Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus
|
|
- Torben Kristiansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Her på siden er en oversigt over de 2 rapporter og 4 opgaver, I skal aflevere efter kurset. Rapporterne og opgaverne er nærmere beskrevet i dette kompendium. Rapporter Geografirapport nr. 1: Den lokale strålingsbalance Geografirapport nr. 2: Jordbund Opgaver Opgave 1: Klima (består af tre dele) Opgave 2: Stenbestemmelse Opgave 3: Feltarbejde på stranden Opgave 4: Kortanalyse 1
2 Indhold Geografirapport nr. 1: Den lokale strålingsbalance... 3 Geografirapport nr. 2: Jordbund... 4 Bilag 1 Figurer... 6 Bilag 2 - Dataark til jordbundsundersøgelser... 8 Opgave 1: Klima Del 1: Det globale klima - analyse af 6 klimastationer Del 2: Temperatur, nedbør og luftfugtighed Del 3: Dine egne klimamålinger Opgave 2: Stenbestemmelse Figur 1: Undersøgelsesnøgle til bestemmelse af bjergarter Figur 2. Bjergarternes kredsløb Opgave 3: Feltarbejde på stranden Opgave 4: Kortanalyse Orienteringsløb i skoven
3 Geografirapport nr. 1: Den lokale strålingsbalance Formål At måle den lokale strålingsbalance og tegne en skitse af den. At udregne albedoen for to forskellige overflader. Hypotese Hvilke resultater forventer I? Hvilken sammenhæng forventer I, at der er mellem den aktuelle strålingsbalance ved jordoverfladen og det aktuelle vejr? Fremgangsmåde Her skal være en beskrivelse af, hvordan I udførte målingerne (hvad I gjorde)? Indsæt gerne et billede. Teoriafsnit Beskriv kort teorien bag jordens strålingsbalance. Forklar også hvad begrebet albedo betyder. Resultater og databehandling Vedlæg skemaerne med jeres målinger eller skriv målingerne her i afsnittet. Tegn en skitse af den lokale strålingsbalance og vedlæg den. Diskussion og konklusion Svar på følgende spørgsmål: a) Hvordan passede jeres resultater med hypotesen? b) Hvilke faktorer spiller ind på om den samlede strålingsbalance er positiv eller negativ? c) Hvad vil du forvente, at der sker med temperaturen senere på dagen, hvis strålingsbalancen er positiv? Hvad hvis den er negativ? d) Hvordan passer jeres udregnede albedoværdier med teorien? e) Hvilken betydning har overfladens beskaffenhed for strålingsbalancen (inddrag figur 2.5 s. 33 i Alverdens Geografi i forklaringen). f) Hvilke fejlkilder er der ved forsøgene? 3
4 Geografirapport nr. 2: Jordbund Formål At give en karakteristik af forskellige jordbundstyper At sammenligne data med teorien Fremgangsmåde Øvelsesvejledninger findes kompendiet Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus. I dette afsnit skal der være en beskrivelse af, hvad I gjorde i forsøget (i skoven og i laboratoriet). Indsæt meget gerne et billede af jordbundsprofilet fra skoven. Der skal altså være en beskrivelse af, hvordan I bestemte: jordens bestanddele ved en sigteanalyse jordens ph jordens humusindhold Teoriafsnit I teoriafsnittet skal du inddrage de figurer, som er vedlagt i bilag 1. 1) Gør rede for forskellene mellem de to almindelige jordbundstyper i Danmark muldjord og morjord. 2) Beskriv nogle af de faktorer som har betydning for, om en jordbund er god eller dårlig (at dyrke). Svar herunder på følgende spørgsmål: a) Hvad er humus? b) Hvilken betydning har humus for jordens dyrkningsegenskaber? c) Hvor i Danmark har vi den bedste dyrkningsjord? Hvorfor? (fig eller figur 3 i bilag 1) d) Hvilken betydning har jordens indhold af ler og sand for evnen til at holde på vand? e) Hvor i Danmark har jorden den laveste ph-værdi og hvorfor? f) Hvorfor er det vigtigt, at jorden ikke er for sur? g) Hvordan kan en dårlig landbrugsjord behandles, så den bliver til en bedre landbrugsjord? Hvilke ulemper kan der ved denne behandling? Resultater og databehandling Dataark i bilag 2 udfyldes og vedlægges. 4
5 Diskussion og konklusion Her skal I bl.a. komme ind følgende: Gør rede for jordens sammensætning, som I bestemte ved sigtning (jordbundskarakteristikken på s. 15). Sammenlign og diskuter resultaterne fra bestemmelsen af jordtype, ph og humusindhold (sammenlign med muldjord og morjord fra teorien. Inddrag figur 1 og 2 fra bilag 1). Hvordan passer jeres resultater med det I ville forvente ud fra kortet, som viser jordbundsfordelingen i Danmark (figur 3 i bilag 1)? Diskuter mulige fejlkilder ved jeres forsøg. 5
6 Bilag 1 Figurer Figur 1 Figur 2 6
7 Figur 3 7
8 Bilag 2 - Dataark til jordbundsundersøgelser ph resultat. ph - Ohlsens enke ph Eng Skov Jordhorisont Tykkelse af A-horisont cm Eng Skov 8
9 Sigteanalyse Totalvægt af jorden: Materialebetegnelse Sigte Vægt af jordfraktionen (m) Jord 1 Jord 2 Sten/grus Grovsand Grovsand/mellemsand Mellemsand Mellemsand/finsand Finsand Ler/silt 2 mm 1 mm 0,5 mm 0,25 mm 0,125 mm 0,063 mm Bunden Materialebetegnelse Kornstørrelse Vægtprocent (u) Jord 1 Jord 2 Sten/grus Grovsand Grovsand/mellemsand Mellemsand Mellemsand/finsand Finsand Ler/silt > 2 mm 1-2 mm 0,5-1 mm 0,25-0,5 mm 0,125-0,25 mm 0,063-0,125 mm < 0,063 mm (bunden) (m) målt (u) udregnet 9
10 Jordbundskarakteristik I bestemmelsen af jordbundens overordnede betegnelse bruges nedenstående skema. Her skal i bruge vægtprocenten for sand i alt, finsand og ler/silt. Sand i alt = Grovsand + Grovsand/mellemsand + Mellemsand + Mellemsand/finsand + Finsand = % Finsand = mellemsand/finsand + finsand = % 10
11 Opgave 1: Klima Del 1: Det globale klima - analyse af 6 klimastationer I øvelsen skal du bruge figur med Vahls klima- og plantebælteinddeling, klimazonekort og produktionskort (evt. temperaturkort og kort over årsnedbør i atlasset). På de udleverede ark finder du 6 hydrotermfigurer fra vidt forskellige steder på Jorden. Vha. ovenstående hjælpemidler skal du for hver hydrotermfigur gøre følgende: 1. Bestem klimazonen husk argumenter for bestemmelsen 2. Bestem plantebæltet - husk argumenter for bestemmelsen 3. Ud fra klimazonen og plantebæltet skal du komme med et bud på en mulig lokalitet. Dette gøres vha. et kort over verden hvor klimazoner og plantebælter er markeret (fig i Alverdens geografi eller tilsvarende kort i atlasset) 4. Beskriv områdets landbrugsmuligheder ved at give eksempler på karakteristiske landbrugsprodukter. Gør dette ud fra din egen viden, relevante sider i lærebogen samt atlassets produktionskort. 11
12 12
13 Del 2: Temperatur, nedbør og luftfugtighed Forklar først hvad absolut, maksimal og relativ luftfugtighed er. Lav derefter nedenstående øvelser: 1) Hvad er den maksimale luftfugtighed for en luftmasse hvis temperatur er 10 o C? Og hvad er den for en luftmasse med temperaturen 25 o C? 2) Hvad er dugpunktstemperaturen for en luft som indeholder 20 g vanddamp pr. m 3? 3) Hvis en luftmasse på 15 o C har en absolut luftfugtighed på 8 g/m 3, hvad er så den relative luftfugtighed? 4) Hvad skal luftmassen i spørgsmål 3) afkøles til for at den relative luftfugtighed bliver 100%? 5) Se på skitsen af et bjerg nedenfor. Ved punktet a. rammer en luftmasse med en temperatur på 20 o C bjerget. Luftmassen indeholder 10 g vanddamp pr. m 3. Luftmassen stiger op ad bjerget. Ved punktet b. begynder det at regne. Ved punktet c. har luftmassen nået toppen af bjerget. Ved punktet d. er luften steget hele vejen ned ad bjerget. Udregn temperaturen, absolut luftfugtighed og relativ luftfugtighed ved punkter a., b. og c. og d. Forklar hvad der foregår på turen over bjerget. 13
14 Del 3: Dine egne klimamålinger Beskriv og forklar hvad du kan se ud fra dine egne målte data om klimaet forskellige steder og til forskellige tider på din tur i går. Kom blandt andet ind på følgende: Er der forskel på temperaturen tæt på og langt væk fra havet? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvilken forskel er der på den relative luftfugtighed i skovbunden og i luften? Og hvilken betydning har denne forskel? Har vinden nogen indflydelse på temperatur og luftfugtighed? Sammenlign dine egne data med de udleverede data fra i går fra DMI. Se på graferne som viser temperatur og relativ luftfugtighed det sidste døgn. Hvilken sammenhæng er der mellem de to? Husk at være omhyggelig i beskrivelsen af lokaliteten så I senere kan genkalde jer, hvor I var da I lavede målingerne. 14
15 Tabel Klimamålinger Brug den håndholdte klimastation til at måle temperatur, relativ luftfugtighed og vindhastighed ved jordoverfladen og i ca. 2 m s højde på engen, i skoven og ved stranden. Husk omhyggeligt at notere sted, tidspunkt, højde for HVER måling. 15
16 Opgave 2: Stenbestemmelse I skal bestemme hvilke bjergarter som I har i stenkassen. I kan bruge undersøgelsesnøglen på næste side. Tag meget gerne billeder af bjergarter, da det vil være til stor hjælp, når I læser til eksamen. 1 Bjergartstype Bjergart Begrundelse
17
18 Figur 1: Undersøgelsesnøgle til bestemmelse af bjergarter. Figur 2. Bjergarternes kredsløb 18
19 Opgave 3: Feltarbejde på stranden På stranden udførte vi feltarbejde, hvor vi undersøgte, hvilke typer af bjergarter der findes på Aarhus strand. Indsæt billedet af jeres bestemmelse af bjergartstyper og navngivning. 19
20 Opgave 4: Kortanalyse I denne øvelse bruges det udleveret 2cm kort over Karup til at undersøge terrænet og vandets bevægelse i Karup området. 1. Find det stejleste sted på kortet. Hvad hedder området? 2. Hvad er højden på Karup flyveplads? 3. Hvilken vej løber vandet i Karup Å? 4. I sejler i en kano fra Hauge Sø til hvor Haller Å løber sammen med Karup Å. a. Hvor lang er sejlturen? b. Hvad er højden på Hauge Sø? c. Hvad er højden på Haller Å før den løber sammen med Karup Å? d. Hvad er hældningen på Haller Å? Hvor mange meter falder terrænet pr kilometer? 5. På en anden kanotur sejler I på Hald Sø til det østligeste punkt på Inderø Skov, hvorefter I går til toppen af Inderø Skov. a. Hvad er højden på Hald Sø? b. Hvad er højden på det højeste punkt på Inderø Skov? c. Hvor lang er gåturen? d. Hvad er hældning på gåturen fra søbredden til toppen af bakken? Hvor mange meter stiger terrænet pr 100 meter? e. Tegn en højdeprofil for gåturen. 6. Areal anvendelse/jordbundstyper arealinformation a. Brug kvadraterne på kortet til at lave en arealanvendelsesanalyse. Kvadraterne er 1km x 1km store. Undersøgelsesområdet vil være 10km x 10km stort (100 km 2 ). i. Syd vestlige hjørne af undersøgelsesområdet har koordinaterne: m.n m.e. (ved Karup) ii. Syd østlige hjørne af undersøgelsesområdet har koordinaterne: m.n m.e. iii. Nord vestlige hjørne af undersøgelsesområdet har koordinaterne: m.n m.e. iv. Nord østlige hjørne af undersøgelsesområdet har koordinaterne: m.n m.e. v. b. Noter hvilke arealtyper er der i hvert felt. c. Udregn i procent arealanvendelse i jeres område. d. Ud fra jeres arealanalyse. Hvad skal man være opmærksom på ved lokalplanlægningen og miljøbeskyttelsen i dette område? 20
21 Orienteringsløb i skoven I skal rundt til nedenstående poster, som alle er markeret på kortet. Find rundt vha. kort og kompas. På hver post (en rød pæl med et metalskilt på) er der en kode på tre bogstaver. Ved alle poster skal I notere bogstavkoden i nedenstående skema. God tur! Bogstavkode Post 1 Post 4 Post 5 Post 6 Post 26 Post 25 Post 8 Post 12 Post 2 21
Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus
Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter Jordbundsrapport (jordbundsprofil og laboratorieforsøg) Klimarapport (Det globale klima - hydrotermfigurer og klimamålinger) Opgaver Stenbestemmelse
Læs mereTeori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus
Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Teori - klima- og plantebælter... 2 Klimazoner og plantebælter... 2 Hydrotermfigurer... 4 Vejledning Klimamålinger... 7 Teori jordbund...
Læs mereRapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus
Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter Undersøgelse af jordbundens bestanddele. Permeabiliteten i jord. Opgaver Klimaopgave 1: Det globale klima analyse af 6 klimastationer. Klimaopgave
Læs mereTeori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus
Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Den lokale strålingsbalance... 2 Teori - klima- og plantebælter... 6 Klimazoner og plantebælter... 6 Hydrotermfigurer... 8 Teori jordbund...
Læs mereByen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen
Byen som geotop 1. Indledning I det 20. århundrede er befolkningen i verdens byer vokset fra 220 mio. til 2,8 mia. og 2008 markerer tidspunktet, hvor mere end halvdelen af verdens indbyggere bor i byer.
Læs mereTeori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus
Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Øvelsesvejledning - Den lokale strålingsbalance... 2 Teori Jordbund... 6 Øvelsesvejledning - Jordbund... 11 Vejledning - Jordbundsprofil i
Læs mereLabkursus - geografi C LAB-kursus
Labkursus - geografi C LAB-kursus Opgaver, der skal afleveres Forsøg 1: Isostasi. Forsøg 2: Bestemmelse af udleverede bjergarter Forsøg 3: Bestemmelse af bjergarter på stranden Forsøg 4: Undersøgelse af
Læs mereJordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov
Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode
Læs mereKort om Eksponentielle Sammenhænge
Øvelser til hæftet Kort om Eksponentielle Sammenhænge 2011 Karsten Juul Dette hæfte indeholder bl.a. mange småspørgsmål der gør det nemmere for elever at arbejde effektivt på at få kendskab til emnet.
Læs mereJORDBUNDSUNDERSØGELSE
JORDBUNDSUNDERSØGELSE Start med at se videoen Forsøg i hver sin ende af regnskoven, jordbundsundersøgelse. Herefter er det tid til at opstille hypoteser og efterfølgende tage en tur i skoven, hvor I i
Læs mere1 - Problemformulering
1 - Problemformulering I skal undersøge, hvordan fart påvirker risikoen for at blive involveret i en trafikulykke. I skal arbejde med hvilke veje, der opstår flest ulykker på, og hvor de mest alvorlige
Læs mereSide 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj/juni 16.
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 16 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Horsens HF & VUC Hfe Geografi C Marianne Krog
Læs mereHvor i alverden er geografien? Workshop på Big Bang den 3. april 2019
Hvor i alverden er geografien? Workshop på Big Bang den 3. april 2019 Formål med og program for workshoppen Formålet med workshoppen er at bidrage til at sætte geografi på landkortet i det fællesfaglige
Læs mereMatematik B. Højere forberedelseseksamen
Matematik B Højere forberedelseseksamen hfe131-mat/b-31052013 Fredag den 31. maj 2013 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål.
Læs mereMads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013
EUC SYD HTX 1.B Projekt kroppen Fysik Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013 Indhold Indledning/formål... 2 Forventninger... 2 Forsøget... 2 Svedekassen... 2 Fremgangsforløb... 2 Materialer...
Læs merePilotområdebeskrivelse Norsminde
Pilotområdebeskrivelse Norsminde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj- juni 2016 Institution KBH SYD HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Geografi C Rikke Thorsen/Caspar
Læs mereFormålet med dette forsøg er at lave en karakteristik af et 4,5 V batteri og undersøge dets effektforhold.
Formål Formålet med dette forsøg er at lave en karakteristik af et 4,5 V batteri og undersøge dets effektforhold. Teori Et batteri opfører sig som en model bestående af en ideel spændingskilde og en indre
Læs mereysikrapport: Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Morten Hedetoft, Kasper Merrild og Theis Hansen Afleveringsdato: 28/2/08
ysikrapport: Gay-Lussacs lov Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Morten Hedetoft, Kasper Merrild og Theis Hansen Afleveringsdato: 28/2/08 J eg har længe gået med den idé, at der godt kunne være
Læs mereVind. Forsøg : Vindenergy 1/12
Vind Af Forsøg : Vindenergy 1/12 Indholdsfortegnelse 1. Generelle facts om vind og vindenergi... 3 Hvilken retning kommer vinden fra?... 3 2. Ideel placering... 5 Forsøg 1:... 7 Teoretisk bestemmelse:...
Læs mereLav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller
Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller Det er svært at spå især om fremtiden men ved hjælp af numeriske prognosemodeller, der udregner atmosfærens tilstand flere døgn frem i tiden er det rent
Læs mereSide 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014/2015 Frederiksberg
Læs merePlacering af hoved- og sidegrene samt sprinklere kan ses på oversigtskortet på næste side. Omtrentlige kastelængder er vist med hel- og halvcirkler.
1 Fordeling af vandingsvand Silkeborg Stadion/Mascot Park Vandingsanlægget Vandingsanlægget blev installeret i 2010. Anlægget er tilsluttet vandværk og består af pumpestation, frekvensstyring, Hunter ICC
Læs merefs10 1 Rejsen til New York 2 Fra fahrenheit til celsius 3 Højde og vægt 4 Sukkerroer 5 Afstand til en båd 6 Regulær ottekant Matematik
fs10 10.-klasseprøven Matematik December 2012 Et svarark er vedlagt som bilag til dette opgavesæt 1 Rejsen til New York 2 Fra fahrenheit til celsius 3 Højde og vægt 4 Sukkerroer 5 Afstand til en båd 6
Læs mereGeografi C LAB-kursus
Geografi C LAB-kursus Opgaver, der skal laves på LAB og afleveres Forsøg 1: Isostasi. Forsøg 2: Bestemmelse af udleverede bjergarter Forsøg 3: Bestemmelse af bjergarter på stranden Forsøg 4: Undersøgelse
Læs mereInsekter og planter Elev ark - Opgaver
INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal
Læs mereKabelprojekt Thy-Mors-Salling
Skive Kommune, Teknisk Forvaltning Natur Miljø Rådhuspladsen 2 7800 Skive Kabelprojekt Thy-Mors-Salling 2. februar 2015 MSL/MSL Ansøgning om dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, museumslovens 29
Læs merefs10 1 Jordvarme 2 Solenergi 3 Elpærer 4 Vindmøller 5 Papirfoldning Matematik 10.-klasseprøven Maj 2013
fs0 0.-klasseprøven Matematik Maj 0 Et svarark er vedlagt som bilag til dette opgavesæt Jordvarme Solenergi Elpærer 4 Vindmøller 5 Papirfoldning Jordvarme På familien Petersens grund er et jordstykke,
Læs mereBilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen
Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen I forbindelse med feltarbejdet på de udvalgte KUPA lokaliteter blev der indsamlet jordog sedimentprøver til analyse i
Læs mereKom i gang-opgaver til differentialregning
Kom i gang-opgaver til differentialregning 00 Karsten Juul Det er kortsigtet at løse en opgave ved blot at udskifte tallene i en besvarelse af en tilsvarende opgave Dette skyldes at man så normalt ikke
Læs mereBrydningsindeks af vand
Brydningsindeks af vand Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 15. marts 2012 Indhold 1 Indledning 2 2 Formål
Læs mereVUC Hvidovre-Amager uvb 8geC614docx Side 1 af 7
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Hvidovre-Amager
Læs mereVUC Hvidovre-Amager uvb 8geC614docx Side 1 af 6
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintertermin 15-16 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Geografi C (e-learning)
Læs mereJagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø
Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø LÆRERINFO: Relaterede fag: Biologi, Fysik/kemi Klassetrin: 7.-10. klasse Tidsforbrug: 8-10 lektioner, en lektion inden, en dag i felten (8-14),
Læs mereAsien. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad
Læs mereAlkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin. 1. Byg, vin og ris. Med disse opgaver kan du fordybe dig i:
Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin Med disse opgaver kan du fordybe dig i: 1. Byg, vin og ris 2. Hydrotermfigurer og dyrkning af byg, vin og ris 3. Råvarer, færdigvarer og tjenesteydelser
Læs mereKrageungen af Bodil Bredsdorff
Fokusområder Litterær analyse og fortolkning Mål: At eleverne prøver at indgå i et fortolkningsfællesskab omkring en fælles litterær oplevelse. At eleverne lærer at finde begrundelser i teksten for deres
Læs mereMatematik C. Højere forberedelseseksamen
Matematik C Højere forberedelseseksamen 2hf111-MAT/C-26052011 Torsdag den 26. maj 2011 kl. 9.00-12.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med i alt 15 spørgsmål. De 15 spørgsmål indgår med lige vægt ved bedømmelsen.
Læs mereFysik A. Studentereksamen
Fysik A Studentereksamen stx102-fys/a-13082010 Fredag den 13. august 2010 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme
Læs merePilotområdebeskrivelse Aalborg syd
Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel
Læs mereStrålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave
LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING
Læs mereMatematik A. Studentereksamen. Fredag den 5. december 2014 kl. 9.00-14.00. stx143-mat/a-05122014
Matematik A Studentereksamen stx143-mat/a-05122014 Fredag den 5. december 2014 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven
Læs mereMatematik A. Studentereksamen. Torsdag den 22. maj 2014 kl. 09.00-14.00. Digital eksamensopgave med adgang til internettet. 1stx141-MATn/A-22052014
Matematik A Studentereksamen Digital eksamensopgave med adgang til internettet 1stx141-MATn/A-22052014 Torsdag den 22. maj 2014 kl. 09.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler
Læs mereMundtlig eksamen i Geografi C
Mundtlig eksamen i Geografi C Lærer: Morten Sigby-Clausen (MSC) Censor: - Eksamensopgaver: 1. Vandets kredsløb og grundvand i Danmark 2. Stigningsregn og monsun 3. Atmosfæren, indstrålingsvinkel og strålingsbalance
Læs mereEksempler på erfaringer med nf-læreplanen på Ribe Katedralskole
Eksempler på erfaringer med nf-læreplanen på Ribe Katedralskole Feltkursus Afslutning på emnet vand Oplæg til evalueringsopgave Tanja S. Kjær & Annemette V. Witt 3 dages feltkursus i emnet Vand SDU feltstation
Læs mereFolkeskolens Afgangsprøve. Matematisk problemløsning. maj 2007. Som bilag til dette opgavesæt er vedlagt et svarark
Folkeskolens Afgangsprøve Matematisk problemløsning maj 2007 Som bilag til dette opgavesæt er vedlagt et svarark Mursten De første danske bygninger af mursten blev opført omlaing år 1160. I 1.1 I Hvor
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste
August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2016 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hfe Naturvidenskabelig Faggruppe
Læs mere7. forløb Træets forår
7. forløb Træets forår Træets forår 1. dag Marts-maj Læringsmål: At kende til tegn på forårets komme, at kende forskellige træsorter fra lokalområdet, at kunne iagttage forandringen fra vinter til forår
Læs mereNaturvidenskabelig metode
Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,
Læs mereNaturvidenskabelig faggruppe på HF:
Rapport til projekt om negativ social arv 2009. Naturvidenskabelig faggruppe på HF: Deltagere: Lotte Dalgaard Frederiksborg Gymnasium og HF, Mette Pedersen (VUCFyn Svendborg Langeland), Jens Korsbæk Jensen
Læs mereFunktioner generelt. for matematik pä B- og A-niveau i stx og hf. 2014 Karsten Juul
Funktioner generelt for matematik pä B- og A-niveau i st og hf f f ( ),8 014 Karsten Juul 1 Funktion og dens graf, forskrift og definitionsmängde 11 Koordinatsystem I koordinatsystemer (se Figur 1): -akse
Læs mereDeskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium
Deskriptiv (beskrivende) statistik er den disciplin, der trækker de væsentligste oplysninger ud af et ofte uoverskueligt materiale. Det sker f.eks. ved at konstruere forskellige deskriptorer, d.v.s. regnestørrelser,
Læs mereTør brakmark. Tørre brakmarker er vidt udbredt i hele landet, på næringsrige og relativt tørre jorder og gives lav prioritet i forvaltningen.
er et almindeligt plantesamfund på næringsrige og relativt tørre jorder i hele landet. I ådale ses samfundet typisk på veldrænede jorder på ådalsskrænten, hvor vegetationen er under udvikling fra dyrket
Læs mereGeografi klimatologi Øvelse i klimaklassifikation og -analyse
Geografi klimatologi Øvelse i klimaklassifikation og -analyse Formål: At I demonstrerer at I kan anvende jeres viden om klimatologi til at dels at beskrive men også at forklare / analysere de overordnede
Læs mereDANMARKS STØRSTE POLITISKE SAMTALE
DANMARKS STØRSTE POLITISKE SAMTALE Socialdemokratiet skal have nyt principprogram. Derfor indleder vi nu Danmarks største politiske samtale, og den starter i jeres partiforening. Her kan I læse mere om,
Læs mereLineære modeller. Taxakørsel: Et taxa selskab tager 15 kr. pr. km man kører i deres taxa. Hvis vi kører 2 km i taxaen koster turen altså
Lineære modeller Opg.1 Taxakørsel: Et taxa selskab tager 15 kr. pr. km man kører i deres taxa. Hvis vi kører 2 km i taxaen koster turen altså Hvor meget koster det at køre så at køre 10 km i Taxaen? Sammenhængen
Læs merePlacering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist.
Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Forudsætninger: funktioner (matematik) og primære vindsystemer
Læs mereFUGT I LUFT. .. 7JULI 1980 ex.. q. t3'/9'j>g,p
- FUGf 1 FUGT I LUFT UDK 628.83 1.71 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT København 1973 I kommission hos Teknisk Forlag Fugt i luft riere, og om under hvilke omstændighe- Både almindelig luft og de fleste
Læs mereKort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog
Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange
Læs mereSamlet snak igen. Ser og mærker en østersskal og et stykke 100% kalcit. De bliver spurgt til om de ved hvad 100% er.
Cool kridt Har I tænkt på hvor tavlekridt kommer fra? Det kommer faktisk nede fra jorden og er mange millioner år gammelt fra den tid hvor dinosaurerne levede. Nu skal I lære meget mere om kridt. Men lad
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hfe Naturvidenskabelig Faggruppe
Læs mereR R R R R-C-O-H + H-0-C-R ---> R-C-O-C-R + H-O-H R R R R. (R = Restgrupper). R R R R R-C-O-C-R + H-O-H ---> R-C-O-H + H-O-C-R R R R H
3ODQWHI\VLRORJL,QWURGXNWLRQ 9DQG Vand er biologisk set en meget vigtig abiotisk faktor. Det udgør en meget stor del af de fleste organismers vægt og tjener samtidig som bl.a. opløsnings- og transportmiddel.
Læs mereLaboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C [15.-17. april 2016]
1 Laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C [15.-17. april 2016] 1. Bestemmelserne Bekendtgørelserne for stx og hfe fastsætter, at selvstuderende (herunder flex-studerende) i geografi c og naturgeografi
Læs mereGeovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2
Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.
Læs mereMatematik A. Studentereksamen. Digital eksamensopgave med adgang til internettet
Matematik A Studentereksamen Digital eksamensopgave med adgang til internettet 1stx121-MATn/A-25052012 Fredag den 25. maj 2012 kl. 09.00-14.00 Side 1 af 7 sider Opgavesættet er delt i to dele: Delprøve
Læs mereVariabel- sammenhænge
Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg
Læs mereNatur- og kulturformidling, 1. semester. Jordbundsrapport 29. oktober 2014 Gruppe 4
Natur- og kulturformidling, 1. semester. Jordbundsrapport 29. oktober 2014 Gruppe 4 Carl Gustav Hansen Cathrine Kongslev Mai Haugaard Westhoff Michaela Gorosch Kviat Pernille Ungermann Jordbundsrapport
Læs mereHede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret i klitområderne langs Vesterhavet, på Skovbjerg Bakkeø mod S og omkring Flynder Sø i NØ.
Bilag Detaljer i sammenligningen af 3 beskyttet natur og FOT i Vordingborg og Holstebro kommuner Udarbejdet af Åge Nielsen, Miljøministeriet, september 2012. Hede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret
Læs mereDansk Datalogi Dyst 2015 DDD Runde 2
. 19. februar, 2015 linetest DK v1.0 Line Test Sigurd er begyndt i gymnasiet og har lært om linjer på formen f(x) = ax + b. Han har prøvet at tegne nogle linjer på papir for at finde ud af hvilke koordinater
Læs mereEksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015
Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Med udgangspunkt i de udleverede bilag og temaet evolution skal du: 1. Redegøre for nogle forskellige teorier om evolution, herunder begrebet selektion. 2. Analysere
Læs mereVandafstrømning på vejen
Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst
Læs mereNF inspirationskatalog, 1. udgave. Egedal Gymnasium & HF
1. FORORD Naturvidenskabelig Faggruppe (NF) samler tre store fagområder og favner dermed også over ret forskellige faglige traditioner, metoder, materialer, kernestofområder og lærergrupper. På Egedal
Læs mere7 QNL /LJHY JW VDPPHQVDWWHYDULDEOH +27I\VLN
1 At være en flyder, en synker eller en svæver... Når en genstand bliver liggende på bunden af en beholder med væske er det en... Når en genstand bliver liggende i overfladen af en væske med noget af sig
Læs mereWebinar - Matematik. 1. Fælles Mål 2014. 2. Relationsmodellen og et forløbsplanlægningsskema
Webinar - Matematik 1. Fælles Mål 2014 2. Relationsmodellen og et forløbsplanlægningsskema 3. Et eksempel på et forløb om areal og omkreds på mellemtrinnet 4. Relationsmodellen som refleksionsmodel Alle
Læs mereMatematik A. Studentereksamen
Matematik A Studentereksamen stx123-mat/a-07122012 Fredag den 7. december 2012 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven
Læs mereStart i cirklen med nummer 1 - følg derefter pilene:
Bogstaver Bogstavet a Skriv bogstavet a i skrivehusene: Farv den figur som starter med a: Bogstavet b Skriv bogstavet b i skrivehusene: Farv den figur som starter med b: Bogstavet c Skriv bogstavet c i
Læs mereBilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B.
Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B. Torp Teksturdata fra de otte landskabselementtyper er blevet sammenholdt
Læs mereEksamensspørgsma l NF Geografi 2018
Eksamensspørgsma l NF Geografi 2018 Lærer: Morten Sigby-Clausen (MSC) Censor: - 1. Klima, lufttryk og vinde 2. Drivhuseffekt og klimaændringer 3. Nedbørsdannelse 4. Vandets kredsløb og vandet som ressource
Læs mereSkattejagt 21, Kongens Bøge nord (hold 1-6, 10+ år)
I ER HOLD NR: (oplyses af arrangøren) Turen er på ca. 2,5 km og indeholder 9 poster. Inden I tager af sted på skattejagten, skal I sikre, at I har modtaget en SMS (til skattejagt 21!!) med link til turen.
Læs mereVandafstrømning på vejen
Øvelse V Vandafstrømning på vejen Formål: Hvordan forsinker man vandet der hvor det rammer? Her skal I styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst
Læs mereÅrsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016
Årsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Beskrive forskellige Uge 33 37 korttyper Beskrive længde og breddegrad Forklare kortets signaturer
Læs mereFælles mål 1 : Tværfaglighed:
Vands hårdhed Introduktion / Baggrund: Kalk og kridt i Danmarks undergrund har i årtusinder haft vekslende betydning for samfundsøkonomien. I stenalderen var flinten i kridtet et vigtigt råstof til fremstilling
Læs mereTematisk arbejde med kort
Tematisk arbejde med kort Af: Poul Kristensen Undervisningen i geografi tager ofte udgangspunkt i aktuelle temaer, der forklarer generelle geografiske mønstre, sammenhænge og problematikker. I artiklen
Læs mereForberedelse: Der i klassen være en indledende snak om hvad en bølge egentlig er.
Undervisningsforløb Titel : Hvad skaber bølger, og hvad nedbryder dem igen? Fag: Natur og teknik samt matematik Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10. klasse Årstid: Forår, Sommer, Efterår, Vinter (alle) Kort
Læs mereProfil af et vandløb. Formål. Teori
Dato Navn Profil af et vandløb Formål At foretage systematiske feltobservationer og målinger omkring en ås dynamik At udarbejde faglige repræsentationsformer, herunder tegne et profiludsnit At måle strømningshastighed
Læs mereRåd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A
Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2013 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den
Læs mereD1 1 Partikelformede bjergarter
D1 1 Partikelformede bjergarter Af Kurt Kielsgaard Hansen Sigteanalyse Kornstørrelser kan defineres ved hjælp af sigter med trådvæv med kvadratiske masker. Et korn, som ved en nærmere specificeret forsøgsprocedure
Læs meresammenhänge for C-niveau i stx 2013 Karsten Juul
LineÄre sammenhänge for C-niveau i stx y 0,5x 2,5 203 Karsten Juul : OplÄg om lineäre sammenhänge 2 Ligning for lineär sammenhäng 2 3 Graf for lineär sammenhäng 2 4 Bestem y når vi kender x 3 5 Bestem
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag: Geografi Klasse: 7.a.b.c. Lærer: Jytte Pedersen Fagområde/ emne
Fagårsplan 10/11 Fag: Geografi Klasse: 7.a.b.c. Lærer: Jytte Pedersen Fagområde/ emne Periode Mål Eleverne skal have kendskab til: Intro til faget 33-34 - til faget geografi og øge opmærksomheden på fagudtryk
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereEksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor
Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias
Læs merePraktisk info Firma Multi Motion 2011 Langesø. Langesøvej 146, 5462 Morud
Distancerne: Firma Multi Motion 30 km Praktisk info Firma Multi Motion 2011 Langesø. Langesøvej 146, 5462 Morud Cykeldistance: ca. 24 km, fortrinsvis på asfalt og befæstede skovstier. Løbedistance: ca.
Læs mere4. klasses avis 17. 21. maj 2010
4. klasses avis 17. 21. maj 2010 Den fede overraskelse Mandag morgen klokken tidlig tog 4 og 5 til tyskland med tog I toget fik de at vide hvad de skulle alle dagene. Mandag med tog, tirsdag kanotur, onsdag
Læs mereHypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret.
Forsøg: Indvinding af olie fra kalk Udarbejdet af Peter Frykman, GEUS En stor del af verdens oliereserver, bl.a. olien i Nordsøen findes i kalkbjergarter. 90 % af den danske olieproduktion kommer fra kalk
Læs mereRMC Attractor EUC Nordvestsjælland. Spørgeskema til de mange intelligenser(mi)
C ttractor UC ordvestsjælland pørgeskema til de mange intelligenser(i) avn: lle spørgsmålene skal besvares med Ja eller ej. Det er ikke meningen, at du skal tænke meget længe over hvert enkelt spørgsmål.
Læs mereVariabel- sammenhænge
Variabel- sammenhænge 2008 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for st og hf. Indhold 1. Hvordan viser en tabel sammenhængen mellem to variable?... 1 2.
Læs mere