Forkortelser - Ordforklaringer. 1.1 Introduktion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forkortelser - Ordforklaringer. 1.1 Introduktion"

Transkript

1

2

3

4 Forkortelser - Ordforklaringer Staerkt nationalistisk orienterede sorte med udgangspunkt i den sortebevidsthedsbevaegelse (Black Consciousness), skeptisk o- verfor hvide aktivister spec. pa ledende poster og kommunister. African National Congress, Den afrikanske Nationalkongres. Tilheengere of gradvis udbredelse of arbejderstyrede fabrikker og byomrader, ofte forkaempere for en "upolitisk" fagbevaegelse, der kun beskaeftiger sig med arbejderspecifikke problemer. Afrikaanse Weerstands Beweging, hvid fascistisk bevaegelse. Azanian Congress oftrade Unions, afrikanistisk orienteret sort fagorganisation, nu sammensluttet med CUSA i NACTU. Black Consciousness Movement; den sorte bevidsthedsbevaegelse der blomstrede i midten of halvfjerdserne (Afrikaner Broederbund) Boernes ideologiske frontorganisation. Congress of South African Trade Unions, den sorte enhedslandsorganisation. CommunistParty of SouthAfrica, Det tidligere navn for Sydafrikas kommunistiske parti, ophxvet Council ofunions of South Africa, konkurrerende afrikanistisk landsorganisation, nu sammensluttet medazactu i NACTU. Federation of South African Trade Unions, tidligere landsorganisation, nu indgaet icosatu. (Inkatha ye nkululeku ye sizwe) Hovding Gatsha Buthelezis zulu-chauvinistiske splittelsesbevaegelse. Kolonialisme of en saerlig type (indre kolonialisme). umkhonto we Sizwe, Nationens spyd, ANCs vaebnede afdeling. Council of Trade Unions, konkurrerende faglig landsorganisation med udgangspunkt i Black Consciousness Movement. National Unions of Mineworkers, det sorte minearb.forbund. Pan Africanist Congress of Azania, Afrikanistisk modstandsbevaegelse. South African Communist Party, Sydafrikas kommunistiske Parti. South African Congress of Trade Unions, den underjordiske, eksilerede sorte landsorganisation. United Democratic Front, Den forenede Demokratiske Front.Paraplyorganisation for modstandskampen, stiftet Fagorganisation tilknyttet til G. Buthelezi's Inkatha-bevaegelse. 1.1 Introduktion Om CPSA/SACP's rolle i antiapartheidbevaegelsens historie og om den sydafrikanske frihedskamps placering i global sammenhaeng Af Hans Erik Stolten 11921, da Sydafrikas Kommunistiske Partiblev dannet, var de fleste ofde saerlige klassedelinger og nationalitetsforhold, der danner grundlaget for den egenartede sydafrikanske kapitalisme, allerede til stede. En priviligerethvid arbejderklasse havdesat sig pa alle velltbnnede faglaertejobs. Sidelt6bende med de indftbdtes forvisning fra den bedste landbrugsjord skabtes et sort proletariat. Fra begyndelsen blev det dtbmt of tradition og lovgivning til en underordnet position med ekstremt darligt betalt, ufaglxrt arbejde, og det blev efterhanden frataget alle sociale og politiske rettigheder. En meget stor del of de hvide arbejdere var indvandrede engelske industriarbejdere, der uden hensyn til afrikanskeforholdbrugte deres medbragte klasseerfaringer fra den europaeiske arbejderbevaegelse. Den sorte arbejderklasse bestod offorstegenerationsarbejdere, hentet fra de landbrugsbaserede stammesamfund til midlertidig beskaeftigelse i miner og industri. Dette udgangspunkt splittede fra begyndelsen den sydafrikanske arbejderbevaegelse. De socialister, som brtbd ud of det sydafrikanske Labour Party i 1915 for at skabe International Socialist League (ISL), havde to hovedmotiver. De ville vise deres protest mod Den Sydafrikanske Unions deltagelse iimperialismens verdenskrig, og de tanskede at kaempe for konsekvente socialistiske mal pa et internationalistisk grundlag, der ogsa omfattede Sydafrikas indfodte befolkning. Deres ugeavis, The International, skrev i oktober 1915 : "En internationalisme, der ikke indbefatter fulde rettigheder for den indfodte arbejderklasse vil vaere skammelig...vi kan ikke befri de hvide arbejdere, for vi har befriet de sorte." ISL tog kontakt til alle sorte organisationer, herunder ogsa ANC og var initiativtager til den f rste fagforening for sorte arbejdere, Industrial Workers ofafrica (IWA). ISL og IWA spillede en central rolle i den store minestrejke i 1920, hvor mellem og sorte migrantarbejdere deltog.

5 Pa ISLs sidste konference i januar 1921 blev en rxkke andre organisationer indbudt til at diskutere dannelsen of et revolutionxrt parti, som skulle dxkke hele Sydafrika. Dervar reprxsentanter for den indiske fagbevxgelse i Cape og for sorte fagforeninger fra Johannesburg, men langtde fleste of de ca. 100 deltagere varhvide. En fem-mands forberedelseskomite blev nedsat, og i juli 1921 afholdtes den stiftende konference i Cape Town. Alle konferencens delegerede varhvide, meni forbindelse med konferencen holdt man et offentligt mode, hvis ca deltagere overvejende bestod of farvede arbejdere. The Communist Party of South Africa - CPSA -, Section of the Communist International, var det forste kommunistiske parti pa det afrikanske kontinent. Op til partiets dannnelse var gaet over et dr med fraktionsstridigheder og forberedende moder, hvor bl.a. Kominterns optagelsesbetingelser var under diskussion. Partidannelsen var en naturlig udvikling of denrevolutionxre linie i ISL, men ogsa andre socialistiske krxfter indgik i partiet, f. eks. folk fra Jewish Socialist Society, Durban Marxian Club, Paolei Zion, United Communist Party, Young Communist League. Ogsd medlemmer of South African Labour Party og folk fra de indiske fagforeninger gik med. I modsxtning til alle andre politiske grupperinger med rudder i den hvide befolkningsgruppe var CPSA fra begyndelsen Aben for alle racer og principiel tilhxnger of fuld ligeberettigelse. At ikke alle de revolutionxre socialister havde en klar opfattelse of nationalitetssporgsmtlet fra forste fase, kan laxses i The International, december 1917 : "...der eksisterer intet "race-problem", kun et klasseproblem." De forste fir of ISLs og det kommunistiske partis eksistens var prxget of manglende bevidsthed om de afrikanske organisationers selvstxndige bidrag til kampenfor socialisme. Partiets mil varikke forttog fremmest frihed til det "sorte Sydafrika", men frigorelsen of en arbejderklasse, i hvilken de sorte kun blev betragtet som en minoritet (hvad de iovrigt ogsaa var indenfor fremstillingsindustrien). I partiet var der kun ringe forstdelse for den okonomiske og strukturelle udvikling, det sydafrikanske samfund gennemlob. En udvikling, der proletariserede millioner of sorte, samtidig med at den hvide arbejderklasse udviklede sig til et egenligt arbejderaristokrati. Deter let at vxre bagklog. For dentids revolutionxre sa situationen anderledes ud. Det hvide proletariat var velorganiseret og kamperfarent. Det indeholdt stxrke socialistiske elementer, hvor det kommunistiske parti havde sine rudder. De sorte arbejdere derimod var uorganiserede og kun delvis proletariserede. Den sorte nationalistbevaegelses mdl var endnu uprxcist formuleret, og den hentede det meste of sin stotte i en lille uddannet mellemklasseelite. 8 Der var allerede tidligt delte meninger i denrevolutionxre bevxgelse om detnationale sporgsmal. Kommunisten David Ivon Jones fremlagde pa ISLs vegne en rapport for Kominterns ledelse i 1921, "Kommunismen i Sydafrika", der profeterede: "Klasseinteresser og nationale interesser blandt de sorte kan ikke adskilles. Derer tale om en revolutionxr nationalistisk bevxgelse". De sydafrikanske kommunister var ikke ene om at tro pa et verdensomspxndende revolutionxrt gennembrud i de tidlige tyvere. Ogsa i Sydafrika varder en reel baggrund fordissevisioner. Fra for verdenskrigenhavde dehvide minearbejdere udkxmpetgentagne militante arbejdskampe med mineejerne, derunder generalstrejker, der forte til undtagelsestilstand og indsats of regeringens militxrstyrker. Den storste og sidste of disse hvide minestrejker var "Rand-revolten" i Partiet med Bill Andrews i spidsen stottede strejken. Baggrunden for strejken var i realiteten de hvide arbejderes forsvar for arbejdsstandarder, der var opbygget pa raceprivilegier og altsfi pa bekostning ofderes sorte arbejdskammerater. Mineejerne forsogte, medbaggrund i faldende guldpriser, en liberalistisk losning, hvormanerstattede hvide faglxrte arbejderemed billig sort arbejdskraft. Deres statsmagt blev sat i sving mod Randrevolten, og militxret smadrede strejken under blodige sammenstod, hvorman sagar tog luftbombardementer i anvendelse. Flere of de hvide strejkeledere blev hxngt. Efter Labour Partys indtrxden i "Pagtregeringen" i 1924 blev den herskende klasses strategi xndret afgorende. Den hvide arbejderklasses loyalitet blev kobt ved hjxlp of privilegier og den blev efterhanden en integreret del of den regerende klassealliance. I denne situation matte kommunisterne begynde en pinefuld omorientering of de strategiske udgangspunkter. Etstigende samarbejde medden bredtorganiserede sorte fagbevxgelse ICU og med ANC medforte en storre andel ofsorte medlemmer. Partikonferencen i 1924 afviste et forslag om tilnxrmelse til Labour. Tvxrtimod besluttedes det at sxtte partiets hovedkraft ind pa at organisere det revolutionxre potentiale i den hastigt voksende sorte arbejderklasse. En del partimedlemmer med rod i den hvide arbejderbevxgelse kunne vanskeligt tilpasse sig den nyelinj, og nogle forlod partiet. Andretraksig tilbagefraledelsen og blev erstattet med en ny generation of sorte kommunister, hentet fra Young Communist League. Det var folk som Albert Nzula, J.B. Marks, Edwin Mofutsanyana og Moses Kotane havde partiet 1750 medlemmer. Af disse var de 1600 afrikanere. I 20'erne voksede det faglige massearbejde frem med ICUs opbygning som en bred, sort, socialpolitisk bevxgelse. Baggrunden var bl.a. den hvide arbejderbevxgelses integration i den dominerende klassealliance i forbindelse med dannelsen of Pagtre- 9

6 geringen i1924 og vedtagelsen of Industrial Conciliation Act, derudelukkede afrikanerne fra arbejdsmarkedets forhandlingssystem. I ICU forsogte kommunisterne at gennemtvinge en mere resultatorienteret fagpolitisk linje og organisationsform. Dette blev opfattet somen trussel offagbevxgelsens ledelse, der var prxget of persondyrkelse, korruption og en engelsk prxget, reformistisk fagpolitisk linje. Efter en periode med kraftigt stigende indflydelse blev kommunisterne i slutaingen of 1926 udelukket fra fagbevxgelsen. Fra 1927 stod kommunisterne, med folk som Weinbren, Thebidi, La Guma og Moses Kotane i spidsen, bag dannelsen ofen helrarkke afrikanske industrielle fagforeninger, der - i modsxtning til ICU - var organiseret efter branchetilhorsforhold deltog en ofcpsa's farvede ledere, James La Guma, i Brusselle-konferencen som var arrangeret of League Against Imperialism. Her blev doktrinen, "Afrika for afrikanerne", lanceret. Bagefter rejste han til Moskva, hvor han blev hovedmanden bag Kominterns linje overfor Sydafrika. Kominterns sjette kongres i 1928 vedtog en resolution, der krxvede oprettelsen of "en uafhxngig indfodt sydafrikansk republik, som skridt mod en arbejder- og bonderepublik med fulde rettigheder for alle racer." Den sydafrikanskedelegations talsmand, Sidney P.Bunting, kritiserederesolutionens ensidige prioritering ofden sorte arbejderklasse. Kominterns ledelse afviste kritikken og forlangte, at CPSA arbejdede for en uafhxngig indfodtrepublik. Ifolge partiets love matte "Black Republic - resolutionen" efterleves, selvom den affodte indaedt modstand blandt mange hvide medlemmer. Pa partiets kongres i 1929 deltog 30 delegerede fra hele Sydafrika. Nogle kilder hxvder, at partiet pa dette tidspunkt var vokset til 3000 medlemmer. Det nye partiprogram, baseret pd Komintern-resolutionen, blev debateret en hel dag for vedtagelsen. Programmet fastslog, at det afrikanske folk, det hardest udbyttede flertal of befolkningen, potentielt udgjorde den revolutionxre hovedstyrke i landet. Black Republic-vedtagelsen var det forste skridt hen mod partiets senere teoretiske grundlag : teorien om indre kolonialisme og revolution i to faser. Denne politiske tilpasning var ntbdvendig og rigtig, men den mdde den blev forceret igennem pd, via et direktiv fra Komintern, gav partiet store problemer modtog det sydafrikanske parti et lxngere dokument fra Kominterns eksekutivkomite, der angreb angiveligt opportunistiske og reformistiske elementer i partiledelsen, og som modarbejdede den nye kurs. Ligeledes bebrejdede man visse medlemmer, at de ikke havde forstdet potentialerne i en borgerlig-demokratisk revolution 1 0 og i den indfodte nationalisme. Deanklagedes ogsdfor tendensertilhvid chauvinisme. Dokumentet blev offentliggjort i partiets avis, Umsebenzi og efterfulgtes offraktionskampe og gentagne eksklusioner of ledende medlemmer, derunder Andrews, Weinbren, Sachs og Bunting. Den indre uro svxkkede partiet og den samlede frihedskamp betydeligt. Ftbrst i slutningen of 30'erne vandt partiet ny styrke. Partikonferencen i 1938 besluttede at flytte partihovedkvarteret fra Johannesburg til Cape Town. Det var et radikalt skridt at flytte partiets centrale ledelse vxk fra landets industrielle centrum til en provins, hvor afrikanerne udgjorde et mindretal of befolkningen. Retrxten lagde grundlaget for en ny offensiv. Andrews blev genindsat i partiets ledels, og sammen med Moses Kotane stod han i spidsen for partiets genopbygning pd et klarere politisk grundlag. Nye afdelinger blev organiseret, nye blade blev startet f. eks. Inkululeko og Freedom. Faerre of partiets ledere kom fra den hvide arbejderbevxgelse. Til gengxld var langtdefleste ofmedlemmernestaerktengagerede i afrikannrnrns, indernes og de farvedes nationale organisationer eller i den nye brancheorganiserede sorte fagbevaegelse. I forste halvdel of 40'erne etablerede de moderne brancheorganiserede fagforeninger sig for alvor pd baggrund of den voksende industrialisering. Proletarisering og en massiv strejkebevxgelse forrykkede midlertidigt magtforholdene. Kravet om anerkendelse ofde afrikanske fagforeninger som lovlig parti kollektive forhandlinger kunne for ftbrste gang rejses of de sortes faglige landsorganisation CNETU og minearbejderforbundet, AMVU, med et begrundet hdb om gennembrud. 1940'eme blev en ubrudt fremgangsperiode for CPSA. Partiet var den drivende kraft i opbygningen of det nye fagforeningscenter, CNETU, der koordinerede den voksende, succesfulde sorte strejkebevxgelse inden for fremstillingsindustrien, som kulminerede med strejkebtblgen i slutningen of Sammen med ANCs Transvaalafdeling varman initiativtagertilopbygningen ofde sorteminearbejderes fagforening, AMWU. Desillusioneringen indenfor den sorte nationalistbevxgelse, der var fulgt efter vedtagelsen of de sdkaldte Hertzog-love i 1937, som fratog afrikanerne de fleste of deres tilbagevxrende parlamentariske rettigheder, blev aflost of en hidtil uset radikalisme. Sammenmed ANCs YouthLeague stod partietimidten of40'ernebag masseprotester, civile ulydighedskampagner, landbesxttelser og transportboykotter over hele Sydafrika. Under indtryk ofdenne proces vandtradikale nationalister og kommunister storre indflydelse i ANC, og organisationen forvandledes gradvist til en militant massebevx-

7 gelse. Samtidig fremmedes et organiseret samarbejde mellem afrikanske, indiske og farvede organisationer omkring konkrete protestaktioner. Fyrrenes modstandsbevxgelse kulminerede med den store minestrejke i De sorte minearbejderes Ion var ikke steget siden Arhundredeskiftet og krigsirenes inflation bragte den langt under eksistensminimum. I august 1946 forte dette til en uundgaelig konfrontation med den sydafrikanske kapitals hovedcenter, Chamber of Mines. Ledet of AMWU lagde arbejdere mineindustrien stille. CNETU lagde op til generalstrejke pa resten of det sorte arbejdsmarked. Statsmagten slog til uden toven. General Smuts satte over 1600 svxrt bevxbnede politifolk ind. De ubevxbnede arbejdere blev drevet red i minerne med gevxrkolber, bajonetter og skud.strejkekomiteens og fagbevaegelsens ledere blev sat fast. Over 1200 arbejdere blev saretog adskillige drxbt. CPSAs medlemmer var centralt placeret irevolten og distriktsledelseni Johannesburg blev straks arresteret sammenmedmange of partiets faglige kadrer. FA dage senere skete det samme med hele partiledelsen i Cape Town. Retsagerne varede til Minestrejken medvirkede afgtbrende til det politiske skift i Sydafrika fra en liberalistisk orienteret "segregationpolitik" til Nationalistpartiets erklxrede apartheidpolitik efter valgsejren i Arsagerne til overgangen fra segregation (adskillelsespolitik) til den erklxrede apartheid, skal sages i problemerne med at kontrollere den sorte befolkning under efterkrigstidens okonomiske afmatning, samtidig medatreservat-okonomien ikke lxngere i samme omfang kunne subsidiere arbejdslonnen for en mere fastboende arbejdersstyrke i byerne. Detvarblevetn dvendigt for kapital og statsmagtmed en mere direkte og brutal undertrykkelsespolitik, hvis kontrollen med arbejdskraften skulle bevares. Denne linjevar udtryk foretreeltinteressefxllesskab, der ogs& omfattede farmerne og de hvide arbejdere. Partiet satte krxfterne ind pa at vinde retsagerne, at kxmpe for stemmeret til alle og pa at skabe grundlaget for en ny politisk massebevxgelse. Det gav ogsa resultater. Retsagerne endte med frifindelse. ANC vedtog det radikale program "Programme of Action" i 1949 og den forste politiske strejkedemonstration blev gennemftbrt med succes i hele Witwatersrand-omrAdet Aretefter. Regeringen svarede med mysdeforbud, besxttelse of sorte "townships" og drab pa 18 strejkende arbejdere. I denne atmosfxre ofvold og terror fremsatte nationalistregeringen forslag om forbud mod alt arbejde til fordel for... "...doktrinen om marxistisk socialisme og alle lignende doktriner". Partiet og hele frihedsbevxgelsen rejste fornyet masseprotest i bevidstheden om atloven skulle tjene til at knaegte store dele ofoppositionen og ikke blot kommunistpartiet. Selv om truslen om et forbud havde vxret kendt i m&nedsvis blev sptbrgsmfilet om illegalitet ftnrst taget op i partiet mens loven blev behandlet i parlamentet. PA partiets kongres i januar 1950 havde centralkomiteen forelagt etdokument, "Nationalisme og klassekamp", der fastslog, at Black Republic-linjen fra 1928 stadig var grundlaget for partiets arbejde. Perspektivet blev dog udbygget med en formulering om at: "Det sxrlige ved Sydafrika er, at det forener egenskaberne ved en imperialistisk stat og en koloni indenfor en samlet geografisk, politisk og okonomisk enhed". Det blev fastlagt som partiets strategi at sage at orientere den nationale befrielsesbevxgelse hen imod enkamp mod kapitalismen, gennem en anskueliggtbrelse of racediskriminatione som. primxrt en mekanisme til udbytning of de sorte arbejdere. Partiet sa det derfor som enopgave at sikre en fremtrxdende rolle forde mest bevidste dele of arbejderklassen i de nationale bevxgelser. Kongressen vedtog ogsd, at partiet skulle fremme samlingen of de nationale organisationer i et revolutionxrt parti of arbejdere, border, intellektuelle og sm5borgerskab for at kxmpe for national befrielse, i samarbejde med bevidste, hvide arbejdere og intellektuelle ud fra et klargjort program. Dette skulle dog ikke overflodiggtere detkommunistiske partis ledende rolle i kampen for socialisme. Hermed var der skabt et udgangspunkt for 50'ernes "kongresbevxgelse" og for ANCs videre udvikling. Fremlxggelsen of kommunistloven senere pd dret tog partiet pa sengen. Et krisemtbde i centralkomiteen i maj 1950 afslorede svaghedeni partiets hidtil overvejende praksisorientered arbejdsstil og den manglende strategi for underjordisk arbejde. Et flertal of centralkomiteen besluttede at oplose partiet. Eftersom de fleste of medlemmerne var kendt of politiet, kunne de faengsles umiddelbart, hvis partiet fortsatte sit arbejde. Der var derfor ingen mulighed for at ignorere loven. Det blev besluttet, at medlemmernes arbejde med mobiliseringen of protestbevxgelsen skulle fortsxtte lxngst muligt. Partimedlemmerne blev ftdrst informeret om beslutningen fa dage forpartiets faktiske oplosning, somblev effektueret pa dagen for lovens vedtagelse. Mange medlemmer accepterede beslutningen, fordi de var overbevist om at et undergrundsapparat var forberedt. Da det begyndte at ga op for dem, at en sadan beslutning ikke var truffet of centralkomiteen, var partiet allerede oplost, arkiverne splittet og detti udgivelser stoppet.

8 Diskussionen fortsatte mellem ledende medlemmer. En del var indstillet pa at gore oplosningen endelig. Andre ville indskrxnke partimedlemmernes aktivitet tit det rent illegale arbejde.entredieholdning, sourvillebibeholde medlemmernes arbejde i masseorganisationerne i storst muligt omfang og samtidig organisere det revolutionxre parti sour enunderjordiskbasis, vandt efterhfinden overhand, ogibegyndelsen of 1953 indkaldtes tit enhemmelig national konference. Her gendannedes partietundernavnet South African Communist Party (SACP) med den opgave at: "...kombinere legalt massearbejde med det illegale arbejde for opbygningen of det marxistisk-leninistiske parti". Det revolutionxre parti kunne ikke bare afskaffes. De fleste gamle partimedlemmer fandt efterhaanden vej ind i det nye parti, men eksistensen of SACP var ukendt for offentligheden titbegyndelsen of 60'eme. SACP videreforte CPSA's bedste traditioner. Partiets medlemmer spillede en afg0rende rolle i 50'ernes omfattende massebevxgelser ogancsudvikling titfrihedskampens militante frontorganisation. Opbygningen of tilsvarende modstandsorganisationer for inderne, de farvede og de progressive hvide indenfor kongresalliancens brede samarbejde ; skabelsen of SACTU, den nye politiske fagbevxgelse, og i den landsomfattende folkelige mobilisering iforbindelse med Folkets Kongres og vedtagelsen of Frihedserkixringen i I 1950'erne tog arbejderklassen sammen med andre lag of den sorte befolkning nye kampformer i brug En kombination of kortvarige industrielle storstrejker og landsdxkkende politiske kampagner fremstfir som et karakteristisk trxk. Det var en vigtig periode for dannelsen of den sorte befolknings masseorganisationer og for formuleringen of frihedskampens politiske program og perspektiver. Vigtige elementer i massestrejkerne var sammenkaedningen of okonomiske og politiske krav, forholdet mellem arbejderklassens kerne og de uorganiserede arbejdere, relationen mellem politiske demonstrationer og strejkebevxgelse og den gradvise opbygning of en systemoverskridende situation. Samarbejdet mellem Den afrikanske nationalkongres (ANC), fagforeningskongessen (SACTU), den indiske ogden farvede kongres (SAIC & SACPO) og den hvide del ofkongresbevxgelsen (COD), var bxrerne of denne udvikling, som blev stoppet brat med indforelsen of den Abenlyse politistat fra begyndelsen of 60'erne. Sidste halvdel of 50'eme var prxget of en stadig voksende samling ofmodstandenfrem tit noget, der i stxrkt mindede om en revolutionxr situation. Den var prxget of omfattende politiske "stay-at-home-strejker" i 1957 og 1958, ulydighedskampagner, bus- og f0devareboykotter, kvindeprotester i township-omraderne og borgerkrigsagtige opror i flere bantustans. 14 Modstanden kuhninerede med flere ugers landsomfattende aktioneri 1960 sour reaktion pd Sharpeville-massakren og med proteststrejken i maj 1961 efter bruddet med Commonwealth og udrdbelsen of Den Sydafrikanske Republik. Kommunisteme havdemere end en finger medi spillet og apartheid-regeringens indtil da, begrxnsede undertrykkelsespolitik spillede fallit. Kapitalmagten og klassealliancen i den hvide lejr sa kun en overlevelsesmulighed for deres perverse privilegiesamfund: Indforelsen of den Abne fascisme blev ANC forbudt og kort tid efter var al modstand drevet under jorden. Apartheidpolitikkens, indtil dette tidspunkt, begrxnsede undertrykkelse, havde altsa vist sig utilstrxkkelig og Nationalistpartiet udviklede gradvist en strategi for total adskillelse : "Seperate Development" (adskilt udvilking). Partiets 5. kongres afholdtes illegalt i Sydafrika i Et nyt skelswttende program, "Vejen tit frihed for Sydafrika", blev vedtaget efter diskussion i partiet.for forste gang fremstod partiets teoretiske grundlag og politiske strategi sour en videnskabelig, dybtgdende helhedsanalyse of den sydafrikanske virkelighed. "Som sin umiddelbare opgave arbejder SACP for en forenet befrielsesfront. Det strxber efter at forene alle dele of det undertrykte folk for en national-demokratisk revolution for at odelxgge det hvide overherredomme...revolutionens hovedindhold vil vxre den nationale befrielse of det afrikanske folk... At knuse kolonialismen og opna national frihed er grundlxggende betingelser for fremskridt mod det kommunistiske partis hovedmfil - etableringen of et socialistisk Sydafrika..." Kongressen efterlod ogsd ubesvarede sporgsmm. Hvordan skulle den sabotagekampagne, somkongressen opfordrede tit, kunne fibres videre tit en overtagelse of magten i samfundet? Oghvordan kunne man beskytte de folkelige krxfter mod regimetsmodoffensiv? Ved hjxlp of sabotage-lovgivningens befojelser lykkedes det i de folgende dr for regeringen med terror, agentvirksomhed og udbredt anvendelse of tortur at decimere og infiltrere modstandsbevxgelsen, derunder ogsa partiet og dettes hovedkvarter. Det viste sig nodvendigt at flytte bide ANC's og SACP's centrale organer tit udlandet for at reorganisere krxfterne. Det, at den samlede frihedsbevxgelse nu var illegal, nodvendiggjorde et endnu twttere samarbejde mellem SACP, ANC og SACTU. Igennem det meste of 60'erne var de ste ene- muligheder for modstand, eksilbevxgelsens solidaritetsarbejde og den vaebnede kamp, organiseret i Umkhonto we Sizwe ("Nationens spyd"). ISxr pddet militxre omride spillede kommunisternes organisationserfaring og gode forbindelser tit de socia- 15

9 listiske lande en vigtig rolle. Partiets nuvaerende generalsekretxr, Joe Slovo, var gennemmange 5ar stabschef for "Nationens spy&", efter at Nelson Mandela, organisationens forste leder, var blevet arresteret. Under Slovos ledelse blev den vaebnede kamp underordnet massekampen i en samlet strategi. Opbygningen of den internationale solidaritet med Sydafrikas folk tog fart i perioden efter At lede modstandskampen illegaltogfrapositioner i udlandetviste sigvanskeligt. Det ma erkendes, atdet 60'erne igennem faktisklykkedes for styret atholde kampen mod apartheid nede pa et lavt blus indenfor Sydafrikas grwnser, trods menge og gentagne forstbg fra ANCs vaebnede afdeling, Umkonto we Sizwe, pa at rejse modstanden ved hjaelp of sabotagekampagner. Tilvaerelsen i eksil gav helt nye problemer og vanskeligheder. For nogle of de eksilerede bevxgelser viste det sig vanskeligt at holde sammen pa tropperne uden at fraktionskampe tog overhdnd sadan som det f.eks. skete for Den Panafrikanske Kongres (PAC). At skaffe et materielt grundlag i form of kontorer, ton tit funktionaerer, rejsepenge og opbygningen of et eksilnetvaerk var et andet problem. Forst derefter kunne man tage fat pa den egentlige opgaves 2 dele: For det fprste at rejse en international solidaritetsbevaegelse, som kunne udgore et reelt pres for forandringer. For det andet at genopbygge den organiserede apartheidmodstand i selve Sydafrika fra grunden. En stor del ofmodstandsorganisationernes eksilarbejde bestod i diplomatiskvirksomhed. Det indebar ogsa Abenlyse farer. Man kunne blive tvunget tit at tage standpunkt for stotte- og vwrtsnationers interesser i internationale konflikter. Eller de fa ledere, der blev behandlet pa niveau med diplomatiske repraesentanter, kunne fa urealistiske forestillinger om deres organisations faktiske betydning eller blive isoleret fra situationen i hjemlandet og fra den store masse of menige politiske flygminge. ANC, SACTU og SACP benxvnes ofte under et som frihedsalliancen. Dens eksilhistorie op tit i dag deles ofte op i fire faser: Den forste fase fra 1960 tit 1963 omfatter etableringen of missioner i udlandet og diplomatiske bestraebelser pa at rejse okonomisk og materiel sttbtte og opbygningen of et militwrt trwningsprogram. Den anden fase starter med arrestationen of naesten hele den interne ledelse i hovedkvarteret ved Rivonia midt i 1963 og den udenlandske missions overtagelse of den politiske ledelse og of ansvaret for den vaebnede kamp. Modstandskampen i perioden er karakteriseret ved forsog pa militaer infiltration via Rodesia (Zimbabwe) i alliance med ZAPU. Tredie fase, , startedemed enselvransagelse ianc, delvis som ftblge ofmanglen pa succes i de militaere operationer og utilfredshed i traeningslejrene. For forste gang siden Lobatsi-modet i 1962, afholdt ANC i 1969 en storie konference. Morogoro-konferencen forte tit vigtigeorganisatoriske omlaegninger ogen mere offensiv strategi, der tog sigte pd at udvide bredden i frihedsfronten, bl.a. Abnedes ANC for hvide medlemmer. Infiltrationen ind i Sydafrika of fagforeningsfolk, politiske organisatorer og sabotorer sketenu mest ad de normale rejseveje og vedhjwlp offorfalskede papirer. Den fjerde og indtil videre sidste fase i eksilkampen tog sin begyndelse efter de landsomfattende proteststrejker i kolvandet pa Soweto-massakren i manedeme efter Soweto flygtede tusindvis ofiswr unge, bide sorte og hvide, fra Sydafrika og mange sluttede sig tit eksilfronten. Det er altsa karakteristisk for modstandskampen igennem 70'erne og 80'erne, at der sker en fortsat udbygning of eksilapparatet og of det underjordiske netvxrk i selve Sydafrika som nodvendig stotte for en hurtigt voksende, legal, politisk og faglig massebevaegelse. At den sydafrikanske regering stadig tager ANC's, SACTU's og SACP's eksilarbejde alvorligt, ses of likvideringerne og mordforsogene pa disse organisationers eksilreprxsentanter, der jaevnligt omtales i pressen. ANCs vedtagelse of dokumentet "Strategi og Taktik" pa Morogoro-konferencen i 1969 afspejlede det taette samarbejde med kommunistpartiet. Dokumentet fastslog: "1. HovedmAlet for den sydafrikanske revolutions nuvxrende stadie er det afrikanske folks befrielse. 2. Kampen finder sted i en verden, hvor imperialismen ikke laengere sidder inde med hele magten. De socialistiske lande og de nye befriede stater haraendretmagtbalancen. 3. Kampens perspektiv raekker udover den politiske kontrol og peger frem mod Nkonomisk lighed. 4. Arbejderklassen vil udgtbre en noglekraft i frihedskampen". I tiden efter Morogoro-konferencen lykkedes det at etablere et politisk og fagligt netvaerk inden for Sydafrikas grxnser. Efter strejkebtblgen i blev heidregimet apart- tvunget tit de forste indrommelser, og efter de landsomfattende proteststrejker i kolvandet pa Soweto-massakren i 1976 varfrihedsfronten forforste gang generelt i offensiven.

10 Behovet for at reformere apartheidsamfundet var blevet Abenlyst fra begyndelsen of 70'erne og var ikke kun fremtvunget of presset fra de sorte arbejdere. Et stone udbud of uddannet arbejdskraft var blevet en nodvendighed for en fortsat vaekst i kapitalintensitetogproduktivitet. Enudvidelse ofk bekraftenvar samtidig blevet en betingelse for bade nationale og internationale producenters afsaetningsmuligheder pa det sydafrikanske marked. En fortsat vaekst i okonomienkraevede en st rre integration of i det mindste en del of den sorte befolkningsgruppe i den sydafrikanske kapitalisme. At gennemfore en sedan integration samtidig med en fortsat reservation of magten for et lille mindretal viste sig imidlertid at byde pa MAske ul selige problemer. Selvom regimet i deftblgende 5r fors gte atgive apartheidnydynamik vedhjaelp of"dentotale strategi" og en reformpolitik, der bl.a. omfattede en fornyelse of arbejdsmarkedslovgivningen i 1977, 1979 og 1981, samt en mildning of "petty-apartheids" mest ydmygende bestemmelser, lykkedes det ikke atgenvinde initiativet.tvaertimod uddybedes krisen indenfor den hvide lejr og i begyndelsen of 1988 mate dele of reformpolitikken, i det mindste midlertidigt, opgives. Generalstrejken i 1984 og opbygningen of en militant og politisk aktiv enhedsfagbevaegelse, opstandene i de sorte townships og skabelsen of alternative sorte magtstrukturer skraemte dele ofdenhvide befolkning og viste samtidig utilstraekkeligheden i de gennemftbrte reformer. Opbygningen of den nye legale fagbevaegelse skete ikke uden alvorlige interne konflikter. Forskelle i faglige traditioner, etnisk baggrund og ideologi satte sig igennem. Enhedsprocessen i den sorte fagbevxgelse kom for alvor igang efter initiativer fra undergrundsfagbevaegelsen SACTU i midten of 70'eme og er, trods oprettelsen of landsorganisationen COSATU, endnu ikke slut. En betydende del of fagforeningerne er fortsat samlet i den konkurrerende landsorganisation NACTU, som praeges of afrikanistisme. Den naegter at anerkende hvide pa ledende poster i fagbevxgelsen og tager afstand fra "fremmede ideologier", derunder ftbrst og fremmestkommunistiske tendenser. OgsApA det organisatoriske feltudvikledes reelle interessemodsvninger indenfor fagbevaegelsen. Forstindenfor de sidste par Ar er det lykkedes at samle de fleste sorte fagforeninger i industriforbund. Politiskeuenigheder opstod omkring sptbrgsmalet om, hvorvidt fagforeningerne skulle lade sig registrere, og i hvilket omfang man skulle bygge fagbevaegelsens positioner op omkring engagement i de sorte bydeles alternative magtstrukturer. Statsmagten i Sydafrika har tidligere gentagne gange forhindret overgangen fra fagbevaegelsens opbygningsfase til dannelsen of en permanent landsorganisation. Med de i 1987 fremlagte forslag til en skaerpet arbejdsmarkedslovgivning og de skxrpede forbud mod fagbevaegelsens politiske aktivitet og forbudet mod udefra kommende okonomisk stotte framaj 1988, st5r vimuligvis igen overfor en sfidan situation. Apartheidsystemet og den hvide klassealliance, der stdr bag det, er tilsyneladende to fastlfisti en krise, der bide er tdkonomisk, politisk og ideologisk, og som til stadighed uddybes. Regeringens reformpolitik har gjort det muligt at skabe platforme for apartheidmodstanden, der er sd staerke, at selve systemet har vaeret truet. Det er ikke lykkedes at introducere reformistiske eller okonomistiske holdninger i den sorte arbejderklasse i detforventede omfang. Samtidig vender dele ofdet hvide mindretal sig fanatisk imod udsigten til sely mindre indskraenkninger i deres privilegier. Imidlertid ser mange afrikaanstalende intellektuelle og erhvervsfolk efterhdnden med dyb skepsis pd apartheids fremtid. Ledende kraefter i Broederbund, boernes traditionelle eliteorganisation, stbger efter en acceptabel udvej of krisen og har for nylig taget initiativ til en dialog med ANC. Der er ikke lavet egentlig historisk forskning om SACP's udvikling i 1970'erne og 80'erne. Deter ogsden vanskelig opgave. Partiets illegalitet betyder, atdet storeflertal of medlemmerne er anonyme. Partiets organisation og konkrete handlinger er mtbrkelagt of sikkerhedshensyn. Partiets medlemmer stdr i modstandskampens forreste linie, og alt for mange of dem er allerede faldet som ofre for regimets effektive sikkerhedsapparat. At partieter til stede hvor tingene sker, er der ingen tvivl om. Gennem SACTU har partimedlemmer ydet enomfatende indsats ved opbygningen of den nye dbne enhedsfagbevaegelse, der idag samler omkring en million industriarbejdere i COSATU. Ved de seneste Ars oprtbr i de sorte townships, der foralvortog farteftergeneralstrejken i 1984, har slumbyernes ungdomsbevaegelser bfiret partiets paroler frem ved siden of ANCs. Pd den politiske kampplads har partimedlemmerne vaeret forrest i opbygningen of alternative demokratiske magtstrukturer i de enklaver, hvor regimets hartdlangere er blevet sat pd porten. Bride her og i fagbevaegelsen har partiet arbejdet tilslutning for til den brede demokratiske samling i UDF. Pd det militaere felt har partiet vaeret deltager i de sabotagekampagner, der har vxret gennemfylrt f.eks. i og Deane del of modstandskampen vil pa baggrund of den skaerpede politiske undertrykkelse formentlig blive et vaesentligt omrade for partiets indsats ogsa fremover. I)er er dog tegn pa, at partiet vaegter massearbejdet blandt de sorte industriarbejdere.som det absolut vigtigste omrdde at sxtte ind. 1)et ville vxre en fejl at undervurdere den dominerende klassealliances politiske Icrum spil-. Styret er i besiddelse ofabsolut militaer overlegenhed,og detsforsog,,en pa at skabe tredje styrke" med omdrejningspunkt i hovdingbuthelezis Inkatha-bevaegelse har 19

11 vacret virkningsfuldt. Opbygningen of en sort middelklasse i byomrdderne gdr meget langsomt, men i de nye homelands er der skabt en fdtalligsortoverklasse, og det forste sort ejede aktieselskab er registreret pd Johannesburgs bars pdracemacssig ligeberettiget grundlag. Forholdene for en del sorte byarbejdere er i dag hxvet til en standard, sd de har noget at tabe ved en oplosning of samfundet eller effektive okonomiske sanktioner. Pd trods of mindre dbninger overfor farvede og asiater i valgsystemet (sour i overvxldende grad er blevet boykottet ofdisse befolkningsgrupper), er der ingen tegn pden snarlig frivillig overdragelse ofdenpolitiske magt tilbefolkiiingsflertallet. Modstandskampen mod regimet, stottet of en fortsat voksende, international solidaritetsbevxgelse, nacrmer sig langsomt en fase, der kan blive afg0rende for hele regionens fremtid. Udviklingen indenfor den hvide lejr, bredden, styrken og strategierne i den demokratiskebevacgelse og det internationale politiske pres vil blive afgorende for, omnedbrydningen of apartheidsystemet kan foregd med relativt fredelige midler. De nacre bdnd mellem ANC, SACTU og SACP er bekracftet ved talrige lejligheder, bl.a. pd ANC's Kabwe-konference i 1985 og pd partiets 65 drs jubilaeumsmtbde i London i 1986.Med kamperfaringer, der rackker tilbage til tiden for den russiske oktoberrevolution, fremstdr Sydafrikas Kommunistiske Parti, mere end nogensinde, som den mest bevidste, mest velorganiserede og mest udholdende del ofden demokratiske modstandsfront i Sydafrika. Siden begyndelsen of 1970'erne har Sydafrika i perioder vist vacret et populacrt forskningsemne blandt historikere og samfundsforskere. I fremstillingen of Sydafrikas historie anlxgger forskerne ofte en kunstig akademisk distance til apartheidmodstandens organisationer, der indbefatter en manglende anerkendelse af, at arbejderbevacgelsen, ogsd uden hvide intellektuelle vejledere, kan udgtbre en selvstaendig drivkraft i samfundsudviklingen. Forskningen tilkender sd godt som aldrig den underjordiske fagbevacgelses eksilorganisation eller dennes indenlandske netvxrk nogen betydning, ligesom Sydafrikas Kommunistiske Parti og den internationale solidaritetsbevxgelse ofte ignoreres fuldstxndig. Fornogle forskeres vedkommende, skyldes disse mangler formentlig, at de onsker at bevare muligheden for at fortsxtte, eller vende hjem til et arbejde pd sydafrikanske universiteter og arkiver. Fra 80'ernes begyndelse har historieforskningen da ogsd vacret pracget af, at progressive eksilerede historikere erbegyndt atvende tilbage til Sydafrika i et omfang, sd man idag and sige, at en stor del of den kvalificerede forskning i arbejderbevaegelsens historie nu finder sted pd sydafrikanske universiteter. Fremskridtsvenlige akademiske miljoer er under udvikling i en skala, sd ANCs seneste store solidaritetskonference i Arusha i december 1987 fandt det tilrddeligt at anbefale en mere differentieret holdning til kulturel og akademisk b6ykot. Sydafrikanske historikere, der vel ogsd burde vxre de forste til at tage dette forskningsfelt op, har ddrlig adgang til bevxgelsemes arkiver og dokumenter, hvoraf en del er forbudt lxsning i landet. De officielle sydafrikanske kilder omhandlende den demokratiske bevacgelses nyeste historie er for manges vedkommende lukkede og/eller hernmeligtstemplede og for andres vedkommende bevidst misinformerende. For klassebevidste sorte historikere og for erklxrede marxister eksisterer forskningsmuligheder fortsat ikke inden for Sydafrikas grxnser. De forbudte og undertrykte bevxgelsers egen historieskrivning kan sjxldent karakteriseres som egentlig forskning. Bevacgelsernes egne publikationer er ofte partiske til det ensidige og ukritiske overfor egen indsats, i visse tilfaclde grxnsende til det sekteriske. De fleste ofundergrundsbevacgelserne ser desuden med stor skepsis pdfolkfra akademiske miljoer, hvis disse ikke er til sinds at stifle sig direkte i de pdgacldende organisationers tjeneste. I en avisanmeldelse of en bog der omhandler den sydafrikanske arbejderbevxgelses historie fra 1900 ti11960, som Komm.S. Historie udgav sidste efterdr, kritiseredes det, at vi angiveligt ser Sydafrika som det sidste "sted pd jorden, hvor verden ikke er gdet of lave, og hvor uforfxrdede fagforeningsledere og partiinspirerede frontorganisationer bekxmper en fascistisk monopol-kapital." Det er klassekamp, som. e r til at forstd. Selvom der er en god del fordrejning i anmeldelsen, er der vel noget om snakken. Vi opfatter i det mindste emnet som. specielt relevant, fordi Sydafrika er et of de fd brxndpunkter i den internationale klassekamp, hvor arbejderklassen gennem de sidste 15 dr, i stigende grad har mobiliseret sig selv med et vist hdb om gennembrud. I den aktuelle globale situation, befinder den industrialiserede verdens tohovedblokke sig i en form for ligevxgtssituation eller magtbalance, der kun kan acndres gennem langvarig konkurrence mellem de forskellige samfundstypers Okonomiske potentialer, idet en mere direkte konfrontation for begge siders vedkommende and anses for utxnkelig. I denne konkurrencesituation har det vestlige system i nogen grad ktbbt sig fri fra sociale opror, bl.a. ved hjxlp of de lave verdensmarkedspriser pd rdvarer og de fio.ie ldnerenter, det har pdtvunget den tredje verden. Set i sammenhxng med den svagere konsolidering of de samfundsmxssige strukturer i udviklingslandene er det derfor ikke mxrkeligt, atdet hovedsagelig er her erklxrede socialistiske omvwltninger og Udviklinger, med storre eller mindre succes, har fundet sted. I clette verdensrevolutionacre perspektiv indtager Sydafrika en sxrstilling. Som det I10_ist industrialiserede land i Afrika ville en socialistisk orienteret udvikling i Sydaf- 2 1

12 rika vmre of stor betydning for tbkonomisk og politisk selvstmndighed i mange lande syd for Sahara. Det er jo normalt at karakterisere socialismen som et samfundssystem hinsides kapitalismen. Socialistiske udviklinger har da ogs& molt store vanskeligheder i ultra lavt udvikledelande. I denne sammenhmng ville den industrielle tradition ogden store velorganiserede arbejderklasse i Sydafrika kunne bidrage med nye krmfter. OgsA de regionale okonomiske samarbejdsorganisationer, eksempelvis SADCC, og Syd-syd samarbejdet i det hele taget, ville % ny dynamik under en sedan proces. Omvendt vil en neokolonialistisk-liberal udvikling, eller i vmrste fald, en sejr for de mest konservative krmfter i Sydafrika, forstmrke de afrikanske landes tiltagende afhmngighed of verdensmarkedet og vestlige kapitalcentre. Der er sfiledes en War Ost-Vest dimension i Sydafrikas konfliktfyldte situation. Som regional konflikt betragtet h rerdet sydlige Afrika til de to eller tre vigtigstekonfrontationspunkter i den globale kappestrid mellem verdenssystemerne. Ismr Vesttyskland, England, Japan og USA vil, i det omfang den hjemlige opinion tillader det, givetvis satse meget pa at beholde Sydafrika i den vestlige lejr. Udviklingen i Sydafrika vil altsfi ffi konsekvenser ikke blotforhele det sydlige Afrika, men med stor sikkerhed ogsa for danskudenrigsokonomi, den danske bistandspolitik og det nordiske udviklingssamarbejde for regionen. I sidste instans vil hele den vestlige verdens handels- og investeringsmonster i forhold til Afrika blive bertbrt. BAdedet officielledanmarks udenrigspolitik, ismr pd sanktionsomrddet, og danskfagbev2egelsesholdning, er i de senere Ar blevet tvungettiletmere afklaretforhold til situationen i Sydafrika og understotter tendentielt en progressiv udvikling. Der er imidlertid stadig laurbmr at vinde pil dette felt. For den danske regerings vedkommende ismr i forhold til EF-partnernes praksis overfor Sydafrika og for dansk LO's vedkommende i forholdet til den illegale, eksilerede fagbevmgelse, SACTU. Dererkort sagtnokder taler for vigtigheden ofdybtg&ende, realistiske analyser of Sydafrikas nyeste historie og aktuelle udvikling. 2.1 Status for Sydafrikas kommunister Interview med Brian Bunting, redaktor of African Communist. Ved Hans Erik Stolten. Brian Bunting er redakttbr of de sydafrikanske kommunisters tidsskrift, "African Communist" og er samtidig en of partiets fd officielle talsmmnd overfor offentligheden. Interviewet med ham fandt sted for i efteraret 1987 i London, hvor en del of partiets organisation udenfor Sydafrikabefinder sig. Hanforbeholdt sig ret til at mende tid og sted for modet med kort varsel. Det Sydafrikanske sikkerhedspoliti udviser en ubehagelig interesse for partiets aktiviteter og likvideringer of medlemmer, der befinder sig i Sydafrika eller i nmrheden of dets grmnser forekommer. For kort tid siden afsloredes planer om at bortfore ledende eksilsydafrikanere fra London. Brian Bunting blev i 1948 redakttbr of avisen "Guardian". Efter forbudet mod partiet og dets presse i 1950 stod han i spidsen for en rmkke aviser med kort levetid, hvoraf den sidste : "Spark", blev lukket ofregeringen i Samtidigt fik Brian Buntingforbud mod at producere nogen formfor materiale beregnetpa offentliggorelse. Bunting blev i 1952 valgt til det sydafrikanske parlament som repraesentantfor den afrikanske befolkning i Western Cape, men blev bortvist fra dette i 1953 i henhold til loven om undertrykkelse of kommunisme. Fra 1952 havde han forbud mod deltagelse i moder, og i 1960 blev han sammenmed sinkone Soniainterneret underundtagelses-tilstanden efter Sharpeville-massakren kom han pfiny under husarrest, og i 1963 sa han sig ntedsaget til at forlade Sydafrika sammen med sin kone. Brian Bunting er mangearigt medlem of SAPC's centralkomite og har modtaget flere internationale journafstpriser og medaljer. Han er forfatter til bogerne "The Rise of the South African Reich" (1964/69) og "Moses Kotane. South African Revolutionary" (1975/86), han har redigeret samlingen : "South African Communists Speak " (1981). HES: Hvordan arbejder SACP i Sydafrika og som eksilorganisation? 1113 : Af sikkerhedsgrundekanjeg ikke sige ret megetkonkret omvores arbejdsformer, men partiets afdelinger opererer i hoj grad i selve Sydafrika. Alligevel er partiet ikke tilfreds med situationen, og den sidste partikongres besluttede at genetablere partiets ccntrale organer inden for Sydafrikas grmnser. Dette er sket for nogle sektioners vedkommende, og flere vil folge efter. Mcd hensyn til partiets arbejde udenfor Sydafrika, A Onsker vi ikke at opfatte os sely

13 somen eksilorganisation, selvom partiets ledelse for tiden er tvungettil at opholde sig iudlandet. Vi har vores medlems- og arbejdsbasis i Sydafrika. Partiet er naturligvis en illegal organisation og kan ikke operere &bent, hverken indenfor eller udenfor Sydafrika. Kun partiets formand og generalsekretxr og enkelte andre ledende medlemmer, der i forvejen er kendt of offentligheden, har lov til at sxtte sig ud over reglenom anonymitet. Vi er et lille parti, ikke noget masseparti rent medlemsmxssigt. Partiet fungerer pa basis of den demokratiske centralisme og medlemmerne tager del i valgene til partiets ledelser overalt, hvor dette overhovedet er muligt. Efter at ANC har Abnet dorene for hvide, er partiets medlemmer ogsa medlemmer of ANC. Partiet arbejder ikke udadvendt i noget stort omfang udenfor Sydafrikas grxnser. I befrielsesbevxgelsen er der enighed om, at det forstogfremmester ANC, der st5r somden samlende frihedskamps repraesentanter. Redaktionen for en del of vores publikationer befinder sig her i London. "African Communist", der er partiets mest betydningsfulde tidsskrift, nir ud tildetmeste ofverden, inklusive Sydafrika. Det har et stigende oplag p& nu ca Vores nyhedsblad "Umsebenzi" er fytrst og fremmest rettet mod en mdlgruppe i selve Sydafrika og frihedsbevxgelsens daglige resultater i kampsituationen der. Desuden fremstiller vi en del aktuelle pjecer til brug inden for landets grxnser, og vi ved, at det materiale vi laver bliver list i Sydafrika iretstortomfang. vores seneste udgivelse om den store minearbejderstrejke i 1946 er blevet distribueret i de sydafrikanske guldminer. Udover vores arbejde her bliver der naturligvis produceret en hel del materiale i selve Sydafrika, som vi aldrig ser. Fornylig blev flere karnmerater i Sydafrika stillet for retten for at omdele disse ting. HES : Partietand trodsalthave en rimelig stor indflydelse i Sydafrika.Ndr mansertvreportager fra de sorte forstceder bcerer ungdommen partiets symboler,og revoluti.onct're holdninger og former er udbredte i befrielsesbevcegelsen? BB : Ja, jeg tror vi har stor indflydelse. Partiets ideer er udbredte i den sortebefolkning og jeg tror, at vi i tidens lob har Ovet stor indflydelse p& ANC alene i kraft af, at alle vores medlemmer ogsa har vxret medlemmer of ANC eller andre dele of kongresalliancen lige fra begyndelsen. Lige fra partiets dannelse i 1921 har mange kammerater deltaget i ANCs arbejdepa Overste plan. Jeg kan blot nxvnemoseskotane,j.b.marks, Joe Slovo og andre. Det betyder ogs&, atder er fuld tillid i forholdet mellem partiet og ANC. SpOrgsmAlet om partiets indflydelse i ANC optager naturligvis mange, ikke mindst frihedskampens modstandere. Jeg ved ikke om jeg kan sige andet, end, at det i mangek ikke har givet saerlige problemer indenfor modstandsbevxgelsens rxkker. Vi har haft indflydelse pa ANC, og ANC har ogs& haft indflydelse pa partiets holdninger. Den hojere prioritering i partiet of den nationale kamp, som et nodvendigt led 24 i kampen for socialisme, skyldes i hoj grad ANCs indflydelse. Naturligvis har der vxret forsog pii at skille partiet fra ANC, ikke alene fraden sydafrikanske regerings side, men ogsa fra den engelske og den amerikanske regering ogfra forskellige vestligt orienterede organisationer, bl.a. den vestlige fagforenings-internationale ICFTU. Der er ogsd krxfter inden for ANC, som ikke bryder sig om samarbejdet med kommunisterne, men det erikke Ixngere et sa alvorligtproblem, som det har vxret i tidligereperioder. Der er stadig nationalistiske elementer indenfor ANC, som en naturlig konsekvens of at ANC er en meget bred organisation, der arbejder pd tvaers ofklasseskel. Arbejderklassens indflydelse i ANC er dog stor og stadig voksende, bl.a. som en f lge of partiets indsats. HES: Hvad erpartiets aktuelle strategi i befrielseskampen? Holder I stadig fast ved teorien om indre kolonialisme og tesen om revolution i to faser? BB : Der har vxret en udvikling i partiets teori, men de grundlxggende begreber er blevet fastholdt. "Frihedserklxringen" bliver stadig betragtet som partiets aktionsprogram pa kortere sigt. Det er det stxrkeste holdepunkt for partiets og ANC's fxlles interesser. SelvfOlgelig har mange forhold xndret sig siden vedtagelsen of partiets program i 1962, men partiets teori om indre kolonialisme svarer stadigt til den sydafrikanske virkelighed og derfor er detdennationalebefrielse, derermaletforden aktuelle fase i modstandskampen. Der er sket envisudviklingi teorien omrevolutioni to faser. Tidligere betragtede mande to stadier; national-demokratiskrevolution og socialistisk revolution pa en skematisk made, somtidsmxssigt adskilte. Vi ser ikke lxngere de to stadier som nodvendigvis adskilte og jeg tror, at det ogsa er en opfattelse der er ved at brede sig i ANC. Det vil i det mindste vxre forkert at sxtte kampen for national befrielse op som en modsxtning til kampen for socialisme, men vi er stadig uenige med de, der betragter kampen for national befrielse som betydningslos, og som hxvder, at vi burde koncentrere alle krxfter om tbjeblikkeligt at rejse en socialistisk revolution uden at bruge tid 1A endnu bredere formulerede demokratiske krav. Vi mener, at de to stadier skal ses som en sammenhxngende kamp, hvor den nationale befrielse og etableringen of deinokratiske former danner basis for den videre udvikling mod socialisme. Der har vxret fort en intens diskussion om dette emne i "African Communist" og vores teori udvikles i txt forbindelse med den faktiske frihedskamps erfaringer. IlES : Er der nogen risiko for, at apartheid-regeringens "reformpolitik" kan sveekke kantpenfor et virkeligt demokrati? li 13 : Regeringen forsoger naturligvis uafbrudt atsplitteden sorte befolkning bl.a. Efer ctniske linjer og ved Okonomisk "del og hersk politik"; forst og fremmest ved at 25

14 udskille de farvede fra indeme, saledes somvi har setdet med detrye valgsystem. Det er stort setmislykkedes. Majoriteten of indere og farvedeharfuldstaendig afvist at lade sigkobe pa denne made. Hvad afrikanerne angar, sablev ANC skabt i 1912 netopmed det mal at bringe de forskellige emiske grupper sammen i kampen mod raceundertrykkelsen, og det er i vidt omfang lykkedes.der vil naturligvis vaere problemer i lang tid fremover. Detrationale sporgsmdl loses ikke fra denere dag til den anden, men pa trods of splittelsesbevaegelser som bl.a. Buthelezis "Inkatha-bevxgelse", sa styrkes den nationale sanding stadig mere, og jeg tror, at Buthelezis pfistande om, at hans Inkatha-bevxgelse er den storste frihedsbevaegelse i Sydafrika, ville falde fuldstaendigt pa gulvet ved et frit valg. Inkatha bygger forst og fremmest pa magt og tvang. Medlemskab er simpelthen nodvendigt for at overleve i Buthelezis bantustan, Kwazulu ; ellers faar du ingenbolig eller pension. Du fdrindskrxnket din bevxgelsesfrihed. Du kan fa frataget din landbrugsjord og blive udsat for fysiske overgreb. Angaende sporgsmalet om xndring gennem reform : Alle de reformer somregimethar introduceret indtil nu, har vxret ineffektive og har ikke medfort grundlaeggende xndringer. De har ikke fort til nogen mindskelse of de fundamentale modsxtninger i det sydafrikanske samfund. Intet tyder pa, at de foreslfiede reformer vil medfore nogen form for stabilitet. HES: Men er der ikke stadig lang vej tilbageforetgennembrud ifrihedskampen? Hvad er partiets strategi for at lose magtsporgsmdlet? BB :Deterrigtigtatapartheid-regimeterfysiskstxrktnardetkomm ertilmilitaerma gtanvendelse, men hvis vi lige nu hvvde kapaciteten til at give et gevxr til hver familie i de sorte forstadsomrader, ville regimets dage vxre talte. Folket er parat til aktion og mobiliserer sig sely iutroligt omfang,og folket vistrat detharviljen til at handle, sadan som det ogsa kunne ses of de omfattende strejkebevxgelser i forbindelse med valget til det hvide parlamenti foraret Antallet of sydafrikanere, der deltog i disse strejker, var i virkeligheden langt storre end tallet pa de, der deltog i valghandlingen. PA baggrund of mange gars organisatoriske kamperfaringer ved folket, hvordan det skal handle i solidaritet. Vi er altsa i stand til, ved given lejlighed, at mobilisere den sorte befolkning. Dette kan tage forskellige former : strejkekampe er en of dem, men optrapningen of den vxbnede kamp er ogsa en ofmulighederne. I detlarge lob er der ikke noget alternativ til skabelsen of en modstyrke mod regimets magt. Den internationale solidaritet er ogsa of fundamental betydning i kampen. Boykotbevxgelsen har vxret effektiv. Det er muligt at regeringen foler en vis sikkerhed i bevidstheden om sin nuvxrende militxre overlegenhed, men kendsgerningen er, at apartheid-systemets position er svagere end nogensinde for, og jo leengere kampen fortsxtter, jo svaerere vil det blive for dem at bevare stabiliteten. Folket vil ikke stoppekampen. Dennxstefase i modstanden vil omfatte en styrkelse of befolkningens muligheder for at forsvare sig sely imod regimets overgreb. Dette vil blive en langvarig og bitter proces. Endelig spiller magtbalancen pd verdensplan ogsaa en rolle for resultater i frihedskampen. AEndringer i styrkeforholdet, der svaekker imperialismen og styrker den socialistiske del ofverdenen og den alliancefri bevxgelse, vil ogsd svxkke den racistiske sydafrikanske kapitalisme. HES:Vil et befriet Sydafrika kunne holde sammen og fungere okonomisk? BB : Det er jo ikke en del of vores program, at kaste de hvide i havet, og den sydafrikanske okonomi vil ogsa i nogen grad fremover vaere afhaengig of hvide specialister. Jeg tror, at majoriteten of den hvide befolkning vil acceptere, at blive og arbejde i Sydafrika - ogsaa under xndrede betingelser. Selv om de hvides valg for nylig viste et skridt til h0jre, sd har dersamtidig vxret en vis dbning modvenstre. "Afrikaanerdom", de hvide boeres stxrke, forenede, ideologiske kompleks, er ikke lxngere en enig front. Den sorte befolknings modstand har formdet at splitte den. Og ikke bare den ekstremt konservativeretning. Flere og flere afrikaanstalende intellektuelle sermeddyb skepsis pa apartheid. Der vil formodenligt ske en yderligere polarisering, hvor mange hvide, i begyndelsen, vil rykke dxngere til hojre, men blandt en voksende del of den hvide befolkning vil der samtidig brede sig en mere realistisk holdning. Der er ingen anden mulighed for stabilitet i Sydafrika end i det grundlag, som "Frihedserklxringen" giver. HES: Anser du Sydafrikafor at vwre fascistisk iforholdet til den sorte befolkning? BB : Nej, i den nuvxrende udviklingsfase vil jeg ikke karakterisere Sydafrika som vxrende fascistisk efter vores traditionelle definition of det begreb. Fascisme ornfatter en txt sammenslutning mellem erhvervslivet og statsmagten omkring en kontrarevolutionxr politik, der isxr indebxrer en total undertrykkelse of arbejderklassen. I Sydafrika er situationen en lille smule anderledes. I dag er de fleste dele of fremstillingsindustrien i realiteten dybt skeptiske overfor apartheid i dens nuvaerende form. Dette gaelder bide for den engelsk-talende og den afrikaans-talende del ofkapitalen. Simpelthen fordi de kan se, at systemet er odelxggende for forretningslivet. I 1980 var udbyttet of de amerikanske investeringer i Sydafrika omkring 40%, i 1984 var dette faldet til 17%, og i dag er det formodenlig negativt. Apartheid virker som bremse den kapitalistiske pa okonomi i dens hojtudviklede stadie. En fortsat vxkst i okonomien krxver opfyldelsen of arbejderklassens mest basale behov. Et stone udbud of uddan-

15 nede afrikanere og en stigende afrikansk kobekraft ernodvendig forat sikre industrien et reelt marked for kob of arbejdskraft og for afsxtning of produkter. Mange of de reformforslag, som erhvervslivet har stillet, gar langt ud over nationalist-regenngens forestillinger og manfinder heller ikke lxngere heltden samme identifikation mellem erhvervslivet og nationalistpartiet i Sydafrika som mellem f.eks. storkapitalenog nazipartiet i 30'ernes og 40'ernes Tyskland. Apartheid reprxsenterer etforsg fra visse dele ofdenhvide befolkning pa, ved hjxlp of fortbget undertrykkelse og magtanvendelse, at cementere magtstrukturer og privilegier i en situation med et stadig storre pres fra det sorte flertal. HEs: Hvordan vil du beskrive den hvide arbejderklasses positioner? Erder overhovedet nogle progressive tendenser? BB : Det er lykkedes for den herskende klasse i Sydafrika at forhindre enhed i den samlede arbejderklasse ved at give de hvide arbejdere en priviligeret position, og i forhold til frihedskampen har den hvide arbejderklasse stort set taget stilling for regimet. Sdledes henter det ultra-reaktionxre konservative parti sin storste opbakning blandt hvide minearbejdere. Den hvide arbejderklasses situation anskueliggores godt ved sammenbruddet of den hvide faglige landsorganisation, TUCSA i1983, og dens nedlxggelse i En sadan LO var ganske simpeltblevet overflodig og meningslos for de hvide arbejdere.de traditionelle hvide fagforeninger bliver i stigende grad irrelevante i lyset of de stxrke sorte faglige kamporganisationer. Ikke desto mindre er detmin overbevisning, at mulighederne for en forstaelse med de hvide arbejdereefterh5ndenvii vokse. Dervil nokaltidvxre en herdkerne ofracistiske hvide, men mange vil indse det frugtesl se i en sadan konflikt og allerede nu er der visse of de tidligere TUCSA-fagforeninger, der fors ger at finde en fxlles basis med. den sorte fagbevxgelse. I det lange lob vil den hvide arbejderklasse kun have valget mellem at samarbejde med de sorte arbejdere eller at miste al indflydelse. Fra ANC's side harman for nyligt saten offensiv ind overfor de merefornuftige kredse Flandt de side med tan fo om samarbejde bl.a. ved atabne for hvidtmedlemskab, ved opfordring til militxrnxgtelse og boykot of de side valg og ligeledes ved appkrer tit de hvide kirkelige organisationer om deltagelse i modstanden og ved at forsikre det hvide mindretal om, at etfremtidigt SydafrikamedANC i en ledende position ikke vil vaere en trussel mod de hvides fortsatte eksistensmuligheder. 3.1 Kolonialisme of en saerlig type Ben Molapo I de sidste par Ar har der vxret en livlig debat om, hvordan man bedst kan give en generel karakteristik ofundertrykkelsen i Sydafrika. Debattens intensitet afspejler den tiltagende kamp i vort land - savel som det vxsentlige i at have en korrekt og prxcis teori for kampen. En del of debatten har beskaeftiget sig med begrebet "kolonialisme of en sxrlig type" (herefter KST) (1). Dette generelle begreb, som indtager en central rolle i vores partiprogram fra 1962, "Vejen til Sydafrikas Frihed", er blevet angrebet fra to forskellige lejre. Fra hojreflojen forsoger Reagan- og Thatcher-politikkens fortalere uafladeligt at tilslore detkoloniale aspekt of den sydafrikanske undertrykkelse. De fastholder, atregimet i Sydafrika, "hvor frastodende det end matte vxre", er en uafhxngig, legitim og selvstxndig enhed, "som ikke ervxrre end mange andre autoritxre regimer". Med disse argumenter prover de at nedtone betydningen ofvorkamp, saledes at den - fraat vxre en fuldt udfoldet anti-kolonialistisk kamp - fremstar som varden alene en kamp for borgerrettigheder. Set fra dette perspektiv bliver apartheid-regimet den vxsendige formidler of relevante forandringer. Vi vil imidlertid vende opmxrksomheden modde argumenter imod KST, begrebet om kolonialisme of en sxrlig type, vi htbrer fra venstre. Kogt ned til det vxsentlige er der fra venstre rejst tre kritikpunkter mod KST : (2) 1. KST bliver fremstillet, som om det ikke byggede pd den historiske materialisme; at begrebet - medgodvilje - hojest kan betragtes som etbeskrivende udtryk, der mangler videnskabeligt grundlag. 2. Derbliver argumenteret for, atvi tilslgrer den relativt fremskredne karakter ofkapitalismen i vores samfund ved at anvende KST som begreb. Som et resultat of dette skulle vi ogsd tilslore nodvendigheden ofarbejderklassens ledende rolle i frihedskampen. 3. Begrebet om KST er foraeldet, eller "falmet" (som en kritisk artikel skriver) ; det er ikke i stand til at omfatte mange of de bemxrkelsesvxrdige sociale og okonomiske Iorandringer i Sydafrika. Kritikeme argumenterer i sxrdeleshed for, at begrebets tilgang leder os til at tale om en bred folkets lejr omfattende alle undertrykte lag og klasser. De argumenterer videre, at denne tilgang ser bort fra den betydningsfulde tilsynekomst ofklasseskel mellem sorte og i sxrdeleshed udviklingen ofet sort borgerskab. 29

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Afvigende historieopfattelsers signifikans under og efter apartheid

Afvigende historieopfattelsers signifikans under og efter apartheid Afvigende historieopfattelsers signifikans under og efter apartheid Hans Erik Stolten Hvorfor er Sydafrikas historie vigtig? Fascinerende mikrokosmos, der kan give svar på globale problemer i forbindelse

Læs mere

4. ICU - tyvernes faglige organisering

4. ICU - tyvernes faglige organisering ning i 1903-04. Modstand i 1910. Opslutning igen under verdenskrigen, kulminerende med "Status Quo-aftalen" i 1918.Og den afgorende offensiv mod princippet i 1922. En del of svaret ligger dog tydeligvis

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 1 Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Indledning Enhedslisten- Københavns årsplan beskriver både tilbagevendende og nye arrangementer, som Københavnsbestyrelsen

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 En blodig borgerkrig med henrettelser, massegrave, fangelejre og nedbrændte byer. Det sker ikke i Norden vel? Jo, det gjorde det for mindre

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 25. januar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Dokumenter. Vedtægter for Fjerde Internationale

Dokumenter. Vedtægter for Fjerde Internationale Dokumenter Vedtægter for Fjerde Internationale Vedtaget på Fjerde Internationales 15. verdenskongres februar 2003 Indledning 1. Fjerde Internationale - en international organisation som arbejder for den

Læs mere

Vestens unuancerede billede af islam

Vestens unuancerede billede af islam Interview Maj 2009 Vestens unuancerede billede af islam Interview med Dietrich Jung af Lars Ole Knippel Den nyudnævnte professor ved Center for Mellemøststudier, Dietrich Jung, siger, at mange glemmer,

Læs mere

Danmarks Røde Hjælp. - / Kominterns arkiv

Danmarks Røde Hjælp. - / Kominterns arkiv Danmarks Røde Hjælp - / Kominterns arkiv Mediernes store interesse for Kurt Jacobsens Aksel Larsen-biografi og Ole Sohns bog om Arne Munch Petersens skæbne skyldes uden tvivl den fortsatte interesse for

Læs mere

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti SF er et socialistisk parti i den danske arbejderbevægelse, som med afsæt i den demokratiske venstrefløj og den progressive grønne tradition, ønsker at gennemføre

Læs mere

Farvel til de røde undtagelser

Farvel til de røde undtagelser En artikel fra KRITISK DEBAT Farvel til de røde undtagelser Skrevet af: Line Barfod Offentliggjort: 14. april 2010 Ellen Brun og Jaques Hersh rejser i sidste nummer af kritisk debat en vigtig debat om

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Redaktion: Gerd Callesen, Henning Grelle,

Læs mere

Porters nye budskab til erhvervslederne

Porters nye budskab til erhvervslederne Porters nye budskab til erhvervslederne Harvard-professor Michael Porter, en af verdens førende vækststrateger, opfordrer erhvervslederne til at engagere sig mere direkte i samfundsudviklingen. Politikerne

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Arbejdsplan for 2015. Indledning

Arbejdsplan for 2015. Indledning Arbejdsplan for 2015 Indledning SUF's arbejdsplan beskriver, hvad vi som SUF prioriterer af landsdækkende og internationale aktiviteter det kommende år. 2015 byder på en række større begivenheder og politisk

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Frihed til debat enhed i handling - om demokratisk centralisme i SAP og Enhedslisten Vedtaget af SAPs Landsmøde 22.-23.

Frihed til debat enhed i handling - om demokratisk centralisme i SAP og Enhedslisten Vedtaget af SAPs Landsmøde 22.-23. Frihed til debat enhed i handling - om demokratisk centralisme i SAP og Enhedslisten Vedtaget af SAPs Landsmøde 22.-23. november 2008 Indledning Denne tekst har til formål at afklare en række spørgsmål

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2012 om situationen i Sudan og Sydsudan (2012/2659(RSP)) Europa-Parlamentet, - der henviser til sine tidligere beslutninger

Læs mere

Diamantfund i 1867 og guldfund i 1886

Diamantfund i 1867 og guldfund i 1886 52 HVIDT ARBEJDER- ARISTO- KRATI OG SORT PRO- LETARIAT Om oprindelsen og udviklingen af Sydafrikas racedelte arbejderklasse Af Wessel P. Visser Den sydafrikanske arbejderklasse er historisk set opdelt

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til Magten. Historie - Materialesamling til. Ungdoms- oprøret

Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til Magten. Historie - Materialesamling til. Ungdoms- oprøret Historie - Materialesamling til Ungdoms- oprøret Tekst: Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til magten (2002) Kapitel 1: Oprør og bevægelse hvem, hvad, hvor? s.10-17 1. Hvilke betegnelse bruges i england

Læs mere

Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen

Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen En artikel fra KRITISK DEBAT Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen Skrevet af: Per Clausen Offentliggjort: 02. november 2008 Budgetbehandlingen i kommuner og regioner skete på baggrund konflikterne

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

KONGEN I NYE KLÆDER DE UNGES KAMP FOR EN FAIR FREMTID I SWAZILAND

KONGEN I NYE KLÆDER DE UNGES KAMP FOR EN FAIR FREMTID I SWAZILAND KONGEN I NYE KLÆDER DE UNGES KAMP FOR EN FAIR FREMTID I SWAZILAND Tema Mobilisering af ungdommen i Swaziland til at kæmpe for deres ret til job og uddannelse, og for en forandring af systemet fra enevældigt

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 En artikel fra KRITISK DEBAT Det politiske spil Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 Gennem lang tid har det stået nogenlunde fifty-fufty mellem blå blok og rød blok, som det

Læs mere

Unge, vold og politi

Unge, vold og politi Unge, vold og politi Politisk vold i Danmark efter 2. Verdenskrig Fem casestudier om konflikt og vold blandt (unge) i Danmark BZ-bevægelse og Autonome Racistiske og antiracistiske aktioner Vrede unge indvandrere

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003.

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Udenrigsministeriet om det juridiske grundlag Udgangspunktet for vurderingen af det folkeretlige grundlag er

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 NOTAT Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 CC: Bilag: Fra: Folkeretskontoret Dato: 17. marts 2003 Emne: Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Sygeplejekunstens etik

Sygeplejekunstens etik Sygeplejekunstens etik Af formanden for Etisk Råd, fhv. amtsborgmester Erling Tiedemann Etableringen af organer for etisk overvejelse er ofte et svar på abstinenssymptomer: man får en stigende fornemmelse

Læs mere

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Mens disse linjer skrives er Kofoeds Skole i gang med et pilotprojekt for hjemløse polakker i

Læs mere

Fascismen og nazismen

Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen opstod begge i kølvandet på Første Verdenskrig. Men hvad er egentlig forskellen og lighederne mellem de to ideologier, der fik meget stor betydning for Europa

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Sovjetunionen under den kolde krig

Sovjetunionen under den kolde krig Sovjetunionen under den kolde krig De store linier Sovjetunionen var en overgangsfase fra feudalisme/kapitalisme til kommunisme. I overgangsfasen var styreformensocialisme med et proletariatets diktatur.

Læs mere

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

International Solidaritet

International Solidaritet International Solidaritet Side 1 / 5 Nyhedsbrev om LO s internationale aktiviteter / Marts 2007 INDHOLD Gør Noget Ny kampagne fra LO-fagbevægelsen Hjælp til børnearbejdere, fattige løsarbejdere og kvinder,

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? Sovjetunionens meget forskellige stadier med hensyn til grader af undertrykkelse og eksklusion, borgerindflydelse og inklusion spændende over både Gulag og Glasnost). Da det fuldendte demokrati er uopnåeligt,

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

Den Russiske Revolution

Den Russiske Revolution A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

Lige muligheder for mænd og kvinder

Lige muligheder for mænd og kvinder Lige muligheder for mænd og kvinder På trods af flere årtiers kamp for ligestilling har kvinder stadig ikke de samme muligheder som mænd, når det kommer til job og karriere. Herudover er det stadig kvinderne,

Læs mere

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT.

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. Da USA s præsident Buch i 2001 erklærede krig mod terror forandrede det verden. Dog ikke til det bedre. Det myldrede frem med navne på personer og organisationer, som

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Grenaa Handelsskole HHX Samfundsfag C Morten

Læs mere

HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin)

HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin) HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin) SYNOPSIS er et rollespil, der er inspireret af konflikten omkring

Læs mere

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Kære landsmænd. Allerførst vil jeg gerne ønske jer alle et hjerteligt og velsignet godt nytår. Sidste år på denne tid sagde vi farvel til det gamle årtusinde

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? for folkets kamp mod den, der vil knægte folkets frihed«. 467 Det er klart at denne flertydige erklæring fra DKP s formand var en advarsel og en form for trussel overfor regering og folketing. Men hvad

Læs mere

Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik.

Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik. 27. marts 2006 Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik. AT en vision for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets dialogpolitik og for Integrationsrådets rolle

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

Nye standpunkter og 2020-forlig

Nye standpunkter og 2020-forlig En kommentar fra Kritisk Debat Nye standpunkter og 2020-forlig Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 15. april 2011 Man kan ikke tage patent på bevingede ord. Det gælder også politikere. Derfor behøver

Læs mere

DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt

DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt 1 Henrik Nielsen Boganmeldelse Harri Englund: Prisoners of Freedom. Human Rights and the African Poor Antropologen Harri Englund har med Prisoners

Læs mere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere 1. Velkomst / tak 2. Hvad I brug for, ved jeg jo ikke. Ikke lyde som Radioavisen: 3. Min verden - og så videre til militariseringen: 4. Guatemala - politi - 60-70 % af al tortur - i virkeligheden paramilitære

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 6.3.2013 B7-0097/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Hvad er børnearbejde?

Hvad er børnearbejde? Hvad er børnearbejde? 1 Børns arbejde er at gå i skole og udvikle sig. Det er den holdning, der de seneste år, har vundet stærkt frem i vores del af verden. Selvfølgelig ved vi, at der også hos os er problemer

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 15.12.2004 KOM(2004) 803 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om

Læs mere

MANDELA OG SYDAFRIKANSK KULTUR AARHUS UNIVERSITET

MANDELA OG SYDAFRIKANSK KULTUR AARHUS UNIVERSITET overskriften ssata Light MANDELA OG SYDAFRIKANSK KULTUR overskriften ssata Light LIDT OM MIG nktopstilling på teksten uer findes), listeniveau estillet tekst stilling, brug listeniveau Adjunkt på Aarhus

Læs mere

1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert

1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert I dag er det vigtigt at huske, at 1. maj er arbejdernes internationale kampdag. I Danmark er 1. maj både en kampdag og en festdag! Men rundt om i verden ser

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011)

Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Cand. Phil., forfatter, foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. Tlf. 36 93 23 63 Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Ideologisk betinget essensmysticisme

Læs mere

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

1. maj 2007. Kære venner

1. maj 2007. Kære venner 1. maj 2007 /2VHNUHW U0DULH/RXLVH.QXSSHUW PDMWDOH Kære venner 1. maj kommer af sig selv! Det gør de forandringer, som kan skabe endnu bedre vilkår for fagbevægelsens medlemmer, ikke. Derfor har vi skabt

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Grenaa Handelsskole HHX Samfundsfag C Morten

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 1 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 Det talte ord gælder Vi er samlet i dag for at fejre vores grundlov. Grundloven er rammen for den måde, vi i Danmark træffer beslutninger

Læs mere

OECD Communications Outlook 2005. OECD Kommunikations Outlook 2005. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

OECD Communications Outlook 2005. OECD Kommunikations Outlook 2005. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk OECD Communications Outlook 2005 Summary in Danish OECD Kommunikations Outlook 2005 Sammendrag på dansk Resumé Efter at der var gået hul på "dot-com boblen" stod telekommunikationsindustrien midt i en

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere