Noget er rivegalt. Af Bertel Haarder, integrationsminister. på, at der er noget rivegalt i Danmark. Sidste sommer bad arbejdsmarkedsrådene

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Noget er rivegalt. Af Bertel Haarder, integrationsminister. på, at der er noget rivegalt i Danmark. Sidste sommer bad arbejdsmarkedsrådene"

Transkript

1 Taburetten /02/03 9:20 Side 3 Sort 072 aburetten NR. 2 MARTS ,6,7 Integration Integrationsminister Bertel Haarder, folketingsmedlem Flemming Oppfeldt og kommunalbestyrelsesmedlem Lone Yalcinkaya, skriver om integrationspolitik. 1,8,9 Kollektiv trafik Færre buslinier, højere priser, færre kunder, flere bilister det er nogle af de emner, som borgmester Mads Lebech, viceamtsborgmester Bent Larsen og borgmester Søren Pind, kommer ind på. Noget er rivegalt Der er noget rivegalt i Danmark. En pelsavler i Hedensted søger om at få opholdstilladelse til tre østeuropæiske medhjælpere. Troels Lund Poulsen, MF(V), gør mig opmærksom på problemet. Jeg ringer til borgmesteren og spørger, om der ikke er nogle flygtninge på sprogcentret i Juelsminde, der kan klare jobbet. Han lover at undersøge sagen. - Hvis det ikke lykkes at finde tre kontanthjælpsmodtagere, der kan og vil påtage sig arbejdet hos pelsavleren, så er det endnu en bekræftelse Af Bertel Haarder, integrationsminister på, at der er noget rivegalt i Danmark. Sidste sommer bad arbejdsmarkedsrådene i Fyns og Frederiksborg Amter om tilladelse til at hente i alt 200 ufaglærte fra Østeuropa til sæsonarbejde. De fik tilladelsen. Men samtidig var der i de samme amter tusindvis af udlændinge på kontanthjælp - og selv om mange af dem ikke taler særlig godt dansk, så kan man dog være sikker på, at de taler bedre dansk end østeuropæerne, der ikke kan et eneste ord dansk. De danske svineproducenter hævder vedholdende, at de mangler arbejdskraft. Men hvordan er det muligt, når der overalt i landet er så mange arbejdsløse på kontanthjælp? - Nu etablerer vi på forsøgsbasis korte introduktionskurser, således at jobbene kan blive besat. Det må og skal lykkes. Ellers er det en falliterklæring, ikke blot for Arbejdsgiverne må tage et større ansvar, hvis samfundet skal nyde godt af en vellykket integration. integrationspolitikken, men for den danske velfærdsstat, som i de kommende år kommer til at mangle arbejdskraft på grund af aldersfordelingen: flere ældre - færre unge. Det kan fungere Der er heldigvis lyspunkter. Masser af virksomheder gør en kæmpeindsats for at nyttiggøre de ledige hænder i produktionen. Det giver respekt og selvrespekt. Udlændinge er ofte meget stolte folk, der gerne vil klare sig selv og sørge for sig og sine. Det er det danske behandlersystem, der gør dem til klienter og passive modtagere af sociale ydelser. Farum kommune viste vejen ved at slå beskæftigelses- og socialafdelingen sammen, således at ledige slet ikke kunne komme i nærheden af de sociale ydelser. De bliver i stedet henvist til at skaffe sig penge ved at arbejde, enten på virksomheder i omegnen eller i kommunens beskæftigelseshus. - Jeg fik Europa-Parlamentets socialudvalg til at sende en lille delegation ud at se på, hvordan det gik for sig i Farum. De var begejstrede for det, de så. Med god grund. fortsætter side 6 4 Det blå stempel DI s europapolitiske chef, Lykke Friis, skriver om hvad udvidelsen reelt kommer til at betyde for dansk erhvervsliv. Kvalitet skal styrke den kollektive trafik Af Mads Lebech (C), borgmester på Frederiksberg og formand for HUR 2003 TIRSDAG Indstik APRIL ma ti on to fr lø sø Amtsgeneralforsamling! Indkaldelse Indkaldelse til generalforsamling i Københavns Amt tirsdag den 8. april 2003 kl Den kollektive trafik er under pres. Folk går i stigende grad fra bus, tog og metro og sætter sig bag rattet i bilen. Sidste år brugte godt 350 millioner passagerer den kollektive trafik i hele Hovedstadsregionen. Selvom det lyder af mange, er det tre procent færre end ventet. Samtidig stiger taksterne. Hen over det næste år vil priserne være steget omkring 17 procent. Der er flere årsager til, at folk falder fra den kollektive trafik, men kvaliteten eller manglen på kvalitet angives af mange som den primære årsag. Nu hører jeg ikke personligt til dem, der mener, at bilerne med al magt skal holdes væk fra gader og veje. Mange kan ikke klare hverdagen uden deres bil. Og det er ikke kun et velhavergode. Det handler om mobilitet for arbejdskraft. Men oftest også om at kunne få et familieliv til at hænge sammen. Men skal vi undgå at der sker en trafikal nedsmeltning i Hovedstadsregionen skal der ske noget. Får vi ikke skilt væksten i økonomi fra væksten i trafik, vil der inden for 10 år være 30 procent mere trafik på vejene. Byen vil kort sagt sande til. For at komme trængslen til livs, er det vigtigt at udvikle det kollektive trafiktilbud, så det bliver et fornuftigt frivilligt - alternativ til bilen. Men også at sikre en udbygning af vejnettet, ny metroring mv. I en tid med stigende priser på billetterne og faldende priser på brugte biler er det derfor primært bedre kvalitet, der kan sikre og styrke den kollektive trafik. At hovedstadens borgere og gæster nu langt om længe kan bevæge sig dybt under jorden i en metro, der er én af verdens smukkeste og mest moderne, er et af de bedste kvalitetsløft, som hovedstadens kollektive trafik har oplevet i mange år. Men der har også i de seneste år været nogle alvorlige skønhedspletter på den overordnede kvalitet i den kollektive trafik. Togene har i det forløbne år været udsat for store forsinkelser og meget sporarbejde. Bustrafikken er blevet lagt radikalt om, hvilket betød en kraftig debat på især Amager. Og Metroen kom ikke til at køre på fuld kraft i Alle disse faktorer gjorde det ikke lettere for den kollektive trafik at være et troværdigt alternativ til trængslen på hovedstadens veje. fortsætter side 8

2 Taburetten /02/03 9:20 Side 4 Sort 072 Amtet på tværs Københavns Amt Lars Stolshøj tlf Homepage: Formand for amtsrådsgruppen Bent Larsen tlf.: Gentofte Inés Wandel tlf.: Kirkeminister Tove Fergo, MF tlf.: Lyngby Søren Lund Tlf Flemming Oppfeldt, MF Tlf Ballerup Ole Jørgensen tlf: Pia Larsen, MF tlf.: Bent Hansens datter viser statsministeren sin rokketand. Der var god stemning blandt 450 venstrefolk og 150 gæster i Hvidovre. Glostrup Hans-Christian Ellegaard Statsminister Anders Fogh Rasmussen, MF tlf.: Hellerup Hans-Georg Nielsen tlf.: Kirkeminister Tove Fergo, MF tlf.: Gladsaxe Vibeke Nielsen tlf.: Gitte Lillelund Bech, MF tlf.: Hvidovre Bent Hansen tlf.: Ulla Prip tlf.: Ballerupkredsens konference om kommunalreform den 1. februar 2003 trak fulde huse. Bl.a. amtsborgmestrene Carl Holst (t.v.) og Kristian Ebbensgaard gav sammen med folketings- og amtsrådsmedlem Hans Andersen (t.h.) deres bud på behovet for en kommunalreform. Amager Tove Malzer tlf.: Marion Pedersen tlf.: Rødovre Kredsformand: Flemming Jensen, tlf , : Kjeld Danneskjold- Samsøe tlf.: VU i Storkøbenhavn Peter Larsen tlf.: Venstre i Københavns Amt har begået en meget nydelig og gennemført hvervepjece: eksemplarer, 8 sider i fire farver. Uddelingen skal primært foregå via Venstres lokale organisationer.

3 Sort Oles Klumme Fred og frihed En krig i Irak rykker i skrivende stund stadig nærmere og i mange europæiske storbyer har der været demonstrationer imod krigen. Hvad er det for et budskab fredsdemonstranterne ønsker at sende til omverdenen? Det giver ikke mening bare at være imod krig uden samtidig at signalere, hvilken løsning man ønsker i stedet. Ønsker man, at Saddam Husseins regime skal fortsætte uforandret? Ønsker man den irakiske befolkning yderligere ni år med internationale sanktioner, mens FN venter på at Saddam frivilligt nedruster? Ønsker man flyveforbudet ophævet, så Saddam igen kan smide giftgas i hovedet på de irakiske befolkningsgrupper, der modarbejder ham? Ønsker man passivt at afvente om Saddam igen angriber sine nabolande og skaber ustabilitet i verdens vigtigste olie-område? Ønsker man ved selvsyn at konstatere, at Irak har missiler, der kan ramme Israel eller europæiske storbyer? Eller ønsker man bare at svinge sit amerikanske flag påmalet nazi-symboler, for at demonstrere sin utilfredshed med amerikanernes store andel i Hitlers endeligt? Er vi i graden af naivitet nået dertil at folk tror, at alternativet til krig automatisk er fred og frihed? Fred, frihed og velstand er ikke nogen given selvfølgelighed, men noget man må arbejde for, kæmpe for og være parat til at dø for. Krig er ikke kun død og ødelæggelse; krig - og især truslen om krig - er det ultimative redskab, der kan sikre vore demokratier. Derfor er det bekymrende, når FN, og senest nu også NATO, slæber på fødderne i afgørende sikkerhedspolitiske spørgsmål. Paratheden til om nødvendigt at gribe til militære aktioner skal fremstå så tydelig, at potentielle uromagere ikke føler sig fristet til at skabe ustabilitet. Hvis Tysklands og Frankrigs reelle hensigter havde været at undgå en krig mod Irak, ville de aldrig officielt havde tilkendegivet deres modstand mod. Ved at skabe sprækker i den fælles europæiske og internationale front mod Saddam Hussein, har de umuliggjort den massive politiske trussel og har dermed selv banet vejen for næste skridt krig. Hvis fredsbevægelserne virkelig ville have gjort gavn, skulle alle mand havde været sendt på gaden under parolen Heller en bred fælles trussel end krig. Kansler Gerhard Schröder kæmpede i august 2002 med store indenrigspolitiske problemer og manglede en god sag at føre valgkamp på overfor en krigsforskrækket befolkning. Chirac fandt sagen god til at markere Frankrigs afgørende politiske postion i EU og i forhold til USA. I det spil betyder hverdagslivet for over 20 mill. irakere meget lidt. Det skal i øvrigt blive spændende at se, hvorvidt Frankrig naturligvis som sidste udvej også sender styrker til Irak. Kommer det til en krig mod Irak, vil en FN-støttet aktion klart være bedst, men Danmark bør under alle omstændigheder bidrage militært. Det vil klæde Socialdemokraterne, hvis de lægger oppositionskasketten på hylden for et stund og tager et medansvar i en så vigtig beslutning. Af Jens Frimand Liberale ønsker til de fælles værdier i EU Den Europæiske Union er grundlagt på de værdier om frihed, menneskelig værdighed, demokrati, retsstat og respekt for de fundamentale rettigheder, som de europæiske folk og stater deler. Den tager sigte på et fredeligt samfund, beriget af kulturel diversitet, som udøver og fremmer tolerance, retfærdighed og solidaritet, og den skal respektere nationale og regionale identiteter. Det er EU's værdier, set med liberale øjne. Det er de værdier, den liberale gruppe i Europa-Parlamentet ønsker medtaget i artikel 2 i EU s kommende forfatning. Forfatningens artikel om EU s værdier skal være kort og klar, for det er den, der skal være grundlaget, såfremt EU vil iværksætte en procedure med sanktioner mod medlemsstater, som groft og vedvarende overtræder disse grundlæggende principper. Præsidiet i Konventet om Europas fremtid har ønsket, at man i denne paragraf alene opregner en inderste Kl fortæller chefpolitiinspektør Kai Vittrup, om politiets indsats under EUformandskabet. Mødested foran politigården. Alle er velkomne. Tilmelding senest den 31. marts 2003 til Peter Pinkowsky på eller Mikkel Nordkvist tlf eller Arrangør: Venstre i 12. kreds Bispeeng Af Ole Andreasen, MEP kærne af værdier, som både har en helt grundlæggende karakter og et juridisk grundindhold, som er klart og ukontroversielt, så medlemsstaterne kan udskille de heraf følgende forpligtelser, der kan give anledning til sanktioner. Det ønske deler den liberale gruppe, men det liberale forslag adskiller sig fra det forslag, Konventets præsidium har fremsat, ved at medtage respekten for de fundamentale rettigheder - med andre ord Chartret om de Grundlæggende Rettigheder - som en del af EU's værdier, og ved også at tage respekten for nationale og regionale rettigheder med som en fælles værdi, hvor præsidiet har denne bestemmelse med i paragraf 1, om oprettelsen af Unionen. Men alle er enige om, at Chartret skal integreres i den kommende forfatning i en bindende form. Det er også et liberalt ønske, at den kulturelle diversitet betragtes som en fælles værdi, hvor præsidiet medtager en tilsvarende passus i paragraffen om Unionens mål. Det er af betydning for liberale, at mangfoldigheden i de europæiske kulturer fremtræ- der som en værdi i det europæiske samarbejde, for netop det er en særlig egenskab i EU. Her findes de nationale og regionale kulturer side om side, som de har udviklet sig gennem århundreder, i det gamle såvel som det nye Europa, og det skal være en del af EU s opgave at sikre, at disse kulturer fortsat består og udvikles. Unionen skal være åben for alle europæiske stater, hvis folk deler disse værdier, som respekterer dem og som forpligter sig til at fremme dem i fællesskabet. Unionen har værdier og Unionen har mål, og også de skal have en plads i forfatningen. Artiklen om Unionens mål bør også være kort og klar, og de mange, ønskelige mål, EU har og skal have, må derfor også fortættes og formuleres nøje. Det hedder bl.a., at der skal skabes en bæredygtig udvikling, baseret på en Rundvisning på Politigården torsdag den 3. april 2003 kl balanceret økonomisk vækst, social retfærdighed og høj kvalitet i miljøet. Det indre marked og den økonomiske og monetære union skal tage sigte på fuld beskæftigelse og et højt niveau af konkurrencedygtighed og levestandarder. Unionen skal fremme økonomisk og social samhørighed, lighed mellem kvinder og mænd samt miljømæssig og social beskyttelse. Den skal bidrage til kulturel udvikling, uddannelse og videnskabelige og teknologiske fremskridt, ligesom den skal fremme solidariteten mellem generationerne og lige muligheder for alle. Målene skal bidrage til fred, en bæredygtig udvikling, solidaritet og gensidig respekt folkene imellem, de skal udrydde fattigdom og sygdomme, og de skal beskytte menneskerettighederne. Det er mål, der skal fremme de værdier, Unionen har, værdier, som den vil dele med den ganske verden.

4 Sort Det blå stempel Af Lykke Friis, Ph.d., europapolitisk chef, Dansk Industri Wonderful, Wonderful Copenhagen var slagsangen i Bella Centret lige inden jul. Efter årelange forberedelser lykkedes det at afslutte optagelsesforhandlingerne med de central- og østeuropæiske lande. Nu, hvor armene langsomt er ved at komme ned igen, er spørgsmålet, hvad udvidelsen reelt kommer til at beyde for dansk erhvervsliv. tiders politiske styreform. På den måde er medlemskab et stabilt anker, som Central- og Østeuropa kan fortøje deres nye demokratier med. Lige så afgørende er det, at Central- og Østeuropa fremover skal spille efter samtlige det indre markeds regler. Det betyder naturligvis ikke, at alt hermed er fryd og gammen, og at f.eks. tekniske handelshindringer ikke længere vil forekomme. Pointen er i- midlertid, at landene nu bindes ind i de samme regler som det øvrige Europa, hvilket mindsker risikoen for vilkårlige indgreb over for udenlandske investorer. At det blå stempel tidligere har sat yderligere gang i hjulene, er én af de forrige udvidelsesrunder et godt eksempel på. Da først Grækenland, Spanien og Portugal havde fået det blå stempel, begyndte de udenlandske investeringer for alvor at strømme ind. Mulighed for vækst Selvom de nye medlemslande fra Central- og Østeuropa (med deres 75 millioner forbrugere) p.t. kun bidrager med en beskeden andel af EU s samlede BNP, er der ingen tvivl om, at udvidelsen vil udgøre en vækstmotor. Hvor kraftig motoren vil være, afhænger af såvel det gamle Østeuropa som Vesteuropa. Formår østeuropæerne f.eks. - i modsætning til østtyskerne - at holde igen med lønstigningerne og dermed bevare deres status som attraktive investeringslande? Og formår vesteuropæerne langt om længe at rive de mentale mure ned, der bevirker, at mange stadig opfatter Central- og Østeuropa som en fjern, fremmed region, som man hellere bør holde sig langt fra - uanset om man så er forretningsmand eller blot turist? Ligesom i så megen anden EU-politik har stats- og regeringscheferne skabt de nye rammer; nu gælder det derfor om at udfylde dem. Selvom Københavns-topmødet får sin egen side i historiebøgerne, er der stadig et stykke vej, før retorikken om Ét Europa også vil afspejle sig i praksis. "Wonderful, Wonderful Copenhagen." Kan festen fortsætte? Konference om grundlovens frihedsrettigheder Lørdag den 15. marts 2003 Venstres gruppeværelse, Christiansborg. Pris: 100 kr. som dækker deltagelse samt drikkevarer i pausen. For deltagelse i middagen efter konferencen, skal du indbetale yderligere 200 kr. Tilmelding: Beløbet på de 100 kr. indbetales på giro (bank ) Seneste tilmeldingsfrist: 1. marts 2003 Arrangør: Selskabet Libertas Velkomst Tilblivelsen af Grundlovens frihedsrettigheder Mag. art. Henrik Gade Jensen. Henrik Gade Jensen er politisk rådgiver for kirkeminister Tove Fergo De samfundsøkonomiske konsekvenser af konstitutionelle rettigheder Lektor Peter Kurrild-Klitgaard, Syddansk Universitet. Peter Kurrild-Klitgaard forsker i bl.a. politisk økonomi og er vicepræsident i European Public Choice Society. Han er medforfatter til Etik, Marked og Stat samt flere andre bøger. Hans næste bog handler om Adam Smith og udkommer på DJØF s forlag Økonomiske frihedsrettigheder som fundament for alle andre rettigheder Seniorøkonom Lars Christensen, Den Dansk Bank. Lars Christensen er forfatter til en ny bog om Milton Friedman, som netop er udkommet på DJØF s forlag Pause Kan en grundlov overhovedet sikre frihedsrettigheder? Kontorchef Otto Brøns-Petersen, Skatteministeriet. Otto-Brøns- Petersen er bl.a. medforfatter til Farvel til Socialstaten Islam og frihedsrettigheder Specialkonsulent Jens Løgstrup Madsen. Jens Løgstrup Madsen er tidligere folketingsmedlem for Venstre og medforfatter til bogen Den moderne liberalisme Hvordan kan politikere styrke grundlovens frihedsrettigheder? Folketingsmedlem Jens Rohde. Jens Rohde er Venstres politiske ordfører Afrunding Middag (koster yderligere 200 kr. oven deltagergebyret på 100 kr.) Party på Toga. Underholdning ved Free to Choose featuring special guest star Pelle Viogt. Allerede før udvidelsen er danske virksomheder i stor stil redet mod øst. Ved udgangen af 2001 havde danske virksomheder investeret 24 mia. kr. i ansøgerlandene, og eksporten til disse lande udgjorde 5% af den danske industrieksport. Så hvad er egentlig forskellen på før og efter Københavnstopmødet? Forskellen i al sin enkelthed er den, at de nye lande - hvis de vel at mærke stemmer ja ved de kommende folkeafstemninger - nu er blevet udstyret med det blå stempel. EU-medlemskab er ganske enkelt den bedste garanti, udenlandske investorer kan få for, at der ikke pudselig sker tilbagefald til tidligere Blikket er rettet mod dansk erhvervsliv. Det er her, man skal forstå at udnytte mulighederne i et større Europa. Debat om fremtidens udviklingsbistand onsdag den 26. marts 2003, fra kl på Christiansborg i Venstres gruppeværelse. Hvordan kan dansk udviklingsbistand være med til at udvikle demokrati, økonomi og infrastruktur i de fattigste lande? Deltag i diskussionen. Pia Larsen, MF, udviklingsordfører for Venstre, indleder mødet med at give sine bud på hvilke opgaver der bør være de vigtigste i fremtidens udviklingspolitik, som oplæg til den efterfølgende debat. Mødet giver en oplagt mulighed for at diskutere og søge indflydelse på fremtidens udviklingspolitik. Tilmelding senest den 20. marts kl til Rune Kjeldsen på tlf.: eller med oplysning om navn, adresse og lokalforening. Folketingets reception udleverer adgangstegn til deltagerne umiddelbart inden mødet så kom i god tid!

5 Venstres tanker om en SU-reform Af Peter Christensen, MF, Venstres SU-ordfører SU-reglerne skal ændres for at give studerende mere frie forhold. Åbenlyse urimeligheder i SU-systemet skal fjernes, og der skal prioriteres mere i SUmidlerne til fordel for dem, som har størst behov. Men der skal ikke tilføres flere penge til SU-systemet samlet set. Danmark har i forvejen den suverænt højeste forsørgelsesstandard for studerende, uden at vi af den grund får flere studerende gennem uddannelsessystemet og ej heller hurtigere end i de lande, som ikke har SU. Under uddannelse I dag er reglerne for, hvor meget studerende må tjene ved siden af studierne, udformet efter, at studerende kan arbejde 12 timer ugentligt. Det ønsker vi at ændre, således at de studerende får mulighed for at have et deltidsarbejde ved siden af studierne uden at skulle fravælge SU eller betale SU tilbage. For mange studerende er der et reelt behov for at kunne tjene flere penge, idet mange har stigende udgifter til bl.a. bolig. Desuden er de fleste studierelevante jobs for studerende typisk deltidsarbejde. Øges fribeløbet, vil det også forbedre mange studerendes økonomi, og incitamentet til at tage en uddannelse styrkes. Ændringen vil have en gavnlig effekt på arbejdsudbuddet, idet de studerende kan arbejde mere uden at blive straffet for den ekstra indsats. Mange mener, at dette vil føre til længere studietider, men faktum er, at mange unge allerede i dag arbejder for mange timer, hvilket ses af de beløb, unge hvert år tilbagebetaler, eller de SU-klip, som hvert år fravælges. Efter uddannelse Grænsen for, hvor meget man må tjene pr. måned efter endt uddannelse på det afsluttende år, skal forhøjes. I dag er der mange studerende, der skal tilbagebetale SU for det indkomstår, hvor de bliver færdiguddannet. Derfor udskyder flere tidspunktet for den sidste eksamen til efteråret for ikke at risikere at blive mødt med tilbagebetalingskrav. Det er ganske enkelt ikke hensigtsmæssigt. Studier i udlandet Tildeling af støtte til uddannelse i udlandet skal ske på samme vilkår som til uddannelse i Danmark. De nuværende regler om, at man maksimalt kan få sin SU med til udlandet i 4 år, skal ændres til, at man kan få SU til hele sin uddannelse. Derved kan der opnås mindre pres på det danske uddannelsessystem. Det kunne jo være, at man i udlandet kunne lære noget bedre, end man gør i Danmark. Enlige forsørgere Alt for mange enlige forsørgere har svært ved at klare rollen både som studerende og forældre. Det gør, at mange falder fra på studiet eller slet ikke får påbegyndt et studium. Dette skaber en social ulighed, og desuden mister samfundet en god ressource. De nuværende regler er nærmest komiske, idet enlige forsørgere blot har mulighed for at tjene ekstra ved siden af SU en. Men problemet er tit, at de netop ikke har den ekstra tid til erhvervsarbejde. Derfor skal de enlige forsørgere tildeles et forsørgertillæg, som ventes at øge deres muligheder for at gennemføre studiet samtidig med, at de får tid til være gode forældre. Ved barsel De nuværende regler stiller studerende, som skal være forældre, væsentligt ringere, end hvis de var på arbejdsmarkedet eller i kontanthjælps-/dagpengesystemet. Det kan ikke være positivt, at studerende motiveres til at vente med at få børn, til de er på arbejdsmarkedet, eller afbryder studiet for at få børn. Derfor ønsker vi, at kvindelige studerende skal kunne modtage 24 fødselsklip i stedet for som nu kun 12 klip. Herved får de studerende en barselsordning, der cirka svarer til niveauet for personer på dagpenge/kontanthjælp. Det ventes at få en positiv indflydelse på muligheden for at gennemføre studiet. Ungdomsuddannelserne I dag er studerende med en lav forældreindkomst sikret kr. om måneden. Herefter aftrappes beløbet til kr. om måneden uanset forældreindkomst. Venstre ønsker at opretholde niveauet for studerende med lav forældreindkomst, men vil aftrappe dette be- SU til hjemmeboende studerende kaldes også "Cafépenge". løb hurtigere, således at studerende, der har en høj forældreindkomst, ikke er sikret SU. Som sagt skal en SU-reform være selvfinansierende, og vi mener, at disse penge kan bruges bedre andre steder i SUsystemet (se ovenfor). Det foreslås, at studerende kun tildeles SU svarende til den normerede studietid + et ekstra halvt år altså at reducere det såkaldte fjumreår til et fjumrehalvår. Det vil tilskynde flere til at søge mere vejledning, før de vælger uddannelse, så det store antal omvalg mindskes. Det særlige tillægsklip, som tildeles pga. rådsarbejde i studenterpolitik, foreslås afskaffet. Det er ikke rimeligt, at studenterpolitik vægtes højere end andre fritidsaktiviteter, og det skal ikke være økonomien, der motiverer til at engagere sig i studenterpolitik. Dette er Venstres nye opdaterede SU-politik, som vil være grundlaget for kommende forhandlinger om en SU-reform. Vi mener som sagt, at der på selve området er penge nok i spil, men disse kan og skal bruges bedre. Vi tror, at disse ændringer vil skabe bedre og mere motiverende rammer for de studerende og at samfundet vil få mere ud af de penge, der bruges. Mon ikke de studerende om nødvendigt kan finder et alternativ til de dyre caféer? Mød Miljøminister Hans Christian Schmidt Mandag den 31. marts kl præcis. i Landstingssalen på Christiansborg. Hans Christian Schmidt giver et oplæg om "Miljøpolitik nu og i fremtiden". Efterfølgende debat til kl Tilmelding snarest og inden torsdag den 27. marts kl via til eller post til Venstre, Postbox 90, 2740 Skovlunde, med oplysning om navn og adresse, samt mødets navn og dato. Folketingets reception udleverer Adgangskort til deltagerne umiddelbart inden mødet - men kom i god tid for at undgå kø. Arrangør: Udviklingsudvalget. Evt. spørgsmål rettes til udvalgets formand, Vagn Svendsen, tlf

6 Sort 072 Landet der flyder med arbejde og demokrati! De første 30 sekunder afgør sagen: Af Flemming Oppfeldt, MF (V), medlem af Folketingets integrationsudvalg. Det skulle være sådan, at når indvandrerne sætter fødderne på gaten i Kastrup, så stod der en med en kasket parat der sagde: Velkommen til Danmark. Uanset om De skal blive her eller skal tilbage, så gælder der i dette land pligter og rettigheder. Pligterne er, at De skal tage et job for at bidrage til samfundet. Rettighederne er de demokratiske.velkommen til landet der flyder med arbejde og demokrati! Vi ved fra jobsamtaler og stævnemøder, at de første 30 sekunders indtryk er det som afgør sagen. Faktisk er det meget ærgerligt, at den danske integrationspolitik snubler indenfor de første 30 sekunder. Der er i dag ikke nogen, som fortæller flygtninge eller familiesammenførte med det samme, at vi forventer noget af dem, som kommer til Danmark. Nej, Danmark er landet, der flyder med socialrådgivere og kontanthjælp. Se blot Volsmose: efter flere års debat, masser af skandaløse episoder, kriminalitet, utryghed osv. hvad er resultatet? Er der sket noget? Ikke en pind. Det eneste der er sket er, at den gamle regering fyldte en masse millioner ned i noget, der hedder kvarterløft. De ansvarlige for det projekt er helt ligeglade med arbejde og pligter. De interesserer sig kun for bløde værdier, kunst, kultur, tv og så opbygningen af et særligt kvarterløftsekretariat i Volsmose, som angiveligt har kostet 10 millioner kroner. Man skal stå tidligt op, hvis man vil undgå projektindustriens fangarme. Projektindustrien scorer Hvem er det igen, som har scoret på indvandrerne? Det er den sædvanlige projektindustri, som med deres smarte koncepter lænser penge ud af statskassen, mens vi spilder tiden. Løsningen på integrationen i vort samfund ligger i at slå to fluer med et smæk. Den ene grimme spyflue hedder fremmedangst, og den anden hedder overførselsindkomst. Det er dem, vi skal slå med et slag. Mange danskere har en reservation overfor indvandrerne. Jeg tror, at det bunder i den kendsgerning, at indvandrerne ikke bidrager til vort samfund med et arbejde, som den øvrige befolkning. Indvandrerne er kun 50% erhvervsaktive i modsætning til danskerne som er 75% erhvervsaktive. Dermed koster indvandrerne netto det danske samfund et sted mellem 10 og 15 milliarder kroner om året. Hvis vi kunne få indvandrerne i beskæftigelse, så ville de bidrage til samfundet, de vil få accept af alle, vi vil løse år 2010-opgaven, nemlig at vi bliver flere gamle som skal nurses efter år 2010, og endelig vil indvandrerne møde det danske samfund i det netværk, der hedder en almindelig arbejdsplads. Det er min påstand, at det netværk der findes via et job, giver familiemedlemmet det overskud, og de ideer der skal til for at løse de problemer, der findes i familien. Langt mere effektivt end mange kvarterløft-projekter og socialrådgivere nogensinde kan magte. Men der er meget håb. Folketinget vil under den nye regerings lederskab her i foråret vedtage nogle nye love som angiver den første integrationspolitik i Danmark. Her er tre centrale nye pligter: Pligt 1: de der sidder i flygtningelejrene skal udføre arbejde og lære dansk. Pligt 2: indvandrerne skal lære dansk som en integreret del af at få et arbejde. Pligt 3: indvandrerne skal deltage i en virksomhedsorienteret aktivering. fortsat fra side 1 Noget er rivegalt Af Bertel Haarder Lad de små sejre vokse Småjobs og deltidsjobs kan for mange være indgangen til mere fast arbejde og bedre integration i Danmark. Gråsten kommune har for tiden 15 afghanske kvinder i deltidspraktik i lokale børnehaver. Integrationschefen fortæller, at kvinderne lærer dansk af at arbejde med børn, og at personalet på institutionerne er gået fra skepsis til begejstring. Kvinderne arbejder to dage og går til dansk tre dage. Andre nytilkomne i samme kommune skal renovere legepladser, vedligeholde grønne områder og gøre rent hos ældre og handicappede. Forhåbentlig får nogle af dem et job eller et deltidsjob, fordi de nu har fået lov til at lære sproget ude i den danske virkelighed og vise, hvad de kan. I stedet for at kukkelure på sprogskolebænken tre-fire timer om dagen. Vi skal fokusere på det, de nyankomne kan, i stedet for at fokusere på det, de ikke kan. Regeringens tænketank - det såkaldte Bonnerup-udvalg - har regnet det offentlige overskud ved perfekt integration ud. Tallet er astronomisk - næsten 10 milliarder kroner. I dag er der et underskud på 14 milliarder kroner, så samfundsgevinsten er samlet 23,4 milliarder kroner om året. Mere livskvalitet, lavere udgifter Perfekt integration betyder, at udlændinge og deres børn arbejder, uddanner sig og betaler skat som alle andre i Danmark. Jeg er ved at sende et andet og lidt mere jordnært regnestykke rundt til landets borgmestre. Det viser, hvordan Holmsland kommune har tjent kroner på at få én sudaneser i arbejde. Både personen, personens familie og kommunen kan glæde sig. Tallene udstiller en fejlslagen integrationspolitik, hvor nyankomne overlades til timers halvfrivillig danskundervisning om ugen i tre år. Uden konsekvente sanktioner ved fravær. Uden krav om at arbejde. Uden kontakt til rigtige danskere. Uden mulighed for at vise, hvad de dur til, og uden incitament til at gøre noget selv. Pengene kom jo bare. Efter 15 måneder som integrationsminister har jeg konstateret, at det står rivegalt til i Danmark. Men jeg kan heldigvis også konstatere, at der ligeså stille vokser en vilje frem til at forandre integrationstankegangen: 1. Vi skal sikre, at alle, der modtager hjælp fra det offentlige, får tilbud om aktivering og allerhelst konkrete jobtilbud. Vi skal væk fra passive ydelser. 2. Pengekassen skal straks smækkes i, hvis en person ikke vil tage eller opsiger et anvist arbejde. 3. Jobformidlingen skal fungere bedre. Kommuner og sprogskoler skal være aktive i formidling af jobs på lige fod med AF. 4. Kommunalpolitikere skal holdes fast på deres ansvar. Jeg vil i forhold til integrationsloven få understreget, at kommunalpolitikere kan blande sig i enkeltsager. Det er det, jeg selv gør. Eksempel 1. Høje-Taastrup Kommune Khaled er en gift mand fra Syrien, som kom til Høje-Taastrup Kommune i juni 2000 som familiesammenført. Han er uddannet i restaurations- og hotelbranchen. Da Khaled ikke kunne forsørge sig selv den første måned, fik han introduktionsydelse. Khaled startede i aktiveringsprojektet Ressourcebase 2000, som var et projekt med en jobguide, som havde til opgave at finde arbejdspladser til ledige udlændinge. Tovholderen fungerede samtidig som bindeled mellem udlændingen, kommunen og virksomheden. Via projektet kom han i ordinær beskæftigelse efter to måneder. Dette eksempel viser, at Khaled blev selvforsørgende på to måneder. I alt har kommunen haft følgende udgifter og indtægter i forbindelse med integrationen: 2003-priser Udgifter Indtægter Netto Introduktionsydelse Aktivering, projekt Danskundervisning og kursus i samfundsforståelse Grundtilskud i 3 år Programtilskud I alt, udgifter og indtægter i introduktionsperioden Overgangstilskud I alt Anm.: Udgiften til hjælp i særlige tilfælde omfatter kun hjælp, som ikke er tilbagebetalingspligtig. I dette eksempel har Høje-Taastrup Kommune haft et overskud på ca kr. i den treårige introduktionsperiode. Medregnes overgangstilskuddet er overskuddet på ca kr.

7 Sort 072 Nydanskere er heller ikke ens Af Lone Yalcinkaya, V, medlem af Gladsaxe Byråd Debatten har længe handlet om nydanskere og deres integration - faktisk alt for længe. Jeg mener, at tiden er moden til, at man går ind i integrationsområdet med større fokus. Det er som med et sår. Man må huske at rense sårene, før man sætter plaster på. De mange lappeløsninger har imidlertid betændt selve sagen, skadet integrationen og værst af alt - i mange tilfælde - ødelagt muligheden for et positivt integrationsmøde. En bedre integration forudsætter en analyse af målgruppen, som integrationen omfatter. Overordnet vil jeg se bort fra køn, alder, oprindelsesland samt længden af ophold i Danmark. For mig er det vigtigt, at vi fokuserer på ressourcer og evner hos den enkelte borger. Her er det meget vigtigt ikke at overse, at integration er et spørgsmål primært om sociale vilkår - frem for at dele folk op efter alle mulige andre kriterier. I forbindelse med integrationsindsatsen, bør man skelne mellem de forskellige grupper af flygtninge, indvandrere og efterkommere: Den stærkeste gruppe Mellemgruppen Den svageste gruppe De stærke Min definition af den stærkeste gruppe er gruppen af nydanskere, som har en fast tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. De er selvkørende og har en normal tilknytning til det danske samfund. Her er tale om både kvinder og mænd. Gruppen af stærke nydanskere har intet behov for integrationstiltag. De er velinformerede om forholdene på arbejdsmarkedet, såvel som samfundsforholdene. Gruppen er ofte engageret i samfundsdebatten og gør karriere. Mellemgruppen Nogle af de erhvervsaktive, som ikke er fast tilknyttet på arbejdsmarkedet dem der går fra arbejde over ledighed og tilbage til job osv. - vil efter min definition befinde sig i mellemgruppen. Mellemgruppen af nydanskere, er oftest så integrerede, at for dem handler det i første omgang, om en mere fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Som regel har de haft eller har kortere ledighedsperioder på op til 3 år. Næsten alle sammen er organiseret i fagbevægelsen. Oftest taler de dansk, men kan tænkes at have problemer i forhold til at læse og forstå de svære instruktioner på dansk. Normalt oplever man også med mellemgruppen, som er på arbejdsmarkedet, at de har svært ved at udtrykke sig skriftligt. I forbindelse med et job, er mellemgruppen mere udsat, da de oftest ikke taler det danske sprog flydende, eller har en trosretning der gør, at de udskiller sig fra den øvrige arbejdsstyrke. Det kunne f.eks. være kvinder, der er religiøse på den traditionelle måde, og derfor bærer tørklæde. Her kan det være nyttigt, at kollegaer i højere grad skelner mellem manglende faglige kvalifikationer og manglende sprogkundskaber. Det vil være til alles fordel, hvis man i al almindelighed udviser kollegialansvar og giver en hjælpende hånd, når man møder en nydansker, som gøre sig umage med at forklare sig eller udfører sit arbejde. Som alle kan nikke genkendende til, så lærer man bedst ved personlig kontakt.. De unge er udsatte I mellemgruppen er der også en meget stor gruppe unge som har problemer med at finde jobs. Der er titusindvis af unge mennesker, som falder ud af uddannelsessystemet, og derved formindskes deres muligheder. Størstedelen af disse unge bor i områder, hvor de ikke har en daglig kontakt med danskfødte. Deres sociale netværk rummer kun få danskere. Det er som om, at de er låst fast i en uheldig situation. Deres fremtidsudsigter i forhold til en bedre integration, uddannelse og karriere er begrænset. Her mener jeg, at ved at give unge mennesker med en anden etnisk baggrund lysten til f.eks. et højskoleophold, kan man være med til at forbedre deres jobmuligheder. Det er sørgeligt at konstatere i en undersøgelse, lavet af Højskolernes Sekretariatet, at antallet af nydanske elever på højskolerne er nede på 0,4 pct. Lige netop ved noget så dansk som højskolebevægelsen, kan man engagere nydanskere i vores demokrati og det danske samfunds værdier. Ved et højskoleophold, kan de også bygge bro til danskheden, skabe et netværk og måske (forhåbentlig) få lysten til en faglig eller videregående uddannelse. Ligestilling er endnu et område, som man bør fokusere på i mellemgruppen. Oftest, i det hjem hvor livet ikke er så nemt, har kvinderne, i forhold til deres danske kønsfæller et ligestillingsproblem. Det er i mellemgruppen, at man ofte kan konstatere mændenes manglende lyst til at tilskynde deres kvinder til integration. Selvom en pæn stor del af mellemgruppens familier har boet i Danmark i længere tid, har man fastholdt de oprindelige traditionelle kønsroller. Det vil sige, at det er manden som er familiens overhoved. Kvinden er normalt henvist til at være hjemmegående. De svage Integration er sværest hos den svageste gruppe, som blandt andet består af den ældste generation af indvandrere og de ældre flygtninge. Jo ældre man er, når man ankommer til et nyt land, jo sværere bliver det også at indfinde sig med nye traditioner, normer og sprog. I den svageste gruppe finder vi også psykisk syge, kriminelle, og folk uden nogen form for skolegang - 7 pct. af herboende nydanskere - samt dem som har været på offentlig forsørgelse i længere end 7 år (dog ikke studerende). I Danmark synes integrationsbestræbelserne at fejle i forhold til den svageste gruppe. Konsekvens er nøgleordet. Der bør være en rød tråd, når man går ind med en plan for en konkret borger. De ældre i den svageste gruppe er sværest at integrere, da de oftest har en meget kort og i fleste tilfælde ingen skolegang. De har meget svært ved at lære det danske sprog, hvilket giver dem betydelige problemer selv i hverdagssituationer. Der skal oftest bruges tolk til lægebesøg, hospitalsindlæggelser samt i forbindelse med kontakt til de sociale myndigheder. Tydeligvis har de en tæt familiær og kulturel tilknytning til deres hjemland. De har en anden opfattelse af sygdom og sundhed. De er som regel meget isolerede. Flere af ovennævnte persongrupper fra den svageste gruppe har en utilfredsstillende tilværelse i Danmark. Derfor forslår jeg, at man fra Integrationsministeriets side får lavet en bred undersøgelse, der kan give os det konkrete billede af de tre grupper. Efter at have kortlagt situationen, kunne man overveje at tilbyde dem, som ikke synes at være nemme at integrere i Danmark, en ny repatrieringsordning. Denne ordning bør være i en størrelsesorden, som kan tiltale først og fremmest de ældre, samt dem som har været uden tilknytning til arbejdsmarkedet, og som er på offentlig forsørgelse. Der har endnu ikke været fremsat et gennemtænkt bud på, hvordan vi kommer videre. Tiden er inde til at tale åbent og handle hurtigt for at løse integrationsproblemerne. Nu handler det om at komme i gang, og ikke bare holde skåltaler eller fodre pressen med enkeltsager. Mød Integrationsminister, fhv. Europaminister, Bertel Haarder Eksempel 2: Lyngby-Taarbæk Kommune Karim er en 32 årig irakisk mand, som er kommet til Danmark som flygtning. Han har boet i Lyngby-Taarbæk Kommune siden 1. juni Karim er uddannet maskiningeniør fra hjemlandet. Da han ikke kunne forsørge sig selv, fik han introduktionsydelse. Han startede på sprogskole i juni 1999 med ti timers danskundervisning om ugen. De første to måneder deltog han samtidigt i et kursus, hvor han tog PC-kørekort i 30 timer om ugen. I oktober 1999, begyndte han i virksomhedspraktik i et stort ingeniørfirma 20 timer om ugen. I november 1999 deltog han i et 20 timers kursus i samfundsforståelse. Fra 1. januar 2000 blev virksomhedspratikken sat op til 30 timer. Han fortsatte med danskundervisning i ti timer om ugen frem til marts I februar og marts 2000 modtog han 20 enetimer i dansk, som var ekstraordinært bevilget. Fra 1. april 2000, blev han ordinært ansat i samme ingeniørfirma og modtog fortsat danskundervisning i fem timer om ugen fra august 2000 til juni Dette eksempel viser, at Karim blev selvforsøgende på mindre end ét år. I alt har kommunen haft følgende udgifter og indtægter i forbindelse med integrationen: 2003-priser Udgifter Indtægter Netto Introduktionsydelse Beskæftigelsestillæg Hjælp i særlig tilfælde Danskundervisning Grundtilskud i 3 år Programtilskud I alt, udgifter og indtægter i introduktionsperioden Overgangstilskud I alt I dette eksempel har Lyngby-Taarbæk Kommune haft et overskud på kr. i den treårige introduktionsperiode. Hvis Karim fortsætter i arbejde i hele den treårige overgangsperiode bliver overskuddet på kr. Mandag den 17. marts 2003 kl præcis i Landstingssalen på Christiansborg. Bertel Haarder fortæller om " Europa efter København". Efterfølgende debat til kl Tilmelding snarest og inden torsdag den 13. marts kl via til eller post til Venstre, Postbox 90, 2740 Skovlunde, med oplysning om navn og adresse, samt mødets navn og dato. Folketingets reception udleverer Adgangskort til deltagerne umiddelbart inden mødet - men kom i god tid for at undgå kø. Arrangør: Udviklingsudvalget. Evt. spørgsmål rettes til udvalgets formand, Vagn Svendsen, tlf

8 Sort fortsat fra side 1 Kvalitet skal styrke den kollektive trafik Af Mads Lebech (C), borgmester på Frederiksberg og formand for HUR. Busser i sneglefart Mange steder snegler trafikken sig af sted i myldretiden. Målinger fra HUR viser, at busserne har sværere og sværere ved at komme frem i trafikken især i Københavns og Frederiksberg kommuner, hvor trafikintensiteten er høj. I myldretiden er rejsehastigheden for både busser og biler generelt under 15 kilometer i timen og ofte under 10 kilometer i timen bliver derfor en stor udfordring for den kollektive trafik. Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti besluttet, at det særlige statstilskud til på 350 mio. kr. til taksterne i bortfalder fra 2004, hvilket alene for HUR betyder en mistet indtægt på 100 mio. kr. Det indebærer i sig selv en prisstigning på 10 procent. Dertil skal lægges den almindelige pris- og lønudvikling, og en stigning på godt 2 procent, der blev vedtaget i 2001 som en del af den økonomiske genopretningsplan for HUR. Det giver en mulig stigning i taksterne på omkring 17 procent. Det skal endda ses i lyset af takststigninger i indeværende år på cirka 6 procent. Med sådan en prisstigning i udsigt er det afgørende, at trafikministeren og Regeringen i sin kommende investeringsplan vil tilgodese den kollektive trafik i Hovedstadsregionen for at sikre sammenhængen mellem pris og kvalitet. De svære rammebetingelser til trods læner den kollektive trafik sig ikke tilbage med armene på ryggen. Når metroen sidst i maj måned kommer til Frederiksberg og senere inden årsskiftet forbindes helt til Vanløse vil alle seks ny A-buslinjer også være på gaden. Dermed får den kollektive trafik et stort løft i kvaliteten. Når økonomien er stram, skal den kollektive trafik trimmes og gøres mere effektiv. Og det er ikke kun af det onde. HUR skal fra skære 140 mio. kr. væk fra budgettet til bussene. Det betyder, at der skal reduceres bustimer ud af 4 mio. timer. På den baggrund har HUR valgt at tænke nyt og stort. De gamle buslinier er så at sige blevet kastet op i luften, så busserne i løbet af 2003 forhåbentligvis - vil falde ned i nye og mere effektive linjer. Gadens metro Rygraden i HURs offensive strategi er A-busserne. De vil med deres fire tværgående linjer gennem byen og to ringlinjer skabe forbindelse til knudepunkterne i den kollektive trafik. Med deres mange afgange vil de også fungere som gadens metro i de dele af byen, der ikke foreløbig får gavn af metroen. De skulle gerne opfylde kundernes ønsker om høj frekvens og let tilgængelighed. Busserne er i 2003 med til at binde byens samlede kollektive trafiknet sammen. A-busser, S-busser og det underliggende net af almindelige gule busser er med til at skabe sammenhæng og gode forbindelser mellem bus, tog og metro. De individuelle kunder i den kollektive trafik får et trafikalt netværk, der giver hovedstadens indbyggere og gæster et attraktivt alternativ til bilen. Men der bliver givet larm inden historien om den kollektive trafiks udfordringer anno 2003 får en happy end. Omlægningerne er store, priserne stiger meget og generelt er vi alle jo noget konservative i ordets oprindelige betydning. Forandringerne skal gennemtestes og nok også korrigeres, inden der bliver en fuld accept. Men vi må og skal prioritere trafikken. Den økonomiske vækst er afhængig heraf. Og dermed i sidste ende den velstand, vi alle ønsker del i. Trafikale udfordringer i hovedstadsområdet Af Borgmester Søren Pind, folketingskandidat (Østre storkreds, Kbh.) At bo i en by er i sagens natur, at være mange mennesker sammen på et lille areal. Det giver mange attraktive fordele men det betyder også at bevægelse, mobilitet og trafik bliver vanskelig at tilgodese på en optimal måde. Der skal arbejdes nøje med indretning af både den individuelle og den kollektive trafik. Og man skal være bevidst om de transportbehov byens udvikling medfører. Mere metro, flere effektive busser, mere cykeltrafik og rimelige forhold for bilisterne er nogle af de virkemidler, der skal arbejdes med. Det kan ikke blive optimalt for alle, men vi kan anstrenge os for at udnytte vejarealerne, moderne trafikstyring og planlægningens værktøjer bedst muligt. Under jorden er der også plads ikke blot til metro men også til parkering og måske nye vejanlæg der kan aflaste andre og fredeliggøre attraktive byrum. Lige nu er Københavns Kommune i gang med at lave en Trafik- og Miljøplan der inddrager borgerne i en dialog om trafikken i fremtidens København. Det er målet, at byen skal have et velfungerende transportsystem med væsentlig mindre miljøbelastning end i dag. Planens indsatser skal især handle om cyklisternes forhold, bedre kollektiv trafik, fredeliggørelse af boligområder, bedre parkeringsforhold, færre miljøproblemer og bedre adfærd hos trafikanterne. Der ligger en helt særlig udfordring for Københavnerne i at få den statslige indsats på veje og baner; den kollektive trafik i Hovedstadens Udviklings Råd og Københavns egen planlægning til at understøtte hinanden så målene kan nås. Med Trafikministerens annoncerede investeringsplan, HUR s Trafikplan og Københavns Trafik- og Miljøplan er kortene lagt. Nu skal vi have kabalen til at gå op. Privatbilismen vokser Vi må erkende, at biltrafikken på landsplan vil fortsætte med at stige og at vi næppe kan forhindre, at det også vil ske i København. Biler optager meget plads, både når de bevæger sig, og når de holder stille. Byens borgere anskaffer flere biler i dag end tidligere, og der er ingen tegn på, det ikke vil fortsætte. Vi skal derfor ikke afholde os fra at indrette byens veje og parkeringsmuligheder, så det stadig er muligt at være bilist selvom det kan blive mere besværligt og måske dyrere end i dag. Mere end hver tredje bruger cyklen mellem hjem og arbejde i København. Hvis ikke vi havde så stærk en cykeltrafik, ville København stå over for langt mere alvorlige trafikproblemer, end vi kender dem i dag. Det er vigtigt at fastholde og stadig forbedre forholdene for cyklerne. Det er der også gode sundhedsmæssige grunde til. Mere effektive busser Den ny Metro viser i dag sin effektivitet som et moderne, hurtigt transportmiddel gennem nogle af de tætteste dele af byen. Jeg tror vi kommer til at se meget mere Metro i København. På sigt vil byen også under jordens overflade have et omfattende og meget attraktivt transportsystem, der hænger godt sammen med busterminaler, jernbaner og underjordiske parkeringshuse. Men nye metro-linier er måske 8-10 år om at blive til virkelighed. Derfor er det også nødvendigt lige nu at satse endnu mere på effektive busser, der tilgodeser hele byen ikke bare de mest rentable ruter. Helt aktuelt er nye vejforbindelser under havnen og en bedre sammenhæng mellem Nordhavnens arealer og Lyngbymotorvejen på tapetet. Jeg ser en udvikling for mig, hvor flere effektive transportsystemer sammen styrker byens vitalitet og borgernes sundhed. Vi må skabe de nødvendige betingelserne og tage beslutninger med perspektiver, så København også på langt sigt vil forblive en attraktiv metropol, man vil rejse langt for at opleve og sætte pris på at bo i. Vi laver rigtige fotografiske billeder fra alle digitale medier og i alle størrelser - du sætter selv grænsen. Besøg os, ring eller send dine billedfiler på . LOTUS FOTO ApS Svanemosegårdsvej 8, 1967 Frb.C tlf

9 Sort 072 Man må sno sig i hovedstadens tætte trafik Hovedstadens kollektive udfordringer Af Bent Larsen (V), viceamtsborgmester, formand for HUR s trafikudvalg Da HUR ved sin etablering overtog HT, var der et driftsunderskud på ca. 100 millioner. Derfor stiger buspriserne med ekstra 3% ud over inflationen eller i alt ca. 6% over en årrække for at genoprette økonomien. Et statstilskud til HUR på ca. 100 millioner kroner til reduktion af billetpriserne falder væk i 2004: Det kræver isoleret set en prisstigning på 10 %. Det er i og for sig fornuftigt nok, at regeringen fjerner dette tilskud, da det ved indførelsen ikke gav flere passagerer. Deraf kan man bare ikke slutte modsætningsvis. Hvis HUR i alt skal hæve buspriserne med 16% til næste år, er det jo barske løjer med et skattestop. Flere vil givetvis tage bilen. Tilskuddet burde have været reduceret i faser eller sammen med investeringer, der gav et kvalitetsløft for busproduktet. Dette er baggrunden for, at politikerne i HUR s trafikudvalg har besluttet at gennemføre et strategiseminar her til foråret, hvor vi skal forholde os til ovenstående udfordringer. Vi har bedt administrationen komme med en vifte af forslag, tanker og ideer - gerne også af den utraditionelle art. Der er mange spørgsmål, som vi i trafikudvalget skal diskutere. Skal der køre færre busser uden for myldretiden? Over de næste 4 år skal vi i alt spare bustimer eller 10% af de 4 millioner bustimer, vi i dag kører med i Hovedstadsregionen. Derudover må vi overveje især for 2004 om der er andre veje at gå end blot bevidstløst at hæve priserne. For eksempel: Er det HUR s opgave tage sociale hensyn i prisfastsættelsen gennem stærkt rabatterede kort? Det er vel ikke i sig selv et socialt problem at blive 67 (65) år, så hvorfor skal alle så have den store rabat? Er det ikke snarere en kommunal opgave at anlægge sociale kriterier? Eller skal rabatten på pensionistkort ned på 50 % som i det meste af landet? Jordnære problemer Kan vi komme igennem med krav om vejbaner og særlige trafiklys for busserne der, hvor hastigheden i myldretiden er nede på km i timen og ikke engang kan konkurrere med en cykel? Eller er det blot kantstensparkering i myldretiden, der skal være forbudt? Skal pendling over større afstande være dyrere på grund af skattefradrag for transport? Skal busserne primært transportere passagererne til Metro, S-tog, lokalbane eller regionaltog? Og skal HUR alene sørge for A-busser med hyppige afgange (gadens Metro, som vi har kaldt dem) der, hvor der ikke er Metro? Skal bustransport på landet i tyndtbefolkede områder have en højere billetpris? Skal vi tænke i mindre og dyrere busruter i den indre del af de store byer i hovedstadsregionen? Der kan og vil givetvis kunne stilles mange flere spørgsmål. Med nye og bedre A-busser, med Metro under jorden, nye S-tog, nye tog på lokalbanerne og investeringer i regionaltogene får den kollektive trafik et meget stort kvalitetsløft i disse år. Så vi skal måske bare vænne os til at betale noget mere og så er det politikernes opgave at få mest muligt for pengene. FYRAFTENSMØDE PÅ DEN AMERIKANSKE AMBASSADE: onsdag den 12. marts kl Den kollektive bustrafik - især i hovedstadsregionen - står over for en række udfordringer i de kommende år: Biltrafikken stiger: Fremkommeligheden for busserne bliver mindre, trafiksikkerheden udfordres, og buschaufførernes dagligdag bliver mere stresset. Der kommer mere og mere Metro: Der bliver færre passagerer, der ønsker at tage bussen. Det rammer de buslinier, der har den største selvfinansieringsgrad. Derfor bliver indtægtstabet for HUR mærkbart. Der bliver flere ældre, og folkepensionsalderen nedsættes fra 67 år til 65 år: Det vil skabe stort pres på de stærkt rabatterede pensionistkort. I forvejen er der en stærk stigning i handicapkørsel. HUR s økonomi er under hårdt pres: HUR er sammensat af 11 politikere fra de 5 enheder: Frederiksborg, Roskilde og Københavns Amter samt Frederiksberg og Københavns kommuner to er socialdemokratisk og tre borgerligt ledet. De fem borgmestre er alle medlemmer af rådet. Og alle har flertal hjemme for at bruge pengene på andet end flere penge til HUR (syge, handicappede, gymnasier, sikring af grundvand etc.). Sikkerhedspolitisk orientering ved Mr. Blair P. Hall, Counselor for Political and Economic affairs, den amerikanske ambassade Mødet finder sted på den amerikanske ambassade. Tilmelding senest den 10. marts kl til Rune Kjeldsen på tlf.: eller med oplysning om navn, adresse og lokalforening. Der vil være sikkerhedstjek ved indgangen, så kom i så kom i god tid! Arrangør: Udenrigs- og sikkerhedspolitisk udvalg i København. foreninger SÆRTILBUD til Venstreforeninger Få egen hjemmeside med super nemt redigeringssystem og Venstre-design Kun 2.750,- (normalt 3.450,-) ex. moms. Pakken inkluderer redigeringssystem (CMS), standard design, webhotel i et år, redelegering eller oprettelse af domæne samt e-post adresser. Tilbuddet er gældende til 1. april med mindre andet aftales! Ring og hør nærmere på eller klik ind på nedenstående link. Læs mere på EC-1 Scandinavia ApS - v. Nick Allentoft - E-post Himmelev Revisorerne Himmelev Bygade 64, 4000 Roskilde Registreret Revisor Kenneth Barrett Cand. Merc.Aud., Datanom, Master of Tax Tlf Er du træt af dårlige Dyner? Vi har 20 års erfaring og tilbyder dun-dyner og puder til de mest konkurrencedygtige priser. F. eks. Pyrenæiske Dun kr. 699,- 15 års garanti det er under 13 øre pr. nat. Ofelia Amagertorv København K Tlf Fax

10 Sort 072 Væk med de geografiske boligskatter Af Frans Jacobsen, Hellerup Kunne man forestille sig en momssats, hvis størrelse var afhængig af, hvilken del af landet den blev opkrævet i? Eller forskellig vægtafgift på biler afhængig af, hvilket område bilen var indregistreret i? Nej vel. Fremtidens tanker skal tænkes nu Venstre indleder nu den lange rejse frem mod et nyt principprogram i 2006.Vejen går over idépolitiske diskussioner, inddragelse af mange tusinde medlemmer, debatmøder og brug af ny teknologi. Vi skal gentage den store succes fra midten af 1990 erne, hvor vi sidst fik et nyt principprogram. Men denne gang bliver det med en enkelt men ret så væsentlig forskel: Arbejdet med programmet vil ikke ske fra agterdækket som oppositionsparti, men fra broen, hvor vi som regeringsparti både har udsigt, udsyn og overblik på én og samme tid, siger Lars Løkke Rasmussen, næstformand for Venstre og primus motor i arbejdet frem mod et nyt principprogram, i avisen Hvad skal Venstre med fremtiden?, som Venstre, LOF og VU har udgivet til at indlede processen med udarbejdelsen af det nye principprogram. Tidsplanen for principprogrammet ser i råskitse således ud: Resten af 2003 bruges til lokale og regionale idépolitiske diskussioner, og i 2004 foreligger det første udkast, som vil blive genstand for debat fra efteråret 2004 til foråret I slutningen af 2005 er det planen, at et endeligt udkast skal ligge klar. Det skal så til debat blandt medlemmerne henover den følgende vinter og sommer og så endeligt vedtages på landsmødet i efteråret Møder, pjecer, artikler, notater, en særlig hjemmeside og online-debat er blandt de moderne elementer, som giver medlemmerne indflydelse på det kommende principprogram. Materialer til idédebatten, blandt andet avisen Hvad skal fremtiden med Venstre?, kan bestilles på tlf eller på Advokatfirmaet Peter Hesselholt Det ville blive opfattet som dybt uretfærdigt al den stund, at en sådan forskellighed intet havde med borgerens skatteevne at gøre, men udelukkende med, hvor i landet borgeren havde sin bopæl. Ikke desto mindre er det, hvad der finder sted, når det drejer sig om beskatning af ejerboligen. Her er størrelsen af skatten geografisk bestemt uden hensyntagen til indtægten. Med hvilken begrundelse skal boligejere i det storkøbenhavnske og nordsjællandske område betale helt op til fem gange så meget i boligskat i forhold til indbyggerne i de tyndt befolkede områder - uanset om disse måske oppebærer den samme indkomst? Boligejerne i Storkøbenhavn og Nordsjælland trækker jo ikke mere på de samlede offentlige budgetter end alle andre i dette land. Priserne på ejerboliger i disse områder er i forvejen høje, så der RET & RÅD Peter Hesselholt (H) Annette Schepler (L) Brian Bruun Hansen Kontorets advokater er certificerede enten som boligadvokat eller som erhvervsadvokat Bydammen Ballerup Fax er ingen grund til at føje spot til skade rent skattemæssigt. Principielt mener jeg, at boligen skal helt ud af beskatningsgrundlaget også, hvad angår fradrag, men såfremt der fortsat skal være skat på boligen, må denne baseres på f.eks. kvadratmeterantal, således at alle, der har en bolig i Danmark, deltager på lige fod, og ikke som nu, hvor borgerne i vores region er ude for en regulær brandskatning. Kære politikere i Storkøbenhavn og Nordsjælland: På med vanten og sørg i første omgang for ens skatter på boligen i Danmark uanset boligform og beliggenhed. Næste skridt må være at få boligen helt fjernet fra skatteområdet, da den intet har med den løbende indkomst at gøre. Ingen fjender? så nedlæg forsvaret! Svar på debatindlægget af Kristian Ulrik Astrup i taburetten nr. 1, januar 2003: Kristian Ulrik Astrup leder med lys og lygte efter en begrundelse for Hjemmeværnets fortsatte eksistens efter de kommunistiske regimers fald. Han foreslår, at de mange penge, som nu går til Hjemmeværnet, skal deles mellem Forsvarskomandoen og staten til brug for modernisering af vores universiteter eller uddannelsesområdet generelt. Efter Kristians mening vil den løsning være en investering med fremtid i. Da BJØRNEN faldt til ro, blev den tiltagende MÅNE lidt synligere, men Af Sandy Ditlef, Gentofte det har Kristian måske ikke observeret? Jeg er helt enig i, at oplysning og viden skal fremmes, især for de folk, som tilhører MÅNEN, da en stor del af dette folk fortsat er analfabeter og i høj grad lever efter et middelalderligt kulturmønster set med vores - VESTENS - øjne. I VESTEN taler vi om menneskerettigheder og en demokratisk styreform og tager det for givet, at vores værdier er universelle, men jeg er bange for, at de langtfra er universelle! Og denne forskel i vores opfattelse af værdier er en kilde til ufred i verden. Hvis Kristian er blind for denne trussel mod freden i verden, da kan jeg varmt anbefale ham at søge lidt viden i Samuel P. Huntingdons bog The Clash of Civilizations og Efter 11. september af Ralf Pittelkow, samt læse de daglige informationer på de store dagblades internationale sider. Det er muligt, at vores Hjemmeværn ikke er klædt på til den trussel, men så Ballerup Revision Registreret revisor Søren Dalsgaard, HD Centrumgaden 2 A, 1. sal, 2750 Ballerup Tlf må det blive det! Og skal vi imødegå truslen i vores eget land, kan vi foretage en god investering i at formidle viden om vores egen kultur til de fremmede i vores land, som fortsat lever efter middelalderlige værdier i vores samfund. Bjørnen er faldet til ro, men det tager generationer for et folk at ændre værdierne i deres samfund. Tænk på vores egen udviklingshistorie! Vi blev ikke med et slag en demokratisk stat eller et oplyst folkefærd. Det tog sin tid. Det gør det også for andre folkeslag, men vi kan hjælpe dem på vej, som selv ønsker en udvikling - og standse en uheldig udvikling i vores eget samfund med oplysning og viden om vores værdier. Lad os kæmpe for den investering og klæde Hjemmeværnet på til dets ny opgave. Det er muligt, at vi også skal spare på det område, men at nedlægge Hjemmeværnet helt er efter min mening ude af trit med den danske virkelighed.

11 Taburetten /02/03 9:20 Side 5 Folkekirken - et eksempel på pengefråds Sort kroner, sagde den lokale murermester. Menighedsrådet i Ejby på Sjælland havde spurgt, hvad det ville koste at reparere et stykke kirkemur. Men så skulle ikke være. Af Tove Fergo, kirkeminister Sct. Andreas kirke, Gothersgade. I folkekirken skal provst og biskop, landskabsarkitekt og bygningsinspektør involveres i selv den mindste sag, og Ejbys kirkemur endte med at koste kr. - mere end det femdobbelte! kroner ville det koste Strø menighedsråd at få repareret kirkens blytag. Da sagen skulle gå over stiftsøvrigheden, blev den kongelige bygningsinspektør involveret, og så lød regningen på 1,5 mio. kroner. Projektet blev udbudt, og beløbet blev nu 2,3 mio. kroner. Alle med kendskab til folkekirken kan underholde et selskab i timevis om folkekirkens pengeforbrug. Inventar skiftes ud, før det mindste slid kan konstateres, og sognegårde renoveres i en tilstand, der langt overstiger standarden i kommunens bedst vedligeholdte institutioner. Efter 29 års virke i folkekirken er jeg forarget over, hvad folkekirken tillader sig. Det skal sammenlignes med kommunernes budgetter, hvor hver en krone vendes for at undgå for alvorlige nedskæringer på vuggestuer, børnehaver, skoler og plejehjem. Der er simpelt- hen ikke sammenhæng mellem folkekirkens rummelige økonomi og så det øvrige samfunds trængsler. Tid til forandring For at få mere fornuft i folkekirken fremsætter jeg til foråret et lovforslag, der ved hjælp af større økonomisk frihed, regelforenkling og decentralisering af kompetence skal gøre det nemmere at drive folkekirke i Danmark. I dag er der indviklede og fordyrende beslutningsprocedurer, hver gang et menighedsråd skal træffe de simpleste beslutninger. Og det ender altid med at blive rigtig dyrt! Samtidig må jeg konstatere, at folkekirken har sine magthierarkier, som gør det vanskeligt at røre ved ret meget, før de store hylekor træder til. Selv banale forandringer i kompetencefordelingen mellem menighedsråd, provstiudvalg og stiftsøvrighed kan mobilisere den højeste retorik og de skingreste argumenter. Det liberale Danmark har det svært. Smagsdommere vogter støt om hver erobret bastion, så der skal kæmpes op ad bakke for at få gennemført de mindste ændringer. Det gør vi gerne. Og sådan har det i øvrigt altid været. Med piber og trommer Da den første lov om menighedsråd blev lagt frem efter systemskiftet i 1901 af daværende kultusminister I.C. Christensen, stødte forslaget på heftige protester. Samtlige bisper og 855 præster henvendte sig til ministeren og ville først have nedsat en kirkekommission, inden et så drastisk skridt som at give lægfolket øgede beføjelser blev sat i værk. I.C. Christensen afviste kritikken, og vi fik i år for 100 år siden loven om menighedsråd - hvortil kvinder også havde valgret. Men store dele af det daværende kirkelige landskab kviede sig gevaldigt ved at skulle afgive magt. Præster kunne ikke udholde tanken om, at almindelige mennesker skulle være med til at bestemme over kirken. Og værst for biskopperne var Venstres leder, I.C. Christensen. Biskoppen i Aalborg skrev, at han følte det som "daglig sviende hån" at skulle regeres af en "degnefiffig seminarist". I folkekirken har der været rejst meget kritik af det nye lovforslag. Mange frygter friheden. Kan menighedsrådene klare opgaven? Hvad nu, hvis et menighedsråd finder på at fælde alle træerne på kirkegården, læste jeg i et høringssvar. Ja, hvad nu hvis og hvis. Friheden er altid en fare, men kun en fare for dem, der vil bestemme alting og som frygter forandringen. Ved at give menighedsrådene mere kompetence udvikler vi også det økonomiske ansvar, så vi måske i fremtiden kan mindske antallet af groteske sager i folkekirken. Det er trods alt ikke det, som folkekirken bør dreje sig om. Privatisering af AF er en hastesag! Af Kurt Damsted, fmd. for Erhvervspolitisk Udvalg, Venstre i Københavns Amt Vores beskæftigelsesminister ønsker flere ud på arbejdsmarkedet inden år Hele vores erhvervsliv både i den private såvel som den offentlige sektor sukker efter arbejdskraft, da effekten af såvel den store afgang fra som den stadig mindre tilgang til arbejdsmarkedet bliver mere og mere aktuel. I enhver virksomhed er afsætningen af produkter og ydelse af vital betydning. Uden omsætning ingen berettigelse. Det gælder u- anset, om det er ydelser eller produkter man sælger. Afsætningen af virksomhedens ydelser eller produkter er derfor lagt i hænderne på yderst professionelle og effektive afsætningsfolk med direkte ansvar over for topledelsen. Ingen produkter eller ydelser må sande til på virksomhedens hylder, da forældelsen så hurtigt indfinder sig, med store tab for virksomheden til følge. Afsætningsholdet er derfor hele tiden i marken for at besøge kunder og klienter til deres ydelser og produkter, for det gælder om at holde omsætningshastigheden oppe på et højt niveau, så værdiforøgelsen af produkterne og ydelserne ikke tabes på gulvet. Afvente eller handle? Når man som afsætningsmand bevæger sig rundt i alle former for markeder, strejfer det én, at man aldrig støder på afsætningsfolk fra AF! Man tænker uvilkårligt: Hvorfor ikke? Sidder de derhjemme og hygger sig med ventelisterne og de stærkt voksende arbejdsløshedskøer? Har de gjort det til en levevej at opbevare og sagsbehandle i stedet for som vi andre at afsætte og producere og skabe omsætningshastighed? Har systemet brug for at holde sig selv i gang for sin egen skyld? Skal arbejdsmarkedets behov for stigende tilgang af duelig og opdateret arbejdskraft - uden støv fra hylderne - løbende opfyldes, må der derfor kræfter til, der tør bevæge sig ud og opsøge det marked, der skal aftage de mennesker, der kommer ind i køerne, hurtigst muligt, så gennemløbshastigheden forøges markant. Herved forgår og spildes den kostbare værdiforøgelse, der er investeret i disse personer fra både samfundets og deres egen side, ikke. Vikarbureauerne har bevist, at de kan afsætte og indsætte folk i en utrolig hurtig rutine, og det er derfor ikke umuligt at få mennesker genplaceret meget hurtigt til gavn for alle i samfundet. AF ville kunne lære utroligt meget af at komme i lære hos disse virksomheder. Her lever man nemlig af at afsætte og ikke af at opbevare. Derfor kære politikere: Gør samfundet den tjeneste at privatisere AF, så at vi kan få gang i omsætningshastigheden for de mange mennesker, der står og støver til i de uendelige køer til ulempe for alle. Lad os se nogle effektive og aktive handlinger i stedet for de mange unyttige ord.

12 Postbesørget blad 0900 KHC Sort dp aburetten 12. marts Sikkerhedspolitisk orientering ved Mr. Blair P. Hall Kl på den amerikanske ambassade. Tilmelding senest den 10. marts kl. 12. Se annoncen på side 9. taburetten 20. årgang, nr ISSN-NR Udgiver Venstre i Københavns Amt. Bladets adresse taburetten Jens Frimand Bakkegårds Allé 20, 3. MF 1804 Frederiksberg C. Adresseændringer Hvis du flytter så meld din nye adresse til: Venstre, Søllerødvej Holte Tlf Ansvarshavende redaktør Jens Frimand Redaktion Preben Falk Rangård Christopher Arzrouni Jannick Nytoft Sune Wæsel Heino Juhl Produktion P. E. Offset & reklame Fotos: Hasse Ferrold Oplag: Signerede artikler udtrykker ikke nødvendigvis Venstres eller redaktionens synspunkter Deadline 2. maj taburetten nr. 3 udkommer 20. maj 2003 Monopol - det er godt nok! Af Brokkeren Venstre har en såkaldt "idrætsordfører". Han blander sig som en gal i liberaliseringen af Tipstjenesten, eller rettere, det fejlslagne forsøg herpå. Idrætsordføreren mener i den forbindelse, at Tipstjenestens monopol er godt, fordi det er nødvendigt. Jeg ved godt, at det ligner en 15 år gammel udtalelse fra Politbureauet i Østberlin, men det sagde han altså og for nylig! Af dette udsagn følger helt naturligt spørgsmålet: "Hvornår er monopoler da gode og nødvendige?" Hertil svarer idrætsordføreren klart: "Det er de, når Venstre har valgt at prioritere det frivillige foreningsliv og monopolet højere end en liberalisering." Altså: Monopoler er gode og nødvendige, når Idrætsordføreren mener det. Så er det lige jeg må stille spørgsmålet "Er det da liberalt?" Det spurgte Jyllands-Posten også idrætsordføreren om i januar og fik følgende svar: "I Venstre har liberal politik altid været synonymt med en ansvarlig og bæredygtig udvikling inden for alle områder af det danske samfund. Det er ligeledes et liberalt kendetegn at støtte de folkelige og frivillige kræfter, der virker til gavn for hele det danske samfund. I regeringsgrundlaget står det således klart og tydeligt, at vi ønsker at påtage os ansvaret for at sikre det frivillige arbejde optimale betingelser. Det kan vi ikke, hvis vi samtidigt liberaliserer og åbner spillemarkedet, fordi vi derved ville underminere finansieringen af frivilligheden." Med andre ord: "Vi (Venstre) kan ikke påtage os regeringsansvaret, hvis vi liberaliserer". Hertil er der to ting at sige. På den ene side er det udsagn i al sin enkelthed (især før oversættelsen) en værre omgang politiske nonsens. På den anden side må man beundre ordførerens professionelle formidlingskunst, når det han i virkeligheden mener, er: "Jeg har ingen undskyldning for det her rod. Jeg kan ikke finde ud af, hvordan jeg kommer fri af den alvorlige kvajer, som jeg godt kan se, at har begået. Jeg kan mærke hvordan mit politiske liv snøres til, alt imens jeg forsøge at fyre de liberale fraser af, jeg engang har lært (eller læst)." Nu kunne jeg godt blive noget så edderspændt knotten over denne da du ikke kan komme til DDR, bringer vi DDR til dig -mentalitet og Frit valg blandt Tipstjenestens produkter. Jeg kunne også hidse mig noget op over, at danskere der arbejder for andre spilleselskaber, forbydes at bo i landet eller at arbejde for dem. Men det vil jeg ikke! Efter råd fra min læge vil jeg læne mig tilbage og erkende sandheden i, at det ikke er enhver høne der kagler, der lægger æg. Eller som vi siger på nudansk: Det er ikke alle skildpaddeungerne, der når frem til havet! 15. marts Konference om grundlovens frihedsrettigheder Kl på Christiansborg i Venstres gruppeværelse. Deltagergebyr: 100 kr kr. for evt. middag. Se annoncen side marts Møde med integrationsminister, Bertel Haarder Kl i Landstingssalen på Christiansborg. Tilmelding senest den 13. marts. Se annoncen side marts Kredsgeneralforsamling, Venstre i Hvidovre Kl i Kulturhuset Kilden i Brøndby. 19. marts Årsmøde LOF Storkøbenhavn Kl i LOF's lokaler, Nørrebrogade 14 B, Kbh. N Dagsorden ifølge vedtægterne. Kontaktperson: Bent Christoffersen, tlf marts Kredsgeneralforsamling, Venstre i Amagerkredsen Kl i Hollænderhallen, 1. sal, Dragør. 31. marts Møde med miljøminister Hans Christian Schmidt Kl i Landstingssalen på Christiansborg. Tilmelding senest den 27. marts. Se annoncen side april Rundvisning på Politigården Kl foran Københavns Politigård. Tilmelding senest den 31. marts Se annoncen side april Amtsgeneralforsamling, Venstre i Københavns Amt Kl på Amtssygehuset i Herlev i Store sal. Se indkaldelse i indstik til taburetten. 23. april Virsomhedsbesøg hos Radiometer Kl på Åkandevej 21, 2700 Brønshøj. Tilmelding senest 11. april til Hasse Ferrold, 2. maj Deadline for taburetten nr. 3 maj maj taburetten udsendes fra Københavns Postcenter Kalender

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven

Lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven Udkast af 19. oktober 2005 Fremsat den {FREMSAT} af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj) Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven (Integrationskontrakter, erklæring om integration

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark.

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. 1. maj tale 2006 - eftermiddag v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. Ikke mindst på grund af at regeringen og Dansk Folkeparti lystigt har svunget pisken

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET Vedtaget af DSF s levevilkårsudvalg d. 1. december 2013 Dette notat beskriver nogle af de problemer og barrierer studerende med børn møder i SUsystemet samt DSF

Læs mere

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00 »Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«- UgebrevetA4.dk 31-01-2016 22:00:46 LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 Del: Der skal saneres i overførselsindkomsterne. Ydelserne skal

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at genindføre starthjælp og introduktionsydelse

Forslag til folketingsbeslutning om at genindføre starthjælp og introduktionsydelse 2012/1 BSF 27 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 14. november 2012 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af asyl- og udlændingepolitikken

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af asyl- og udlændingepolitikken Beslutningsforslag nr. B 13 Folketinget 2014-15 Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Christian Langballe (DF), Peter Skaarup (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Søren Espersen (DF) Forslag

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Integrationspolitik 2014

Integrationspolitik 2014 Integrationspolitik 2014 Kommunalbestyrelsen den 19. august 2014 1. Indledning Integrationspolitikken beskriver rammen for integrationsindsatsen i Norddjurs Kommune. I Norddjurs Kommune er godt 6 % af

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Integrationspolitik (udkast)

Integrationspolitik (udkast) Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx Byrådssekretariat Sagsnr. 71104 Brevid. 2158097 Ref. IPJ Dir. tlf. 4631 8007 ingapj@roskilde.dk 11. august 2015 Integrationspolitik (udkast) Integrationspolitikken tager

Læs mere

DS integrationspolitik

DS integrationspolitik DS integrationspolitik Menneskerettigheder Internationale konventioner DS professionsetik Konkrete høringssvar på diverse lovforslag Kampagnen mod starthjælp Integrationsområdet Integrationsområdet bliver

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Inden en måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for en udlænding, tilbydes et integrationsprogram og udarbejdes en integrationskontrakt

Inden en måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for en udlænding, tilbydes et integrationsprogram og udarbejdes en integrationskontrakt Integrationsprogramg p g Integrationskontrakt Inden en måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for en udlænding, tilbydes et integrationsprogram og udarbejdes en integrationskontrakt Mål: sikre

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL

En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL Danmark modtager i disse år historisk mange flygtninge. Kommunerne forventes alene i år at modtage op mod 17.000 flygtninge, ligesom der også

Læs mere

Indenfor fem til ti år kan det her erhverv være helt væk

Indenfor fem til ti år kan det her erhverv være helt væk Direktør: Indslusningsløn vil trække tæppet væk under transportbranchen - UgebrevetA4.dk 14-01-2016 22:00:42 LØNPRES Direktør: Indslusningsløn vil trække tæppet væk under transportbranchen Af Mathias Svane

Læs mere

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor

Læs mere

POLITISK OPLÆG NY INTEGRATION DECEMBER 2014 FLERE KRAV HURTIGERE INTEGRATION

POLITISK OPLÆG NY INTEGRATION DECEMBER 2014 FLERE KRAV HURTIGERE INTEGRATION POLITISK OPLÆG NY INTEGRATION DECEMBER 2014 FLERE KRAV HURTIGERE INTEGRATION INDHOLDSFORTEGNELSE Integrationen er gået i stå 3 Styrket integrationsprogram 5 Ydelsen skal følge integrationen 8 INTEGRATIONEN

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Politisk struktur og ansvarsfordeling

Politisk struktur og ansvarsfordeling November 2014 Politisk struktur og ansvarsfordeling Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000 Indhold Når forandringen blev sat i gang... 3 Det politiske fokus... 3 De politiske udvalg... 4 De stående

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling. Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Ungdomsgaranti til Alle!

Ungdomsgaranti til Alle! Ungdomsgaranti til Alle! DSU s bud på en målrettet og effektiv indsats mod ungdomsarbejdsløsheden Min søn på 19 år kender ikke begrebet ungdomsarbejdsløshed, og sådan skal det fortsat være. Det skal forblive

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 29.11.2012 2012/0000(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om uddannelses- og erhvervsrelateret mobilitet for kvinder i EU 2012/0000 (INI))

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Forbundsformand Thorkild E. Jensens. oplæg ved CO-industris og Dansk Industris. Integrationskonference. 13. marts 2006. [dias 1]

Forbundsformand Thorkild E. Jensens. oplæg ved CO-industris og Dansk Industris. Integrationskonference. 13. marts 2006. [dias 1] 1 Forbundsformand Thorkild E. Jensens oplæg ved CO-industris og Dansk Industris Integrationskonference 13. marts 2006 [dias 1] Indledning [Dias 2 Rupan] Integration og beskæftigelse handler om mennesker

Læs mere

Faktaark om trængselsudfordringen

Faktaark om trængselsudfordringen trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd

INDSTILLING Til Århus Byråd ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den via Magistraten Tlf. nr.:8940 3110 Jour. nr.: Ref.: amfr Indstilling om bevilling af midler til Mentornetværk ved Kvindemuseet 1.

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47 JOBFEST To ud af tre nye job er gået til danskere Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 1. oktober 2015, 05:00 Del: Det seneste år er to ud af tre nye job gået til danskere, viser ny analyse fra

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier

Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Udkast til Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere flygtninge

Læs mere

Mette Reissmann. December 2014. Indhold

Mette Reissmann. December 2014. Indhold Mette Reissmann Jeg ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår! De bedste julehilsner fra Mette Reissmann (MF) udlændinge og integrationsordfører samt formand for by og boligudvalget December 2014 Indhold

Læs mere

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 Del: 4 ud af 10 danskere er begyndt at se med større bekymring

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 01. JANUAR 2016 Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 1. Starten på nytårstalen. God aften. I december deltog jeg i et arrangement på

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse til alle. Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende

Læs mere

Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 15. februar 2016

Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 15. februar 2016 Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 15. februar 2016 Februar 2016 Asylansøgere og flygtninge En asylansøger er en udlænding, der søger om ret til at opholde sig som flygtning i et

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Både den nuværende og den tidligere regering har erklæret, at Danmark vil åbne arbejdsmarkedet for de nye EU-borgere i forbindelse med EUudvidelsen

Både den nuværende og den tidligere regering har erklæret, at Danmark vil åbne arbejdsmarkedet for de nye EU-borgere i forbindelse med EUudvidelsen Aftale mellem Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om adgangen til det danske arbejdsmarked efter udvidelsen af EU pr. 1. maj 2004

Læs mere

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter

Læs mere

Tak for invitationen til at tale her i Fælledparken. Det er fantastisk at være sammen med Jer på denne særlige dag.

Tak for invitationen til at tale her i Fælledparken. Det er fantastisk at være sammen med Jer på denne særlige dag. Villy Søvndals tale 1. Maj 2011 Hej med Jer alle sammen. Tak for invitationen til at tale her i Fælledparken. Det er fantastisk at være sammen med Jer på denne særlige dag. Første maj. En festdag, hvor

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Indholdsfortegnelse 1. Ringsted Kommunes overordnede mål med integrationspolitikken er:...3

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

Lov nr. Hovedindhold Bemærkning Ø F S R V K I O 1364 af 28.12.2011

Lov nr. Hovedindhold Bemærkning Ø F S R V K I O 1364 af 28.12.2011 11. juni 015 Sådan har partierne stemt om udlændingepolitik siden valget i 011 Om præcis en uge skal vi til stemmeurnerne og afgøre, hvem der skal lede Danmark de næste 4 år. Men hvad mener de enkelte

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov

Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov www.folkebevaegelsen.dk Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov 19,4 milliarder ekstra på budgettet! 2007 Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov 19,4 milliarder ekstra på budgettet!

Læs mere

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed Arbejdsløsheden blandt de unge står højt på den politiske dagsorden. Ungdomsarbejdsløsheden ligger nu på det højeste niveau siden midten af 90 erne. Aktuelt var

Læs mere

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND BRIEF GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Skal Danmark genindføre

Læs mere

Første maj tale Middelfart 2015.

Første maj tale Middelfart 2015. Første maj tale Middelfart 2015. Igennem de seneste 8 år har jeg haft fornøjelse af at holde 1. maj tale her i Middelfart, hvor jeg hver gang har medbragt nogle små ting til talerne. I år har jeg valgt

Læs mere

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere