GRAN KVALITETSRAPPORT 2013 TOFTE SKOLEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRAN KVALITETSRAPPORT 2013 TOFTE SKOLEN"

Transkript

1 GRAN TOFTE SKOLEN KVALITETSRAPPORT 2013

2 INDHOLD INDLEDNING Ny opbygning af kvalitetsrapporten - læsevejledning Ramme for kvalitetsrapporten PRÆSENTATION AF SKOLEN OG SKOLEÅRET Opfølgning på kvalitetsrapporten for sidste skoleår Hovedafsnit 1 ALLE BØRN LÆRER OPTIMALT I SKOLEN Matematik Dansk og læsning i fagene Klar til uddannelse Alsidige udtryksformer Hovedafsnit 2 ALLE SKABER FÆLLESSKABER I SKOLEN Elevernes trivsel Elevernes fremmøde Bevægelse i BFO en Inkluderende fællesskaber i narrativt perspektiv Udvikling af elevernes sociale kompetencer i den inkluderende skole Forældresamarbejdet afholdelse af temaforældremøder på alle skolens årgange Hovedafsnit 3 SKOLEN MESTRER FORNYELSE Organisering på vej mod årgangsteam Vision for overbygningen på Grantofteskolen Brobygning mellem Grantofteskolen og Klub syd Ledelsesudvikling ANBEFALINGER OG AFSÆT Anbefalinger og afsæt BILAG

3 INDLEDNING NY OPBYGNING AF KVALITETSRAPPORTEN RAMME FOR KVALITETSRAPPORTEN Læsevejledning Kvalitetsrapporten for skoleåret ser noget anderledes ud i forhold til rapporterne fra de foregående år. Skole- og Uddannelsesudvalget har besluttet at ændre opbygningen af rapporten for at styrke rapportens anvendelse som dialog- og evalueringsværktøj bl.a. som følge af folkeskolereformens fokus på ledelse. I år indeholder rapporten derfor temaer, hvor der kigges på tværs af resultater, pædagogiske processer og ressourcer. Temaerne struktureres i tre hovedafsnit, som er de overordnede mål fra Skole med vilje. I næste afsnit kan du finde årets temaer. Valget af temaer vil kunne variere fra år til år afhængigt af lokalt og nationalt fokus. Temaerne beskrives i denne rapport for skolen og i fællesrapporten for hele skolevæsenet. Udover temaerne vil der i hvert hovedafsnit være en opfølgning på de visionspuljeprojekter og fokusområder fra skolens dialogbaserede aftale for skoleåret , som har sit primære fokus i det overordnede mål. For nogle af skolerne er deres egne fokusområder sammenfaldende med de fælles temaer. I de tilfælde er opfølgningen samlet i det fælles tema. Ud over fakta vedr. resultaterne og ressourcer, der er beskrevet i hovedafsnittene, er der en række fakta, der også er relevante i forhold til et helhedsbillede af skolen, og som bekendtgørelsen om kvalitetsrapporten definerer skal indgå i rapporten. Disse er samlet i et bilag. De indgår i Center for Skoler og Institutioners samlede vurdering af skolen, men beskrives ikke indgående i dette års rapport. Den overordnede ramme Skole med vilje Vi har i Ballerup en meget flot vision kaldet Skole med vilje. Visionen indeholder tre overordnede mål > Alle børn lærer optimalt i skolen > Alle skaber fællesskaber i skolen > Skolen mestrer fornyelse Ved at gøre de tre overordnede mål til rammen om kvalitetsrapporten har det været ønsket at kunne følge en fokuseret udvikling, som har rod i visionen. Vi skal kunne stille spørgsmålet Hvordan står det til i Ballerup Kommune med skolerne og med elevernes resultater? og kunne hente svar i denne kvalitetsrapport. Skole med vilje fokuserer på faglige resultater, trivsel og forandring. Det betyder, at vi kommer ind i flere af skolens kerneområder ved at anvende visionens overordnede mål som ramme for kvalitetsrapporten. Skolerapporter og den fælles rapport for hele Ballerup Kommunes skolevæsen har således en grundopdeling i de tre mål fra Skole med vilje. Ambitionen er, at vi med kvalitetsrapporten i hånden hvert år kan følge udviklingen af visionens realisering frem mod Valg af fokuspunkter i kvalitetsrapporten for skoleåret Skolen har mange fag og mange forskellige kerneopgaver. Ved at udvælge nogle få fokuspunkter i skoleåret har det været ønsket at kunne fordybe sig i nogle færre områder og dermed få nogle mere nuancerede resultater og svar. Nogle af fokusområderne henter deres opdrag i servicestrategien, mens andre henter deres opdrag i den nyeste forskningsbaserede viden. 3

4 Begrundelserne for valg af netop disse fokuspunkter findes under de enkelte afsnit ligesom de er uddybende forklaret i Fællesrapporten for Ballerup Kommunes skolevæsen. I skoleåret er der følgende fælles fokusområder i kvalitetsrapporten: Alle børn lærer optimalt > Matematik > Dansk herunder læsning i fagene > Alsidige udtryksformer > Klar til uddannelse Alle skaber fællesskaber i skolen > Elevernes trivsel > Elevernes fremmøde > Bevægelse i BFO Skolen mestrer fornyelse > Organisering - på vej mod årgangsteam Mål og succeskriterier Fokuspunkter skal kunne følges og derfor måles. For hvert af fokuspunkterne er opstillet en række mål eller succeskriterier (det lykkedes når ). Begrundelserne for de enkelte mål kan findes i Fællesrapport for Ballerup Kommunes skolevæsen her er de alene oplistet, således at man som læser kan se, hvilken vægtskål skolernes resultater er lagt på. Alle børn lærer optimalt > Målet er, at alle børn skal have karakteren 7 i gennemsnit eller derover i prøverne i 9. klasse. I år har vi sat fokus på dansk og matematik. Her er målet, at gennemsnittet for alle elever er 7. Samtidig er der en national målsætning om, at antallet af elever, der får karakteren 02, 00 eller -3 skal mindskes. > Alsidige udtryksformer (musik, billedkunst og evt. engelsk) er lykkedes, når de pædagogiske aktiviteter tilrettelægges, så børnene har mulighed for at være aktive, eksperimenterende og bruger krop og sanser og evt. når det har været en mulighed at få engelsk i indskolingen. > Målet er, at 100 % af en 9. eller 10.klasse optages på en ungdomsuddannelse. Det nationale mål er at 95 % gennemfører en ungdomsuddannelse i Ballerup er målet at alle gennemfører en ungdomsuddannelse. Alle skaber fællesskaber i skolen > Trivselsmålinger skal vise gode resultater ingen børn skal mistrives i skolen. > Målet er, at det gennemsnitlige antal fraværsdage er under 12 dage (national målsætning i forbindelse med kampagnen godt du kom ) > Elever skal bevæge sig i det, der svarer til 1,5 time om ugen. Bevægelse i BFO skal give glæde og nye muligheder for alle børn - også de børn, der ikke er tilmeldt BFO. Det er lykkedes, når BFO har etableret et tilbud. Skolen mestrer fornyelse > Hvert enkelt visionsprojekt har egne succeskriterier, der skal være nået. > Den organisatoriske læring skal være indsamlet og formidlet i en videndelingsproces (Videndeling som læring) med Skole- og Uddannelsesudvalget og centerets ledelse.

5 PRÆSENTATION AF SKOLEN OG SKOLEÅRET Grantofteskolen er en afdelingsopdelt 2 og 3-sporet skole fra klasse. Desuden har vi 3 specialklasser. Skolens samlede elevtal er ca Grantofteskolen har ca. 110 medarbejdere. Fra Grantofteskolens start for mere end 40 år siden, har skolens pædagogiske personale haft tradition for at arbejde tæt sammen i afdelings- og årgangsteams. Skolens distrikt består socialt boligbyggeri, rækkehuse og villakvarterer. Skoleåret har været præget af skiftende ledere og effektiviseringer i administrationen. Skoleåret var dog også præget af den historiske lockout, der påvirkede alle skolens interessenter. Undervisning blev aflyst i fire uger, kurser, arrangementer og planlagte forløb blev ikke gennemført, og for en del elever var det hårdt ikke at være i kendte og faste rammer i en hel måned. Derfor kom maj og juni måned også til at bære præg af, at det gode læringsmiljø skulle genetableres. OPFØLGNING PÅ KVALITETS- RAPPORTEN FOR SIDSTE SKOLEÅR Opfølgning er sket gennem kvalitetssamtaler med skoleledelse suppleret med den dialogbaserede aftale for skoleåret indgået mellem skoleleder og centerchef, hvor følgende fokusområder indgik: > Udvikling af elevernes sociale kompetencer i den inkluderende skole > Udvikling af brobygningsklasse i overbygningen i samarbejde med Klub Syd > Udvikling af udskolingsafdelingen > Ledelsesudvikling > Forældresamarbejdet afholdelse af temaforældremøder på alle skolens årgange > Læsebånd 5

6 Hovedafsnit 1 ALLE BØRN LÆRER OPTIMALT I SKOLEN MATEMATIK Visions mål Alle børn lærer optimalt giver anledning til øget fokus på elevernes udbytte af undervisningen. Afgangsprøvekaraktererne i matematik har generelt gennem flere år ligget lavere end ønsket. Det er især i problemløsning, eleverne præsterer lavere end ønsket. Skoler hvor karaktergennemsnittet har været lavest har haft fokus på at øge elevernes udbytte bl.a. gennem kompetenceudvikling for lærerne. Ny forskning viser en tydelig sammenhæng mellem drenges matematikkarakterer og deres gennemførelse af (ungdoms)uddannelse. Dette forhold giver anledning til øget indsats på skolerne allerede tidligere i skoleforløbet. Ballerup Kommune ønsker at skabe en 0-punkts måling, som følges de næste år. Undervisning varetaget af lærere med linjefagsuddannelse i matematik 1 Årgang Antal almen klasser på årgangen Andel af klasser undervist af lærer med linjefag i matematik % 50% 66% 0% 100% 66% 100% 66% 50% 1 Lærere uddannet før 1997 har kompetence til at undervise i matematik i klasse børn et konstruktivt samspil fremtidens skole lærere og pædagoger forældre og børn optimal læring 6

7 Matematikkarakterer afgangsprøven Ballerup 2013 Matematik Færdighedsregning 4,4 5,0 5,7 6,6 Problemløsning 4,3 4,0 5,1 5,6 Matematikkaraktererne -3, 00 og 02 fordelt på drenge og piger 2013 Matematik, problemløsning Matematik, færdighed 9. klasse Drenge Piger Drenge Piger I alt til prøve Elever i alt % der har opnået -3, 00 og 02 i forhold til samlet antal elever til prøve 25% 15% 7 elever var ikke til prøve i problemløsning eller matematiske færdigheder 7

8 Karakterfordeling i matematik i tidligere år For at have et sammenligningsgrundlag er karakterfordelingen fra prøverne i 2011 og 2012 medtaget. 2011, Grantofteskolen: Fagdisciplin eller derunder Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder 0% 19% 16% 28% 28% 9% 0% 35% 0% 19% 5% 40% 33% 5% 0% 23% 2012, Grantofteskolen: Fagdisciplin eller derunder Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder 2% 14% 19% 33% 30% 2% 0% 35% 0% 9% 21% 19% 44% 7% 0% 30% Nationale test Eleverne testes i 3. og 6. klasse via Nationale tests. Testen foregår ved computeren og undersøger elevernes evne til at løse opgaver inden for tal og algebra, geometri og matematik i anvendelse. disse informationer. I 3. klasse ligger 54 % af eleverne på middel eller derover. I 6. klasse ligger 76 % af eleverne på middel eller derover. På begge årgange har vi få elever i den laveste af de 5 grupperinger. Skolens udviklingsproces Selvom vi ikke har haft fokus på udviklingen af matematik i år, så er vi glade for at kunne konstatere, at de skriftlige karakterer i færdighedsregning ligger over kommunens gennemsnit. Skolens vurdering Det er Grantofteskolens vurdering, at matematik er et meget vigtigt fag for elevernes videre udvikling. Matematik vil derfor være i fokus i de kommende år på Grantofteskolen, og det vil blive prioriteret, at der afsættes de nødvendige resurser således at Grantofteskolen fremover vil opnå bedre resultater både i test og 9. klasse prøven. 8

9 DANSK OG LÆSNING I FAGENE Visionens mål Alle børn lærer optimalt begrunder et øget fokus på læsning i alle fag. Et særligt fokus på læsning i klasse har givet bedre resultater her. Resultaterne ved afgangsprøverne i læsning har gennem årene generelt ligget under det ønskelige. Øget faglig læsekompetence er et af midlerne til at øge elevernes udbytte af fagene. Derfor er der fra skoleåret i budgettet afsat ekstra lønmidler svarende til en lektion på klassetrin. Der er udarbejdet et idékatalog til skolerne, som giver faglig inspiration til brugen af timeressourcen. Læsning er en måde at tilegne sig viden på i mange fag. Gennem teksterne lærer eleverne fagets sprog at kende, og de får erfaring med den måde, faget formidler viden på. Derfor skal de blive gode til faglig læsning. Faglig læsning på mellemtrinnet Det vi her på skolen har som mål for disse timer er, at eleverne undervises i strategier, der gør dem i stand til at bygge bro mellem de faglige læse- og forståelsesstrategier, de undervises i og at kunne anvende dem i en funktionel ramme i de enkelte fag. Eleverne skal udvikle et begyndende kendskab til fagenes forskellige teksttyper, betydningen af fagsprogenes særlige karakterer (fagudtryk, fagets sprog og ord) og udvikle forståelse for, hvilken betydning dette har for forståelse af teksterne i det enkelte fag. Derfor er det vigtigt at læselæreren samarbejder med de enkelte faglærere, således at der bliver sammenhæng mellem fagene og teori/praksis i fagene. Undervisning varetaget af lærere med linjefagsuddannelse i dansk 2 Årgang Antal almen klasser på årgangen Andel af klasser undervist af lærer med linjefag i dansk % 100% 66% 66% 50% 100% 50% 66% 50% 2 Lærere uddannet før 1997 har kompetence til at undervise i dansk i klasse 9

10 Læsetestresultater fra kommunale læsetest I Ballerup kommune er det politisk bestemt, at elevernes læsekompetencer testes kommunalt i 1. og i 2. klasse. 1. klasse maj måned % 2. klasse maj måned % Hurtige og sikre Langsomme men sikre Usikre Nationale test Eleverne testes nationalt i 2., 4., 6. og 8. klasse via Nationale tests. Testen foregår ved computer og undersøger elevernes evne til at håndtere skriftens lydprincip, deres sprogforståelse og deres tekstforståelse. Disse informationer anvendes til en samlet vurdering af elevens læsekompetencer. I 4. klasse ligger 72 % af eleverne på middel eller derover. I 6. klasse ligger 58 % på middel eller derover og i 8. klasse ligger 71 % på middel eller derover. Resultatet for 6. klasse er naturligvis ikke tilfredsstillende og vi vil derfor fortsat have fokus på at styrke den faglige læsning i mellemtrinnet. 10

11 Karakterer i læsning ved afgangsprøven Grantofteskolen Ballerup 2013 Dansk Læsning 4,3 4,7 5,6 6,2 Grantofteskolen ligger stadigvæk under det kommunale gennemsnit, men skolen kan med glæde konstatere, at vi ligger over karaktergennemsnittet for de 2 foregående skoleår. Karakterfordeling Med kommuneaftalen for 2013 er regeringen og KL blevet enige om, at andelen af elever, der får 02 eller derunder i læsning, retstavning og matematisk problemløsning i 9. klasses afgangsprøve, skal være reduceret i 2015 og reduceres yderligere frem mod Derfor er karakterfordelingen i de pågældende fag med her. Tallene fra 2013 er endnu ikke offentliggjort, så nedenstående er fremkommet ved manuel tælling. Alene karaktererne -3, 00 og 02 er medtaget. Karakterfordeling for karakterer under 4 fordelt på drenge og piger ved prøven i 2013 Dansk, læsning Dansk, retskrivning Dansk, mundtlig 9. klasse Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger I alt til prøve Elever i alt % der har opnået -3, 00 og 02 i forhold til samlet antal elever til prøve 15% 19% 8% I læsning og retskrivning var 8 elever ikke til prøve. I mundtlig dansk var 6 elever ikke til prøve. 11

12 Karakterfordeling ved afgangsprøverne i tidligere år: For at have en sammenligningsgrundlag er karakterfordelingen fra prøverne i 2011 og 2012 medtaget. 2011, Grantofteskolen Fagdisciplin eller derunder Læsning 0% 11% 18% 42% 22% 7% 0% 29% Retskrivning 0% 9% 24% 38% 29% 0% 0% 33% Mundtlig 0% 4% 22% 27% 18% 18% 11% 27% 2012, Grantofteskolen Fagdisciplin eller derunder Læsning 0% 7% 5% 56% 28% 5% 0% 12% Retskrivning 0% 0% 26% 40% 28% 5% 2% 26% Mundtlig 0% 2% 12% 33% 12% 16% 26% 14% Skolens udviklingsproces Dansklærerne i 1. klasse har fulgt kommunens obligatoriske kursus. Udover det har det ikke været muligt at afsætte midler til kompetenceudvikling indenfor læsning. Grantofteskolen har med den dialogbaserede aftale for skoleåret besluttet at, et indsatsområde for skoleåret var at arbejde med Læsebånd. Formålet var at få analyseret, hvilken model skolen vælger for etablering af læsebånd på Grantofteskolen i skoleåret Der blev i skoleåret ikke indført læsebånd. Skolens samlede vurdering af læsning Selvom Grantofteskolen er i fremgang, er der stadigvæk plads til forbedringer og det er vores håb, at der i forbindelse med skolereformen vil være bedre betingelser for indførelse af læsebånd på Grantofteskolen. 12

13 KLAR TIL UDDANNELSE Både nationalt og lokalt er der fokus på, at eleverne forlader folkeskolen klar til at gå videre i en ungdomsuddannelse. På det nationale niveau er der en målsætning om at 95% af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse. I Ballerup Kommune har vi med 0-25 års perspektivet fokus på, at de unge også skal klare sig godt gennem uddannelsesforløbet og kommer til at klare sig selv. Ballerup har med den helhedsorienterede ungestrategi besluttet, at alle unge i Ballerup skal have en uddannelse. Derfor dette tema som beskriver, hvor de unge går hen efter folkeskolen, og hvordan de har klaret sig ved afgangsprøverne. Overgangsfrekvens Overgangsfrekvensen fortæller, hvor stor en andel i % af eleverne fra 9. klasse, der i marts har tilmeldt sig en ungdomsuddannelse, de skal starte på efter sommerferien. Til ungdomsuddannelserne hører grundskolen (10.kl), erhvervsuddannelse, gymnasial uddannelse, individuel uddannelse og produktionsskole. Overgangsfrekvens 2011 (119 elever) Grantofteskolen 2012 (138 elever) Ballerup Kommune 2013 (92 elever) 2013 Grundskole Erhvervsuddannelse Gymnasial uddannelse Individuel uddannelse Produktionsskole Andet Arbejde Ej udfyldt Total Overgangsfrekvens

14 Karaktergennemsnit 9. kl. Grantofteskolen Ballerup Kommune Bundne prøvefag Dansk Læsning 4,3 4,7 5,6 6,2 Retskrivning 4,0 4,8 4,8 5,6 Skriftlig 5,2 6,8 6,3 5,7 Mundtlig 5,9 7,1 8,0 8,1 Engelsk Mundtlig 6,3 5,9 6,9 7,4 Matematik Færdighedsregning 4,4 5,0 5,7 6,6 Problemløsning 4,3 4,0 5,1 5,6 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 7,3 5,8 5,5 6,3 Prøvefag til udtræk Engelsk Skriftlig - 6,7 Tysk tilbudsfag Skriftlig - 6,2 Mundtlig 5,8 Fransk tilbudsfag Skriftlig - 5,5 Kristendomskundskab Mundtlig - 3,9 5,4 7,7 Historie Mundtlig 3,6 6,3 6,9 Samfundsfag Mundtlig 6,7-6,5 7,2 Geografi Skriftlig 6,9 6,0 7,4 7,3 Biologi Skriftlig 6,5 4,7 5,9 6,1 Vurderinger og evalueringer Obligatorisk projektopgave 6,5 6,4 7,4 7,3 14

15 Socioøkonomisk reference Undervisningsministeriet udarbejder en socioøkonomiske reference, der beregnes ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, etnisk oprindelse samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold. Ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre eller dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Ministeriets sidste opgørelse er fra Derfor er alene gennemsnittet fra årene 2008/ /2011 medtaget her. Ministeriet forventer at udgive tal for de sidste to skoleår i november De vil blive behandlet i næste års kvalitetsrapport. Grantofteskolen Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag, ekskl. dansk orden. Socioøkonomisk reference: Et modelberegnet tal der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). 5,4 5,8-0,4* 15

16 Karaktergennemsnit 10. kl. Grantofteskolen Obligatoriske fag Dansk Skriftlig fremstilling 5,3 5,5 5,2 4,6 5,3 Mundtlig 6,4 6,1 7,4 7,1 6,1 Matematik Skriftlig 3,1 4,5 4,4 4,9 3,8 Mundtlig 5,7 5,7 5,6 4,7 5,9 Engelsk Skriftlig 5,2 4,0 5,2 5,7 4,6 Mundtlig 5,5 5,7 5,7 6,2 5,1 Tilbudsfag Tysk Skriftlig 2,9 4,7 2,5 3,4 6,6 Mundtlig 4,3 2,4 3,5 3,9 - Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 6,3 4,8 5,1 3,8 - Obligatorisk selvvalgt opgave 6,3 6,7 7,1 7,1 7,5 Skolens vurdering Det kan med glæde konstateres at der har været en markant fremgang i de fleste fag i folkeskolens afgangsprøve. Især bemærkes det, at vi ligger over det kommunale snit i dansk skriftlig og mundtligt, engelsk, færdighedsregning, geografi og projektopgaven. I den udvidede afgangsprøver er præstationerne i nogle fag blevet lidt bedre, mens de i andre fag er blevet lidt ringere, dog ses der en markant fremgang i tysk. ALSIDIGE UDTRYKSFORMER Visionen mål Alle børn lærer optimalt understøttes bl.a. af kendetegnene: > Kreativitet er en måde at tænke på og er en dimension i alle fag og i tværfaglige læringsforløb > De pædagogiske aktiviteter tilrettelægges, så børnene er aktive, eksperimenterende og bruger krop og sanser For at understøtte dette er det med Et løft til folkeskolen politisk besluttet at børnene i indskolingen skal have mulighed for at udvikle alsidige udtryksformer ved at timetallet med to lektioner i fagene musik og/eller billedkunst øges. Det er også en mulighed at give en times engelsk i 1. klasse. Skolens brug af de ekstra 2 lektioner Klassetrin Billedkunst Musik Engelsk 1. klasse klasse klasse

17 Hovedafsnit 2 ALLE SKABER FÆLLESSKABER I SKOLEN ELEVERNES TRIVSEL Eleverne har som følge af Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Skolen skal foretage en undersøgelse af undervisningsmiljøet mindst hvert tredje år. Indsatser forårsaget af den seneste måling Trivselsundersøgelsen var planlagt til at foregå i april måned, men pga. lockouten blev den ikke gennemført. I stedet påtænker vi at lave den i efteråret ELEVERNES FREMMØDE Når Ballerup Kommune skal sikre, at alle børn lærer optimalt og at alle skaber fællesskaber i skolen, er det naturligvis en forudsætning at børnene rent faktisk er til stede i skolen. Som det nedenfor bliver beskrevet kan et højt fravær blandt eleverne have mange årsager, men en af forudsætningerne for at komme er, at der skal være noget at komme efter at man lærer noget og deltager i fællesskaber. Kommunerne er med bekendtgørelse om fokus på fravær i den kommunale kvalitetsrapport om folkeskolen (846 af 30/06/2010) pålagt at sætte ekstra fokus på elevernes fravær i kvalitetsrapporterne fra 2011/2012 og 2012/2013. I folkeskolen ved vi, at fravær kan skyldes en eller flere af nedenstående faktorer: > Et socialt miljø i klassen præget af manglende anerkendelse og konflikter mellem eleverne indbyrdes og mellem elever og lærere kan have stor indflydelse på elevens lyst til at tage af sted om morgenen. Et stort fravær kan være et symptom på manglende nærvær i og omkring fællesskabet. > For stort pres, fagligt eller i forhold til elevens modenhed kan også ødelægge motivationen og lysten til at komme i skole. > Undervisning, der opleves som kedelig, og for få faglige udfordringer kan betyde, at elever vælger timer, fag eller skoledage fra til fordel for noget andet. Aflyste timer eller vikartimer kan have den samme effekt. > Sociale problemer i hjemmet. Psykisk syge forældre, vold og misbrug i hjemmet eller ressourcesvage forældre, der har svært ved at støtte op om et barns skolegang, er for nogle elever årsagerne til højt fravær. > Personlige problemer hos eleven med at prioritere eller forvalte sin tid eller mere alvorlige problemer såsom lavt selvværd, angst, depression, skolefobi mv. kan gøre det svært for eleven at passe sin skole. > Ligegyldighed eller manglende opbakning fra forældrene grundet manglende blik eller omtanke for, at barnets fravær påvirker klassen, eller en holdning til, at skolen må tilpasse sig forældrenes behov, kan betyde, at det bliver acceptabelt at udeblive fra undervisningen. Elevernes fremmøde har desuden igennem flere år været et fokus i Kommunalbestyrelsens servicestrategi. (kilde: Børn og Undervisningsministeriets kampagne Godt du kom ). 17

18 Grantofteskolen Sygdom i % Ekstraordinær frihed i % Ulovligt fravær i % Alle fraværstyper I dage svarer det til 2010/2011 4,1 1,6 1,6 7,3 14,5 2011/2012 3,7 1,7 2,4 7,8 15,5 2012/2013 3,4 1,7 1,9 7,0 14,2 Ballerup 2012/2013 3,2 1,7 1,0 5,9 11,6 Nøgletal I dette års rapport er fraværet opgjort i % i forhold til antallet af skoledage. Dette er en ændring i forhold til tidligere år, hvor fraværet blev opgjort i antal fraværsdage pr. elev. Det er nødvendigt for at kunne sammenligne over årene, da skoleåret var præget af lockouten. De 19 lockoutdage er trukket ud af optællingen. Skolens vurdering Grantofteskolens fravær ligger stadigvæk højt i forhold til resten af kommunen, og det vil derfor stadigvæk være et mål, at fraværet formindskes. Dog er vi glade for, at konstatere at fraværet er faldet i forhold til de 2 foregående skoleår. folkeskolen besluttet at 2-3 timers bevægelse og idræt om ugen skal foregå i BFO, så vidt muligt planlagt, så børnene samlet set får bevæget sig hver dag. Opgaven er grebet an på forskellig måde i de enkelte BFO er. Udviklingsproces på skolen BFO Grantofteskolen har arbejdet hele perioden med ekstra idræt fra 0-3 klasse. Aktiviteterne har været planlagt og udført af en gruppe på 3-4 pædagoger som har været gennemgående hele året. Der er en aktivitet hver dag, som er målrettet piger, drenge eller klassetrin - nogle er åbne for alle børn. Der har været børn som ikke er tilmeldt BFO-en, men går på skolen. Tilbuddene har bla. været stikbold, fodbold, håndbold, bevægelseslege og samarbejdsøvelser hver mandag. BEVÆGELSE I BFO EN Visionens mål Alle børn lærer optimalt understøttes bl.a. af kendetegnene: > De pædagogiske aktiviteter tilrettelægges, så børnene er aktive, eksperimenterende og bruger krop og sanser > Skoledagen bidrager til, at børnene får en positiv kropsbevidsthed og sunde handlemønstre For at skabe øget mulighed for virkeliggørelse af kendetegnene har Kommunalbestyrelsen med Et løft til Idrætsudvalget planlægger 6 uger ad gangen i hallen eller på boldbanen. Onsdag har der været skoleidrætsklub, som i løbet af året er omdannet til et tilbud for alle. Torsdag er der tumleidræt i tumlesalen. Hver fredag er der løbeklub. Desuden er der fælles aktivitetsuge med bl.a. idræt hver dag. Der er ligeledes forskellige turneringer i løbet af året. Eks BFO stafet. Alle ting med stor deltagelse. Skolebestyrelsen har haft projektet på dagsordenen med stor ros. Det nye skoleår skal vi være bedre til at kontrollere, om der er børn, som ikke melder sig til hver uge. 18

19 UDVIKLING AF ELEVERNES SOCIALE KOMPETENCER I DEN INKLUDERENDE SKOLE Grantofteskolen har med den dialogbaserede aftale for skoleåret besluttet at, et indsatsområde for skoleåret var at arbejde med udvikling af elevernes sociale kompetencer i den inkluderende skole. Skolen fik i skoleåret midler fra visionspuljen til at arbejde med dette projekt. Resultatmål Det er projektets formål at definere og udvikle elevernes sociale kompetencer. Målet er ligeledes at få et tættere samarbejde imellem, skole, fritid og hjemmet, således at der skabes en fælles forståelse for vigtigheden af, at alle elever udvikler de sociale kompetencer, der er nødvendige for at kunne trives i et fællesskab og i en læringsproces. Forældrene er en vigtig ressource i dette projekt. Dels er det vigtigt at forældrene får den nødvendige indsigt og forståelse for at god trivsel er afgørende for god læring. Desuden mener vi, at der er stor energi i et samarbejde, således at vi kan gøre en fælles indsats. Skolens vurdering af resultatet Eleverne oplever, at de har fået et fælles sprog og en fælles forståelse for adfærd. De oplever, at det er problemet der er i spil og ikke dem selv som person. De forholder sig til hinanden og til sig selv ud fra den fælles ramme. De oplever at pædagoger og lærere har en fælles holdning til, hvad der acceptabelt og uacceptabelt, og at det ikke er personen men problemet, der er i fokus. I temaklasserne oplever eleverne, at der har været en dialog med deres forældre og at lærerne samarbejder med forældrene om det fælles tredje (eks: slå-drille ). De er glade for at sætte ord på deres problemer, at skabe en fælles forståelse for hvordan man løser problemerne eks. igennem kreative processer (dukketeater-rollespil etc.) I dagligdagen henvender børnene sig i stigende grad til ressourcepersonerne. Børnene oplever, at de kan konsultere ressource personerne og få hjælp til: > Sparring- i forhold til akut opståede problemer > Medbragte problemer > Kammeratskaber. > Søskendejalousi > Problemer på hjemmefronten. > Børn der har deres egen Narrative historieforløb, er glade for deres historier og udvikler bevidst ny adfærd. Lærerne oplever behov for, at de lærere der har fået erfaringer med teknikkerne og metoderne i forhold til klasseintervention og arbejdet med det narrative perspektiv får mulighed for, at formidle deres erfaring til andre. Lærerne har brug for at udvikle systematik og fælles vision i inklusionsarbejdet. Ledelse, Center for Børne- og Ungerådgivning, pædagoger, lærere og forældre og resursepersoner bør udvikle og skabe en fælles forståelse for hvordan vi løser inklusionsopgaven på Grantofteskolen. 19

20 aktivt & positivt fremtidens skole voksne og børn deltager i fællesskaber FORÆLDRESAMARBEJDET AFHOLDELSE AF TEMA- FORÆLDREMØDER PÅ ALLE SKOLENS ÅRGANGE Grantofteskolen har med den dialogbaserede aftale for skoleåret 2012/2013 besluttet at, et indsatsområde for skoleåret var at arbejde med Forældresamarbejdet. Resultatmål Målet med projektet er at styrke forældresamarbejdet på Grantofteskolen og sikre medindflydelse på og omkring forældremøderne, således at møderne forekommer relevante og interessante for alle deltagere. Skolens vurdering af resultatet På en skala fra 0 10, hvor 10 betyder at de opstillede resultatmål er nået, vurderer skolen, at vi er nået 5, da de få møder der blev gennemført forløb tilfredsstillende. Desværre blev de fleste af møderne aflyst da de lå i lockoutperioden. Skolebestyrelsen ønsker fortsat at der afvikles temaforældremøder i alle klasser.

21 Hovedafsnit 3 SKOLEN MESTRER FORNYELSE ORGANISERING PÅ VEJ MOD ÅRGANGSTEAM VISION FOR OVERBYGNINGEN PÅ GRANTOFTESKOLEN I visionens mål Skolen mestrer fornyelse er to væsentlige kendetegn: > Skolen skaber rammerne for faglige og tværfaglige fællesskaber blandt det pædagogiske personale > Skolen arbejder strategisk og visionært med kompetenceudvikling for det pædagogiske personale I skoleåret er der et særligt fokus på udvikling af det professionelle teamsamarbejde på årgangen. Dette understøttes af midler fra visionspuljen til kompetenceudvikling på alle skolerne. I skoleåret har flere skoler arbejdet med udvikling af teamsamarbejdet og en mere fleksibel organisering af undervisningen. Et årgangsteam består af 5-7 lærere og pædagoger, der arbejder sammen om en årgang Grantofteskolen fik i skoleåret penge fra visionspuljen til projektet: Vision for overbygningen Resultatmål Det er projektets formål at gøre op med den traditionelle planlægning af skoledagen, og i stedet give mulighed for fleksibel planlægning. Vi ønsker at opnå større sammenhæng i undervisningen, at øge elevernes motivation og at sikre at eleverne opnår udvikling af deres faglige og sociale kompetencer ved at gå forskellige veje. Vi ønsker at øge eleverne mulighed for at få en god start på dagen ved at indføre flekstid og tilbyde morgenmad. Vi forventer, at eleverne bliver mere engagerede i deres skolegang og tager større ansvar for egen udvikling og læring. Status på skolen Skolen er opdelt i 5 afdelinger (indskoling, mellemtrin, udskoling, gruppeordning og 10. klasse) Skolens vurdering af resultatet Ledelsens læring: Det er vigtigt at ledelsen har bevågenhed på projektet. Refleksion og næste skridt Grantofteskolens elevgrundlag (2 og 3 sporet) gør det ikke oplagt at satse på en udbygget årgangsstruktur. Derimod er det mere oplagt at bygge videre på og videreudvikle den nuværende struktur. Elevernes læring: på nuværende tidspunkt har eleverne ikke været involveret i projektet, da det kun er i sin undersøgende fase. Skolens læring: Grantofteskolen skal starte i det små og sætte fokus på små tiltag, der kan lykkes. 21

22 BROBYGNING MELLEM GRANTOFTESKOLEN OG KLUB SYD Grantofteskolen fik i skoleåret penge fra visionspuljen til projektet: Brobygning mellem Grantofteskolen og Klub Syd Resultatmål Det overordnede mål er, at alle elever afslutter med folkeskolens afgangsprøve i fagene dansk, matematik og engelsk. Vi vil gerne sammen med pædagoger fra klubområdet afprøve et undervisningsforløb i en kombination mellem praksis og undervisning, hvor også udvikling i adfærd, kontakt og trivsel er i fokus. Vi forventer følgende læring hos de involverede lærere og pædagoger: > En større forståelse for og udvikling af de pædagogiske og faglige kompetencer og ressourcer hver faggruppe har. > En fælles tilgang omkring konfliktløsning. Fra zero til hero tilbage til fællesskabet. Et helt alternativt forløb i samarbejde med Klub Syd, der gav en elev fra 9. klasse modet på livet tilbage. Dette projekt blev det eneste forløb afviklet efter tanken om udnyttelse af de kompetencer og ressourcer, der ligger henholdsvis i skolen og på klubområdet. Forløbet fandt sted på Byggelegepladsen i Bispevangen, hvor personalet har en specialpædagogisk baggrund og gerne tager opgaver som denne på sig. Flere projekter bl.a. fra skrot til flot i klassen blev ikke afviklet på grund af lockouten. Udfordringer: De implicerede parter, lærer, pædagoger har alle et job, der skal løses ved siden af eventuelle projektforløb, ligesom eleverne har en hverdag i skolen, og alle kan være svære at frikøbe til projektet. Ledelsens læring: Der er et behov for sådanne projekter på Grantofteskolen, men at det er personrelateret og ressourcekrævende. Elevernes læring: De elever der var involveret i projektet havde gode oplevelser og fik udviklet deres kompetencer samt sat fokus på de positive ting. Vi forventer følgende læring hos de involverede elever: > Udvikling i den positive tilgang til skole og undervisning hvilket skal give et indlæringsmæssigt løft. udvikling af positiv adfærdskontrol. Skolens vurdering af resultatet Der blev gennemført følgende projekter: Teatersport for 8 piger fra 8. klasseårgangen i dec En succes for kompetenceudvikling i form af øget selvtillid, så de bagefter kunne stille sig op og holde oplæg og læse højt. Et skrive- og illustrationsværksted for 8 elever fra 7. årgang, hvilket resulterede i en udstilling af historier og tegninger på biblioteket. fremtidens skole udvikling pædagogisk praksis skolen udgør en frugtbar ramme fornyelse 22

23 LEDELSESUDVIKLING Grantofteskolen har med den dialogbaserede aftale for skoleåret besluttet at, et indsatsområde for skoleåret var at arbejde med Ledelsesudvikling. Resultatmål > At skabe et grundlag for nedbringelse af sygefraværet blandt medarbejderne > At opbygge tillid mellem lærere og skoleledelse > At skabe et fælles billede af Grantofteskolen som en attraktiv og retfærdig arbejdsplads for ledere og lærere > At skabe et styrket samarbejde mellem lærerne Skolens vurdering af resultatet Grantofteskolen har i skoleåret haft 3 forskellige skoleledere 2 forskellige souschefer samt 2 forskellige administrative ledere. Vi er nu inde i en fase hvor skolen er præget af optimisme, og hvor vi prøver at bygge noget nyt op. Denne rapport vil derfor også bære præg af at vi prøver at koncentrere os om fremtiden med fokus på igen at skabe et godt arbejds- og undervisningsmiljø på Grantofteskolen.

24 ANBEFALINGER OG AFSÆT Skolens samlede resultater er drøftet på et møde mellem centerchefen og skolens ledelsesteam. Mødets formål var at belyse skolens styrkesider, identificere skolens lidt svagere områder for til sidst at give skolen en række anerkendelser og en række anbefalinger. Anbefalingerne løftes med i det videre arbejde, og anbefalingerne bliver til det kommende års mål for skolen. Grantofteskolen har fået anerkendelse for: > Nogle flotte afgangsprøveresultater > At være gode til at gøre eleverne uddannelsesparate, så de starter direkte på ungdomsuddannelser > Fint samarbejde mellem lærere og pædagoger i indskolingen > At flere børn kommer i skole, og elevfraværet derfor er faldet På den måde sikres det, at skolens ledelse har en pejling på både retning og opgaveløsning i en kontekst, der er forventningsafstemt med center for skoler og institutioner. Der følges op på anbefalingerne i de kommende års kvalitetsrapporter. Skolen har fået følgende anbefalinger: > Få oparbejdet en skriftlig systematik og dokumentation ift. børn i vanskeligheder > Alle børn skal blive så dygtige som muligt. Andelen af elever, der får karakteren 02 eller derunder skal være markant mindre og dermed give skolen en mulighed for at blive opfattet som den kvalitative og ambitiøse skole i området > Sikre en videndeling mellem almenområdet og det specialiserede område > At få det gode samarbejde i indskolingen mellem lærere og pædagoger til at brede sig til hele skolen

25 BILAG Elev og klassetal Elever Klasser Kvotient Elever Klasser Kvotient Elever Klasser Kvotient , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,3 I alt , , ,4 Special klasser ,7 I alt Elever i visiterede tilbud I tabellen fremgår hvor mange af de 6-16 årige, der bor i skoledistriktet, der er visiteret til et specialpædagogisk skoletilbud. Antal børn i visiterede tilbud Andel af alle 6-16 årige Antal børn i visiterede tilbud Andel af alle 6-16 årige Antal børn i visiterede tilbud Andel af alle 6-16 årige Grantofteskolen ,3% ,9% 98 11,0% Total 422 6,3% 404 6,0% 355 5,3% GRANTOFTESKOLEN BILAG 2013

26 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog og gennemsnitlige udgifter til undervisning i dansk som andetsprog. Grantofteskolen blev i alt tildelt 43,6 timer om ungen i skoleåret 2012/2013 til undervisning i dansk som andetsprog. Grantofteskolen elever 116 elever 131 elever 1 18,37% 17,39% 19% 1 Ud af de 131 tosprogede elever er 15 elever fra 10. klasse Andelen af elever i BFO i forhold til antallet af elever på klassetrinnene 2010/ / /2013 Andel i BFO Andel i BFO Antal børn i BFO Antal elever 0.-3.kl. Andel i BFO Grantofteskolen 98% 101% % Ballerup Kommune 98% 99% % Gennemsnitlige udgifter pr. elev Grantofteskolen Ballerup Kommune Tallene er omregnet til 2012 pris- og lønniveau. Antal af elever pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling 2010/ / /2013 Grantofteskolen 4,3 3,3 7,4 Ballerup Kommune 3,3 3,6 5,6 Ændringen i antallet af elever pr. PC kan forklares ved, at skolerne er blevet bedt om at rydde op i deres udstyr og kassere og afmelde det, som ikke er brugbart længere. Samtidig gjorde fornyelse af SKI-aftalen i efteråret 2012, det svært at bestille nyt udstyr. IT og digitalisering er i fokus og der arbejdes ud fra IT-strategien. Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning Det er lokalt i Ballerup Kommune aftalt, at undervisningsandelen er 40,6% på alle skoler. GRANTOFTESKOLEN BILAG 2013

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Ordblindeinstituttet 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Overgangsfrekvenser... 3 1.2 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 3 1.3 Karakterfordelingen...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Højagerskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Rosenlundskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

KASPER SKOLERNE KVALITETSRAPPORT 2013

KASPER SKOLERNE KVALITETSRAPPORT 2013 KVALITETSRAPPORT 2013 KASPER SKOLERNE INDHOLD 3 3 3 5 6 7 7 10 13 14 15 15 15 17 18 18 19 20 22 22 23 INDLEDNING Ny opbygning af kvalitetsrapporten - læsevejledning Ramme for kvalitetsrapporten PRÆSENTATION

Læs mere

EGEBJERG SKOLEN KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015

EGEBJERG SKOLEN KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015 EGEBJERG SKOLEN KVALITETS RAPPORT 2014 JANUAR 2015 INDHOLD 3 3 5 6 7 7 11 16 18 20 20 21 21 22 22 23 23 24 24 25 INDLEDNING Opbygning af kvalitetsrapporten PRÆSENTATION AF SKOLEN OG SKOLEÅRET 2013/14 Opfølgning

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013. Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40 Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

RUGVÆNGETS SKOLE KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015

RUGVÆNGETS SKOLE KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015 RUGVÆNGETS SKOLE KVALITETS RAPPORT 2014 JANUAR 2015 INDHOLD 3 3 5 5 7 7 11 16 19 22 22 24 25 25 26 26 27 28 28 29 INDLEDNING Opbygning af kvalitetsrapporten PRÆSENTATION AF SKOLEN OG SKOLEÅRET 2013/14

Læs mere

ORDBLINDE INSTITUTTET KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015

ORDBLINDE INSTITUTTET KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015 ORDBLINDE INSTITUTTET KVALITETS RAPPORT 2014 JANUAR 2015 INDHOLD 3 3 5 7 8 8 11 16 19 21 21 23 24 24 25 25 26 26 27 INDLEDNING Opbygning af kvalitetsrapporten PRÆSENTATION AF SKOLEN OG SKOLEÅRET 2013/14

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Bevillingsområde 30.30 Folkeskole Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Børne og Skoleudvalget

Børne og Skoleudvalget Læseresultater ved udgangen af 1. og 3. klasse Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at fastholde de gode læseresultater ved udgangen 1. klasse, hvor mindre end 4 % af eleverne er usikre læsere og

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Sigurd 2012-09-27 Notat vedr. Møllevangsskolens placering på Undervisningsministeriets rangliste. Baggrund: Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har afsluttet kvalitetstilsynet med folkeskolen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i

Læs mere

Temamøde om strategi

Temamøde om strategi Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00

Læs mere

ROSENLUND SKOLEN KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015

ROSENLUND SKOLEN KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015 ROSENLUND SKOLEN KVALITETS RAPPORT 2014 JANUAR 2015 INDHOLD 3 3 5 6 7 7 11 16 19 22 22 24 25 25 26 27 28 29 29 30 INDLEDNING Opbygning af kvalitetsrapporten PRÆSENTATION AF SKOLEN OG SKOLEÅRET 2013/14

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

FÆLLES RAPPORT KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015

FÆLLES RAPPORT KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015 FÆLLES RAPPORT KVALITETS RAPPORT 2014 JANUAR 2015 INDHOLD 3 3 5 5 7 7 11 17 20 23 25 25 27 29 29 30 30 32 33 33 35 INDLEDNING Opbygning af kvalitetsrapporten OPFØLGNING PÅ KVALITETSRAPPORTEN FOR 2012/13

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

INSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN

INSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN INSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN Dette materiale er udarbejdet til skolebestyrelsen på grundskoler. Skolebestyrelsen har en vigtig opgave i sammen med skolens ansatte at medvirke til, at skolens miljø

Læs mere

KASPER SKOLERNE KVALITETS RAPPORT

KASPER SKOLERNE KVALITETS RAPPORT KASPER SKOLERNE KVALITETS RAPPORT 2014 INDHOLD 3 3 5 7 8 8 11 14 16 19 19 21 23 23 24 24 25 25 26 INDLEDNING Opbygning af kvalitetsrapporten PRÆSENTATION AF SKOLEN OG SKOLEÅRET 2013/14 Opfølgning på kvalitetsrapporten

Læs mere

MÅLØV SKOLE KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015

MÅLØV SKOLE KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015 MÅLØV SKOLE KVALITETS RAPPORT 2014 JANUAR 2015 INDHOLD 3 3 5 5 7 7 11 17 20 22 23 23 24 25 25 26 27 28 28 29 INDLEDNING Opbygning af kvalitetsrapporten PRÆSENTATION AF SKOLEN OG SKOLEÅRET 2013/14 Opfølgning

Læs mere

ØSTERHØJ SKOLEN KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015

ØSTERHØJ SKOLEN KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015 ØSTERHØJ SKOLEN KVALITETS RAPPORT 2014 JANUAR 2015 INDHOLD 3 3 5 6 7 7 11 16 18 21 21 23 24 25 25 26 27 28 28 29 INDLEDNING Opbygning af kvalitetsrapporten PRÆSENTATION AF SKOLEN OG SKOLEÅRET 2013/14 Opfølgning

Læs mere

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i Sygdom pr elev Lovligt pr. elev Ulovligt pr. elev Elever Klasser Kvotient Antal elever med anden etnisk baggrund Elever der får specialundervisning Elever der modtager Da2-uv Børn i SFO'en Børn i SFO 2

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Oddense Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolens slogan: Et godt sted at være, et godt sted at lære - Fokus på den enkelte elevs faglige

Læs mere

Fravær i skolen sammen finder vi løsninger Skolebestyrelsens muligheder

Fravær i skolen sammen finder vi løsninger Skolebestyrelsens muligheder Fravær i skolen sammen finder vi løsninger Skolebestyrelsens muligheder Støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Godt du kom! Godt du kom! - men hvorfor? Målet

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Furesø Kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport Light version

Furesø Kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport Light version Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport 2011 2012 Light version KVALITETSRAPPORT 2011 2012 LILLE VÆRLØSE SKOLE INDLEDNING Furesø Kommunes kvalitetsrapport

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14,

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, Modelfoto, colourbox.com Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14 1 Side 1 af 30 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14... 1 1. Indledning... 3 1.1 Perspektiver

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole Kvalitetsrapport 2013/2014 Skolerapport Eggeslevmagle skole 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Kort præsentation af skolen... 3 2. Mål og resultatmål... 5 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen 2011/2012 1 Præsentation af Søgårdsskolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

HØJAGER SKOLEN KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015

HØJAGER SKOLEN KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015 HØJAGER SKOLEN KVALITETS RAPPORT 2014 JANUAR 2015 INDHOLD 3 3 5 6 8 8 13 18 21 23 24 24 26 27 27 28 30 31 31 32 INDLEDNING Opbygning af kvalitetsrapporten PRÆSENTATION AF SKOLEN OG SKOLEÅRET 2013/14 Opfølgning

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Folkeskolereform november 2013 Folkeskolereformen Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Kontakt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter

Læs mere

HEDEGÅRDS SKOLEN KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015

HEDEGÅRDS SKOLEN KVALITETS RAPPORT JANUAR 2015 HEDEGÅRDS SKOLEN KVALITETS RAPPORT 2014 JANUAR 2015 INDHOLD 3 3 5 5 7 7 11 17 19 21 22 22 24 25 25 26 27 28 28 29 INDLEDNING Opbygning af kvalitetsrapporten PRÆSENTATION AF SKOLEN OG SKOLEÅRET 2013/14

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT for Gentofte Kommunes Skolevæsen Kommuneniveau 2011/2012 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse...1 2 Forord...4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...5

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen 2011/2012 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 3 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009. Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere