h u sfo r bi Ikke plads til mænd i krise Hus kalender kampen for ligeværd julegave fra dsb Hjemløse får billigt rejsekort årets mandelgave

Transkript

1 h u sfo r bi nr. 12 december årgang pris 20 kr. 8 kr. går til sælgeren køb af sælgere med synligt id-kort kampen for ligeværd Ikke plads til mænd i krise julegave fra dsb Hjemløse får billigt rejsekort Køb kun avisen af sælgere med synligt ID årets mandelgave Hus Forbis kalender Hus forbi må ikke sælges i togene

2 h u sfo r bi REDAKTION ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Ole Skou ole@husforbi.dk REDAKTØR-VIKAR Thomas Hye-Knudsen thomas@husforbi.dk FORSIDEFOTO Holger E. Henriksen KORREKTUR Bro Kommunikation A/S LAYOUT salomet grafik KONTAKT REDAKTIONEN tlf , redaktion@husforbi.dk SALGSAFDELING Jimmy Rohde, tlf , jimmy@husforbi.dk Morten Munk Hansen, tlf René Køhn, tlf SÆLGERKONTAKT tlf ADMINISTRATION Rasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder, , rasmus@husforbi.dk Ole Skou, formand, tlf , ole@husforbi.dk Ruth Kristoffersen, bogholder, , ruth@husforbi.dk UDGIVER Foreningen Hus Forbi Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N Tlf , DISTRIBUTION Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse m.m. kan fungere som distributør for Hus Forbi dvs. være udleveringssted af avisen til sælgerne. Kontakt os på: tlf (se listen af distributører på ABONNEMENT STANDARDABONNEMENT: 465 kroner (12 numre om året inklusive moms, porto og gebyr). STØTTEABONNEMENT: 665 kroner Henvendelser om abonnement på tlf eller dorte@notat.dk BIDRAG Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på kontonummer (9541) Mærk indbetalingen bidrag. TRYK Dansk Avistryk OPLAG LÆSERTAL (4. kvartal 2010 & 1. kvartal 2011) ifølge Index Danmark/Gallup ANTAL registrede SÆLGERE 844 ISSN Næste nummer udkommer den 30. december OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP. Vi støtter Hus Forbi leder Velkommen på forsiden Johanne Det kan godt være, at vi ikke fik de gaver, som en ny regering havde stillet os i udsigt, hvis vi vippede de borgerlige af ministertaburetterne. Vi fik heller ikke det reelle socialpolitiske oprør eller en genopretningspakke for de mest udsatte mennesker. Vi fik noget andet og nogle andre. De to partier, som begge har begrebet SOCIAL mejslet i deres partinavn fik ikke stemmer nok. Måske fordi de ikke hørte ordentligt efter og måske, fordi de ikke fik overbevist de socialt udsatte grupper om, at de reelt var et bæredygtigt alternativ til sikring af mere social og økonomisk lighed. Da det retoriske parløb mellem S og SF under valgkampen efterfølgende fik følgeskab af De Radikale, stod det klart, at regeringsgrundlaget ikke blev den røde klud, som nogen havde drømt om. At der trods alt blev plads til et vist opgør med den borgerlige udgave af ideen om den aktive socialpolitik, som under VKO blev styret af Claus Hjort Frederiksen, skyldes primært én person og et parti, som i Johanne Schmidt Nielsen holdt fokus på de sociale udfordringer. Hun knaldede budskaber ud i tv, så man måtte prise sig lykkelig over, at valgudsendelserne ikke blev sendt i 3D. Hun sagde, hvad hun mente. Og i et sprog, som stort set alle havde reel mulighed for at forstå og forholde sig til. Enig eller uenig. Og de gamle, garvede mænd i partiet havde tilsyneladende ingen problemer med at overlade primetime og spotlight til Johanne. For hun kunne dét der, som Pia Kjærsgaard efterhånden troede, hun havde patent på, nemlig at sige tingene lige ud dog uden skinger retorik. At det også aftvang respekt i partiets hovedbestyrelse, der skulle nikke til, at partiet for første gang kunne stemme for en finanslov, taler sit eget sprog. Hvilket parti kunne ikke drømme om det? En(ig)hedslisten blev genfødt. Partiet fik afgørende indflydelse på afskaffelsen af starthjælpen, introduktionsydelsen, kontanthjælpsloftet og de umenneskelige beskæftigelseskrav til timetal. Lidt mere gulerod og i hvert fald mindre pisk. En anerkendelse af, hvad det på helt absurd vis lykkedes VKO at argumentere imod, nemlig at fattigdom giver dårligere udfoldelsesmuligheder og ringere livskvalitet. Desuden fremmer fattigdom hverken beskæftigelse eller integration, hedder det i aftaleteksten. Ud over at afskaffe fattigdomsydelserne er partierne enige om forsøgsvis at indføre en skattefri jobpræmie på op til 600 kroner per måned for kontanthjælpsmodtagere i håb om netop at få dem til at søge et arbejde. Endelig fjernes loftet over børne- og ungeydelsen for at tilgodese familier med de laveste indkomster. Måske det også er værd at anerkende, at Enhedslisten ikke tog skridtet fuldt ud og deltog i satspuljeforliget, som reelt er finansieret af dem, der i forvejen har allermindst. Hus Forbi er stadig ikke et partipolitisk kampskrift, men en indsigtsfuld og stædig socialpolitiker må for en gang skyld godt komme på forsiden af vores avis. God læselyst og husk at heller ikke juletræerne vokser ind i himlen. (ps køb også Hus Forbi s årskalender sælgeren bliver SÅ glad) Thomas Hye-Knudsen, redaktørvikar v/annemette Lyngh Vil du også støtte Hus Forbi? Det koster kroner om året at få sit firmalogo her på siden. Send en mail til redaktion@husforbi.dk 2 HUS FORBI nr. 12 december årgang

3 indhold 4 Mænd i krise Mænd håndterer kriser helt anderledes end kvinder, og for mange er det svært at indrømme, at de har brug for hjælp. For det danske samfund er ikke indrettet til at håndtere mænd i krise. Her er normen stadigvæk, at rigtige mænd klarer deres problemer selv. 10 Under huden på de hjemløse Tatovering, tusse, tegning, tusch, tattoo, udsmykning, kropskunst eller keglelort kært barn har mange navne. Vi har kigget tæt på seks Hus Forbi-sælgeres kroppe, fået lov til at vise deres tatoveringer frem og fået historien bag Fra junkie til ironman For 13 år siden tog Kenneth Carlsen, 37, sit sidste fix heroin. For tre år siden blev han færdig som fysioterapeut fra Skodsborg Fysioterapeutskole. I dag har han sin egen fysioterapiklinik i Helsingør, når han altså ikke sidder på racercyklen, er i vandet eller i løbeskoene for at træne til VM i triatlon. Krigsinvalider slås for værdighed Ti år efter en af verdens blodigste borgerkrige sluttede, er kampen om en værdig tilværelse stadig i gang for mange af de, der mistede arme og ben. Diskrimination og arbejdsløshed hører til hverdagen i Sierra Leone, men det har blot fået en gruppe unge mænd til at kæmpe endnu hårdere for at bevise deres værd Slut med bøderegn fra DSB Stor jule-x et billede fra gaden Nyt bud på mere socialt Danmark Anderledes juleønsker En ny mobil-app er på vej til landets hjemløse. Den består af en stribe små informative videoklip, som skal hjælpe hjemløse med løse nogle af hverdagens mysterier og udfordringer uden at skulle lede efter brugsvejledninger og manualer, som oftest også er uforståelige for mange. Læs mere på side 29 HUS FORBI nr. 12 december årgang 3

4 Rigtige mænd klarer deres problemer selv Mænd håndterer kriser helt anderledes end kvinder, og for mange er det svært at indrømme, at de har brug for hjælp. For det danske samfund er ikke indrettet til at håndtere mænd i krise. Her er normen stadigvæk, at rigtige mænd klarer deres problemer selv. Alligevel er landets krisecentre for mænd proppet til randen. tekst og foto Lasse Telling - Flere føler, at systemet er imod dem, og at der ikke er ligestilling, når det drejer sig om forældremyndighedsog samværssager. Rikke Plauborg, sociolog På Mandecentret i København dukker der hver dag mænd op, der har brug for hjælp. Nogle har ramt bunden efter en hård skilsmisse, mens andre har levet med psykisk eller fysisk vold. Fælles for dem er, at de er ganske almindelige mænd, der har brug for hjælp og rådgivning. Men for mange af mændene har det været en stor overvindelse at komme hertil, fortæller Mark Hinchley, der er centerleder og hver dag rådgiver mænd, der på den ene eller anden måde er havnet i en krise. Centeret har 160 aktive brugere, og ni af dem bor på selve centeret. - Der er en del mænd, der ikke kommer her, fordi mange synes, at kriser er noget, man skal løse selv. Det handler om, hvordan manden ser sig selv. For det at søge rådgivning betyder absolut ikke, at man smider håndklædet i ringen, men sådan er der mange, som føler, forklarer han. Mændenes tilbageholdenhed handler om vores traditionelle kønsroller. Her er kvinder det svage køn, og mænd klarer selv de problemer, de bliver rodet ud i. Sociolog Rikke Plauborg fra Statens Institut for Folkesundhed (SFI) har netop lavet en interviewundersøgelse om mænd, der udsættes for vold fra deres partner og de barrierer, de oplever i forhold til at søge hjælp. - For mange er en rigtig mand stadigvæk én, der hverken bliver slået eller søger hjælp. Han klarer tingene selv. Derfor er mange af 4 HUS FORBI nr. 12 december årgang

5 - Nogle af mændene, der har brug for hjælp, tror, at krisecentrene er som herberger, og at de er fyldt med misbrugere og alkoholikere. Rikke Plauborg, sociolog mændene bange for at komme til at fremstå mindre maskuline ved at opsøge et krisecenter for mænd. De er bange for at virke svage, siger hun. Hjælp er indrettet til kvinder Traditionelt set er det kvinderne, der har været i fokus, når der bliver talt om krisecentre og rådgivning. Derfor er vores samfund først og fremmest indrettet til at håndtere kvinder i krise, og vi er ikke vant til at tale højt om mænd, der kommer ud i en situation, de ikke selv kan håndtere, forklarer sociolog Rikke Plauborg. - Flere af de mænd, jeg har interviewet, oplever, at systemet er imod dem, og at der ikke er ligestilling, når det drejer sig om forældremyndigheds- og samværssager. Når de for eksempel henvender sig til Statsforvaltningen, føler de, at sagsbehandlerne automatisk tager kvindens parti. De mænd, Mark Hinchley møder som centerleder på Mandecentret i København, passer helt på den beskrivelse. - Mange vi møder her, har mistet alt. De har måske været gift i år, og fra det ene øjeblik står de uden noget: uden kontakt til børn, uden tag over hovedet, og nogle har kun det tøj, de går og står i. Alt det, de har opbygget gennem et liv er forsvundet. Hvad skal der ske med mig nu, spørger de? Nytter det at starte igen? De føler, de falder ned i et dybt hul, hvor de ikke kan se bunden. Det er dét frie fald, vi hjælper med at stoppe, siger han og kommer med et eksempel: - Mange flere mænd er for eksempel selvmordstruede efter en skilsmisse. Det er blandt andet, fordi, kvinder er meget bedre til at bruge deres netværk til at løse deres kriser. Det er mændene dårlige til. Mandeforsker Kenneth Reinicke fra RUC forsker i kønsrollerne i samfundet, og han mener, at krisehjælpen til mænd bør være mere proaktiv og opsøgende, end den er i dag. - Vi skal opfordre mænd til at tale mere om deres personlige problemer. For at tale om sårbarhed, tab, ydmygelse, og indrømme og acceptere behovet for hjælp er ikke let. Mange vil nærmest hellere skyde sig selv end at spørge efter hjælp, siger han og understreger, at det ikke skal - Mange vi møder her, har mistet alt. De har måske været gift i år, og fra det ene øjeblik står de uden noget: uden kontakt til børn, uden tag over hovedet, og nogle har kun det tøj, de går og står i. Mark Hinchley, centerleder på Mandecentret i København være en køns-konkurrence om, hvem der skal have mest hjælp. Pointen er, at mænd og kvinder har vidt forskellige behov. Den hurtige vej mod bunden En af de ting, Rikke Plauborg blandt andet har fundet ud af gennem sine undersøgelser, er, at mændene specielt gerne vil møde andre mænd, der er i samme situation som dem selv. - Det er en befrielse for dem at få mulighed for at tale med andre mænd som dem selv og opdage, at de ikke er alene om deres problemer. På den måde kan de også begynde at opbygge nye netværk, - Mange vil nærmest hellere skyde sig selv end at spørge efter hjælp. Kenneth Reinicke, mandeforsker på RUC for de gamle er ofte røget sig en tur under krisen. Mark Hinchley fra Mandecentret i København mener, at det er vigtigt, at mandekrisecentrene får gjort mere opmærksom på sig selv, så de bliver synlige. - Mange mænd, der har brug for os, har ikke overskud til at lede efter os. Men hvis vi slet ikke var her, er jeg overbevist om, at måske halvdelen af vores brugere ville gå i social deroute. Det hele vil blive værre. Mange af vores brugere er uarbejdsdygtige og kommer på sygedagpenge under deres krise, og uden os ville de være længere sygemeldte, miste deres job og ikke kunne få det igen, forklarer han. Den type hjemløse kan systemet ikke rumme, og hvis mandecentrene ikke var der, ville de ende på et herberg. Det vil være den hurtige vej mod bunden. Jeg vil tro, at halvdelen af de 160, vi hjælper her på centeret, vil falde hurtigt igennem og nedad, hvis de ikke kunne komme her, vurderer Mark Hinchley. Mangel på pladser Lige nu er der 10 krise- og rådgivningscentre til mænd fordelt i hele Danmark, og selvom det kræver overvindelse for mange mænd at opsøge hjælpen, må centrene afvise mange, der henvender sig. Hver uge afviser Mandecentret i København eksempelvis i gennemsnit tre mænd, der søger hjælp, og indtil videre har krisecenteret i Fredericia afvist 23 mænd i år. Derfor vurderer mandecentrene, at der er mange mænd derude, der ikke får den hjælp, de har behov for. Både fordi der mangler pladser, fordi mange synes, det er pinligt at spørge efter hjælp, men også fordi mange mænd slet ikke er klar over, at de kan få hjælp, hvis de får en krise. Og så er der fordommene omkring, hvad krisecentrene egentlig tilbyder, fortæller sociolog Rikke Plauborg. - Nogle af mændene, der har brug for hjælp, tror, at krisecentrene er som herberger, og at de er fyldt med misbrugere og alkoholikere. De forestiller sig, at det er et - Mange flere mænd er for eksempel selvmordstruede efter en skilsmisse. Mark Hinchley, centerleder på Mandecentret i København lurvet, nedslidt sted, de ikke har lyst til at være. Men centrene er jo slet ikke som herberger, og de fleste bliver positivt overraskede, når de så endelig får taget sig sammen. De fleste føler sig godt hjulpet på mandekrisecentrene. HUS FORBI nr. 12 december årgang 5

6 Når alt er kaos, er der ofte brug for fred og ro. Siden kommer de uløste problemer og udfordringer op til overfladen - og der bliver sat ord på. Ikke plads til mænd i krise På Fredericias krisecenter for mænd, Stedet, kommer mænd fra hele Danmark. Her får de støtte til at komme igennem en nedtur, som ellers kunne dømme dem ude af samfundet. Men hver måned må centeret afvise flere mænd, der søger hjælp. 6 HUS FORBI nr. 12 december årgang

7 tekst og foto Lasse Telling Lyden af børnefjernsynet siver ud under den lukkede dør, men ellers er der helt stille i den hvide gang. På knagerækken hænger en flyverdragt ved siden af en slidt herrejakke. - En af vores beboere har sin datter på samvær her i weekenden, forklarer Carsten Nicolaysen. Han er daglig leder af Stedet, krisecenteret for mænd i Fredericia. Lige nu bor her fem mænd. Én mistede sin bolig, fordi han ikke betalte husleje. En anden blev chikaneret, der hvor han boede, mens den - Herberget gav mig stress, og jeg tænkte alt for meget, uden at der kom styr på noget som helst. Her er jeg ved at finde mig selv igen. Morten tredje kommer fra et forsorgshjem, hvor han slet ikke passede ind. Så er der manden med datteren på samvær, som er gået fra sin kone. Og så er der Morten, der blev udsat for både psykisk og fysisk vold fra sin kone, inden hun smed ham ud. - De mænd, der kommer her, er vidt forskellige og har forskellige problemer. Men fælles er, at vi prøver at hjælpe dem, inden de ryger ud i den totale nedtur, siger Carsten Nicolaysen. Beboerne på krisecenterets fem værelser er lige nu fra 22 til 46 år. Den yngste beboer på centret nogensinde var bare 18 år, mens den ældste var Vores brugere er normale mænd, der er blevet smidt ud af konen eller kæresten, eller fyren, der af en eller anden grund ikke har fået betalt husleje, siger Carsten Nicolaysen og viser rundt i det røde murstenshus, som ligger tæt på byens centrum. For at komme til at bo her skal man have et boligmæssigt problem, og man må hverken have problemer med stoffer eller alkohol eller have psykiatriske diagnoser. Det er der ikke ressourcer til at klare på Stedet. Alle slags mænd Krisecenteret består af fem almindelige værelser og et handicapværelse, der lige nu bruges til kontor. Stedet har sine faste beboere, der som udgangspunkt kan være her op til tre måneder ad gangen. Det koster 85 kroner pr. nat. Men der er også mange mænd, der bruger stedet for at komme og tale om deres problemer, fortæller Carsten Nicolaysen. - For eksempel efter en skilsmisse har mange mænd svært ved at skaffe sig et nyt netværk, og så bliver de ensomme, og deres nedtur starter. Andre vil gerne have en snak om deres rettigheder, hvis for eksempel konen er skredet med børnene. I opholdsrummet i stuen er der spisebord, køkken og en stor fladskærm. Ved siden af er der legetøj og børnemøbler til de mænd, der har børn på besøg. Men de fleste af mændene foretrækker alligevel at blive på deres værelser. Her har de et tv og en seng, og det er nok for de fleste. Det eneste, beboerne er forpligtet til, er at deltage på Stedets fællesmøde hver mandag. Der arbejder fire andre på krisecenteret ud over Carsten Nicolaysen. De er alle sammen frivillige og fungerer både som rådgivere, bisiddere ved kommunen og som nogle, mændene simpelthen bare kan tale med. Indtil nu har der i alt boet 22 mænd på Stedet i år. Alternativ til herberg I hjørnet af fællesstuens store lædersofa sidder Morten og ser tennis på fladskærmen. Det er to måneder siden, han første gang talte med Carsten, og kort efter flyttede den 38-årige ind her. Da han blev gift i 2009, troede han ellers, at hans fremtid var sikker, fortæller han ubekvemt. Men snart begyndte hans kone at misbruge ham både fysisk og psykisk, og til sidst smed hun ham ud. Han bryder sig ikke om at tale om det. Uden noget sted at bo endte Morten på et herberg i sin hjemkommune i en midtjysk by. - Vores brugere er normale mænd, der er blevet smidt ud af konen eller kæresten, eller fyren, der af en eller anden grund ikke har fået betalt husleje Carsten Nicolaysen, daglig leder af Stedet I modsætning til de fleste herberger er børn også velkomne på mandecentre. Legetøj er en selvfølge. - Der var mange, der drak, og der var hele tiden misbrugere. Det var ikke et sted for mig, og der var ingen ro til at få styr på alle mine tanker, forklarer han forsigtigt. Så blev han anbefalet at tage kontakt til Stedet og Carsten Nicolaysen. - Her er jeg meget mere fri, der er roligt og rent. Herberget gav mig stress, og jeg tænkte alt for meget, uden at der kom styr på noget - Mange af mændene, jeg møder, afviser fuldstændig at tage på et herberg, hvis vi ikke har plads til dem her. For så langt ude ser de slet ikke sig selv. Carsten Nicolaysen, daglig leder af Stedet som helst. Her er jeg ved at finde mig selv igen. Hvad havde du gjort, hvis du ikke var kommet her? - Så ville mit liv være gået ned af bakke. Jeg har ikke lyst til hverken at tale om eller tænke på det, for så ville alt være værre, siger Morten. En vigtig pointe for Stedet er netop, at det netop adskiller sig og er et alternativ til et herberg, hvor mænd uden en bolig normalt ender. Ifølge Carsten Nicolaysen er det vigtigt, at Stedet giver et alternativt tilbud til herbergerne for de mænd, der ikke slås med misbrug eller har massive psykosociale problemer. Men som har brug for hjælp til at komme videre. - Mange af mændene, jeg møder, afviser fuldstændig at tage på et herberg, hvis vi ikke har plads til dem her. For så langt ude ser de slet ikke sig selv, forklarer Carsten Nicolaysen. Lige nu er Stedet fuldt booket op. Og på grund af mangel på plads har Carsten Nicolaysen indtil videre måtte afvise 23 mænd i år, der søgte hjælp. Sidste år var tallet 35. For få tilbud Mændene på centeret kommer fra hele Danmark. Det er, fordi der findes så få krisecentre til mænd rundt om i landet. Det er kun fra Bornholm, Carsten Nicolaysen endnu ikke har haft brugere fra. Han har netop fået en henvendelse fra Nordjylland om en mand, der er blevet henvist til centret i Fredericia. - Men mange mænd kan slet ikke overskue at tage helt hertil, når alt det, der plejer at være deres hverdag, for eksempel er i Nordjylland. Uden geografisk nærhed går de for længe uden at få hjælp til at løse deres problemer. Og så er det tit, at bajerne kommer i spil og bagefter derouten. På et eller andet tidspunkt går det helt galt for mændene, og det kunne vi undgå med mere hjælp og mere fokus på området. For der er altså langt at rejse fra Fjerritslev til Fredericia for at få hjælp, hvis hele ens liv med børn og arbejde er der. HUS FORBI nr. 12 december årgang 7

8 Krisehjælp stoppede nedturen Da Jakobs parforhold gik i opløsning, mistede han grebet om sig selv. En depression kostede både jobbet og boligen, men et ophold på Mandecentret i København satte en stopper for nedturen. Her fik han både tag over hovedet og professionel hjælp til at komme videre med sit liv. af Trine Kit Jensen foto Lars Ertner Først et traumatisk samlivsbrud så en tsunami af ulykker. Sådan beskriver Jakob den nedtur, der sendte ham til tælling. I april 2009 opsøgte han Mandecentret i København for at få hjælp til at tackle en alvorlig krise. - Jeg var på det tidspunkt lige fyldt 50, og alting kogte over. Det hele ramlede, fortæller han. Jakobs parforhold har varet i 13 år, da det med ét slag går i stykker, fordi han finder ud af, at kæresten er begyndt at se en anden mand. Sammen har parret en søn, og hun har to børn fra et tidligere forhold, som også er en del af den familie, han nu må sige farvel til. Efter et opslidende juridisk slagsmål og en følelelsesmæssigt turbulent tid kommer Jakob ud på den anden side med en tro på, at han nok skal klare sig. Han får en lejlighed og senere også et nyt job i it-branchen. Men depressionen lurer lige under overfladen, og han sover stort set ikke om natten. Jobbet beholder han ikke længe. Han bliver fyret og havner på sygedagpenge, der kun lige rækker til huslejen og de øvrige faste udgifter. Intet andet. Så Jakob må give slip på lejligheden, og samtidig er forholdet til den 15-årige søn ved at glide ham af hænde. Sønnen er blevet boende hos sin mor, og Jacob ser ham hver anden weekend. Men psykisk er han så langt -Vi tror, vi skal være stærke og klare os selv. Men vi risikerer at gå helt ned med flaget, hvis vi ikke søger hjælp. ude i tovene, at han har svært ved at rumme en dreng i teenagealderen. - Ligegyldigt hvad jeg gjorde, gik det galt. Jeg kunne ingenting styre mere, og mit personlige netværk var brugt op. Jeg var derfor klar over, at jeg havde brug for professionel hjælp, siger han. I forbindelse med opløsningen af sit par- 8 HUS FORBI nr. 12 december årgang

9 - Efter at have været far, stedfar og partner i 13 år mistede jeg hele min identitet. Jeg var hjemløs oppe i hovedet og vidste ikke længere, hvem jeg var. forhold har Jakob trukket på Mandecentrets rådgivning. Men denne gang flytter han ind på et af stedets ti værelser og får en socialrådgiver som fast støtteperson. Otte måneders ophold - Den første måned brugte jeg på bare at falde ned. De lyttede og gav mig ro, og så tog vi fat på, hvor jeg nu skulle hen, beretter han. Jakob har én gang om ugen samtaler med sin støtteperson om alle de ting, han i sin miserable tilstand ikke kan overskue at tage fat på alene. Han er ikke bare ramt af depression, men har også et dårligt knæ, og socialrådgiveren fra Mandecentret er blandt andet bisidder på møder med sygedagpengekontoret. Her skal det afklares, om han kan sendes i fleksjob, løntilskudsjob eller virksomhedspraktik. Han får også hjælp til at blive skrevet op til en akutbolig, men samtalerne drejer sig ikke blot om boligsituation og økonomi. Forholdet til sønnen og til ekskæresten bliver vendt og drejet, og undervejs går det op for Jakob, hvorfor han efter bruddet er gået fuldstændig ned. - Efter at have været far, stedfar og partner i 13 år mistede jeg hele min identitet. Jeg var hjemløs oppe i hovedet og vidste ikke længere, hvem jeg var, siger han. Vendepunktet Den erkendelse bliver et vendepunkt, og lidt efter lidt genfinder Jakob sig selv. - Langsomt men sikkert fik jeg rekonstrueret mit liv, fortæller han. Efter fem måneder på Mandecentret får Jakob selskab af sin søn. Han får sit eget værelse på centeret, da situationen hjemme hos moderen er uholdbar. Tre måneder senere, i december 2009, giver boligjagten pote. Jakob får tilbudt en treværelseslejlighed med en husleje, han har råd til at betale, og her bor de to nu. - Det går strålende, og det har helt klart hjulpet på min identitet, at min søn er hos mig, siger han. Også på andre fronter er det gået fremad. For nylig har Jakob afsluttet et års virksomhedspraktik i en stor organisation, hvor han stod for arbejdet med en ny hjemmeside. Her startede han på 20 timer om ugen, men trappede timetallet op til fuld tid, og det var en sejr. - Virksomhedspraktikken har været en succes, fordi det var et godt sted, og den har medvirket til at få mig ud af depressionen, siger han. I øjeblikket er Jakob jobsøgende, men nu på helt almindelige vilkår. Forholdet til det gamle, slidte netværk er bygget op igen, og sågar ekskæresten er han så småt begyndt at komme på talefod med. - Det kunne jeg først ikke se noget formål med. Men min søn er glad for, at vi taler sammen,og det er noget, der tæller, siger han. Jakob er stadig single. Men han hviler nu så meget i sig selv, at han ikke har voldsomt travlt med at finde en ny kæreste. - Jeg har altid skrevet digte og fiktion, men de sidste fire år er det ikke blevet til noget. Nu kan jeg skrive igen, og jeg har også fået en hel masse at skrive om. Så det brænder jeg i øjeblikket allermest for, siger han. Under sin nedtur var Jakob alvorligt bange for at havne på et herberg eller en lukket psykiatrisk afdeling. Da det stod allerværst til, indkøbte han et større lager af sovepiller, som dog heldigvis aldrig kom i brug. I stedet gik han til Mandecentret og tøver i dag ikke med anbefale stedet til andre kriseramte mænd. - Mænd er anderledes skruet sammen end kvinder, der er bedre til at tale om deres problemer. Vi tror, vi skal være stærke og klare os selv. Men vi risikerer at gå helt ned med flaget, hvis vi ikke søger hjælp, og jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange sociale katastrofer dét medfører, siger han. Usikker fremtid De netop afsluttede satspuljeforhandlinger giver ikke meget håb for Mandecentrets umiddelbare overlevelse. Alle medarbejdere er derfor formelt opsagt. af Thomas Hye-Knudsen Det ser ikke godt ud for Mandecentret på Christianshavn. I modsætning til landets Kvindekrisecentre, er centre for mænd i krise ikke en del af serviceloven. Krisecentre for mænd er ikke sikret driftsstøtte, med mindre de skaffer midler via puljer eller private fonde. Mandecentret har frem til årsskiftet været finansieret via satspuljen, men den kilde ser ud til at være udtørret i forhold til driften. I 2012 er der blot afsat kroner til en undersøgelse af området. Sekretariatsleder Winnie Berndtson har dog ikke mistet håbet, selvom den umiddelbare fremtid ikke tegner alt for lys: - Da vores finansiering udløber med udgangen af dette år, så har vi formelt opsagt alle medarbejdere. Men vi holder åbent både juleaften og fejrer nytår med vores beboere. Men hvad der sker bagefter, ved vi reelt ikke. Vi har netop - Da vores finansiering udløber med udgangen af dette år, så har vi formelt opsagt alle medarbejdere. Sekretariatsleder Winnie Berndtson indskrevet en mand med fire børn, og jeg tør ikke tænke på, hvad der sker med dem, hvis ikke vi kan fortsætte. I værste fald vil de blive skilt fra alle vinde, da tilbuddene til hjemløse mænd ikke omfatter deres børn, siger hun. En af ideerne og tankerne bag Mandecentret består netop i at forebygge, at ægteskaber i krise behøver at få den konsekvens, at mandens situation skal udvikle sig så dramatisk, at han behøver at miste alt og gå helt i hundene og ende på et herberg. - Det er jo lidt af et paradoks, at en skilsmisse af samfundet vurderes som en såkaldt social begivenhed for kvinder, men at det ikke synes at være tilfældet for manden. Det samme gælder ofte i forhold, hvor der er børn, hvor man ikke generelt anerkender, at fædre også har følelser og behov for at være sammen med deres unger. Det handler for mig ikke så meget om ligestilling mellem kønnene, men det handler om lige værd, mener Winnie Berndtson. fakta Pt. rådgiver Mandecentret cirka mænd per år. Hvert år skilles cirka gifte par og det formodes, at et tilsvarende antal går fra hinanden. 73 procent af samfundets misbrugere er mænd. Tre ud af fire af de langtidsindlagte på psykiatriske hospitaler er mænd. 78 procent af de hjemløse er mænd. Dobbelt så mange mænd som kvinder har en ubehandlet depression. Dobbelt så mange mænd som kvinder begår selvmord. HUS FORBI nr. 12 december årgang 9

10 Når hændelser i livet Tatovering, tusse, tegning, tusch, tattoo, udsmykning, kropskunst eller keglelort kært barn har mange navne. Vi har kigget tæt på seks Hus Forbisælgeres kroppe, fået lov til at vise deres tatoveringer frem og fået historien bag. tekst Birgitte Ellemann Höegh foto Caspar C. Miskin Sætter man sig over for en hjemløs og falder i god snak, bliver der fortalt historier. Om det svære liv og døden og om sorger og savn. Men også skelsættende beslutninger i kærlighed, om tro og om håb. Nogle af historierne bliver aldrig glemt. De har sat sig på huden bag sweatersærmer, halskraver og helt ud på fingre og storetæer. Tatoveringer dukker op alle vegne. Som resten af den danske befolkning har de hjemløse taget denne permanente form for kropsudsmykning til sig. I dag mener man, at flere end danskere har en tatovering, og der er sikkert lige så mange forskellige grunde til, at vi lader os tatovere, som der findes motiver. Nogle er hoppet med på et modefænomen, andre har oplevet en særlig begivenhed, som de har villet fastholde mindet om på deres kroppe, og andre igen har et behov for at udtrykke styrke eller et tilhørsforhold De sejlendes sømærker I Danmark har vi altid forbundet tatoveringer med sømænd, fordi det var søens folk, der herhjemme startede med at lade sig tatovere. Forfatter og fotograf Jon Nordstrøm er ekspert i tatoveringens historie, som han indgående har beskrevet i to bøger med afsæt i Norden. - Da de første søfolk helt tilbage til engelske kaptajn Cook i begyndelsen af 1700-tallet kom rundt til de fjerne lande i Polynesien og New Zealand, så de, hvordan de lokale folk brugte tatoveringer som en udsmykningsform og status og tog dem til sig. De brugte så bare andre symboler fra deres egen verden som for eksempel Nordstjernen, korset og tro, håb og kærlighedstegnene. Søfolkene mente, at det bragte held, når de havde Nordstjernen på sig, for så kunne man altid finde hjem, og hvis de druknede, håbede de, at folk kunne genkende dem på tatoveringerne, når de skyllede i land, og give dem en ordentlig begravelse. Siden da er det bare blevet en tradition. Sømænd vil jo gerne være lidt seje, og når de er kommet i land efter flere måneder på havet, skulle de ned i havnen og have nogle kællinger og noget sprut, og så lå tatoveringsbutikkerne samme sted man havde et behov for at gå amok, når man kom i land. Det blev med tiden til ankre, nøgne kvinder og pigenavne på overarmene, som man altså ikke behøvede at tage hele vejen til Polynesien for at erhverve sig, men bare kunne smutte ned i Nyhavn eller andre af storbyernes havnemiljøer for at få prikket fast i kødet. Et psykologisk bud på, hvorfor netop sømændene havde det behov, kan være, at de hele tiden var på farten aldrig slog sig ned og som kompensation for det faktum valgte at få tatoveret noget varigt på deres kroppe for at signalere en form for konstans. Tro, håb og kærlighed Hjemløse har som bekendt heller ikke for vane at slå sig ned særligt længe ad gangen. De bor på herberger, varmestuer, forsorgshjem eller gaden nye steder med måneders mellemrum så de minder, der er vigtige for dem at bevare, kan de ikke sætte ind i et reolsystem eller op på en væg, men i stedet tømre fast på deres kroppe. En måde at bevare erindringen om en kæreste, et familiemedlem eller nogle børn kan være som en tegning eller et navn på kroppen. Rigtig mange hjemløse har i deres bagage forliste ægteskaber og børn, som de ikke har kontakt til længere, så hvis de ønsker at signalere over for sig selv og omverdenen, at de tidligere har haft et mere stabilt indhold i deres liv, kan en tatovering være til hjælp. - Der findes jo en decideret hjemløsetatovering kaldet bumse-tegnet. Det er tre prikker, som bliver tatoveret mellem tommel- og pegefingeren. Der er mange bud på, hvad den betyder. Jeg har hørt, at bumsetegnet tilkendegiver, at man hjælper hinanden står til rådighed og så står de tre prikker også for tro, håb og kærlighed i sømandsverdenen. Men deres bevæggrunde for at lade sig tatovere tror jeg såmænd, er de samme som så mange - Der findes jo en decideret hjemløsetatovering kaldet bumse-tegnet. Det er tre prikker, som bliver tatoveret mellem tommel- og pegefingeren. Der er mange bud på, hvad den betyder. Jon Nordstrøm, forfatter og fotograf andres. Det er spændende og interessant. Men hjemløse er jo ofte tvunget ud i et kaos, hvor alting er faldet fra hinanden. Deres barrierer er brudt ned, så for dem er det nok ikke så grænseoverskridende en handling. Ligesom i fængslerne, hvor man tidligere, når man kedede sig, lavede tatoveringer på hinanden, så tror jeg også, at de hjemløse har lettere ved at lade sig tatovere og indimellem også lader vennerne gøre det. De får jo ikke som andre mennesker tatoveret en kæmpe drage til kroner på ryggen for at udtrykke deres personlighed, men nok lavet mindre kostbare tatoveringer, siger Jon Nordstrøm. I de seneste år er tatoveringsmoden igen allan jakobsen, 36 år. Har fået værelse på herberget Hillerødgade. Før da boede han på gaden, og hjemløsheden har gennem de sidste 16 år styret hans liv. Tatovering: Hus Forbis Avis-logo i 1:1. Hvorfor er denne tatovering vigtig for dig? -Fordi jeg har holdt mig ude af spjældet i de sidste otte-ni år og det er blandt andet, fordi jeg har solgt Hus Forbi. Det ville jeg gerne reklamere for, og så kunne jeg vel godt bruge fem timer på at få markeret det. Om sommeren har jeg korte bukser på, og så behøver jeg heller ikke at skilte så meget med, at jeg er avissælger. Hvordan var det at få den lavet? -Det var hos en af mine venner i Odense, der er tatovør, og han rystede på hovedet og mente, at jeg var skør. Det tog fem til seks timer. Hvad betyder tatoveringer for dig? -De er flotte, nogle har betydning for mig, andre kan jeg bare godt lide. Jeg har otte tatoveringer i alt. Blandt andet en indianer, manden med leen og én med dødningehoveder og djævlen på ryggen den fik jeg lavet samtidig med Hus Forbi-logoet. Min hund, Piv, som lige er blevet aflivet, er min tatovør-ven ved at tegne op, og den skal så laves til en tusse hvor ved jeg ikke endnu. Hvorfor tror du, at folk får lavet tatoveringer? -Nogle tror, at de er seje, andre gør det vel, fordi de synes, det er flot, kunst eller gode minder. Men det er ikke noget, man skal lave, uden man er 100 procent sikker. 10 HUS FORBI nr. 12 december årgang

11 sætter sig på huden HUS FORBI nr. 12 december årgang 11

12 gået i retning af store, farverige sømandstegninger eller nogle meget personlige og mærkværdige tegninger, som skal signalere individualitet og kreativitet det kan være logoet fra en tankstation i USA, man engang har besøgt, eller et citat fra en bog. I 1980'erne fik tribal-tatoveringer inspireret af tidligere kulturer store aftryk på de danske kroppe - en af de mest kendte var en ornamenteret ring rundt om overarmen eller et kinesisk tegn hen over lænden. I 40'erne og 50'ernes amerikanske motorcykelmiljøer brugte man tatoveringerne til at signalere, at man var en bad-boy ligesom de danske bander har gjort længe. Herhjemme oplevede tatoveringskunsten sin første storhedstid i 1960'erne, hvor fulde svenskere og stærke sømænd fik plastret kroppen til med tusser i det rå Nyhavnskvarter. Men hvad vælger de hjemløse at udsmykke sig med i dag? Se med her, og find ud af, hvorfor netop et thailandsk skrifttegn, dødningehoveder på stribe eller en FCK-løve skulle prikkes fast på huden. - Jeg var selvfølgelig dybt ulykkelig og i sorg og fik, to dage efter jeg kom derned, lavet tatoveringen som et minde om den forfærdelige dag. Min bror og jeg var meget tætte. Linda Hansen, 35 år Har lige fået et værelse på herberget på Hillerødgade i København. Har været hjemløs igennem de sidste fire år. Tatovering: Dødningehoveder ned ad begge arme. Jeanette Olsen Hvorfor er dine tatoveringer vigtige for dig? -Jeg havde før forbogstaverne på alle mine børns seks navne tatoveret ned ad armene. Det var min ekskæreste og børns far, der tvang mig til det, og han lavede dem selv med en maskine. Nu ville jeg bare have slettet de spor fra ham. Hvorfor ser de lige præcis sådan ud? -Jeg kan godt lide dødningehoveder. De er bare min stil. Jeg synes, de ser rå ud. Jeg er gået fra et meget problemfyldt forhold, som var svært at slippe, men det har givet mig styrke blandt andet til at turde få lavet dem her for en måned siden. Men de er ikke færdige endnu, der skal laves mønstre og flammer omkring dem. Hvordan var det at få dem tatoveret? -Jeg fik dem lavet ovre i Odense hos en vens ven. Han var god til det, og jeg følte mig tryg ved det. Højre arm tog fem timer, og venstre arm tre timer og det gjorde ondt. Det må man sige. Herreondt! Jeg ville hellere føde end få lavet en tatovering. Hvorfor var det vigtigt for dig at få skabt det minde som en tatovering? -Det havde en stor betydning for mig at komme af med de gamle tatoveringer, men jeg gjorde det omsider, og jeg har ikke fortrudt. 12 HUS FORBI nr. 12 december årgang

13 Jeanette Olsen, 46 år. Bor på herberget Hillerødgade i København og flytter snart i et bofællesskab i Rødovre, som er tilknyttet Hillerødgade. Har været hjemløs de sidste fire år. Tatovering: Thailandsk tegn, der betyder evig kærlighed. Skal læses med hånden opad. Hvorfor er denne tatovering vigtig for dig? -Den 16. december 2008 kørte min storebror, Johnny, galt på en knallert i Thailand. Han kørte ind i et autoværn, fik knust brystkassen og døde. Jeg tog derned med det samme og hentede ham hjem i en kiste. Jeg var selvfølgelig dybt ulykkelig og i sorg og fik, to dage efter jeg kom derned, lavet tatoveringen som et minde om den forfærdelige dag. Min bror og jeg var meget tætte. Hvorfor ser den lige præcis sådan ud? -Jeg gik hen til en tilfældig tatovør og kiggede i nogle bøger og kunne lide netop den, fordi jeg syntes, den var smuk, og fordi den betyder evig kærlighed. Det hotel, min bror og hans kone boede på var ejet af en dansker, der var gift med en thailænder, og hende tog jeg med hen til tatovøren for at være sikker på, at tegnet virkelig betød evig kærlighed og ikke for eksempel tre forårsruller med soya. Den rummede mine tanker og passede til det hele.. Hvordan var det at få den tatoveret? -Jeg græd, mens jeg fik den lavet. Jeg havde jo lige været på hans værelse og rørt ved hans ting. Hvad betyder tatoveringen for dig i dag? -Alt. Jeg tænker på ham, når jeg ser den, og når jeg er ked af det, kan jeg godt finde på at ae den. Det lyder måske underligt, men jeg er meget følsom overfor den. Hvorfor var det vigtigt for dig at få skabt det minde som en tatovering? -Jeg kan godt lide at udsmykke min krop synes, tatoveringer er utrolig flotte, og har også nogle andre i forvejen. Blandt andet en rose, som jeg fik lavet som 16-årig på skulderen, og siden en tiger på ryggen, en panter på benet, en rose med en kniv igennem på den anden skulder og tre prikker mellem tommel- og pegefinger, som jo står for tro, håb og kærlighed. Jeg kunne aldrig finde på at få dem fjernet, for de har alle sammen en historie. Nogle er falmede, og dem vil jeg gerne have tegnet over. For eksempel tigeren på ryggen den ser så fjollet ud. Den fik jeg lavet skidefuld i Nyhavn. Jeg vil gerne have lavet en pistol ned ad låret, selvom jeg er så gammel. Karina Phil, 34 år. Har i de sidste tre år boet i egen lejlighed med sin hund, Sif. Var før da hjemløs gennem fire år. Tatovering: Hjerte med familienavnet Pihl nedenunder. Hvorfor er denne tatovering vigtig for dig? -Det er mit mindehjerte, som jeg fik lavet, 14 dage før jeg blev 25 år. Jeg havde mistet min farmor i 1999 og tænkte, at jeg gerne ville have lavet en tatovering, så jeg kunne mindes hende. Jeg savnede hende meget. I dag er min storebror og far så gået med ind under det! Hvorfor ser den lige præcis sådan ud? -Ja, men det med et hjerte og familienavnet passer jo meget godt til det, jeg bruger den til. Jeg tænker ikke over, at jeg har den i hverdagen, men når jeg savner min familie, så har jeg den. Siden jeg var 15 år, har jeg tænkt på at få lavet en tatovering, men jeg har altid været bange for nåle, så det tog nogle år, inden jeg turde. Og så lige et godt råd: Husk at bruge fed creme for at holde den! Hvorfor tror du, at folk får lavet tatoveringer? - Det ved jeg ikke. Nogle, fordi det er sjovt, og de tænker sig nok ikke om forinden, andre tænker sig om. HUS FORBI nr. 12 december årgang 13

14 Tina Veng Andersen, 43 år. Har boet på herberget Hillerødgade siden juni 2010, hvor hun blev hjemløs. Tatovering: Tegning, hun selv har lavet. Hvorfor er denne tatovering vigtig for dig? -Jeg har altid lavet en markering på min krop, når jeg har forladt et forhold. Jeg har tre piercinger og ville ikke have flere, og så valgte jeg i stedet at få lavet denne her tatovering for ti år siden. Denne gang var det så lænden, det gik ud over. Jeg havde været i et forhold med en psykopat, og det var vigtigt for mig at få markeret, at det her brud var bestandigt. Nu skulle jeg videre i teksten. Selve tatoveringen betyder ikke noget bestemt, jeg ville bare have skønhed i stedet for noget negativt. Hvorfor er den placeret på lænden? -På det tidspunkt havde jeg ikke lyst til, at den skulle være synlig, men jeg ville gerne have, at den var erotisk i modsætning til en Nyhavnstatovering. Det har jo noget med min krop at gøre. Jeg havde været i et voldeligt forhold, og hans forhold til min krop skulle viskes ud. Hvorfor ser den lige præcis sådan ud? -Jeg ville ikke bare få lavet en eller anden krusedulle, men har selv designet og tegnet den. Jeg satte mig ned en aften og lavede den, og så gik jeg til en tatovør i Esbjerg og spurgte, om han kunne flippe den over, så den blev symmetrisk. Jeg har altid tegnet og malet, men er ikke rigtig kommet i gang igen efter den tid. Der skal tegnes videre på den på et tidspunkt, men jeg har endnu ikke fundet en grund til at få den lavet og det synes jeg, at der skal til. Min mor synes, den ligner en fransk lilje men den kendte jeg ikke, da jeg tegnede den. Jeg skrev også et digt den gang i det hele taget holder jeg af at skrive og male. Hvorfor tror du, at folk får lavet tatoveringer? -Af mange forskellige grunde. Men vel for at udtrykke sit indre udadtil både op- og nedture eller markere en holdning. Indimellem ser man jo sådan nogle store gutter og tænker, at det er sådan noget machoshit, men hvordan de tænker, kan jeg jo ikke vide. Man må spørge ind til den enkelte. Lille John, 43 år. Bor i egen lejlighed. Tatovering: FCK-løven Hvorfor er denne tatovering vigtig for dig? -Fordi jeg har været FCK-fan de sidste fem år. Mine venner troede, jeg var Brøndby-fan, og så måtte jeg jo få lavet en tatovering, så de andre kunne se det. Det er jo et bevis, og jeg vil gå med den, til jeg dør. Jeg vil altid være FCK'er, uanset om de ligger i bunden eller er nummer syv. Men hvis jeg mødte en pige, som havde tatoveret Brøndbys klubmærke på skulderen eller ballen, så ville det være ok, hvis bare hun var sød. Hvordan var det at få lavet tatoveringen? -Jeg havde længe tænkt på at få lavet en tusse. Mine venner troede ikke på, at jeg turde, fordi jeg besvimer, når jeg ser nåle. Men så sagde jeg bare: Jeg er jo en mand og hele lortet og tog for fem år siden ud til en tatovør på Amager, som var Brøndby-fan og sponsor men det var ok med ham. Men da jeg så nålen, så sagde det 'bom', og så lå jeg og kyssede gulvet. Min kontaktperson var med og hev mig op, og i andet forsøg gik det ok, da jeg først have mærket nålen. Hvad betyder den for dig i dag? -Jeg er sgu glad for min tusse. Den er et godt minde, og jeg ser jo alle FCK's kampe. Jeg ser dem mest derhjemme, så har jeg et FCK-bånd, som jeg spiller og synger med på. Hvorfor tror du, at folk får lavet tatoveringer? -Fordi man holder af noget, eller fordi der er sket noget i de unge år, som man gerne vil have et godt minde om. Men får jeg børn, der vil have en tatovering, så vil jeg sige: 'Tænk jer om. Den er der altid, for får man den fjernet, er der jo et ar'. 14 HUS FORBI nr. 12 december årgang

15 Billigt rejsekort til hjemløse Tozoners togkort i tre måneder for 50 kroner. Det lød næsten for godt til at være sandt. Ikke desto mindre er det hvad DSB har tilbudt Københavns mest udsatte borgere foreløbig i en tremåneders forsøgsperiode. Forsøget ventes at give både menneskelig og økonomisk gevinst. Hvert år skriver S-togs-revisorerne mellem og afgifter for at køre uden billet til de fattigste hjemløse i Danmark. Det bliver hurtigt til en endeløs spiral både for DSB, der må skrive rykker på rykker uden at se nogen penge, og for de hjemløse, der ofte ender ud i at skylde tusindvis af kroner uden nogensinde at kunne betale dem tilbage. Men nu rækker DSB en fremstrakt hånd mod de hjemløse misbrugere i samarbejde med de organisationer i nærområdet, der er i daglig kontakt med dem. Fra 1. november kan samfundets svageste som et forsøg køre med S-toget i zone 1 og 2 i hele den tre måneder lange forsøgsperiode for samlet 50 kroner. - Vi gør det her for at hjælpe nogle mennesker, der i forvejen har det rigtig svært, og for at skære ned på de mange udgifter, der er forbundet med afgifterne, siger en af initiativtagerne bag forsøget, inspektør i DSB Birger Søby Hansen. Han forklarer, at S-togs-revisorerne sparer en masse diskussioner med hjemløse uden billet, politiet sparer tid ved ikke at skulle tilkaldes til sagerne, DSB sparer tid og penge ved ikke at skulle sende rykkere ud igen og igen, og SKAT sparer tid og penge ved ikke forgæves at skulle forsøge at inddrive gælden hos dem, der i forvejen ingenting ejer. Samarbejde Det er organisationerne, der arbejder med de hjemløse omkring Københavns Hovedbanegård, der vurderer, hvilke hjemløse der kan få kortet, fordi de kender personerne, deres baggrund og økonomi. Med ordningen slipper de hjemløse brugere for at føle sig forfulgte og kan nu vise kortet frem til S-togsrevisorerne på sammen måde som DSB's øvrige kunder, S-togsrevisorerne slipper for en masse diskussioner, og kunderne slipper for at høre på det. Samtidig sparer både DSB og samfundet penge ved ikke at forsøge at inddrive afgifter hos nogen, der ingen penge har. Stolt kortejer Siden november er der bestilt 200 kort, og godt halvdelen er blevet afhentet og betalt af de hjemløse. Foreløbig er der i perioden kun uddelt én kontrolbøde hos målgruppen, og et hold kontrollører oplevede inden for en halv time at møde en rejsende hele tre gange. Ifølge kontrollørerne havde personen med det nye rejsekort allerede i afgangshallen på Hovedbanegården vist sit nye kort til kontrollørerne. Kontrollørerne skulle senere gennemføre kontrol i et S-tog til Hundige, hvor de møder den samme passager, mens toget triller ind på Dybbølsbro. Han fremviser stolt sit kort, hvorefter han forlader toget og spurter to togsæt længere frem. Så da toget kommer til Ny Ellebjerg, og kontrollørerne omsider når frem til passagerens vogn, så sidder han og venter, indtil han igen med stolthed fremviser sit gyldige rejsekort. I januar evaluerer DSB, Hus Forbi, Mændenes Hjem, Gadejuristen, Sundhedsrummet og Hjemløseenheden forsøget sammen. Herefter er det håbet, at ordningen kan gøres permanent. Det nye kort bliver kaldt et CSR-rejsekort, fordi det er en del af DSB's Corporate Social Responsibility, virksomhedens sociale ansvar. I forsøgsperioden venter man mellem 100 og 200 brugere. hye HUS FORBI nr. 12 december årgang 15

16 off line Om du løser alle eller én opgave, gør ingen forskel. Alle rigtige besvarelser deltager i lodtrækningen om 2x2 boggaver fra vores helt egen verden. JULE DUSADUKU I anledning af julen får I kun én. Til gengæld er den rigtig sprød og flæskesvær. X-ord er kreeret af Anne Jensen. Karsten Fatum og Søren Franck har lavet DUSADUKU. 16 HUS FORBI nr. 12 december årgang

17 For at vinde X-ord, skal I finde alle 'nisse-udtryk' Hvis I kan komme på flere nisse-udtryk, end der er i krydsord så send dem til os på mail eller sammen med besvarelsen. Så trækker vi lod om fire cd er med Høxbroe Umpf hans seneste album 'Beat'. Mail: redaktion@husforbi.dk Vil du vinde SEND LØSNINGER TIL: Hus Forbi, Bragesgade 10 B, 2200 Kbh. N senest 5. januar Mrk. kuverten 'OFFLINE' Navn Adresse Postnr By Vinderne får direkte besked og offentliggøres på HUS FORBI nr. 12 december årgang 17

18 Ny luft under socialpolitikken Måske bliver 2012 året, hvor lighed, fællesskab og solidaritet genopstår som grundlæggende værdier i socialpolitikken, så alle borgere får en værdig plads og behandling i samfundet uanset om de er hjemløse eller arbejdsløse, unge eller gamle, rige eller fattige. Det var konklusionen på en høring om fremtidens socialpolitik, som nu afleveres til regeringen. af Tina Juul Rasmussen - En god socialpolitik skal gælde alle ikke kun dem, som kan råbe op og er i stand til at navigere i det sociale system. Den skal også gælde dem, som er allernederst i samfundet de hjemløse, dem i ghettoerne. De har krav på værdig hjælp, men de bliver stadig mødt med forståelsen af, at de kun er ude på at snyde sig til noget, de ikke har krav på. Det skal vi have vendt om, så også de allerdårligste får en værdig plads i samfundet. Skulle man koge to dages ekspertoplæg og intens debat ind til en socialpolitik bouillonterning var det ordene fra Bo Lennart Heide-Jochumsen, opsøgende gadeplansmedarbejder blandt Københavns hjemløse, som rummede essensen. Han var en af otte eksperter i et socialpolitisk høringspanel, som ambitiøst og engageret brugte et par arbejdsdage i november på at tale sig frem til et bud på fremtidens socialpolitik, som nu afleveres til regeringen i håb om at lette låget på mindst ti års indestængt frustration over fraværet af en værdig socialpolitik. - Der er et stort behov for, at socialpolitikken bliver revitaliseret og får en mere fremtrædende placering i det politiske rum. Og vi skal måske starte med at sige, at det værdimæssige udgangspunkt er, at lighed, fællesskab og solidaritet skal stå centralt kombineret med retten til værdighed og integritet for den enkelte. Altså en balance mellem respekten for fællesskabet og for individet, slog Knud Aarup, social- og arbejdsmarkedsdirektør i Randers Kommune, fast på vegne af høringskomitéen. Fat om fattigdomsgrænse Og det var et solidt felt, som duellerede på fakta, holdninger og erfaringer fra det sociale arbejde for at nå frem til en ny socialpolitisk vision. Professorer, socialministeren, formænd og -kvinder for foreninger, råd og organisationer, politikere, forskere og socialarbejdere sad bænket for at byde ind med viden og holdninger for: Hvad er der råd til, hvad ved forskerne og de unge frivillige, og hvilken socialpolitik i fremtidens velfærdssamfund drømmer vi om? Socialminister Karen Hækkerup (S) lagde hårdt for med en vision om et mere lige Danmark. - En fattigdomsgrænse har været på dagsordnen, og jo, lad mig bare slå fast: Der er fattigdom i Danmark. Og vi er ikke berøringsangste over for at blive målt og vejet i vores indsats over for de udsatte grupper. Så jeg vil spørge, hvordan vi kan udvikle en fattigdomsgrænse. Og vi vil afskaffe de særligt lave ydelser, som fastholder folk i fattigdom, sagde hun og fortsatte: - Vi vil nedbringe dødeligheden på gaden blandt narkomanerne, vi vil hjælpe de hjemløse og de prostituerede ikke kun møde dem med pisk og straf, men med omsorg og nærvær. Så vi siger goddag til godt samarbejde om en god socialpolitik og et mere lige Danmark. Behov for social statskasse Lyttede man til professor i jura Kirsten Ketcher fra Københavns Universitet, var der ingen tvivl om, at den offentlige forsørgelse trænger til et seriøst serviceeftersyn. - I Danmark har vi én stor skattekasse, som man lægger alle pengene ned i, rører rundt og tager op til det, man nu lige synes er vigtigt. Det betyder, at den sociale sikring at give dem, der ikke kan forsørge sig selv, et rimeligt eksistensgrundlag og en nedslidt folkeskole bliver blandet sammen, fordi finansieringen kommer fra samme kasse. Men de har ikke et hammerslag med hinanden at gøre. Den model trænger til en grundlæggende sanering, så den sociale sikring bliver synlig. Det kræver en omlægning af skattebyrden, så hele regningen ikke tørres af på illustration: Morten Tang 18 HUS FORBI nr. 12 december årgang

19 befolkningen, men så også arbejdsgiverne er med til at betale, som man gør i de andre nordiske lande, sagde hun og slog fast: - Det er et stort problem i dansk ret, at vi ikke har en mindsteindkomst. Man er nødt til at gøre sig forestillinger om, hvad folk skal have for at overleve. Tiden er ikke til at flæbe Hanne Reintoft, socialrådgivernes 'grand old lady', mindede med et historisk rids af års socialpolitik om, at tidligere tiders sociale landvindinger ikke skal tages som en selvfølge. Kampen for anstændighed og værdighed stopper aldrig. - Tiden er ikke inde til at flæbe, men til at knokle, så det hele kan blive bedre igen. Sådan sagde min praktiklærer til mig i 1954, da jeg som ung socialrådgiver tudede over forholdene på børnehjemmene med 50-sengs-stuer. Og siden, da vi fik muligheden for at udvikle det sociale arbejde i forvaltningerne, lå det altid i luften, at vi gjorde vores bedste uden kontrol fra cheferne. Men det var ikke sjovt at administrere en kvindeundertrykkende abortlovgivning i 1950 erne, så der voksede en modstand frem fra gulvet, indtil loven blev ændret, huskede Hanne Reintoft. - Jeg have mine metoder til at snyde med disse aborter, og der opstod faktisk en direkte civil ulydighed. Det anbefales at tage metoden op, konstaterede hun tørt. - Vi er også det land, som overlader flest til ægtefælleforsørgelse. At vi skulle synke så dybt Og kontanthjælpsloftet kaldte man en ny chance til alle en nedladende måde, man vender tingene rundt på med sproget. Men: Her er ikke tid til jammer, kun til at knokle, så vi kan gøre det hele bedre igen. At stoppe eksklusionen Og der blev bestemt vejret morgenluft hos både høringskomité og deltagere i salen, selvom udfordringerne er mange. En af de helt store er at skabe en helhed i indsatsen, så borgerne ikke skal løbe spidsrod imellem systemets mange søjler og siloer. - Man kunne måske begynde at formulere en art socialpolitisk sektoransvarlighed. Ikke at se indsatsen inden for et bestemt reservat, rettet mod en bestemt gruppe af befolkningen, men prøve at anlægge en bred forebyggende og tidlig tilgang til bekæmpelse af sociale problemer, sagde Knud Aarup, Randers Kommune. Og visionerede videre: - Måske der godt kunne være en fælles overskrift: at stoppe eksklusionen at man etablerer indsatser, som sikrer, at man på hvert enkelt område forsørgelse, uddannelse, beskæftigelse og så videre får inkluderet den enkelte som samfundsborger. Socialpolitisk Forening stod bag høringen, som fandt sted i København i midten af november. Høringskomiteens samlede forslag til en fremtidig socialpolitik bliver sendt til regeringen i starten af december. h u sfo r bi Redaktør til Hus Forbi Stillingen som journalistisk redaktør på Hus Forbi er nu ledig, da den tidligere redaktør har valgt at fratræde. Foreningen Hus Forbi er et økonomisk uafhængigt socialt projekt, hvis kerneydelse er, at udgive hjemløseavisen Hus Forbi. Hus Forbi har over årene skabt sig både et markant brand i offentligheden og en stærk position på hjemløseområdet som kritisk, fagligt funderet talerør for de socialt udsatte. Hus Forbi har cirka 700 sælgere og udkommer månedligt i cirka eksemplarer. Som redaktør af Hus Forbi har du ansvaret for avisens journalistiske indhold, og at dette er i overensstemmelse med foreningens vedtægtsbestemte formål. Redaktøren refererer til bestyrelsens formand, som er ansvarshavende redaktør. Som redaktør skal du: være ansvarlig for, at Hus Forbi udkommer hver måned redigere artikler, udvælge fotos og have tæt kontakt til grafiker og trykkeri afholde redaktionsmøder med en redaktionsgruppe, som primært vil bestå af relevante engagerede freelancejournalister, fotografer og hjemløse udvikle tanker om avisens løbende udvikling i tæt samarbejde med bestyrelse, de hjemløse og sekretariatet kunne manøvrere i et redaktionelt miljø på et sekretariat, hvor også avisens sælgere, salgsafdeling, bogholderi og foreningsledelse har til huse have en tæt kontakt til vore sælgere, som er avisens sjæl og puls og forbindelsen mellem redaktionen, livet på gaden, de hjemløses organisationer og livet på boformer og væresteder for hjemløse. I praksis er din opgave også at være med til at sikre, at avisens sælgere til enhver tid føler sig klædt på til at gå på gaden med en avis, de er stolte af og som de oplever som 'deres egen avis'. Du har: Journalistisk- og redaktionel praksis-erfaring og erfaring med bladproduktion. Et stort socialt engagement og har godt kendskab til det sociale område/hjem-løseområdet. Stillingen er på fuld tid, og arbejdsstedet er København. Løn baseret på kvalifikationer og forhandling. Tiltrædelse efter aftale, dog senest den 1. marts Læs mere om Hus Forbi på: Ønsker du at vide mere om stillingen, kan du kontakte bestyrelsesformand Ole Skou på tlf: eller via mail: ole@husforbi.dk. Ansøgninger med relevante bilag og relevante referencer sendes med til: formand@husforbi.dk. Mrk. 'Ansøgning redaktør'. Ansøgningsfrist: 31. december HUS FORBI nr. 12 december årgang 19

20 Fra junkie til kropsmekaniker - Det var så mærkeligt at opdage, at til trods for at jeg har levet så hårdt, som jeg har, faktisk havde en rigtig god krop. Mit første maraton gik let, jeg kom i mål på tiden 3:27 20 HUS FORBI nr. 12 december årgang