Et dansk naturområde Taastrup

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et dansk naturområde Taastrup"

Transkript

1 En opgave af Mie Collitz Hansen ( ), Helene Bjergvang ( ) og Ida Burchard ( ) Et dansk naturområde Taastrup Indledning I Danmark har gletscheris og smeltevand fra istiderne samt vind og vejr sat sit præg på landskabet over mange tusinde år, hvilket afspejles tydeligt, når man kører en tur igennem det danske landskab i dag. De seneste år har mennesket samt rindende vand, vind og bølgernes nedbrydning været de faktorer, der har sat det største præg på at omforme landskabet (Christensen, 1992:159). Formålet med denne opgave er derfor at beskrive et dansk naturområde og få kendskab til de mest udbredte landskabsformer og ud fra dette analysere os frem til dannelsen af disse. Vi har valgt at arbejde ud fra Kort og Matrikelstyrelsens 4 cm kort Taastrup med områderne Sengeløse, Fløng, Hedehusene, Reerslev, Tåstrup, Hundige, Albertslund, Vallensbæk og Ishøj. I opgaven vil vi lave en generel beskrivelse af området, hvorefter vi vil lave en regionalisering, indfarvning af højdeintervaller og en terrænprofil ud fra jordprøver og analyse af området. Sidst i opgaven vil der fremkomme et undervisningsforløb om emnet tiltænkt en 8. klasse i geografi. Generel beskrivelse af landskabet omkring Taastrup Førstehåndsindtrykket af kortet er, at det bærer præg af meget by, dog er den nordlige del af kortet præget af skov, eng, moser, åer og søer. Ser man på den sydvestlige del af kortet - omring Hedeland, er der et mere uroligt kurveforløb hvor højderne varierer meget, og der er stor tæthed sammenlignet med andre steder på kortet. Den øst-/nordøstlige del af kortet er primært præget af byer som Taastrup, Albertslund. Glostrup, Hundige og Ishøj. Derudover er der flere små landsbyer som Vallensbæk- og Ishøj Landsby. Nord for Albertslund ligger Vestskoven som er præget af løv- og nåleskov samt enkelte søer. Flere steder på kortet ses det, at der formentlig sker dræning. Dette er f.eks. meget markant i området nord for Sengeløse og i området vest for Vallensbæk ved Vallensbæk mose. Der er også enkelte høje på kortet, f.eks. Hersted Høje i Vestskoven, en høj vest for Vallensbæk Nordhavn ved Tueholmsøen, en høj mellem Ishøj og Hundige og til sidst forskellige høje i Hedeland. Det generelle kurveforløb er uroligt til roligt og der er middel til stor tæthed af højdekurverne på nær området omkring Hedeland. Slyngningsgraden synes at være middel til stor på den vestlige del af kortet, men middel-ringe i den østlige del fra Sengeløse og ned til Ishøj landsby. Paralleliteten er generelt middel-ringe dog med undtagelse af området omkring Vridsløsemagle og Store Vejleå. Ift. højdevariationen kommer vi nærmere ind på dette senere i opgaven, men det generelle billede viser os, at der er en stor højdevariation på kortet. Vi har valgt at koncentrere os om den sydvestlige del af kortet og at lave en indfarvning af området, idet vi mener det er her man bedst får en ide om, hvilken type område vi arbejder med. 1

2 På kortet er der mulighed for at se vandløbenes erosion og aflejring, samt forskellige udviklingsstadier, alt i alt vandets kredsløb i naturen (Christensen, 1992:161). Regionalisering Vi har inddelt vores kort i seks forskellige regioner, hvilke vi har kaldt A, B, C, D, E og F. A områderne har vi valgt at definere ud fra følgende parametre; god parallelitet, store højder, stor tæthed, ringe slyngningsgrad, god orientering samt middel til god længde af højdekurverne. På vores kort er der fire A områder: Et nær Vestskoven ved Herstedøster og vest for Vallensbæk Nordmark og nord for Tueholmsøen, derudover et stort område i Hedeland, der strækker sig fra det sydlige Ny Fløng til Tune, samt endnu et nord for lille Vejle å syd for Ishøj og et nord for Hundige. B områderne er defineret ud fra følgende parametre; roligt kurveforløb, ringe tæthed, ringe slyngningsgrad, middel orientering, stor længe og god parallelitet. I vores caseområde er der tre B områder: Et i Vridsløsemagle, som strækker sig fra det nordlige Taastrup til det sydlige Porsemose, endnu et nord for Møllevang nordvestligt på kortet, samt et nord for Trulstrupmark til Tune. C områderne er defineret ud fra følgende parametre; uroligt kurveforløb med middel til stor tæthed, stor slyngningsgrad, lille længde, ringe parallelitet og lille orientering. På kortet ses to C områder: Det første fra det sydlige Møllevang til nordlige Fløng og det vestlige Sengeløse, det andet nord for Lille Vejle å mellem det sydøstlige Hedehusene, det nordøstlige Reerslev og vestlige Taastrup. D1 (Vi har valgt at definere D områderne ud fra forskellige parametre, hvilket gør, at vi har 2

3 grupperet disse to og kaldt dem hhv. D1 og D2.) er defineret ud fra følgende parametre; stor tæthedsgrad, roligt kurveforløb, lille slyngningsgrad, lille længde, lille parallelitet og lille orientering. I vores caseområde ses to D1 områder: Det første er placeret mellem det nordlige Tune Hede, det vestlige Greve, det sydlige Torslunde og det østlige Reerslev. Det andet område er placeret nord for Hedehusene, syd for Fløng, op igennem Fløng og videre syd for Sengeløse samt nord for Taastrup. D2 er defineret ud fra følgende parametre; lille tæthedsgrad, roligt kurveforløb, lille slyngningsgrad, lille længde, lille parallelitet og lille orientering. Den eneste forskel på de to områder er deres tæthedsgrad. I vores caseområde ses tre D2 områder: Første område centrerer sig rundt om Sengeløse, og ligger helt nordligt på vores kort. Andet område går fra Hundige strand til nordlige Tåstrup, østlige Høje Tåstrup og går igennem Greve. Tredje område går fra nord for Vallensbæk Strand, østlige Albertslund og omgrænser Vestskoven. E området er defineret ud fra følgende parametre; roligt til uroligt kurveforløb, grupperet tæthed og grupperet slyngningsgrad, forholdsvis stor længde med grupperinger og ringe parallelitet og orientering. På kortet ses ét E område placeret øst for Tåstrup og vest for Albertslund. F området er defineret ud fra følgende parametre; lille tæthedsgrad, roligt kurveforløb og lille slyngningsgrad. Det er bemærkelsesværdigt, at der ingen højdekurver er i området, hvilket dermed udgør dette sidste område. På kortet er der ét F område, der er placeret nord for Vallensbæk Mose, nordøstligt for Ishøj og omgrænser Vallensbæk strand. (Christensen, 1992: 161) Beskrivelse af terræn For at kunne lave en analyse af jorden omkring Taastrup ud fra vores topografiske kort, har vi taget udgangspunkt i nogle jordbundsprøver, som vi har indsamlet. Disse jordbundsprøver er taget ca. 30 cm. under jordoverfladen, sådan at vi lige nøjagtig kom ned under pløjelaget som ligger 28 cm. under jordens overflade, hvilket udgør A-horisonten, som er humuslaget. Pga. dette kan man i efterfølgende afsnit se på vores jordbundsanalyse, at jordens indhold af ler og silt er langt lavere end forventet. Her kan være tale om lernedslæmning, hvilket vi vil komme nærmere ind på senere. Ydermere skal det nævnes, at vores rystemaskine kun kunne måle fraktioner ned til < 63 µm, hvilket besværliggør vurderingen af ler- og siltindhold i vores jordprøver. Jordbundsprøvetagningsområder Vi har ud fra Per Smeds geomorfologiske landskabskort foretaget jordbundsprøver, der viser landskabets inddeling i naturlige terrænenheder dvs. morfogenetisk inddeling (Christensen, 1992:161). Størstedelen af jordzonen er morænelandskab fra sidste istid (Weishel ca år siden) med overvejende lerbund. Nordøst og nordvest for Tåstrup er der to arme med hedeslette (sandur), som kommer fra nord og stopper, når det når Taastrup. Ved enden af den ene 3

4 hedeslettearm nordvest for Tåstrup, ligger to områder med randmorænelandskab, og samme randmorænelandskab syd for Hedehusene i tre sydgående små områder. Mellem Tåstrup og Glostrup er der en tunneldal, som sydligt har marint forland omkring Vallensbæk Landsby. Endelig er der syd for Hedehusene et stort menneskeskabt område - den tidligere grusgrav Hedeland. Vi har ud fra dette ved prøvetagningens start derfor vurderet, at vi har med seks forskellige landskabstyper at gøre. Disse landskabstyper er (ud fra Per Smeds kort): hedeslette, tunneldal, morænelandskab fra Weichelistiden, overvejende ler- og sandbund, randmorænelandskab og marint forland dannet siden Stenalderen. Dette er dog nærmere en hypotese, end en egentlig konklusion, derfor tager vi jordprøverne og analyserer dem nedenfor. Analyse af jordbundsprøverne Vi har ved alle jordprøver målt ph-værdien og fået følgende resultater: Tabel 2 viser ph målingerne fra de seks områder. Tabel 1 viser resultaterne fra teksturanalysen fra de seks områder. Jordprøver i % Tranekilde Mose Vridsløsemagle Vridsløselille (Albertslund) Hedeland Reerslev Øst for Hedehusene > 2 mm. 8,4 6,8 8,5 28,0 14,1 19,1 > 500 µm. 26,8 21,7 22,9 31,0 27,3 25,5 > 250 µm. 16,0 23,0 19,3 23,5 16,0 15,0 > 63 µm. 37,1 36,1 35,8 14,1 27,4 27,4 < 63 µm. 9,7 11,5 13,8 2,8 12,1 12,1 Total (g): 98,0 99,1 100,3 99,4 99,4 99,1 Tranekilde Vridsløselille Vridsløsemagle Hedeland Reerslev Øst for Mose (Albertslund) Hedehusene ph Tabel 3 viser sedimentyperne inddelt i vægtprocent i de fire fraktioner: ler, silt, finsand og grovsand. 4

5 Tranegilde mose (Ishøj): Jordprøverne fra Tranegilde Mose blev taget ved et græsdækket område, der lå lige ud til en å, og hvor der var omkringliggende marker og indhegnede folde. Området er et forholdsvis fugtigt område, idet der ligger små vådområder og små søer omkring. Jorden var svær at grave i, hvilket fik os til at tænke, at der jorden umiddelbart var meget lerholdig. Jorden var mørk, og fordelte sig i store hårde klumper, når vi gravede det op. Ca. 25 cm nede skiftede jordbunden struktur og den blev mere lys, og fordelte sig mere i fine stykker. Jordprøvens ph-værdi ligger på 8 (se tabel 2). Dette fortæller os, at jorden er svagt til moderat basisk og kunne indikere, at jorden derfor må indeholde CaCO 3, hvilket stemmer overens med områdets undergrund, da vi ved, at den danske undergrund for dette område indeholder meget kalk (Andersen m.fl., 2010: ). Ud fra vores teksturanalyse af området (se tabel 1) bærer det præg af en usorteret jord, da de to største fraktionsgrupper er > 500 µm. på 26,8% og > 63 µm. på 37,1%, hvilket er intervaller, der ligger langt fra hinanden. Den største materialegruppe er > 63 µm. hvilket jf. tabel 3 ligger i intervallet µm. Vi vurderer, at denne jord ikke er særlig lerholdig, da fraktionen < 63 µm. ligger på 9,7%. Ifølge tabel 3 skal lerindholdet være omkring 21% for at jorden betegnes moræneler, da dette ikke er gældene, må jorden derfor klassificeres som morænesand. Vi kan, som nævnt tidligere, ikke direkte vurdere indholdet af ler og silt, men konstatere, at det ikke ligger > 21 µm og kan derfor klassificeres som morænesand. Dette stemmer nogenlunde overens med Per Smeds kort, der klassificerer området som morænelandskab med overvejende lerbund. Man kunne forvente, at man i dette område havde et højere indhold af lerjord, hvilket højst sandsynligt er tilfældet i de dybereliggende lag. Grundet lernedslæmning kan vi ikke se dette, da leret er transporteret længere ned (i B-horisonten), men da vores resultater stammer fra A-horisonten, vil vi ikke kunne afgøre dette. 5

6 Vridsløsemagle: I Vridsløsemagle tog vi jordprøver fra et parklignende område der bærer præg af meget skov og græs. Jorden var her nem at grave i, og jorden var meget mørk. Jorden virkede en anelse mere fugtig end jorden i Tranegilde Mose, og den fordelte sig i fine stykker, når vi gravede den op. Til forskel for Tranegilde Mose, var der ikke her noget tydeligt strukturskel omkring 30 cm s dybde. Umiddelbart syntes vi, at jordens struktur afspejlede, at den indeholdt meget humus. Dette ville også være naturligt, idet der var meget skov og vegetation i det omkringliggende område. Denne jordprøves ph-værdi ligger på 9, hvilket vil sige, at denne jord er moderat til stærkt basisk og dermed er en natriumholdig jord. Dette er unormalt for dansk jord, da man siger at dansk jord har en ph-værdi mellem 4,5-8,5. Derfor må vi stille os kritiske overfor vores måling og forholde os til, at der kan være fejlkilder ved disse målinger (dette uddybes i afsnittet Fejlkilder ). Også denne jord bærer præg af usorteret jord ud fra vores teksturanalyse. Den største materialegruppe er > 63 µm., hvilket karakteriseres som finsand jf. tabel 3. Vi kan ligeledes her, også ved teksturanalysen i dette område, vurdere at jorden umiddelbart ikke er særlig lerholdig da fraktionen < 63 µm. ligger på 11,5 % derfor kan vi også her konstatere, at fraktionen ikke er > 21 % og jordtypen må derfor klassificeres som morænesand. Dette stemmer igen overens med Per Smeds kort, der klassificerer området som enten værende hedeslette eller morænelandskab med overvejende lerbund, begge fra sidste Weischel-istiden. Man kunne også her forvente en mere lerholdig jord, hvis denne jord klassificeres som morænelandskab med overvejende lerbund, men dette kan skyldes lernedslæmning. Vridsløselille (Albertslund): I Vridsløselille tog vi jordprøver fra et forholdsvis bakket område, hvor der var omkringliggende marker og græsningsarealer. Vegetationen er derfor primært græs og kornsorter, men der er også små områder med skov og træer. Jorden var lysere end jorden i Vridsløsemagle, hvilket er meget naturligt, da mængden af humus her ikke er nær så stor fordi jorden er opdyrket (Clausen m.fl., 2007:144). Samtidig var jorden nem at grave i, og det mener vi kan have noget at gøre med, at jorden her er blevet pløjet. Men da vores jordprøver er taget under pløjelaget er de stadig brugbare i vores undersøgelser. 6

7 ph-værdien for dette område ligger på 8, og vil sige, at også denne jord er svagt til moderat basisk, og må derfor indeholde CaCO 3. Dette er at forvente af dansk jord. Derudover er det en opdyrket mark, hvor det må forventes, at der bliver kalket for at holde ph på 7,5, som er det optimale i forhold til næringstoffrigivelse (Andersen m.fl., 2006: ). Denne jord har ud fra vores teksturanalyse nogenlunde samme inddeling som jorden fra Vridsløsemagle. Den største materialegruppe er > 63 µm, hvilket jf. tabel 3 karakteriseres som finsand. Vi vurderer, at denne jord ikke er særlig lerholdig, da vi kan konstatere at fraktionen < 63 µm ikke ligger > 21%, hvorfor området klassificeres som morænesand. Per Smeds geomorfologiske kort klassificerer området som tunneldal, hvilket stemmer overens med vores tekstturanalyse, da sedimenterne er overvejende finsand og grovsand. Hedeland: I Hedeland, den tidligere grusgrav der nu er et aktivt natur- og fritidsområde, tog vi jordprøver et godt stykke inde i området på en overflade med vildtvoksende vegetation både græssorter og forskellige småtræer. I nærheden lå en sø, og en mindre bakke, derudover var der anlagt grussti tæt ved. Jorden var lys og gruset med mange sten i alle størrelser, og var nem at grave i, dog en anelse våd. I Hedeland er ph-værdien målt til 8. Vi vil ikke uddybe denne værdi yderligere, da dette allerede er beskrevet i afsnittene ovenfor. Til forskel for jordprøverne for Tranegilde Mose, Vridsløsemagle og Vridsløselille, viser vores teksturanalyse for dette område, at størstedelen af materialet består af grovsand: > 2 mm. på 28,0 %, > 500 µm. på 31,0 % og > 250 µm. på 16,0 %, som alle ligger i intervallet µm. Jorden her er derfor meget usorteret med store sedimenter, som udgangsmateriale primært bestående af de grovere partikler. Den største materialegruppe er >500 µm. på 31,0%, hvilket jf. tabel 3 karakteriseres som grovsand. Da fraktionerne >2mm, >500 µm og 250 µm er >50 kan jorden her klassificeres som smeltevandssand jf. tabel 3. Per Smeds kort karakteriserer området som lavliggende issø eller lignende søbassin, lanskab med dødisrelief, randmorænelandskab, morænelandskab fra Weischel istiden med overvejende sandbund. Dette stemmer overens med vores egne resultater af teksturanalysen, som viser at der er overvejende groft materiale i denne jordprøve. 7

8 Reerslev: Vi tog her vores jordprøve tæt ved en stor vej (Tingstedvej) i et veltrimmet område, hvor græsset slås, og der er plantet små bøgetræer langs vejen. Jorden var mørk, hård og svær at grave i, da den var meget kompakt. Den mindede alt i alt om humus og var moderat våd. I jordprøven fra Reerslev målte vi en ph-værdien på 8. Vi vil ikke uddybe denne værdi yderligere, da dette allerede er beskrevet i afsnittene ovenfor. Ud fra teksturanalysen for dette område, bærer det præg af en usorteret jord, hvor den største materialegruppe er > 500 µm. på 27,3%, hvilket jf. tabel 3 karakteriseres som grovsand. Vi vurderer, at denne jord ikke er særlig lerholdig da fraktionen < 63 µm. ligger på 14,1% og ikke ligger < 21%. Vi kan som nævnt tidligere ikke direkte vurdere indholdet af ler og silt, men konstatere at det ikke ligger > 21%, og derfor kunne jorden klassificeres som morænesand. Per Smeds kortet klassificerer dette område som landskab med dødisrelief og som enten morænelandskab fra Weischel istiden med overvejende lerbund eller sandbund. Den præcise lokation af jordprøven er svær at lokalisere via Per Smeds kort, hvilket gør det svært at lave en endelig vurdering af området. Ud fra vores teksturanalyse kan vi dog klassificere området som morænesand, hvilket tyder på, at netop denne jordprøve er taget i området som Per Smeds kort klassificerer som landskab med dødisrelief og morænelandskab fra Weischel istiden med overvejende sandbund. Man skal dog også her være opmærksom på, at der kan være tale om lernedslæmning, hvilket gør at en endelig klassificering er svær. Øst for Hedehusene: Jordprøven taget tæt ved parcelhusområde med passet vegetation på et græsstykke lignende en lille fodboldbane. Jorden lignede meget jorden i Reerslev - den var mørk og svær at grave i, og endnu sværere når vi kom 30 cm ned, hvor jorden var moderat våd. PH-værdien målte 8. Vi vil ikke uddybe denne værdi yderligere, da dette allerede er beskrevet i afsnittene ovenfor. Også dette område bærer præg af en usorteret jord. Ud fra vores teksturanalyse er de to største grupper > 500 µm. på 25,5% og > 63 µm. på 27,4%. Vi vurderer ligeledes, at denne jord ikke er særlig lerholdig, da fraktionen < 63 µm. ud fra vores teksturanalyse ligger på 12,1%, hvilket også her er > 21%, hvorfor jorden klassificeres som morænesand. Dette stemmer nogenlunde overens med Per Smeds kort, der klassificerer området som morænelandskab fra Weischel- istiden med overvejende lerbund. 8

9 Dette vurderer vi, da der kan være tale om lernedslæmning, hvilket kan være en af grundende til at fraktionen < 63 µm. ikke er større. Fejlkilder Fejlkilder for jordprøvetagningerne: Ud fra vores undersøgelse af jordbundsprøverne er det tydeligt at se, at den summerede vægt ikke udgør 100 %, hvilket tydeliggør, at man skal være opmærksom på, at der kan være fejlkilder ved disse jordbundsprøveundersøgelse. Dette kan være fejlkilder som disse: der kan sidde rester sedimenter i de forskellige lag/riste i rystemaskinen. da vi rystede jorden efter tørring, kan en fejlkilde være at jorden kan have været våd hvilket kan gøre målingen upræcis. vi kan have været upræcise i afvejningen af jorden. der kan have siddet rester på det redskab, som vi brugte til at overføre jorden til hhv. rystemaskinen og vægten. Der kan også have siddet rester af sedimenter på skovlen, vi har brugt til selve udgravningen og i selve rystemaskinen. idet rystemaskinen kun kan måle fraktioner < 63 µm. kan man ikke måle det præcise indhold af ler og silt (som har fraktioner helt ned til < 2 µm.- 20 µm.), hvilket også afspejles i vores resultater. Fejlkilder for ph-værdi prøvetagningen: Som nævnt i tidligere afsnit, er det ud fra vores prøvetagninger tydeligt, at der i vores opgavecase er fejl ved målinger af ph-værdier. Bl.a. har vi målt ph-værdien i Vridsløsemagle til at være på 9, hvilket ikke burde være muligt i en dansk jord. Disse fejlkilder kan være: for meget indikatorvæske. rester fra forrige måling pga. ikke korrekt rengjorte materialer. meget store intervaller på måleapparatet - vi kunne godt tænke os mere præcise intervaller for at specificere målingerne med flere decimaler. Beskrivelse af vandløb På kortudsnittet af Taastrup kan man tyde nogle større vandløb, hvilket er betegnet som bække og åer. Derudover er der mindre vandløb med et meget lineært forløb, hvilket vi antager for at være menneskeskabte, da naturen ikke på egen hånd kan skabe det sådan. Dette ses eksempelvis ved Kildebrønde Nordmark, på den sydlig del af kortet, samt nordligt for Vridsløsemagle, nordligt på kortet. Modsat ses f.eks. Baldersbæk, der bugter sig fra Hedehusene og har en sluse lige nord for Torslunde og derefter bugter sig videre til Ishøj Landsby, som er mere meandrerende og virker 9

10 derfor ikke menneskeskabt. Der forekommer ingen forgreninger som f.eks. fjerformede eller dendritiske vandløb, hvilket kan tyde på, at vi er i et område med stor menneskelig indgriben. Denne konklusion baserer vi desuden på, at der er en stor forekomst af meget små søer især på kortets sydlige del, hvilket kan tyde på dræning. Sidst kan nævnes et større åområde med eng og mose omkring Sengeløse og Vadsby Mose. Beskrivelse af kurvebilledet Som man kan se på billedet nedenfor, har vi valgt kun at indtegne højdeintervaller på et udsnit af Taastrup kortet. Det har vi valgt da vi mener, at dette stadig giver et godt indtryk af kortets landskab og de forskellige højder der er. I dette udsnit er det tydeligt at de største højdeforskelle er på kortudsnittets vestlige del, hvilket også er her kortets højeste punkt ligger. Til forskel for dette område er den østlige del af kortet præget af store områder uden de store højdeforskelle og intervaller i de individuelle højdeintervaller. Kortets laveste punkt, er kortets syd-østlige del og måler 1 meter hvilket ligger ved Tranegilde Mose, langs Store Vejleå og ved Idrætspladsen nord for Vallensbæk Strand. Kortets højeste punkt er kortets sydvestlige del måler 77 meter og ligger nordligt for Hedeland. Middelhøjden måles derfor ved at trække det laveste punkt fra det højeste punkt på kortet og dividere dette tal med 2, og fås til 77 m. 1 m. = 76. Middelhøjden fås derfor til 76 / 2 = 38 meter. Generelt bærer kortet præg af en højdestigning fra øst til vest i landskabets meget varierede landskabsformer. 10

11 Sammenfatning I denne caseopgave er det tydeligt, at dette område er meget varieret, både hvad angår højdeintervaller, terrænprofil samt ved jordbundsprøvernes analyse. Det sidste istidsfremstød, Weichselistiden, har præget landskabet så det ser ud som det gør i dag. Der er i Taastrup området mange forskellige landskabstyber som; morænelandskab med overvejende sand- og/eller lerbund fra Weichselistiden, randmorænelandskab, landskab med dødisrelief, hedeslette, tunneldal og lavtliggende issø, hvilket Per Smeds kort også tydeligt illustrerer. På grund af områdets meget variede landskab, og ikke mindst de grupperede men store højdeintervaller, er det i områder svært at dyrke landbrug. Det er eksempelvis områder som Hedeland, som i dag bliver brugt til fiskeri, rideture, spille golf, stå på ski om vinteren og nyde amfri teatret. Høje Taastrup kommune har udnyttet området til detailhandel, virksomhedder, institutioner og produktion, som stadig er i vækst, hvilket gør dette område afhængigt af en god infrastruktur. Man skal dog ikke køre ret langt ud af de forskellige byer, før man oplever landets ro og mange marker. Dette skyldes, at jorden her er god at dyrke i, fordi den indeholder meget kalk og ler. Kalken er kommet med de store gletsjere fra Øresund og Østersøen, der har overdækket store dele af landet. Ud fra vores 4 cm.-kort fra Kort og Matrikelstyrelsen kan man se, at der er meget bebyggelse og forholdsvis store byområder. Dette mener vi skyldes, at det er et område der er tæt på hovedstaden, og pga. den øgede urbanisering der er sket i løbet af de sidste mange år, er de mindre provins- og sovebyer blevet udvidet. Derudover er vi gået fra at være et landbrugssamfund til at være et informations- og videnssamfund, som gør, at der ikke er så store dele af jorden der opdyrkes specielt ikke i de områder der ligger tæt på storbyerne. Den øgede produktivitet har også medført, at behovet for landbrugsjord er blevet mindre, og de dårligste jorde vil formentlig ikke blive opdyrket igen fremover. Vi vurderer, at Taastrup området gennem sin udvikling har udnyttet området godt, og har forsøgt at bevare naturen i visse dele. De er meget interesseret i grøn tænkning, hvilket udnyttelsen af de grønne områder også bærer præg af (fx Hedeland og Vestskoven). Undervisningsforløb Mål med vores undervisning Herunder skitseres de trinmål efter 8.klassetrin for faget geografi, som vores undervisningsforløb afdækker: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til, at: kende til dannelsen af det danske istidslandskab og anvende enkelte begreber til at beskrive landskabsformer, herunder hævet havbund, smeltevandsslette, moræne - og 11

12 dødislandskaber. give eksempler på is, vands og vinds erosions-, transport- og afrejringsformer og deres betydning for landskabers udformning. anvende kort og data som et væsentligt arbejdsredskab til at søge viden om og svar på geografiske spørgsmål som klimaændringer, landskabsdannelse, plantevækst, levevilkår, handel, bæredygtighed, infrastruktur og fysisk planlægning. kende til grundprincipper for korttegning og fremstilling og enkle kort på grundlag af egne undersøgelser. fortage enkle geografiske undersøgelser, herunder vejropservationer, jordbundsbestemmelser, stenbestemmelse, trafiktælling, infrastruktur, bykartering og bosætningsmønstre, informationssøgning og statistiske undersøgelser i lokalområdet og på ekskursioner. kende til de vigtigste signaturforklaringer og begreber til forståelse af fysiske og tematiske kort til brug ved formidling. (FMG, 2009:5-6) Selve undervisningsforløbet (Undervisningens hvad) Vi tager udgangspunkt i, at skulle undervise en 8. klasse i to lektioner om ugen, og vi forventer at undervisningsforløbet varer 5 uger, således at undervisningsforløbet kommer til at være ti lektioner i alt. Vi tager det for givet, at eleverne allerede på forhånd har fået kendskab til glacialmorforlogi og processerne i kvælstofkredsløbet, da dette er en forudsætning for forståelsen af emnet jordbund. Indhold Mål Aktivitet Materiale Uge 1 En hurtig repetition af glacialmorfologi. Introduktion til emnet jordbund. Klasseundervisning med fokus på jordbundstyper: - Hvad er jord? - Hvad består det af? - Hvilken type jord har vi i DK? - Hvorfor er jorden så forskellig i DK? Vise eleverne forskellige typer jord. At eleverne får en introduktion til emnet. Får større viden om jord, hvordan jord er dannet og hvilke sedimenter jorden indeholder; materiale, kornstørrelse mm. Før-aktivitet: Eleverne laver et begrebskort ved at de individuelt skriver fagbegreber indenfor glacialmorfologi og grupperer begreberne i 3- mandsgrupper. Eleverne læser en margentekst og svarer med en farvet tousch på spørgsmål de selv har formuleret ud fra teksten. Computer (til begrebskort) Jordtyper fra moræne, tunneldal, hedeslette og randmoræne. Geografibog en Eleverne får i grupper udleveret 12

13 noget jord som de skal beskrive ud fra deres forforståelse. Uge 2 Opsamling på, hvad vi lærte i sidste uge. - Hvad er mineraljord? - Jordens ph og dens betydning. Vise eleverne jordbundskort og skema over mineraljordens partikler og kornstørrelser. Herefter diskuteres betydningen af disse. Forberedelse af cykelrute til næste uges udflugt udfra landskabstyper i skolens nærområde udfra Per Smeds kort At eleverne får kendskab til mineraljord og phværdiens betydning for jorden. At eleverne får kendskab til hvor mange forskellige jordbundstyper der finde i Danmark, og hvordan istiden har påvirket jordbunden og de forskellige jordbundsprofiler i landet. Klassisk klassediskussion i opsamling og til generel forklaring af mineraljord og phværdiens betydning. Klassediskussion af jordbundskort og de forskellige kornstørrelser og deres betydning. Gruppearbejde ved opdyrkning i forskellige jordbundstyper. Computer (evt. til noter) Oversigt over mineraljord og kornstørrelse r. Jordbundsko rt Forskellige jordbundstyper. Uge 3 Indsamling af jordprøver fra de tre udvalgte landskabstyper. (Findes alle typer ikke i nærområdet har læreren medbragt denne jordtype). Tilbage på skolen skal eleverne opstille hypoteser for, hvad der kan dyrkes i deres jord og hvorfor det kan dyrkes Herefter dyrkes i den indsamlede jord. At eleverne bliver aktiveret og får skabt en motivation for emnet ved selv at arbejde med jorden. Herudover ønsker vi at skabe sammenhæng mellem den teori eleverne lærer i skolen og naturen, således at eleverne kan se, hvordan området ser ud i virkeligheden. At eleverne kan ræsonnere sig frem til (ud fra allerede etableret viden), hvad der kan dyrkes i de forskellige jordbundstyper. Indsamling af jordprøver - cykeltur. Eleverne skal opstille hypoteser om deres jordbundstyper på papir i gruppen, hvorefter hypoteserne diskuteres fælles i klassen. Cykel Spader Skovle Tommestok/ målebånd Poser til jord 4 cm.-kort fra Kort og Matrikelstyre lsen phmåleudstyr Papir og blyant 13

14 Uge 4 Opsamling: Eleverne trækker ét begreb (forberedt af læreren) som de parvis skal skrive en kort tekst om/beskrivelse af. Begreberne kunne f.eks. være: - ph - Morænejord - vegeation - humus - osv. Herefter præsenteres begreberne for resten af klassen. Eleverne får udleveret kopier af 4 cm-kort fra skolens omkringliggende område, og laver højdeintervaløvelsen (bilag 1) At eleverne kan sætte ord på, og beskrive begreber om jordbund. At eleverne lærer at aflæse 4 cm.-kort fra Kort og Matrikelstyrrelsen At eleverne får en forståelse af, hvorfor højdeintervallerne ligger som de gør i deres område, og hvordan isen har påvirket jorden. At få klarlagt elevernes forståelse i form af begrebskort. Pararbejde i begrebsforklaringerne og klassesamtale i præsentationen af disse. Højdeintervaløvelsen laves parvis, men det er vigtigt her at pointere for eleverne at det er en samarbejdsøvelse, således at det ikke er den ene der kommer til at sidde og lave det. Kortet samles og øvelsen diskuteres i plenum. Begrebskort laves individuelt. Compute r (evt. til noter og til begrebsk ort) 4 cm.- kort fra Kort og Matrikel styrelsen. Farvebly anter Geografi bogen Klassediskussion af øvelsen Eleverne laver et nyt begrebskort Uge 5 Opsamling fra sidst Eleverne introduceres for mineralisering og kvælstofkredsløbet ud fra noget tekst de har skulle læse hjemme. Se film om kvælstofkredsløbet. Eleverne skal undervejs notere sig alle kemiske processer (navne på processerne). Se på hvad der er kommet frem af den dyrkede jord fra uge 3 + snak om hypoteser og resultater Multiple choice test Aktivere forforståelsen og skabe genkendelse af kvælstofkredsløbet fra biologi. At eleverne kan udpege vigtige elementer og processer i kvælstofkredsløbet. At eleverne får et billede af, hvorvidt deres hypoteser holder og hvorfor de evt. ikke gør. At eleverne kan bruge deres viden i test. Evaluering af hele forløbet Klassesamtale i opsamlingen. Her kan man evt. i samarbejde med eleverne lave et fælles begrebskort på tavlen. Der tales kort om kvælstofkredsløbet og mineralisering i plenum, hvorefter der sættes en film på som ses i fællesskab. Eleverne diskuterer i grupper de hypoteser de har opsat for deres forsøg fra uge 3. Eleverne laver individuelt multiple choice test. Compute r (evt. til noter) Geografi bogen 14

15 Litteratur Andersen, Torben m.fl. (2010): Geografihåndbogen, Systime Christensen, Leif (1992): Kortanalysens grundprincipper - Det fysiske landskab Folkeskoleloven, hentet d.25 maj 2012: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=133039#k1 FMG: Fælles mål for faget geografi, 2009, faghæfte 14 Kort og matrikelstyrelsens 4 cm kort over Taastrup-området Smed, Per (1981): Landskabskort over Danmark - Blad 4, Sjælland, Lolland, Falster, Bornholm, Geografforlaget 5464 Brenderup Vejledning til den skriftlige prøve i geografi, hentet d.19 juni afsluttende- proever/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf11/110912_proevevejledning_geografi.ashx Bilag 1 Øvelsesvejledning til højdeintervaløvelse: Man kopierer et 4 cm kort fra Kort og Matrikelstyrelsen og forstørrer en smule. Herefter klipper man kortet ud 4 x 4 rubrikker hvorefter eleverne i grupper/enkeltvis farvelægger efter højdeintervaller. Til sidst samles kortet igen og man har nu et helt 4 cm kort der er indtegnet efter højdeintervaller. Denne øvelse skal lære eleverne at læse og overskue kort, samt at analysere et område ud fra et kort. Man skal dog gøre sig nogle didaktiske overvejelser om hvilket kort man vælger så nogle elever ikke kun får en bydel at analysere. Derudover kan man overveje hvorvidt eleverne skal arbejde i grupper for at udvikle deres kompetencer indenfor det faglige geografisprog, eller individuelt hvilket kan give eleven større indblik i at arbejde med kortet selvstændigt. (Læreren skal medbringe farver så eleverne bruger de samme farver i forskellige højdeintervaller). 15

Geografi Indstillingsopgave 1 Et dansk natur område 1513 I Ballerup NV

Geografi Indstillingsopgave 1 Et dansk natur område 1513 I Ballerup NV Geografi Indstillingsopgave 1 Et dansk natur område 1513 I Ballerup NV 17. december 2010 Hold Ge 28-1 Underviser Martin Hermansen Antal anslag: 28.831 Svarende til 11 normalsider Katrine Larsen Mosbæk

Læs mere

Geografi Indstillingsopgave 1 Et dansk natur område 1513 I Ballerup NV

Geografi Indstillingsopgave 1 Et dansk natur område 1513 I Ballerup NV Geografi Indstillingsopgave 1 Et dansk natur område 1513 I Ballerup NV 3.maj 2012 Hold Ge 28-1 Underviser Martin Hermansen Antal anslag: 37 877 Svarende til normalsider: 14,5 Lars Bo Hansen 30281002 Katrine

Læs mere

Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2012/2013 8. ÅRGANG - GEOGRAFI FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden omvigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

Geografi. En opgave om landskabsformer, morfologi og dannelse med udgangspunkt i Ballerup og omegn. Tim Djursing 30280503. Casper Vinding 30280516

Geografi. En opgave om landskabsformer, morfologi og dannelse med udgangspunkt i Ballerup og omegn. Tim Djursing 30280503. Casper Vinding 30280516 Geografi Opgave 1 En opgave om landskabsformer, morfologi og dannelse med udgangspunkt i Ballerup og omegn Tim Djursing 30280503 Casper Vinding 30280516 Indholdsfortegnelse Ballerup og omegn kort 1513

Læs mere

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Teori - klima- og plantebælter... 2 Klimazoner og plantebælter... 2 Hydrotermfigurer... 4 Vejledning Klimamålinger... 7 Teori jordbund...

Læs mere

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter Jordbundsrapport (jordbundsprofil og laboratorieforsøg) Klimarapport (Det globale klima - hydrotermfigurer og klimamålinger) Opgaver Stenbestemmelse

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Geografi evaluering 2013-2014. Regionale og globale mønstre

Geografi evaluering 2013-2014. Regionale og globale mønstre Regionale og globale mønstre Trinmål efter 8. klassetrin placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem, herunder polarfronte, passatvinde og ITK (den intertropiske konvergenszone) sætte det

Læs mere

Årsplan Geografi. Oversigt. Materiale. Mål. Aktiviteter. Geografi 6/7. klasse 2013-2014

Årsplan Geografi. Oversigt. Materiale. Mål. Aktiviteter. Geografi 6/7. klasse 2013-2014 Årsplan Geografi Geografi 6/7. klasse 2013-2014 Oversigt Faget geografi i 7. Klasse benytter grundbogen og aktivitetsbogen som fælles nævner i klasseundervisningen. Ved siden af arbejdet med bogen vil

Læs mere

Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet

Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Regionale og globale mønstre placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem, herunder polarfronte, passatvinde og ITK (den intertropiske konvergenszone)

Læs mere

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode

Læs mere

Del- og slutmål for faget geografi.

Del- og slutmål for faget geografi. Del- og slutmål for faget geografi. Delmål for faget Geografi efter 8. klassetrin beskrive jordens inddeling i klimazoner og plantebælter beskrive det globale vandkredsløb placere de væsentligste elementer

Læs mere

Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen

Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen I forbindelse med feltarbejdet på de udvalgte KUPA lokaliteter blev der indsamlet jordog sedimentprøver til analyse i

Læs mere

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Her på siden er en oversigt over de 2 rapporter og 4 opgaver, I skal aflevere efter kurset. Rapporterne og opgaverne er nærmere beskrevet i dette kompendium.

Læs mere

Geografi. Slutmål for faget geografi efter 9. klassetrin

Geografi. Slutmål for faget geografi efter 9. klassetrin Formål for faget geografi Geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige

Læs mere

GEOGRAFI. Formål med faget

GEOGRAFI. Formål med faget GEOGRAFI Formål med faget Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden. Eleverne

Læs mere

Årsplan i geografi for 8. Klasse

Årsplan i geografi for 8. Klasse Årsplan i geografi for 8. Klasse Periode Emne/Fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering August På tur langs isranden. At give eleverne kendskab til og forståelse for hvilke naturkræfter, der har skabt og skaber

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013

Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013 Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013 2 lektioner pr. uge Årsplanen tager udgngspunkt i Fælles Mål 2009 - Geografi, trinmål efter 9. klassetrin Trinmål for faget geografi efter 9. klassetrin Materialer

Læs mere

Globale mønstre Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Globale mønstre Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Formål for faget geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af Guds skaberværk i hele dets mangfoldighed, herunder de naturgivne og kulturskabte

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Lærervejledning - Geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Lærervejledning - Geografi 7.-9. klasse Generel introduktion til emnet Egebjerg Bakker Egebjerg Bakker og omegn rummer en række landskabselementer, som illustrerer hvordan isen og vandet i forbindelse med sidste istid formede landskabet. Istidslandskaber

Læs mere

Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Målet med Geografiundervisningen: Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om

Læs mere

Metodebeskrivelse Jordbundsundersøgelser

Metodebeskrivelse Jordbundsundersøgelser Metodebeskrivelse Jordbundsundersøgelser 4. Jordbundskortlægningen Erfaringer fra DJF s jordbundskortlægninger andre steder i landet har hidtil været, at der findes en betydelig jordbundsmæssig variation,

Læs mere

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Den lokale strålingsbalance... 2 Teori - klima- og plantebælter... 6 Klimazoner og plantebælter... 6 Hydrotermfigurer... 8 Teori jordbund...

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

Undervisningsplan for faget geografi

Undervisningsplan for faget geografi RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Klasse: 8.b Lærer: Jytte Pedersen Relation til Fælles Mål

Klasse: 8.b Lærer: Jytte Pedersen Relation til Fælles Mål Fagårsplan 10/11 Fag: Geografi Fagområde/ emne Intro til faget, samt hvad ved eleverne og hvad mangler de fra Geotoper 1? Danske naturlandskaber Periode Mål Eleverne skal have kendskab til : 33-34 - til

Læs mere

Årsplan 2012/2013. 9. a/b - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2012/2013. 9. a/b - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2012/2013 9. a/b - GEOGRAFI FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden omvigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Øvelsesvejledning - Den lokale strålingsbalance... 2 Teori Jordbund... 6 Øvelsesvejledning - Jordbund... 11 Vejledning - Jordbundsprofil i

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2013 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer stx ngc Hans Jørgen Madsen Hold 2.t Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel

Læs mere

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Kystklinter med fedt ler, dødislandskaber, smeltevandsdale, randmorænelandskaber og hævet havbund fra Stenalderen Det geologiske interesseområde, der strækker

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Naturgeografi C Svend

Læs mere

Årsplan i geografi for 8. og 9. årgang 2015 2016 Sydvestmors Friskole

Årsplan i geografi for 8. og 9. årgang 2015 2016 Sydvestmors Friskole Årsplan i geografi for 8. og 9. årgang 2015 2016 Sydvestmors Friskole Emner: Vi vil i løbet af året behandle følgende overordnede emner i geografiundervisningen: Korttyper, vulkaner, jordskælv og pladetektonik,

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha. Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled Naturstyrelsen, Østsjælland Ref. nakpe Den 1. maj 2014 Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

Øvelse 1: Et dansk naturområde

Øvelse 1: Et dansk naturområde Øvelse 1: Et dansk naturområde Fag: Geografi Vejleder: Karl-Erik Balsvig Udarbejdet af: Morten Nydal 230921 Christian Worm 230930 Rune S. Johansen 242141 Dato: 21. december 2005 Frederiksberg Seminarium

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

GEOGRAFI. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der

GEOGRAFI. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der GEOGRAFI FORMÅL FOR FAGET Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Foto 1: Ulvshalevej løber langs overgangen mellem den let skrånende landbrugsflade og rørsumparealerne ud mod Stege Bugt. Til

Læs mere

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne.

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne. 1. Modul Uge 34-38 Intro til faget Danske landskaber 1. Istider 2. Istidslandskaber 3. Hedesletter og bakkeøer 4. Morænelandskaber 5. Tunneldale 6. Smeltevandsdale 7. Åse 8. Landskaber 9. Hvorfra kom isen?

Læs mere

Præsentation: Geografi handler om lokalisering og rumlig udbredelse. Det betyder, at stedsbestemmelse og kortlægning er centralt for geografifaget.

Præsentation: Geografi handler om lokalisering og rumlig udbredelse. Det betyder, at stedsbestemmelse og kortlægning er centralt for geografifaget. Jorden set fra oven Niveau: 7. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Geografi handler om lokalisering og rumlig udbredelse. Det betyder, at stedsbestemmelse og kortlægning er centralt for geografifaget.

Læs mere

Øksendrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21

Øksendrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21 Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21 Levende hegn langs bivejene er karakteristisk for området. Fra registreringspunktet set mod syd. Fra registreringspunktet set mod nordvest.

Læs mere

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle.

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle. Regionale og lokale geologiske interesseområder i Allerød Kommune Litra Navn Baggrund for udpegning samt A. B. Tippen i Lynge Grusgrav Tipperne i Klevads Mose Lokale geologiske interesseområder for information

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE MOGENS H. GREVE OG STIG RASMUSSEN DCA RAPPORT NR. 047 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Gundsømagle Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Landskabskarakteren Byen, havnen og de sandede hedeområder syd for Grenaa er karaktergivende for området.

Landskabskarakteren Byen, havnen og de sandede hedeområder syd for Grenaa er karaktergivende for området. Karakterområde 30 Grenaa Grenaa Havn, der foruden fiskerihavn og færgehavn også rummer en større industrihavn med fiske- og værftsindustri. Beliggenhed og afgrænsning Grenaa ligger østligst på Djursland

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

Årsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Beskrive forskellige Uge 33 37 korttyper Beskrive længde og breddegrad Forklare kortets signaturer

Læs mere

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Bølget morænelandskab med overvejende herregårdspræg, enkelte landsbyer og større infrastruktur

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 - Geografi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Globale

Læs mere

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG Natur/Teknik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i Natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt

Læs mere

Undervisningsforløb. Titel: Strandsand, hvad består det af? Fag: Natur og teknik, matematik, geografi. Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10.

Undervisningsforløb. Titel: Strandsand, hvad består det af? Fag: Natur og teknik, matematik, geografi. Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10. Undervisningsforløb Titel: Strandsand, hvad består det af? Fag: Natur og teknik, matematik, geografi Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10. klasse Årstid: Forår, Sommer, Efterår, Vinter Kort om: Danmarks 7300

Læs mere

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING Udvidelse af Endrup Transformerstation Udarbejdet for Energinet.dk Landskabsrådgiver:

Læs mere

Formål for faget geografi. Slutmål for faget Geografi

Formål for faget geografi. Slutmål for faget Geografi FAGPLAN FOR GEOGRAFI FERRITSLEV FRISKOLE side1 Formål for faget geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse for de naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-38 Luft og vand Forsøg individuelt og i grupper Bruduge uge 39 Tværfagligt med matematik 40-46 Blade og træer Tværfagligt

Læs mere

GEOGRAFI ÅRSPLAN - 7.Kl 2015/16

GEOGRAFI ÅRSPLAN - 7.Kl 2015/16 1. Modul Uge 34 37 Intro til faget Danmarks kulturlandskab 1. Bebyggelsestyper. 2. Landsbyen. 3. Udskiftning. 4. Købstæder. 5. Stationsbyer. 6. landvinding. 7. Fakta om geografien. 8. Ud i geografien.

Læs mere

Møborg Bakkeø. Møborg Kirke med udsigten mod nordvest. Landskabskarakteranalyse... 182-189 Landskabsvurdering... 190-199

Møborg Bakkeø. Møborg Kirke med udsigten mod nordvest. Landskabskarakteranalyse... 182-189 Landskabsvurdering... 190-199 Møborg Bakkeø L A N D S K A B S K A R A K T E R O M R Å D E L Møborg Kirke med udsigten mod nordvest. Landskabskarakteranalyse... 182-189 Landskabsvurdering... 190-199 187 Landskabets nøglekarakter Møborg

Læs mere

Fælles Mål. Faghæfte 14. Geografi

Fælles Mål. Faghæfte 14. Geografi Fælles Mål Faghæfte 14 Geografi Fælles Mål Faghæfte 14 Geografi Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 22-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave, 1.

Læs mere

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Udstykning af skolehaven

MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Udstykning af skolehaven SIDE 1 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN MATEMATIK Udstykning af skolehaven SIDE 2 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN 3 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN INTRODUKTION

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Hovedgaard skole, 8. klasse. Erhverv:

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Hovedgaard skole, 8. klasse. Erhverv: Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Hovedgaard skole, 8. klasse. Erhverv: 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet Fag

Læs mere

Indskoling. Børn i verden

Indskoling. Børn i verden Indskoling Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

Notat om det fremtidige behov for råstoffer i Region Sjælland

Notat om det fremtidige behov for råstoffer i Region Sjælland Notat om det fremtidige behov for råstoffer i Region Sjælland Den samlede årlige indvinding af sand, grus og sten og kalk/kridt i regionen var i 2009 på ca. 5,3 mio. m 3. Heraf udgjorde indvinding af kalk

Læs mere

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Arbejdsopgave til 1. del Målgruppe: 1g eller 2g Forløbets varighed: 10-12 timer 1. Forløbets faglige mål og faglige indhold skal fastlægges

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Geografi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Geografi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Geografi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Geografi KLASSE:

Læs mere

2. klasse. Børn i verden

2. klasse. Børn i verden 2. klasse Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx /gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

Et tværfagligt undervisningsforløb i fysik, matematik, geografi og biologi. SOLFANGER

Et tværfagligt undervisningsforløb i fysik, matematik, geografi og biologi. SOLFANGER Et tværfagligt undervisningsforløb i fysik, matematik, geografi og biologi. SOLFANGER SOLFANGER - MILJØ I år har Danmarks Naturfredningsforening lavet en top 10 liste over affald fundet I naturen Dåser

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Hvilke geologiske forhold skal man som sagsbehandler især lægge mærke til? www.dgf.dk GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Geologiske

Læs mere

Fælles Mål 2009. Geografi. Faghæfte 14

Fælles Mål 2009. Geografi. Faghæfte 14 Fælles Mål 2009 Geografi Faghæfte 14 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 16 2009 Fælles Mål 2009 Geografi Faghæfte 14 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 16 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Geografi

Årsplan Skoleåret 2012/13 Geografi Årsplan Skoleåret 2012/13 Geografi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 12/13. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. Fagplan for 7. klasse i geografi Uge

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT DET EVENTYRLIGE MINECRAFT - En lærervejledning Lasse Schieck, Andreas Elsberg, Karina K. Martinsen & Tenna Kristensen INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION... 2 MÅL... 3 DIDAKTISKE OVERVEJELSER... 4 PRÆSENTATION

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni 14 Institution Marie Kruse Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Naturgeografi C Nicolai Lind Bentsen + Kim Tvede Rasmussen 1e Oversigt over gennemførte

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING 3.04 De kolde jorde AF BO ELBERLING Kulden, mørket og vinden får det meste af året jordbunden på Disko til at fremstå gold og livløs. Men hver sommer får Solen magt, og sneen smelter. Hvor jorden ikke

Læs mere

Vejledning til den skriftlige prøve i geografi

Vejledning til den skriftlige prøve i geografi Vejledning til den skriftlige prøve i geografi Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 3 Indledning

Læs mere

Årsplan for faget Natur/Teknologi i 5. kasse, 2015/16

Årsplan for faget Natur/Teknologi i 5. kasse, 2015/16 Årsplan for faget Natur/Teknologi i 5. kasse, 2015/16 Eleverne i 5. klasse skal derfor arbejde med følgende årsplan: Uge Faglige mål/tema 34-39 her med temaet: Det danske landskab 40-42 her med temaet:

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Geografi Klasse: 7.a.b.c. Lærer: Jytte Pedersen Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Geografi Klasse: 7.a.b.c. Lærer: Jytte Pedersen Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Geografi Klasse: 7.a.b.c. Lærer: Jytte Pedersen Fagområde/ emne Periode Mål Eleverne skal have kendskab til: Intro til faget 33-34 - til faget geografi og øge opmærksomheden på fagudtryk

Læs mere

1 Teestrup issølandskab med morænebakker

1 Teestrup issølandskab med morænebakker LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 23 1 Teestrup issølandskab med morænebakker Nøglekarakter Issølandskab med et jævnt stigende og faldende terræn, øst-vestgående morænebakker, adskillige åer samt intensivt

Læs mere

RENTES REGNING SIMULATION LANDMÅLING MÅLSCORE I HÅNDBO . K R I S T I A N S E N KUGLE G Y L D E N D A L

RENTES REGNING SIMULATION LANDMÅLING MÅLSCORE I HÅNDBO . K R I S T I A N S E N KUGLE G Y L D E N D A L SIMULATION 4 2 RENTES REGNING F I NMED N H REGNEARK. K R I S T I A N S E N KUGLE 5 LANDMÅLING 3 MÅLSCORE I HÅNDBO G Y L D E N D A L Faglige mål: Anvende simple geometriske modeller og løse simple geometriske

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Norsminde

Pilotområdebeskrivelse Norsminde Pilotområdebeskrivelse Norsminde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere