Forkortelser - Ordforklaringer. 1.1 Introduktion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forkortelser - Ordforklaringer. 1.1 Introduktion"

Transkript

1

2

3

4 Forkortelser - Ordforklaringer Staerkt nationalistisk orienterede sorte med udgangspunkt i den sortebevidsthedsbevaegelse (Black Consciousness), skeptisk o- verfor hvide aktivister spec. pa ledende poster og kommunister. African National Congress, Den afrikanske Nationalkongres. Tilheengere of gradvis udbredelse of arbejderstyrede fabrikker og byomrader, ofte forkaempere for en "upolitisk" fagbevaegelse, der kun beskaeftiger sig med arbejderspecifikke problemer. Afrikaanse Weerstands Beweging, hvid fascistisk bevaegelse. Azanian Congress oftrade Unions, afrikanistisk orienteret sort fagorganisation, nu sammensluttet med CUSA i NACTU. Black Consciousness Movement; den sorte bevidsthedsbevaegelse der blomstrede i midten of halvfjerdserne (Afrikaner Broederbund) Boernes ideologiske frontorganisation. Congress of South African Trade Unions, den sorte enhedslandsorganisation. CommunistParty of SouthAfrica, Det tidligere navn for Sydafrikas kommunistiske parti, ophxvet Council ofunions of South Africa, konkurrerende afrikanistisk landsorganisation, nu sammensluttet medazactu i NACTU. Federation of South African Trade Unions, tidligere landsorganisation, nu indgaet icosatu. (Inkatha ye nkululeku ye sizwe) Hovding Gatsha Buthelezis zulu-chauvinistiske splittelsesbevaegelse. Kolonialisme of en saerlig type (indre kolonialisme). umkhonto we Sizwe, Nationens spyd, ANCs vaebnede afdeling. Council of Trade Unions, konkurrerende faglig landsorganisation med udgangspunkt i Black Consciousness Movement. National Unions of Mineworkers, det sorte minearb.forbund. Pan Africanist Congress of Azania, Afrikanistisk modstandsbevaegelse. South African Communist Party, Sydafrikas kommunistiske Parti. South African Congress of Trade Unions, den underjordiske, eksilerede sorte landsorganisation. United Democratic Front, Den forenede Demokratiske Front.Paraplyorganisation for modstandskampen, stiftet Fagorganisation tilknyttet til G. Buthelezi's Inkatha-bevaegelse. 1.1 Introduktion Om CPSA/SACP's rolle i antiapartheidbevaegelsens historie og om den sydafrikanske frihedskamps placering i global sammenhaeng Af Hans Erik Stolten 11921, da Sydafrikas Kommunistiske Partiblev dannet, var de fleste ofde saerlige klassedelinger og nationalitetsforhold, der danner grundlaget for den egenartede sydafrikanske kapitalisme, allerede til stede. En priviligerethvid arbejderklasse havdesat sig pa alle velltbnnede faglaertejobs. Sidelt6bende med de indftbdtes forvisning fra den bedste landbrugsjord skabtes et sort proletariat. Fra begyndelsen blev det dtbmt of tradition og lovgivning til en underordnet position med ekstremt darligt betalt, ufaglxrt arbejde, og det blev efterhanden frataget alle sociale og politiske rettigheder. En meget stor del of de hvide arbejdere var indvandrede engelske industriarbejdere, der uden hensyn til afrikanskeforholdbrugte deres medbragte klasseerfaringer fra den europaeiske arbejderbevaegelse. Den sorte arbejderklasse bestod offorstegenerationsarbejdere, hentet fra de landbrugsbaserede stammesamfund til midlertidig beskaeftigelse i miner og industri. Dette udgangspunkt splittede fra begyndelsen den sydafrikanske arbejderbevaegelse. De socialister, som brtbd ud of det sydafrikanske Labour Party i 1915 for at skabe International Socialist League (ISL), havde to hovedmotiver. De ville vise deres protest mod Den Sydafrikanske Unions deltagelse iimperialismens verdenskrig, og de tanskede at kaempe for konsekvente socialistiske mal pa et internationalistisk grundlag, der ogsa omfattede Sydafrikas indfodte befolkning. Deres ugeavis, The International, skrev i oktober 1915 : "En internationalisme, der ikke indbefatter fulde rettigheder for den indfodte arbejderklasse vil vaere skammelig...vi kan ikke befri de hvide arbejdere, for vi har befriet de sorte." ISL tog kontakt til alle sorte organisationer, herunder ogsa ANC og var initiativtager til den f rste fagforening for sorte arbejdere, Industrial Workers ofafrica (IWA). ISL og IWA spillede en central rolle i den store minestrejke i 1920, hvor mellem og sorte migrantarbejdere deltog.

5 Pa ISLs sidste konference i januar 1921 blev en rxkke andre organisationer indbudt til at diskutere dannelsen of et revolutionxrt parti, som skulle dxkke hele Sydafrika. Dervar reprxsentanter for den indiske fagbevxgelse i Cape og for sorte fagforeninger fra Johannesburg, men langtde fleste of de ca. 100 deltagere varhvide. En fem-mands forberedelseskomite blev nedsat, og i juli 1921 afholdtes den stiftende konference i Cape Town. Alle konferencens delegerede varhvide, meni forbindelse med konferencen holdt man et offentligt mode, hvis ca deltagere overvejende bestod of farvede arbejdere. The Communist Party of South Africa - CPSA -, Section of the Communist International, var det forste kommunistiske parti pa det afrikanske kontinent. Op til partiets dannnelse var gaet over et dr med fraktionsstridigheder og forberedende moder, hvor bl.a. Kominterns optagelsesbetingelser var under diskussion. Partidannelsen var en naturlig udvikling of denrevolutionxre linie i ISL, men ogsa andre socialistiske krxfter indgik i partiet, f. eks. folk fra Jewish Socialist Society, Durban Marxian Club, Paolei Zion, United Communist Party, Young Communist League. Ogsd medlemmer of South African Labour Party og folk fra de indiske fagforeninger gik med. I modsxtning til alle andre politiske grupperinger med rudder i den hvide befolkningsgruppe var CPSA fra begyndelsen Aben for alle racer og principiel tilhxnger of fuld ligeberettigelse. At ikke alle de revolutionxre socialister havde en klar opfattelse of nationalitetssporgsmtlet fra forste fase, kan laxses i The International, december 1917 : "...der eksisterer intet "race-problem", kun et klasseproblem." De forste fir of ISLs og det kommunistiske partis eksistens var prxget of manglende bevidsthed om de afrikanske organisationers selvstxndige bidrag til kampenfor socialisme. Partiets mil varikke forttog fremmest frihed til det "sorte Sydafrika", men frigorelsen of en arbejderklasse, i hvilken de sorte kun blev betragtet som en minoritet (hvad de iovrigt ogsaa var indenfor fremstillingsindustrien). I partiet var der kun ringe forstdelse for den okonomiske og strukturelle udvikling, det sydafrikanske samfund gennemlob. En udvikling, der proletariserede millioner of sorte, samtidig med at den hvide arbejderklasse udviklede sig til et egenligt arbejderaristokrati. Deter let at vxre bagklog. For dentids revolutionxre sa situationen anderledes ud. Det hvide proletariat var velorganiseret og kamperfarent. Det indeholdt stxrke socialistiske elementer, hvor det kommunistiske parti havde sine rudder. De sorte arbejdere derimod var uorganiserede og kun delvis proletariserede. Den sorte nationalistbevaegelses mdl var endnu uprxcist formuleret, og den hentede det meste of sin stotte i en lille uddannet mellemklasseelite. 8 Der var allerede tidligt delte meninger i denrevolutionxre bevxgelse om detnationale sporgsmal. Kommunisten David Ivon Jones fremlagde pa ISLs vegne en rapport for Kominterns ledelse i 1921, "Kommunismen i Sydafrika", der profeterede: "Klasseinteresser og nationale interesser blandt de sorte kan ikke adskilles. Derer tale om en revolutionxr nationalistisk bevxgelse". De sydafrikanske kommunister var ikke ene om at tro pa et verdensomspxndende revolutionxrt gennembrud i de tidlige tyvere. Ogsa i Sydafrika varder en reel baggrund fordissevisioner. Fra for verdenskrigenhavde dehvide minearbejdere udkxmpetgentagne militante arbejdskampe med mineejerne, derunder generalstrejker, der forte til undtagelsestilstand og indsats of regeringens militxrstyrker. Den storste og sidste of disse hvide minestrejker var "Rand-revolten" i Partiet med Bill Andrews i spidsen stottede strejken. Baggrunden for strejken var i realiteten de hvide arbejderes forsvar for arbejdsstandarder, der var opbygget pa raceprivilegier og altsfi pa bekostning ofderes sorte arbejdskammerater. Mineejerne forsogte, medbaggrund i faldende guldpriser, en liberalistisk losning, hvormanerstattede hvide faglxrte arbejderemed billig sort arbejdskraft. Deres statsmagt blev sat i sving mod Randrevolten, og militxret smadrede strejken under blodige sammenstod, hvorman sagar tog luftbombardementer i anvendelse. Flere of de hvide strejkeledere blev hxngt. Efter Labour Partys indtrxden i "Pagtregeringen" i 1924 blev den herskende klasses strategi xndret afgorende. Den hvide arbejderklasses loyalitet blev kobt ved hjxlp of privilegier og den blev efterhanden en integreret del of den regerende klassealliance. I denne situation matte kommunisterne begynde en pinefuld omorientering of de strategiske udgangspunkter. Etstigende samarbejde medden bredtorganiserede sorte fagbevxgelse ICU og med ANC medforte en storre andel ofsorte medlemmer. Partikonferencen i 1924 afviste et forslag om tilnxrmelse til Labour. Tvxrtimod besluttedes det at sxtte partiets hovedkraft ind pa at organisere det revolutionxre potentiale i den hastigt voksende sorte arbejderklasse. En del partimedlemmer med rod i den hvide arbejderbevxgelse kunne vanskeligt tilpasse sig den nyelinj, og nogle forlod partiet. Andretraksig tilbagefraledelsen og blev erstattet med en ny generation of sorte kommunister, hentet fra Young Communist League. Det var folk som Albert Nzula, J.B. Marks, Edwin Mofutsanyana og Moses Kotane havde partiet 1750 medlemmer. Af disse var de 1600 afrikanere. I 20'erne voksede det faglige massearbejde frem med ICUs opbygning som en bred, sort, socialpolitisk bevxgelse. Baggrunden var bl.a. den hvide arbejderbevxgelses integration i den dominerende klassealliance i forbindelse med dannelsen of Pagtre- 9

6 geringen i1924 og vedtagelsen of Industrial Conciliation Act, derudelukkede afrikanerne fra arbejdsmarkedets forhandlingssystem. I ICU forsogte kommunisterne at gennemtvinge en mere resultatorienteret fagpolitisk linje og organisationsform. Dette blev opfattet somen trussel offagbevxgelsens ledelse, der var prxget of persondyrkelse, korruption og en engelsk prxget, reformistisk fagpolitisk linje. Efter en periode med kraftigt stigende indflydelse blev kommunisterne i slutaingen of 1926 udelukket fra fagbevxgelsen. Fra 1927 stod kommunisterne, med folk som Weinbren, Thebidi, La Guma og Moses Kotane i spidsen, bag dannelsen ofen helrarkke afrikanske industrielle fagforeninger, der - i modsxtning til ICU - var organiseret efter branchetilhorsforhold deltog en ofcpsa's farvede ledere, James La Guma, i Brusselle-konferencen som var arrangeret of League Against Imperialism. Her blev doktrinen, "Afrika for afrikanerne", lanceret. Bagefter rejste han til Moskva, hvor han blev hovedmanden bag Kominterns linje overfor Sydafrika. Kominterns sjette kongres i 1928 vedtog en resolution, der krxvede oprettelsen of "en uafhxngig indfodt sydafrikansk republik, som skridt mod en arbejder- og bonderepublik med fulde rettigheder for alle racer." Den sydafrikanskedelegations talsmand, Sidney P.Bunting, kritiserederesolutionens ensidige prioritering ofden sorte arbejderklasse. Kominterns ledelse afviste kritikken og forlangte, at CPSA arbejdede for en uafhxngig indfodtrepublik. Ifolge partiets love matte "Black Republic - resolutionen" efterleves, selvom den affodte indaedt modstand blandt mange hvide medlemmer. Pa partiets kongres i 1929 deltog 30 delegerede fra hele Sydafrika. Nogle kilder hxvder, at partiet pa dette tidspunkt var vokset til 3000 medlemmer. Det nye partiprogram, baseret pd Komintern-resolutionen, blev debateret en hel dag for vedtagelsen. Programmet fastslog, at det afrikanske folk, det hardest udbyttede flertal of befolkningen, potentielt udgjorde den revolutionxre hovedstyrke i landet. Black Republic-vedtagelsen var det forste skridt hen mod partiets senere teoretiske grundlag : teorien om indre kolonialisme og revolution i to faser. Denne politiske tilpasning var ntbdvendig og rigtig, men den mdde den blev forceret igennem pd, via et direktiv fra Komintern, gav partiet store problemer modtog det sydafrikanske parti et lxngere dokument fra Kominterns eksekutivkomite, der angreb angiveligt opportunistiske og reformistiske elementer i partiledelsen, og som modarbejdede den nye kurs. Ligeledes bebrejdede man visse medlemmer, at de ikke havde forstdet potentialerne i en borgerlig-demokratisk revolution 1 0 og i den indfodte nationalisme. Deanklagedes ogsdfor tendensertilhvid chauvinisme. Dokumentet blev offentliggjort i partiets avis, Umsebenzi og efterfulgtes offraktionskampe og gentagne eksklusioner of ledende medlemmer, derunder Andrews, Weinbren, Sachs og Bunting. Den indre uro svxkkede partiet og den samlede frihedskamp betydeligt. Ftbrst i slutningen of 30'erne vandt partiet ny styrke. Partikonferencen i 1938 besluttede at flytte partihovedkvarteret fra Johannesburg til Cape Town. Det var et radikalt skridt at flytte partiets centrale ledelse vxk fra landets industrielle centrum til en provins, hvor afrikanerne udgjorde et mindretal of befolkningen. Retrxten lagde grundlaget for en ny offensiv. Andrews blev genindsat i partiets ledels, og sammen med Moses Kotane stod han i spidsen for partiets genopbygning pd et klarere politisk grundlag. Nye afdelinger blev organiseret, nye blade blev startet f. eks. Inkululeko og Freedom. Faerre of partiets ledere kom fra den hvide arbejderbevxgelse. Til gengxld var langtdefleste ofmedlemmernestaerktengagerede i afrikannrnrns, indernes og de farvedes nationale organisationer eller i den nye brancheorganiserede sorte fagbevaegelse. I forste halvdel of 40'erne etablerede de moderne brancheorganiserede fagforeninger sig for alvor pd baggrund of den voksende industrialisering. Proletarisering og en massiv strejkebevxgelse forrykkede midlertidigt magtforholdene. Kravet om anerkendelse ofde afrikanske fagforeninger som lovlig parti kollektive forhandlinger kunne for ftbrste gang rejses of de sortes faglige landsorganisation CNETU og minearbejderforbundet, AMVU, med et begrundet hdb om gennembrud. 1940'eme blev en ubrudt fremgangsperiode for CPSA. Partiet var den drivende kraft i opbygningen of det nye fagforeningscenter, CNETU, der koordinerede den voksende, succesfulde sorte strejkebevxgelse inden for fremstillingsindustrien, som kulminerede med strejkebtblgen i slutningen of Sammen med ANCs Transvaalafdeling varman initiativtagertilopbygningen ofde sorteminearbejderes fagforening, AMWU. Desillusioneringen indenfor den sorte nationalistbevxgelse, der var fulgt efter vedtagelsen of de sdkaldte Hertzog-love i 1937, som fratog afrikanerne de fleste of deres tilbagevxrende parlamentariske rettigheder, blev aflost of en hidtil uset radikalisme. Sammenmed ANCs YouthLeague stod partietimidten of40'ernebag masseprotester, civile ulydighedskampagner, landbesxttelser og transportboykotter over hele Sydafrika. Under indtryk ofdenne proces vandtradikale nationalister og kommunister storre indflydelse i ANC, og organisationen forvandledes gradvist til en militant massebevx-

7 gelse. Samtidig fremmedes et organiseret samarbejde mellem afrikanske, indiske og farvede organisationer omkring konkrete protestaktioner. Fyrrenes modstandsbevxgelse kulminerede med den store minestrejke i De sorte minearbejderes Ion var ikke steget siden Arhundredeskiftet og krigsirenes inflation bragte den langt under eksistensminimum. I august 1946 forte dette til en uundgaelig konfrontation med den sydafrikanske kapitals hovedcenter, Chamber of Mines. Ledet of AMWU lagde arbejdere mineindustrien stille. CNETU lagde op til generalstrejke pa resten of det sorte arbejdsmarked. Statsmagten slog til uden toven. General Smuts satte over 1600 svxrt bevxbnede politifolk ind. De ubevxbnede arbejdere blev drevet red i minerne med gevxrkolber, bajonetter og skud.strejkekomiteens og fagbevaegelsens ledere blev sat fast. Over 1200 arbejdere blev saretog adskillige drxbt. CPSAs medlemmer var centralt placeret irevolten og distriktsledelseni Johannesburg blev straks arresteret sammenmedmange of partiets faglige kadrer. FA dage senere skete det samme med hele partiledelsen i Cape Town. Retsagerne varede til Minestrejken medvirkede afgtbrende til det politiske skift i Sydafrika fra en liberalistisk orienteret "segregationpolitik" til Nationalistpartiets erklxrede apartheidpolitik efter valgsejren i Arsagerne til overgangen fra segregation (adskillelsespolitik) til den erklxrede apartheid, skal sages i problemerne med at kontrollere den sorte befolkning under efterkrigstidens okonomiske afmatning, samtidig medatreservat-okonomien ikke lxngere i samme omfang kunne subsidiere arbejdslonnen for en mere fastboende arbejdersstyrke i byerne. Detvarblevetn dvendigt for kapital og statsmagtmed en mere direkte og brutal undertrykkelsespolitik, hvis kontrollen med arbejdskraften skulle bevares. Denne linjevar udtryk foretreeltinteressefxllesskab, der ogs& omfattede farmerne og de hvide arbejdere. Partiet satte krxfterne ind pa at vinde retsagerne, at kxmpe for stemmeret til alle og pa at skabe grundlaget for en ny politisk massebevxgelse. Det gav ogsa resultater. Retsagerne endte med frifindelse. ANC vedtog det radikale program "Programme of Action" i 1949 og den forste politiske strejkedemonstration blev gennemftbrt med succes i hele Witwatersrand-omrAdet Aretefter. Regeringen svarede med mysdeforbud, besxttelse of sorte "townships" og drab pa 18 strejkende arbejdere. I denne atmosfxre ofvold og terror fremsatte nationalistregeringen forslag om forbud mod alt arbejde til fordel for... "...doktrinen om marxistisk socialisme og alle lignende doktriner". Partiet og hele frihedsbevxgelsen rejste fornyet masseprotest i bevidstheden om atloven skulle tjene til at knaegte store dele ofoppositionen og ikke blot kommunistpartiet. Selv om truslen om et forbud havde vxret kendt i m&nedsvis blev sptbrgsmfilet om illegalitet ftnrst taget op i partiet mens loven blev behandlet i parlamentet. PA partiets kongres i januar 1950 havde centralkomiteen forelagt etdokument, "Nationalisme og klassekamp", der fastslog, at Black Republic-linjen fra 1928 stadig var grundlaget for partiets arbejde. Perspektivet blev dog udbygget med en formulering om at: "Det sxrlige ved Sydafrika er, at det forener egenskaberne ved en imperialistisk stat og en koloni indenfor en samlet geografisk, politisk og okonomisk enhed". Det blev fastlagt som partiets strategi at sage at orientere den nationale befrielsesbevxgelse hen imod enkamp mod kapitalismen, gennem en anskueliggtbrelse of racediskriminatione som. primxrt en mekanisme til udbytning of de sorte arbejdere. Partiet sa det derfor som enopgave at sikre en fremtrxdende rolle forde mest bevidste dele of arbejderklassen i de nationale bevxgelser. Kongressen vedtog ogsd, at partiet skulle fremme samlingen of de nationale organisationer i et revolutionxrt parti of arbejdere, border, intellektuelle og sm5borgerskab for at kxmpe for national befrielse, i samarbejde med bevidste, hvide arbejdere og intellektuelle ud fra et klargjort program. Dette skulle dog ikke overflodiggtere detkommunistiske partis ledende rolle i kampen for socialisme. Hermed var der skabt et udgangspunkt for 50'ernes "kongresbevxgelse" og for ANCs videre udvikling. Fremlxggelsen of kommunistloven senere pd dret tog partiet pa sengen. Et krisemtbde i centralkomiteen i maj 1950 afslorede svaghedeni partiets hidtil overvejende praksisorientered arbejdsstil og den manglende strategi for underjordisk arbejde. Et flertal of centralkomiteen besluttede at oplose partiet. Eftersom de fleste of medlemmerne var kendt of politiet, kunne de faengsles umiddelbart, hvis partiet fortsatte sit arbejde. Der var derfor ingen mulighed for at ignorere loven. Det blev besluttet, at medlemmernes arbejde med mobiliseringen of protestbevxgelsen skulle fortsxtte lxngst muligt. Partimedlemmerne blev ftdrst informeret om beslutningen fa dage forpartiets faktiske oplosning, somblev effektueret pa dagen for lovens vedtagelse. Mange medlemmer accepterede beslutningen, fordi de var overbevist om at et undergrundsapparat var forberedt. Da det begyndte at ga op for dem, at en sadan beslutning ikke var truffet of centralkomiteen, var partiet allerede oplost, arkiverne splittet og detti udgivelser stoppet.

8 Diskussionen fortsatte mellem ledende medlemmer. En del var indstillet pa at gore oplosningen endelig. Andre ville indskrxnke partimedlemmernes aktivitet tit det rent illegale arbejde.entredieholdning, sourvillebibeholde medlemmernes arbejde i masseorganisationerne i storst muligt omfang og samtidig organisere det revolutionxre parti sour enunderjordiskbasis, vandt efterhfinden overhand, ogibegyndelsen of 1953 indkaldtes tit enhemmelig national konference. Her gendannedes partietundernavnet South African Communist Party (SACP) med den opgave at: "...kombinere legalt massearbejde med det illegale arbejde for opbygningen of det marxistisk-leninistiske parti". Det revolutionxre parti kunne ikke bare afskaffes. De fleste gamle partimedlemmer fandt efterhaanden vej ind i det nye parti, men eksistensen of SACP var ukendt for offentligheden titbegyndelsen of 60'eme. SACP videreforte CPSA's bedste traditioner. Partiets medlemmer spillede en afg0rende rolle i 50'ernes omfattende massebevxgelser ogancsudvikling titfrihedskampens militante frontorganisation. Opbygningen of tilsvarende modstandsorganisationer for inderne, de farvede og de progressive hvide indenfor kongresalliancens brede samarbejde ; skabelsen of SACTU, den nye politiske fagbevxgelse, og i den landsomfattende folkelige mobilisering iforbindelse med Folkets Kongres og vedtagelsen of Frihedserkixringen i I 1950'erne tog arbejderklassen sammen med andre lag of den sorte befolkning nye kampformer i brug En kombination of kortvarige industrielle storstrejker og landsdxkkende politiske kampagner fremstfir som et karakteristisk trxk. Det var en vigtig periode for dannelsen of den sorte befolknings masseorganisationer og for formuleringen of frihedskampens politiske program og perspektiver. Vigtige elementer i massestrejkerne var sammenkaedningen of okonomiske og politiske krav, forholdet mellem arbejderklassens kerne og de uorganiserede arbejdere, relationen mellem politiske demonstrationer og strejkebevxgelse og den gradvise opbygning of en systemoverskridende situation. Samarbejdet mellem Den afrikanske nationalkongres (ANC), fagforeningskongessen (SACTU), den indiske ogden farvede kongres (SAIC & SACPO) og den hvide del ofkongresbevxgelsen (COD), var bxrerne of denne udvikling, som blev stoppet brat med indforelsen of den Abenlyse politistat fra begyndelsen of 60'erne. Sidste halvdel of 50'eme var prxget of en stadig voksende samling ofmodstandenfrem tit noget, der i stxrkt mindede om en revolutionxr situation. Den var prxget of omfattende politiske "stay-at-home-strejker" i 1957 og 1958, ulydighedskampagner, bus- og f0devareboykotter, kvindeprotester i township-omraderne og borgerkrigsagtige opror i flere bantustans. 14 Modstanden kuhninerede med flere ugers landsomfattende aktioneri 1960 sour reaktion pd Sharpeville-massakren og med proteststrejken i maj 1961 efter bruddet med Commonwealth og udrdbelsen of Den Sydafrikanske Republik. Kommunisteme havdemere end en finger medi spillet og apartheid-regeringens indtil da, begrxnsede undertrykkelsespolitik spillede fallit. Kapitalmagten og klassealliancen i den hvide lejr sa kun en overlevelsesmulighed for deres perverse privilegiesamfund: Indforelsen of den Abne fascisme blev ANC forbudt og kort tid efter var al modstand drevet under jorden. Apartheidpolitikkens, indtil dette tidspunkt, begrxnsede undertrykkelse, havde altsa vist sig utilstrxkkelig og Nationalistpartiet udviklede gradvist en strategi for total adskillelse : "Seperate Development" (adskilt udvilking). Partiets 5. kongres afholdtes illegalt i Sydafrika i Et nyt skelswttende program, "Vejen tit frihed for Sydafrika", blev vedtaget efter diskussion i partiet.for forste gang fremstod partiets teoretiske grundlag og politiske strategi sour en videnskabelig, dybtgdende helhedsanalyse of den sydafrikanske virkelighed. "Som sin umiddelbare opgave arbejder SACP for en forenet befrielsesfront. Det strxber efter at forene alle dele of det undertrykte folk for en national-demokratisk revolution for at odelxgge det hvide overherredomme...revolutionens hovedindhold vil vxre den nationale befrielse of det afrikanske folk... At knuse kolonialismen og opna national frihed er grundlxggende betingelser for fremskridt mod det kommunistiske partis hovedmfil - etableringen of et socialistisk Sydafrika..." Kongressen efterlod ogsd ubesvarede sporgsmm. Hvordan skulle den sabotagekampagne, somkongressen opfordrede tit, kunne fibres videre tit en overtagelse of magten i samfundet? Oghvordan kunne man beskytte de folkelige krxfter mod regimetsmodoffensiv? Ved hjxlp of sabotage-lovgivningens befojelser lykkedes det i de folgende dr for regeringen med terror, agentvirksomhed og udbredt anvendelse of tortur at decimere og infiltrere modstandsbevxgelsen, derunder ogsa partiet og dettes hovedkvarter. Det viste sig nodvendigt at flytte bide ANC's og SACP's centrale organer tit udlandet for at reorganisere krxfterne. Det, at den samlede frihedsbevxgelse nu var illegal, nodvendiggjorde et endnu twttere samarbejde mellem SACP, ANC og SACTU. Igennem det meste of 60'erne var de ste ene- muligheder for modstand, eksilbevxgelsens solidaritetsarbejde og den vaebnede kamp, organiseret i Umkhonto we Sizwe ("Nationens spyd"). ISxr pddet militxre omride spillede kommunisternes organisationserfaring og gode forbindelser tit de socia- 15

9 listiske lande en vigtig rolle. Partiets nuvaerende generalsekretxr, Joe Slovo, var gennemmange 5ar stabschef for "Nationens spy&", efter at Nelson Mandela, organisationens forste leder, var blevet arresteret. Under Slovos ledelse blev den vaebnede kamp underordnet massekampen i en samlet strategi. Opbygningen of den internationale solidaritet med Sydafrikas folk tog fart i perioden efter At lede modstandskampen illegaltogfrapositioner i udlandetviste sigvanskeligt. Det ma erkendes, atdet 60'erne igennem faktisklykkedes for styret atholde kampen mod apartheid nede pa et lavt blus indenfor Sydafrikas grwnser, trods menge og gentagne forstbg fra ANCs vaebnede afdeling, Umkonto we Sizwe, pa at rejse modstanden ved hjaelp of sabotagekampagner. Tilvaerelsen i eksil gav helt nye problemer og vanskeligheder. For nogle of de eksilerede bevxgelser viste det sig vanskeligt at holde sammen pa tropperne uden at fraktionskampe tog overhdnd sadan som det f.eks. skete for Den Panafrikanske Kongres (PAC). At skaffe et materielt grundlag i form of kontorer, ton tit funktionaerer, rejsepenge og opbygningen of et eksilnetvaerk var et andet problem. Forst derefter kunne man tage fat pa den egentlige opgaves 2 dele: For det fprste at rejse en international solidaritetsbevaegelse, som kunne udgore et reelt pres for forandringer. For det andet at genopbygge den organiserede apartheidmodstand i selve Sydafrika fra grunden. En stor del ofmodstandsorganisationernes eksilarbejde bestod i diplomatiskvirksomhed. Det indebar ogsa Abenlyse farer. Man kunne blive tvunget tit at tage standpunkt for stotte- og vwrtsnationers interesser i internationale konflikter. Eller de fa ledere, der blev behandlet pa niveau med diplomatiske repraesentanter, kunne fa urealistiske forestillinger om deres organisations faktiske betydning eller blive isoleret fra situationen i hjemlandet og fra den store masse of menige politiske flygminge. ANC, SACTU og SACP benxvnes ofte under et som frihedsalliancen. Dens eksilhistorie op tit i dag deles ofte op i fire faser: Den forste fase fra 1960 tit 1963 omfatter etableringen of missioner i udlandet og diplomatiske bestraebelser pa at rejse okonomisk og materiel sttbtte og opbygningen of et militwrt trwningsprogram. Den anden fase starter med arrestationen of naesten hele den interne ledelse i hovedkvarteret ved Rivonia midt i 1963 og den udenlandske missions overtagelse of den politiske ledelse og of ansvaret for den vaebnede kamp. Modstandskampen i perioden er karakteriseret ved forsog pa militaer infiltration via Rodesia (Zimbabwe) i alliance med ZAPU. Tredie fase, , startedemed enselvransagelse ianc, delvis som ftblge ofmanglen pa succes i de militaere operationer og utilfredshed i traeningslejrene. For forste gang siden Lobatsi-modet i 1962, afholdt ANC i 1969 en storie konference. Morogoro-konferencen forte tit vigtigeorganisatoriske omlaegninger ogen mere offensiv strategi, der tog sigte pd at udvide bredden i frihedsfronten, bl.a. Abnedes ANC for hvide medlemmer. Infiltrationen ind i Sydafrika of fagforeningsfolk, politiske organisatorer og sabotorer sketenu mest ad de normale rejseveje og vedhjwlp offorfalskede papirer. Den fjerde og indtil videre sidste fase i eksilkampen tog sin begyndelse efter de landsomfattende proteststrejker i kolvandet pa Soweto-massakren i manedeme efter Soweto flygtede tusindvis ofiswr unge, bide sorte og hvide, fra Sydafrika og mange sluttede sig tit eksilfronten. Det er altsa karakteristisk for modstandskampen igennem 70'erne og 80'erne, at der sker en fortsat udbygning of eksilapparatet og of det underjordiske netvxrk i selve Sydafrika som nodvendig stotte for en hurtigt voksende, legal, politisk og faglig massebevaegelse. At den sydafrikanske regering stadig tager ANC's, SACTU's og SACP's eksilarbejde alvorligt, ses of likvideringerne og mordforsogene pa disse organisationers eksilreprxsentanter, der jaevnligt omtales i pressen. ANCs vedtagelse of dokumentet "Strategi og Taktik" pa Morogoro-konferencen i 1969 afspejlede det taette samarbejde med kommunistpartiet. Dokumentet fastslog: "1. HovedmAlet for den sydafrikanske revolutions nuvxrende stadie er det afrikanske folks befrielse. 2. Kampen finder sted i en verden, hvor imperialismen ikke laengere sidder inde med hele magten. De socialistiske lande og de nye befriede stater haraendretmagtbalancen. 3. Kampens perspektiv raekker udover den politiske kontrol og peger frem mod Nkonomisk lighed. 4. Arbejderklassen vil udgtbre en noglekraft i frihedskampen". I tiden efter Morogoro-konferencen lykkedes det at etablere et politisk og fagligt netvaerk inden for Sydafrikas grxnser. Efter strejkebtblgen i blev heidregimet apart- tvunget tit de forste indrommelser, og efter de landsomfattende proteststrejker i kolvandet pa Soweto-massakren i 1976 varfrihedsfronten forforste gang generelt i offensiven.

10 Behovet for at reformere apartheidsamfundet var blevet Abenlyst fra begyndelsen of 70'erne og var ikke kun fremtvunget of presset fra de sorte arbejdere. Et stone udbud of uddannet arbejdskraft var blevet en nodvendighed for en fortsat vaekst i kapitalintensitetogproduktivitet. Enudvidelse ofk bekraftenvar samtidig blevet en betingelse for bade nationale og internationale producenters afsaetningsmuligheder pa det sydafrikanske marked. En fortsat vaekst i okonomienkraevede en st rre integration of i det mindste en del of den sorte befolkningsgruppe i den sydafrikanske kapitalisme. At gennemfore en sedan integration samtidig med en fortsat reservation of magten for et lille mindretal viste sig imidlertid at byde pa MAske ul selige problemer. Selvom regimet i deftblgende 5r fors gte atgive apartheidnydynamik vedhjaelp of"dentotale strategi" og en reformpolitik, der bl.a. omfattede en fornyelse of arbejdsmarkedslovgivningen i 1977, 1979 og 1981, samt en mildning of "petty-apartheids" mest ydmygende bestemmelser, lykkedes det ikke atgenvinde initiativet.tvaertimod uddybedes krisen indenfor den hvide lejr og i begyndelsen of 1988 mate dele of reformpolitikken, i det mindste midlertidigt, opgives. Generalstrejken i 1984 og opbygningen of en militant og politisk aktiv enhedsfagbevaegelse, opstandene i de sorte townships og skabelsen of alternative sorte magtstrukturer skraemte dele ofdenhvide befolkning og viste samtidig utilstraekkeligheden i de gennemftbrte reformer. Opbygningen of den nye legale fagbevaegelse skete ikke uden alvorlige interne konflikter. Forskelle i faglige traditioner, etnisk baggrund og ideologi satte sig igennem. Enhedsprocessen i den sorte fagbevxgelse kom for alvor igang efter initiativer fra undergrundsfagbevaegelsen SACTU i midten of 70'eme og er, trods oprettelsen of landsorganisationen COSATU, endnu ikke slut. En betydende del of fagforeningerne er fortsat samlet i den konkurrerende landsorganisation NACTU, som praeges of afrikanistisme. Den naegter at anerkende hvide pa ledende poster i fagbevxgelsen og tager afstand fra "fremmede ideologier", derunder ftbrst og fremmestkommunistiske tendenser. OgsApA det organisatoriske feltudvikledes reelle interessemodsvninger indenfor fagbevaegelsen. Forstindenfor de sidste par Ar er det lykkedes at samle de fleste sorte fagforeninger i industriforbund. Politiskeuenigheder opstod omkring sptbrgsmalet om, hvorvidt fagforeningerne skulle lade sig registrere, og i hvilket omfang man skulle bygge fagbevaegelsens positioner op omkring engagement i de sorte bydeles alternative magtstrukturer. Statsmagten i Sydafrika har tidligere gentagne gange forhindret overgangen fra fagbevaegelsens opbygningsfase til dannelsen of en permanent landsorganisation. Med de i 1987 fremlagte forslag til en skaerpet arbejdsmarkedslovgivning og de skxrpede forbud mod fagbevaegelsens politiske aktivitet og forbudet mod udefra kommende okonomisk stotte framaj 1988, st5r vimuligvis igen overfor en sfidan situation. Apartheidsystemet og den hvide klassealliance, der stdr bag det, er tilsyneladende to fastlfisti en krise, der bide er tdkonomisk, politisk og ideologisk, og som til stadighed uddybes. Regeringens reformpolitik har gjort det muligt at skabe platforme for apartheidmodstanden, der er sd staerke, at selve systemet har vaeret truet. Det er ikke lykkedes at introducere reformistiske eller okonomistiske holdninger i den sorte arbejderklasse i detforventede omfang. Samtidig vender dele ofdet hvide mindretal sig fanatisk imod udsigten til sely mindre indskraenkninger i deres privilegier. Imidlertid ser mange afrikaanstalende intellektuelle og erhvervsfolk efterhdnden med dyb skepsis pd apartheids fremtid. Ledende kraefter i Broederbund, boernes traditionelle eliteorganisation, stbger efter en acceptabel udvej of krisen og har for nylig taget initiativ til en dialog med ANC. Der er ikke lavet egentlig historisk forskning om SACP's udvikling i 1970'erne og 80'erne. Deter ogsden vanskelig opgave. Partiets illegalitet betyder, atdet storeflertal of medlemmerne er anonyme. Partiets organisation og konkrete handlinger er mtbrkelagt of sikkerhedshensyn. Partiets medlemmer stdr i modstandskampens forreste linie, og alt for mange of dem er allerede faldet som ofre for regimets effektive sikkerhedsapparat. At partieter til stede hvor tingene sker, er der ingen tvivl om. Gennem SACTU har partimedlemmer ydet enomfatende indsats ved opbygningen of den nye dbne enhedsfagbevaegelse, der idag samler omkring en million industriarbejdere i COSATU. Ved de seneste Ars oprtbr i de sorte townships, der foralvortog farteftergeneralstrejken i 1984, har slumbyernes ungdomsbevaegelser bfiret partiets paroler frem ved siden of ANCs. Pd den politiske kampplads har partimedlemmerne vaeret forrest i opbygningen of alternative demokratiske magtstrukturer i de enklaver, hvor regimets hartdlangere er blevet sat pd porten. Bride her og i fagbevaegelsen har partiet arbejdet tilslutning for til den brede demokratiske samling i UDF. Pd det militaere felt har partiet vaeret deltager i de sabotagekampagner, der har vxret gennemfylrt f.eks. i og Deane del of modstandskampen vil pa baggrund of den skaerpede politiske undertrykkelse formentlig blive et vaesentligt omrade for partiets indsats ogsa fremover. I)er er dog tegn pa, at partiet vaegter massearbejdet blandt de sorte industriarbejdere.som det absolut vigtigste omrdde at sxtte ind. 1)et ville vxre en fejl at undervurdere den dominerende klassealliances politiske Icrum spil-. Styret er i besiddelse ofabsolut militaer overlegenhed,og detsforsog,,en pa at skabe tredje styrke" med omdrejningspunkt i hovdingbuthelezis Inkatha-bevaegelse har 19

11 vacret virkningsfuldt. Opbygningen of en sort middelklasse i byomrdderne gdr meget langsomt, men i de nye homelands er der skabt en fdtalligsortoverklasse, og det forste sort ejede aktieselskab er registreret pd Johannesburgs bars pdracemacssig ligeberettiget grundlag. Forholdene for en del sorte byarbejdere er i dag hxvet til en standard, sd de har noget at tabe ved en oplosning of samfundet eller effektive okonomiske sanktioner. Pd trods of mindre dbninger overfor farvede og asiater i valgsystemet (sour i overvxldende grad er blevet boykottet ofdisse befolkningsgrupper), er der ingen tegn pden snarlig frivillig overdragelse ofdenpolitiske magt tilbefolkiiingsflertallet. Modstandskampen mod regimet, stottet of en fortsat voksende, international solidaritetsbevxgelse, nacrmer sig langsomt en fase, der kan blive afg0rende for hele regionens fremtid. Udviklingen indenfor den hvide lejr, bredden, styrken og strategierne i den demokratiskebevacgelse og det internationale politiske pres vil blive afgorende for, omnedbrydningen of apartheidsystemet kan foregd med relativt fredelige midler. De nacre bdnd mellem ANC, SACTU og SACP er bekracftet ved talrige lejligheder, bl.a. pd ANC's Kabwe-konference i 1985 og pd partiets 65 drs jubilaeumsmtbde i London i 1986.Med kamperfaringer, der rackker tilbage til tiden for den russiske oktoberrevolution, fremstdr Sydafrikas Kommunistiske Parti, mere end nogensinde, som den mest bevidste, mest velorganiserede og mest udholdende del ofden demokratiske modstandsfront i Sydafrika. Siden begyndelsen of 1970'erne har Sydafrika i perioder vist vacret et populacrt forskningsemne blandt historikere og samfundsforskere. I fremstillingen of Sydafrikas historie anlxgger forskerne ofte en kunstig akademisk distance til apartheidmodstandens organisationer, der indbefatter en manglende anerkendelse af, at arbejderbevacgelsen, ogsd uden hvide intellektuelle vejledere, kan udgtbre en selvstaendig drivkraft i samfundsudviklingen. Forskningen tilkender sd godt som aldrig den underjordiske fagbevacgelses eksilorganisation eller dennes indenlandske netvxrk nogen betydning, ligesom Sydafrikas Kommunistiske Parti og den internationale solidaritetsbevxgelse ofte ignoreres fuldstxndig. Fornogle forskeres vedkommende, skyldes disse mangler formentlig, at de onsker at bevare muligheden for at fortsxtte, eller vende hjem til et arbejde pd sydafrikanske universiteter og arkiver. Fra 80'ernes begyndelse har historieforskningen da ogsd vacret pracget af, at progressive eksilerede historikere erbegyndt atvende tilbage til Sydafrika i et omfang, sd man idag and sige, at en stor del of den kvalificerede forskning i arbejderbevaegelsens historie nu finder sted pd sydafrikanske universiteter. Fremskridtsvenlige akademiske miljoer er under udvikling i en skala, sd ANCs seneste store solidaritetskonference i Arusha i december 1987 fandt det tilrddeligt at anbefale en mere differentieret holdning til kulturel og akademisk b6ykot. Sydafrikanske historikere, der vel ogsd burde vxre de forste til at tage dette forskningsfelt op, har ddrlig adgang til bevxgelsemes arkiver og dokumenter, hvoraf en del er forbudt lxsning i landet. De officielle sydafrikanske kilder omhandlende den demokratiske bevacgelses nyeste historie er for manges vedkommende lukkede og/eller hernmeligtstemplede og for andres vedkommende bevidst misinformerende. For klassebevidste sorte historikere og for erklxrede marxister eksisterer forskningsmuligheder fortsat ikke inden for Sydafrikas grxnser. De forbudte og undertrykte bevxgelsers egen historieskrivning kan sjxldent karakteriseres som egentlig forskning. Bevacgelsernes egne publikationer er ofte partiske til det ensidige og ukritiske overfor egen indsats, i visse tilfaclde grxnsende til det sekteriske. De fleste ofundergrundsbevacgelserne ser desuden med stor skepsis pdfolkfra akademiske miljoer, hvis disse ikke er til sinds at stifle sig direkte i de pdgacldende organisationers tjeneste. I en avisanmeldelse of en bog der omhandler den sydafrikanske arbejderbevxgelses historie fra 1900 ti11960, som Komm.S. Historie udgav sidste efterdr, kritiseredes det, at vi angiveligt ser Sydafrika som det sidste "sted pd jorden, hvor verden ikke er gdet of lave, og hvor uforfxrdede fagforeningsledere og partiinspirerede frontorganisationer bekxmper en fascistisk monopol-kapital." Det er klassekamp, som. e r til at forstd. Selvom der er en god del fordrejning i anmeldelsen, er der vel noget om snakken. Vi opfatter i det mindste emnet som. specielt relevant, fordi Sydafrika er et of de fd brxndpunkter i den internationale klassekamp, hvor arbejderklassen gennem de sidste 15 dr, i stigende grad har mobiliseret sig selv med et vist hdb om gennembrud. I den aktuelle globale situation, befinder den industrialiserede verdens tohovedblokke sig i en form for ligevxgtssituation eller magtbalance, der kun kan acndres gennem langvarig konkurrence mellem de forskellige samfundstypers Okonomiske potentialer, idet en mere direkte konfrontation for begge siders vedkommende and anses for utxnkelig. I denne konkurrencesituation har det vestlige system i nogen grad ktbbt sig fri fra sociale opror, bl.a. ved hjxlp of de lave verdensmarkedspriser pd rdvarer og de fio.ie ldnerenter, det har pdtvunget den tredje verden. Set i sammenhxng med den svagere konsolidering of de samfundsmxssige strukturer i udviklingslandene er det derfor ikke mxrkeligt, atdet hovedsagelig er her erklxrede socialistiske omvwltninger og Udviklinger, med storre eller mindre succes, har fundet sted. I clette verdensrevolutionacre perspektiv indtager Sydafrika en sxrstilling. Som det I10_ist industrialiserede land i Afrika ville en socialistisk orienteret udvikling i Sydaf- 2 1

12 rika vmre of stor betydning for tbkonomisk og politisk selvstmndighed i mange lande syd for Sahara. Det er jo normalt at karakterisere socialismen som et samfundssystem hinsides kapitalismen. Socialistiske udviklinger har da ogs& molt store vanskeligheder i ultra lavt udvikledelande. I denne sammenhmng ville den industrielle tradition ogden store velorganiserede arbejderklasse i Sydafrika kunne bidrage med nye krmfter. OgsA de regionale okonomiske samarbejdsorganisationer, eksempelvis SADCC, og Syd-syd samarbejdet i det hele taget, ville % ny dynamik under en sedan proces. Omvendt vil en neokolonialistisk-liberal udvikling, eller i vmrste fald, en sejr for de mest konservative krmfter i Sydafrika, forstmrke de afrikanske landes tiltagende afhmngighed of verdensmarkedet og vestlige kapitalcentre. Der er sfiledes en War Ost-Vest dimension i Sydafrikas konfliktfyldte situation. Som regional konflikt betragtet h rerdet sydlige Afrika til de to eller tre vigtigstekonfrontationspunkter i den globale kappestrid mellem verdenssystemerne. Ismr Vesttyskland, England, Japan og USA vil, i det omfang den hjemlige opinion tillader det, givetvis satse meget pa at beholde Sydafrika i den vestlige lejr. Udviklingen i Sydafrika vil altsfi ffi konsekvenser ikke blotforhele det sydlige Afrika, men med stor sikkerhed ogsa for danskudenrigsokonomi, den danske bistandspolitik og det nordiske udviklingssamarbejde for regionen. I sidste instans vil hele den vestlige verdens handels- og investeringsmonster i forhold til Afrika blive bertbrt. BAdedet officielledanmarks udenrigspolitik, ismr pd sanktionsomrddet, og danskfagbev2egelsesholdning, er i de senere Ar blevet tvungettiletmere afklaretforhold til situationen i Sydafrika og understotter tendentielt en progressiv udvikling. Der er imidlertid stadig laurbmr at vinde pil dette felt. For den danske regerings vedkommende ismr i forhold til EF-partnernes praksis overfor Sydafrika og for dansk LO's vedkommende i forholdet til den illegale, eksilerede fagbevmgelse, SACTU. Dererkort sagtnokder taler for vigtigheden ofdybtg&ende, realistiske analyser of Sydafrikas nyeste historie og aktuelle udvikling. 2.1 Status for Sydafrikas kommunister Interview med Brian Bunting, redaktor of African Communist. Ved Hans Erik Stolten. Brian Bunting er redakttbr of de sydafrikanske kommunisters tidsskrift, "African Communist" og er samtidig en of partiets fd officielle talsmmnd overfor offentligheden. Interviewet med ham fandt sted for i efteraret 1987 i London, hvor en del of partiets organisation udenfor Sydafrikabefinder sig. Hanforbeholdt sig ret til at mende tid og sted for modet med kort varsel. Det Sydafrikanske sikkerhedspoliti udviser en ubehagelig interesse for partiets aktiviteter og likvideringer of medlemmer, der befinder sig i Sydafrika eller i nmrheden of dets grmnser forekommer. For kort tid siden afsloredes planer om at bortfore ledende eksilsydafrikanere fra London. Brian Bunting blev i 1948 redakttbr of avisen "Guardian". Efter forbudet mod partiet og dets presse i 1950 stod han i spidsen for en rmkke aviser med kort levetid, hvoraf den sidste : "Spark", blev lukket ofregeringen i Samtidigt fik Brian Buntingforbud mod at producere nogen formfor materiale beregnetpa offentliggorelse. Bunting blev i 1952 valgt til det sydafrikanske parlament som repraesentantfor den afrikanske befolkning i Western Cape, men blev bortvist fra dette i 1953 i henhold til loven om undertrykkelse of kommunisme. Fra 1952 havde han forbud mod deltagelse i moder, og i 1960 blev han sammenmed sinkone Soniainterneret underundtagelses-tilstanden efter Sharpeville-massakren kom han pfiny under husarrest, og i 1963 sa han sig ntedsaget til at forlade Sydafrika sammen med sin kone. Brian Bunting er mangearigt medlem of SAPC's centralkomite og har modtaget flere internationale journafstpriser og medaljer. Han er forfatter til bogerne "The Rise of the South African Reich" (1964/69) og "Moses Kotane. South African Revolutionary" (1975/86), han har redigeret samlingen : "South African Communists Speak " (1981). HES: Hvordan arbejder SACP i Sydafrika og som eksilorganisation? 1113 : Af sikkerhedsgrundekanjeg ikke sige ret megetkonkret omvores arbejdsformer, men partiets afdelinger opererer i hoj grad i selve Sydafrika. Alligevel er partiet ikke tilfreds med situationen, og den sidste partikongres besluttede at genetablere partiets ccntrale organer inden for Sydafrikas grmnser. Dette er sket for nogle sektioners vedkommende, og flere vil folge efter. Mcd hensyn til partiets arbejde udenfor Sydafrika, A Onsker vi ikke at opfatte os sely

13 somen eksilorganisation, selvom partiets ledelse for tiden er tvungettil at opholde sig iudlandet. Vi har vores medlems- og arbejdsbasis i Sydafrika. Partiet er naturligvis en illegal organisation og kan ikke operere &bent, hverken indenfor eller udenfor Sydafrika. Kun partiets formand og generalsekretxr og enkelte andre ledende medlemmer, der i forvejen er kendt of offentligheden, har lov til at sxtte sig ud over reglenom anonymitet. Vi er et lille parti, ikke noget masseparti rent medlemsmxssigt. Partiet fungerer pa basis of den demokratiske centralisme og medlemmerne tager del i valgene til partiets ledelser overalt, hvor dette overhovedet er muligt. Efter at ANC har Abnet dorene for hvide, er partiets medlemmer ogsa medlemmer of ANC. Partiet arbejder ikke udadvendt i noget stort omfang udenfor Sydafrikas grxnser. I befrielsesbevxgelsen er der enighed om, at det forstogfremmester ANC, der st5r somden samlende frihedskamps repraesentanter. Redaktionen for en del of vores publikationer befinder sig her i London. "African Communist", der er partiets mest betydningsfulde tidsskrift, nir ud tildetmeste ofverden, inklusive Sydafrika. Det har et stigende oplag p& nu ca Vores nyhedsblad "Umsebenzi" er fytrst og fremmest rettet mod en mdlgruppe i selve Sydafrika og frihedsbevxgelsens daglige resultater i kampsituationen der. Desuden fremstiller vi en del aktuelle pjecer til brug inden for landets grxnser, og vi ved, at det materiale vi laver bliver list i Sydafrika iretstortomfang. vores seneste udgivelse om den store minearbejderstrejke i 1946 er blevet distribueret i de sydafrikanske guldminer. Udover vores arbejde her bliver der naturligvis produceret en hel del materiale i selve Sydafrika, som vi aldrig ser. Fornylig blev flere karnmerater i Sydafrika stillet for retten for at omdele disse ting. HES : Partietand trodsalthave en rimelig stor indflydelse i Sydafrika.Ndr mansertvreportager fra de sorte forstceder bcerer ungdommen partiets symboler,og revoluti.onct're holdninger og former er udbredte i befrielsesbevcegelsen? BB : Ja, jeg tror vi har stor indflydelse. Partiets ideer er udbredte i den sortebefolkning og jeg tror, at vi i tidens lob har Ovet stor indflydelse p& ANC alene i kraft af, at alle vores medlemmer ogsa har vxret medlemmer of ANC eller andre dele of kongresalliancen lige fra begyndelsen. Lige fra partiets dannelse i 1921 har mange kammerater deltaget i ANCs arbejdepa Overste plan. Jeg kan blot nxvnemoseskotane,j.b.marks, Joe Slovo og andre. Det betyder ogs&, atder er fuld tillid i forholdet mellem partiet og ANC. SpOrgsmAlet om partiets indflydelse i ANC optager naturligvis mange, ikke mindst frihedskampens modstandere. Jeg ved ikke om jeg kan sige andet, end, at det i mangek ikke har givet saerlige problemer indenfor modstandsbevxgelsens rxkker. Vi har haft indflydelse pa ANC, og ANC har ogs& haft indflydelse pa partiets holdninger. Den hojere prioritering i partiet of den nationale kamp, som et nodvendigt led 24 i kampen for socialisme, skyldes i hoj grad ANCs indflydelse. Naturligvis har der vxret forsog pii at skille partiet fra ANC, ikke alene fraden sydafrikanske regerings side, men ogsa fra den engelske og den amerikanske regering ogfra forskellige vestligt orienterede organisationer, bl.a. den vestlige fagforenings-internationale ICFTU. Der er ogsd krxfter inden for ANC, som ikke bryder sig om samarbejdet med kommunisterne, men det erikke Ixngere et sa alvorligtproblem, som det har vxret i tidligereperioder. Der er stadig nationalistiske elementer indenfor ANC, som en naturlig konsekvens of at ANC er en meget bred organisation, der arbejder pd tvaers ofklasseskel. Arbejderklassens indflydelse i ANC er dog stor og stadig voksende, bl.a. som en f lge of partiets indsats. HES: Hvad erpartiets aktuelle strategi i befrielseskampen? Holder I stadig fast ved teorien om indre kolonialisme og tesen om revolution i to faser? BB : Der har vxret en udvikling i partiets teori, men de grundlxggende begreber er blevet fastholdt. "Frihedserklxringen" bliver stadig betragtet som partiets aktionsprogram pa kortere sigt. Det er det stxrkeste holdepunkt for partiets og ANC's fxlles interesser. SelvfOlgelig har mange forhold xndret sig siden vedtagelsen of partiets program i 1962, men partiets teori om indre kolonialisme svarer stadigt til den sydafrikanske virkelighed og derfor er detdennationalebefrielse, derermaletforden aktuelle fase i modstandskampen. Der er sket envisudviklingi teorien omrevolutioni to faser. Tidligere betragtede mande to stadier; national-demokratiskrevolution og socialistisk revolution pa en skematisk made, somtidsmxssigt adskilte. Vi ser ikke lxngere de to stadier som nodvendigvis adskilte og jeg tror, at det ogsa er en opfattelse der er ved at brede sig i ANC. Det vil i det mindste vxre forkert at sxtte kampen for national befrielse op som en modsxtning til kampen for socialisme, men vi er stadig uenige med de, der betragter kampen for national befrielse som betydningslos, og som hxvder, at vi burde koncentrere alle krxfter om tbjeblikkeligt at rejse en socialistisk revolution uden at bruge tid 1A endnu bredere formulerede demokratiske krav. Vi mener, at de to stadier skal ses som en sammenhxngende kamp, hvor den nationale befrielse og etableringen of deinokratiske former danner basis for den videre udvikling mod socialisme. Der har vxret fort en intens diskussion om dette emne i "African Communist" og vores teori udvikles i txt forbindelse med den faktiske frihedskamps erfaringer. IlES : Er der nogen risiko for, at apartheid-regeringens "reformpolitik" kan sveekke kantpenfor et virkeligt demokrati? li 13 : Regeringen forsoger naturligvis uafbrudt atsplitteden sorte befolkning bl.a. Efer ctniske linjer og ved Okonomisk "del og hersk politik"; forst og fremmest ved at 25

14 udskille de farvede fra indeme, saledes somvi har setdet med detrye valgsystem. Det er stort setmislykkedes. Majoriteten of indere og farvedeharfuldstaendig afvist at lade sigkobe pa denne made. Hvad afrikanerne angar, sablev ANC skabt i 1912 netopmed det mal at bringe de forskellige emiske grupper sammen i kampen mod raceundertrykkelsen, og det er i vidt omfang lykkedes.der vil naturligvis vaere problemer i lang tid fremover. Detrationale sporgsmdl loses ikke fra denere dag til den anden, men pa trods of splittelsesbevaegelser som bl.a. Buthelezis "Inkatha-bevxgelse", sa styrkes den nationale sanding stadig mere, og jeg tror, at Buthelezis pfistande om, at hans Inkatha-bevxgelse er den storste frihedsbevaegelse i Sydafrika, ville falde fuldstaendigt pa gulvet ved et frit valg. Inkatha bygger forst og fremmest pa magt og tvang. Medlemskab er simpelthen nodvendigt for at overleve i Buthelezis bantustan, Kwazulu ; ellers faar du ingenbolig eller pension. Du fdrindskrxnket din bevxgelsesfrihed. Du kan fa frataget din landbrugsjord og blive udsat for fysiske overgreb. Angaende sporgsmalet om xndring gennem reform : Alle de reformer somregimethar introduceret indtil nu, har vxret ineffektive og har ikke medfort grundlaeggende xndringer. De har ikke fort til nogen mindskelse of de fundamentale modsxtninger i det sydafrikanske samfund. Intet tyder pa, at de foreslfiede reformer vil medfore nogen form for stabilitet. HES: Men er der ikke stadig lang vej tilbageforetgennembrud ifrihedskampen? Hvad er partiets strategi for at lose magtsporgsmdlet? BB :Deterrigtigtatapartheid-regimeterfysiskstxrktnardetkomm ertilmilitaerma gtanvendelse, men hvis vi lige nu hvvde kapaciteten til at give et gevxr til hver familie i de sorte forstadsomrader, ville regimets dage vxre talte. Folket er parat til aktion og mobiliserer sig sely iutroligt omfang,og folket vistrat detharviljen til at handle, sadan som det ogsa kunne ses of de omfattende strejkebevxgelser i forbindelse med valget til det hvide parlamenti foraret Antallet of sydafrikanere, der deltog i disse strejker, var i virkeligheden langt storre end tallet pa de, der deltog i valghandlingen. PA baggrund of mange gars organisatoriske kamperfaringer ved folket, hvordan det skal handle i solidaritet. Vi er altsa i stand til, ved given lejlighed, at mobilisere den sorte befolkning. Dette kan tage forskellige former : strejkekampe er en of dem, men optrapningen of den vxbnede kamp er ogsa en ofmulighederne. I detlarge lob er der ikke noget alternativ til skabelsen of en modstyrke mod regimets magt. Den internationale solidaritet er ogsa of fundamental betydning i kampen. Boykotbevxgelsen har vxret effektiv. Det er muligt at regeringen foler en vis sikkerhed i bevidstheden om sin nuvxrende militxre overlegenhed, men kendsgerningen er, at apartheid-systemets position er svagere end nogensinde for, og jo leengere kampen fortsxtter, jo svaerere vil det blive for dem at bevare stabiliteten. Folket vil ikke stoppekampen. Dennxstefase i modstanden vil omfatte en styrkelse of befolkningens muligheder for at forsvare sig sely imod regimets overgreb. Dette vil blive en langvarig og bitter proces. Endelig spiller magtbalancen pd verdensplan ogsaa en rolle for resultater i frihedskampen. AEndringer i styrkeforholdet, der svaekker imperialismen og styrker den socialistiske del ofverdenen og den alliancefri bevxgelse, vil ogsd svxkke den racistiske sydafrikanske kapitalisme. HES:Vil et befriet Sydafrika kunne holde sammen og fungere okonomisk? BB : Det er jo ikke en del of vores program, at kaste de hvide i havet, og den sydafrikanske okonomi vil ogsa i nogen grad fremover vaere afhaengig of hvide specialister. Jeg tror, at majoriteten of den hvide befolkning vil acceptere, at blive og arbejde i Sydafrika - ogsaa under xndrede betingelser. Selv om de hvides valg for nylig viste et skridt til h0jre, sd har dersamtidig vxret en vis dbning modvenstre. "Afrikaanerdom", de hvide boeres stxrke, forenede, ideologiske kompleks, er ikke lxngere en enig front. Den sorte befolknings modstand har formdet at splitte den. Og ikke bare den ekstremt konservativeretning. Flere og flere afrikaanstalende intellektuelle sermeddyb skepsis pa apartheid. Der vil formodenligt ske en yderligere polarisering, hvor mange hvide, i begyndelsen, vil rykke dxngere til hojre, men blandt en voksende del of den hvide befolkning vil der samtidig brede sig en mere realistisk holdning. Der er ingen anden mulighed for stabilitet i Sydafrika end i det grundlag, som "Frihedserklxringen" giver. HES: Anser du Sydafrikafor at vwre fascistisk iforholdet til den sorte befolkning? BB : Nej, i den nuvxrende udviklingsfase vil jeg ikke karakterisere Sydafrika som vxrende fascistisk efter vores traditionelle definition of det begreb. Fascisme ornfatter en txt sammenslutning mellem erhvervslivet og statsmagten omkring en kontrarevolutionxr politik, der isxr indebxrer en total undertrykkelse of arbejderklassen. I Sydafrika er situationen en lille smule anderledes. I dag er de fleste dele of fremstillingsindustrien i realiteten dybt skeptiske overfor apartheid i dens nuvaerende form. Dette gaelder bide for den engelsk-talende og den afrikaans-talende del ofkapitalen. Simpelthen fordi de kan se, at systemet er odelxggende for forretningslivet. I 1980 var udbyttet of de amerikanske investeringer i Sydafrika omkring 40%, i 1984 var dette faldet til 17%, og i dag er det formodenlig negativt. Apartheid virker som bremse den kapitalistiske pa okonomi i dens hojtudviklede stadie. En fortsat vxkst i okonomien krxver opfyldelsen of arbejderklassens mest basale behov. Et stone udbud of uddan-

15 nede afrikanere og en stigende afrikansk kobekraft ernodvendig forat sikre industrien et reelt marked for kob of arbejdskraft og for afsxtning of produkter. Mange of de reformforslag, som erhvervslivet har stillet, gar langt ud over nationalist-regenngens forestillinger og manfinder heller ikke lxngere heltden samme identifikation mellem erhvervslivet og nationalistpartiet i Sydafrika som mellem f.eks. storkapitalenog nazipartiet i 30'ernes og 40'ernes Tyskland. Apartheid reprxsenterer etforsg fra visse dele ofdenhvide befolkning pa, ved hjxlp of fortbget undertrykkelse og magtanvendelse, at cementere magtstrukturer og privilegier i en situation med et stadig storre pres fra det sorte flertal. HEs: Hvordan vil du beskrive den hvide arbejderklasses positioner? Erder overhovedet nogle progressive tendenser? BB : Det er lykkedes for den herskende klasse i Sydafrika at forhindre enhed i den samlede arbejderklasse ved at give de hvide arbejdere en priviligeret position, og i forhold til frihedskampen har den hvide arbejderklasse stort set taget stilling for regimet. Sdledes henter det ultra-reaktionxre konservative parti sin storste opbakning blandt hvide minearbejdere. Den hvide arbejderklasses situation anskueliggores godt ved sammenbruddet of den hvide faglige landsorganisation, TUCSA i1983, og dens nedlxggelse i En sadan LO var ganske simpeltblevet overflodig og meningslos for de hvide arbejdere.de traditionelle hvide fagforeninger bliver i stigende grad irrelevante i lyset of de stxrke sorte faglige kamporganisationer. Ikke desto mindre er detmin overbevisning, at mulighederne for en forstaelse med de hvide arbejdereefterh5ndenvii vokse. Dervil nokaltidvxre en herdkerne ofracistiske hvide, men mange vil indse det frugtesl se i en sadan konflikt og allerede nu er der visse of de tidligere TUCSA-fagforeninger, der fors ger at finde en fxlles basis med. den sorte fagbevxgelse. I det lange lob vil den hvide arbejderklasse kun have valget mellem at samarbejde med de sorte arbejdere eller at miste al indflydelse. Fra ANC's side harman for nyligt saten offensiv ind overfor de merefornuftige kredse Flandt de side med tan fo om samarbejde bl.a. ved atabne for hvidtmedlemskab, ved opfordring til militxrnxgtelse og boykot of de side valg og ligeledes ved appkrer tit de hvide kirkelige organisationer om deltagelse i modstanden og ved at forsikre det hvide mindretal om, at etfremtidigt SydafrikamedANC i en ledende position ikke vil vaere en trussel mod de hvides fortsatte eksistensmuligheder. 3.1 Kolonialisme of en saerlig type Ben Molapo I de sidste par Ar har der vxret en livlig debat om, hvordan man bedst kan give en generel karakteristik ofundertrykkelsen i Sydafrika. Debattens intensitet afspejler den tiltagende kamp i vort land - savel som det vxsentlige i at have en korrekt og prxcis teori for kampen. En del of debatten har beskaeftiget sig med begrebet "kolonialisme of en sxrlig type" (herefter KST) (1). Dette generelle begreb, som indtager en central rolle i vores partiprogram fra 1962, "Vejen til Sydafrikas Frihed", er blevet angrebet fra to forskellige lejre. Fra hojreflojen forsoger Reagan- og Thatcher-politikkens fortalere uafladeligt at tilslore detkoloniale aspekt of den sydafrikanske undertrykkelse. De fastholder, atregimet i Sydafrika, "hvor frastodende det end matte vxre", er en uafhxngig, legitim og selvstxndig enhed, "som ikke ervxrre end mange andre autoritxre regimer". Med disse argumenter prover de at nedtone betydningen ofvorkamp, saledes at den - fraat vxre en fuldt udfoldet anti-kolonialistisk kamp - fremstar som varden alene en kamp for borgerrettigheder. Set fra dette perspektiv bliver apartheid-regimet den vxsendige formidler of relevante forandringer. Vi vil imidlertid vende opmxrksomheden modde argumenter imod KST, begrebet om kolonialisme of en sxrlig type, vi htbrer fra venstre. Kogt ned til det vxsentlige er der fra venstre rejst tre kritikpunkter mod KST : (2) 1. KST bliver fremstillet, som om det ikke byggede pd den historiske materialisme; at begrebet - medgodvilje - hojest kan betragtes som etbeskrivende udtryk, der mangler videnskabeligt grundlag. 2. Derbliver argumenteret for, atvi tilslgrer den relativt fremskredne karakter ofkapitalismen i vores samfund ved at anvende KST som begreb. Som et resultat of dette skulle vi ogsd tilslore nodvendigheden ofarbejderklassens ledende rolle i frihedskampen. 3. Begrebet om KST er foraeldet, eller "falmet" (som en kritisk artikel skriver) ; det er ikke i stand til at omfatte mange of de bemxrkelsesvxrdige sociale og okonomiske Iorandringer i Sydafrika. Kritikeme argumenterer i sxrdeleshed for, at begrebets tilgang leder os til at tale om en bred folkets lejr omfattende alle undertrykte lag og klasser. De argumenterer videre, at denne tilgang ser bort fra den betydningsfulde tilsynekomst ofklasseskel mellem sorte og i sxrdeleshed udviklingen ofet sort borgerskab. 29

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Afvigende historieopfattelsers signifikans under og efter apartheid

Afvigende historieopfattelsers signifikans under og efter apartheid Afvigende historieopfattelsers signifikans under og efter apartheid Hans Erik Stolten Hvorfor er Sydafrikas historie vigtig? Fascinerende mikrokosmos, der kan give svar på globale problemer i forbindelse

Læs mere

4. ICU - tyvernes faglige organisering

4. ICU - tyvernes faglige organisering ning i 1903-04. Modstand i 1910. Opslutning igen under verdenskrigen, kulminerende med "Status Quo-aftalen" i 1918.Og den afgorende offensiv mod princippet i 1922. En del of svaret ligger dog tydeligvis

Læs mere

Diamantfund i 1867 og guldfund i 1886

Diamantfund i 1867 og guldfund i 1886 52 HVIDT ARBEJDER- ARISTO- KRATI OG SORT PRO- LETARIAT Om oprindelsen og udviklingen af Sydafrikas racedelte arbejderklasse Af Wessel P. Visser Den sydafrikanske arbejderklasse er historisk set opdelt

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? for folkets kamp mod den, der vil knægte folkets frihed«. 467 Det er klart at denne flertydige erklæring fra DKP s formand var en advarsel og en form for trussel overfor regering og folketing. Men hvad

Læs mere

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Indhold: 1) Forslag til nyt punkt 4 i Handlingsplanen 2) Forslag til finansiering samt motivation 3) Alternativt budgetforslag 1) Forslag til nyt punkt

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK Betty Frydensbjerg Carlsson, formand KPiD HVORFOR KOMMUNIST? At melde sig ind i Kommunistisk Parti i Danmark betyder, at man har taget stilling til det samfund,

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

2a) Partiet samler vælgeropbakning fra det store flertal af dem, der ligger til venstre for SF og SD.

2a) Partiet samler vælgeropbakning fra det store flertal af dem, der ligger til venstre for SF og SD. SAP s arbejde for at opbygge Enhedslisten Vedtaget på SAP s Landsmøde den 24. november 2013 1. Indledning: Med denne udtalelse forsøger vi at vurdere situationen i Enhedslisten og SAPs projekt med at opbygge

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion 1 Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion Erik Christensen I Danmark har borgerløn/medborgarlön kun to gange været på den officielle politiske dagsorden, siden

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

FANT Årsberetning 2012

FANT Årsberetning 2012 FANT Årsberetning 2012 FANT Årsberetning 2012 Fremlagt og godkendt på generalforsamlingen mandag den 26. august 2013. Erik Rasmussen Louise Dalsgaard Ingo Jensen Maya Christensen Mikkel Thygesen Simon

Læs mere

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling.

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Fred og Forsoning Center 2Mandela Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Forord af Helle Degn Lad os alle give håbet videre - og arbejde for, at det 21. århundrede bliver præget af mere visdom og

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale.

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale. 1. maj tale Mange tak for invitationen til at tale her i dag. Det er jo ikke hvert år, at vi lærere hives ind som ekstranummer ved 1. maj festerne. Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fog og niveau Lærer Hold Beskrivelse Uddannelsescenter Holstebro HHX

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Aktivister mod apartheid Dansk solidaritet med Sydafrika

Aktivister mod apartheid Dansk solidaritet med Sydafrika Aktivister mod apartheid Dansk solidaritet med Sydafrika Udgivet af: Sydafrika Kontakt, april 2004 Redaktør: Kathrine Toftkjær Larney Redaktion: Patrick Mac Manus, Gorm Gunnarsen og Morten Nielsen. ISBN:

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Nazisme efter Hitlers død Syd - Afrika Apartheid - racisme Nelson Mandela

Nazisme efter Hitlers død Syd - Afrika Apartheid - racisme Nelson Mandela Kapitel 4 Nazisme efter Hitlers død Syd - Afrika Apartheid - racisme Nelson Mandela Historisk tilbageblik. Kapstaden blev i opdagelsesrejsernes tid en særdeles vigtig havn, hvor hollænderne allerede i

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Cape Town, Sydafrika Udvekslingsperiode: Modul 13, 04.02.2013 til 01.03.2013 Navn: Email: Christine Ingemann christine@ingemann.de Tlf. nr. 31 44 13 71 Navn: Email: Anette Lyngholm

Læs mere

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Bilag 4 Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Andres: Til at starte med - hvilke konsekvenser, positive såvel som negative, ser du ved arbejdskraftens frie bevægelighed for det danske samfund? Bent:

Læs mere

Demokrati med kinesiske karakteristika

Demokrati med kinesiske karakteristika 3 Peer Møller Christensen Demokrati med kinesiske karakteristika Den 17. partikongres Hvor de internationale pressebureauer og fremmødte journalister kun så en ringe folkelig interesse for den seneste

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Segregation i Sydafrika

Segregation i Sydafrika Dette projekt er udarbejdet af gruppe 20: Betina Malmroes: 54807 Line Wissing: 54804 Rasmus Christensen: 55388 Nicklas Iversen: 54905 Vejleder: Peter Skriver Husnummer P11 Anslag: 122815 Segregation i

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd.

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj er en hyldest til fremtiden. Det er den dag,

Læs mere

I 1IIIIIIIIIIedsføringaf virksomhedskultur. 63 IBM som arbejdsplads 1-09. 7fi Kld.t~.~r & identitet

I 1IIIIIIIIIIedsføringaf virksomhedskultur. 63 IBM som arbejdsplads 1-09. 7fi Kld.t~.~r & identitet 1-09 Magasin om potentialet i at udvikle og markedsføre virksomhedskultur 02 Virksomhedens personlighed 10 Krisens mulighed 18 Interview med Chr. Kurt Nielsen 24 CSR og bæredygtig profit 30 Ole Fogh Kirkeby

Læs mere

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Kim Frederichsen Cand.mag., Ph.d. stipendiat, ToRS, Københavns Universitet Christiansborg 15. november 2013 Opbygning Et kort tilbageblik

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

GROUP NEWS. Nyheder fra TripleNine Group. Nyt fra TripleNine Group

GROUP NEWS. Nyheder fra TripleNine Group. Nyt fra TripleNine Group NYHEDSBREV #1 FEBRUAR 2015 Nyheder fra TripleNine Group» Et forrygende resultat 2014» Lota Protein S.A. opnår Pro Pyme Seal» God ide at investere i fiskeriet i Mauretanien» Sydafrika ser vækstmuligheder»

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Rejsebrev - Thomas Damgaard Petersen

Rejsebrev - Thomas Damgaard Petersen Rejsebrev - Thomas Damgaard Petersen Sydafrika, Cape Town 1. februar 31. juli 2014 Institution: Beth Uriel, House of Light. Praktikken/Pædagogikken Det har været en spændende praktikperiode, der har været

Læs mere

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten SYV Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup Forlaget Vandkunsten Smertegrænsen Kirsten Thorup Der foregår noget uhyggeligt og gruopvækkende

Læs mere

Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012. Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti

Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012. Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012 SF er et folkeligt socialistisk parti med afsæt i den demokratiske venstrefløj, den danske arbejderbevægelse, selvforvaltningstraditionen

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag Forslag Indkomne forslag til til Folkebevægelsen mod EUs landsmøde 30.-31. oktober 2010 på Jellebakkeskolen ved Århus Forslag vedr. vedtægter Forslag A1 Forslag om nye vedtægter for Folkebevægelsen mod

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 Indhold, kort Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 De Tre Strategier 15 To verdner 15 Første strategi: Hvad: Frigør dig af emnernes tyranni 16

Læs mere

I løbet af små ti år ændrede kommunisternes

I løbet af små ti år ændrede kommunisternes 49 VORT PARTI ER ET DANSK PARTI Danmarks Kommunistiske Parti og det nationale 1936-1952 1 Af Jesper Jørgensen Under den kolde krig opfattede de danske kommunister sig ikke som udanske, fordi de samarbejdede

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. december 2007 EU s udvidelse Kommissionen vedtog i november 2007 den

Læs mere

Offentligt Referat af bestyrelsesmøde den 10. maj 2011

Offentligt Referat af bestyrelsesmøde den 10. maj 2011 Offentligt Referat af bestyrelsesmøde den 10. maj 2011 Fraværende fra Tina Holm og Verner Frederiksen 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden Dagsorden godkendt 2. Godkendelse af referatet fra mødet den

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE NATIONALE REGIONER 1 METODOLOGISK BILAG: REGIONAL ANALYSE AF EUROBAROMETERRESULTATERNE Den følgende regionale analyse er baseret på Europa-Parlamentets Eurobarometer-undersøgelser. Eurobarometer-undersøgelser

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Kampagne: Retten til at organisere sig

Kampagne: Retten til at organisere sig Kampagne: Retten til at organisere sig Kære lokalgrupper, Som I forhåbentligt har hørt om, skal vi i SUF her i december og januar lave den svedigste kampagne med parolen Retten til at organisere sig. Kampagnen

Læs mere

PBU PaBdagogernes Pensionskasse

PBU PaBdagogernes Pensionskasse PBU PaBdagogernes Pensionskasse VEDT/EGTER for Pensionskassen for B0rne- og Ungdomspaedagoger 30. april 2014 Vedtaegter for PBU Side 2 af 6 1 Pensionskassens formal Pensionskassens formal er at drive pensionskasse-

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere

General Patrick Hurley til præsident Roosevelt

General Patrick Hurley til præsident Roosevelt General Patrick Hurley til præsident Roosevelt Dette brev sendte general Hurley til præsident Franklin Roosevelt fra Teheran, Iran, den 21. dec. 1943. Deres højvelbårne Franklin D. Roosevelt, De forenede

Læs mere