STATS PENSIONISTEN. Medlemsblad for Statspensionisternes Centralforening. Nr. 3 AUGUST 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STATS PENSIONISTEN. Medlemsblad for Statspensionisternes Centralforening. Nr. 3 AUGUST 2015"

Transkript

1 Medlemsblad for Statspensionisternes Centralforening STATS PENSIONISTEN Nr. 3 AUGUST 2015 Leder: Satspuljen igen-igen Pensionistliv: En fejbatting Indkaldes til ekstraordinært repræsentantskabsmøde i Statspensionisternes Centralforening Satspuljen: De fattiges finanslov Statspensionistforeningen af 1945 Ældrerådenes Hæderspris i 2015 Digitaliseringsundersøgelse Enhver kan føle sig ensom Kronik: Giv familiefortællingen videre Forbrugsforeningen, sensommerkonkurrence Særtilbud til SC s medlemmer

2 STATSPENSIONISTERNES CENTRALFORENING Formand: Hans Agerbo Jensen Jersie Strandvej Solrød Strand Tlf Mobil Kasserer: Else Dankau Fischer Rødovrevej 80 F, 2610 Rødovre Tlf Mobil Sekretær: Povl Rasmussen Backersvej 7, 2300 København S. Tlf Paraplyorganisation af nedenstående foreninger med i alt ca medlemmer. SC er tilsluttet Offentligt Ansattes Organisation (OAO), Lærernes Centralorganisation (LC), Centralorganisationen af 2010 (CO10) og Akademiker nes Centralorganisation (AC). SC er endvidere tilsluttet Danske Seniorer. Indhold Leder: Satspuljen igen-igen 3 Pensionistliv: En fejbatting 4 Indkaldes til ekstraordinært repræsentantskabsmøde i Statspensionisternes Centralforening 6 Satspuljen: De fattiges finanslov 7 Statspensionistforeningen af Ældrerådenes Hæderspris i Digitaliseringsundersøgelse 10 Enhver kan føle sig ensom 12 Kronik: Giv familiefortællingen videre 14 Forbrugsforeningen, sensommerkonkurrence 15 Særtilbud til SC s medlemmer 16 Postpensionisternes Landsforening Formand: Johnny Madsen, Gadager 152, 2600 Glostrup. Tlf Mobil Politipensionisterne Formand: John Jensen, Kronhjortløkken 236, 5210 Odense NV. Tlf Mobil Statspensionistforeningen af 1945 Formand: Flemming Schandorff, Irishaven 198, Smørumnedre, 2765 Smørum. Tlf Seniorforeningen Told Skat Formand: Bjørn Wikkelsøe Jensen, Elsegårde Skovvej 12, 8400 Ebeltoft. Tlf Uddannelsesforbundets Seniorgruppe næstformand: Leif Hammelev, Hedehusvej 15, 3300 Frederiksværk. Tlf Redaktør: Povl Rasmussen Backersvej 7, 2300 København S. Tlf Fax Mobil Ekspedition: Else Dankau Fischer Rødovrevej 80 F, 2610 Rødovre Tlf Mobil Bladudvalg: Hans Agerbo Jensen (ansvarsh.) Povl Rasmussen Johnny Madsen Seniorgruppen i Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd Formand: Steffen Lunn, Bjergstien 6, 3390 Hundested Tlf Mobil Tryk: Grafikom A/S, Skovalleen 30A, 4800 Nykøbing F. Tlf Fax Bladet udkommer i uge 35/ Oplag: Antal udgaver pr. år: 4 Næste blad udkommer i uge 48/ Stof til bladet skal være redaktøren i hænde således: Foreningsmeddelelser og håndskrevne indlæg: senest den 18. i måneden før udgivelsesmåneden. Øvrige artikler, læserbreve m.v.: senest den 21. i måneden. Artikler og læserbreve m.v. udtrykker forfatterens mening og dækker nødvendigvis ikke altid de til Centralforeningen tilsluttede for eningers synspunkter. Disse kommer til ud tryk i lederen. Forsidefoto: En tilbagevendende årlig københavnerbegivenhed er pæreskudens ankomst til Nyhavn. Overskuddet fra salget af den friske frugt går til Fejøs ungdomsforeninger og andet frivilligt arbejde - i år til den Den selvejende institution Fejø Børne og Kulturhus, der har købt Fejø Skole for at starte en friskole som konsekvens af, at den kommunale skole er blevet lukket. Læs En fejbatting. Handelsskolernes Lærerforenings Pensionistforening Formand: Karen Elisabeth Lundbæk, Dalvangen 27, 4130 Viby Sjælland. Tlf: Pensionistgruppen under Forsvarets Civil-Etat Formand: Arne Haugaard, Katsigvej 4, Skærum, 9900 Frederikshavn. Tlf Mobil STATSPENSIONISTEN nr

3 Satspuljen igen-igen I sommerferieperioden, hvor vi ofte har agurketid og derfor nærmest søger efter gode og interessante emner at tage op, fik vi i år en foræring den 24. juni. Statsrevisorerne afgav beretning nr. 17/2014 om satspuljen. Hele beretningen på 39 sider findes på Folketingets hjemmeside. Vi tillader os at citere fra fremlæggelsen af beretningen: Statsrevisorerne finder, at satspuljeordningen er unødigt kompleks og bureaukratisk. Der mangler et enkelt og præcist samlet overblik over, hvilke ordninger satspuljen finansierer. Derfor er det usikkert, om det oprindelige formål om en løbende omfordeling af overførselsindkomsterne tilgodeses, når kun ca. 6% af puljen omfordeles, mens de øvrige 94% allerede er fordelt som permanente bevillinger på finansloven. Det kan også siges på en anden måde: Administrationen af satspuljemidlerne er hverken overskuelig eller til at gennemskue for os almindelige borgere. Folketinget vedtog loven om satsreguleringsprocenten i 1990, og loven, som blev revideret i 2003 ved lov nr. 373 af 28. maj, er nu gældende. Det fremgår af lovens 5, stk. 2, at puljebeløbet anvendes til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet med henblik på forbedring af vilkårene for overførselsindkomstmodtagere og svage grupper. Den nærmere anvendelse af puljebeløbet fastsættes på finansloven. Nu er vi fremme ved satsreguleringslovens reelle problemer. Der er vedtaget en lov, hvor det ikke specifikt er defineret, hvad der i den sammenhæng forstås ved svage grupper i samfundet. Dette sammenholdt med, at det alene er modtagere af overførselsindkomster, der skal bidrage til satspuljen gør, at vi endnu engang må sige: Nu må det være nok! Vi håber derfor, at Statsrevisorernes beretning og den kritik, der kommer til udtryk i beretningen, kan medvirke til, at loven om satspuljen bliver fjernet. Kritikken fra Statsrevisorerne kan vi kun tolke som Folketingets interne kritik af såvel den samlede satspulje som kritik af anvendelsen af satspuljemidlerne. De mange gode formål, som satspuljemidlerne er anvendt til siden indførelse i 1990, er formål som hele samfundet burde bidrage til via finansloven. Den nye regering har vist handlekraft ved at nedlægge et par kommissioner. Da regeringen også er en del forliget omkring satspuljen, vil vi opfordre til, at den samme handlekraft kommer til udtryk her, sådan at loven om satspuljen ophæves i den kommende folketingssamling. LEDER STATSPENSIONISTEN nr

4 Bridge i døgndrift. Gruppen tager en gang imellem i sommerhus og spiller hele weekenden. Pensionistliv En fejbatting Myrtel Ohm blev født på Fejø, men flyttede som ung fra øen. Noget har dog altid draget fejøboen, så nu er hun frivillig i den årlige begivenhed med salg af Frisk Fejø Frugt fra pæreskuden i Nyhavn. Af Povl Rasmussen Efter et langt arbejdsliv har nogen brug for bare at have god tid til at drikke kaffe og læse aviser. Men sådan er det ikke med Myrtel Ohm, hvor det næsten er omvendt. Billedligt talt. Man skal være heldig at træffe hende i et par ledige timer, men det lykkedes en mandag eftermiddag i juli. Myrtel Ohm blev født i 1943 på Fejø, hvor moderen havde en manufakturforretning og faderen var skrædder. Dengang boede der godt mennesker på den 16 km² store ø i Smålandsfarvandet, ca. et kvarters sejlads fra Lolland. Indtil hun var 10 år foregik skolegangen på øen et år i 1. klasse og to år i 2. klasse dog ikke fordi hun dumpede, men fordi ældste og yngste årgang var samlet i 2. skoleår. Derefter var det ikke muligt at fortsætte skolegangen i den lokale skole, så alle børnene fra omkring 10 år og opefter måtte hver dag tage færgen til Kragenæs på Lolland. Herfra blev de i bus kørt de 12 km til Horslunde Realskole og med toget tilbage om eftermiddagen. De var 45 børn, der dagligt tog denne tur, som ud over sejlturen og bus- og togturen også betød tre km på cykel fra hjemmet til færgen. Hun gik på Horslunde Realskole indtil hun fik sin realeksamen i Kontorassistent-aspirant I 1960 blev Myrtel Ohm ansat som kontorassistent-aspirant ved Toldvæsenet i Nakskov, og som følge deraf flyttede hun fra Fejø til Nakskov, hvor hun boede på et lejet værelse til 75 kr. om måneden. Hun var i lære i 4 år og 2 måneder, fordi læretiden blev tilpasset således, at hun kunne fastansættes og blive tjenestemand, når hun fyldte 21 år. Hun har ikke haft andre arbejdspladser, så da hun gik på pension i 2004, var det blevet til 44 år. Der var dog et ½ år efter læretiden, hvor hun tog hun orlov for at tage på husholdningsskole i Vejle for at lære at lave mad. Efter orloven søgte hun til Toldvæsenet i Rødbyhavn, og i januar 1970 kom hun til Helsingør, der blev endestationen. I 1972 blev hun forfremmet fra kontorassistent til holdleder i lønramme 17, men da hun havde fået børn og gerne ville have mere tid til dem, søgte hun om at komme på deltid. Det kunne imidlertid ikke lade sig gøre i den stilling, som hun fungerede i, så i 1976 søgte hun derfor ned i lønramme 12 til stor forundring for styrelsen og andre, fordi det på daværende tidspunkt var unormalt at søge væk fra en lederstilling. Ud over at få tid til børnene brugte hun også den ekstra fritid til at læse til merkonom, og i 1978 fik hun en merkonomeksamen i regnskab. Hun fik derefter titel af konsulent og arbejdede med interne regnskaber og budgetter på distriktstoldchefens forkontor i Helsingør indtil I 1990 var Toldvæsenet og det statslige skattevæsen blevet fusioneret i Told & Skat, og i 2003 var der igen strukturændringer på vej, som i 2005 endte med etableringen af SKAT. De strukturelle ændringer betød blandt andet, at Myrtel Ohms arbejdsfunktioner blev flyttet til andre steder i landet, så det sidste år sad hun derfor i journalen. Frivillig tvang I 2004 valgte hun at gå på pension. I sin vildeste fantasi havde Myrtel Ohm ikke forestillet sig, at hun skulle gå på pension som 60-årig, men som følge af omstruktureringerne skulle der ske afskedigelser. Der blev opstillet forskellige fratrædelsesordninger, og hun valgte selv at søge sin afsked mod 4 STATSPENSIONISTEN nr

5 en kompensation i form af lidt ekstra penge. Hun havde ikke det fulde antal pensionsår, idet hun havde været på deltid i 17 år, men hun regnede på det, og da hun samtidig for første gang skulle være bedstemor, var hun ikke i tvivl: Hun skulle ikke arbejde mere. Hun var da knap 61 år og har aldrig fortrudt sin beslutning, selv om det var en situation, der mere eller mindre blev påtvunget hende. Myrtel Ohm har ikke været engageret i fagligt arbejde, men efter pensioneringen blev hun aktiv i Seniorforeningen Told Skat, og blev hun valgt ind i bestyrelsen for seniorklubben i Nordsjælland. Hun var bestyrelsesmedlem i fem år, og har de seneste to år været revisor. Bridge, bad og børnebørn Som antydet i indledningen satte pensioneringen gang i en lang række aktiviteter for Myrtel Ohm. Hendes store lidenskab er bridge, som hun spiller i klub en gang om ugen og desuden i fire andre grupper, som hun ligeledes på skift spiller med. Den ene gruppe er på fire kvinder, som en gang imellem tager i sommerhus og spiller hele weekenden. De fire børnebørn er hun sammen med på skift hver uge, hvor de går på udstillinger, tager på cykel- eller byture, hvor de blandt andet besøger museer. I flere sæsoner har hun fulgt kurser i kunst på Folkeuniversitetet og i den forbindelse været på studieture til Paris og et utal besøg i det nærliggende kunstmuseum Louisiana. Andre studieture har været i forbindelse med de Hfkurser, som hun har deltaget i, blandt andet i oldtidskundskab, hvor turen gik til Efesos i Tyrkiet, og religionskurserne, der førte til Israel og Syrien. Der ud over har hun været på mange rejser i og uden for Europa, fx Kina, Cuba og Libanon, men den første tur efter pensioneringen, og som gjorde et stort indtryk på hende, var til Zimbabwe - ikke fordi det var en ønsketur, men da hendes søn arbejdsmæssigt skulle derned og undervise, fik hun chancen for at komme med. Under opholdet fik hun mulighed for at besøge en ældre kvinde ude i bushen, hvor hun på nærmeste hold oplevede den barske dagligdag for fx alle de børn, der på grund af aids var blevet forældreløse. Efter sådanne oplevelser skal man være meget blind for ikke at se, hvor godt vi trods alt har det i Danmark, mener Myrtel Ohm. Myrtel Ohms kunstinteresse viser sig blandt andet ved plakaterne i opgangen. Det fysiske velvære får hun som vinterbader. Fem gange om ugen året rundt. De sidste to ugedage går hun til fitness. Og ellers bevæger hun sig rundt på sin ganske almindelige damecykel, fx har hun alene cyklet på Hærvejen. Pæreskuden Myrtel Ohm flyttede fra Fejø i 1959, men har stadig et tilhørsforhold til øen, blandt andet en grandfætter og venner og bekendte. Hun kendte naturligvis til Fejøs frugtavleres historie med at sælge æbler og pærer fra en båd i København i øvrigt en historie, der går tilbage til 1930 erne, hvor frugterne blev solgt fra en pæreskude ved Børsen. Pæreskuden lå stille under krigen, men sejlede ellers op til midt i 1950 erne, og kom i gang igen i Da Myrtel Ohm i 1995 blev opmærksom på, at den frivillige forening Fejø Erhvervsråd igen var begyndt at sælge æbler, pærer og blommer fra pæreskuden i Nyhavn, meldte hun sig som frivillig sælger. Ud over at markedsføre Fejø, er det også vigtigt for Fejøs frugtavlere at få solgt deres produkter, som dyrkes både økologisk og som I.P.-frugt (Integreret Produktion), det vil sige at frugten produceres ud fra et helhedssyn, der er forsvarligt over for både forbrugerne og miljøet, hvilket betyder, at kemikalieforbruget holdes på et absolut minimum. Men ikke mindst er det tredje formål med salgskampagnen vigtig, idet overskuddet går til øens ungdomsforeninger og andet frivilligt arbejde. I 2014 var det blandt andet idrætsforeningen, amatørscenen, Møllelauget, husholdnings og pensionistforeninger samt det lokalhistoriske arkiv, der fik del i overskuddet på de kr. I år er det besluttet, at hele overskuddet skal gå til Den selvejende institution Fejø Børne og Kulturhus, der har købt Fejø Skole for at starte en friskole for øens mindre børn. Skolebygningen blev ledig, da af kommunen lukkede den ved skoleårets udgang. Myrtel Ohm kan mødes i Nyhavn fredag den 11. september. STATSPENSIONISTEN nr

6 Fem dage om ugen året rundt hopper Myrtel Ohm i vandet med eller uden is. Også en københavnerbegivenhed Pæreskuden lægger til i Nyhavn ud for nr. 17 hvert år den første weekend i september i år fra lørdag den 5. til søndag den 13. september hver dag fra kl Når skuden ankommer, er der taler af borgmestre og andre gode folk. Ved den nye periodes 10-års jubilæum blev de modtaget af Københavns overborgmester Frank Jensen på Rådhuset og fik de berømte pandekager. Myrtel Ohm fortæller, at salget er så stort, at der hver dag køres frisk frugt ind fra Fejø. Frugten plukkes samme dag af unge mennesker fra stort set hele Europa, der har det som sommerferiejob, så navnet Frisk Fejø Frugt er ikke bare et slagsslogan. Salget foregår fra bolværket, og formen gør, at man kommer i kontrakt med mange mennesker, fortæller Myrtel Ohm. Der er et næsten dagligt mønster for kunderne: Om morgenen kommer børnehaverne, både for at smage på frugten, men også for at købe, lidt senere er det ældre damer, og ved frokosttid er det folk fra kontorerne. Om eftermiddagen familierne, og til sidst er det igen kontorfolkene, der skal have noget med hjem. Ind imellem er der naturligvis turister og folk med tilknytning til Fejø, der hilser på. I de gamle dage var nogle af sælgerne klædt ud i gamle dragter, men sådan er det ikke mere. Myrtel Ohm har dog altid lidt spraglet tøj på, som nogle måske tror er en nationaldragt, men det er altså ikke tilfældet. Tidligere har Myrtel Ohm været med som sælger i flere dage, men i år kan det kun blive til en enkelt dag, fredag den 11. september. Indkaldes til ekstraordinært repræsentantskabsmøde i Statspensionisternes Centralforening Ophævelse af Statspensionisternes Centralforening Der indkaldes til ekstraordinært repræsentantskabsmøde tirsdag den 17. november 2015 kl i Ældrecentret HUSET, Sct. Jørgens Engen 2, 5000 Odense C. Dagsorden: 1. Velkomst 2. Valg af dirigent 3. Godkendelse af forretningsordenen 4. Sekretæren foretager navneopråb 5. Valg af stemmetællere 6. Beretning status for SC 7. Beslutning om anvendelsen af SC s formue 8. Afslutning Det ordinære repræsentantskabsmøde, afholdt i Odense den 24. februar 2015, besluttede at nedlægge Statspensionisternes Centralforening pr. 31. december Denne beslutning kræver, jf. vedtægtens 21, at der afholdes et ekstraordinært repræsentantskabsmøde. Hovedbestyrelsen har efterfølgende besluttet at indkalde til det ekstraordinære repræsentantskabsmøde tirsdag den 17. november Antallet af repræsentanter er det samme (i alt 27) som til det ordinære repræsentantskabsmøde. Ændringer i navnelisten indberettes til sekretær Povl Rasmussen senest den 17. oktober 2015 på mail: Materialet til det ekstraordinære repræsentantskabsmøde udsendes til deltagerne senest 14 dage før mødet. Vel mødt. Venlig hilsen Hans Agerbo Jensen 6 STATSPENSIONISTEN nr

7 Satspuljen De fattiges finanslov Statsrevisorernes beretning støtter langt hen ad vejen Statspensionisternes Centralforenings kritik af satspuljen en kritik som Folketinget ikke kan sidde overhørig. Af Povl Rasmussen Der har gennem årene været brugt megen spalteplads i dette blad på at argumentere mod satspuljen ikke mod de projekter, som støttes af puljebeløbet, men mod finansieringen, der alene sker ved at tage pengene fra overførselsindkomsterne. De laveste indtægter er alene om at betale til andre udsatte til formål, der er til gavn for hele samfundet, og derfor som en naturlig ting skal finansieres via finansloven. De politiske partier bortset fra Enhedslisten, der aldrig haft lod eller del i satspuljen fordeler hvert år puljepengene, der i år beløb sig til 1,2 mia. kr. over de kommende fire år. SC har med mellemrum spurgt repræsentanterne for ja-partierne om overvejelser om at ændre finansieringen af satspuljen eller eventuelt flytte nogle af projekterne til finansloven. Et relevant spørgsmål, når kun ca. 6% af puljen omfordeles, mens de øvrige 94% allerede er fordelt som permanente bevillinger på finansloven altså noget, der ligner almindelig drift. Men forligspartierne har været afvisende undtagen dog i forbindelse med valgkampe, hvor der stort set ikke har været grænser for forståelse af det uretfærdige i satspuljeordningen. Og den seneste valgkamp her i foråret var ingen undtagelse. Her var blandt andre SF fremme med et forslag om, at man også kunne lade aktieejerne fylde penge i puljen ved at øge skatten på store aktieindkomster, men altså ikke et forslag til nedlæggelse af satspuljen. Forslaget fik ingen gang på jorden, og det fjerner jo heller ikke det helt principielle, at de mange projekter bør betales af alle via finansloven. Uoverskueligt Men hvad står der i Statsrevisorernes beretning? Rigsrevisionen, der selv i oktober 2014 tog initiativ til undersøgelsen, omfatter de ministerier, som anvender satspuljemidlerne mest: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, som administrerer ca. 63%, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse administrerer ca. 17% og Beskæftigelsesministeriet ca. 13%, samt Finansministeriet, der er den overordnede tilsynsmyndighed for forvaltningen af hele satspuljen. Og der er nok at holde styr på. Fx har Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold oplyst, at de alene i 2014 administrerede satspuljefinansierede projekter fordelt på 288 ordninger. De tre ministerier administrerede tilsammen i 2014 i alt projekter. Det virker lidt uoverskueligt måske derfor, at ministerierne aldrig har foretaget en tværgående evaluering af den samlede satspulje, så det vides ikke, om formålet med satspuljen er indfriet, som det bemærkes af Statsrevisorerne, der også konkluderer, at Finansministeriet som den overordnede ansvarlige for forvaltningen af satspuljen samlet set ikke har en helt tilfredsstillende forvaltning af satspuljen. Regeringen nedsatte i foråret 2014 en task force, der har til formål at foretage en kritisk gennemgang af den nuværende valideringsproces og vejledning for administration af satspuljen. Med Statsrevisorernes beretning nr. 17/2014 af 24. juni 2015 sættes der et meget kritisk lys på hele satspuljeordningen, som de finder unødig kompleks og bureaukratisk. Når Statsrevisorerne også skriver, at det er usikkert, om det oprindelige formål om en løbende omfordeling af overførselsindkomsterne tilgodeses, når kun ca. 6% af puljen omfordeles, sættes der jo også fokus på finansieringen af satspuljen, især når resten er skrevet ind i finansloven som permanente bevillinger. En kærkommen opbakning til SC s kritik. Og igen-igen en opfordring til forligspartierne om at tage satspuljeordningen op til overvejelse helst med det resultat, at beretningen bruges som grundlag for at ophæve denne socialt uretfærdige pulje. Se hele beretningen kan ses på Folketingets hjemmeside: Fakta om satspuljen Satspuljen blev skabt i juni 1990 ved et forlig mellem Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Venstre, Centrumdemokraterne og Kristeligt Folkeparti. Senere er Dansk Folkeparti og Liberal Alliance indtrådt i forligsgruppen. Enhedslisten har som det eneste parti aldrig haft lod eller del i satspuljen. Satspuljen er en særlig pulje, der skal hjælpe samfundets svageste inden for social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. Puljen er som regel årligt på et trecifret millionbeløb, men puljens størrelse varierer år efter år. Størrelsen på overførselsindkomsterne bliver hvert år reguleret, så de følger lønudviklingen på arbejdsmarkedet, og det er 0,3% af denne sum, der bliver overført til satspuljen. Tidligere tal fra Finansministeriet viser, at det årligt koster en folkepensionist kr., en førtidspensionist kr. og en dagpengemodtager kr. om året at finansiere puljen. STATSPENSIONISTEN nr

8 Statspensionistforeningen af 1945 Foreningen, der som medlemmer optager statspensionister fra mindre etatsorganisationer og statspensionister, der er blevet alene i systemet, har de sidste par år været i krise. Krisen er nu afblæst med valget af Flemming Schandorff til ny formand. Af Povl Rasmussen Som det sikkert er læserne bekendt, var Statspensionistforeningen af 1945 i alvorlig krise i , idet der var frafald af en enkelt medlemsgruppe samt vanskeligheder med at få en bestyrelse til at fortsætte arbejdet. Det lykkedes ved generalforsamlingen i 2013 af få stablet en ny bestyrelse med Ole Weikop som formand på benene, så foreningen kunne fortsætte. Desværre var Ole Weikops helbred ikke det bedste, og i sommeren 2014 blev det klart for ham, at han ikke længere kunne klare det, idet helbredet var blevet stærkt forværret. Da der jo nu engang skal være en formand, blev det aftalt, at foreningens kasserer Flemming Schandorff skulle fungere som formand indtil førstkommende generalforsamling samtidig med, at han fortsatte som kasserer. Ved generalforsamlingen i marts 2015 blev Flemming Schandorff enstemmigt valgt til nye formand, og det blev samtidig vedtaget, at det under hensyn til foreningens størrelse var i orden, at han samtidig fortsætter som kasserer indtil næste generalforsamling. Flemming Schandorff resume af cv et 72 år, født på Frederiksberg. Formand for Statspensionistforeningen af 1945 siden efteråret Byrådsmedlem i Egedal Kommune siden 1. januar Menighedsrådsmedlem i Ledøje-Smørum sogne siden 1. december Medlem af bestyrelsen for Kronens Artilleriforenings soldaterforening. Uddannet i administration m.v. indenfor det private erhvervsliv. Soldatertid ved Kronens Artilleriregiment. Stillinger under Ministeriet for Grønland med tjenestested i Grønland: Incassochef, kommunesekretær, statskæmner, afdelingschef, boligchef og administrationschef. Har været medlem af og formand for Den grønlandske Tjenestemandsforening Har været formand for Godthåb (Nuuk) TV-forening, der sendte tv indtil det offentlige tog over. Har været formand for fællesforeningen af TV-foreninger i Grønland indtil det ofentlige tog over. Har været formand for Marineforeningen i Godthåb (Nuuk) nu æresmedlem. Har været formand for Kommandør Lichtenbergs Fond, der sender unge grønlændere med skoleskibet Georg Stage. Grønland Flemming Schandorff har fået en administrativ uddannelse i et stort dansk firma. Efter soldatertiden ved Kronens Artilleriregiment tog han i sommeren 1965 til Grønland for at varetage et job som inkassochef i Godthåb (Nuuk) med ansættelse under Ministeriet for Grønland. Der fulgte mange år i Grønland, hvor han var med til at indføre selvstændig kommuneadministration i Godthåb (Nuuk) som en forsøgsordning sidst i 60 erne. Derefter blev han statskæmner (en kæmner var forløberen for kommunaldirektøren i kommunerne/sognene i Danmark) i henholdsvis Egedesminde (Aasiaat) og Upernavik, hvorefter han returnere til Godthåb (Nuuk) i 1976 til landshøvdingeembedet, idet kommunerne overtog statens kæmnervæsen. Nu var opgaven at etablere en central 8 STATSPENSIONISTEN nr

9 Flemming Schandorff, formand for Statspensionistforeningen af 1945 og lokal boligadministration for Grønland samtidig med at varetage andre statslige opgaver. Der blev iværksat regelsæt, der i stor udstrækning svarede til principperne for almennyttige boliger i Danmark, dog med stor hensyn tagen til den grønlandske natur og kultur. Målsætningen for boligområdet var etableringen af et grønlandsk boligselskab efter samme principper som i Danmark, hvilket lykkedes i løbet af 90 erne, da boligområdet var overgået til Grønlandsk Hjemmestyre. Flemming Schandorff blev udlånt til boligselskabet som administrationschef, og det blev så slutningen på tjenesten i Grønland, der kom til at vare i 35 år. Han vendte tilbage til Danmark den 1. november Ankomsten Som et kuriosum fortæller Flemming Schandorff, at da han skulle rejse til Grønland første gang i juli 1965, var hans påklædning almindeligt citydress dog uden paraply. Ved ankomsten til Søndre Strømfjord blev han indkvarteret i et seksmandstelt alle mænd blev indkvarteret i telte, idet der kun var plads til kvinder og børn på transithotellet. De fem andre i teltet var polarforskere på vej til Nordøstgrønland, og dermed iklædt polartøj. Solen stod højt på himlen hele døgnet, så der blev ikke sovet den nat, men fortalt røverhistorier hele natten, medens whiskyflasken gik rundt. Næste dag var der afgang til Godthåb med en af de nye Sikorsky S-61 helikoptere, der netop var ankommet til Grønland. Mange mennesker var oppe på heliporten for at se dette nymodens fl ya nko m m e. - Jeg vidste ikke så meget om Grønland, idet jeg med vilje ikke havde sat mig ned og læst alt muligt om Grønland, men ville tage Grønland til mig med åbent sind. Jeg anede således ikke, om der var biler i byen, men det var der heldigvis, så jeg fik fundet et telefonnummer, og så kom betjenten fra administrationen og hentede mig, fortæller Flemming Schandorff, der i første omgang blev kørt ned til sin nye arbejdsplads På kæmnerkontoret hilste han på den næstkommanderende, som dog kun viste ham kontoret udefra. - Det var simpelthen umuligt at komme ind i det på grund af de mange pakker med regninger og sager, som bare var lagt ind på kontoret det sidste halve års tid, da der ikke havde været nogen til at tage sig af det. I skulle have set det. Man kunne hverken se reoler, skrivebord eller andet kontorinventar på grund af de mange sager og regningspakker, som bare var stablet oven på hinanden efterhånden som de kom fra statens forskellige institutioner i byen, husker Flemming Schandorff. Systemet var, at kæmnerkontoret tog sig af udsendelse og opkrævning af regninger mv. fra såvel byggetjeneste, eltjeneste, varmetjeneste, vandtjeneste som renovationsvæsen. - Efter synet af kontoret var det tid til indkvartering, og det foregik på statens pensionat, der i dag er byens sømandshjem. I øvrigt var Grønland ramt af den danske ølstrejke på det tidspunkt, men det er en anden historie, slutter Flemming Schandorff. Ældrerådenes Hæderspris i 2015 Samfundsdebattør, tidligere formand for Det Etiske Råd og forhenværende amtsborgmester Erling Tiedemann, er modtager af Ældrerådenes Hæderspris Prisoverrækkelsen fandt sted under på DANSKE ÆLDRERÅDs årlige repræsentantskabsmøde på Hotel Nyborg Strand den 11. maj 2015 Erling Tiedemann synliggør på den nationale og lokale scene, at ældre borgere har ressourcer og kan bidrage til lokalsamfundet og til yngre generationer. En holdning han ikke blot udtrykker, men også efterlever. Som 83-årig er Erling Tiedemann aktiv samfundsdebattør og arbejder som ansvarshavende redaktør på den dansk-katolske podcast katpod.dk. Han formår at følge med tiden og ser digitale fremskridt som nye muligheder for sit virke. Erling Tiedemann modtager prisen som anerkendelse for sin mangeårige, uegennyttige indsats i utallige sammenhænge. Hans indsats strækker sig fra politik, skoleledelse, teologi, etik, til medicinsk prioritering. Han har også igennem årene siddet i væsentlige råd og udvalg. Erling Tiedemann udviser et stort engagement og har altid holdt den etiske fane højt. - Erling Tiedemann har påvirket ældrerådene til at medtænke etikken i de politiske spørgsmål, sagde Bent Aa. Rasmussen, formand for DANSKE ÆLDRERÅD, ved prisoverraskelsen. Erling Tiedemann var især glad for, at dem, der havde nomineret ham, nævnte hans optagethed af etik. - Etik handler blot om det gode liv, hvordan man bevarer det uden at sætte det hele over styr. Red. STATSPENSIONISTEN nr

10 Digitaliseringsundersøgelse DANSKE ÆLDRERÅD har i samarbejde med ÆldreForum udarbejdet en undersøgelse om brugervenligheden af de kommunale hjemmesider og de digitale selvbetjeningsløsninger for ældre borgere. Undersøgelsens resultater viser, at der er plads til forbedring på alle områder, hvis det skal lykkes at få borgerne til i højere grad at betjene sig selv. Af Jeanette Frandsen, praktikant, DANSKE ÆLDRERÅD I undersøgelsen vurderede medlemmer af folkevalgte ældreråd, brugervenligheden for seks temaer på deres kommunes hjemmeside på områder med særlig relation til ældreområdet, samt en vurdering af de digitale ansøgninger. Digital Post blev vurderet som mest brugervenligt, mens temaet plejehjem og kommunale tillæg/tilskud, blev vurderet som mindst brugervenligt. En tværgående vurdering viser, at det største problem deltagerne oplevede, var at finde de efterspurgte informationer på kommunens hjemmeside eller via søgefunktionen. Andre oplevede problemer med skriften, der gjorde det svært at læse, eller de havde vanskeligt ved at forstå sproget. Ses der på brugervenlighed på tværs af temaerne, fungerede enkelte tilfredsstillende: Teknik: 81% oplevede ingen tekniske problemer under deres besøg på kommunens hjemmeside. Synlighed af kontaktoplysninger: 82% kunne finde kontaktoplysninger. Søgefunktion: Af dem som fandt og anvendte søgefunktionen fik 80% brugbare resultater. I de fleste tilfælde skete det dog med besvær. Undersøgelsens resultater overvurderer formodentlig brugervenligheden på de kommunale hjemmesider. Deltagernes større interneterfaring og kendskab til kommunernes sprogbrug kan betyde, at de problemer ældre oplever, når de søger information på kommunernes hjemmesider eller skal udfylde digitale blanketter, i virkeligheden er større end deltagernes. Hvis digitaliseringen skal spare de ressourcer, som kommunerne har budgetteret med, skal borgerne være helt sikre på, hvilke oplysninger, der efterspørges i en blanket. Forkert eller mangelfuldt udfyldte blanketter er dyre for kommunerne, og kan for borgerne i værste fald medføre afslag eller lavere ydelse m.m. Hvis borgere skal have udbytte af hjemmesidernes informationer, skal sproget være let at forstå. - Undersøgelsen bør afgjort give anledning til selvransagelse i kommunerne. For det er vigtigt at være opmærksom på, at ældrerådsmedlemmer jo har et forspring frem for mange andre ældre både med hensyn til it-kompetencer, kommunalt fagsprog og indsigt i deres egen kommunes tilbud til ældre. Derfor har de også klaret sig bedre, end ældre generelt kan forventes at gøre, siger DANSKE ÆLDRERÅDs formand, Bent Aa. Rasmussen. Undersøgelsens lokale og nationale resultater fremgår af en lokal og en national rapport. Hver ældrerådsformand har modtaget sin lokale rapport. Den nationale rapport udsendes til ældrerådenes formænd. Hvorfor en undersøgelse? I disse år udruller regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner en fælles, overordnet digitaliseringsplan for det offentliges kommunikation med borgerne. Planen medfører, at den enkelte borger i stigende grad må betjene sig selv, når han eller hun vil tale med offentlige myndigheder. Borgerne skal gøre brug af myndighedernes digitale selvbetjeningsløsninger via de kommunale hjemmesider og Borger.dk frem for personlig henvendelse. Borgerne forventes også selv at finde information om ydelser og tilbud på kommunens hjemmeside. Der er med andre ord indført digital selvbetjening på områder af meget vital betydning for borgernes hverdag og trivsel. Denne forandring stiller høje krav til kvaliteten af den digitale kommunikation med borgerne: Brugervenlige hjemmesider, forståelige oplysninger og de digitale selvbetjeningsløsninger skal fungere uden nævneværdige problemer. Lever kommunikationen ikke op til disse forventninger, undergraver det retssikkerheden, skaber ulighed og desuden både modvilje og utilfredshed 10 STATSPENSIONISTEN nr

11 hos borgerne. Og tager borgerne ikke de digitale løsninger til sig, høster kommuner og andre offentlige myndigheder ikke de økonomiske gevinster af selvbetjeningsløsningerne, der som led i den fælles offentlige digitaliseringsstrategi allerede er indregnet i de økonomiske rammer. DANSKE ÆLDRERÅD og ÆldreForum satte sig derfor til at undersøge, hvilke problemstillinger ældre borgere kan opleve med selvbetjeningen via de offentlige hjemmesider, og hvordan de i øvrigt forholder sig til den nye form for kommunikation med det offentlige. - Nogle kommuner har afgjort lagt sig i selen og klarer sig derfor også bedre end andre. Men generelt er der absolut plads til forbedringer, mener Bent Aa. Rasmussen, formand for DAN- SKE ÆLDRERÅD. I samarbejde med University College Lillebælt, blev der udarbejdet to spørgeskemaer, der hver især spørger ind til søgning af information på kommunens hjemmeside samt spørgsmål om digitale ansøgninger. De lovpligtige kommunale ældreråd er oprettet som ældre borgeres øjne, ører og talerør og fungerer som en væsentlig lokal samarbejdspartner og et vigtigt bindeled mellem den enkelte kommunes ældre borgere, politikere og forvaltning. Ældrerådene blev derfor udvalgt til at afprøve og vurdere deres respektive kommuners hjemmesider på områder med særlig relation til ældre borgere. Jeg vil ikke være medlem af en klub, der vil have mig som medlem. Groucho Marx ( ), amerikansk skuespiller Anbefalinger til kommunernes hjemmesider DANSKE ÆLDRERÅD og ÆldreForum foreslår, at undersøgelsens resultater bruges af kommunerne til at forbedre deres hjemmesider. Undersøgelsen pe- ger på nogle generelle skavanker, som den enkelte kommune kan benytte til både at efterse, forbedre og udvikle deres hjemmeside. DANSKE ÆLDRERÅD og ÆldreForum foreslår endvidere, at ældrerådet i den enkelte kommune inddrages i udvikling af de dele af hjemmesiderne, som har særlig adresse til ældre og deres pårørende. Ældrerådene kan fx inddrages for at sikre en brugervenlig og logisk opbygning set med ældre borgeres øjne. Også ved udvikling af sprog, ord og begreber i søgefunktioner og tekster kan ældrerådene konsulteres, idet ældrerådsmedlemmerne både har kendskab til forvaltnings- og hverdagssprog. Hvis borgere skal have udbytte af hjemmesidernes informationer, skal sproget være let at forstå. Brug af skriftstørrelse og farvevalg mm., som letter læsningen for borgere med svækket syn, er ligeledes et område, der bør ofres stor opmærksomhed. I rapporten indgår der en liste med en Top 6 over kommuner, som har klaret sig bedst i undersøgelsen på de forskellige konkrete spørgsmål. Ældrerådet kan evt. hente inspiration fra Top 6 til deres dialog med kommunen om at udvikle kommunens hjemmeside. Deltagernes kommentarer indeholder desuden konkrete forslag, der kan inspirere til forbedringer af hjemmesiderne. De to formænd for DANSKE ÆL- DRERÅD og ÆldreForum, Bent Aa. Rasmussen og Ove E. Dalsgaard, håber, at undersøgelsen vil give anledning til, at kommuner og ældreråd fremover samarbejder om, at gøre kommunernes hjemmesider mere brugervenlige - Tanken med undersøgelsen er netop at give bolden op til en konstruktiv dialog i de enkelte kommuner, så ældrerådet og kommunen sammen finder bedre løsninger på de store og små forhindringer, som borgerne støder på, siger Bent Aa. Rasmussen. Lever kommunikationen ikke op til disse forventninger, undergraver det retssikkerheden, skaber ulighed og desuden både modvilje og utilfredshed hos borgerne. Hele rapporten kan læses på DANSKE ÆLDRERÅDs hjemmeside: Spørgsmål i øvrigt til sekretariatsleder Marianne Lundsgaard, på telefon / STATSPENSIONISTEN nr

12 Hvor gør man af sig selv, sine hænder og sin alenehed? Foto: Rikke Samssund. Følgesvendsnetværk Enhver kan føle sig ensom men ensomhed kan bekæmpes Af Maja Waniewitz Samssund, projektkoordinator, Danske Seniorer Det er vidst ikke gået nogens opmærksomhed forbi, at temaet ensomhed netop nu er på manges læber. I Danske Seniorer har vi arbejdet med ensomhed i flere år, hvor vi gennem forskellige tiltag, har søgt at løfte ældre medborgere ud af ensomheden. Man kunne så spørge sig selv, hvorfor skulle jeg som læser bebyrde mig selv med endnu et indslag om dette efterhånden gennemtyggede emne. Måske fordi denne artikel i højere grad forsøger at berøre spørgsmålet: Og hvad gør vi så ved al den forbandede ensomhed? Ensomhed er ikke sygdom eller diagnose, men en helt igennem subjektiv oplevet følelse, hvorfor det ikke giver mening, at forsøge sig med en one-sizefits-all løsning. Der er snarere brug for, at der er nogen som tager de nødvendige chancer og prøver sig frem, med den tilgængelige forskningsbaserede viden, som kompas. Heldigvis er der nogen, der har gjort sig den ulejlighed og fundet frem til en række spændende tiltag, som har vist sig at have god effekt på at eliminere følelsen af ensomhed blandt ældre mennesker. Ensomheden findes alle vegne Ensomhed kan nemt komme til at fremstå som en sygdom, som de andre lider af noget der rammer naboen et kæmpe tabu. Det er tilmed en følelse som man er og ikke har. Jeg er ensom, siger man gerne. Netop denne pointe siger noget om følelsens dominans, i det ensomme menneskes liv. Efter at have beskæftiget mig intenst med temaet over en længere periode, går det mere og mere op for mig, at ensomheden som væsen, findes overalt i mange varianter. Ja, jeg tør næsten ikke at indrømme det, men følelsen af ensomhed kender jeg. Jeg troede bare, at det var noget andet, da jeg mødte den. Jeg var ung og havde lige sagt farvel til et år på en efterskole, hvor jeg havde levet et intenst år, uden øje for en fortid eller fremtid. Pludselig er man alene på et værelse med sine fan-plakater og mølædte bamser. Jeg har mødt mange ældre mennesker, som i høj grad har følt sig uden for og uønsket i mødet med de lokale ældretilbud. Vennerne fra efterskolen var spredt for alle vinde, og netop der, alene mellem alt det forgængelige ragelse, træder en hidtil ukendt, men insisterende følelse frem; følelsen af at have mistet noget altafgørende, som man ikke kan få tilbage. Selvom jeg med jævne mellemrum så mine efterskolevenner, så hang følelsen af tab ved mig i lange tider, sammen med angsten for selv at skulle forme sig et liv, som passer til en næsten voksen kvinde. Ensom i selskab med andre Som man måske allerede er klar over, så er et veludbygget socialt netværk, og det at være i selskab med andre, ikke lig med, at man ikke kan føle sig ensom. Forestil dig selv alene til en kunstfernisering, omgivet af en masse mennesker på din egen alder, der sipper til champagne og ser ud til at have berigende samtaler om kunstens glæder. Disse mennesker står alle i grupper, og det er tydeligt, at de kender hinanden. For de fleste i den situation vil følelse af ikke at passe ind sikkert træde i stedet for begejstringen for de kunstprydede vægge. Hvor gør man af sig selv, sine hænder og sin alenehed? Med andre ord, det giver ingen mening alene at dele foldere ud til de ældre mennesker, som måtte føle sig ensomme foldere som lokker med alverdens goder som linedance, fællesspisning, italiensk for begyndere og socialt og hyggeligt samvær med andre. Det virker ikke, af samme grund, som at du ikke vil komme til at føle dig mindre ensom, ved at gå ind til føromtalte fernisering snarere tværtimod. Jeg har mødt mange ældre mennesker, som i høj grad har følt sig uden for og uønsket i mødet med de lokale ældretilbud. Særligt synes mange at have oplevelsen af, at alle stole er optaget. En stor andel fortæller mig, at det at gå ned til en klub/forening/aktivitetscenter, var et forsøg på, at bryde ensomheden med det resultat at gå hjem med en endnu mere påtrængende ensomhedsfølelse, end da man tog hjemmefra, med dog en smule optimisme. Hvad virker så? På en interessant konference i Ensomme Gamles Værn (EGV) præsenterede førende eksperter inden for ensomhedsforskningen den seneste viden på området. EGV har udgivet en forskningsrapport om voksne menneskers ensomhed midt i livet ved: Palle alene i verden et kva- 12 STATSPENSIONISTEN nr

13 litativt studie, baseret på 20 livshistorieinterviews med årige, der har erfaring med langvarig og tilbagevendende ensomhed. Af rapporten fremgår det,..at interventionsforskningen peger på, at tiltag der kombinerer øvelse i sociale færdigheder og muliggør etablering af sociale relationer, er mest effektive til reducering af ensomhed. Netop rapportens pointe omkring den gode effekt ved kombinationen af øvelse i socialt samvær og muligheden for socialt samvær, valideres i et nyere socialt udviklingsprojekt af EGV ved navn Fortæl for livet narrativ ensomhed kan brydes. I praksis har man samlet ældre deltagere, som oplever sig ensomme, i grupper af 4-6 ældre personer. Deltagerne fortæller og lytter til hinandens betydningsfulde livshistorier. En gruppeleder guider fortællinger og etablerer fælles forbindelser. - Ensomhedens tabu er den største forhindring mod lindring, og jeg glæder mig over, at vi har fået etableret Følgesvendsnetværket, der er et ensomhedsbekæmpende projekt, siger Maja Waniewitz Samssund. Foto: Rikke Samssund. Projektets erklærede mål at skabe den bedste grobund for, at ældre mennesker, som oplever sig ensomme, kan skabe betydningsfulde relationer til et eller flere andre mennesker. Foto: Rikke Samssund. Projektet arbejder ud fra en..overbevisning om, at identitet skabes og vedligeholdes gennem relationer for andre, der er i kraft af deres tilstedeværelse som vidner og respondenter til ens identitetsudtryk forankrer fornemmelsen af hvem og hvad man er Indtil videre ser resultaterne meget positive ud, og mange af deltagerne oplever sig mindre ensomme end før. En anden forskningsrapport fra EGV omkring ældre menneskers ensomhed ( At prikke med kærlighed fra 2011) demonstrerer et markant overlap i livsomstændighederne med interviewpersonerne i rapporten Palle alene i verden ensom midt i livet. Der er derfor umiddelbart god ræson i, at antage, at den yngre målgruppes fremtid kan afspejles i den ældre målgruppes, hvis der ikke gribes ind. En meget vigtig pointe i Palle alene i verden er, at der i høj grad er behov for interventioner (tiltag),..der prøver sig frem og gennem opsamling af erfaringer kan være med til at udvikle viden om, hvad der virker i forhold til målgruppen af voksne midt i livet. Årsagen hertil er simpelthen, at der stadigvæk er brug for mere viden om hvilke tiltag, der er det bedste værn mod ensomhed. Følgesvendsnetværket et ensomhedsbekæmpende projekt Projektet Følgesvendsnetværket (startet 2014) er netop opstået i erkendelsen af, at der mangler viden om hvilke tiltag, der reelt kan bekæmpe ensomhed. Der er tale om et bredt samarbejde bestående af flere aktører fra NGO er og Københavns Kommune på denne måde er al den vigtigste viden om målgruppen tilgængelig for projektets styregruppe. Projektet er fleksibelt forstået på den måde, at der ikke på forhånd er defineret en målgruppe eller definitiv problemstilling denne viden er tværtimod noget der opsamles undervejs, alt i mens vi prøver os frem med, hvad der virker. Kort fortalt er det projektets erklærede mål at skabe den bedste grobund for, at ældre mennesker, som oplever sig ensomme, kan skabe betydningsfulde relationer til et eller flere andre mennesker, gennem relationen til en såkaldt følgesvend og et nyt fællesskab. For at dette skal kunne lykkes, er den førnævnte fleksibilitet helt afgørende. Fx hvis Jørn på 80 år vil genoptage sin hobby med at lave piber eller deltage i en vinklub, så vil vi gå langt for at dette ønske imødekommes, da langt fra alle ældre mennesker kan rummes i de mere almene fællesskaber for ældre. En følgesvend er en frivillig person, der i første omgang besøger det ældre menneske en eller flere gange. Der er forud for dette første møde foretaget et match af projektets koordinator. Når tilliden er etableret og den ældre person føler sig tryg ved det, skal der findes et fællesskab i lokalområdet, efter den ældres eget ønske. Følgesvendsparret besøger dette fællesskab sammen (fx aktivitetscenter, klub, forening eller lign.), og den ældre trænes i det sociale samvær med andre, samtidigt med at de har trygheden i følgesvenden. På denne måde spiller man så at sige på flere strenge, fx sammenlignet med en klassisk besøgsven. For det første forholdet til følgesvenden, for det andet adgangen til at lære nye mennesker at kende i et nyt fællesskab, og sidst men ikke mindst selve aktiviteten, som i sig selv kan være berigende. Følgesvendsnetværket arbejder fortsat videre på at finde nye veje til at mindske ældre menneskers ensomhed. Vi opfordrer alle mennesker til at tage mod til at tale åbent om emnet, så det bliver mindre skamfuldt ensomhedens tabu er den største forhindring mod lindring. STATSPENSIONISTEN nr

14 Kronik: Giv familiefortællingen videre Børn og børnebørn bliver godt rustet, når de kender familiens historie på godt og ondt. Den stærke familiefortælling betyder nemlig meget for sammenholdet og trivslen i en familie. Af Lis M. Frederiksen, journalist og tidligere nyheds- og informationschef Sommertid er også oprydningstid her hos os. En kritisk gennemgang af alt det, man går og gemmer på. Er det nu noget, vi selv får brug for? Eller er det noget, som børn og børnebørn vil synes om at eje? Det er svære spørgsmål, som de fleste ældre sikkert kender alt for godt. På godt og ondt knytter vi os til ting. Det kan være helt almindelige veltjente køkkenredskaber, som måske var en bryllupsgave for flere menneskealdre siden. Eller det kan være de smukke sølvlysestager, som er gået i arv i familien. I mit tilfælde kan jeg for eksempel nævne et meget smukt, tykt sjal i håndvævet uld fra Færøerne broderet af min mor efter et originalt færøsk mønster. Sjalet giver gode tanker, og der knytter sig familiehistorie til det. Min datter skal have det. Hun slipper heller ikke for at høre familiehistorien med relationerne til Færøerne endnu en gang! Den stærke familiefortælling betyder meget for sammenholdet og trivslen i en familie. Børnene får igennem deres opvækst fortalt, hvem deres bedsteforældre og oldeforældre var, hvor de kom fra, hvordan de levede, hvordan vilkårene var dengang uden internet, tv og et hjem fyldt med maskiner. Tøjet blev vasket en gang om ugen i en gruekedel, da jeg var barn. Der er masser af historier i alle familier. Amerikansk forskning viser, at vi ikke må skærme børnene fra de negative og uheldige hændelser i familien. Hvis der har været skilsmisse eller økonomiske problemer. Begivenheder, som kan trække lange spor i en familie. Børn skal også vide, at livet kan være svært og fyldt med modgang. Det gør dem bedre rustet til selv at klare vanskelige situationer. De skal lære at forstå, at det er helt naturligt, at mennesker har op- og nedture. Inden for de seneste 50 år har den traditionelle familiestruktur været i opbrud med skilsmisser, nye parforhold, bonusbørn, delebørn, donorbørn, to fædre eller to mødre. Mange familier kæmper med at få skabt en ny familiestruktur og dermed en ny familiefortælling at give videre til deres børn og børnebørn. Men det kan lade sig gøre, og det skal lade sig gøre, hvis man vil ruste sine børn til at kunne klare det hele - også nedturene. Det nytter ikke at skubbe de ubehagelige ting ind under gulvtæppet. Hvem af os kender ikke til kampe med os selv om at få bearbejdet, hvad der skete, og dernæst få det fortalt videre til de næste generationer? Litteraturen kan i høj grad også hjælpe de næste generationer på vej. For nylig læste jeg i denne avis en anmeldelse af genudgivelsen af Tove Ditlevsens erindringer Det tidlige forår. Barndom og ungdom. Anmelderen Bo Hakon Jørgensen skriver blandt andet: Vi er i en verden fra 1924 indtil 1939, hvor Tyskland går ind i Polen, og vi er sikre på, at sådan så verden ud fra Toves synsvinkel, så sikre at vi kan genkende den, selvom vi ikke har oplevet den, men som vi har nedarvet den i os i vores erindring om vores forældre og bedsteforældres væremåde fra dengang! Den stadige kjole, vendt og omsyet, den nye dragt på langvarig afbetaling, de lånte sko. Tove Ditlevsens erindringer kunne lige så godt være din og min familiehistorie. Måske en rigtig fin fødselsdagsgave til den snart 18-årige? Under oprydningen er der dukket nogle ubrugte flyttekasser frem. Når der nu skal tømmes ud i mængderne, som huset rummer, kunne nogle af de særlige ting gemmes i en kasse med familiehistorier til den dag, børnebørnene flytter hjemmefra. Det kan være et lille billede, nogle bestemte glas, de har drukket af som børn, som er arvegods fra oldeforældrene fra dengang, hvor det var en fest, når vi børn fik lov at dele en sodavand. Alle har vi forskellige ting, som er et led i fortællingen om, hvem vi er, og hvad vi kommer af. For yngre børn og unge er det vanskeligt at forestille sig, hvad det vil sige at stå med nogle bare vægge og tomme køkkenskabe for første gang. Måske vil en overraskelseskasse med ting, der har en historie, være helt hyggelig at åbne, når den tid kommer? Indlægget har været bragt i Kristeligt Dagblad, Seniorliv, den 14. juli STATSPENSIONISTEN nr

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Tidlig indsats og Åbent børnehus et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Hvad har været i fokus fra start Fokus på familier med særlige behov heraf isolerede familier Metodeudviklingsprojekt

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Iktyosisforeningens 10 års jubilæum

Iktyosisforeningens 10 års jubilæum IKTYOSISFORENINGEN Iktyosis en gruppe af arvelige hudsygdomme Iktyosisforeningens 10 års jubilæum sommerarrangement 1.-2. juni 2013 på Hvidbjerg Strand Iktyosisforeningen har i år eksisteret i 10 år. Det

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

No. 1½ 2009. Medlemsblad for Damptromleklubben. Kom til officiel præsentation af Vølund Senior i Esbjerg lørdag den 23. maj 2009, kl.

No. 1½ 2009. Medlemsblad for Damptromleklubben. Kom til officiel præsentation af Vølund Senior i Esbjerg lørdag den 23. maj 2009, kl. No. 1½ 2009 Medlemsblad for Damptromleklubben Kom til officiel præsentation af Vølund Senior i Esbjerg lørdag den 23. maj 2009, kl. 12 00 Damptromleklubben Bent Delfs "Truelskærgård" Næsbygade 2, Næsby-Orø

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014

Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014 Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014 Formanden v. Poul Henning byder velkommen og præsenterer bestyrelsen. Tilstede fra bestyrelsen er; Kenni Thunø, Torben Olsen,

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Referat af Generalforsamling i Realskolens Venner tirsdag den 1. september 2015

Referat af Generalforsamling i Realskolens Venner tirsdag den 1. september 2015 Referat af Generalforsamling i Realskolens Venner tirsdag den 1. september 2015 Dagsorden 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning ved Anne Wolthers. 3. Fremlæggelse af regnskab ved Erik Grave. 4.

Læs mere

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 1. Sang og velkomst 2. Orientering fra skolen v. Palle Fogh 3. Orientering fra bestyrelsen v. Marie N. 4. Præsentation af Marietta,

Læs mere

Beretning til VIF s generalforsamlingen 2014

Beretning til VIF s generalforsamlingen 2014 Beretning til VIF s generalforsamlingen 2014 Fredag den 7. juli 1939 var startskuddet til det vi er en del af i dag. I år er året, hvor Vivild Idrætsforening fylder 75 år. Oprettelsen af VIF var et billede

Læs mere

Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling Juleafslutningen var som sædvanlig hyggelig 2 OZ6HR nyt, Januar 2012 OZ6HR nyt Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

Læs mere

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Siden sidst Torsdag den 19 januar var der foredrag i Friskolen hvor tidligere højskolelærer Per Sonne fortalte om Frithof Nansen der krydsede Grønlands indlandsis.

Læs mere

Referat fra Lægårdens Generalforsamling 22. maj 2010

Referat fra Lægårdens Generalforsamling 22. maj 2010 Referat fra Lægårdens Generalforsamling 22. maj 2010 0) Indkaldelse til generalforsamling I henhold til vedtægter er generalforsamlingen ikke indkaldt rettidigt. Dette skyldes at Årskonferencen indtil

Læs mere

MUSLIMERNES FÆLLESRÅD

MUSLIMERNES FÆLLESRÅD Ansøgning om optagelse i Muslimernes Fællesråd For at blive optaget i Muslimernes Fællesråd (MFR), skal den ansøgende forening aflevere ansøgningsskemaet i udfyldt stand sammen med en kopi af foreningens

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30 Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30 Da Faaborg-Midtfyn kommune skal spare penge i fremtiden, er der blevet udarbejdet et sparekatalog, som blev offentliggjort i maj måned. Af sparekataloget

Læs mere

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001 u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001 Indholds fortegnelse Forord...3 Trænerens ansvar...4 Spillerens ansvar...5 Fælles regler for årgangene...6 Information...6 Deadlines...6 Forældre generelt...7

Læs mere

Formandens beretning for Repræsentantskabsmøde i Viby Idrætsforening, den 25. april 2007. Dette er så mit sidste repræsentantskabsmøde for denne gang.

Formandens beretning for Repræsentantskabsmøde i Viby Idrætsforening, den 25. april 2007. Dette er så mit sidste repræsentantskabsmøde for denne gang. Formandens beretning for Repræsentantskabsmøde i Viby Idrætsforening, den 25. april 2007. Dette er så mit sidste repræsentantskabsmøde for denne gang. Fra og med dags dato, trækker jeg mig tilbage som

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

MEDLEMSBLADET MEDLEMSBLADET MEDLEMSBLADET

MEDLEMSBLADET MEDLEMSBLADET MEDLEMSBLADET Rigtig godt nytår til alle vore medlemmer. Vi bliver stadig flere. Vi har nu registreret 989 medlemmer, og bestyrelsen håber, at vi når 1000 inden generalforsamlingen onsdag den 21. marts 2012 (se nærmere

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

ÅRSBERETNING 2015. LANDSORGANISATIONEN OK-KLUBBERNE I DANMARK. Indledning

ÅRSBERETNING 2015. LANDSORGANISATIONEN OK-KLUBBERNE I DANMARK. Indledning LANDSORGANISATIONEN OK-KLUBBERNE I DANMARK. Indledning ÅRSBERETNING 2015. Det er sjældent, at en bestyrelse mister både en formand og en næstformand på en gang. Det var tilfældet for Landsorganisationens

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Vedtægter for Kvindehusforeningen i Silkeborg Gældende fra 28. februar 2012

Vedtægter for Kvindehusforeningen i Silkeborg Gældende fra 28. februar 2012 Vedtægter for Kvindehusforeningen i Silkeborg Gældende fra 28. februar 2012 1 Navn & Hjemsted Foreningens navn er Kvindehusforeningen i Silkeborg (benævnes i det følgende som KHF). Foreningens hjemsted

Læs mere

3. Formandens beretning i Seniornet 2005.

3. Formandens beretning i Seniornet 2005. Generalforsamling Senior Net Nordfyn Mandag d. 20. marts 2006 Ca. 30 medlemmer var mødt frem, incl. bestyrelse. Generalforsamlingen blev indledt med, at deltagerne blev bud på kaffe med horn og lagkage

Læs mere

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier.

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier. Kære lokalforeninger. Der er stadig mange danskere, som drikker alt for meget og som har brug for støtte til at komme ud af alkoholproblemet. Derfor er det vigtigt, at Lænken er synlig og meget mere kendt,

Læs mere

Torsdag den 29. oktober 2015 kl. 17.00 i Werner (kantinen) Borupvang 9, i Ballerup.

Torsdag den 29. oktober 2015 kl. 17.00 i Werner (kantinen) Borupvang 9, i Ballerup. Projekt/Tema Tid og sted Fordeler Generalforsamling Torsdag den 29. oktober 2015 kl. 17.00 i Werner (kantinen) Borupvang 9, i Ballerup. Medlemmer af Siemens Vinklub Dagsorden: 1. Valg af dirigent og referent

Læs mere

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Swiss Alpine 2010. Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Brian er min kollega i IBM og Lise har jeg kendt gennem 20 år.

Læs mere

DANSKE ÆLDRERÅD - MUNDTLIG BERETNING 2014

DANSKE ÆLDRERÅD - MUNDTLIG BERETNING 2014 DANSKE ÆLDRERÅD - MUNDTLIG BERETNING 2014 Formand i 377 dage ingen kedelige. Første periode med mindre bestyrelse valgt for to år fungeret godt og giver arbejdsro. Fantastisk at skue ud over denne sal

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

Bestyrelsens beretning april 2013

Bestyrelsens beretning april 2013 Bestyrelsens beretning april 2013 Aflagt ved den ordinære generalforsamling mandag d. 29. april 2013 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. I år har det været lidt underligt at skrive beretning,

Læs mere

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8)

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Og nu står vi her på trappen på det øverste trin Nyorienteringsfasen, måske med den ene fod på trinnet lige under, nemlig i Bearbejdningsfasen.

Læs mere

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 20+21+22 2015

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 20+21+22 2015 Grundlovsdag. Skolen har lukket Grundlovsdag, fredag den 5. juni. SFO har derfor åbent fra 06.15 til 12.00, idet der kun er tale om en ½ arbejdsdag/fridag! Husk i øvrigt at 5. juni også er Fars dag! Travl

Læs mere

Tisvildelejeforeningen

Tisvildelejeforeningen Dagsorden Generalforsamling Tisvildelejeforeningen 22 juni kl. 10.00 Tisvildeleje 1. Valg af dirigent og referent. Tisvildelejeforeningen 2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år. 3. Forelæggelse

Læs mere

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 Del: En stor del af Arbejdstilsynets aktiviteter har været baseret på midlertidige

Læs mere

VEDTÆGTER Landsforeningen Autisme Oktober 2013

VEDTÆGTER Landsforeningen Autisme Oktober 2013 VEDTÆGTER Landsforeningen Autisme Oktober 2013 Vedtægter Navn og hjemsted 1 Navn og hjemsted Landsforeningens navn er»landsforeningen Autisme«. 2 Landsforeningens hjemsted er Høje Taastrup. Formål 3 Landsforeningens

Læs mere

OZ6HR flytter! Se mere side 3, 4/5 og 10. Indhold. Nr. 1. Januar, februar & marts 2005

OZ6HR flytter! Se mere side 3, 4/5 og 10. Indhold. Nr. 1. Januar, februar & marts 2005 Nr. 1. Januar, februar & marts 2005 Medlemsblad for EDR Horsens Afdeling, Gasvej 21, 2. sal, 8700 Horsens Pr. 1/2-2005: Kildegade 8-10, 8700 Horsens 3 Nytårshilsen Indhold 4 Nye lokaler, Kildegade 8-10

Læs mere

Februar 2011. Der deltog i alt ca. 20 medlemmer i generalforsamlingen

Februar 2011. Der deltog i alt ca. 20 medlemmer i generalforsamlingen Februar 2011 REFERAT AF GENERALFORSAMLING I FORBINDELSE MED SELSKABETS ÅRSKURSUS Fredag den 28. januar 2011, kl. 16.30 Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formandens

Læs mere

Oktober 2014. Nyhedsbrev. Fattigdom i Danmark. Kære alle.

Oktober 2014. Nyhedsbrev. Fattigdom i Danmark. Kære alle. Oktober 2014 Nyhedsbrev Kære alle. Vi håber, at I nyder det smukke efterår og har samlet kræfter til vinteren og de lidt mørkere måneder. Samtidig betyder efteråret også, at der er gang i rigtig mange

Læs mere

Det offentliges digitale kommunikation med ældre borgere

Det offentliges digitale kommunikation med ældre borgere Det offentliges digitale kommunikation med ældre borgere Spørgeskemaundersøgelse blandt ældrerådenes medlemmer September - november 2014 Faxe ældreråd g tror, det kunne gøres lettere og mere indlysende,

Læs mere

Referat fra generalforsamlingen den 18. april 2009.

Referat fra generalforsamlingen den 18. april 2009. Referat fra generalforsamlingen den 18. april 2009. 1. Valg af dirigent og stemmetællere. Karsten Jensen blev enstemmigt valgt til dirigent. Generalforsamlingen er lovligt indkaldt og indvarslet. Generalforsamlingen

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Undersøgelsen Ældre og Ensomhed

Undersøgelsen Ældre og Ensomhed Undersøgelsen Ældre og Ensomhed Datagrundlag I 2012 gennemførte Marselisborg i samarbejde med Socialministeriet og 25 kommuner på landsplan en omfattende undersøgelse om ældres sociale liv Omfattende og

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

En lille opdatering på året som snart er brugt op!!

En lille opdatering på året som snart er brugt op!! En lille opdatering på året som snart er brugt op!! Så har vi næsten slidt endnu et år op, og vi vil lige lave et lille tilbageblik på året, som har mindre end 2 måneder tilbage. Bestyrelsen har i året

Læs mere

VEDTÆGTER for den selvejende institution HASLEV FRI FAGSKOLE

VEDTÆGTER for den selvejende institution HASLEV FRI FAGSKOLE VEDTÆGTER for den selvejende institution HASLEV FRI FAGSKOLE 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag. Stk. 1. Haslev Fri Fagskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen

Læs mere

Vedtægter for Skive Bykirke

Vedtægter for Skive Bykirke - 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag

Læs mere

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening 26. marts 2012 Formandens årsberetning Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Dette er min

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Referat af møde d. 12/4 2011

Referat af møde d. 12/4 2011 Referat af møde d. 12/4 2011 Til stede Monica, Bestyrelsen Mariehønen Ditte, Bestyrelsen Mariahjemmet Louise, Bestyrelsen Knasten/Stauninggården Jeanette, Bestyrelsen Abildvænget Lea, Bestyrelsen Mariahjemmet

Læs mere

Generalforsamling. Torsdag 13/3 2014 kl. 19.00

Generalforsamling. Torsdag 13/3 2014 kl. 19.00 Generalforsamling Bjerringbro IF inviterede til generalforsamling Torsdag 13/3 2014 kl. 19.00 Generalforsamlingen blev liver afholdt i Bjerringbro IFs klubhus Dagsorden: 1) Valg af dirigent og referent

Læs mere

Svag stigning i sygefraværet i januar måned

Svag stigning i sygefraværet i januar måned Børn og Unge Nyt nyhedsbrev til medarbejdere i Børn og Unge I dette nummer: Se kollegers læringsstils-materialer Rådmand mødte 40 års-jubilarer Småbørnsforældre: Derfor vælger vi Dagplejen Dans er også

Læs mere

Accent Bladet Bladet for danske Accent 26 sejlere Januar 2013. DEN279 Von til onsdagssejlads i Roskilde 16. maj 2012

Accent Bladet Bladet for danske Accent 26 sejlere Januar 2013. DEN279 Von til onsdagssejlads i Roskilde 16. maj 2012 Accent Bladet Bladet for danske Accent 26 sejlere Januar 2013 DEN279 Von til onsdagssejlads i Roskilde 16. maj 2012 Billede taget og udlånt af Sejlfoto.dk Besøg Dansk Accent Klub på internettet www.accent26.dk

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Vedtægter for Klub 2000, vedtaget ved ordinær generalforsamlingen d. 2014-03-15:

Vedtægter for Klub 2000, vedtaget ved ordinær generalforsamlingen d. 2014-03-15: Vedtægter for Klub 2000, vedtaget ved ordinær generalforsamlingen d. 2014-03-15: 1 Medlemskab Stk. 1. Fællesklubben i Danfoss Power Solutions, Klub 2000 er en sammenslutning af faglige tillidsrepræsentanters

Læs mere

Fredagsbrev. Klasselærerfordeling næste år

Fredagsbrev. Klasselærerfordeling næste år 11/12 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 ST MARIAN ANET HANS BERVIG JEPPE OLE ASGER GITTE SPROGØ NE TE MARTIN CHRIS TIAN INGRID KARIN 12/13 TINE CHRIS TIAN SPROGØ MARIAN- NE ANET TE JEPPE HANS MARTIN OLE ASGER GITTE

Læs mere

Sådan fungerer afdelingsmødet

Sådan fungerer afdelingsmødet Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 12 til afdelingsbestyrelserne: Sådan fungerer afdelingsmødet Hellerup 20.05.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har

Læs mere

Det begyndte med Oldemor i Vestervig

Det begyndte med Oldemor i Vestervig Det begyndte med Oldemor i Vestervig Bodil Hilligsøe er den fjerde kvinde i familien, der er engageret i Røde Kors, og siden 2003 har hun været formand for afdelingen i Hurup, som hvert år skaffer organisationen

Læs mere

Tema 4: Fællesskab. Ansvarlig for projekterne fremover Landsbyforeningen. Fælles mad aften 2-4 gange om året

Tema 4: Fællesskab. Ansvarlig for projekterne fremover Landsbyforeningen. Fælles mad aften 2-4 gange om året Tema 4: Fællesskab Fællesskab i et område, en landsby, en beboerforening eller et landdistrikt er noget af det vigtigste der findes. Fællesskab betyder at man får mulighed for at blive en del af fællesskabet

Læs mere

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug Vil_modtage_praktikanter: Ja Antal_praktikpladser: 2 Institution: Perron 4 Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers Afdeling: Center for misbrug og forebyggelse Praktikvejledernavn: Per K. Rasmussen Praktikvejlederstilling:

Læs mere

Det er foreningens formål, gennem idræt og kulturelt arbejde, at styrke sammenholdet mellem unge og ældre til gavn for lokalsamfundet.

Det er foreningens formål, gennem idræt og kulturelt arbejde, at styrke sammenholdet mellem unge og ældre til gavn for lokalsamfundet. VEDTÆGTER 1. Foreningens navn er Skrydstrup Ungdoms- & Idrætsforening (SUIF). Foreningens hjemsted er Haderslev Kommune. 2. Det er foreningens formål, gennem idræt og kulturelt arbejde, at styrke sammenholdet

Læs mere

Samlede høringssvar vedr. forslag til ændrede retningslinjer for tildeling af 18 puljemidler samlet efter høringsfristens udløb den 25.

Samlede høringssvar vedr. forslag til ændrede retningslinjer for tildeling af 18 puljemidler samlet efter høringsfristens udløb den 25. Samlede høringssvar vedr. forslag til ændrede retningslinjer for tildeling af 18 puljemidler samlet efter høringsfristens udløb den 25. oktober 2013 Indsendt af Høringssvar Administrationens bemærkninger

Læs mere

Projekt forebyggende hjemmebesøg

Projekt forebyggende hjemmebesøg Projekt forebyggende hjemmebesøg Del 1: Kort sammenfatning af rapporten Lemvig Kommune Udarbejdet af: Dato: Birthe Høimark Poulsen 16. december 2014 Projektmedarbejder Lemvig Kommune Sundhedsafdelingen

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til BMX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Åben 1. juni til 31. August: Lørdage og søndage fra kl. 14 17. Generalforsamling, Onsdag den 28. marts 2007, kl. 19, i kontoret for Bælum Varmeværk

Åben 1. juni til 31. August: Lørdage og søndage fra kl. 14 17. Generalforsamling, Onsdag den 28. marts 2007, kl. 19, i kontoret for Bælum Varmeværk Bælum Møllelaug Åben 1. juni til 31. August: Lørdage og søndage fra kl. 14 17. Generalforsamling, Onsdag den 28. marts 2007, kl. 19, i kontoret for Bælum Varmeværk 1. Valg af en dirigent, referent og 2

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Bilag 2. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig idet det er en maget gammel veteranmodel.

Bilag 2. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig idet det er en maget gammel veteranmodel. Bilag 2 Fase 1, Mjølnerparken D 24/9 2014, KL 13:30-14:00. Observationer og feltnoter skrevet ned af Ralf Jensen. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig

Læs mere

Spiller du en rolle i SF! Vær med til at foregribe skævvridning af magten og gør arbejdsmiljøet i SF tiltrækkende!

Spiller du en rolle i SF! Vær med til at foregribe skævvridning af magten og gør arbejdsmiljøet i SF tiltrækkende! Forumspil for deltagere til sommermødet på Snoghøj Folkehøjskole den 14. august 2004 Spiller du en rolle i SF! Vær med til at foregribe skævvridning af magten og gør arbejdsmiljøet i SF tiltrækkende! Workshop

Læs mere

Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD

Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD Navn Foreningens navn er DANSKE ÆLDRERÅD. 1 Hjemstedet er København, Danmark. Medlemskreds Som medlemmer kan optages alle ældreråd i Danmark, der er valgt i henhold til gældende

Læs mere

Vedtægter. Side 1 af 7

Vedtægter. Side 1 af 7 Vedtægter Side 1 af 7 1 Navn og juridisk status Landsdelsforeningens navn er DGI Nordjylland Stk. 2. DGI Nordjylland er en forening og en selvstændig juridisk enhed. Stk. 3. Landsdelsforeningen er en sammenslutning

Læs mere

SAMMENSLUTNINGEN AF SOMMERHUSEJERFORENINGER I JAMMERBUGT KOMMUNE

SAMMENSLUTNINGEN AF SOMMERHUSEJERFORENINGER I JAMMERBUGT KOMMUNE 3. Generalforsamling 14. november 2009 kl. 14:00 Fårup Skovhus R E F E R A T Formanden bød velkommen. Der var mødt 24 medlemmer. Dagsorden 1. Valg af dirigent Forsamlingen valgte Knud Jørgensen (Grundejerforeningen

Læs mere

NB. Hvis du kommer efter kl. 14.00 bedes du ringe på mobil 28633403, så kommer vi og lukker dig ind.

NB. Hvis du kommer efter kl. 14.00 bedes du ringe på mobil 28633403, så kommer vi og lukker dig ind. Årgang 23 Nr.3/2014. Medlemsblad for foreningen Legetøjets venner Næste møde: Torsdag den 6. marts 2014 kl. 14.30 Lyshøjgårdsvej 103, kælderen 2500 Valby Månedens emne: Køretøjer af alle slags NB. Hvis

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Cirkelines Æske. en genbrugsbutik PROJEKTBESKRIVELSE

Cirkelines Æske. en genbrugsbutik PROJEKTBESKRIVELSE Socialudvalget 2009-10 SOU alm. del Bilag 52 Offentligt Cirkelines Æske en genbrugsbutik PROJEKTBESKRIVELSE Ansøger Ansøger er Kontaktcenter Klippen på Vesterbro i København. Vi henvender os til Jer, fordi

Læs mere

Referat Folkeoplysningsudvalget torsdag den 24. maj 2012

Referat Folkeoplysningsudvalget torsdag den 24. maj 2012 Referat torsdag den 24. maj 2012 Kl. 18:00 i Fasaneriet, Ledreborg Alle 2A Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden... 1 2. FOU - Ansøgning om godkendelse som frivillig folkeoplysende forening

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Information til Melby Områdets Grundejerforenings medlemmer

Information til Melby Områdets Grundejerforenings medlemmer Information til Melby Områdets Grundejerforenings medlemmer Juni 2015 Velkommen Bestyrelsen vil med denne skrivelse, efter en vinter, ønske alle velkommen til et nyt år. På generalforsamlingen blev det

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Ry, 01.10.2013. Kære pårørende

Ry, 01.10.2013. Kære pårørende Ry, 01.10.2013 Kære pårørende Siden 2007 har der eksisteret et pårørenderåd ved Bostederne i Skanderborg. Ved fusionen i 2012 blev flere bo enheder i kommunen samlet under Bostederne i Skanderborg og antallet

Læs mere

Beretning. Ved at benytte denne fremgangsmåde opløses SC i god ro og orden uden at nogen bliver sure på andre.

Beretning. Ved at benytte denne fremgangsmåde opløses SC i god ro og orden uden at nogen bliver sure på andre. Repræsentantskabsmødet 2015 Beretning Indledning Det er med vemod, men med tilfredshed over det udførte arbejde, at jeg sammen med hovedbestyrelsen fremlægger SC s skriftlige beretning, der suppleret med

Læs mere

Behovsanalyse omkring ældre og ensomhed

Behovsanalyse omkring ældre og ensomhed Behovsanalyse omkring ældre og ensomhed Esbjerg Kommune 2015 1 Indhold Indledning... 3 Hvad betyder det at være ensom?... 3 Omfang af ensomhed... 4 Baggrund for behovsanalysen... 4 Risikofaktorer der kan

Læs mere

Grundejerforeningen Salvig

Grundejerforeningen Salvig Til Medlemmerne Grundejerforeningen Salvig Orø Orø, d. 15. marts 2015 Indkaldelse til generalforsamling og sammenfatning af bestyrelsens forslag: Vedlagt finder I indkaldelsen til den ordinære generalforsamling

Læs mere