8 DE SMÅ Matematik med hele kroppen Eleverne i første klasse bruger både hænder, fødder og hoved, når de forsøger at opklare matematikkens gådefulde mysterier Af Per Hjorth Aksel, Louise, Isabella og Emilie går i 1.a og er i dag i gang med at lære tallene fra Matematikbogen er byttet ud med 101 store blå talplader, som de fire børn kan flytte rundt på lige så tosset de vil. Det kræver plads, så Gritt Jørgensen har flyttet undervisningen ned i Tigersalen, hvor eleverne har god mulighed for at bruge hele kroppen. I første klasse arbejder eleverne ihærdigt på at få styr på tallene, og det nødvendiggør brug af både arme, ben og knold. Der bliver gået på tallene, løftet på tallene og ikke mindst snakket om, hvad der er enere og tiere, når de små skolelever skal lære tallene fra Eleverne i 1.a sorterer tallene i ener-familie, 10 er familie, 20 er familie helt op til 100. De skal derefter finde tallenes rette plads, og her bliver der diskuterer flittigt om, hvor tallene skal placeres og hvad deres rette navn er. Det kræver rigtig gode samarbejdsevner hos eleverne i 1.a, hvis de skal have styr på de 101 forskellige tal. Aksel, Louise, Isabella og Emilie er gode til at arbejde sammen og klarer udfordringen med de mange tal rigtig flot. Bagefter betragter de stolt det fuldendte talmønster. 8

9 DE SMÅ Det kræver rigtig gode evner til at samarbejde, når Aksel, Loiuse, Isabella og Emilie skal løse talrækkernes gådefulde mysterier. (Foto: Gritt Jørgensen) Aksel, Louise, Isabella og Emilie ligger stolte på de 101 forskellige tal, som de lige har fået samlet i den helt rigtige rækkefølge. (Foto: Gritt Jørgensen) 9

10 DE MELLEMSTE Lektier, råhygge og elektrisk stød I lektiecafeen kan elever fra klasse komme og få hjælp til deres skolearbejde. Caféen er samtidig et sted, hvor der er plads til hygge og småsnak om det, der optager eleverne Af Per Hjorth Det er torsdag og klokken er De fleste elever er gået hjem, men der er stadig liv i lokale 36. Der bliver helt stille, da jeg forsøger at liste ubemærket ind ad døren. Alle elever kigger op, og jeg bliver straks bombarderet med nysgerrige spørgsmål. Med et er jeg forvandlet til noget, der minder om en mellemting mellem et papparazzioffer og Morten Olsen efter en fodboldlandskamp. Anne-Dorte, der står for lektiecafeen i dag, får med myndig lærerstemme dæmpet snakken, og jeg tænder i smug kameraet og gør klar til et par shots. I dag er der 14 elever i lektiecaféen, der alle arbejder på at blive færdige med dagens lektier. Mange har brug for hjælp, så Anne-Dorte har nok at se til. Der kommer også en del elever, der bruger caféen som et hyggeligt sted at lave lektier. På det ene bord står en frugtkurv, som eleverne kan forsyne sig fra, hvis de trænger til et skud frugtsukker. Det giver rigtig god mening for mig at have de her timer i lektiecaféen. Her er både tid til at hjælpe eleverne og der er plads til at få en hyggesnak, hvor mange skægge spørgsmål kommer frem i lyset, fortæller Anne- Dorte. 10

11 DE MELLEMSTE En meget høflig dreng ved navn Emil kommer hen til mig for at sige pænt farvel og tak for i dag. Jeg tænker, det var da imponerende, men min naive forestilling om en velopdraget dreng krakelerer sekundet efter. Idet jeg giver Emil hånden får jeg noget, der minder om et elektrisk stød. Jeg trækker hurtigt hånden til mig, drengen smiler temmelig usikkert, nervøs for om hans handling nu også var smart. Nu har jeg heldigvis selv en dreng, der hedder Emil, og jeg ved, at der til dette navn hører en helt naturlig evne for sjove drengestreger. Vi griner alle sammen og Emil fortæller straks, at han kommer i caféen, fordi det er et hyggeligt sted at lave lektier. Lektiecaféen er for elever, der går i 3., 4., 5. og 6. klasse og er åben mandag fra 13-14, onsdag fra og torsdag fra Det giver rigtig god mening for mig at have de her timer i lektiecaféen. 11

12 DE MELLEMSTE Kongen fik nyt kluns I en nyopsætning af H.C. Andersens eventyr Kejserens nye klæder, har 6.a været i det kreative skrivehjørne. Den velkendte historie har fået en moderne ansigtsløftning og titlen omdøbt til Kongens nye kluns. Af Per Hjorth Der er gang i sminkerummet, og teknikerne er ved at lægge sidste hånd på kulisser, lyd og lys. Enkelte elever er lige hjemme og hente noget kostume, mens musikerne tester instrumenterne. Om 20 minutter kommer 0. og 1. klasserne til generalprøve. Stemningen er en anelse hektisk blandt nogle elever, mens andre tager det lidt mere roligt. Langsomt dukker publikum op og bliver vist på plads. Uroen blandt de små elever lægger sig, mens skuespillerne får styr på nerverne. Tæppet går og straks er der en blandt publikum, der siger: Hej Camilla. Kongens nye kluns foregår stort set i vores tid, men her er der bare lidt mere ballade med. Kongen er uhøflig nok til at true sit folk med evigt arbejde, buksevand til hele folket og rullende hoveder til cykeltyvene, bare fordi han vil have nyt tøj til hver time på dagen. Til sidst bliver det tøj han elsker så højt hans egen ulykke. Tre upålidelige skræddere ved navn Lille Kaj, Store Kaj og Kaja fortæller kongen, at de kan lave noget helt fantastisk tøj. Dette trekløver af en udspekuleret bande er kun ude på at narre den tøjglade konge. Lille Kaj er lederen af gruppen, Store kaj er den lumske og Kaja er bare en lille pige, der ikke ved noget om noget som helst. 12

13 DE MELLEMSTE Vilde vikinger 4. årgang har arbejdet med vikinger, og eleverne har lært en masse om både runer, togter, våben og ikke mindst nordisk mytologi Af Helene Bundgaard Der er blevet arbejdet ihærdigt med vikinger i 4. klasse på det seneste. På tværs af klasserne har eleverne samarbejdet om emner som: landsbyen, togter, runer, våben, krig og fred samt mytologi. Som startskud på hele emnearbejdet var Connie Petersen på besøg i klasserne, hvor hun holdt et spændende oplæg om vikinger. Udover at lære en masse om vikinger, har eleverne også fået styrket evnen til at arbejde i grupper, at tilrettelægge eget arbejde, at give hinanden lektier for i grupperne samt at arbejde med logbog. Det blev også til et besøg på Vikingeskibsmuseet i Roskilde for alle tre klasser. Eleverne malede dekorative vikingeskjold i billedkunst. (Foto: Per Hjorth) Digte om naturen I efteråret var 5. c ude i naturen for at samle sanseindtryk. De mange indtryk har eleverne brugt til at skrive digte om naturen Naturens liv Af Anine og Maria Ser solen forsvinde bag skyerne Hører stemmer kalde på mig Lugter de visne blade Ser smukke fjer fra fuglenes tab Føler den kolde vind på mine bare arme Natur og frihed Af Natasha og Frederikke Sidder og føler min evige frihed Lugter mig frem i min egen stilhed Ser skyer og løv der falder Nu ved jeg naturen kalder 13

14 DE STORE Ransagning, visitering og hundetræning For eleverne i 9. klasse bød deres praktikuge på et væld af spændende oplevelser. Anna Næsborg Andersen var en uge hos politiet i Hillerød, mens andre blandt andet var soldater i Livgarden, frisører og journalister Af Anna Næsborg Andersen Mandag morgen stod jeg tidligt op, vi skulle møde på stationen klokken ni om morgenen, men der var lige en hel del transport, der skulle overstås først. Da jeg endelig ankom til Hillerød efter flere forskellige skift mellem bus og tog, fik jeg (heldigvis) hjælp af en venlig dame, der viste mig fra stationen og politistation. Det havde jeg i hvert tilfælde også brug for, da jeg ellers er ukendt i byen. Stationen åbner først for besøg klokken ni, så da jeg kom, sidder der tyve andre praktikanter ude på indgangstrappen. Der hersker en pinlig tavshed ligeledes den følgende morgen, men det er lidt lige som om, folk åbner lidt op, efterhånden som vi lærer hinanden at kende. For der var godt gang i snakken fredag morgen. Ud over den lidt kedelige mandag hvor vi snakkede om uddannelse og optagelsesprøver, der i øvrigt er ret svære, prøvede vi mange spændende ting de følgende dage. Vi blev vist rundt på Hillerød Station, og så var vi rundt på besøg på andre politistationer på Sjælland og blive undervist om blandt andet visitering og ransagning. Senere den dag fik vi endda lov til at ransage en garage til formålet i små grupper. De to betjente, der undervidste os, havde gemt små poser med hvidt pulver rundt omkring på meget opfindsomme steder. I rummet var også en tredje betjent, som spillede narkoman. Alle grupperne klarede det bedre end forventet, og det var en rigtig god oplevelse. En lille sjov ting er, at ingen af grupperne fandt det oversavede jagtgevær, som var gemt på en høj hylde under taget, hvor ingen af os kunne se op. 14

15 DE STORE Det mest spændende i løbet af hele ugen skete fredag. Vi skulle ud og træne med en politihund. Hunden hed Ninja og var en schæfer. Inden vi tog ud i skoven, hvor træningen foregik, forklarede hundens fører lidt om deres arbejdsmetoder, og de opgaver de havde. For i virkeligheden bliver politihundene mest brugt til, at opspore forsvundne folk, ofte gamle mennesker, der er gået hjemmefra, og ikke kan finde tilbage. Ude i skoven gemte vi blandt andet nogle ting, som kunne findes på et gerningssted, og så brugte hunden sin lugtesans til at finde dem. Klimaks var dog, da vi til sidst fik lov til at få et ærme med ekstra beskyttelse på, og så se om vi kunne løbe fra hunde. Det kan dog ikke lige sådan lade sig gøre, og når hunden kom bagfra og bed i armen, havde den så meget fart på, at man væltede om på jorden med det samme. Selv om man fik nogle blå mærker, var det en kanon sjov oplevelse, og se både hvordan hundene arbejder, men også hvor kraftfulde og hurtige de er. Alt i alt har det været en rigtig god uge i Hillerød Politi, hvor jeg har fået et godt og bredt indblik i, hvordan politiet arbejder, og hvor mange forskellige muligheder der er for efteruddannelser, specialisering og variation af jobbet efter endt uddannelse. men mest af alt en masse gode oplevelser. Kreative anmeldelser I 7.a har eleverne arbejdet med boganmeldelser på en lidt anderledes måde. Eleverne har lavet kreative produkter over de bøger de har læst og brugt produkterne i deres fremlæggelser af bøgerne Teresa F. Schou fra 7.a har læst Asfalten brænder. Bogen handler om, at Ungeren på Nørrebro bliver ryddet, de unge går i action, og Lau er lige i brændpunktet. Han er vildt forelsket i Naja og lader hende flytte ind sammen med kæresten Micha og flere af deres autonome venner. (Foto: Per Hjorth) 15

16 JULETID PÅ NC NC emmer af jul December måned på Nivå Centralskole står i julens tegn. Der bliver pyntet op i klasserne, lavet juledekorationer, bagt pebernødder og 4. klasserne går det traditionelle Luciaoptog På biblioteket er der lavet juleudstilling af gode og sjove julehistorier. (Foto: Per Hjorth) På biblioteket kan man også se klip fra gamle julekalendere. Her er det Jullerup Færgeby. (Foto: Per Hjorth) Forældre i 1. klasse er med til at klippe julepynt. (Foto: Gritt Jørgensen) 16

17 JULETID PÅ NC Af Per Hjorth I det fjerne aner man blide lyse sangstemmer. Lyset er slukket på mellemste gang, og sangstemmerne kommer nærmere og nærmere. Langsomt bliver den mørke gang lyst op af stearinlys samtidig med at sangstemmerne bliver højere og højere. Nu bæres lyset frem, stolt på sin krone.., synger 4. årgang, mens de i takt går det traditionelle Luciaoptog ned ad den dunkle gang. Julen har taget et blidt favntag om Nivå Centralskole, og rundt om i klasserne bliver der hygget med julehistorier, pakkekalendere og nissevenner. Er man ikke lige i julehumør, så kan man hurtigt komme det, når man bevæger sig rundt på NC. 17

18 CLAUS THØGERSEN Claus Thøgersen - Mr. FIFA Mød Claus Thøgersen, der er vild med at spille FIFA på playstation og elsker matematik og atletik Hvor gammel er du? Er du gift? Har du børn? Jeg er 44 år gammel. Jeg er ikke gift og har ingen børn, så vidt jeg selv ved. Har du haft andet arbejde? Jeg har tidligere arbejdet som udviklingsingeniør i Glostrup, Teknisk beregner i et pensionsforsikringsselskab i København og som testingeniør i Bagsværd. Hvorfor blev du lærer? Det har jeg ikke noget fornuftigt svar på. Men jeg tror nok det skyldes, at jeg har undervist på frivillig basis igennem en årrække op gennem 90'erne og frem til år Jeg har været med til at starte en forening på Nørrebro for skoleelever omkring Guldbergsgade-kvarteret i samarbejde med et par beboerrådgivere. Her arbejdede jeg med lektiecafe, gymnastik og stunt. Endvidere har jeg siddet i en lokalbestyrelse for Byens Børn. Her startede min interesse for at arbejde med børn og undervisning. Claus Thøgersen som 16-årig diskoskaster. Hvad underviser du i? Jeg underviser i Matematik og Fysik/Kemi. Hvilke er dine yndlingsfag? Matematik, matematik og matematik. Hvad er det vigtigste i skolen? Udover matematik må det vel være skolens formålsparagraf: at eleverne uddannes til at kunne begå sig i et demokratisk samfund som Danmark og blive en aktiv borger Har du en hobby? Som skolelærer er abejdet først og fremmest en hobby. Derudover er FIFA til playstation en hobby (læs: last og tidsrøver). Hvad gør dig glad? At se andre mennesker være glade. Hvad kan gøre dig ked af det? Når jeg ikke når alt det jeg har planlagt oppe i mit hoved, men jeg forsøger ihærdigt ikke at være ked af det hele tiden. 18

19 CLAUS THØGERSEN Hvad kunne du tænke dig at lave om på folkeskolen, hvis du fik mulighed for det? Helt klart, at man ikke skal møde så tidligt om morgenen. Mange elever (og mindst en lærer) vågner jo først rigtigt op efter en eller to lektioner. Hvilke træk holder du mest af ved skoleeleverne? Av, det var et svært spørgsmål. Det må næsten være, at de er drøn dygtige til at gøre lærerjobbet begivenhedsrigt, varieret, udfordrende og på mange måder ikke altid forudsigeligt. Hvilke træk holder du mindst af ved skoleeleverne? At de ikke altid er klar over hvad der er dit og mit, og at de godt kunne passe lidt bedre på materialerne i skolen. Hvad er værst/bedst i tv? Det værste i tv er at der ikke længere bliver vist TV-Sluk. Men ellers kan jeg godt lide at two and a half men når det skal være underholdning og VIDEN OM når det skal være lærerrigt. Iøvrigt kan jeg også godt lide at se sporløs, da jeeg selv har halvsøskende som jeg aldrig har mødt. Går du tit i biografen? Det svinger i perioder, men for det meste nej. Hvad/hvem er din yndlings-film, -forfatter, -musiker? Yndlings-film er Schindler's liste. Yndlingsforfatter er Antoine de Saint-Exupéry. Det burde være obligatorisk at læse Den lille Prins højt for sine børn. Hvordan slapper du af? Det er vist bare noget jeg gør uden at tænke for meget over det. Hvornår har du sidst gjort rent? Det kan jeg ikke huske. Hvad er din dårligste vane? At jeg har alt for mange ting så jeg dårligt har plads til mig selv. Hvad kan holde dig vågen? Når der er atletik i fjernsynet. Hvad kunne være dit motto? Tell me and I forget. Teach me and I remember. Involve me and I learn. Vindere af bagsidekonkurrencen Det er væltet ind med svarkuponer på sidste nummers tipskupon, og det er redaktionen rigtig glad for. Der er nu trukket lod om vinderne, som jo får lov til at hente flødeboller hos Finn Øland Vinderne er følgende: De små: 0.a De mellemste: 6.b De store: 7.c 19

20 Udfyld tipskuponen, find svarene her i bladet, og aflever kuponen i Per s (HJ) dueslag på lærerværelset senest den 1. marts. Så deltager din klasse i kampen om en sund frugtkurv til klassen Sæt X i et af felterne 1, X eller I hvilken uge var der sundhedsuge? (1) 40 (x) 41 (2) Hvad har 4. årgang arbejdet med? (1) Island (X) Grønland (2) Vikinger 1 X 2 3. Hvad har 5.c skrevet digte om? (1) Naturen (X) Fodbold (2) Skolen 4. Hvilken klasse har spillet teaterstykket Kongens nye kluns? (1) 6.a (X) 3.b (2) 0.a 5. Hvor var Anne Næsborg Andersen i praktik henne? (1) Frisøren (X) Slagteren (2) Politiet 6. Hvilken klasse har lavet kreative boganmeldelser? (1) 9.a (X) 8.c (2) 7.a 7. Hvilket playstationspil er Claus Thøgersen vild med? (1) Need for speed (X) NBA (2) FIFA 8. Hvor fik NC Postens redaktør elektrisk stød henne? (1) Fysiklokalet (X) Lektiecaféen (2) Skolekøkkenet 9. Hvad lavede man til Biks og Boks udover boksetræning? (1) Papirklip (X) Højdespring (2) Cooper test 10 Hvilken lærer kan du læse om i skolebladet? (1) Hans Fasting (X) Claus Thøgersen (2) Michael Streton Klasse: