Geografi Indstillingsopgave 1 Et dansk natur område 1513 I Ballerup NV

Transkript

1 Geografi Indstillingsopgave 1 Et dansk natur område 1513 I Ballerup NV 17. december 2010 Hold Ge 28-1 Underviser Martin Hermansen Antal anslag: Svarende til 11 normalsider Katrine Larsen Mosbæk Line Købmand Petersen Side 1 af 20

2 Indledning Formålet med denne opgave har været at beskrive et dansk naturområde. Vi har taget udgangspunkt i 4- cm kortet 1513 I Ballerup NV. Vi vil først komme med en generel beskrivelse af landskabet. Vi vil komme med vores bud på en regionalisering, en indfarvning af højdeintervaller og terrænprofil. Vi vil derefter argumentere for at disse inddelinger er forskellige landskabstyper. Til slut vil vi præsentere et undervisningsforløb om det pågældende emne. Generel beskrivelse af landskabet Når man kigger på kortet, kan man se at forskellige landskabstyper præger området. Dog er landskabet generelt præget af søer, åer, vandløb, mose- og vådområder. Der er moser med tørveskær, bl.a. Porsemose i den sydlige del af kortet. Heraf er den største sø Søndersø, der ligger syd for Lille- Værløse i den nordøstlige del af kortet. Signaturforklaringen på kortet fortæller os, at der flere steder sker dræning. Dette er bl.a. i nærheden af Vårsøgård øst for Stenløse, i området omkring stadion i Ballerup og på en stor del af jernbanestrækningen. Mellem 5- og 10 % af området er dækket af henholdsvis nåle - og løvskov. En stor del af kortet er dækket af landbrugsjord. Der ligger to større byer - Ballerup og Lille- Værløse, en lille by - Stenløse og ellers en del landsbyer i området - fx Smørumovre og Hove. Der går en jernbane gennem landskabet, den går fra den nordvestlige del af kortet til den øst sydøstlige del af kortet. Området har mange bronzealdergravhøje, fx. Kong Svends Høj (45m), Maglehøj (36 m) og Tjørnehøj (42 m), der alle er placeret på høje bakketoppe i landskabet. Det generelle kurveforløb er roligt. Den generelle tæthed er stor/middel- stor, dog er der områder med ringe tæthed, fx. nord for Måløv og øst for Margretelund. Slyngningsgraden er generelt middel - ringe. Paralleliteten er generelt middel, dog har området omkring fx Veksø en god parallelitet. Der ses også områder med ringe parallelitet, dette er fx området nord for Lavtrupgård. Det højeste kotepunkt i området er 49 m og er øst for Ganløse. Det laveste kotepunkt er 2 m og strækker sig over Værebro Å i den vestlige del af området. Vi kan finde højdevariationen ved at trække de to højder fra hinanden. Vi får derved en højdevariation på 47 m og det viser at der er en stor højdeforskel i området. Vi har valgt, at resten af analysen tager udgangspunkt i en del af kortet, den sydlige del. Dette kan ses på billederne med indfarvning af højdeintervaller og regionalisering. Side 2 af 20

3 Indfarvning af højdeintervaller Billede 1 Når man ser på det indfarvede kort er det tydeligt at der er niveauforskelle i området. Det grå på kortet er de højeste områder, farverne nedefter er blå, grøn, gul, orange, rød, lilla og de laveste områder er brune. Man ser tydeligt at områderne nord for henholdsvis Ledøje, Lille Smørum og Smørumnedre er de højest liggende områder. Det ses, at det ikke er én stor forhøjning, men flere små, afgrænset af lavere liggende områder, nogle steder i form af åer, bl.a. Grønsø Å. Der er også mindre forhøjninger omkring Edelgave, Gyngehøj og Nybølle. Også Skelhøj i den nordvestlige del af vores udsnit er en forhøjning. Denne høj ligger i et område, der ellers er præget af et lavere liggende område. Områderne omkring Bredmose Rende og Værebro Å er nogle af de lavest liggende områder. Hvis man følger de brune og lilla områder kan man se, at lavningerne glider gennem landskabet og snor sig rundt om nogle af forhøjningerne. Det er i disse lavninger, at mange af åerne og diverse vådområder ligger. Side 3 af 20

4 Terrænprofil Fig. 1 Fig. 2 Disse terrænprofiler er produceret ud fra oplysninger fra 4- cm kort 1513 I Ballerup NV. Der er vist på billedet, hvor udsnittet er foretaget. I den første er målene korrekte, men det er svært at danne sig et billede af landskabet. I figur 2 er længde målene alle delt med 10, så man bedre kan få en ide om, hvordan landskabet ser ud. Denne terrænprofil er altså ikke et korrekt billede af, hvordan landskabet ser ud. Det ses på terrænprofilen at der er forholdsvis stor højdevariation i landskabet. Man ser det lavtliggende område omkring Veksø Mose, der strækker sig helt til Sørup Rende. De store forhøjninger træder tydeligt frem i profilen. Regionalisering Side 4 af 20

5 Billede 2 inddeling af terrænet i fysiske regioner A1 Områderne omkring Kong Svends Høj, Elmehøj og Syvhøjene har et generelt roligt kurveforløb. Områderne har en stor tæthed og en slyngningsgrad der er middel - ringe. Området omkring Kong Svends Høj har den ringeste slyngningsgrad af de 3 områder. Fælles for A1 er at deres længde af kurverne er ringe, da længderne løber rundt i ring. Paralleliteten er middel god, og de forløber sig forholdsvis parallelt, men med variation. Det højeste punkt er Kong Svends Høj, som er 45 m. og det laveste punkt er ved Stormose, som er 23 m. Billede 3 er taget på Kong Svends Høj og længere ude kan vi se Elmehøj B1 B1 er i området af Skelhøj og her er det generelle kurveforløb roligt og med en tæthed der er middel- stor. Slyngningsgraden er middel - ringe. Paralleliteten er middel da den nogle af stederne er parallel og andre steder ikke er så parallelle. Det højeste punkt er Skelhøj som er 33 m og det laveste punkter lige under Veksø station og er 23 m. B2 B2 ligger bl.a. i områderne af Lille - Herringløse, Edelgave og Maglehøj. Det generelle kurveforløb er roligt, dog med steder hvor det er ved at gå fra roligt til uroligt. Tætheden og slyngningsgraden er begge middel. Områderne B2 har en paralleliteten der er ringe. Der er kun få steder, hvor det nærmer sig en parallelitet. Side 5 af 20

6 Det højeste punkt er Gyngehøj, som er 38 m og det laveste punkt er ved Arrishøj, som er 19 m. Billede 4 er taget på Kong Svends Høj og vi kan se ud mod Maglehøj. Dette er en del af området B2. C1 C1 ligger i området af Hove. Dette område ligger generelt lavere end B1 og B2. C1s kurveforløb er roligt og med en tæthed der er middel til ringe. Slyngningsgraden er middel og paralleliteten er middel til god. Det højeste punkt er Buehøj og er 23 m og det laveste punkt er ved Lundevejgård og er 18 m. D1 D1 er området af Katrinebjerg Hovmark. Det generelle kurveforløb for D1 er roligt. Tætheden og slyngningsgraden er begge middel - ringe. D1 har en parallelitet der er ringe, det er ikke nogle områder omkring hedesletten der forløber sig parallelt. Det højeste punkt er omkring Øbakkegård og Pantegård og er 22 m og det laveste punkt er i området af Nybølle Å og er 11 m. Området er jævnt fladt. Der er blot en højdeforskel på 11 m i disse områder. D2 D2 er området omkring Hove Å og Ammetoft mose. Hove Ås generelle kurveforløb er roligt. Hove Å har en tæthed og en parallelitet som er middel - ringe. Slyngningsgraden er ringe, og den forløber sig med en meget jævn og ensartede slyngning. Det højeste punkt er ved Hovemølle og er 19 m. og det laveste punkt er i midten af området Hove og er Side 6 af 20

7 der, hvor vandet i åen løber, det er 9 m. Billede 5 er taget af Hove Å D3 D3 er i området omkring Veksø Mose og det samme terræn forsætter længere nord for området omkring Gundsømagle. Her forløber det generelle kurveforløb er roligt. Tætheden af området D3 er ringe og der er ikke meget variation i tætheden. Området har en slyngningsgrad og en parallelitet som er middel - ringe. Det højeste punkt er ved Dunden og er 13 m. og det laveste punkt er 4 m. Det er næsten hele området som er 4 m. Billede 6 er taget i området omkring Gundsømagle Side 7 af 20

8 Jonstrup og Måløv Dette er de landskabsformer man kan finde på det udsnit af kortet vi har valgt at sætte fokus på. En anden landskabsform der træder frem andre steder på 4- cm kortet er dødisrelief. Det er meget fremtrædende omkring blandt andet Jonstrup og Måløv. Vi kalder dette område for E1. Landskabet er præget af et roligt til uroligt kurveforløb. Tætheden er middel til stor og slyngningsgraden er middel. Paralleliteten er ringe. Det højeste punkt er i området 48 m og det laveste er 12 m. Kurveforløb Tæthed Slyngningsgrad Parallelitet Højeste pkt. Laveste pkt. Højdeforskel A1 Roligt Stor Middel - ringe Middel - god 45 m 15 m 30 m B1 Roligt Middel- stor Middel - ringe Middel 33 m 23 m 10 m B2 Roligt Middel Middel Ringe 38 m 19 m 19 m C1 Roligt Ringe Middel Middel - god 33 m 15 m 18 m D1 Roligt Middel - ringe Middel - ringe Ringe 18 m 11 m 7 m D2 Roligt Middel - ringe Ringe Middel - ringe 18 m 9 m 9 m D3 Roligt Ringe Middel - ringe Middel - ringe 13 m 4 m 9 m E1 Roligt - uroligt Middel- stor Middel Ringe 48 m 12 m 36 m Fig. 3 Jordbundsprøve Til at lave vores målingerne har vi brugt en PH- måler (Olsens enke). Ud fra de jordbundsprøver vi har taget har vi fundet ud af, at PH- værdi er omkring de 8 i store dele af området. Det kan lokalt svinge til en PH- værdi på 7, men generelt for området er PH- værdien på 8. Det, at jorden har en PH- værdi betyder, at den er neutral. I en jord der er neutral, kan næsten alt gro. Fig. 4 Hove Å Gundsømagle Smørumovre Side 8 af 20

9 Hove Å Billede 7 Gundsømagle Billede 8 Smørumovre Billede 9 Landskabsformer Vi vil i det følgende forsøge at bestemme, hvilke landskabstyper der er tale om i de forskellige områder. Dette vil vi gøre på baggrund af de foregående analyser. Side 9 af 20

10 A1 Randmoræner Vi er ud fra de forskellige analyseredskaber nået frem til, at område A1 er højtliggende i forhold til resten af landskabet. De tre forhøjninger nord for henholdsvis Ledøje, Lille Smørum og Smørumnedre er gennemskåret af lavere liggende områder. Dette kunne tyde på, at de tre forhøjninger er en randmoræne, der er gennemskåret af gletsjerporte. Vi har endvidere snakket med en specialist fra området, som har fortalt, at dette område er en randmoræne. Vi vil i det følgende forklare omkring dannelsen af randmoræne og gletsjerporte. Randmoræne er dannet ved, at isen er gledet frem over underlaget og har skubbet dette. Hvis der har været permafrost, er underlaget brudt op i flager. Hvis underlaget ikke har været frosset til, var den blød nok til at blive skubbet op i bunker af sedimenter. Der hvor isen har skubbet sedimenterne fra til randmorænen kaldes en inderlavning. Foran randmorænen er smeltevandssletter, der er dannet da isen smeltede. Dette vil vi komme mere ind på i et senere afsnit. Randmoræne består oftest af grove materialer, da smeltevandet har ført de finere materialer med og aflejret det på smeltevandssletterne. Gletsjerporte, der er meget markante pga. det markante farveforskel på det indfarvede kort billede 1 er udmundinger af tunneldale. Her har tunneldalene brudt randmorænen for at komme af med afsmeltningen. Fig. 5 B1 Moræneflade Område B1har generelt et roligt kurveforløb, en middel- stor tæthed og højdevariationen er ringe. Vi antager ud fra analyserne, at dette område er en moræneflade. Side 10 af 20

11 Morænelandskabet/bundmorænelandskabet blev dannet under isen, mens denne var i bevægelse. Landskabet var derfor dannet før isen smeltede. Morænelandskab, som vi kan se det i dag, inden for kort 1513 I Ballerup NV, er dannet under frontalafsmeltning fra Wiechselistidens seneste fremstød, De Ungbaltiske Isfremstød. De Ungbaltiske Isfremstød har aflejret ler, grus og sten fra Østersøen. Grunden til de store mængder af ler er, at der i Østersøen ikke var den store dynamik i havet og de store jordkorn blev derfor samlet her og bundfældet. Da isen stødte frem gennem Østersøen, blev der opsamlet en masse ler og under frontalsmeltningen blev dette aflejret i bl.a. dele af området, som kort 1513 I Ballerup NV dækker. Landskabet er moderat kuperet, hvorfor der er tale om frontalsmeltning og ikke arealsmeltning. Der er altså ikke efterladt dødis ved tilbagesmeltningen. Havde det været arealsmeltning ville vi se dødisrelief i stedet. Af vores jordbundsprøver fremgår det, at jorden er rig på ler, som underbygger morænelandskabet og endvidere kan vi se det af Per Smeds landskabskort, blad 4. B2 Moræneflade Områderne der er betegnet B2 minder om område B1, dog er landskabsformerne lidt større. Dette viser sig ved at paralleliteten og tætheden er ringere, og slyngningsgraden er større. Denne er moræneflade på samme måde som foregående. C1 Moræneflade Området C1 minder igen om området B2, det er dog mere lavtliggende end områderne i B2. Højeste punkt i C1 er 23 m, hvor højeste punkt i B2 er 38 m. Der er i C2 ringere tæthed og større parallelitet end i B2. Selvom der er forskel på de to områder, mener vi stadig, at de minder meget om hinanden. Vi mener derfor at C1 også er moræneflade. D1 Hedeslette Vi har ud fra vores analyse af højdeforskelle fra dette område set, at højdeforskellen blot svinger med 11 m, hvilket er en meget lille forskel. Vi kan derudover se, at terrænet er meget fladt. Vi antager at området ligger foran en gletsjerport og da derved har løbet smeltevand ud over området, som efter vandet er løbet, er blevet til en hedeslette. En hedeslette er som oftest meget flad og med en højdeforskel der ikke har særlig store svingninger. Vi kan også ud fra vores analyse af indfarvning af højdeintervaller konkludere, at D1 er hedeslette. Hedesletter er blevet dannet ved, at smeltevandsfloder har trukket en masse aflejringer med sig. Disse aflejringer bestod af sten, sand, grus og ler. Aflejringerne er med tiden blevet mere sammenhængende og Side 11 af 20

12 er derved blevet til hedesletter. En stor del af hedesletten i vores område består af ler. Det er ikke normalt, at en hedeslette har en jord, der er næringsrig. Under De Ungbaltiske Isfremstød blev der trukket en masse ler med isen, som har aflejret sig i området af kortet og det er derfor, at jorden er så næringsrig, selvom det er en hedeslette. Hvis vi bevæger os en lille smule længere væk fra kortet, ville man kunne finde en hedeslette, som har et indhold med meget mere grus og sand bl.a. Hove grusgrav. D2 Tunneldal Det er utroligt tydeligt ud fra vores indfarvning af højdeintervaller at se, at D2 er en tunneldal. Vi kan også se det ud fra, at der ligger en å i tunneldalen. Det er typisk for tunneldale, at der efter en istid findes en å, der er dog mange af disse åer, som gennemgår en dræning og der er derved ikke længere en å, som løber igennem. Tunneldale er en af de mest karakteristiske landskabsformer i området. Dannelse af tunneldalen har været meget omdiskuteret. Man mener at de dannes ved, at isen havde sådan et tungt pres, at den nederst i isen smeltede pga. trykket. Den smeltede is strømmede i tunneler under isen og trak bl.a. sten, ler og sand med sig gennem tunneldalene. Når det under istiden igen blev vinter og strømningerne blev mindre, (da noget af den smeltede is frøs), trykkede isen langsomt tunneldalen sammen og udfyldte hulet hvor vandet før løb. Når det igen blev vinter og der kom endnu et stort pres under isen, blev der dannet nye tunneldale, ved siden af dem, der var for året før. Sådan gik det år efter år. Da istiden sluttede og isen smeltede tilbage, var flere af tunneldalene blevet til en stor og bred tunneldal. Man mener dog ikke, at denne proces alene har kunnet udgrave så store tunneler. Man antager derfor, at tunnelerne under isen delvist har været fyldt op af dødis fra sidste frostperiode. Flere mener dog også, at mange af dalene har eksisteret på forhånd og bare er blevet yderligere eroderet af vandstrømmende. Tunneldalene har pga. strømpresset kunne løbe uafhængig af terrænhældning, modsat ådale. Side 12 af 20

13 Fig. 6 D3 Marint forland Ud fra vores analyse af højdeforskelle kan vi se at området ligger utroligt lavt. Det generelle højdeniveau i området er 4 m og er derved lavt. Vi kan ikke ud fra en geomorfologisk analyse sige, at det er marint forland, men vi kan dog ud fra historisk baseret viden sige, at der er marint forland. Vi ved, at der i Danmark har været perioder med høj vandtilstand og vi går derved ud fra at vandet fra Roskilde Fjord må have løbet i dette område. Vi ved endvidere, fra en områdespecialist, at man under vikingetiden kunne sejle fra Roskilde og ind til Smørum og vi antager derved at Litorinahavet har ligget i dette område. Marint forland er stenalderens tidligere havbund. Det er blevet dannet under havet. Det marine forland, som er på vores kort, har førhen været en del af hedesletten, som findes længere ned på kortet. E1 Jonstrup og Måløv Vi har valgt at medtage området omkring Jonstrup og Måløv i vores analyse, da landskabet er meget anderledes fra det der er på vores kortudsnit. Området bærer præg af mange vandhuller, eller som en gammel talemåde siger Hver mand sin sø. Udover dette er landskabet småkuperet. Det generelle kurveforløb er til forskel fra stort set resten af området roligt - uroligt. Ud fra denne viden mener vi, at dette er dødislandskab/dødisrelief. Side 13 af 20

14 Dødisrelieffet viser sig også i små områder på vores udsnit af kortet. Det er fx Balsmose sø, Hove gadekær og en sø i Smørumovre. Se følgende billeder. Billede 10 Dødisrelief dannes når isen smelter tilbage og derefter er glaciale stykker, som bliver liggende og trykker sig ned i jorden. Dødislandskab kendetegnes ved, at hver mand har sin egen sø. Et dødislandskab domineres af stejle issøbakker og tæt liggende dødishuller. Dødishuller, opstår ved at begravede isklodser smelter og jordoverfladen synker ind. Issøbakker (også kaldes fladbakker), er opstået ved at regn og smeltevand har aflejret sig i søer og på dødisen overflade. Fladbakkerne i Smørum og omegn, består af grus og sand, som blev trukket med under De Ungbaltiske Isfremstød. De store issøbakker består som oftest af ler. Istidslandskab Istiden har generelt haft en stor indflydelse på det danske landskab. Det er specielt den sidste istid der har præget landskabet. Denne istid kaldes for Wiechselistiden og var fra ca år før nu. Der var i løbet af denne tid mange isfremstød. Isen har i de varme perioder smeltet tilbage og i de kolde perioder igen stødt frem. De sidste fremstød, som hedder De Ungbaltiske Isfremstød, er dem der har haft størst Side 14 af 20

15 betydning for det område vi har valgt at fokusere på, som ses på kort 1513 I Ballerup NV. Undervisningsforløb I vores undervisningsforløb har vi valgt at tage udgangspunkt i en 8.klasse på Boesagerskolen, som ligger i centrum af Smørum by. Vi ved også at denne skole som den eneste i Smørum, har interaktive whiteboards i næsten alle klasseværelserne. Geografisk betyder det, at skolen ligger inden for vores 4- cm kort som hedder 1513 I Ballerup NV og at eleverne kan cykle ud til udvalgte lokaliteter, der er på kortet. Vi kan dermed lave en ekskursion med få udgifter. Vi er af den overbevisning, at eleverne bedre kan forholde sig til det vi taler om i undervisningen, hvis de kan komme ud at se det med egne øjne og igennem egne erfaringer forholder sig til det. Vi har opsat følgende mål for forløbet og udvalgt nogle eksemplariske lokaliteter, som eleverne skal opleve. Vi mener, at det er mest optimalt at anvende dette undervisningsforløb tidligt efterår eller sent forår, da man skal bruge meget tid udenfor og det kan blive surt, hvis det er for koldt. Det er også her, at de fleste er gladest for at cykle og det vil medføre, at ekskursionen vil blive endnu bedre. Udover dette vil vi heller ikke risikere at der er sne, da det så kan være svært at se landskabets former. Overordnede mål og tanker fra vores side Eleverne får kendskab til istidslandskaber og det lokale landskabs dannelse. Eleverne skal lære at læse kort og få en forståelse for landskabets relief, ved at se på et kort. De skal gerne kunne konstruere mentale billeder af landskabets udseende og forløb, udelukkende ved at kigge på et kort. Mål fra faghæftet Geografi give eksempler på is, vands og vinds erosions-, transport- og aflejringsformer og deres betydning for landskabers udformning kende til dannelsen af det danske istidslandskab og anvende enkle begreber til at beskrive landskabsformer, herunder hævet havbund, smeltevandsslette, moræne- og dødislandskaber anvende kort og data som et væsentligt arbejdsredskab til at søge viden om og svar på geografiske spørgsmål som klimaændringer, landskabsdannelse, plante- vækst, levevilkår, handel, bæredygtighed, infrastrukturer og fysisk planlægning Side 15 af 20

16 (foretage enkle geografiske undersøgelser, herunder vejrobservationer, jordbundsbestemmelser, stenbestemmelse, trafiktælling, infrastruktur, bykvartering og bosætningsmønstre informationssøgning og statistiske undersøgelser i lokalområdet og på ekskursioner) kende til de vigtigste signaturforklaringer og begreber til forståelse af fysiske og tematiske kort til brug ved formidling Undervisningsplan lektion Gennemgang + par arbejde vedr. Wiechselistiden via interactive whiteboard Gruppearbejde om de forskellige landskaber præget af istiden lektion Arbejde med 4- cm kort Par arbejde - hvad er der på kortet? Plenum - begreber som kotepunkt, målestok osv. Par arbejde - hvad kan vi NU se? lektion Farvelægning af højdekurver Sammensætning af enkelt kort Snak om istidens indflydelse på kortet Ekskursion lektion lektion Fremlæggelser af gruppearbejde fra lektion med inspiration fra ekskursion Uddybning af forløbet lektion Vi vil vise eleverne en animation af isfremstødene( men uden at forklare dem, hvad det er. Eleverne skal nu parvis sidde og komme med bud på, hvad det er de ser og hvilken betydning det har for landskabets udformning. Vi samler op i plenum om det eleverne er nået frem til. Underviseren vil nu vha. slideshows og modeller, hjælpe eleverne til at få en forståelse for hvordan istiden har præget det danske landskab. Modeller på hvordan isen har ligget i nærområdet anvendes også, da Side 16 af 20

17 eleverne har større mulighed for at få en forståelse for det isen har skabt, da de kender landskabsformerne i området. Eleverne bliver nu fordelt i grupper og hver gruppe skal undersøge et af følgende: randmoræne, moræneflade/bundmoræne, tunneldal, hedeslette/smeltevandslette, marint forland og dødislandskab. De må bruge biblioteket, internettet og hvad de ellers mener, er relevant. Det er meningen, at de skal have et produkt klar til lektion Dette produkt kan være en planche, en folder, power point eller andet, som skal være en del af fremlæggelsen. De skal i dette produkt inddrage observationer og erfaringer fra ekskursionen. Denne opgave kræver, at de arbejder med det hjemme. Dette mener vi godt, at vi kan forlange af dem, da de går i 8.klasse og de her skal vise mere selvstændighed, desuden er det over flere uger lektion Denne lektion vil starte med, at alle eleverne i grupper får udleveret 4 cm - kortet 1513 I Ballerup NV. De får min til sammen at sidde og kigge på kortet og se hvad der er af information på kortet. De skal opfordres til at bruge signaturforklaringen, da den er nemmest at gå til. Herefter vil kortet komme op på det interactive whiteboard og der kan diskuteres, hvad de er kommet frem til og ydermere forklare om kotepunkter, højdekurver, ækvidistance og målestok. Det er ikke meningen, at eleverne skal få en fuld forståelse for alle begreberne, men at de får en indsigt i, hvad man kan finde af informationer på kortet. Eleverne skal nu læse kortet, dvs. de skal bruge de redskaber de netop har fået, til at finde en bakke og finde frem til hvor høj denne er. Eleverne forsøger at læse kortet, så de har en fornemmelse af, hvor der er skov, bakker, dale, byer, veje, marker, åer mm lektion For at eleverne bedre kan få en fornemmelse af terrænet, skal de lave en øvelse, hvor de farvelægger et udsnit af 4 cm kortet bestående af 4 km 2. Det udsnit de får er forstørret og højdekurverne er tegnet op med Side 17 af 20

18 sort, så de bliver mere tydelige. Billede 11 Eleverne får hver et udsnit og farvelægger nu højdeintervaller, dvs. en ny farve for hver højdekurve. Eleverne vil med denne øvelse få en mulighed for, at lære at nærlæse et kort og blive bevidste om, hvor/hvornår det går op og ned. Når eleverne er færdige vil det forhåbentlig tydeligt fremstå for dem, hvordan landskabet er formet. Når alle eleverne er færdige sammensættes alle deres udsnit og 4 cm- kortet skulle nu gerne fremtræde med indfarvning af højdekurve, dog lidt større end originalen. Det er selvfølgelig vigtigt at de samme højdekurver blive farvelagt med de samme farver, så det er noget man som underviser, skal have forberedt godt. Der kan nu snakkes om hvilken betydning det har, at man har farvet kortet. Hvilke landskabsformer træder frem i landskabet? Kan vi anvende nogle af de tidligere anvendte begreber og landskabsformer? Der introduceres til den efterfølgende ekskursion. Ekskursion lektion For at eleverne får mulighed for, at få en større forståelse for landskabsformerne har vi valgt at lægge en ekskursion i forløbet. Udstyr til ekskursion Spade - til jordbundsprøver Olsens Enke - til at måle PH med Side 18 af 20

19 Glas - til jordbundsprøver Kamera - eleverne har også mobiler de kan tage billeder med Plan for turen 8.15 Mødes på skolen 8.30 Afgang fra skolen 8.45 Første stop er Kong Svends Høj Her skal der snakkes om lokalt landskabsdannelse og randmoræner. Det kan være oplæg fra læreren eller eleverne Derefter kører vi gennem Smørumovre og ud mod Edelgave På marken mellem Smørumovre og Edelgave tager vi nogle jordbundsprøver. Alle grupperne skal hver især måle jordens PH- værdi Så går turen til Ledøje, hvor vi tager et stop ved Lillesø. Her kan vi spise frokost. Herefter snakkes der om dødisrelief, da vi spiser frokost ved et dødishul. Der skal også snakkes om tunneldale og smeltevandsslette da vi kommer til at se det, når vi cykler hjem til skolen Vi cykler hjemad og tager nogle korte stop på vejen. Der stoppes mellem Ammetoftbakke og Lille- Smørum, hvor vi her vil kunne se tunneldale og smeltevandssletter Vi er hjemme igen på skolen lektion Vi vil i disse lektioner samle op på, hvad vi oplevede på ekskursion. Derudover vil vi snakke om de jordbundsprøver eleverne foretog på ekskursionen. Der vil være ca. 10 min. til hver gruppe til at fremlægge den opgave de fik stillet i første lektion og løbende arbejdet på. Vi vil til slut samle op på forløbet om istidslandskaber. Er der nogen løse ender? Har eleverne fået noget ud af det? Sammenfatning Landskabet på 4- cm kort 1513 I Ballerup NV er meget varieret. Det ses tydeligt ved en analyse af kurvebilledet og specielt ved en terrænprofil og indfarvning af højdeintervaller. Området er som resten af Danmark meget præget af istiden. Det er de sidste isfremstød i Weichselistiden, de ungbaltiske isfremstød, der har præget landskabet i Ballerupområdet. Der er en stor variation i landskabet, her ses både Side 19 af 20

20 tunneldale, hedeslette, moræneflade, randmoræne, marint forland og ikke mindst dødislandskab. Smørum og omegn har utrolig mange ting at byde på. De har mange rekreative områder for både børn og voksne. Golfbanen i Smørum er et af de rekreative steder i området, som giver størst økonomisk udbytte. Mange tager til Smørum og spiller golf. Man behøver ikke at være medlem i Smørum golfklub for at spille og der er derved mange, som kommer langvejs fra for at spille golf. Derudover har klubben udviklet sig meget de sidste 10 år og har utrolig gode golf faciliteter. Der findes mange planteskoler og gartnerier i området. Der er bl.a. en planteskole i Pederstup hvor mange fra Ballerup og Smørum køber blomster, planter, træer ovs. Mellem Pederstrup ligger der et stort gartneri, som distribuerer en masse varer rundt til andre steder i Danmark. Det er bl.a. agurker og pelargonier. I Lille - Smørum er der endnu et stort gartneri som bl.a. laver roser (Gunnars Planter). Han er også en af hovedsponserne for den lokale fodboldklub LSF. Derudover findes der mange store som små landbrug i området. Edelgave er et af de størte landbrug, der er i området af vores kort. Vi vil klart mene, at man har forstået at udnytte områderne på bedste hvis. Området består af en meget næringsrig jord, hvor man virkelig har forstået at udnyttet området til landbrug. Nogle af de mest eftertragtede aktiviteter i området for børn og unge er: Rideskolen i udkanten af Ledøje Fodbold klubberne: Ledøje Smørum fodbold og Stenløse Boldklub Smørum gymnastik som forgår i en af de nyeste gymnastik haller i Danmark I de tæt bebyggede områder, hvor der ikke ligger huse eller lejligheder, er der bygget grønne områder og legepladser. Litteraturliste Andersen, Torben et. al.(2006): Geografihåndbogen, 4. udgave, 2. oplag, Systime A/S Christensen, Leif (1992): Naturgrundlag, Menneske og Miljø, 1. udgave, 1. oplag, Forlaget MERCATOR Clausen, Ole B. et.al.(2007): Geografi. Fag og undervisning, 3. udgave, 2. oplag, Geografforlaget Tomas Westh Nørrekjær (2010): Naturgeografi C, 2. udgave, 2. oplag 2010 Side 20 af 20