Metodebeskrivelse Jordbundsundersøgelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Metodebeskrivelse Jordbundsundersøgelser"

Transkript

1 Metodebeskrivelse Jordbundsundersøgelser 4. Jordbundskortlægningen Erfaringer fra DJF s jordbundskortlægninger andre steder i landet har hidtil været, at der findes en betydelig jordbundsmæssig variation, som ikke kan ses på jordklassificeringens basisdatakort i 1: Det vurderes, at dette kortværk ikke er tilstrækkeligt i forbindelse med en nedskalering af jordbundtyper til blok- og markniveau. For at kunne forbedre udvaskningsberegninger kræves der derfor en ny og bedre jordbundskortlægning. 4.1 Kortlægningmetode Jordbundskortlægningen foretages til fods og med et håndbor. Som hjælpemiddel samt til indtegning af jordbundsgrænser anvendes: Flyfotos i 1: anbragt i et stereoskop Informationen fra EM38 kortene Jordbundskortlægning efter denne metode kræver både omfattende jordbundsmæssig baggrund, og viden om geomorfologi og kvartærgeologi. En trænet kortlægger forstår landskabets genese ud fra topografi og form og ved, hvilken betydning det har for variation og kompleksitet i jordbunden. Ud fra tolkning af EM38 kortet, flyfotos, landformen samt boringer, kan kortlæggeren dele landskabet op i ensartede enheder. Samtidig med at topografien analyseres, og informationen fra flyfoto og EM38 kortlægningen tolkes, indtegnes jordbundspolygonerne på flyfotoet. Nogle jordtypegrænser er meget tydelige både i felten, på flyfotos og på EM38 kortet. Det gælder f.eks. grænsen mellem organisk og mineralsk jord. I disse tilfælde er grænsen tydelig og grænsedragningen let. I andre tilfælde er grænsen mellem to jordtyper mere gradvis, og det er da nødvendigt med en nøjere vurdering af, hvor grænsen skal ligge. Dette afhænger selvfølgelig af den geografiske udbredelse, men også af hvor stor forskel, der er på jordtyperne. Til hver kortlægningsenhed knyttes en jordtype, som er defineret på baggrund af jordens øverste 120 cm i 3 lag: 0-40 cm, cm og cm. I disse dybdeintervaller beskrives jordens tekstur samt den pedologiske udvikling. Jordtyperne defineres på baggrund af feltobservationer med boringer, gravede profiler samt Den Danske Jordprofil Database. Efter feltarbejdet er afsluttet, fortages en digitalisering af de indtegnede jordbundspolygoner Anvendelse af flyfotos Anvendelse af flyfotos er praktisk og ofte nødvendig i forbindelse med jordbundskortlægning for at kunne tegne nøjagtige jordtypegrænser. Flyfotos gør jordbundskortlægningen både hurtigere og bedre. Mest udbredt er anvendelsen af pancromatiske sort/hvide flyfoto i en målestok, som ligger tæt op af målestokken på de færdige jordbundskort. Det er også muligt at kortlægge efter farvefotos eller infrarøde fotos. I jordbundskortlægningen anvendes flyfoto med ca. 60 % overlap. På den måde får man, ved hjælp af feltstereoskop, fuld stereodækning og dermed 3D virkning, som er meget vigtig i den geomorfologiske tolkning af området. Man kan ikke på baggrund af flyfoto alene afgøre, hvilke jordtyper der findes i et område, men ved at bore målrettet og systematisk arbejde sig igennem et område, kan man reducere antallet af boringer og stadig opretholde høj kvalitet på kortlægningen.

2 4.1.2 Anvendelse af EM38 Sensoren (EM38) er designet til indsamling af punktdata, som aflæses direkte på et integreret display og samtidig lagres på en data-logger. Sensoren bliver spændt fast på en slæde fabrikeret af PE plastic (Fig. 3). Der findes en kort omtale af måleprincippet i Bilag 16. Fig. 3. Udstyr til måling af EM38. Slæden trækkes af en terrrængående motorcykel, hvorpå der er monteret en DGPS-modtager og en data-logger. Data fra sensoren og fra DGPS-enheden indsamles synkront med en frekvens på 1 hz. Målinger foretages med maksimalt km/t. Afstanden mellem køresporene afhænger af, hvilket udgangsmateriale målingerne foretages på. I områder med en stor jordbundsvariation som f.eks. dødislandskaber, køres med m mellem køresporene, mens der i områder med en mindre jordbundsvariation køres med op til m mellem sporene. Dagsproduktiviteten afhænger af fremkommeligheden i terrænet, arrondering, antallet af hegn samt afgrøde. Dagsproduktiviteten er maksimalt 150 ha/dag med målinger/ha. Målearbejdet kan udføres af en person. Alle kortlægninger med EM38 indledes med en nulstilling og kalibrering af sensoren, som tager 2-3 minutter. Proceduren gentages 4-5 gange i løbet af en hel arbejdsdag. I forbindelse med kortlægningen vil EM38 målingerne henover et område gruppere sig således, at nogle delområder vil have stort set den samme elektromagnetiske ledningsevne. Disse områder vil erfaringsmæssigt have samme jordtype og vil derved repræsentere en kortlægningsenhed. Kortlægningsenhedernes udstrækning og afgrænsning vil kunne fastlægges med langt større sikkerhed, end det var tilfældet, inden sensormålinger fandt anvendelse. Dette gør, at kortlægninger udført med EM38 målinger som hjælpemiddel generelt vil have en meget høj kvalitet. 4.2 Eksisterende data Klassificeringen af Landbrugsjord (Landboorganisationernes kontaktudvalg for landskabsplanlægning, Aalborg, 1975) og Jordklassificeringen i 1: (Landbrugsministeriet, 1976) omfatter 6 teksturpunkter indenfor kortlægningsområdet i Vester Hassing og 6 ved Ulsted. Jordklassificeringen er lavet i to omgange: i 1975 og fornyet i (Larsen & Sørensen, 1996). Jordklassificerings kortet er gengivet i bilag 1 og 2. Inddeling af jordtyper i teksturklasser efter JBog farvekodesystemet er vist i tabel 3. Tabel 3. Opdeling i jordtyper efter farvekode- (FK) og JB-systemet (Landbrugsministeriet 1976).

3 Betegnelse FK JB-nr Vægtprocent Ler < 2µm Silt 2-20 µm Finsand µm Sand i alt µm Humus 58,7 % C Grovsand Finsand Grov lerblandet sand Fin lerblandet sand Grov sandblandet ler Fin sandblandet ler Ler Svær Ler Meget svær ler Silt Humus Speciel 8 12 DJF s kvadratnetspunkter omfatter et punkt i hver kortlægningsområde (Vester Hassing 1223 og Ulsted 1184). En udskrift af profilbeskrivelsen og af analysedata fra de to kvadratnetspunkter kan ses i bilag 15. Jordartskortet i 1: er lavet af Danmarks Geologiske Undersøgelse (nu GEUS). Selve karteringen foregår ved, at geologerne tilfods undersøger landskabet og dens jordarter. Et jordspyd stikkes ned i ca. 1 m s dybde, således at borespidesen er under kulturlaget. I spidsen er der en slids, hvori en lille prøve af jordarten opsamles, og jordarten bestemmes på stedet. (Danmarks Geologiske Undersøgelse, 1989). Det nye jordartskort er generet ud fra data opsamlet i den almindelige jordbundskortlægning. Jordarten er således bestemt i den pedologiske C-horisont, dvs. under lagene påvirket af pedologiske og menneskelige processer. 4.3 Det nye jordbundskort I forbindelse med denne afrapportering præsenteres tre nye jordbundskort: Det nye jordtypekort (nye JB-kort) Dominerende jordtype i rodzonen (vægtet JB-kort) Det nye jordartskort I forbindelse med Daisy modelleringen vil det meget detaljerede jordtype kort blive præsenteret Det nye JB-kort Det eksisterende basisdatakort i 1: over jordklassificering af de dominerende jordtyper i 0-20 cm dybde (herefter gamle JB-kort) er fremstillet ud fra få jordprøver, de såkaldte teksturpunkter. De gamle JB-kort over Ulsted og Vester Hassing er gengivet i bilag 1 og 2. I tabel 4 og 5 er opgjort, hvor mange hektar de enkelte jordtyper udgør i procent. Det nye jordtypekort (herefter nye JB-kort) er fremstillet på basis af den gennemførte feltkortlægning af områdets jorde. Til hver af de inddelte jordbundspolygoner er der foretaget en feltbestemmelse af overjordens tekstur. Ved databearbejdningen er polygoner med ens overjordstekstur slået sammen til sammenhængende områder. Desuden er analysedata i området

4 (teksturpunkter og profiler) brugt som rettesnore i inddelingen. Der er således tale om en fuldstændig nyvurdering af overjorden på hele det kortlagte areal. På landbrugsjord kan overjorden sættes lig med pløjelaget. Tabel 4. Sammenligning af Jordklassificeringen og den nye kortlægning ved Ulsted Gl. JB-nr % Nyt JB-nr % Vægtet JB-nr % JB JB JB JB JB JB JB JB Total: Total areal: Kortlagt: ha % Revideret type (vægtet): Revideret type (overjord): Det gamle JB-kort fra Ulsted (bilag 2) er domineret af lerblandet sandjord (JB3-4 med 5-10 % ler). I kortets nordlige og sydøstlige del findes områder med finsandet jord med 0-5 % lerindhold og sandblandet lerjord (JB5-6 med % ler). Desuden findes et mindre område med humusjord i områdets østlige del. Det nye JB-kort fra Ulsted er vist i bilag 4. Det mest iøjnefaldende er ændringen til et meget broget kort i forhold til det gamle. Områdets centrale del, der før var lerblandet sandjord, er for en stor del ændret til finsandet jord (se procenterne i tabel 4). På Yoldia aflejringerne i den nordlige del findes der områder med grovsandet jord, som ikke før er kortlagt. Bakken Ulstedlunds østligste højeste parti består af sandblandet lerjord og lerjord. På skråningen mod vest er jorden finsandet. Det mindre højdedrag vest for kirken i Ulsted er ændret fra finsand til lerblandet sandjord. På de lavtliggende sydlige Littorina jorder er sket en nuancering fra 2 til 4 jordtyper med ændringer fra lerblandet sandjord til finsand som den betydeligste. I områdets østlige midterste del findes der 2 dale med humusjorde i modsætning til det gamle kort, hvor der kun var 1. Ved kirken findes ligeledes et mindre område med humusjord. Det gamle JB-kort fra Vester Hassing (bilag 1) er domineret af finsandede jorde med 0-5 % lerindhold. I kortets østlige og sydlige del findes mindre områder med lerblandet sandjord (JB3-4 med 5-10 % ler) og sandblandet lerjord (JB5-6 med % ler). Tabel 5. Sammenligning af Jordklassificeringen og den nye kortlægning ved Vester Hassing Gl. JB-nr % Nyt JB-nr % Vægtet JB-nr % JB JB JB JB JB

5 JB JB JB Total: Total areal: Kortlagt: ha % Revideret type (vægtet): Revideret type (overjord): Det nye JB-kort fra Vester Hassing-området er vist i bilag 3. Finsandet jord er stadig den dominerende jordtype i overjorden. I det før så ensartede område med finsand er der nu større og mindre områder med lerblandet sandjord. Lerblandet sandjord findes her især i den sydlige del mellem Vester Hassing og Gandrup og i dalen, der går mod nordvest fra Øster Hassings gamle kirkegård. Hertil kommer mindre pletter med sandblandet lerjord (JB5-6) og lerjord (JB7). I områdets sydlige midterste del ved Gandrup var der før sandblandet lerjord, som på det nye JB-kort for en stor del er blevet reklassificeret til både lerjord og finsandet jord Dominerende jordtype i rodzonen (vægtet JB-kort) Ofte har beregninger for tab af nitrat til grundvandet været baseret på data fra jordklassificeringen (Landboorganisationernes kontaktudvalg for landskabsplanlægning Ålborg, 1975), dvs. at disse er udført på data fra overjorden alene. Afhængig af afsætningstypen vil der imidlertid forekomme lagdelinger i jorden, hvorved jordklassificeringen ikke er beskrivende for jordbundsforhold i rodzonen. Nærværende datasæt tillader en klassifikation af underliggende jordlag og derved en vurdering af, hvilken jordtype der er dominerende i rodzonen. En sådan vurdering er udført manuelt for alle kombinationer af teksturen i A- B- og C-horisonterne. En reklassificering er foretaget i de tilfælde, hvor underjorden havde markant forskellige egenskaber i forhold til overjorden. For eksempel er betydelige arealer i Ulsted-området reklassificeret fra JB3 til JB2 (faldende lerindhold med dybden) eller JB1 (grovsandet jord under pløjelaget). I andre tilfælde er områder klassificeret som JB3 ændret til JB5 pga. et kraftigt stigende lerindhold med dybden. Vægtningen giver grundlag for en mere realistisk modellering af nitratudvaskningen. Udarbejdelsen af en algoritme til en automatiseret vægtning af jordlagene vil være nødvendigt, hvis arbejdet fremover skal udføres mere rutinepræget. Som det fremgår af tabel 4 og 5 og bilag 5 og 6 medfører en hensyntagen til underjorden i klassifikationen større ændringer i forhold til både det oprindelige og nye jordtypekort. De marine aflejringer i Ulsted-området (tabel 4 og bilag 6) er ofte dækket af en lerholdig sand, som dog umiddelbart under pløjelaget afløses af finsandede aflejringer. I andre tilfælde afløses et lerholdigt dæklag af grovsandede aflejringer. På moræneaflejringerne medfører vægtningen af jordlagene, at et større areal nu er klassificeret som lerjord. I Hassing-området (tabel 5 og bilag 5) reklassificeres en mindre del af arealet sammenlignet med Ulsted-området. En indragelse af informationer om dybereliggende jordlag i klassifikationen, medfører en næsten fuldstændig revurdering af jordtyperne i områdets nordlige centrale del. Grovsandede aflejringer i underjorden fører til, at dele af området nu klassificeres som JB1 - en jordtype som ikke er repræsenteret i hverken det oprindelige eller det nye jordbundskort. Ligesom i Ulsted-området øges arealet med lerjord (JB5-6).

6 Kilde: Heidmann, T. (ed.), Jordbundskortlægning of kvælstofmodellering i områder med særlige drikkevandsinteresser. Rapport over et pilotprojekt i et område med særlige drikkevandsinteresser nr. 17 ved Vester Hassing, Hals kommune, Nordjyllands Amt. Danmarks JordbrugsForskning. 91 pp.

Vedlagte notat er udarbejdet af sektionsleder Mogens Humlekrog Greve, Institut for Agroøkologi.

Vedlagte notat er udarbejdet af sektionsleder Mogens Humlekrog Greve, Institut for Agroøkologi. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. nyt JB-kort NaturErhvervstyrelsen har den 18. november 2014 fremsendt bestilling på en beskrivelse

Læs mere

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE MOGENS H. GREVE OG STIG RASMUSSEN DCA RAPPORT NR. 047 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

Intern rapport. Jordtyper på lavbund A A R H U S U N I V E R S I T E T

Intern rapport. Jordtyper på lavbund A A R H U S U N I V E R S I T E T Intern rapport Jordtyper på lavbund Opdeling af landbrugsarealer efter jordklasse (FK), georegion, kvartærgeologi og okkerklasse Svend Elsnab Olesen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B.

Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B. Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B. Torp Teksturdata fra de otte landskabselementtyper er blevet sammenholdt

Læs mere

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold NOTAT Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning Projekt LAR-katalog Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune, Natur og Miljø, Teknik og Miljø Notat nr. 1, rev. 3 Dato 2011-06-30 Til Fra Kopi

Læs mere

Øvelse 2: Arealanvendelse og jordressourcer i nedbørsområdet

Øvelse 2: Arealanvendelse og jordressourcer i nedbørsområdet Øvelse 2: Arealanvendelse og jordressourcer i nedbørsområdet Formålet med denne øvelse er at lave en opgørelse af arealanvendelsen og jordressourcerne i nedbørsområdet For hver nedbørsområde findes et

Læs mere

10. Naturlig dræning og grundvandsdannelse

10. Naturlig dræning og grundvandsdannelse 1. Naturlig dræning og grundvandsdannelse Bjarne Hansen (DJF), Svend Elsnab Olesen (DJF) og Vibeke Ernstsen (GEUS) 1.1 Baggrund og formål Mulighederne for nedsivning af overskudsnedbør og dermed grundvandsdannelse

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Samkøring af DJF s nye jordbundskort med det nyeste blokkort Fakultetssekretariatet Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 18. januar 2011 Direkte tlf.: 8999 1858 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk

Læs mere

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning. Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske

Læs mere

Skitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland

Skitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland Skitse til projekt Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland KORTLÆGNING AF JORDEN ANVENDELSE I MARKEN DATABEHANDLING Indhold 1. Baggrund 2. Generel beskrivelse

Læs mere

Øvelse 4: Jordens vandindhold

Øvelse 4: Jordens vandindhold Øvelse 4: Jordens vandindhold Sammenholdes jordens vandindhold i vol.% eller vægt.% med trykpotentialet (matrixpotentialet), fås jordens vandretentionskurve, der også betegnes som jordens pf-kurve. Da

Læs mere

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode

Læs mere

Jordbundsforhold og dræning metoder, materialer og praktik

Jordbundsforhold og dræning metoder, materialer og praktik Jordbundsforhold og dræning metoder, materialer og praktik Indlæg ved Inspirationsdag om økologisk markdrift den 22. september 2016 Chefkonsulent Janne Aalborg Nielsen Økologisk Landsforening Foto: Janne

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

JORDBRUGSANALYSE ÅRHUS AMT 2004

JORDBRUGSANALYSE ÅRHUS AMT 2004 JORDBRUGSANALYSE ÅRHUS AMT 2004 TEKNISK RAPPORT TIL REGIONPLAN 2005 2 FORORD Denne rapport er en jordbrugsanalyse for Århus Amt. Analysen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse nr. 823 af 2. oktober

Læs mere

Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen

Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen I forbindelse med feltarbejdet på de udvalgte KUPA lokaliteter blev der indsamlet jordog sedimentprøver til analyse i

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer LER Kastbjerg Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING NR. 2 2009 Region Midtjylland Regional Udvikling Jord og Råstoffer Udgiver: Afdeling: Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. 8728 5000 Jord og

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

Intern rapport A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et. Svend Elsnab Olesen

Intern rapport A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et. Svend Elsnab Olesen Intern rapport Kortlægning af Potentielt dræningsbehov på landbrugsarealer opdelt efter landskabselement, geologi, jordklasse, geologisk region samt høj/lavbund Svend Elsnab Olesen A A R H U S U N I V

Læs mere

OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING

OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING PETER THOMSEN, CHEF KONSULENT, RAMBØLL CARSTEN VIGEN HANSEN, GEOLOG, SKANDERBORG KOMMUNE DISPOSITION - Baggrund - DualEM - Resultater fra Hørning

Læs mere

Naturgrundlaget og arealanvendelse. Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet,

Naturgrundlaget og arealanvendelse. Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet, Naturgrundlaget og arealanvendelse Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet, Indhold Grundlaget for landskabsanalysen Naturgrundlaget Arealanvendelse Et par eksempler fra Mols og Lolland

Læs mere

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Teori - klima- og plantebælter... 2 Klimazoner og plantebælter... 2 Hydrotermfigurer... 4 Vejledning Klimamålinger... 7 Teori jordbund...

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Redegørelse for grundvandsressourcerne i -området 5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Generelt Lerdæklag oven over grundvandsmagasinerne har stor betydning for grundvandsmagasinernes naturlige

Læs mere

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne.

Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne. Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne. Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Ny detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag

Ny detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag Ny detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag Michael Rosenberg, Århus Vand Peter Thomsen, Rambøll Agenda Introduktion Geofysisk kortlægning Cases

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Vedrørende pløjelagets jordtypefordeling på markblokniveau Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 30. september 2009 Direkte tlf.: 8999 1858

Læs mere

Afprøvning af zoneringskriterier for sandede jorde, Nordøstlige Djursland, Århus Amt

Afprøvning af zoneringskriterier for sandede jorde, Nordøstlige Djursland, Århus Amt Koncept for Udpegning af Pesticidfølsomme Arealer, KUPA Afprøvning af zoneringskriterier for sandede jorde, Nordøstlige Djursland, Århus Amt Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Miljøministeriet

Læs mere

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

3. Fremgangsmåde ved fortolkning af data

3. Fremgangsmåde ved fortolkning af data 3. Fremgangsmåde ved fortolkning af data For at finde de jordegenskaber som rummer de nødvendige oplysninger til udpegning af særligt pesticidfølsomme områder og som kan fremskaffes med den mindste ressource

Læs mere

Geologiske kort i Danmark

Geologiske kort i Danmark Geologiske kort i Danmark - hvad viser de kvartærgeologiske kort Af Peter Gravesen, Stig A. Schack Pedersen, Knud Erik S. Klint og Peter Roll Jakobsen, alle fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Varde

Pilotområdebeskrivelse Varde Pilotområdebeskrivelse Varde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Gundsømagle Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af

Læs mere

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter Jordbundsrapport (jordbundsprofil og laboratorieforsøg) Klimarapport (Det globale klima - hydrotermfigurer og klimamålinger) Opgaver Stenbestemmelse

Læs mere

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

Overfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark.

Overfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark. 1 Trinity Fredericia 19. September Overfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark. Lagdelt sand med rustudfældninger Stensbæk Plantage 2010 Geologi 2 Geologi i Danmark, kort oversigt Hvad kan jeg

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Hagens Møllebæk

Pilotområdebeskrivelse - Hagens Møllebæk Pilotområdebeskrivelse - Hagens Møllebæk Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Jette Sørensen PRØVEBESKRIVELSE I FELTEN

Jette Sørensen PRØVEBESKRIVELSE I FELTEN Jette Sørensen PRØVEBESKRIVELSE I FELTEN INDHOLD Prøvebeskrivelsen Prøvetyper Mejseltyper, lufthæveboring Prøvekvalitet Farvebedømmelse Fotografering af prøver Udtagning af prøver til GEUS PRØVEBESKRIVELSE

Læs mere

Status på anvendelse af jordbundsanalyser i Danmark

Status på anvendelse af jordbundsanalyser i Danmark Status på anvendelse af jordbundsanalyser i Danmark Gitte H. Rubæk, Erik S. Kristensen, Gitte Blicher-Mathiesen, Aarhus Universitet Ole K. Borggaard, Københavns Universitet Vibeke Ernstsen, GEUS Jordanalyseudvalget

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Opret Vandregnskab med Hent data fra Dansk Markdatabase

Opret Vandregnskab med Hent data fra Dansk Markdatabase Opret Vandregnskab med Hent data fra Dansk Markdatabase Det er lettest og hurtigst at oprette en ny markplan i Vandregnskab, hvis du kan hente data fra Dansk Markdatabase. Det kræver, at bedriftens markplan

Læs mere

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg

Læs mere

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne. Workhop for miljørådgivere den 14. maj 2013 Kontrolleret dræning Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience, Orbicon A/S, Wavin A/S og Videncentret for Landbrug gennemfører

Læs mere

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, marts 2008 Forord Dette tillæg til delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Sydøst

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Norsminde

Pilotområdebeskrivelse Norsminde Pilotområdebeskrivelse Norsminde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket

Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket Mette Christophersen, projektleder i Jordforureningsafdelingen i Region Syddanmark De fire forureningskilder i Grindsted der har

Læs mere

Metode til at estimere lertykkelse under jordforureninger kortlagt på V1 og V2. - Anvendelse af geologiske data i GrundRisk

Metode til at estimere lertykkelse under jordforureninger kortlagt på V1 og V2. - Anvendelse af geologiske data i GrundRisk Metode til at estimere lertykkelse under jordforureninger kortlagt på V1 og V2 - Anvendelse af geologiske data i GrundRisk Projektramme mål og forudsætninger Mål Udvikling af en metode/applikation, der

Læs mere

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik

Læs mere

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Margrethe Kristensen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Du sidder med ALLE data! Alle

Læs mere

Område 8 Lammefjorden

Område 8 Lammefjorden Område 8 Lammefjorden Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske

Læs mere

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen » Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig

Læs mere

Om betydningen af valg af modelleringskoncepter ved beregning af udvaskningen fra drænede arealer

Om betydningen af valg af modelleringskoncepter ved beregning af udvaskningen fra drænede arealer Om betydningen af valg af modelleringskoncepter ved beregning af udvaskningen fra drænede arealer Søren Hansen Per Abrahamsen Mikkel Mollerup Marie Habekost Carsten Petersen Grundvidenskab og Miljø Dias

Læs mere

Præsentation og anvendelse af digitalt matrikelkort fra 1844

Præsentation og anvendelse af digitalt matrikelkort fra 1844 Mogens H. Greve & Poul E. Larsen Præsentation og anvendelse af digitalt matrikelkort fra 1844 et eksempel fra Sahl Sogn 1844-boniteringen har flere gange været anvendt til landskabsrekonstruktion, f.eks.

Læs mere

Notat vedrørende DJF s elektroniske kortmateriale på arealanvendelse og jordbund. Fødevareministeriet Departementet

Notat vedrørende DJF s elektroniske kortmateriale på arealanvendelse og jordbund. Fødevareministeriet Departementet Fødevareministeriet Departementet DET Susanne Elmholt Dato: 10. november 2008 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) ved Aarhus Universitet har 3. november 2008 fra departementet i Fødevareministeriet

Læs mere

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider Funktionsleder Martin Skriver Eksisterende håndtag i MBL 21 b. Anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR Vandregnskab Online - for konsulenter

Kom godt i gang med DLBR Vandregnskab Online - for konsulenter 2 Kom godt i gang med DLBR Vandregnskab Online - for konsulenter Udgivet April 2010 Redaktør Tryk Videncentret for Landbrug Videncentret for Landbrug Udgiver Videncentret for Landbrug, PlanteIT, 8740 5000

Læs mere

Geologisk model. Oplandsmodel for landovervågningsopland. Delrapport, 16. september 2008

Geologisk model. Oplandsmodel for landovervågningsopland. Delrapport, 16. september 2008 M I L J Ø C E N T E R N Y K Ø B I N G F A L S T E R M I L J Ø M I N I S T E R I E T Geologisk model Oplandsmodel for landovervågningsopland 1 Delrapport, 16. september 2008 M I L J Ø C E N T E R N Y K

Læs mere

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning

Læs mere

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015 1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Vester Skerninge Kirke d. 16. december 2010

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Vester Skerninge Kirke d. 16. december 2010 Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Vester Skerninge Kirke d. 16. december 2010 Vester Skerninge sogn, Sallinge hrd., Svendborg amt., Stednr. 09.04.26 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 11 Gislinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:

Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: Grundlæggende gødningslære Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Urin-plet Under 130 kg gødning /ha giver ofte leopardpletter Leopard-pletter Spredning til kant Gødning det stærkeste værktøj!

Læs mere

Trollesgave Øst. Prøvegravningsrapport NÆM 2000:100 - RAS P.3750/00

Trollesgave Øst. Prøvegravningsrapport NÆM 2000:100 - RAS P.3750/00 Trollesgave Øst Prøvegravningsrapport NÆM 2000:100 - RAS P.3750/00 Næstved Museum 2000 Prøvegravningsrapport for undersøgelsen af den sydlige bred af Holmegaards Mose, Trollesgave øst. Fensmark Sogn, Tybjerg

Læs mere

Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager

Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager Jesper Damgaard (civilingeniør), Jarle Henssel (geofysiker) og Ole Frits Nielsen (geofysiker), afdelingen for Vand,

Læs mere

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad

Læs mere

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Verner H. Søndergaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet 1 Disposition Geofysiske metoder i Sammentolkning

Læs mere

24.03.2003 BN2-5-1 INTERN GODKENDELSE I BANESTYRELSEN. Underskrift. Fremstilling 24.03.2003 Lene Tursø-Finnich. Indhold 24.03.

24.03.2003 BN2-5-1 INTERN GODKENDELSE I BANESTYRELSEN. Underskrift. Fremstilling 24.03.2003 Lene Tursø-Finnich. Indhold 24.03. Ballast- og jordprøvetagning i sporkassen BN2-5-1 INTERN GODKENDELSE I BANESTYRELSEN Dato Underskrift Fremstilling 24.03.2003 Lene Tursø-Finnich Indhold 24.03.2003 Berit Carlson Samlet 24.03.2003 Johan

Læs mere

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND PETER THOMSEN, JOHANNE URUP RAMBØLL FRANK ANDREASEN - NATURSTYRELSEN INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

Forbedring af afvandingsforhold på golfbaner

Forbedring af afvandingsforhold på golfbaner EXPO-NET Danmark A/S Phone: +45 98 92 21 22 Georg Jensens Vej 5 Fax: +45 98 92 41 89 DK-9800 Hjørring E-mail: plast@expo-net.dk Forbedring af afvandingsforhold på golfbaner Kære Greenkeeper! Alle kan sikkert

Læs mere

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder VHM 00437 Borgen Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder 100106-252 VHM00437_F6061. Muldafrømning af den sydlige del af arealet. Arkæologisk tilsyn og overvågning af muldafrømning af areal

Læs mere

Område 9 Svinninge Vejle

Område 9 Svinninge Vejle Område 9 Svinninge Vejle Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej Thyholm

Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej Thyholm Regionshuset Holstebro Miljø Lægårdvej 12R DK-7500 Holstebro Tel. +45 7841 1999 www.jordmidt.dk Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej 24 7790 Thyholm Afslag på ansøgning om dispensation til at tilfører

Læs mere

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? AGENDA Hvad viser drænvandskoncentrationer om nitrat udvaskningen?

Læs mere

Notat vedr. adgangsveje

Notat vedr. adgangsveje Projekttitel Udviklingen af markveje og stier i det åbne land Skov & Landskab Aktivitetsnummer Afdeling Projektleder Projektperiode Jan-marts 2011 Medarbejdere 7 OHC Ole Hjorth Caspersen, Patrik Karlsson

Læs mere

Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst

Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst Kalk et multifunktionelt næringsstof Landbrugsjorden skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte, kvalitet og jordstruktur, da dyrkningen til stadighed

Læs mere

Et pilotprojekt om implementering af Vandrammedirektivet ved øget dialog mellem landbrug, forskning og miljømyndigheder

Et pilotprojekt om implementering af Vandrammedirektivet ved øget dialog mellem landbrug, forskning og miljømyndigheder Et pilotprojekt om implementering af Vandrammedirektivet ved øget dialog mellem landbrug, forskning og miljømyndigheder Denne rapport er udarbejdet med støtte fra Det Europæiske Fælleskabs finansielle

Læs mere

Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen)

Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen) Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen) Placering af Grønnedal Den tidligere flådestation Grønnedal er under afvikling, og i september

Læs mere

Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer

Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer Gør tanke til handling VIA University College Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer Jette Sørensen 28. november 2014 Prøvekvalitet Prøvekvaliteten for jordprøver fra boringer

Læs mere

Vandingsvejledning Ajourført den 9. marts 2004

Vandingsvejledning Ajourført den 9. marts 2004 Vandingsvejledning Ajourført den 9. marts 2004 Indledning Markvanding kan give store merudbytter, bedre kvalitet og større dyrkningssikkerhed, hvis vandingen styres rigtigt. Manglende styring af vandingen

Læs mere

»Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur?

»Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur? »Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur? ENVINA Natur og Miljø 2014 Ph.D. Hydrogeolog Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA A/S Skov- og Landskabsingeniør

Læs mere

Strømningsfordeling i mættet zone

Strømningsfordeling i mættet zone Strømningsfordeling i mættet zone Definition af strømningsfordeling i mættet zone På grund af variationer i jordlagenes hydrauliske ledningsvene kan der være store forskelle i grundvandets vertikale strømningsfordeling

Læs mere