Pædagogisk sociologisk teori (15 ECTS)

Transkript

1 Århus, Efterår 2014 Modul nr U001 Pædagogisk sociologisk teori (15 ECTS) Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi Fagansvarlig: Jørn Bjerre, jbje@edu.au.dk Studiesekretær: Bettina Høgenhav, AU Studier, T: , E: bettina@au.dk Undervisere: Jens Rasmussen, jera@edu.au.dk Søren Peter Nagbøl, sona@edu.au.dk Hans Dorf, hado@edu.au.dk Kristian Kindtler, krki@edu.au.dk Christian Christrup Kjeldsen, kjeldsen@edu.au.dk Jørn Bjerre, jbje@edu.au.dk Undervisningstidspunkt (jf. Studiekataloget): Tirsdage, kl Lokaler samt eventuelle ændringer af tidspunkter: Se: Viden Demonstrere viden om grundlæggende teoretiske positioner inden for den pædagogiske sociologi. Reflektere det moderne samfunds karakteristika, konflikter og udfordringer. Forstå og diskutere teoretiske positioner i et teorihistorisk og samfundsmæssigt perspektiv. 1 af 23

2 Færdigheder Kunne identificere og analysere grundlæggende teoretiske tematikker og problemkredse inden for den pædagogiske sociologi. Vurdere og diskutere teoriers pædagogisk sociologiske relevans og status herunder at diskutere analysestrategiers og metoders teoretiske forankringer. Kunne perspektivere og anvende pædagogisk sociologiske teorier i forhold til aktuelle problemstillinger samt begrunde de teoretiske valg. Kompetencer Skal selvstændigt og i en gruppe kunne facilitere og indgå i diskussioner af pædagogisk sociologiske problemstillinger. Pædagogisk sociologisk teori er den første studieenhed på kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi. Det er derfor hensigten, at denne studieenhed skal gøre det muligt for de studerende at danne sig et overblik over begreber, problemstillinger, teorier og paradigmer, der er knyttet til studiet af det pædagogisk-sociologiske genstandsfelt. Undervisningen er tilrettelagt med henblik på at give de studerende mulighed for at møde og behandle en række klassiske, moderne og nyere sociologiske positioner med relevans for den pædagogiske sociologi. Det demonstreres i undervisningsforløbet, hvordan den pædagogiske sociologi arbejder på forskellige analytiske niveauer, og hvordan forskellige teoridannelser kan bidrage med forskellige optikker til analysen af empiriske problemstillinger knyttet til opdragelse, undervisning og uddannelse. Indhold og tilrettelæggelsesform: Modulet fokuserer på et eksemplarisk udsnit af klassiske, moderne og nye teorier om det moderne samfund, og dets karakteristika, konflikter og udfordringer. Modulet diskuterer på den baggrund tematikker om individ, fællesskab, integration, reproduktion, social ulighed, etnicitet og andre relevante temaer for pædagogikken i det moderne samfund. Disse tematikker, der kan genoptages på et konkret og empirisk plan i modulerne Opdragelse og uddannelse 1 og 2, introduceres på PST først og fremmest i en teoretisk og teorihistorisk ramme. PST samarbejder med modulet Forskningsmetoder og forskningsdesign, sådan at fagene samlet danner en helhed af teori og metode. Forberedelse og studieaktiviteter: Undervisningen i pædagogisk sociologisk teori omfatter i alt 13 forelæsningsgange á 4 timer + anden studieforberedende aktivitet (uge 41). Det må påregnes, at der er i størrelsesordenen 100 siders læsning som primær forberedelse til hver undervisningsgang. 2 af 23

3 I tilslutning til forelæsningerne vil der kunne optræde øvelser, hvor underviserne vil forberede diskussionsoplæg. De studerende støttes i dannelsen af studiegrupper både med henblik på undervisningsforberedelsen og de selvvalgte studieaktiviteter. Det forventes, at de studerende har sat sig grundigt ind i studieordning og undervisningsplan og holder sig a jour med de meddelelser, som løbende formidles via Blackboard. Spørgsmål i tilknytning til modulet rettes til den modulansvarlige (Jørn Bjerre) eller studiesekretæren (Bettina Høgenhav). Spørgsmål vedrørende uddannelsen rettes til uddannelseslederen (Marianne Høyen) eller studiesekretæren (Bettina Høgenhav). Eksamen: Eksamen består af en mundtlig prøve af 45. min varighed på grundlag af et lodtrukket eksamensspørgsmål. Eksamensspørgsmålet vil blive udleveret cirka 48 timer før eksamen. o Vintereksamen i januar. o Intern censur og bedømmelse efter 7-trinsskalaen. En forudsætning for at kunne aflægge den mundtlige eksamen er, at den studerende skal have godkendt modulets skriftlige midtvejsopgave (5-7 normalsider ekskl. litteratur) o Udleveres og afleveres midtvejs i semestret, se modulplan. o Bliver midtvejsopgaven ikke godkendt i første forsøg, skal den blot rettes til og genindleveres hurtigst muligt med henblik på at komme til den ordinære mundtlige eksamen. Såvel den skriftlige midtvejsopgave som den mundtlige eksamen skal bestås inden for samme semester. I forbindelse med den mundtlige eksamen skal den studerende endvidere udarbejde et individuelt petitum, som udgør det faglige tekst- og materialegrundlag, der danner udgangspunkt for eksamen. Der skal opgives minimum 1500 siders litteratur på petitumlisten. På Blackboard vil der være en vejledning til udarbejdelse af petitum. Litteratur som grundlag for undervisningen: Følgende materialer anskaffes: Bruno Latour. En ny sociologi for et nyt samfund. Akademisk forlag, Undervisningskompendium til Pædagogisk sociologisk teori af 23

4 Tekster der indgår i kompendiet er markeret med * i undervisningsplanen. Kompendiet vil kunne købes hos Stakbogladen, Ndr. Ringgade 3, 8000 Århus C, T: eller via webshop. Se mere på Anbefalede håndbøger: Andersen, H. & Kaspersen, L. Bo (red.) (2013): Klassisk og moderne samfundsteori, Kbh.: H. Reitzels forlag. Finn Collin og Simo Køppe (red.): Humanistisk videnskabsteori. DR Multimedie, København M. Hviid Jacobsen, M. Carleheden & S. Kristiansen (red.)(2001): Tradition og fornyelse - en problemorienteret teorihistorie for sociologien, Aalborg Universitetsforlag. H. Andersen (red.)(2004): Sociologi en grundbog til et fag, Hans Reitzels forlag (3. udg.). Mortensen, N. (2004): Det paradoksale samfund, Kbh.: H. Reitzels forlag. Uge Dato/ Underviser PST Tema (tirsdage) Indhold 36 2/9 JB 1. Hvad er pædagogisk sociologi? Hvad vil det sige at tænke pædagogik på et sociologisk grundlag? Hvordan bliver den pædagogiske sociologi udviklet historisk, og hvor er den henne i dag? 37 9/9 JB 2. Klassiker: Emile Durkheim og den pædagogiske sociologi Hvad vil det sige, at samfundet er en realitet i sig selv, og hvilken rolle spiller pædagogikken i det moderne samfund? 38 16/9 HD 39 23/9 KK 3. Klassiker: Karl Marx: produktionsmåde, social reproduktion, fremmedgørelse, social klasse og human kapital. 4. Klassiker: Max Weber: Modernitet, rationalitet og bureaukrati Den økonomiske rationalitet og dens konsekvenser for uddannelsessystemets form og indhold. Den bureaukratiske rationalitet og dens konsekvenser for uddannelsessystemets form og indhold /9 JB 5. Moderne: Goffman og mikrosociologien, som tilgang til studiet af pædagogiske forhold. Social interaktion som konstituerende for pædagogiske forhold som autoritet, lærerrolle, social inklusion og anerkendelse. 41 Skriveuge midtvejsøvelse Opgaven udleveres torsdag den 2. oktober (uge 40) på Blackboard og afleveres fredag den 10. oktober (uge 41) kl. 12. FF opgave 1 udleveres via Blackboard fredag den 10. kl Efterårsferie 43 21/10 JB 6. Aktuel kommentar til den klassiske sociologi: 4 af 23 Hvordan kan vi se kritisk på sociologien? Se sociologien udefra? Samt diskutere, hvad den

5 44 28/10 SN 45 4/11 JB I del, værklæsning: Latour. 7. Moderne: Norbert Elias processociologi og dens anvendelse som orienteringsmiddel i pædagogisk sociologisk forskning 8. Moderne: Michel Foucault og analysen af pædagogikkens rolle i velfærdsstaten. moderne teknologi betyder for den sociologiske forståelse af moderne pædagogik? Processociologiens teorihistoriske, økonomikritiske, psykoanalytiske og sociologiske forudsætninger. Pædagogik, omsorg og velfærd som en integreret del af den moderne stats udøvelse af magt /11 JR 9. Moderne: Niklas Luhmann De grundlæggende teoretiske begreber i sociologisk systemteori og deres anvendelse i analysen af uddannelsessystemet og undervisning som interaktion /11 CCK 10. Moderne: Coleman, Rational choice Pædagogisk refleksion med afsæt i en matematisering af sociologien og teorier om spil og rational choice /11 CCK 11. Moderne: Introduktion til Pierre Bourdieus pædagogisk, sociologiske forskning; samt positioner, der er inspireret af Bourdieu Uddannelse, reproduktion og social sortering. 49 2/12 HD 51 9/12 JB 12. Nye: Bernstein Sprog og uddannelse: Fokus på koder og regler som bestemmende for den pædagogiske og regulative diskurs i de pædagogiske institutioner. 14. Aktuel kommentar til den moderne sociologi. Del II & III. Værklæsning: Latour. Aktør-netvær-teorien og den pædagogiske sociologi. 5 af 23

6 Session 1 Hvad er pædagogisk sociologi? Hvordan grundlægges sociologien, hvordan bliver pædagogikken genstand for sociologien? Hvad er den pædagogiske sociologis aktuelle udfordringer? Jørn Bjerre Mål: At introducere til udvalgte forløbere for sociologien. At introducere til sociologiens grundlæggelse som videnskab. At relatere sociologiens grundlæggelse til den historiske samtid, og introducere til hovedpositioner i det teoretiske landskab, som den pædagogiske sociologi udgør i dag, såvel som de aktuelle udfordringer der eksisterer indenfor faget. Temaer/indhold: Oplysning og modernitet, som ramme omkring sociologiens fremvækst som videnskab. Forholdet mellem stat, pædagogik og dannelse hos Kant, Rousseau og Humboldt. Det moderne samfund som en udfordring af pædagogikken. Centrale udfordringer i den moderne pædagogik. Jens Rasmussens diskussion af den pædagogiske sociologis fremtid. Von Oettingen, A. (2001): Det pædagogiske paradoks, s , Forlaget Klim, Aarhus * Mortensen, N. (2004): Det paradoksale samfund, Kbh.: H. Reitzels forlag, s , * Rasmussen, J. (2005): Den pædagogiske sociologis historie, genstandsfelt og nutidige udfordringer, i: Bryderup, I.M. (red.): Pædagogisk sociologi. En antologi, s Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Kbh.* Forberedelse til undervisningen: Teksterne læses, og der reflekteres over de spørgsmål, der rejses i mål og indholdsbeskrivelsen. 6 af 23

7 Session 2 Emile Durkheims pædagogiske sociologi Jørn Bjerre Mål: At beskrive Durkheims rolle i sociologien. At kunne analysere forholdet mellem evolutionsteoriens og sociologiens syn på mennesket. At iagttage det moderne samfund med udgangspunkt i begreberne social arbejdsdeling, anomi og ritualitet. At reflektere, analysere og kritisk vurdere sociologisk under anvendelse af kernebegreberne sociale fakta og solidaritet. At analysere individuelle pædagogiske forhold, såsom undervisningsdifferentiering, social arv og hierarki i klassen med udgangspunkt i Durkheims begreber og teorier. Temaer/indhold: Undervisningen belyser forholdet mellem samfundsudvikling og pædagogikkens funktion eller rolle. Med udgangspunkt i Durkheim, tematiseres spørgsmålet om social integration og spørgsmålet om social forandring. Udgangspunktet er solidaritetsbegrebet og Durkheims teori om pædagogikkens rolle som (statsligt) institutionaliseret socialisation. Herudover introduceres begreber som arbejdsdeling, individualisering, socialisering, patologi m.v. Durkheim, E. (1895/2000): Den sociologiske metodes regler, Hans Reitzels Forlag, s * Durkheim, E. (1975): Opdragelse, uddannelse og sociologi, Carit Andersens forlag, s , * Collins, Randall (2005): The Durkheimian movement in France and in world sociology. In: J.C. Alexander & P. Smith (ed.). The Cambridge Companion to Durkheim. S * Øvelsestekst: Bjerre, Jørn. Modernitetens religion og myter: et religionspædagogisk grundlag? I: Religionspædagogisk forum, Vol. 2, 2010, p * Forberedelse til undervisningen: Teksterne læses, og der reflekteres over de spørgsmål, der rejses i mål og indholdsbeskrivelsen. 7 af 23

8 Session 3 Klassiker: Karl Marx: produktionsmåde, social reproduktion, fremmedgørelse, social klasse og human kapital. Hans Dorf Temaer/indhold: I sessionen behandles Karl Marx kapitalismekritiske perspektiv på udviklingen af arbejdsdelingen som grundlag for forståelsen af samfundsmæssig og menneskelig udvikling. Temaer er dialektikken mellem samfundsmæssige (økonomiske) strukturer og menneskelig handling; arbejdsdeling, bevidsthedsdannelse og de sociale klasser; fremmedgørelse og frigørelse. Den økonomiske rationalitet og dens konsekvenser for uddannelsessystemets form og indhold tematiseres. Litteratur til forberedelse til undervisningen: Marx, K. (1962): Økonomi og filosofi, ungdomsskrifter (udg. V. Sørensen), Gyldendal, s , s , s * Andersen, H. & Kaspersen, L. B. (2013): Klassisk og moderne samfundsteori, Kbh. Hans Reitzels forlag: Per Månson: Karl Marx. Chabbott, C. & Ramirez, F. O. (2000). Development and Education. In M. T. Hallinan (Ed.). Handbook of the sociology of education, N. Y.: Springer Science+Business Media. (kommer som pdf på blackboard.) Harrits, G. S. (2008). Klasser i videnssamfundet. i Økonomi og samfund.* Bowles, S. (1977). Unequal Education and the Reproduction of the Social Division of Labor. In J. Karabel & A. H. Halsey (Eds.). Power and Idelogy in Education. Oxford: Oxford University Press. (kommer som pdf på blackboard.) Supplerende litteratur knyttet til undervisningen: Til temaet samfundet som objektiv og subjektiv realitet (struktur-aktør-dialektik): Andersen, H. & Kaspersen, L. B. (2013): Klassisk og moderne samfundsteori, Kbh. Hans Reitzels forlag: G. Harste & N. Mortensen: Sociale samhandlingsteorier (afsnittet om Peter Berger & Thomas Luckmann) [også til session 4] Til temaet kapitalistisk dynamik og menneskelig udvikling: Kristensen, J. E. (2008): Kapitalismens nye ånd og økonomiske hamskifte Boltanski og Chiapello og tesen om den kognitive kapitalisme, i Dansk Sociologi, nr. 2, 2008.*[også til session 4] Til temaet klasser, fremmedgørelse, [affortryllelse, Weber]: Sennett, R. (1999) Det fleksible menneske eller arbejdets forvandling og personlighedens nedsmeltning. Højbjerg: Hovedland, kap. 1. [også til session 4] 8 af 23

9 Session 4 Max Weber: Modernitet, rationalitet og bureaukrati Kristian Kindtler Mål: At give en indføring i centrale dele af Webers sociologi og diskutere disse gennem aktuelle teoretiske perspektiver med henblik på en bestemmelse af Weber pædagogisk-sociologiske relevans. Temaer/indhold: Sessionen har til formål at introducere til Max Weber som en af sociologiens uomgængelige klassikere. Forelæsningen vil præsentere og drøfte centrale bidrag fra Weber, herunder hans metodologi og videnskabslære, forholdet mellem rationalitet og handling samt Webers syn på herredømme, bureaukrati og kapitalisme. På baggrund af en perspektivering til Jürgen Habermas bestemmes Webers relevans for den pædagogisk-sociologi. Eriksen E.O. og J. Weigaard (2003): Kommunikativt demokrati. Jürgen Habermas' teori om politik og samfund. København: Hans Reitzels Forlag, kap. 5.* Weber, M. (2003). Herredømmets sociologi, 2. afsnit: Det bureaukratiske herredømmes væsen, forudsætninger og udvikling. I Udvalgte tekster 2, afsnit 2 nr. 14. København: Hans Reitzels Forlag.* Weber, M. (1920/1995). Den protestantiske Etik og kapitalismens ånd. Viborg: Nansensgade antikvariat,, s * Weber M. (1919/1946). Politics as a Vocation. I Max Weber: Essays in Sociology, New York: Oxford University Press, s * Weber M. (1919/1946). Science as a Vocation. I Max Weber: Essays in Sociology, New York: Oxford University Press, s * Supplerende litteratur: Andersen, H., & Kaspersen, L. B. (2007); Klassisk og moderne samfundsteori. København: Hans Reitzels Forlag, kap. om Max Weber. Andersen, H., & Kaspersen, L. B. (2007); Klassisk og moderne samfundsteori. København: Hans Reitzels Forlag, kap. om Jürgen Habermas. Forberedelse til undervisningen: Flg. spørgsmål kan fungere som en guide for læsningen af Weber og Habermas: 9 af 23

10 1. Hvad er Webers ærinde med at forstå kapitalismens fremvækst? 2. Hvad vil det sige, at relationen mellem protestantisme og kapitalisme er et 'indre slægtskab'? 3. Hvori består forskellen mellem kapitalismens 'form' og kapitalismens 'ånd'? 4. Hvordan skal man forstå kapitalismens og bureaukratiets udvikling som en 'rationaliseringsproces'? 5. Hvilke særlige funktionelle kendetegn har bureaukratiet ifølge Weber, og hvori består dets tekniske overlegenhed? 6. Hvilke funktioner varetager system og livsverden ifølge Habermas? 7. Hvordan kan man med Weber og Habermas forstå kapitalismens og bureaukratiets udvikling som et paradoks? 10 af 23

11 Session 5 Goffman og den sociale interaktionsteori Jørn Bjerre Mål: At introducere til den såkaldte Chicago skole, særligt med udgangspunkt i Mead og Blumer, og derigennem debattere, hvad der er grundlaget for den sociale samhandlingsteori, sådan som den præsenteres af Goffman. At udlægge Goffmans position i forhold til andre centrale positioner med særlig relevans for pædagogiske analyser, såsom den a Indhold: Der introduceres indledningsvist til social interaktionsteori i form af G.H. Mead og Blumer, med henblik på at forstå den rolle, som Chicagoskolen spiller indenfor sociologien. Der introduceres til E. Goffmans forståelse af rollespillet i hverdagen, interaktionsritualer og ansigtsarbejde, som kategorier af relevans for det sociologiske studie af pædagogiske sammenhænge. Teorihistorisk søger undervisningen at vise de forskelle og ligheder, der er mellem denne tilgang til sociologien og Durkheims sociologi på den ene side, og Foucaults teori på den anden. Goffman, Erving (2004): Rolledistance, i Goffman, E.: Social samhandling og mikrosociologi, Hans Reitzels forlag, s * Goffman, Erving (1967): Anstalt og menneske. Den totale institution socialt set. S * Blumer, Herbert (1969): What Is Wrong with Social Theory, I: Blumer, Herbert Symbolic Interactionsim. Perspective and Method (s ). Berkeley: University of California Press.* Øvelsestekst: Stine Marie Hur. Frigørelsens magt pædagogiske roller i relation til frie, udviklingshæmmede voksne. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, 2009, s. 5-9, teksten downloades på: A%2F%2Fwww.slvidensbank.dk%2F~%2Fmedia%2FVidensbank%2FFiler%2FVoksne%2FHandicappede %2520Socialpaedagogiske%2520stoette%2Ffrigoerelsens- magt.ashx&ei=ormduywhfmvwpizdgfgo&usg=afqjcngslaveyl79l5dpjk11nsnrlotelw&sig2=s- WCkwSAhVwUJmRHR2SRDA&bvm=bv ,d.ZWU 11 af 23

12 Supplerende litteratur: Andersen, H. & Kaspersen, L. Bo (2007): Klassisk og moderne samfundsteori, Hans Reitzels forlag. Heri kap. 8, Amerikansk pragmatisme (især fra afsnittet om G. H. Mead) samt kap. 12, Sociale samhandlingsteorier (indtil afsnittet om Berger & Luckmann). Kristiansen, Søren (2000): Kreativ sociologi. På sporet af Erving Goffmans sociologiske metode, Ph.D.-afhandling. Institut for Sociale Forhold og Organisation, Aalborg Universitet. Goffman, Erving (1959): The arts of impression management, conclusion, I: The presentation of self in everyday life. London: Penguin, ss * Forberedelse til undervisningen: Teksterne læses, og der reflekteres over de spørgsmål, der rejses i mål og indholdsbeskrivelsen. 12 af 23

13 Session 6 Bruno Latour: Værklæsning: I del, part 1 Jørn Bjerre Mål: Målet med at læse et sammenhængende værk er at få muligheden for at trænge dybere ind i et synspunkt indenfor den pædagogiske sociologi. Hvilket samtidig åbner for muligheden for at sætte de øvrige sociologiske positioner i relation til denne aktuelle position, der netop er kendetegnet ved at den udfordrer det klassiske felt. Indhold: Når valget falder på Latour, skyldes det, at han på flere måder er aktuel: for det første er han aktuel i en Skandinavisk ramme, idet han netop har modtaget den præstigefyldte Holberg pris, som gives til forskere, der har etableret en nytænkning indenfor et felt. Dernæst er han aktuel teoretisk idet hans Aktør-Netværks-Teori giver et bud på, hvordan man kan forstå de klassiske sociologiske spørgsmål ind i en tid, hvor også netværk og ting har agens. Endelig er han aktuel som en provokation af sociologien. Latour stiller så at sige spørgsmål ved nogle af grundforudsætningerne for sociologien, og giver os derfor mulighed for at diskutere grundlaget for de sociologiske teoriers metoder og tankegange. Latour, Bruno 2005: En ny sociologi for et nyt samfund, 1. del (s ). 13 af 23

14 Session 7 Indføring i Norbert Elias processociologi og dens anvendelse som orienteringsmiddel i pædagogisk sociologisk forskningspraksis i moderne samfund Søren Nagbøl Mål: Det er rettet mod følgende læringsmål: -At give den studerende en indføring i processociologiens teorihistoriske, økonomikritiske, psykoanalytiske og sociologiske forudsætninger. -At give de studerende en forståelse for sociale processer som interdependente på flere planer. -At give de studerende en forståelse for figurationssociologiens aktualitet i relation til pædagogik som forskningsfelt og praksisorienteret videnskab. Temaer/indhold: Sessionen er med afsæt i Marx teser om Feuerbach en introduktion til civilisationsteori, magtteori og figurationssociologi sådan som disse ansatser til en sociologisk centralteori er udarbejdet af Norbert Elias. Vi ser på de pædagogisk sociologiske og videnssociologiske strømninger som processociologien har iværksat. Det gælder teorien om forholdet mellem de etablerede og outsiderne, samt nyere arbejder i det pædagogiske sociologiske felt. Det omfatter forholdet teori/praksis i undersøgelser af børns socialisering og identitetsdannelse i senmoderne samfund Marx, K. (1888): Teser om Feuerbach, Karl Marx, skrifter I udvalg, Rhodos, København s [i kompendiet under session 3]* Nagbøl, S. (2012): Norbert Elias and the Frankfurter Traditions, Campio Anno II, Numero 4/ December s * Nagbøl, S. (1999): Om idræt, sociologi og historie i oplevelsessamfundet, Idrætshistorisk År- bog, s * 14 af 23

15 Litteratur til øvelse i tilknytning til forelæsningen: Nagbøl, S. (2005): Minoriteter, etnicitet og civilisering i en global verden, i Matrix, Nordisk tidsskrift for psykoterapi, nr. 2, s * Gilliam, L & Gulløv, E (2012): Civilisering: Et perspektiv på opdragelse, omgangsformer og distinktioner s.17 37: I Civiliserede institutioner. Om idealer og distinktioner, År- hus Universitetsforlag, Århus.* Supplerende litteratur: Andersen, H. & Kaspersen, L. B. (2007): Klassisk og moderne samfundsteori, Kbh. Hans Reitzels forlag, kap. om Anthony Giddens. Giddens, A. (1994): Modernitetens konsekvenser. Hans Reitzels Forlag, Kbh., s Forberedelse til undervisningen: Spørgsmål til gruppedrøftelser: - Reflekter og gør jer overvejelser over sammenhængen mellem Marx Feuerbachteser, kritisk teori og figurationssociologiens magtpolitiske aspekter. - Diskuter Elias opfattelse af og forståelse for sociologiens genstandsområde. - diskuter forskellen mellem det etnocentriske menneskebillede og modellen en figuration af interdependente mennesker. - Giv bud på hvorledes man kan anvende Elias spillemodeller i et pædagogisk Sociologisk forskningsregi. 15 af 23

16 Session 8 Michel Foucault og analysen af pædagogikkens rolle i velfærdsstaten Jørn Bjerre Mål: - At de studerende introduceres til overvågningsproblematikken og kan sætte den i relation til pædagogiske forhold. - At de studerende introdures til magt, governmentality og velfærdsstat med udgangspunkt i M. Foucaults tænkning. - At forholdet mellem uddannelse, disciplinering og selvledelse belyses hos Foucault, samt sættes ind i en teorihistorisk ramme. Temaer/indhold: Sessionen introducerer et teoretisk perspektiv, der stiller skarpt på forholdet mellem magt, viden og subjektets dannelse. Foucaults arbejde omfatter en lang række historiske detailstudier af, hvordan magt, disciplinering og normalisering udspiller sig relationelt, detaljeret og produktivt indenfor bestemte samfundsmæssige sammenhænge. I den teoretiske forståelse forbindes stat, institution, individ og samfund ved hjælp af nøglekategorier som gouvernementalitet, pastoralmagt og biopolitik. Foucault, M. (2002): Panoptismen. I: M. Foucault, Overvågning og straf Fængslets fødsel (s ). Frederiksberg: Det lille Forlag. * Raffnsøe, S., Gudmand-Høyer, M., & Thaning, M. S. (2008); Foucault. Frederiksberg: Samfundslitteratur (kap. 13: Velfærd, sikkerhed og ledelse og kap. 14: Ledelse af andres selvledelse ).* Villadsen, K. (2006): Genealogi som metode. I Bjerg, O. & Villadsen, K. (red.): Sociologiske metoder. Samfundslitteratur, Kbh.* Øvelsestekst: Stine Marie Hur. Frigørelsens magt pædagogiske roller i relation til frie, udviklingshæmmede voksne. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, 2009, s , teksten downloades på: A%2F%2Fwww.slvidensbank.dk%2F~%2Fmedia%2FVidensbank%2FFiler%2FVoksne%2FHandicappede %2520Socialpaedagogiske%2520stoette%2Ffrigoerelsens- magt.ashx&ei=ormduywhfmvwpizdgfgo&usg=afqjcngslaveyl79l5dpjk11nsnrlotelw&sig2=s- WCkwSAhVwUJmRHR2SRDA&bvm=bv ,d.ZWU 16 af 23

17 Session 9 Niklas Luhmann: Introduktion til sociologisk systemteori med særlig vægt på dens bidrag til pædagogisk sociologi Jens Rasmussen Mål: - At de studerende opnår forståelse for grundlæggende teoretiske begreber i sociologisk systemteori. - At de studerende kan perspektivere denne forståelse og anvende den til forståelse af uddannelsessystemet og undervisning som interaktion. - Temaer/indhold: - Systembegrebet i sociologien: Fra Parsons til Luhmann - Kommunikationsbegrebet i sociologien: Fra Weber til Luhmann - Uddannelsessystemets - Undervisning som interaktionssystem Luhmann, N. (2007). Indføring i systemteorien. København: Unge Pædagoger. (Første forelæsning s ; elvte forelæsning s ). Rasmussen, J. (2004). Undervisning i det refleksivt moderne. Politik, profession, pædagogik. København: Hans Reitzels Forlag. (Læring versus undervisning, s ). Supplerende litteratur: Luhmann, N. (2006). Samfundets uddannelsessystem. København: Hans Reitzels Forlag. (Kap. 4, s ; kap 5, s ) Forberedelse til undervisningen: Den angivne litteratur til undervisningen 17 af 23

18 Session 10 Coleman, Rational Choice, Social capital og evalueringen af lighed i uddannelsesmuligheder Christian Christrup Kjeldsen Mål: Målet med denne session er at introducere til James Samual Colemans teoretiske arbejde i forhold til uddannelsessociologien, herunder hans forståelser af rational choice, social kapitalens forudsætning for human kapital, samt hans afdækning af Equality of Educational Opportunity, kendt som Coleman rapporten. Temaer/indhold: James Samual Coleman ( ), kan siges at være blandt de moderne uddannelsessociologer, som har haft stor indflydelse på den teoretiske udvikling af fagfeltet. Med rapporten om lighed i uddannelsesmuligheder peger Coleman på, at det ikke er tilstrækkeligt i uddannelsesevalueringer at pege på de lige muligheder på input siden, men at udfaldet på output siden bør tages i betragtning. Et eksempel på hvorledes empirisk uddannelsessociologi kan demaskere dominerende forståelser i et samfund, idet Coleman i sin evaluering af det amerikanske uddannelsessystem finder, at skoler hvor eleverne undervises på tværs af etnisk baggrund) giver de dårligst stillede bedre resultater uden at det derved påvirker resultaterne for de privilegerede. Med sit afsæt i en matematisering af sociologien og teorier om spil og rational choice søger Coleman at forstå disse processer helt ude i klasserummet. Ligeledes præsenteres Coleman s forståelse af begrebet social capital. Coleman, J.S. (1975). What is meant by an equal educational opportunity? Oxford Review of Education, Vol. 1, No. 1 s Coleman, J.S. (1988). Social Capital in the Creation of Human Capital. The American Journal of Sociology, Vol. 94, s Coleman, J.S. & Fararo, T.J. (1992). Introduction.s. ix-xix I: Coleman, J.S. (1992). Rational Choice Theory: Advocacy and Critique. London: Sage Publications Kandel, D.B.(1996). Coleman s Contributions to Understanding Youth and Adolescence: Youth as a Theme in Coleman s Research. S I: Clark, J. (1996). James S. Coleman. London: RoutledgeFalmer Yderligere læsning: Coleman, J. S. (1994). A vision for sociology. Society 32 s Coleman, J.S. & Bourdieu, P (1991).Social theory for a changing society. Boulder, Colo. : Westview Press 18 af 23

19 Coleman, J.S. (1994). Foundations of social theory. Cambridge: The Belknap Press of Harvard University Press Forberedelse til undervisningen: Som forberedelse til undervisningen skal I skrive ca. ½ normalside for hver af følgende begreber (med egne ord og referencer): 1) Social Capital 2) Ratinal Choice 3) Equality of Educational Opportunity 4) Human Capital 19 af 23

20 Session 11 Pierre Bourdieu: Uddannelse, reproduktion og social sortering Christian Kjeldsen Denne session bringer Pierre Bourdieus teori i fokus. Sessionen vil have blik for både de konkrete begreber og deres tilblivelse, samt det videnskabsteoretiske fundament Bourdieu stiller teorien på. Mål: - at de studerende introduceres til de væsentlige begreber i Bourdieus teori om praksis - at de studerende får forståelse for Bourdieus epistemologiske tilgang - at udfolde klassebegrebet og social ulighedsforståelse i uddannelse som den findes hos Bourdieu Temaer/indhold: Sessionen præsenterer reproduktions- og klasseteori i forhold til uddannelse med afsæt i Pierre Bourdieu s begreber som kapital, habitus, felt og symbolsk vold. Undervisningen tematiserer produktion og reproduktion af sociale klasser i samfundet og hvorledes uddannelsessystemet medvirker i at genskabe ulighed. Undervisningen søger i dialog at problematisere indholdet af klassebegrebet i forhold til forskellige klasseforståelser og en nuværende samfundsforståelse. Bourdieu, P. (1987): What makes a social class? On the theoretical and practical existence of groups. I Berkeley Journal of Sociology. [Hentes gratis online via statsbiblioteket og studie login] Bourdieu, P. (1985). The Social Space and the Genesis of Groups. Theory and Society. Vol. 14 nr. 6, [Hentes gratis online via statsbiblioteket og studie login] Harrits, G.S. (2005): Hvad betyder klasse? Politica, kap. 3 og 4.* Bourdieu, P. et. Al. (1999): The Weight of the World: Social Suffering in Contemporary Society. Cambridge, Polity Press, kap: The Contradictions of Inheritance s * Sayer, A. (1999). Bourdieu, Smith and disinterested judgement. The Sociological Review, 47(3), [Hentes gratis online via statsbiblioteket og studie login] 20 af 23

21 Forberedelse til undervisningen: Til læsningen af følgende tekster skal i skrive et kort resume af teksternes væsentlige pointer i forhold til klassebegrebet (ca. ½ side pr. artikel). Herefter skal i skrive en kort diskussion af dette klassebegreb i forhold til jeres tidligere læsning (session 4) af Karl Marx. Bourdieu, P. (1987): What makes a social class? On the theoretical and practical existence of groups. I Berkeley Journal of Sociology.* Bourdieu, P. (1985). The Social Space and the Genesis of Groups. Theory and Society. Vol. 14 nr. 6, Supplerende litteratur: Bourdieu, P & Paseron, J. (2006). Reproduktionen: Bidrag til en teori om undervisningssystemet. Kbh. Hans Reitzels forlag, s Bourdieu, P. og Wacquant, L. J. D. (1996): Refleksiv sociologi: mål og midler, Kbh., Felternes logik, s Andersen, H. & Kaspersen, L. B. (2007): Klassisk og moderne samfundsteori, Kbh. Hans Reitzels forlag, kap. om Pierre Bourdieu. 21 af 23

22 Session 12 Basil Bernstein: koder, magt og kontrol i pædagogisk kommunikation Hans Dorf Temaer/indhold: Hvordan oversættes samfundsmæssige forhold til pædagogiske forhold? Hvilke koder og regler bestemmer den pædagogiske og regulative diskurs i pædagogiske institutioner, og hvilken betydning har den for forskellige sociale gruppers reception og udbytte af pædagogikken? Bernsteins arbejde er et forsøg på at videreføre og konkretisere de teoretiske perspektiver på forholdet mellem uddannelse og social reproduktion, som er i fokus hos Bourdieu, idet han forsøger at identificere de former, hvorigennem pædagogikken udtrykker sig, og de konsekvenser dette har for modtagere med forskellige receptionsforudsætninger. Sadovnik, A. R. (2001): Basil Bernstein ( ), in Prosepcts: the quarterly review of comparative education, no. 4, pp * Forberedelse til undervisningen: Bernstein, B. (2001): Pædagogik, diskurs og magt, Akademisk forlag, heri Pædagogiske koder og deres praksismodaliteter (s ) og Klasseforskelle og pædagogisk praksis, (s ).* Fink Jensen, K. m.fl. (2004) Skolepraksis forhold, der fremmer og hæmmer læring. En undersøgelse af»de gode eksempler«på klasseniveau. København: AKF-forlaget, kap. 4.2., s * Aabo, L. (2013). Social ulighed, uddannelse og kompetence, semesteropgave i pædagogisk sociologi, Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet. (Blackboard). 22 af 23

23 Session 13 II del, værklæsning: Latour 3. del Jørn Bjerre Mål: Læsning af et sammenhængende værk; at få muligheden for at trænge dybere ind i et synspunkt indenfor den pædagogiske sociologi; at sætte de øvrige sociologiske positioner i relation til en aktuel position, der udfordre det klassiske felt. Indhold og temaer: Meldes ud senere (da disse etableres undervejs i undervisningen). Temaer/indhold: Latours forhold til den sociologiske grundproblematik om struktur og aktør. Latour, Bruno 2005: En ny sociologi for et nyt samfund, part to (s ). 23 af 23