Geografi. En opgave om landskabsformer, morfologi og dannelse med udgangspunkt i Ballerup og omegn. Tim Djursing Casper Vinding

Transkript

1 Geografi Opgave 1 En opgave om landskabsformer, morfologi og dannelse med udgangspunkt i Ballerup og omegn Tim Djursing Casper Vinding

2 Indholdsfortegnelse Ballerup og omegn kort 1513 i NV Ballerup Side Indledning Side Iagttagelse og beskrivelse Side Generel beskrivelse af området 2.2 Regionalisering 2.3 Reliefanalyse 2.4 Tærrenprofil 2.5 Jordbundsprøver 3.0 Geomorfologisk analyse og opstillede synteser af området Side Området øst for Stenløse 3.2 Området omkring Herringløse 4.0 Samlet karakteristik af området Side Konklusion af analysen over de valgte områder 4.2 Området nord-øst for Stenløse og vest for Ganløse 5.0 Didaktiske overvejelser Side Trinmål 5.2 Undervisningsplan 5.3 Mindmap begrebskort med sammenhænge 6.0 Litteraturliste Side Bilag 1 Regionalisering Side Bilag 2 Reliefanalyse Side Bilag 3 Højdeintervaller Side 18 Ballerup og omegn kort 1513 Det topografiske 1513 i NV Ballerup, som er udgivet af Kort & Matrikelstyrelsen, strækker sig fra størstedelen af Ballerup, videre til Måløv, til Smørumnedre, Veksø og byen længst mod vest er Stenløse. Mod nord ligger Værløse og Ganløse, og i syd ligger Ledøje og Vestskoven. 2

3 1.0 Indledning Opgaven tager udgangspunkt i det topografiske kort nr i NV Ballerup og søger at belyse områdets geomorfologi dvs. de forekommende landsskabsformer samt landskabets dannelse. Landskabet beskrives v.hj.a. en række faglige metoder, herunder anvendelse af det topografiske kort, hvilket bl.a. omfatter terrænprofiler, reliefanalyser, jordbundsprøver, indfarvning af højdeintervaller, regionalisering mm. Opgavens struktur følger Leif Christensens (Christensen; 1992) opbygning fra iagttagelse, til beskrivelse, til analyse og til slut syntese. Vi har primært valgt at rette vores opmærksomhed på området vest for Smørumnedre (koordinaterne vest for 12 o 18 ø.f. Greenwich), og desuden indeholder opgaven afslutningsvis et skitseret undervisningsforløbet, som skal anskueliggøre, hvordan der kan arbejdes med emnet i folkeskolens klassesniveua. 2.0 Iagttagelse og beskrivelse Afsnittet skal ses som en slags indføring i det pågældende landskab. Dvs. at vi kun beskriver, med benyttelse af faglige metoder, hvad vi har iagttaget på det topografiske kort og i det fysiske landskab. Det udvalgte område har en vis morfologisk variation, og derfor har vi placeret et afsnittet om regionalisering umiddelbart efter den generelle beskrivelse af området. 2.1 Generel beskrivelse af området De varierende højdekurver og egentæthed på kortet giver en indikation om, at landskabstyperne er meget forskellige. I området omkring Herringløse, syd for Stenløse, er det generelle kurveforløb roligt til uroligt, tætheden er ringe, vi har en middel slyngningsgrad, mens orienteringen og paralleliteten er ringe. Omvendt må området umiddelbart øst for Stenløse siges at have en stor slyngningsgrad og en god parallelitet (Christensen; 1991). Det generelle kurveforløb er roligt, og vi har en stor tæthed. Det samme er tilfældet i området omkring Ganløse. Den østlige del af kortet, hvor Ballerup ligger, er tætheden ringe, med en lille orientering og en ringe parallelitet. Koncentrationen af lange og lige kurveforløb er ikke-eksisterende, og hele området er bebygget. Nord-øst området er det eneste med løvskov, og her har vi områdets største sø Søndersø. 2.2 Regionalisering 3

4 At lave en overordnet regionalisering af et større eller mindre område, kan ofte være vanskeligt, da mange faktorer kan spille ind. Vi har dog valgt, for overskuelighedens skyld, at fokusere på to primære kriterier: landskabstype og højdeforskelle altså faktorer, der hovedsageligt er skabt under istiden. Hver region vil derfor vise en vis homogenitet, men kan variere, da kombinationen af andre faktorer kan skifte mellem de enkelte, ellers ensartede (ud fra vores kriterier), regioner (Helkjær; 1979). Ud over de to primære kriterier, har vi også valgt at underopdele regionerne ud fra, hvilken slags bybebyggelse, der kan forekomme indenfor den enkelte region. Det område vi har valgt at regionalisere ligger vest for Smørrumnedre og strækker sig hele vejen fra Nord til Syd (se bilag 1 Regionalisering). A1-regionerne er karakteriseret ved en lille egentæthed, dvs. at kurverne ligger langt fra hinanden, og regionen består primært af bløde og flade bakker. Desuden er længden på højdekurverne og paralleliteten lille, hvilket giver et småkuperet bakkelandskab. Afstanden mellem de enkelte højdekurvers egne slyngninger, er forholdsvis stor, hvilket giver os en relativ stor slyngningsgrad. Hvad angår både parallelitet og længde, adskiller A1-regionerne sig betydeligt fra A2-regionerne. Området vest for Herringløse - A1-region A2-regionerne er derimod karakteriseret ved en stor egentæthed, dvs. at højdekurverne ligger relativt tæt, og regionen består af stejlere skråninger end forekommet i A1-regionerne. Orienteringen er samtidigt større, og både længden og paralleliteten fremstår også større i dette område. Vi befinder os stadigt i et småbakket landskab, men bakkerne er hér både højere og tættere. B1-regionerne er anderledes, hvad angår vores parametre. En karakteristik af højdekurverne viser, at kurveforløbet overvejende er relativ roligt, mens tætheden, længden, orienteringen og paralleliteten er relativ stor. Samtidigt er slyngningsgraden lille og egentætheden stor. Dette giver, i modsætning til A-regionerne, et storbakket landskab. Ydermere har samtlige B1-regioner større bybebyggelse placeret tæt de store højdeforskelle. B2-regionerne har mange ligheder med B1-regionerne. Karakteristikken af højdekurverne minder meget om B1-regionerne både mht. til tætheden, længden, orienteringen og paralleliteten, som er relativ stor. I B2- regionerne ser vi ingen bybebyggelse, og her adskiller de regioner sig fra B1-regionerne. B3-regionen adskiller sig fra de andre B-regioner, fordi egentætheden her er relativ lav. En karakteristik af højdekurverne vil også se væsentlig anderledes ud tætheden er relativ lille, længden er relativ lille, mens paral- 4

5 lelliteten og orienteringen, hverken er stor eller lille (middel). I B1-regionen ligger også Stenløse, som kan karakteriseres som større bybebyggelse. C1-regionen er karakteriseret ved at ligge fem meter under det omgivende terræn. Regionen er præget af bebyggelsestomme ådale. C2-regionen er ligeledes karakteriseret ved at ligge under det omgivende terræn. Men i Område øst for Stenløse C2-region modsætning til C1-regionen er C2-regionen præget af stejle kurver (høj egentæthed). D1-regionen er et forholdsvis jævnt landskab, dvs. at der ikke er nogen store højdeforskelle, og at det er svagt bakkede. Området er derudover let bølgede, hvilket tyder på, at området er dannet ved en frontalafsmeltning, og nu kan karakteriseres som en bundmoræneflade (Clausen; 2007) 2.3 Reliefanalyse Dette afsnit skal beskrive områdets relief og indeholder oplysninger om højdevariationerne. Reliefanalysen er foretaget i to områder af 12 km 2 navnlig området øst for Stenløse ( m.E m.E og m.N m.N ) samt området omkring Herringløse ( m.E m.E og m.N m.N ). Figur 1; reliefvariation er et søjlediagram, der sammenfatter reliefvariationen for de to områder (for at se tallene bag se bilag 2), og som giver et indtryk af to forskellige landsskabsformer. Området omkring Herringløse kan betegnes som et småbakket område, uden de store højdeudsving og med en relativ lille egentæthed og reliefforskel. Området øst for Stenløse har modsatte karakteristika en markant reliefforskel, relativt mar- 5

6 kante højdeudsving og en stor egentæthed. Vi har altså to områder, hvor reliefvariationen er tydelig (Christensen; 1991). 2.4 Terrænprofil Vi har udarbejdet en 7 kilometer lang terrænprofil, som strækker sig fra nord i området øst for Stenløse ned mod syd til Østrup Holme. Nærmere bestemt starter terrænprofilen fra Brunhøj ( m.E og m.N ) og slutter i en mindre by Østrup ( m.E og m.N ). Terrænprofil Brunhøj Fuglesø Østrup Som det fremgår af terrænprofilen er Brunhøj et relativt højtliggende område, mens Østrup er et lavtliggende område. Terrænprofilen giver et indtryk af, at området omkring Østrup er småbakket og let bølgede, der er med andre ord ikke de store udsving i højdeforskellen. I området mellem Stenløse og Veksø, det som her er benævnt som Fuglesø, er derimod karakteriseret ved langt mere stejle skrænter, samt relativt markante højdeforskelle. 2.5 Jordbundsprøver Jordbundsprøven er foretaget i området omkring Herringløse. Vi kiggede på jordens tekstur, og kunne fastslå at partikelstørrelsen var meget lille. 3.0 Geomorfologisk analyse og opstillede synteser af området Vores iagttagelser og beskrivelser danner baggrunden for vores geomorfologiske analyser og synteser. Følgende afsnit er med andre ord baseret på vores indledende karakteristikker, og vi vil inddrage figurerne og under- 6

7 søgelserne i analysen. Desuden er afsnittet inddelt i to underafsnit, navnlig Området øst for Stenløse og Området omkring Herringløse, fordi de to områder varierer fra hinanden morfologisk. Overordnet om regionerne kan man sige følgende (dette vil løbende blive forklaret i afsnittet): A-regionerne består hovedsagligt af dødislandskaber med småbyer placeret i midten af regionen, mens B-regionerne er bestående af morænelandskab. Vi kan altså tydeligt se, at den nordlige del af området (N for Veksø), adskiller sig fra den sydlige del, ved at være et større kuperet morænelandskab fra sidste istid; mens den sydlige del, primært består af dødisrelieffer. Regionaliseringen i C-regionerne, er inddelt på baggrund af højdeforskellene set i forhold det omkringliggende landskab. C-regionerne er altså lavtliggende våd- eller engområder. Derudover består de to D-regioner hovedsageligt af bundmoræneflader. 3.1 Området øst for Stenløse Vi har en C2-region liggende umiddelbart øst for Stenløse. Vores terrænprofil skærer igennem regionen ved Fuglesø, og ud fra reliefvariationen bemærker man en vis variation. Samlet set for dette område gør følgende ting sig gældende: stejle kurver (høj egentæthed), uregelmæssig længdeprofil med lavninger og tværgående tærskler, der er langsøer i dalene mens jorden indeholder sten og grus se reliefvariationen, tværsnitprofilen og bilag 3; højdeintervaller. Af disse oplysninger kan vi udlede at der at tale om en tunneldal. De karakteristiske træk er netop typiske for tunneldale, og vi vil nu se nærmere på teorien bag dannelsen af dette fænomen. Hele området mellem Ballerup og Stenløse er hovedsageligt præget af mindre tunneldale. Dette kan tydeligt aflæses på Per Smeds landsskabskort, men også på det topografiske kort kan det ses vha. en reliefanalyse og ved at aflæse egentætheden. Den mest markante strækker sig øst fra Stenløse, gennem Fuglesø og videre ned til Veksømose Vandløb. En tunneldal karakteriseres som en markant daltype med stejle sider og ujævn bund, opdelt i tværgående tærskler og mellemliggende lavninger (Andersen; 2006). De kan være flere kilometer lange, over en kilometer brede og op til 100 meter dybe. I dette tilfælde er der ikke tale om enkelte lange tunneldale, men snarere om et tunneldalnet, hvilket kan tolkes, som et resultat af at strømfurerne under isen opstod med større indbyrdes afstand. Tunneldalene er dannet subglacialt under det sidste isfremstød det Ungbaltiske isfremstød. Tunneldalene er dannet under istiden i løbet af sommerhalvåret af strømmende smeltevand under 7

8 gletscheren. Smeltevandstrømmen eroderede dybe furer i underlaget, og løb langs bunden af gletscheren. Det har primært medvirket til udgravningen af dalene. I løbet af vinterhalvåret tog vandstrømmen af, den plastiske is trykkede langsomt tunnelen sammen, og strømfugen blev dermed udfyldt med is. Fordi smeltevandet lettere eroderede de løse lag under gletscheren sammenlignet med at smelte isen op, dannedes nyt smeltevand det efterfølgende forår en ny kanal i isen. Dermed kom en ny strømfure ved siden af den første en forudsætning for at dette kunne lade sig gøre var, at sedimenterne under gletscheren var optøede. Efter isens smeltning fremtræder disse strømfuger som tunneldale gennem landskabet. I perioder, hvor gletscheren rykkede frem og isoverfladens hældning var stor, var smeltevandsstrømmen særlig kraftig, fordi vandet stod højt i det indre dræningssystem i isen. Her var smeltevandets erosionsevne størst, og det var i disse perioder at tunneldalene blev dannet. Tunneldalene er en del af det man kalder et morænelandskab (Clausen; 2007). Et andet hyppigt fænomen i forbindelse med morænelandskaber ses, hvis vi kigger nærmere på området umiddelbart vest for Ganløse. På baggrund af vores jordbundsprøver kunne vi konstatere et relativt groft materiale med mange sten. Det topografiske kort vidner om tætliggende og til dels parallelle højdekurver, som vidner om to bakkedrag med en dominerende længderetning. Dette giver os en indikation af at der er tale om randmoræner, men for at forklare hvorfor en randmoræne ser ud som den gør, må vi se nærmere på, hvordan den dannes. Randmoræner bliver dannet som en konsekvens af en gletschers bevægelse frem over en smeltevandsslette, dvs. at de dannes randglacialt (Andersen; 2006). Når isen glider hen over underlaget brydes det op i flager, som føres med af isens bevægelse. Isen kan altså trække flager af underlaget med sig, fordi flagerne foran gletscheren tippes af isens tryk, og stables på skrå over hinanden. Flagernes oprindelige lagstruktur er normalt bevaret, og når isen er smeltet, fremtræder flagerne som en bueformet randmoræne i landskabet. Dette giver altså en række langstrakte bueformede bakker, som vi netop ser i området vest for Ganløse. Randmoræner består ofte af grove materialer med mange sten. Smeltevandet førte nemlig det finere materiale bort fra isen og aflejrede det i smeltevandssletter foran randmorænerne. I randmoræner er stenorienteringen mindre anvendelig til at bestemme isens bevægelsesretning. Her blev mange af stenene aflejret vinkelret på bevægelsen. Til gengæld afslører landskabets former, hvor isen kom fra. Randmoræner er jo skubbet op foran isen, vinkelret på bevægelsesretningen. At man ser eksempler på randmoræner i hele Danmark forklares på følgende måde: Under den seneste istid, Weichselistiden, nåede det første ungbaltiske isfremstød frem til Østjylland, hvor det skubbede markante is- 8

9 randskaber op. Under afsmeltningen skubbede isen sig gentagne gange frem igen under kortvarige kuldeperioder. Foran de kortvarige kuldeperioder var der altså mulighed for dannelse af talrige randmoræner indtil istidens endelige afslutning år før nu (Clausen; 2007). En anden gruppe fremtræder ligeledes med rækkeordnede bakkesystemer, men i dette tilfælde med orientering vinkelret på den tidligere isbevægelsesretning. Disse randmorænelandskaber består af israndsbakker dannet ved en tidligere gletscherfront. Billederne her viser, hvordan man forestiller sig, at en randmoræne dannes. På det øverste billede ses en ismasse, som har nået et stadium af stilstand. Afsmeltning sker af isens overflade, og en del materiale samles langs is- kanten. På de næste billeder er isen på ny kommet i bevægelse. Den presser da en hel del løst materiale foran sig, og dette tårner sig op i form af volde. Når isen smelter ned, efterlader den dels randmorænen tilbage efter sig som en mere eller mindre øjensynlig del af landskabet, dels moræne og smeltevandsjord i de nylig isfri områder. Den sidste region i området øst for Stenløse er det vi har kaldt B-regionerne. På baggrund af vores beskrivelse kan vi udlede at B-regionerne er et morænelandskab, med eksempler på både tunneldalenet og randmoræner. Resten (de store B-regioner) karakteriseres som bundmoræner, som er en betegnelse for en landskabstype bestående af sedimenter aflejret af gletschere. Denne syntese er baseret på det let ujævne landskab, jordbunden er ler, den svagt bakkede og til dels fladbakke-karakter og typisk for bundmoræneflader. Vi ser nu nærmere på dannelsesprocessen af bundmorænelandskaberne. Bundmorænelandskaberne dannes både ved frontalafsmeltning og som en subglacial proces. Landskabet dannes under isen, mens den var i bevægelse, og der blev altså aflejret bundmoræner oven på det landskab, isen bevægede sig hen over. I modsætning til randmorænerne er bundmorænelandskabet allerede dannet, før isen smeltede. Morænelandskaber kan være meget forskellige afhængigt af den dominerende aflejringsproces. Der i vores tilfælde (i B-regionerne) tale om svagt bakkede eller fladekarakter (bundmorænefalder). 9

10 Bundmorænerne er de bedste dyrkningsjorder i Danmark, da jorden er leret, næringsrig, og vandbalancen er god, og det flade landskab lægger ikke hindringer i vejen for markarbejdet. god mulighed for udvikling af landsbyer morænefladerne har gennem tiden hørt til de tættest befolkede egne i Danmark. 3.2 Området omkring Herringløse Dødishuller i landskabet Den store arealafsmeltning, der forekom under De ungbaltiske isfremstød, resulterede flere steder landet rundt i de såkaldte dødislandskaber. Dødislandskaber karakteriseres som et småbakket landskab, med flere større eller mindre vådområder (lavninger), såsom søer og moser. Bakkerne vil ofte være bestående af lagdelt grus og sand, der primært er blevet aflejret af regnvand og smeltevand på dødisens overflade. I tilfælde med større bakker, der er dannet af gamle issøer (issøbakker), er der ofte tale om aflejringer af sedimenter, og de vil dermed ofte bestå af ler. Bakkerne kaldes også fladbakker, da de ofte har en flad top, med stejle sider. Fladbakker og issøbakker er opstået da smeltevandet har ophobet sig i søer på dødisens overflade, og hér har aflejret sedimenter på søbunden. Efterfølgende er dødisen smeltet og søernes sedimenter er blevet tilbage, og fremstår som små bakker i landskabet deraf navnet issøbakker. Denne landskabsform fremstår tydeligt i området 4-5 km. stik syd for Stenløse (området omkring Herringløse). Her ser man tydeligt, hvis man benytter et topografisk kort, at terrænet består af adskillige små og store bakker; og graver man i jorden i dette område, finder man hurtigt at mange af de store eller mindre bakker netop består af ler. Samtidigt forekommer der flere småsøer, som ovenfornævnt ofte er en indikator for at der er tale om et dødisområde. Hver gård, sin sø siger et gammelt ordsprog, og det er netop hvad der beskriver dette område; en del større og mindre gårde, der næsten alle har 1-3 søer indenfor en radius af 500 meter. Samtidigt forekommer der et par signifikante engområderne, der bl.a. omkredser Gammelsø (1 km. S for Herringløse) og Gundsømagle sø (ca. 2 km. NV for Herringløse). Hér er er jord- og vandforholdene gunstige for vegetation, og Jordbundsprøve tager på en bakke SV for Herringløse prøven viste at jorden ca.½ meter under overfalden, primært bestod af ler. Flere engområder er i dag omkranset af træer, som hér ved Gammelsø (1 km. S for Herringløse). 10

11 giver flere steder små områder med sporadisk vegetation. 4.0 Samlet karakteristik af området For at give et overblik over de forskellige landskabsformer, der fremtræder på vores tropografiske kort, vil vi på baggrund af vores beskrivelse, analyse og konklusion, give en samlet karakteristik af området. Den vil tage udgangspunkt i vores regionalisering og vil kun indeholde enkelte eksemplariske landstyper. Region-C2 er interessant fordi området består af tunneldale. Typiske træk for disse terrænformer er de langstrakte bakker og skrænter og de dybe dale med langsøer. Meget tyder på at området vest for Ganløse består af israndlandskaber, særligt randmoræner. Sidst finder vi i området omkring Herringløse tegn på dødislandskaber. 4.1 Konklusion af analysen over de valgte områder Landskabet er, som størstedelen af det danske landskab, et udpræget morænelandskab, med mange eksempler på tunneldale, dødisrelief, randmoræner, bundmoræner etc. og dette giver landskaber med både storbakkede og småbakkede landskab samt et bølgede landskab. Det er istidernes fortjeneste at landskabet ser ud som det gør, da de både har omfordelt, sorteret og leveret sedimentet til opbygning af landskabet, samt skabt de store landskabsformer og ændret havniveuaet. 4.2 Området nord-øst for Stenløse og vest for Ganløse Man skelner mellem flere varianter af morænelandskaber og aflejringer afhængigt af, om de er dannet under en fremadglidende gletscher eller er smeltet frem på overfladen af en gletcher. Som tidligere beskrevet ser vi i området nordøst for Stenløse landskabet som er karakteriseret ved et storbakkede landskab med relativt høje bakker. Området bærer præg af tætliggende, til dels parallelle højdekurver, som vidner om mange bakkedrag med en dominerende længderetning. Det tyder på et eksemplarisk randmorænelandskab. Grundlæggende skelner man mellem flere varianter af morænelandskaber og aflejringer afhængigt af, om de er dannet under en fremadglidende gletscher eller er 11

12 smeltet frem på overfladen af en gletcher. Men for at forklare hvorfor en randmoræne ser ud som den gør, må vi se nærmere på hvordan den dannes. 5.0 Didaktiske overvejelser Undervisningsforløbet tager udgangspunkt i følgende problemformulering: Hvordan har de store isfremstød i forbindelse med istiderne været med til at forme det danske landskab? 5.1 Trinmål Undervisningsforløb skal dække følgende trinmål og slutmål: undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: give eksempler på is, vands og vinds erosions-, transport- og aflejringsformer og deres betydning for landskabers udformning (8. klasse) kende til dannelsen af det danske istidslandskab og anvende enkle begreber til at beskrive landskabsformer, herunder hævet havbund, smeltevandsslette, moræne- og dødislandskaber (8. klase) forklare landskabsdannelser i Danmark og andre steder i verden (9. klasse) beskrive hvordan is, vand og vind kan forme landskaber (slutmål) 5.2 Undervisningsplan Modul Temaer/emner - arbejdsområder Aktiviteter Vigtige begreber 1 Forforståelse Mindmap Problemstilling Kortlæsning Arbejder med et billede af en gletcher, som forforståelse. Påbegynder et mindmap. Rollelæsning. 2 Klimasvingninger Istid og mellemistid Tidslinje Vi påbegynder en tidslinje Cl-øvelse Rollelæsning Istid, gletcher. Transport, erosion og aflejring 3 Istid og mellemistid Tidslinje - bearbejdes Tunneldale, randmoræner, 12

13 Istidens betydning for Danmarks landskab 4 Ekskursion vi ser landskabet 5 Evaluering Perspektivering Film om isfremstød - ( Kortlæsning (Per Smed) Tid til at forberede elevoplæg Elevoplæg Figurer sammenholdes med det faktiske landskab Figurer udfyldes sammenhænge. Begreber knyttes til billeder fra turen. Mindmap færdiggøres begreber og sammenhænge. Istidens betydning for vores levevilkår. morænelandskab, dødsislandskaber Tunneldale, randmoræner, morænelandskab og dødsislandskaber. Transport, erosion og aflejring Eleverne afleverer figurer. Der knyttes vigtige figurer til tidslinjen. 5.3 Mindmap begrebskort med sammenhænge I dette undervisningsforløb påbegyndes en udarbejdelse af et begrebskort allerede i første lektion. Begrebskortet tager udgangspunkt i elevernes forhåndsviden, fire billeder samt en problemstilling. Eleverne skal starte med at summe og tage noter til følgende spørgsmål: - Hvad ved du om istider? - Hvordan vil du beskrive det danske landskab? - Hvorfor er det vigtigt at vide noget om istider? - Hvordan har istiderne påvirket Danmarks landskab? Der bliver derefter samlet op v.hj.a. cl-struktur. Eleverne går rundt og fortæller hinanden hvad de individuelt har svaret til ovenstående spørgsmål. Efterfølgende samles der op i et fælles klasseforum. Elevernes svar noteres. Nu præsenteres eleverne for de fire billeder og problemstillingen, og de skal nu starte med deres mindmaps i tomands-grupper, med det overordnede emne, som hedder det danske landskab. Det er vigtigt at eleverne gemmer deres mindmaps som bliver udarbejdes i løbet af denne lektion, da der senere i forløb igen vil blive arbejdet med dem. Mindmappene vil højst sandsynligt bære præg af hvad eleverne har en formodning 13

14 om, men det vigtige er i denne forbindelse at eleverne indleder nogle tanker omkring landskabsdannelsen i Danmark. Mindmappet i sidste lektion foregår som en del af evalueringen for hele undervisningsforløbet. Dvs. at eleverne skal udarbejdet et individuelt og efterfølgende sættes en diskussion i gang, hvor klassen skal ende op med et fælles mindmap, som opdeler begreberne hierarkisk og viser sammenhængen imellem dem. Det ville i sidste ende se ud som noget lignende følgende: 14

15 6.0 Litteraturliste Primær litteratur Andersen, Torben m.fl. 2006: Geografihåndbogen, Systime, 4. udgave Christensen, Leif 1992: Kortanalysens grundprincipper Det fysiske landskab, side i Naturgrundlag, menneske og miljø, Mercator Clausen, Ole B., Møller, Jens Peter og Tunebjerg, Troels 2007: Geografi Fag og undervisning, Geografforlaget, 3. udgave Helkjær Jensen, Ruth; Jensen 1979: Kulturlandsabet i Borris og sdr. Felding, side i Geografisk tidsskrift, Geografisk tidsskrift Sekundær litteratur Kristensen, Poul m.fl. 2011: Geografiundervisning Fagdidaktisk grundbog, geografiforlaget, 1. udgave

16 7.0 Bilag 1 - Regionalisering 16

17 8.0 Bilag 2 Reliefanalyse Reliefanalyse på et 12 km2 stort område - Stenløse og øst der for A - Højeste højde i hver km , ,5 31, B - Laveste højde i hver km , C - Reliefforskellen (A-B) , , ,5 27, Reliefanayse på et 12 km2 stort område - omkring Herringløse A - Højeste højde i hver km B - Laveste højde i hver km , C - Reliefforskellen (A-B) ,

18 9.0 Bilag 3 Højdeintervaller Rød = 0-5 m Lysegrøn = 5-10 m Mørkegrøn = m Lyseblå = m Mørkeblå = m Lilla = m Lysebrun = m Mørkebrun = m Sort =